RUC & Center for Urban Sundhed Professionshøjskolen Metropol. forståelse af deres bevæggrunde og specifikke behov. En række forhold har

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUC & Center for Urban Sundhed Professionshøjskolen Metropol. forståelse af deres bevæggrunde og specifikke behov. En række forhold har"

Transkript

1 LUDOMANI OG PENGE - mænd og misbrug Af Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. RUC & Center for Urban Sundhed Professionshøjskolen Metropol. Indledning Behandlingen af personer med spilleafhængighed (ludomani) er betinget af en forståelse af deres bevæggrunde og specifikke behov. En række forhold har betydning for den spilleafhængige, men særligt får han et problem med penge. Denne artikel vil forsøge at besvare spørgsmålet: Hvad er ludomanens forhold til penge? Fokus for denne artikel er at give en større grad af indsigt i netop det forhold den spilleafhængige har til penge. Efter en beskrivelse af spilleafhængighedens udbredelse og en oversigt over faglitteraturens klassiske ludomaniforklaringer, diskuteres undersøgelsens metodologi. Den efterfølgende analyse foretages udfra min deltagelse i en støttegruppe af spilleafhængige. Min tolkning af empirien har fastlagt mit fokus på misbrug af penge og tid, skammen over misbruget, informanternes pengebegreb. Mit udgangspunkt er filosofi/sociologi og min 6

2 omgang med empirien er derfor teoretisk vægtet, således at den teoretiske tolkning og argumentation i artiklen udgør den væsentligste del. Først gennemgåes informanternes fortællinger om misbruget af penge. Dette misbrug bliver tolket på to overordenede måder. For det første tolkes deres forhold til penge som en værdimæssig og moralsk relation der ofte involverer to former for skam jeg benævner: den klassiske industrielle skam og den moderne postindustrielle skam. For det andet tolkes ludomanens forhold til penge som en social pengerelation. Spilleafhængige har mistet, ikke bare penge, men også deres begreb om penge. De er kommet for tæt på pengene (Bjerg, 2009). Et anerkendt element i behandlingen af de spilleafhængige, er at reetablere et såkaldt normalt forhold til penge. Det er blevet hævdet, at de spilleafhængige skulle miste evnen til sætte pengespillet i relation til den sociale virkelighed (Jansbøl 2009). Jeg vil modsat forsøge i artiklen at argumentere for, at dette kun gælder for én del af vores virkelighed. De spilleafhængiges opfattelse af penge er på nogle områder mere korrekt end en såkaldt normalopfattelse af penge. De spilleafhængiges opfattelse af penge er speciel, men den er ikke bare en slags usammenhængende febervildelse. Deres patologiske opfattelse af penge stikker dybere ned i fundamentet af vores kultur. Hovedparten af de spilleafhængige er mænd og grunden til dette er underbelyst. Jeg forsøger til slut i artiklen at opstille en mulig forklaring, der er baseret på, at mænd i samfundet, er forholdsvist tættere på kulturens pengecirkulation og markedet eller tæt på pengene, om man vil. Dette betyder at mænd generelt har nogle særlige livsbetingelser og for nogle mænds 7

3 vedkommende får de også nogle særlige afhængighedsproblematikker. Argumentationen følger samme logik, som når man forsøger at forklare, hvorfor det næsten kun er kvinder, der får spiseforstyrrelser ved at pege på særlige kvindekulturelle relationer. Afhængig af pengespil Hvad er pengespil? For den person der ikke er spilleafhængig, er det umiddelbare fænomen, der fremtræder, en sjov fritidssyssel, hvor man fx leger med sin mulighedshorisont. Man satser en sum penge og håber at vinde endnu flere. Tænk hvis jeg vandt 5 millioner! Hvad ville jeg så gøre? Rejse? Købe et stort hus?. Tænk hvis jeg kan vinde 3.000! Jeg skal kun satse 1200,- osv. I de sekunder, hvor hjulet drejer, eller man afventer modspillerens melding, venter man i spænding. Den lille gevinst kan ramme en, men den store gevinst er med matematisk sikkerhed sjælden. Pengespillet har en harmløs funktion i tilværelsen som et hyggeligt indslag i hverdagen for de fleste. Mellem 70% og 90% af befolkningen har spillet pengespil mindst en gang i livet (Raylu & Oei 2002). Men for et mindretal sker der en afhængighedsdannelse. Ludomani er et fænomen med klinisk diagnose 1, og man anslår at det omfatter fra omkring ca til ca voksne danskere, som på et eller andet tidspunkt i deres livsforløb har været afhængige af spil (Bonke & Borregård 2006). Inden for et år (undersøgelsesåret) anslås det, at mellem og enten lider af eller har lidt af spilleafhængighed. Samtidigt anslås det, at en større gruppe mellem og voksne danskere er såkaldte 8

4 problemspillere. Det vil sige at de ikke kan klassificeres som ludomane men, at de er i problemer med deres spil. Endeligt er der ifølge ovennævnte undersøgelse en gruppe på mellem og voksne danskere, der er i risiko for at udvikle spilleafhængighed. I lignende undersøgelser regner man med at der er en forekomst af spilleafhængighed og problemspil på ca 1-2% blandt den voksne befolkning (Walker M & Dickerson M 1996) og at igennem et livsforløb vil op mod ca. 5% af alle få problemer med spil (Petry NM, Armentano C. 1999). Mænd og kvinder spiller pengespil i samme omfang, men blandt problemspillere er der dobbelt så mange mænd som kvinder (Hraba & Lee 1996), og når problemerne bliver til afhængighed er mændene i endnu større grad repræsenteret. Af den ovennævnte danske spørgeskemaundersøgelse(bonke & Borregård 2006) der er baseret på over 8000 danskere fremgår det, at 83% af de spilleafhængige er mænd. Af disse mænd er ca. halvdelen gift eller i forhold og ydermere fremgår det at de nuværende og tidligere spilleafhængige er i beskæftigelse i samme omfang som resten af befolkningen. Forklaringen på ludomani er mangeartet i forskningslitteraturen. Forklaringerne kan inddeles i biologisk, psykologisk, kultur- og samfundsvidenskabelig orienteret forskning. Biologisk orienteret forskning har fokuseret på såvel biokemiske, fysiologiske, hormonale, genetiske og neurologiske forklaringer. Fx er serotonin og noradrelin blevet angivet som faktorer (DeCaria, Bergaz, & Hollander, 1998). Der er ligeledes blevet opstillet profiler af den spilleafhængige hjerne med MR-skannere (Breiter, Aharon, Kahneman, Dale, & Shizgal, 2001; Potenza et al., 2003). 9

5 Den psykologisk orienteret forskning har bl.a. fokuseret på den spilleafhængiges lyst til intense oplevelser (Griffiths, 1993) eller på modstillingen mellem impulsivitet og irrationalitet på den ene side, overfor den manglende indsigt i de konsekvenser spillet har (Blaszczynski, McConaghy, & Frankova, 1990). Hvor den psykologisk orienterede forskning ofte har fokuseret på de problematiske sider ved spilleafhængigheden har dele af den kultur- og samfundsorienterede forskning, fx dele af antropologien og sociologien bland andet set afhængigheden i sammenhæng med en stigende kulturel og samfundsmæssig medicinering, hvor kulturelle fænomener sygeliggøres (Roscerances 1985). Eller man har analyseret spilleafhængigheden og spillet som en mystificerende handling der tilbyder en flugt fra et liv uden berettigelse (Bourdieu 1986). Formålet her er ikke at give en litteraturgennemgang og afveje disse forskellige forklaringer og forskningsretninger mod hinanden men at vise at der i forskningsmiljøet er heterogene forklaringsmodeller. Udgangspunktet for nærværende analyse er kulturelt og samfundsmæssigt og tager sit udgangspunkt i den del af spilleafhængigheden, der har med penge at gøre. Udfra en fænomenologisk metodologi analyseres spilleafhængigheden som et problem for informanterne, relateret til sociologisk og antropologisk teori om primært penge og sekundært køn. Før disse teorier præsenteres skal empirien og de metodologiske overvejelser gennemgåes. 10

6 Metodologi, informanter og støttegruppekulturen I efteråret 2010 deltog jeg i en række møder i en århusiansk selvhjælpsgruppe for mennesker, der havde været spilleafhængige eller ludomaner som de kaldte sig selv. Jeg var interesseret i deres livsverden og anvendte kvalitativ metodik. Denne tilgang giver et væsentligt indblik I den fænomenologiske side af spilleafhængigheden (Ezzy 2002). Metodikker i dette felt dækker over en lang række aktiviteter: casestudier, praksisteori, interview, deltagerobservation, etnografi, etnometodologi osv. Kvalitativ metodik dækker ikke over én fælles metode og der findes ikke en kogebog med konsensuelle løsninger(olsen 2002). Metodikken er situationssensitiv, og jeg anvendte teknikker og greb fra såvel casestudier, fokusgruppeinterview og dybdeinterview. Jeg var interesseret i informanternes livsverden, og adgangen hertil er deres erfaringer, følelser, oplevelser og fortællinger. Jeg var fx mere interesseret i nogle narrativer fra nogle af informanterne, fordi de beskriver et fænomen mere dybdegående end andre informanter. Hvor mange der har oplevet fænomenet eller hvor meget de har oplevet det spiller en rolle men er sekundært i forhold til fænomenet. Informanterne er placeret i en livsverden (Lebenswelt 2 ). Det anvendte livsverdensbegreb har udgangspunkt i de to klassiske filosoffer Husserls fænomenologi kombineret med Heideggers hermenutik (Simonsen 2000), og er videreudviklet over Habermas mere sociologisk orienterede filosofi (Habermas 1987), men uden dennes formalisme og kombinerer dette teoretiske udgangspunkt med Mishlers moderate hermeneutiske fænomenologi (Mishler 1984 & 1986) og Kvales kontekstuelle metodiske tilgang (Kvale 1989 & 1994, 11

7 1996a, 1996b). Begrebet er anvendt i tidligere undersøgelser (Simonsen 2004) 3. Det erklærede mål med støttegruppen var, at deltagerne skulle hjælpe hinanden med at holde sig ude af spil. Deltagerne i støttegruppen informanterne - delte deres oplevelser og problemer med hinanden, og de hjalp hinanden ved at give støtte, råd og dele personlige erfaringer. Støttegrupper er en anerkendt behandlingsform især i misbrugsbehandling. I de fleste større danske byer er der selvhjælpsgrupper for spilleafhængige i forskellige regi 4, hvor de største danske byer har de fleste tilbud. Deltagerantallet til møderne svingede imellem 11 og16 personer i alderen år med en overvægt af personer i 40 erne og 50 erne. En sjælden gang kom der en kvinde, men ellers var det mænd. Informanterne var normalt velartikulerede, pæne i tøjet og soignerede. De havde spillet forskellige spil såsom automatspil, odds, forskellige former for værtshusspil, og især flere af de yngre deltagere havde spillet poker. Deltagernes interaktion er afgørende for narrativer og vidensproduktionen, og derfor er overvejelser om gruppens sammensætning væsentlige. Jeg inddelte tidligt informanterne i 3 grupperinger. Den første basisgruppen - bestod af de erfarne informanter, som udgjorde 3-5 af deltagerne til møderne. De var dem der have været med længst i støttegruppen og de ældste i denne sammenhæng. Denne gruppe af informanter var gatekeepers, og det var med deres accept og støtte at min tilstedeværelse blev mulig. Den næste gruppe, hovedgruppen, bestod af informanter som var kendetegnet ved fast men varierende fremmøde og disse 12

8 informanter kunne komme med mellemrum på de ugentlige møder hver torsdag. Den sidste gruppe var de nye informanter: de ca. 1-2 nye deltagere hver gang. Informanterne samlet set og de tre grupper specifikt var hverken for homogene eller for heterogene. Der var ikke så ens, så der ikke sker noget i gruppen og de var heller ikke for heterogene så der kom for mange konflikter eller konfliktundertrykkelse (Halkier 2008). Mødet struktureres af basisgruppe-informanterne, der hver gang kort beskrev aftenens forløb, tavshedspligt og andre praktiske forhold. Disse personer udgør en kreds, hvoraf altid mindst én dukker op og ofte flere. Disse informanter er praktisk priviligerede med fx nøgler til garage, køleskab, dør og adgang til telefon, men de er også verbalt og strukturelt privilegerede da de fastlægger gruppens overordenede funktion. Og nogen gange hvis samtalerne bliver tekniske omkring konkrete spil så går de ældre ind og siger Stop og lukker denne del af samtalen ned, fordi det kan give nogen gode ideer som det bl.a. blev udtrykt. Hvilken type spilleafhængige er informanterne? Støttegruppen er tilknyttet et behandlingsinstitut hvorfra deltagerne rekrutteres. Det betyder, at erfaringerne og de data, jeg får fra støttegruppen, er præget af tungere spilleafhængige, da behandlingsstederne betragtes som endestationen i misbruget. Samtidigt betyder det også at det fænomen, jeg ønsker at undersøge i netop denne gruppe, er til stede i stor grad. Forud for deltagelsen i støttegruppemøderne havde jeg dannet mig en opfattelse af feltet på baggrund af mit øvrige arbejde. Jeg havde undersøgt 13

9 faglitteraturen på området og sat mig ind i dele af den, diskuteret med - og besøgt - andre forskere på området i Danmark, Finland, USA(University of California Los Angeles og University of Nevada Las Vegas) og en række danske og udenlandske spillemiljøer(casinoer og spillesteder), deltaget i konferencer/seminarer, fulgt folketings-/politiske debatter om liberalisering af pengespil, talt med behandlere og foretaget baggrunds- og kvalitative forsknings interview med spillere såvel spilleafhængige som ikke spilleafhængige. Til støttegruppemøderne var jeg en passiv lytter, der kun bidrog verbalt i forhold til at opretholde almindelig høflighed. Målet var at få data, så jeg nedtonede min rolle og beskrivelsen af mig selv. Jeg har fx i et andet spilleafhængigheds forum ved mødets start fortalt, at jeg tidligere har arbejdet med selvmordsadfærd, hvilket derefter satte dagsorden de resterende 3.5 time på trods af, at forummets dagsorden var en anden. Det er veldokumenteret, at spilleafhængighed og selvmordsadfærd (Hansen & Rossow 2008) er forbundne, og at det klinisk vigtigt og væsentligt at tale om det, men min forskningsinteresse og mit fokus lå i denne undersøgelse et andet sted. Jeg blev altid præsenteret under den indledende runde og indtog ikke positionen som ligemand - ex-spilleafhængig. Informanterne tilkendegav indimellem deres opfattelse af min position ved at joke om min deltagelse: Det kan du skrive, det her... he he he. I hvert led af processen har jeg skrevet noter og efter hvert møde i støttegruppen har jeg ført dagbog. Sideløbende har jeg analyseret mine data. Støttegruppemøderne var en specifik form for møde. Det var en særlig 14

10 form for møde, der adskiller sig fra møder fx på arbejdspladser, i institutioner, bestyrelser og lign. Informanternes afhængighed og deres tilknytning til behandlingsmiljøet betød at deres narrativer og sygdomsbeskrivelser var indskrevet i og præget af en behandlingsdiskurs og dermed i et omfang videreformidlede en sådan opfattelse. Den var allermest tydelig i det særlige støttegruppekulturs initierende element. Her beskriver informanterne kort sig selv og deres status som ex-spiller, og det fåtal, som har været i problemer siden sidst, beskriver dette. Runden startes af de erfarne fra basisgruppen, og selvbeskrivelsen indeholder ofte beskrivelser af, hvornår pågældende stoppede med at spille, hvad man spillede, om man har gæld, hvor stor gælden er, og næsten altid et: Jeg hedder X og jeg er ludoman.. Dette er en teknik og form der er velkendt fra selvhjælpsgruppekulturen og bruges indenfor andre former for afhængighed 5. Et andet selvhjælpsgruppe fænomen finder man i den videre samtale, hvor sætninger som: Vi vil altid være ludomaner, En gang ludoman altid ludoman, Man kan aldrig spille igen ikke bare lidt gentages jævnligt. Informanterne er kategoriske på dette punkt og udtrykker ingen tvivl: De lider af ludomani og de bliver aldrig raske i den forstand at de aldrig kommer til spille igen. Blandt de nytilkomne er der stadig nogen som ind imellem ryger i eller "falder i vandet" som det blev kaldt, men de andre ældre i gruppen fortæller, at de spiller aldrig ikke bare det mindste. Og det blev gentaget ofte at man ikke kan spille bare lidt når man er ludoman. Hvad betyder det for de data og narrativer, jeg får fra informanterne at de 15

11 er produceret i en selvhjælpskontekst som har sit udspring i selvhjælpskulturer, man kender fra denne kulturs fædreorganisationer AA &GA(Alcoholics Anonymous & Gamblers Anonymous 6 ). En tolkningsmåde kunne være at ligge vægten på, at der er tale om et amerikansk importeret selvhjælpsfænomen med elementer af religiøse/spirituelle behandlingsindslag. Et andet forskningsperspektiv (end mit) fx én form for Foucault-inspireret analyse af ludomani ville her understrege, at den spilleafhængige overtager en bestemt medicinsk kategorisering af sig selv som ludoman og dyrker sygdomskategoriseringen. Hvilket ville have konsekvenser for data og narrativer da disse ikke vil være deltagernes. I en sådan foucaultske analyse er spilleafhængighed således blevet navngivet og adskilt fra normal spilleadfærd delvist i et medicinsk- og sundhedsmæssigt felt, og derved er der blevet konstitueret et ludomant subjekt, som gør, at vi (og de) kan tænke og handle anderledes i forhold til disse grupper af personer. Men overtager informanterne uden videre en behandlerdiskurs eller en medicinsk diskurs? Som Reith har understreget, stammer denne kategorisering også fra spillerne selv (Reith 2007). Hvis kategoriseringen af dem som syge også kommer fra dem selv, betyder det, at de narrativer de fortæller, ikke kun er overtaget fra behandlere, og dermed er de data, som informanterne bidrager med, væsentlige som udtryk for deres opfattelse af deres situation. Med det metodiske forbehold at informanterne delvis også har overtaget kategoriseringer fra et medicinsk- og sundhedsmæssigt felt. Den metodologiske antagelse, at informanternes kategorisering også 16

12 stammer fra dem selv kan også understøttes udfra en analyse af gruppens interesser. Man kunne spørge om strategien med at fastholde og dyrke det at man er syg har været fornuftigt for andre patientgrupper i forhold til at få behandlingstilbud og anerkendelse fra omverdenen(familie, venner og myndigheder). Min tolkning af informanternes data og narrativer baseres på et patientgruppeperspektiv. Spilleafhængighed er ikke en lidelse som mange mennesker har, og informanterne fortæller, at i det omfang de fortæller andre om deres situation (og det er få), bliver de mødt med nysgerrige spørgsmål grænsende til det mistroiske i forhold til deres situation. Som patientgruppe fungerer fx den verbale og gentagne markering af deres lidelse under støttegruppemødet også som en måde at fastholde en kategorisering af deres situation som lidelsesfuld og specifik relateret til spil. En kategorisering de oplever som positiv. Informanterne arbejder aktivt på, at det er en sygdom, som skal anerkendes af dem selv og deres omgivelser, som en sygdom. Samme patientperspektiv gør sig gældende for patientgrupper med andre ikke så kendte eller ligefrem socialt og klinisk underkendte sygdomme. I nogle af disse patientgrupper for andre lidelser, finder man beskrivelser, med patientgruppernes kategorisering af sig selv som syge, og selvom de af klinikere og af dele af det omgivende samfund anskues som hypokondere. Disse patientgruppers kategoriseringen bliver også ofte set som patientgruppen s retfærdige kamp for anerkendelse og en kamp for forståelse af deres sygdom. Ikke sjældent anvendes en figur som anskuerer patientarbejdet som en slags frigørelses kamp. Denne kampfigur findes også hos informanterne og det kan forøges af den særlige skam 17

13 og samfundsmæssige moralske fordømmelse som spilleafhængighed delvist hører under. Denne skam vil jeg vende tilbage til i et senere afsnit. Lad os se på hvad informanterne fortæller om misbrug, og hvordan de beskriver dette fænomen. Misbrug af tid og penge Et tema der ofte berøres blandt informanterne, er narrativer over, hvorfor de er blevet spilleafhængige. Narrativerne har ofte karakter af psykologiske forklaringer fx samlivsbrud, mistet samværsret til deres børn, sorte skyer i deres liv, ligesom der gives narrativer, der indbefatter diagnoser som damp og spiseforstyrrelser og narrativer om almindelige psykologiske kriser og problemer som fx mindreværd. I forhold til disse psykologiske problemer og kriser bliver deres spil fremstillet som et tilflugtssted, når alt uden om dem blev for meget. Formålet er ikke at vurdere om disse forklaringer er korrekte men at konstatere, at de er til stede. Ofte har disse forklaringer hos informanterne karakter af analytiske og selvrefleksive beskrivelser. Når talen derimod går på misbruget af tid og især penge bliver samtalen og beskrivelserne anderledes engageret. Denne observation af engagementsforøgelse, når gruppens samtale er om tid og især penge. Det går også igen, når den enkelte ludoman foretog en biografisk rekapitulation. Når spilleafhængigheden begyndte at tage form i hans liv, trådte misbruget af tid og pengene fænomenologisk frem for informanten. Heideggers analyse af værktøj (Heidegger 1927) kan bruges til at vise, hvordan noget træder fænomenologisk i forgrunden frem for andet. For håndværkeren er 18

14 hammeren i hans arbejde ikke i fokus. Den er en slags forlængelse af hans krop og indgår i hans daglige rytme til forskellige gøremål. Håndværkeren er ikke opmærksom på hammeren, før den går i stykker, og fra det øjeblik bliver den genstand for hans opmærksomhed den træder fænomenologisk frem. På samme måde med misbruget af tid og penge det er først når forholdet til tiden og pengene går i stykker, at det træder frem for informanten. I spilleforløbet begynder overvejelserne om misbrug at komme der, hvor penge bliver et problem, og tanken på spil efterhånden fylder det meste af den vågne tid og fører til negative konsekvenser for både økonomi, arbejde, helbred og ikke mindst familieliv Informanterne fortæller at de har tabt penge, andre fortæller de har tabt parforhold og andre igen, at de har tabt kontakt til deres børn. Enkelte har tabt det hele. Alle synes at de har tabt tid, som de har mistet til spillet. Flere fortæller at de skylder beløb over en million, andre fortæller at de er gældfri. Nogle er gældfrie fordi de er kommet ovenpå igen, andre har kun spillet til grænsen af, hvad deres økonomi kunne bære. De fleste af informanterne har haft arbejde, mens de har været spilleafhængige og kun et mindretal fortæller, at de har begået kriminalitet for at kunne spille fx ved at stjæle, eller optaget lån, de ikke kunne betale. De få der fortæller dette har fx taget lån i deres firmas navn, eller de har anvendt betroede midler eller andre former for økonomisk kriminalitet. Men fælles for dem alle er, at de siger, at de har brugt mange rigtig mange - penge på spil. For nogle af informanterne er det flere millioner. Dem der 19

15 ikke har haft adgang til større midler har finansieret det ved at spare på alt andet fx: mad og tøj. Uanset om informanterne havde store og små budgetter, spillede de alle til grænsen og mange over. Fortællinger om tidsforbrug er markante blandt informanterne. De fortæller, at de har brugt for meget tid på at spille. Et tidsforbrug som de beskrev som unormalt. Pårørende og omgivelser fik historier der dækkede over det store tidsforbrug, der gik med at spille. Den brugte tid gik så væk fra venner, familiære forhold eller andre aktiviteter. Og de talte om et overforbrug, der gør at de nu ikke engang kan spille bare lidt. De er kommet ud i en enten-eller situation i forhold til spil. Som hovedparten af den resterende del af danske befolkning har de engang haft en almindelig nydelse ved at spille. Men den almindelige nydelse er væk nu. Nu kan de overhovedet ikke spille normalt fortæller de. Det er enten intet spil eller spilleafhængigheden. Dette enten-eller narrativ følger en af informanterne op på med at, fortælle, at han var stoppet men så begyndt han at spille lidt igen: Så sagde jeg bare fuck til det hele og spillede løs. Og når der så blev spillet løs, kunne der gå flere døgn, hvor der blev spillet uden søvn. En informant fortæller, at han kunne tage hjemmefra fredag eftermiddag og spille til søndag aften og så komme hjem uden at sove, og han spillede konstant i hele perioden. De fortæller om at blive suget ind i spillet. Flere informanter bruger begrebet zone til at forklare dette og fortæller om en slags zone de var i, når de spillede, hvor alt andet blev lukket ude. Narrativerne om misbruget af tid er sammenfaldende med narrativerne om misbruget af penge. Pengene er det, der får tiden til at gå. Uden penge, ingen tid 20

16 til at spille. Derfor er penge helt centralt i fortællingerne om deres spilleafhængighed ligesom narrativerne om skammen over ikke at kunne finde ud af det med pengene. Kun enkelte af informanterne har betalingskort (Dankort, Mastercard osv). For nogle er det flere år siden deres spilleafhængighed stoppede, og de fortæller, at stadig ikke har betalingskort, fordi de er bange for at blive fristet. De fleste informanter har været under økonomisk styring af deres omgivelser. Det betyder at de fx fik lige penge til at handle ind for, og hvis de fik et større beløb skulle de fremlægge kvittering. Disse fortællinger følges ofte op med beskrivelser om, hvilken ydmygelse det var. De skammer sig over, ikke at kunne kontrollere sig. Det kan tolkes som en skam over at have fejlet i sin omgang med penge. En informant siger: Jeg havde været direktør i mange år og nu kan jeg ikke engang styre at have et dankort. Varianter af dette narrativ genfindes hos andre informanter og kredser om, hvordan familie og venner kontrollerer deres pengeforbrug, deres kvitteringer og kun giver dem små pengebeløb at daministrere. Informanternes fortællinger om misbruget af penge kan tolkes på to måder, dels som en social pengerelation og dels som en værdimæssig relation der ofte involverer skam. Førstnævnte vil jeg behandle i næste afsnit, og sidstnævnte tolkning kan igen opdeles i to former for skam. Dels det jeg vil kalde den klassiske industrielle skam, og så det jeg vil benævne den moderne postindustrielle skam. Den første skam er skammen over uproduktivitet. Jeg tolker deltagernes skam i denne form som ressourcespild. Det er penge, hvor 21

17 penge blev forstået som en slags forråd, der er blevet spildt. Det er skam over, at pengene ikke er blevet varetaget ordentligt. Det er en uproduktiv skam over økonomiske satsninger, hvor selve satsningen blev vigtigere end hvad udbyttet blev. Denne form for skam hos deltagernes er en skam over at spilde deres penge uden at få noget igen. Det moralsk rigtige ville være, at de spilleafhængige i stedet arbejdede for at skaffe penge til mad til familien og ophobe forråd (spare op). Denne skam over at være uproduktiv kan suppleres med at tolke informanternes skam som en forbrugsskam, hvor skammen forståes som en skam over ikke at kunne forbruge ordentligt. Hvor skammen i misbruget i den første tolkning gik på at det var uproduktivt, så er skammen i dag også en skam over at den spilleafhængiges forbrug var gået i stykker. Den produktive skam er forbundet med ikke at kunne bidrage eller producere tilstrækkeligt, hvor forbrugsskammen skal forstås i lyset af, hvad der er blevet kaldet den moderne forbrugsetik (Bauman 1998). I forbrugsetikken er pengene nøglen til selvudtrykkelse og respekt. Den etiske gode forbrugsevne bliver så at sige ødelagt af den spilleafhængige, fordi pengene ikke bliver brugt på varer eller oplevelser, der kan opbygge selvidentitet og skabe relationer. Den moralske skam i denne form kommer således fra misbruget af penge både dem som man har og ikke har. I min tolkning af informanternes fortællinger i forhold til skam vægter jeg ikke den ene skam mere end den anden form for skam, men forbrugsskammen er historisk nyere. Hvor vores samfund tidligere i overvejende grad var optaget af 22

18 producere er vi nu også i større grad optaget også at forbruge. I forbruget ligger selvrealisering, og en hedonistisk etik og begæret er her en central størrelse. Forbruget (fx boliger, biler, tøj, IT-udstyr osv) bliver væsentlige ikke kun for opfyldelsen af behov, men i større grad for at forbinde os med ønskede idealer og personer og skabe en selvforståelse. Det sætter informanterne sig helt ud over i deres forbrug af penge idet de har en helt særlig opfattelse af penge. Penge som spillejetoner Informanternes måde at fortælle om dem selv er som nævnt ovenfor indlejret i en psykologisk terapeutisk forståelsesramme, som anvender en række diagnostiske kriterier for at fastslå om en person er spilleafhængighed (DSM-IV & SOGS). Diagnosen som deltagerne har fået, er baseret på deres egen bedømmelse af deres situation som ofte er psykologiske evalueringer af fx: optagethed og kontroltab og indirekte effekter som informanterne også nævner som overfor fx: samlivsbrud, mistet samværsret til deres børn, depression og mindreværd. Kåre Jansbøls værdifulde undersøgelse af det danske spillemiljø (Jansbøl 2009), slutter han af med at hævde, at et af de centrale træk ved spilleren er, at han indtager to grundlæggende positioner i forhold til spillet. For det første den engagerede og interessebestemte position, og for det andet den position der kan betegnes som den beskuende observerende refleksion. Normalspilleren kan skifte mellem disse to positioner uden problemer. De spilleafhængige eller patologiske spillere er, ifølge Jansbøl, sandsynligvis spillere, der kun indtager den første position og ikke den anden position. De spilleafhængige skulle således miste 23

19 evnen til at sætte spillet i relation til den sociale virkelighed. Jansbøls arbejde er baseret på et omfattende feltarbejde i spillemiljøet og hans observation og teori på dette punkt har et sammenfald med de narrativer jeg fik fra såvel støttegruppens informanter og som andre undersøgelse. Men jeg vil forsøge at arbejde mig ned under dette niveau i informanternes fortællinger og hævde, at den spille afhængige måske snarere kommer i kontakt med en anden del af vores sociale virkelighed. Altså at det ikke kun handler om at miste evnen til sætte spillet i relation til den sociale virkelighed, men at de i deres spil netop forbinder sig med en bestemt del af den sociale virkelighed. Et eksempel kan understrege dette. En informant fortæller fx at hvis han købte en vare fik han byttepenge tilbage i 20 ere: Når jeg fik 20'er i hånden tænkte jeg med det samme at der var til indkast i automaten. Hans måde at opfatte 20 kronemønten på kan tolkes således at informanten er så dybt nede i spillet, at han har svært ved se 20 kronen som en mulighed for at købe et rugbrød. Informanternes beskrivelse af ophidselsen ved at have penge til at spille for understreger i hvor stor grad, der kun er tale om et særligt pengebegreb. For informanten mister pengene deres værdi som penge til at købe livsfornødenheder med. I en del af vores virkelighed er penge et væsentligt middel til mål såsom mad og bolig, men for informanten i hans spilleafhængige periode bliver den kun et middel til mere spil. Hvor normalspilleren ville stoppe efter den store gevinst, ser den spilleafhængige blot denne gevinst som en kærkommen lejlighed til mere spil. Normalspillerens materielle grådighed og nydelse ved det lejlighedsvise spil, bliver hos informanterne i deres spilleafhængige periode udskiftet med 24

20 spillegrådighed. Penge indgår også i den terapeutiske diskurs i den forstand at spillerens holdning og adfærd til penge efterspørges i diagnosticeringen. Fx: Har du overladt det til andre, familie eller institutioner, at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil? Eller: Har du begået kriminalitet, f.eks. checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille? Kriterierne handler ikke om man fx har tabt ,- eller man har tabt det der svarer til 5 årsindtægter. Det er ikke pengene, hverken substantielt eller relativt, der er interessante i den terapeutiske diskurs men tabet af kontrollen over pengene. Bjerg har beskrevet den spilleafhængige persons problem ved at han er kommet for tæt på pengene (Bjerg 2011). Spilleren er så at sige kommet for tæt på pengestrømmen, og han er holdt op med at opfatte pengene som noget, man kan erhverve genstande og service for. Den spilleafhængige kigger i praksis på en 100 kr. seddel som en spillejeton. Før han var spilleafhængig var hans hverdagsbevidsthed i større grad at penge er konkrete et middel til mål fx at betale til livets ophold. En bestemt sum penge kan betale for fx en mælk eller en busbillet. Når Jansbøl taler om, at spillerne ikke kan sætte spillet i relation til den sociale virkelighed, menes der fx at kunne fungere med at betale husleje, købe mad og overholde økonomiske aftaler med familie osv. Mens informanterne i deres afhængighedsperiode ikke formåede at sætte sig i relation til denne virkelighed, formåede de at sætte sig i relation til den del af virkeligheden, der har særligt med penge at gøre i en abstraheret form. Lad os se på hvordan 25

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Mand og mænd i mellem - En temadag om mænds reaktioner og behov i livstruende kriser Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Simon Sjørup Simonsen, ph.d., formand

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder Indhold Introduktion... 3 Hvem og hvor mange?... 4 Baggrund... 4 Udviklingen af ludomani set i faser... 5 Kendetegn ved den spilafhængige... 6 Som

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Spil og ludomani - et studieretningsprojekt om poker (matematik A og andet fag, se nedenfor).

Spil og ludomani - et studieretningsprojekt om poker (matematik A og andet fag, se nedenfor). 7.4.07 Kristian Priisholm med tak til mine kolleger Annette og Katrine for bistand om psykologi. Spil og ludomani - et studieretningsprojekt om poker (matematik A og andet fag, se nedenfor). Introduktion

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere