RUC & Center for Urban Sundhed Professionshøjskolen Metropol. forståelse af deres bevæggrunde og specifikke behov. En række forhold har

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUC & Center for Urban Sundhed Professionshøjskolen Metropol. forståelse af deres bevæggrunde og specifikke behov. En række forhold har"

Transkript

1 LUDOMANI OG PENGE - mænd og misbrug Af Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. RUC & Center for Urban Sundhed Professionshøjskolen Metropol. Indledning Behandlingen af personer med spilleafhængighed (ludomani) er betinget af en forståelse af deres bevæggrunde og specifikke behov. En række forhold har betydning for den spilleafhængige, men særligt får han et problem med penge. Denne artikel vil forsøge at besvare spørgsmålet: Hvad er ludomanens forhold til penge? Fokus for denne artikel er at give en større grad af indsigt i netop det forhold den spilleafhængige har til penge. Efter en beskrivelse af spilleafhængighedens udbredelse og en oversigt over faglitteraturens klassiske ludomaniforklaringer, diskuteres undersøgelsens metodologi. Den efterfølgende analyse foretages udfra min deltagelse i en støttegruppe af spilleafhængige. Min tolkning af empirien har fastlagt mit fokus på misbrug af penge og tid, skammen over misbruget, informanternes pengebegreb. Mit udgangspunkt er filosofi/sociologi og min 6

2 omgang med empirien er derfor teoretisk vægtet, således at den teoretiske tolkning og argumentation i artiklen udgør den væsentligste del. Først gennemgåes informanternes fortællinger om misbruget af penge. Dette misbrug bliver tolket på to overordenede måder. For det første tolkes deres forhold til penge som en værdimæssig og moralsk relation der ofte involverer to former for skam jeg benævner: den klassiske industrielle skam og den moderne postindustrielle skam. For det andet tolkes ludomanens forhold til penge som en social pengerelation. Spilleafhængige har mistet, ikke bare penge, men også deres begreb om penge. De er kommet for tæt på pengene (Bjerg, 2009). Et anerkendt element i behandlingen af de spilleafhængige, er at reetablere et såkaldt normalt forhold til penge. Det er blevet hævdet, at de spilleafhængige skulle miste evnen til sætte pengespillet i relation til den sociale virkelighed (Jansbøl 2009). Jeg vil modsat forsøge i artiklen at argumentere for, at dette kun gælder for én del af vores virkelighed. De spilleafhængiges opfattelse af penge er på nogle områder mere korrekt end en såkaldt normalopfattelse af penge. De spilleafhængiges opfattelse af penge er speciel, men den er ikke bare en slags usammenhængende febervildelse. Deres patologiske opfattelse af penge stikker dybere ned i fundamentet af vores kultur. Hovedparten af de spilleafhængige er mænd og grunden til dette er underbelyst. Jeg forsøger til slut i artiklen at opstille en mulig forklaring, der er baseret på, at mænd i samfundet, er forholdsvist tættere på kulturens pengecirkulation og markedet eller tæt på pengene, om man vil. Dette betyder at mænd generelt har nogle særlige livsbetingelser og for nogle mænds 7

3 vedkommende får de også nogle særlige afhængighedsproblematikker. Argumentationen følger samme logik, som når man forsøger at forklare, hvorfor det næsten kun er kvinder, der får spiseforstyrrelser ved at pege på særlige kvindekulturelle relationer. Afhængig af pengespil Hvad er pengespil? For den person der ikke er spilleafhængig, er det umiddelbare fænomen, der fremtræder, en sjov fritidssyssel, hvor man fx leger med sin mulighedshorisont. Man satser en sum penge og håber at vinde endnu flere. Tænk hvis jeg vandt 5 millioner! Hvad ville jeg så gøre? Rejse? Købe et stort hus?. Tænk hvis jeg kan vinde 3.000! Jeg skal kun satse 1200,- osv. I de sekunder, hvor hjulet drejer, eller man afventer modspillerens melding, venter man i spænding. Den lille gevinst kan ramme en, men den store gevinst er med matematisk sikkerhed sjælden. Pengespillet har en harmløs funktion i tilværelsen som et hyggeligt indslag i hverdagen for de fleste. Mellem 70% og 90% af befolkningen har spillet pengespil mindst en gang i livet (Raylu & Oei 2002). Men for et mindretal sker der en afhængighedsdannelse. Ludomani er et fænomen med klinisk diagnose 1, og man anslår at det omfatter fra omkring ca til ca voksne danskere, som på et eller andet tidspunkt i deres livsforløb har været afhængige af spil (Bonke & Borregård 2006). Inden for et år (undersøgelsesåret) anslås det, at mellem og enten lider af eller har lidt af spilleafhængighed. Samtidigt anslås det, at en større gruppe mellem og voksne danskere er såkaldte 8

4 problemspillere. Det vil sige at de ikke kan klassificeres som ludomane men, at de er i problemer med deres spil. Endeligt er der ifølge ovennævnte undersøgelse en gruppe på mellem og voksne danskere, der er i risiko for at udvikle spilleafhængighed. I lignende undersøgelser regner man med at der er en forekomst af spilleafhængighed og problemspil på ca 1-2% blandt den voksne befolkning (Walker M & Dickerson M 1996) og at igennem et livsforløb vil op mod ca. 5% af alle få problemer med spil (Petry NM, Armentano C. 1999). Mænd og kvinder spiller pengespil i samme omfang, men blandt problemspillere er der dobbelt så mange mænd som kvinder (Hraba & Lee 1996), og når problemerne bliver til afhængighed er mændene i endnu større grad repræsenteret. Af den ovennævnte danske spørgeskemaundersøgelse(bonke & Borregård 2006) der er baseret på over 8000 danskere fremgår det, at 83% af de spilleafhængige er mænd. Af disse mænd er ca. halvdelen gift eller i forhold og ydermere fremgår det at de nuværende og tidligere spilleafhængige er i beskæftigelse i samme omfang som resten af befolkningen. Forklaringen på ludomani er mangeartet i forskningslitteraturen. Forklaringerne kan inddeles i biologisk, psykologisk, kultur- og samfundsvidenskabelig orienteret forskning. Biologisk orienteret forskning har fokuseret på såvel biokemiske, fysiologiske, hormonale, genetiske og neurologiske forklaringer. Fx er serotonin og noradrelin blevet angivet som faktorer (DeCaria, Bergaz, & Hollander, 1998). Der er ligeledes blevet opstillet profiler af den spilleafhængige hjerne med MR-skannere (Breiter, Aharon, Kahneman, Dale, & Shizgal, 2001; Potenza et al., 2003). 9

5 Den psykologisk orienteret forskning har bl.a. fokuseret på den spilleafhængiges lyst til intense oplevelser (Griffiths, 1993) eller på modstillingen mellem impulsivitet og irrationalitet på den ene side, overfor den manglende indsigt i de konsekvenser spillet har (Blaszczynski, McConaghy, & Frankova, 1990). Hvor den psykologisk orienterede forskning ofte har fokuseret på de problematiske sider ved spilleafhængigheden har dele af den kultur- og samfundsorienterede forskning, fx dele af antropologien og sociologien bland andet set afhængigheden i sammenhæng med en stigende kulturel og samfundsmæssig medicinering, hvor kulturelle fænomener sygeliggøres (Roscerances 1985). Eller man har analyseret spilleafhængigheden og spillet som en mystificerende handling der tilbyder en flugt fra et liv uden berettigelse (Bourdieu 1986). Formålet her er ikke at give en litteraturgennemgang og afveje disse forskellige forklaringer og forskningsretninger mod hinanden men at vise at der i forskningsmiljøet er heterogene forklaringsmodeller. Udgangspunktet for nærværende analyse er kulturelt og samfundsmæssigt og tager sit udgangspunkt i den del af spilleafhængigheden, der har med penge at gøre. Udfra en fænomenologisk metodologi analyseres spilleafhængigheden som et problem for informanterne, relateret til sociologisk og antropologisk teori om primært penge og sekundært køn. Før disse teorier præsenteres skal empirien og de metodologiske overvejelser gennemgåes. 10

6 Metodologi, informanter og støttegruppekulturen I efteråret 2010 deltog jeg i en række møder i en århusiansk selvhjælpsgruppe for mennesker, der havde været spilleafhængige eller ludomaner som de kaldte sig selv. Jeg var interesseret i deres livsverden og anvendte kvalitativ metodik. Denne tilgang giver et væsentligt indblik I den fænomenologiske side af spilleafhængigheden (Ezzy 2002). Metodikker i dette felt dækker over en lang række aktiviteter: casestudier, praksisteori, interview, deltagerobservation, etnografi, etnometodologi osv. Kvalitativ metodik dækker ikke over én fælles metode og der findes ikke en kogebog med konsensuelle løsninger(olsen 2002). Metodikken er situationssensitiv, og jeg anvendte teknikker og greb fra såvel casestudier, fokusgruppeinterview og dybdeinterview. Jeg var interesseret i informanternes livsverden, og adgangen hertil er deres erfaringer, følelser, oplevelser og fortællinger. Jeg var fx mere interesseret i nogle narrativer fra nogle af informanterne, fordi de beskriver et fænomen mere dybdegående end andre informanter. Hvor mange der har oplevet fænomenet eller hvor meget de har oplevet det spiller en rolle men er sekundært i forhold til fænomenet. Informanterne er placeret i en livsverden (Lebenswelt 2 ). Det anvendte livsverdensbegreb har udgangspunkt i de to klassiske filosoffer Husserls fænomenologi kombineret med Heideggers hermenutik (Simonsen 2000), og er videreudviklet over Habermas mere sociologisk orienterede filosofi (Habermas 1987), men uden dennes formalisme og kombinerer dette teoretiske udgangspunkt med Mishlers moderate hermeneutiske fænomenologi (Mishler 1984 & 1986) og Kvales kontekstuelle metodiske tilgang (Kvale 1989 & 1994, 11

7 1996a, 1996b). Begrebet er anvendt i tidligere undersøgelser (Simonsen 2004) 3. Det erklærede mål med støttegruppen var, at deltagerne skulle hjælpe hinanden med at holde sig ude af spil. Deltagerne i støttegruppen informanterne - delte deres oplevelser og problemer med hinanden, og de hjalp hinanden ved at give støtte, råd og dele personlige erfaringer. Støttegrupper er en anerkendt behandlingsform især i misbrugsbehandling. I de fleste større danske byer er der selvhjælpsgrupper for spilleafhængige i forskellige regi 4, hvor de største danske byer har de fleste tilbud. Deltagerantallet til møderne svingede imellem 11 og16 personer i alderen år med en overvægt af personer i 40 erne og 50 erne. En sjælden gang kom der en kvinde, men ellers var det mænd. Informanterne var normalt velartikulerede, pæne i tøjet og soignerede. De havde spillet forskellige spil såsom automatspil, odds, forskellige former for værtshusspil, og især flere af de yngre deltagere havde spillet poker. Deltagernes interaktion er afgørende for narrativer og vidensproduktionen, og derfor er overvejelser om gruppens sammensætning væsentlige. Jeg inddelte tidligt informanterne i 3 grupperinger. Den første basisgruppen - bestod af de erfarne informanter, som udgjorde 3-5 af deltagerne til møderne. De var dem der have været med længst i støttegruppen og de ældste i denne sammenhæng. Denne gruppe af informanter var gatekeepers, og det var med deres accept og støtte at min tilstedeværelse blev mulig. Den næste gruppe, hovedgruppen, bestod af informanter som var kendetegnet ved fast men varierende fremmøde og disse 12

8 informanter kunne komme med mellemrum på de ugentlige møder hver torsdag. Den sidste gruppe var de nye informanter: de ca. 1-2 nye deltagere hver gang. Informanterne samlet set og de tre grupper specifikt var hverken for homogene eller for heterogene. Der var ikke så ens, så der ikke sker noget i gruppen og de var heller ikke for heterogene så der kom for mange konflikter eller konfliktundertrykkelse (Halkier 2008). Mødet struktureres af basisgruppe-informanterne, der hver gang kort beskrev aftenens forløb, tavshedspligt og andre praktiske forhold. Disse personer udgør en kreds, hvoraf altid mindst én dukker op og ofte flere. Disse informanter er praktisk priviligerede med fx nøgler til garage, køleskab, dør og adgang til telefon, men de er også verbalt og strukturelt privilegerede da de fastlægger gruppens overordenede funktion. Og nogen gange hvis samtalerne bliver tekniske omkring konkrete spil så går de ældre ind og siger Stop og lukker denne del af samtalen ned, fordi det kan give nogen gode ideer som det bl.a. blev udtrykt. Hvilken type spilleafhængige er informanterne? Støttegruppen er tilknyttet et behandlingsinstitut hvorfra deltagerne rekrutteres. Det betyder, at erfaringerne og de data, jeg får fra støttegruppen, er præget af tungere spilleafhængige, da behandlingsstederne betragtes som endestationen i misbruget. Samtidigt betyder det også at det fænomen, jeg ønsker at undersøge i netop denne gruppe, er til stede i stor grad. Forud for deltagelsen i støttegruppemøderne havde jeg dannet mig en opfattelse af feltet på baggrund af mit øvrige arbejde. Jeg havde undersøgt 13

9 faglitteraturen på området og sat mig ind i dele af den, diskuteret med - og besøgt - andre forskere på området i Danmark, Finland, USA(University of California Los Angeles og University of Nevada Las Vegas) og en række danske og udenlandske spillemiljøer(casinoer og spillesteder), deltaget i konferencer/seminarer, fulgt folketings-/politiske debatter om liberalisering af pengespil, talt med behandlere og foretaget baggrunds- og kvalitative forsknings interview med spillere såvel spilleafhængige som ikke spilleafhængige. Til støttegruppemøderne var jeg en passiv lytter, der kun bidrog verbalt i forhold til at opretholde almindelig høflighed. Målet var at få data, så jeg nedtonede min rolle og beskrivelsen af mig selv. Jeg har fx i et andet spilleafhængigheds forum ved mødets start fortalt, at jeg tidligere har arbejdet med selvmordsadfærd, hvilket derefter satte dagsorden de resterende 3.5 time på trods af, at forummets dagsorden var en anden. Det er veldokumenteret, at spilleafhængighed og selvmordsadfærd (Hansen & Rossow 2008) er forbundne, og at det klinisk vigtigt og væsentligt at tale om det, men min forskningsinteresse og mit fokus lå i denne undersøgelse et andet sted. Jeg blev altid præsenteret under den indledende runde og indtog ikke positionen som ligemand - ex-spilleafhængig. Informanterne tilkendegav indimellem deres opfattelse af min position ved at joke om min deltagelse: Det kan du skrive, det her... he he he. I hvert led af processen har jeg skrevet noter og efter hvert møde i støttegruppen har jeg ført dagbog. Sideløbende har jeg analyseret mine data. Støttegruppemøderne var en specifik form for møde. Det var en særlig 14

10 form for møde, der adskiller sig fra møder fx på arbejdspladser, i institutioner, bestyrelser og lign. Informanternes afhængighed og deres tilknytning til behandlingsmiljøet betød at deres narrativer og sygdomsbeskrivelser var indskrevet i og præget af en behandlingsdiskurs og dermed i et omfang videreformidlede en sådan opfattelse. Den var allermest tydelig i det særlige støttegruppekulturs initierende element. Her beskriver informanterne kort sig selv og deres status som ex-spiller, og det fåtal, som har været i problemer siden sidst, beskriver dette. Runden startes af de erfarne fra basisgruppen, og selvbeskrivelsen indeholder ofte beskrivelser af, hvornår pågældende stoppede med at spille, hvad man spillede, om man har gæld, hvor stor gælden er, og næsten altid et: Jeg hedder X og jeg er ludoman.. Dette er en teknik og form der er velkendt fra selvhjælpsgruppekulturen og bruges indenfor andre former for afhængighed 5. Et andet selvhjælpsgruppe fænomen finder man i den videre samtale, hvor sætninger som: Vi vil altid være ludomaner, En gang ludoman altid ludoman, Man kan aldrig spille igen ikke bare lidt gentages jævnligt. Informanterne er kategoriske på dette punkt og udtrykker ingen tvivl: De lider af ludomani og de bliver aldrig raske i den forstand at de aldrig kommer til spille igen. Blandt de nytilkomne er der stadig nogen som ind imellem ryger i eller "falder i vandet" som det blev kaldt, men de andre ældre i gruppen fortæller, at de spiller aldrig ikke bare det mindste. Og det blev gentaget ofte at man ikke kan spille bare lidt når man er ludoman. Hvad betyder det for de data og narrativer, jeg får fra informanterne at de 15

11 er produceret i en selvhjælpskontekst som har sit udspring i selvhjælpskulturer, man kender fra denne kulturs fædreorganisationer AA &GA(Alcoholics Anonymous & Gamblers Anonymous 6 ). En tolkningsmåde kunne være at ligge vægten på, at der er tale om et amerikansk importeret selvhjælpsfænomen med elementer af religiøse/spirituelle behandlingsindslag. Et andet forskningsperspektiv (end mit) fx én form for Foucault-inspireret analyse af ludomani ville her understrege, at den spilleafhængige overtager en bestemt medicinsk kategorisering af sig selv som ludoman og dyrker sygdomskategoriseringen. Hvilket ville have konsekvenser for data og narrativer da disse ikke vil være deltagernes. I en sådan foucaultske analyse er spilleafhængighed således blevet navngivet og adskilt fra normal spilleadfærd delvist i et medicinsk- og sundhedsmæssigt felt, og derved er der blevet konstitueret et ludomant subjekt, som gør, at vi (og de) kan tænke og handle anderledes i forhold til disse grupper af personer. Men overtager informanterne uden videre en behandlerdiskurs eller en medicinsk diskurs? Som Reith har understreget, stammer denne kategorisering også fra spillerne selv (Reith 2007). Hvis kategoriseringen af dem som syge også kommer fra dem selv, betyder det, at de narrativer de fortæller, ikke kun er overtaget fra behandlere, og dermed er de data, som informanterne bidrager med, væsentlige som udtryk for deres opfattelse af deres situation. Med det metodiske forbehold at informanterne delvis også har overtaget kategoriseringer fra et medicinsk- og sundhedsmæssigt felt. Den metodologiske antagelse, at informanternes kategorisering også 16

12 stammer fra dem selv kan også understøttes udfra en analyse af gruppens interesser. Man kunne spørge om strategien med at fastholde og dyrke det at man er syg har været fornuftigt for andre patientgrupper i forhold til at få behandlingstilbud og anerkendelse fra omverdenen(familie, venner og myndigheder). Min tolkning af informanternes data og narrativer baseres på et patientgruppeperspektiv. Spilleafhængighed er ikke en lidelse som mange mennesker har, og informanterne fortæller, at i det omfang de fortæller andre om deres situation (og det er få), bliver de mødt med nysgerrige spørgsmål grænsende til det mistroiske i forhold til deres situation. Som patientgruppe fungerer fx den verbale og gentagne markering af deres lidelse under støttegruppemødet også som en måde at fastholde en kategorisering af deres situation som lidelsesfuld og specifik relateret til spil. En kategorisering de oplever som positiv. Informanterne arbejder aktivt på, at det er en sygdom, som skal anerkendes af dem selv og deres omgivelser, som en sygdom. Samme patientperspektiv gør sig gældende for patientgrupper med andre ikke så kendte eller ligefrem socialt og klinisk underkendte sygdomme. I nogle af disse patientgrupper for andre lidelser, finder man beskrivelser, med patientgruppernes kategorisering af sig selv som syge, og selvom de af klinikere og af dele af det omgivende samfund anskues som hypokondere. Disse patientgruppers kategoriseringen bliver også ofte set som patientgruppen s retfærdige kamp for anerkendelse og en kamp for forståelse af deres sygdom. Ikke sjældent anvendes en figur som anskuerer patientarbejdet som en slags frigørelses kamp. Denne kampfigur findes også hos informanterne og det kan forøges af den særlige skam 17

13 og samfundsmæssige moralske fordømmelse som spilleafhængighed delvist hører under. Denne skam vil jeg vende tilbage til i et senere afsnit. Lad os se på hvad informanterne fortæller om misbrug, og hvordan de beskriver dette fænomen. Misbrug af tid og penge Et tema der ofte berøres blandt informanterne, er narrativer over, hvorfor de er blevet spilleafhængige. Narrativerne har ofte karakter af psykologiske forklaringer fx samlivsbrud, mistet samværsret til deres børn, sorte skyer i deres liv, ligesom der gives narrativer, der indbefatter diagnoser som damp og spiseforstyrrelser og narrativer om almindelige psykologiske kriser og problemer som fx mindreværd. I forhold til disse psykologiske problemer og kriser bliver deres spil fremstillet som et tilflugtssted, når alt uden om dem blev for meget. Formålet er ikke at vurdere om disse forklaringer er korrekte men at konstatere, at de er til stede. Ofte har disse forklaringer hos informanterne karakter af analytiske og selvrefleksive beskrivelser. Når talen derimod går på misbruget af tid og især penge bliver samtalen og beskrivelserne anderledes engageret. Denne observation af engagementsforøgelse, når gruppens samtale er om tid og især penge. Det går også igen, når den enkelte ludoman foretog en biografisk rekapitulation. Når spilleafhængigheden begyndte at tage form i hans liv, trådte misbruget af tid og pengene fænomenologisk frem for informanten. Heideggers analyse af værktøj (Heidegger 1927) kan bruges til at vise, hvordan noget træder fænomenologisk i forgrunden frem for andet. For håndværkeren er 18

14 hammeren i hans arbejde ikke i fokus. Den er en slags forlængelse af hans krop og indgår i hans daglige rytme til forskellige gøremål. Håndværkeren er ikke opmærksom på hammeren, før den går i stykker, og fra det øjeblik bliver den genstand for hans opmærksomhed den træder fænomenologisk frem. På samme måde med misbruget af tid og penge det er først når forholdet til tiden og pengene går i stykker, at det træder frem for informanten. I spilleforløbet begynder overvejelserne om misbrug at komme der, hvor penge bliver et problem, og tanken på spil efterhånden fylder det meste af den vågne tid og fører til negative konsekvenser for både økonomi, arbejde, helbred og ikke mindst familieliv Informanterne fortæller at de har tabt penge, andre fortæller de har tabt parforhold og andre igen, at de har tabt kontakt til deres børn. Enkelte har tabt det hele. Alle synes at de har tabt tid, som de har mistet til spillet. Flere fortæller at de skylder beløb over en million, andre fortæller at de er gældfri. Nogle er gældfrie fordi de er kommet ovenpå igen, andre har kun spillet til grænsen af, hvad deres økonomi kunne bære. De fleste af informanterne har haft arbejde, mens de har været spilleafhængige og kun et mindretal fortæller, at de har begået kriminalitet for at kunne spille fx ved at stjæle, eller optaget lån, de ikke kunne betale. De få der fortæller dette har fx taget lån i deres firmas navn, eller de har anvendt betroede midler eller andre former for økonomisk kriminalitet. Men fælles for dem alle er, at de siger, at de har brugt mange rigtig mange - penge på spil. For nogle af informanterne er det flere millioner. Dem der 19

15 ikke har haft adgang til større midler har finansieret det ved at spare på alt andet fx: mad og tøj. Uanset om informanterne havde store og små budgetter, spillede de alle til grænsen og mange over. Fortællinger om tidsforbrug er markante blandt informanterne. De fortæller, at de har brugt for meget tid på at spille. Et tidsforbrug som de beskrev som unormalt. Pårørende og omgivelser fik historier der dækkede over det store tidsforbrug, der gik med at spille. Den brugte tid gik så væk fra venner, familiære forhold eller andre aktiviteter. Og de talte om et overforbrug, der gør at de nu ikke engang kan spille bare lidt. De er kommet ud i en enten-eller situation i forhold til spil. Som hovedparten af den resterende del af danske befolkning har de engang haft en almindelig nydelse ved at spille. Men den almindelige nydelse er væk nu. Nu kan de overhovedet ikke spille normalt fortæller de. Det er enten intet spil eller spilleafhængigheden. Dette enten-eller narrativ følger en af informanterne op på med at, fortælle, at han var stoppet men så begyndt han at spille lidt igen: Så sagde jeg bare fuck til det hele og spillede løs. Og når der så blev spillet løs, kunne der gå flere døgn, hvor der blev spillet uden søvn. En informant fortæller, at han kunne tage hjemmefra fredag eftermiddag og spille til søndag aften og så komme hjem uden at sove, og han spillede konstant i hele perioden. De fortæller om at blive suget ind i spillet. Flere informanter bruger begrebet zone til at forklare dette og fortæller om en slags zone de var i, når de spillede, hvor alt andet blev lukket ude. Narrativerne om misbruget af tid er sammenfaldende med narrativerne om misbruget af penge. Pengene er det, der får tiden til at gå. Uden penge, ingen tid 20

16 til at spille. Derfor er penge helt centralt i fortællingerne om deres spilleafhængighed ligesom narrativerne om skammen over ikke at kunne finde ud af det med pengene. Kun enkelte af informanterne har betalingskort (Dankort, Mastercard osv). For nogle er det flere år siden deres spilleafhængighed stoppede, og de fortæller, at stadig ikke har betalingskort, fordi de er bange for at blive fristet. De fleste informanter har været under økonomisk styring af deres omgivelser. Det betyder at de fx fik lige penge til at handle ind for, og hvis de fik et større beløb skulle de fremlægge kvittering. Disse fortællinger følges ofte op med beskrivelser om, hvilken ydmygelse det var. De skammer sig over, ikke at kunne kontrollere sig. Det kan tolkes som en skam over at have fejlet i sin omgang med penge. En informant siger: Jeg havde været direktør i mange år og nu kan jeg ikke engang styre at have et dankort. Varianter af dette narrativ genfindes hos andre informanter og kredser om, hvordan familie og venner kontrollerer deres pengeforbrug, deres kvitteringer og kun giver dem små pengebeløb at daministrere. Informanternes fortællinger om misbruget af penge kan tolkes på to måder, dels som en social pengerelation og dels som en værdimæssig relation der ofte involverer skam. Førstnævnte vil jeg behandle i næste afsnit, og sidstnævnte tolkning kan igen opdeles i to former for skam. Dels det jeg vil kalde den klassiske industrielle skam, og så det jeg vil benævne den moderne postindustrielle skam. Den første skam er skammen over uproduktivitet. Jeg tolker deltagernes skam i denne form som ressourcespild. Det er penge, hvor 21

17 penge blev forstået som en slags forråd, der er blevet spildt. Det er skam over, at pengene ikke er blevet varetaget ordentligt. Det er en uproduktiv skam over økonomiske satsninger, hvor selve satsningen blev vigtigere end hvad udbyttet blev. Denne form for skam hos deltagernes er en skam over at spilde deres penge uden at få noget igen. Det moralsk rigtige ville være, at de spilleafhængige i stedet arbejdede for at skaffe penge til mad til familien og ophobe forråd (spare op). Denne skam over at være uproduktiv kan suppleres med at tolke informanternes skam som en forbrugsskam, hvor skammen forståes som en skam over ikke at kunne forbruge ordentligt. Hvor skammen i misbruget i den første tolkning gik på at det var uproduktivt, så er skammen i dag også en skam over at den spilleafhængiges forbrug var gået i stykker. Den produktive skam er forbundet med ikke at kunne bidrage eller producere tilstrækkeligt, hvor forbrugsskammen skal forstås i lyset af, hvad der er blevet kaldet den moderne forbrugsetik (Bauman 1998). I forbrugsetikken er pengene nøglen til selvudtrykkelse og respekt. Den etiske gode forbrugsevne bliver så at sige ødelagt af den spilleafhængige, fordi pengene ikke bliver brugt på varer eller oplevelser, der kan opbygge selvidentitet og skabe relationer. Den moralske skam i denne form kommer således fra misbruget af penge både dem som man har og ikke har. I min tolkning af informanternes fortællinger i forhold til skam vægter jeg ikke den ene skam mere end den anden form for skam, men forbrugsskammen er historisk nyere. Hvor vores samfund tidligere i overvejende grad var optaget af 22

18 producere er vi nu også i større grad optaget også at forbruge. I forbruget ligger selvrealisering, og en hedonistisk etik og begæret er her en central størrelse. Forbruget (fx boliger, biler, tøj, IT-udstyr osv) bliver væsentlige ikke kun for opfyldelsen af behov, men i større grad for at forbinde os med ønskede idealer og personer og skabe en selvforståelse. Det sætter informanterne sig helt ud over i deres forbrug af penge idet de har en helt særlig opfattelse af penge. Penge som spillejetoner Informanternes måde at fortælle om dem selv er som nævnt ovenfor indlejret i en psykologisk terapeutisk forståelsesramme, som anvender en række diagnostiske kriterier for at fastslå om en person er spilleafhængighed (DSM-IV & SOGS). Diagnosen som deltagerne har fået, er baseret på deres egen bedømmelse af deres situation som ofte er psykologiske evalueringer af fx: optagethed og kontroltab og indirekte effekter som informanterne også nævner som overfor fx: samlivsbrud, mistet samværsret til deres børn, depression og mindreværd. Kåre Jansbøls værdifulde undersøgelse af det danske spillemiljø (Jansbøl 2009), slutter han af med at hævde, at et af de centrale træk ved spilleren er, at han indtager to grundlæggende positioner i forhold til spillet. For det første den engagerede og interessebestemte position, og for det andet den position der kan betegnes som den beskuende observerende refleksion. Normalspilleren kan skifte mellem disse to positioner uden problemer. De spilleafhængige eller patologiske spillere er, ifølge Jansbøl, sandsynligvis spillere, der kun indtager den første position og ikke den anden position. De spilleafhængige skulle således miste 23

19 evnen til at sætte spillet i relation til den sociale virkelighed. Jansbøls arbejde er baseret på et omfattende feltarbejde i spillemiljøet og hans observation og teori på dette punkt har et sammenfald med de narrativer jeg fik fra såvel støttegruppens informanter og som andre undersøgelse. Men jeg vil forsøge at arbejde mig ned under dette niveau i informanternes fortællinger og hævde, at den spille afhængige måske snarere kommer i kontakt med en anden del af vores sociale virkelighed. Altså at det ikke kun handler om at miste evnen til sætte spillet i relation til den sociale virkelighed, men at de i deres spil netop forbinder sig med en bestemt del af den sociale virkelighed. Et eksempel kan understrege dette. En informant fortæller fx at hvis han købte en vare fik han byttepenge tilbage i 20 ere: Når jeg fik 20'er i hånden tænkte jeg med det samme at der var til indkast i automaten. Hans måde at opfatte 20 kronemønten på kan tolkes således at informanten er så dybt nede i spillet, at han har svært ved se 20 kronen som en mulighed for at købe et rugbrød. Informanternes beskrivelse af ophidselsen ved at have penge til at spille for understreger i hvor stor grad, der kun er tale om et særligt pengebegreb. For informanten mister pengene deres værdi som penge til at købe livsfornødenheder med. I en del af vores virkelighed er penge et væsentligt middel til mål såsom mad og bolig, men for informanten i hans spilleafhængige periode bliver den kun et middel til mere spil. Hvor normalspilleren ville stoppe efter den store gevinst, ser den spilleafhængige blot denne gevinst som en kærkommen lejlighed til mere spil. Normalspillerens materielle grådighed og nydelse ved det lejlighedsvise spil, bliver hos informanterne i deres spilleafhængige periode udskiftet med 24

20 spillegrådighed. Penge indgår også i den terapeutiske diskurs i den forstand at spillerens holdning og adfærd til penge efterspørges i diagnosticeringen. Fx: Har du overladt det til andre, familie eller institutioner, at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil? Eller: Har du begået kriminalitet, f.eks. checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille? Kriterierne handler ikke om man fx har tabt ,- eller man har tabt det der svarer til 5 årsindtægter. Det er ikke pengene, hverken substantielt eller relativt, der er interessante i den terapeutiske diskurs men tabet af kontrollen over pengene. Bjerg har beskrevet den spilleafhængige persons problem ved at han er kommet for tæt på pengene (Bjerg 2011). Spilleren er så at sige kommet for tæt på pengestrømmen, og han er holdt op med at opfatte pengene som noget, man kan erhverve genstande og service for. Den spilleafhængige kigger i praksis på en 100 kr. seddel som en spillejeton. Før han var spilleafhængig var hans hverdagsbevidsthed i større grad at penge er konkrete et middel til mål fx at betale til livets ophold. En bestemt sum penge kan betale for fx en mælk eller en busbillet. Når Jansbøl taler om, at spillerne ikke kan sætte spillet i relation til den sociale virkelighed, menes der fx at kunne fungere med at betale husleje, købe mad og overholde økonomiske aftaler med familie osv. Mens informanterne i deres afhængighedsperiode ikke formåede at sætte sig i relation til denne virkelighed, formåede de at sætte sig i relation til den del af virkeligheden, der har særligt med penge at gøre i en abstraheret form. Lad os se på hvordan 25

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Mand og mænd i mellem - En temadag om mænds reaktioner og behov i livstruende kriser Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Simon Sjørup Simonsen, ph.d., formand

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil SPORT & PENGESPIL Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil Vi har lavet en præsentation (i Power Point-format). Den kan du bruge til at sætte sport og spil på dagsordenen over for sportstrænere og

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

SUCCESS MED MODIFIKATIONER

SUCCESS MED MODIFIKATIONER SUCCESS MED MODIFIKATIONER ISLANDSKE TILTAG MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED 2010-2012 12. oktober 2012 Unge Utenfor, Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS) Oktober 2008 -? Financiel, økonomisk, ideologisk,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e. DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere