Kvarteret. Mandehørm på Reginehøj Gensyn med barndommens gade Aktivitetsuge i Kalmargade Liv og sammenhold i Mårslet 05 / SEPTEMBER 2012

Transkript

1 05 / SEPTEMBER 2012 BEBOERBLAD for boligkontoret århus Kvarteret Mandehørm på Reginehøj Gensyn med barndommens gade Aktivitetsuge i Kalmargade Liv og sammenhold i Mårslet

2 Leder Af Morten Homan I bestemmer Efteråret er en særlig årstid. Af mange grunde. Men i vores verden især, fordi det er her i august og september at alle afdelinger holder afdelingsmøde. Afdelingsmødet er noget af det, der adskiller vores boligform fra alle andre måder at bo på. Det er nemlig dig som beboer, der sammen med dine naboer beslutter, hvilke nye projekter der skal sættes i gang, hvad huslejen skal være, og hvad den skal bruges til. Afdelingsmødet beslutter også de fælles spilleregler i boligafdelingen om man må holde husdyr, om man må sætte hegn op uden for boligen, og om der skal være særlige regler i afdelingen i øvrigt. På afdelingsmødet sætter I også rammerne for, hvilke aktiviteter, I vil have i afdelingen og hvor mange. Og afdelingsmødet vælger en bestyrelse, der bl.a. står for fælles arrangementer i afdelingen, den daglige dialog med administrationen, forberedelse af afdelingsmøderne, opfølgning på de beslutninger, der bliver taget osv. Nogle afdelinger holder også afdelingsmøde om foråret og ekstraordinære møder, når der er noget særligt, der skal besluttes. Alle beboere kan møde op, og alle beboere kan stille forslag til afdelingsmødet, hvis du har noget, du gerne vil have sat i gang eller have ændret. Så når beboerne i vores 72 afdelinger sætter rammerne for aktiviteter, renoveringer, udvikling og dagligdag i boligerne på afdelingsmøderne, gør det mig lidt stolt. Det er helt unikt. Der er ingen andre boligformer, hvor beboerne i fællesskab kan beslutte så meget. Ja, det er faktisk helt enestående i international sammenhæng. Det passer smukt i Boligkontoret Århus ambition om at nytænke og udvikle demokratiet i boligorganisationen. Og vi forsøger at gøre beslutningerne så velforberedte og gennemskuelige som muligt. Det passer med ambitionen om at yde byens bedste service også til afdelingsmøderne. Så når beboerne i vores 72 afdelinger sætter rammerne for aktiviteter, renoveringer, udvikling og dagligdag i boligerne på afdelingsmøderne, gør det mig lidt stolt. Det gør også efteråret til noget særligt. Så deltog du i årets afdelingsmøde, så tak for dit bidrag. Og hvis ikke du deltog, håber jeg vi ses til det næste afdelingsmøde. PS. Er du oven i købet nyvalgt som bestyrelsesmedlem, så ses vi den 9. oktober til kurset for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Og jeg glæder mig til vores samarbejde Indhold Kvarteret Lederen 2 En stor og aktiv familie 4 Kan du skrive? Eller måske tage billeder? 7 Kalmargade og kirken laver aktivitetsuge 8 5 hurtige til afdeling Dit demokrati på 6 minutter 11 Modne mænd med meninger 12 Vedtægters og husordenens betydning 16 Kontakt 17 Barndommens gade 18 Kort & Godt 20 Snak sammen hele året 22 Voxpop 23 Engagerede Else 24 Fortvivl ikke selv om du er nr. 40 i køen 26 Nyt budgetmateriale 26 Slip af med stanken i badeværelset 27 Nr. 5 septmber 2012 Beboerblad for Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk. Redaktion: Søren Høgsberg, ansvarshavende Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson, Elmer Pedersen, Peter Ebbesen, Robert Thorsen, Berit Jørgensen, Jette Hjermitslev, Martin Westy Løvendahl Layout: Mette Kjær Larsson Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder Forsidefoto: Per Rask 2 KVARTERET 05 / SEPTEMBER

3 PORTRÆT Af Mogens Bøgh Vindbjerg Foto: Per Rask I udkanten af Mårslet ligger en unik boligafdeling. Men det er ikke bygningerne, der er unikke. Det er beboerne i dem og det, de har sammen, som er noget helt særligt Jeg har hørt lidt rygter om, at afdeling 67 er en meget aktiv afdeling. Men det er jo en +55-afdeling, så mon ikke det er lidt overvurderet, tænker jeg da jeg træder ind i afdelingens fælleshus. Jeg skal mødes med Mogens Carlsen, men han har lige taget Rie, Jørgen, Anna-Marie, Kurt og Børge med og det helt store kaffebord. På min plads ligger afdelingens aktivitetskalender en hel A4-side med aktiviteter for Og jeg fornemmer allerede, at der er noget om de rygter. Ja, det er jo bare de faste aktiviteter, som vi har her i fælleshuet, forklarer Mogens. I går var nogle af os fx også på en cykeltur i forbindelse med byfesten. Mogens er også afdelingens flagmester og IT-mand, der tager rundt og underviser afdelingens beboere. Sms-kurser og køreprøver Rie gennemgår aktivitetsplanen for mig der er jo noget næsten hver dag! Gymnastik, sycafé, gåture osv. Men Jørgen og Kurt vil hellere fortælle om et par enkeltarrangementer, som de husker som særlige. En stor og aktiv familie Vi har haft en kørelærer ude for at blive opdateret på de nye færdselsregler. Til sidst skulle vi op i teoriprøven. Vi dumpede alle sammen, griner Kurt. Det er jo 50 år siden vi tog den sidst. Og så var der vores sms-kursus, ler Jørgen. Det kom op at stå efter pres for vores børnebørn de vil jo gerne kommunikere med os på sms. Så vi fik de lokale pigespejdere til at undervise os en aften. Så gik der et par dage. Og pludselig kom pigerne tilbage af sig selv og sagde: Der er sikkert noget, I har glemt så vi synes lige I skulle have et ekstra-kursus. Den forlængede stue Men hvor kommer al den energi og den store opbakning fra? Hvad er det, I gør her i afdelingen? Vi gør faktisk ikke ret meget for at aktivere folk de vil selv. Og vi har jo også tiden til det. Vi har haft fælles aktiviteter i ti år. Og de nye beboere kører dem videre. Vi var jo nødt til at udvide fælleshuset, da afdelingen blev udvidet. Vi bruger det hele tiden det er vores forlængede stue, fortæller Anna Marie. Når der kommer nye beboere, så plejer jeg lige at gå forbi med en buket blomster og aktivitetslisten. Så får vi en god snak om afdelingen og Mårslet, hvis de ikke kender byen KVARTERET 05 / SEPTEMBER

4 Afdelingens faste aktiviteter i fælleshuset Gymnastik hver mandag Sycafé hver 14. dag Gåture hver onsdag Blomsterbinding Interesseret? BKÅ NYT Af Mogens Bøgh Vindbjerg i forvejen, siger Jørgen. Man kan også sagtens holde sig for sig selv. Men vi holder øje med hinanden og hjælper hinanden skovler sne for dem, der ikke kan. Lapper hinandens cykler. Og i går var der en som fik et bistik der hjalp vi også, fortæller Børge. Planlagte enkeltarrangementer Aktivitetsdag (du er inviteret se annoncen på bagsiden) Oktoberfest Julefrokost Banko Her vil jeg bo Jeg er imponeret over sammenholdet, initiativerne, opbakningen og hjælpsomheden i afdeling 67. Det er som en stor familie. Eller en lille by i byen. Faktisk klarer de sig også uden ejendomsfunktionær netop fordi man hjælper hinanden på tværs. Tilbage står kun luksusproblemerne med næsten for mange valgmuligheder og et alt for lille fælleshuset til afdelingsmøder: Her skal man komme i rigtig god tid for at få en plads, smiler Kurt På vej hjem bliver jeg enig med mig selv om, at jeg godt kan leve med de luksusproblemer for nu ved jeg, hvor jeg skal bo, når jeg bliver gammel Kan du skrive? Kontakt: redaktion@bk-aarhus.dk Mette Kjær Larsson Mogens Vindbjerg Eller måske tage billeder? Kvarterets redaktion vil gerne være lidt større. Derfor søger vi frivillige kræfter til vores beboerblad enten som skribent og/eller fotograf. Vi mødes 4 gange om året. Her planlægger vi næste blad og fordeler opgaver mellem os. Hvis du ikke er til møder, så kan du også være freelance medarbejder så vi kan ringe til dig og høre, om du har tid til at skrive en historie. Der er altså tale om en relativ lille indsats. Til gengæld kan du pynte dit CV med dit arbejde og deltage i de kurser, som vi tilbyder ind i mellem. Den personlige kontakt med en løsningsorienteret medarbejder er altafgørende for en god serviceoplevelse, mener både Jørgen og Else. Du er også altid velkommen til at sende os et tip om en historie, som vi kan fortælle her i bladet. KVARTERET 05 / SEPTEMBER

5 Til venstre: Hibaq nød aktivitetsugen, og fik nye venner Kalmargade og kirken laver Aktivitetsuge I midten: Præsten Carsten deltog i debatten og de sociale arrangementer Til højre: Grillmestrene havde travlt med at servicere de sultne beboere Tekst og foto af: Lise Ryde Kalmargade (afdeling 29) har i denne uge lignet det, mange af os drømmer om, når vi tænker fællesskab i afdelingerne: Græsarealerne myldrer af legende og boldspillende børn. Gamle og unge, gammel- og nydanskere, toppe og shorts, skjorter og lange bukser, tørklæder og lange kjoler, står i madkøen, for derefter at sætte sig til at spise lækker mad og snakke med naboerne. Elegante unge piger promenerer og lader sig se. Efter maden går mange børn og voksne ind i beboerhuset, diskuterer religion, laver kunst eller spiller bingo. Sådan så det ud i aktivitetsugen, som er etableret i et samarbejde mellem ansatte og frivillige fra Christianskirken, den boligsociale medarbejder fra Kalmargade, bestyrelsen samt mange frivillige fra afdelingen. Aktiviteterne finansieres dels af Christianskirken, dels af beboerhusets aktivitetsbudget. Der er planer om at søge Boligkontoret Århus om midler, men det er vigtigt i den forbindelse at pointere, at med så megen frivillig arbejdskraft kan en sådan uge holdes for meget små penge. Det er tredje år, den bliver afholdt. Nye venner Hibaq, som er ni år, var også med sidste år. Hibaq, som præsenterer sig som dansker med anden etnisk baggrund, synes, aktivitetsugen er alle tiders. Mest fordi hun møder nye, hun kan lege med. Hun går til springgymnastik flere gange om ugen og har derfor desværre ikke kunnet deltage i det hele, men har mødt Emma, som hun er næsten nabo til. Hendes mor Bola nyder at få maden serveret for en gangs skyld og bare sidde og snakke med sine gode venner og naboer. Præsten deltog Carsten, som er nyansat præst ved Christianskirken, har før hørt om aktivitetsugen og har glædet sig rigtig meget til at være med. Det, der adskiller denne uge fra kirkens øvrige aktiviteter, er, at det foregår udenfor kirken i mødet med anderledes tænkende og troende. Som han siger: Det er ikke her, jeg holder en prædiken, men alle kan komme og tale med mig om alt. Noget af tiden har han stået i præsteteltet, hvor der kom børn for at få kage, unge for at høre om kristendom, og nogle der havde det skidt og havde brug for at tale med en sjælesørger. Carsten var også med til religionsdebatten, som blev indledt med et oplæg fra at panel bestående af en kristen mandlig præst og to kvindelige muslimer. Hver for sig fortalte de om deres religion, og hvordan de levede deres liv i deres tro. Noget af det der betog Carsten, var de to kvinders store engagement i deres tro. Tre kvindelige pensionister fra Kirkens menighed, som også har været med til at få ugen til at køre, har en debat om, hvor længe kartofler skal koges for at være nemme at skrælle til kartoffelsalaten og demonstrerer, at madlavning er en kunst for viderekomne, som færre og færre af os mestrer i vores fortravlede lønarbejdsomme liv. En af dem fortæller mig, at hun er rigtig glad for at deltage i sådanne aktiviteter, ikke mindst pga. det sociale, da det godt kan mangle lidt, når man ikke mere er på arbejdsmarkedet. Travl uge Anne, boligsocial medarbejder, sætter sig veltilfreds til at spise. Hun har haft megatravlt med alt det, der skulle koordineres for at få ugen til at fungere, men er overmåde tilfreds: Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget, der er gået galt. Nulla modtager mange roser for sin datters optræden i religionsdebatten og vi tror, at mor er ikke så lidt stolt af sin datter. Jeg var også selv imponeret over datterens indlæg, ikke mindst, da hun gav en mere personlig beretning af forskellen mellem at leve som muslim i en muslimsk kultur og så, som sekstenårig, at møde den danske. Noget af det første, hun lagde mærke til, var en masse kvinder med bukser på. Hun tænkte: Oh, my God. De har jo ingen tøj på!. Og solen bagte fra en skyfri himmel. 8 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012 KVARTERET 05 / SEPTEMBER

6 Af Søren Høgsberg Foto: Peter Ebbesen Jeg holder åbent hus 25. oktober 2012 kl Så kig forbi og bedøm mig! TIPS & TRICKS Af: Mogens Bøgh Vindbjerg Scan koden og se filmen 5 HURTIGE til afdeling 73 Nu står du her og byder dig til i dag med lidt godt til håndværkerne. Hvorfor? Det er fordi, jeg har rejsegilde. Det skal fejres, at jeg er kommet godt i gang og kommet så langt. Jeg sørger for, at håndværkerne har det godt. De kæler for mig helt ned i betonen, i træværket og i tagkonstruktionen. Håndværkerne skal vide, at jeg værdsætter dem. Dit demokrati på 6 minutter Hvad betyder det for dig, at du bor i en almen bolig? Hvad kan og må du som beboer? Hvad er en boligafdeling? Hvad betyder beboerdemokrati? Hvem bestemmer og hvem betaler hvad? Har du tænkt dig at gøre noget særligt for at få beboere til at flytte ind? Det er ikke nødvendig at gøre noget særligt. Jeg har gode udeområder og mulighed for et godt socialt liv. Jeg ligger ude i naturen med frisk luft og pragtfuld udsigt. Og alligevel meget tæt på nærbanen, der kører lige til byen (på ca. 20 min.) Jeg ligger i så lækre omgivelser, at beboerne kommer af sig selv, så snart jeg er klar. Hvis du gerne vil have oversat en masse bolig-swahili til dansk eller engelsk ja, så læn dig tilbage og se en lille tegnefilm om at bo alment. Der bliver tegnet og fortalt, så alle kan være med! Og du bliver sandsynligvis klogere på dine muligheder og rettigheder. Filmen er lavet af KAB. Men næsten alle budskaber og forklaringer gælder også i din boligorganisation og afdeling. Hvorfor skal beboere vælge netop dig? Det er der mange grunde til. Rigtig mange gode grunde. Min indretning, min beliggenhed, min udformning i det hele taget. Jeg er energioptimeret. Jeg kan huse både familier med børn, par, singler og studerende. Jeg er lige, hvad mennesker har brug for. Kan du give nogle eksempler på, hvad du kan, som andre ikke kan? Jeg er et rigtigt godt og solidt byggeri. Jeg er smuk, klassisk og har rene linjer. Gode materialer. Jeg har rammerne til et godt fællesskab blandt mine beboere. Jeg er en ny og energirigtig bygning. Jeg har landsbykarakter. Jeg kan tilbyde et godt fællesskab det vil jeg håbe, mine beboere vil sætte pris på. Du kan se filmen ved at: Scanne QR koden her på siden Besøge siden: e1lgx9f9mce Til slut. Hvad er dit perspektiv i den nære fremtid og i det lange løb? Nu skal jeg først være helt færdig og have beboerne ind. Den måde jeg er på, energirigtig og med et godt ventilationssystem, så har jeg et rigtig godt indeklima. Jeg tror også på, at jeg kan skabe et rigtig godt netværk for de kommende beboere. Selvfølgelig kommer der noget vedligehold med tiden, men jeg er let at holde, fordi jeg er så funktionel i mit design. Jeg har tænkt mig at stå her mindst 200 år. Søg på KAB-bolig bedre boliger for alle på YouTube. English version search YouTube: KABbolig film english version 10 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012 KVARTERET 05 / SEPTEMBER

7 PORTRÆT Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Modne mænd med meninger Neden for Reginehøjs boligblokke ligger Havekolonien Kirkevangen. Her mødes fire modne mænd hver eneste formiddag mandag til torsdag. Jeg har fået lov at besøge denne lille lukkede klub med mandehørm, cigarrøg og dåsebajere. Fra venstre: Gunnar T, Wagner, Gunnar A og Orla hygger hver dag. KVARTERET 04 / JUNI

8 Ja, vi har jo fyraften, så snart vi vågner! Jeg har fået at vide, at de fire mænd fra afdeling 25 har markante holdninger. Og jeg skal finde ud af, hvad de mener om fusionen mellem VesterBo, Højbo og Bo83. Mere ved jeg sådan set ikke. Jo, de kan godt lide en øl, har jeg hørt. Så jeg har selvfølgelig en six pack med. Efter lidt søgen i de små haver finder jeg Gunnars kolonihavehus. Det er her, de gemmer sig om tirsdagen. Over døren står der A når t nok på et træskilt. Det viser sig, at de tre små ord sammenfatter de fire mænds livsholdning. Ja, vi har jo fyraften, så snart vi vågner. Så vi mødes kl til kirketid, siger Gunnar Thyring (75) med et glimt i øjet, da han inviterer mig ind i hulen. Jeg forstår om ikke før, så da jeg træder ind i det lille hus, hvor Wagner Pedersen (72), Orla Wagtmann (78) og Gunnar Andersen (78) har taget hul på formiddagens første fyraftensøl. Det er mande-råhygge i høj klasse! Kun for mænd Jeg prøver at finde ud af, hvad det er for en berygtet klub, som de fire gamle stødere har sammen. Men Orla afbryder mig: Nåeh du har Carlsberg med! Ved du, hvad det står for? Jeg fornemmer allerede, at min dagsorden smuldrer de er ikke til at styre! Omvendt kan jeg mærke, at jeg kan lære meget her, hvor over 300 års mandeerfaringer er samlet på ét sted. Fx: Det står for Carl August Rasmussen Ligger Stadig Bevidstløs Efter Rejse Gildet, belærer Orla mig med dybeste alvor. Gunnar T. afbryder Orla, der allerede er i gang med et frækkere ordspil: Vi startede for mange år siden med at mødes efter arbejde. Og nogle gange skulle vi jo også vaske bil på samme tid om søndagen. Så stoppede vi med at arbejde og fik haver her i haveforeningen, fortæller Gunnar T., der selv har boet i afdelingen i 46 år og siddet i afdelingsbestyrelsen i 30 år. Det er en lukket og godt sammentømret herreklub, tilføjer Gunnar A, der har rekorden med 47 år i afdelingen. Der var en gang en kvinde, der forsøgte at blive medlem. Men hende gav vi en kompaskurs. Jeg føler, at jeg spørger dumt, da jeg gentager: En kompaskurs? Og bliver straks bekræftet, da Gunnar A. svarer: Ja, en kompaskurs direkte ud af haven! Det er en vigtig social ting, vi har sammen. Vi har det sjovt og hyggeligt, og det er utrolig meget værd. Hvis vi misser en dag, så mangler jeg sgu noget, konstaterer Wagner. Snakke-poker Nogle gange diskuterer vi boligforeningen. Og der kan vi ikke blive enige. Vi diskuterer alt undtagen én ting: Om vi skal tage en bajer for der er vi altid enige, forklarer Orla. Og der begynder sig at tegne sig et billede i mit hoved: De spiller jo poker! Poker, hvor kortene er skiftet ud med meninger og synspunkter, som skal fremkalde modreaktioner fra medspillerne. Orla er hver gang den, der spiller hårdest ud, mens Wagner lurer lidt og både Gunnar A. og T. giver roligt og velovervejet modspil. Jeg drister mig til at spille fusionen ud på kolonihavebordet mellem dåseøllene, der bliver flere og flere: Det er den største katastrofe, der er sket i Danmark! lyder det forventede og resolutte modspil fra Orla, der forhøjer med: Administrationen det er en by i Rusland! Administrationen har overtaget for meget og kører det henover hovederne på os. Jeg mangler nærkontakt! Vi bor i et døende demokrati! SKÅL, stopper Wagner ham. Og sammen med Gunnar A. får han blanket Orla helt af: Gunnar, er det dig, der har puttet alle de mønter i ham? Ja undskyld. Og nu bliver jeg sgu nødt til at pille de Duracell batterier ud af dig Orla, svarer Gunnar A. og tager fat i nakken på ham. Gunnar T. går også med på en lidt mere saglig måde bag cigarrøgen: Jeg sidder jo i afdelingsbestyrelsen. Og mit indtryk er, at det er blevet for professionelt. Inspektørerne har overtaget for meget. Og vi er blevet så store, at ingen har overblikket over den enkelte afdeling mere. Før kendte de os bedre det mangler jeg. Demokratiet i forfald Og sådan kører vi flere runder, hvor Orla kører op og provokerer med et nyt emne, mens de andre piller ham ned med en skål eller sjov bemærkning. Orla har også været aktiv i det politiske bl.a. som formand i hovedbestyrelsen og forretningsfører for VesterBo i en periode. Jeg satser og spiller højt ved at spørge mest henvendt til Orla om jeg er forkert på den. Er det ikke jer afdelingens beboere der kan bestemme det hele? Er det ikke jer, der har ansvaret for at beboerdemokratiet her i afdelingen lever? Jeg synes, at Orla skyder meget på systemet og de andre. Jeg elsker beboerdemokratiet, svarer Orla fluks. Men det er kørt helt af sporet! Folk vil hellere sidde foran flimmer en derhjemme hele tiden. Og de beboervalgte får udleveret et sæt skyklapper, når de træder ind i bestyrelserne. De er så konfliktsky. I gamle dage var der mere sammenhold og engagement i det sociale. Folk har for travlt i dag de styrter hjem efter møderne, hvor vi før blev hængende og snakkede. Og det går ud over beboerdemokratiet. Skal du ikke snart ud og pis? afbryder Gunnar A meget subtilt. Nej, men jeg skal vist snart hjem og have laksekoteletter, svarer Orla og flytter dermed fokus over på mændenes anden store passion og faste emne: Hvad skal I have at spise i dag? Efter to timers fantastisk og lærerig underholdning følger Gunnar mig ud, mens de tre andre lader sig overtale til en sidste øl, inden de skal hjem til middagsmaden: Nu skriver du ikke hvor mange øl, vi har drukket. For det skal Gunnar og Orlas kone jo ikke vide. Nogle gange, når vi hygger for længe, så kommer Orlas kone. Og så kan man ikke se røven af ham for bare fodsåler, griner Gunnar, mens han står under skiltet: A når t nok. 14 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012

9 Spørg juristen Af cand.jur. Martin Westy Løvendahl KONTAKT Spørg Juristen Har du et spørgsmål om forhold i din bolig eller afdeling? Send det til redaktion@bk-aarhus.dk og cand.jur. Martin Westy Løvendahl ser på det. Du må gerne være anonym i bladet. bk-aarhus.dk Vedtægters og husordenens betydning for dine rettigheder og pligter Med efterårets afdelingsmøder vel overstået, er der i flere afdelinger blevet taget stilling til nye husordensregler. Er nye husordensregler gyldigt vedtaget på et afdelingsmøde, vil de forpligte dig som beboer til at efterkomme dem. Det kan være ordensregler for, hvornår du må bore og banke i lejligheden, skal slukke for høj musik om aftenen eller, hvor du skal vaske, når det er din tur til at vaske trapper. Hvorfor skal husordenen overholdes? det er jo ikke lovregler Det står direkte i almenlejeloven (og for private lejeloven), at det vil have konsekvenser for lejere, hvis de ikke overholder vilkårene i lejeaftalen. Dengang du underskrev din lejekontrakt, forpligtede du dig samtidig til at overholde Boligkontoret Århus vedtægter. Ifølge disse vedtægters 17, stk. 6, kan afdelingsmødet i din afdeling fastsætte en husorden for din afdeling, og gør afdelingsmødet ikke det, gælder Boligkontoret Århus generelle ordensregler. Med andre ord, har du ved accept af et vilkår i lejeaftalen forpligtet dig til at overholde de husordensregler, der til enhver tid gælder i din afdeling. En tilsidesættelse af husordenen, eksempelvis at nægte at vaske trapper, er dermed en tilsidesættelse af det vilkår i din lejekontrakt, hvor du har skrevet under på, at du vil overholde vedtægten og dermed husordenen. Hvad er konsekvenserne, for ikke at overholde husordenen? Konsekvenserne afhænger af overtrædelsens karakter, men kan i værste tilfælde betyde, at beboeren vil få opsagt sit lejemål, og med andre ord blive smidt ud af afdelingen. Umiddelbart er det et brud på et vilkår i lejeaftalen, hvis en beboer ikke retter sig efter husordenen. Normalt vil en nabo eller afdelingsbestyrelsen høfligt gøre opmærksom på reglens overtrædelse. Hjælper det ikke, vil overtræderen blive kontaktet af Boligkontoret Århus med påkrav om at efterkomme husordenen. Lad mig give et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være. Vil en beboer ikke vaske trapper, vil Boligkontoret Århus umiddelbart være berettiget til at hyre et rengøringsselskab og sende regningen til pågældende beboer. Larmer beboeren ofte til ud på natten, så det er til væsentlig gene for naboerne, vil der typisk blive rejst først en beboerklagenævnssag. Og fortsætter generne en egentlig ophævelsessag i boligretten, hvorefter beboeren skal flytte. Formålet med husordensreglerne Formålet med husordensreglerne er at beskytte dit hjem. Husordenen er i bund og grund et forsøg på at beskrive, hvordan en beboer bør opføre sig i din afdeling. Hvor finder du husordenen? Du kan altid kontakte din afdelingsbestyrelse eller Boligkontoret Århus og få tilsendt de husordensregler, som gælder i din afdeling. Det er dog nemmest, at gå ind på Boligkontoret Århus hjemmeside; Under fanen Afdelinger, kan du finde din afdelings hjemmeside. På din afdelings hjemmeside kan du under fanen Beboermappe se din egen afdelings husorden og evt. tillæg til generelle ordensregler. Du kan se vedtægterne og de generelle ordensreglementer for Boligkontoret Århus, på under fanen Beboer. Din indgang til Medarbejdere i Boligkontoret Århus Akut hjælp Din boligorganisation Din afdelings hjemmeside herunder afdelingsbestyrelse og ejendomsfunktionær EFTERLYSNING Læserbreve, indlæg og ideer til bladet Er der en historie der bør fortælles og deles med dine naboer? Eller en person der bør interviewes? Så vil redaktionen meget gerne høre fra dig. Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev, debatindlæg eller andet du mener er relevant for bladet. Skriv til: Redaktionen Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej Aarhus N redaktion@bk-aarhus.dk Indlæg til næste blad som udkommer i december skal være os i hænde senest den 1. november KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012 KVARTERET 05 / SEPTEMBER

10 PORTRÆT Af Søren Høgsberg Foto: Kathrine Lau Barndommens gade Den 1. september 1949 stod ejendommen på Chr. Molbechs Vej/ H.V. Kaalundsvej færdig og var klar til almindelig drift. Beboerne var allerede flyttet ind i de spritnye lejligheder som, efter datidens standard, var store og top moderne. Der var mange unge familier blandt de nye beboere. Nogle havde allerede børn, andre havde børn på vej. I 50 erne var der mange børn på Molbechs Vej/Kaalundsvej. Rigtig mange 17 børn i én opgang, 15 i en anden. Der var liv og glade dage. Lasse, Lisbeth, Keld, Poul, Tenna, Lone, Holger, Ove, Poul, Jesper og alle de andre havde stort set gaden for sig selv. Der var ingen i ejendommen der havde bil, så der var fri plads til gadefodbold. Det er så ikke helt rigtigt, for der var én der havde bil. Det var Ismanden. En gang imellem når han kørte ind på gaden, havde han tid til at sludre med ungerne og give dem en is. Mange år senere, den 11. august 2012, mødes de igen, ungerne fra Molbechsvej. 31 af dem er mødt op på denne solrige lørdag eftermiddag for at genopfriske minderne fra barndommens gade. Humøret er højt, forventningen i top og glæden ved gensynet ikke til at skjule. Uden Facebook havde det aldrig kunnet lade sig gøre Det er en gentagende bemærkning, når en udenforstående som jeg spørger til initiativet. Både når jeg følger trop og kigger med på gaden, på ejendommen, på græsset på den anden side af stakittet eller da vi bliver inviteret på besøg i en af de nu moderniserede lejligheder på Molbechs Vej en 2-værelses lejlighed som dengang var hjem for 2 voksne og 3 børn. Hele tiden er der gamle historier at lytte til. Gadefodboldkampene, målene og tacklingerne på asfalten. Cykelløb rundt om blokkene. Olsen fra nr.1, der var i bestyrelsen og endnu en historie om ismanden, hr. Robertsen fra nr. 13, der gav is til ungerne. Barndommens gade var en fantastisk legeplads. Også for Jesper, der blev født i april 1950 det første barn født i afdelingen. Det var Tenna og Lone, der tog det første initiativ og med Facebook som uundværlig partner fik de samlet 38 gamle legekammerater som venner i gruppen Molbechs Vej. Næste naturlige skridt var at nedsætte et arrangementsudvalg. Afdelingen på Chr. Molbechs Vej/H.V. Kaalundsvej stillede selskabslokalet i kælderen til rådighed for disse 1. generations børn fra afdelingen. Festen kunne begynde! I afdelingens have stillede deltagerne op til familiefoto. Med nød og næppe kunne barndomsminderne vente et øjeblik, inden der igen blev skruet op for den smittende historiefortælling og den efterfølgende fællesspisning i selskabslokalet. Jeg har haft lejlighed til et par uger at smugkigge på facebookgruppen. Der sprudler af aktivitet. Tak til ungerne på Molbechsvej for et vidunderligt initiativ. Festen får i for jer selv! 18 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012 KVARTERET 05 / SEPTEMBER

11 Kort & godt Kort & godt Hvad mener flytterne? Vi spørger en gang om året vores beboere og vores afdelingsbestyrelser om, hvad de mener om vores service. Fremover stiller vi også ind- og fraflyttere nogle korte spørgsmål om, hvad de synes når de træder ind i eller ud af vores boligorganisation. Det skal give os endnu mere viden om, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre. Ind- og fraflyttere med registreret mailadresse får en mail ca. en måned efter flyttetidspunktet. Der er desuden en QR-kode på det fysiske materiale, der linker til undersøgelserne, hvor man også kan vælge en engelsk version. Vi er her og vi lytter Har du været udsat for en forbrydelse eller en ulykke? Som offer, vidne eller pårørende kan du få en at tale med. En, der kan hjælpe. Vi kan kontaktes hele døgnet. Vi har tavshedspligt, og du kan være helt anonym. offerraadgivning.dk hele døgnet VIGTIGT ved betaling af husleje! Huslejen skal fra januar 2013 betales senest den 1. hverdag i måneden for at være indbetalt rettidig. Fristen var tidligere første hverdag + 3 dage. Et Hjælp os med hjemmesiden Over de næste måneder vil vi opfriske Boligkontoret Århus hjemmeside: Og her vil vi meget gerne høre fra dig: Hvad har du som beboer brug for? Hvad mangler på hjemmesiden i dag? Mbv Skriv til mv@bk-aarhus.dk BYTTELEJLIGHED Haves: Dejlig 3 vær. Lejlighed på 82 m2 på 1. sal med lille altan på Hammershusvej i Aarhus V. Kvarteret på din skærm Mbv Husleje 4500 a/c varme 500 a/c vand 239 Ønskes: 4 vær. Bolig i Aarhus V højst 2. sal Kontakt: Yeter Kalebayir Tlf HAMMERS- HUSVEJ Hvis du gerne vil have besked, så snart der er et nyt Kvarteret på gaden så skriv til redaktion@bk-aarhus.dk. Så sender vi en mail med linket til den digitale version. Se mere på under Beboer Beboerbladet, hvor du også finder tidligere numre i pdf-format. Det er tænkt som et supplement til det trykte blad, som bliver omdelt til alle beboere i Boligkontoret Århus. Mbv 20 KVARTERET 04 / juni 2012 KVARTERET 04 / JUNI

12 BKÅ NYT Af: Mogens Bøgh Vindbjerg VOXPOP Tekst og foto af: Mogens Bøgh Vindbjerg Umiddelbart efter dialogmødet spurgte vi fire deltagere: Hvad fik du med hjem til din afdeling og beboerne? Voxpop Marie Elkjær afdeling 71 i Mårslet Nu er vi jo en ny afdeling. Så jeg fik meget ud af de formalia om afdelingsmødet, som Morten gennemgik. Nu føler jeg mig klædt godt på til mødet. Snak sammen hele året! Det var også godt at høre, hvad de andre afdelinger gør både op til og på mødet, men også i det daglige. Vi havde en rigtig god erfaringsudveksling mellem afdelinger. Hvad er et godt afdelingsmøde? Hvordan får vi beboerne til at møde op? Er afdelingsmødet nu også vigtigt? Temaet for det første dialogmøde mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne i Boligkontoret Århus var Afdelingsmødet. Direktør Morten Homann stod for første del af mødet og klædte de fremmødte godt på i forhold til forskellige formalia ved afdelingsmødet lige fra forskellige frister op til mødet for indkaldelse og forslag over detaljer i afdelingens budgetter til bestyrelsens og dirigentens roller på selve mødet. Der blev rejst rigtig mange spørgsmål, som blev afklaret og nedfældet på deltagernes notesblokke. Hvorfor møder de ikke op? Mange oplever, at beboerne ikke møder op til det årlige afdelingsmøde. Anden del af mødet tog fat på den udfordring i form af indlæg fra formanden i hhv. afdeling 42, Hans-Jørgen Krickhahn, og afdeling 15, Søren Høgsberg. De gav hver deres forskellige bud på, hvad det gode afdelingsmøde er samt inspiration til, hvordan andre bestyrelser kan engagere beboere. Vi har en ret massiv informationsindsats op til mødet i flere medier: Nyhedsbrev om mødet og dets muligheder, info på hjemmesiden og den skriftlige beretning, vi sender ud i god tid. Ja, og så lokker vi med en let spisning og hygge, fortæller Hans-Jørgen og fortsætter: Vores ambition er at holde et kort møde og så give tid til en god debat om afdelingens visioner og fremtid. Hvad vil vi i grunden med vores fælles afdeling? Og det gider beboerne godt tale om! Er afdelingsmødet overhovedet vigtigt? Sådan spurgte Søren polemisk ud i forsamlingen. Ja og nej, svarede han selv. Min pointe er, at dialogen i afdelingen ikke skal begrænses til et årligt møde. Vi skal snakke sammen hele tiden. Vi skal have en løbende debat om, hvad vi ønsker og sidenhen beslutter på et afdelingsmøde. Køb en kasse øl og inviter folk ned på plænen. Så får I med simple midler mulighed for at høre de stemmer, som I ikke hører i det daglige, foreslog Søren. De to indlæg blev fulgt op af en god debat fra spørgelystne bestyrelsesmedlemmer. Og afslutningsvis samlede Lars Hansen fra organisationsbestyrelsen op: Det handler om, at vi skal lægge en strategi for, hvordan vi kommer til at snakke mere sammen i det daglige. Vi har kastet en masse ideer op til det her i aften. Man kan ikke umiddelbart kopiere ideer og tiltag fra en afdeling til en anden. Men grib inspirationen og tilpas den til jeres egen afdeling. Brug beboerne og deres ideer, så de føler ejerskab og der kommer en positiv spiral. Hvorfor dialogmøder? Som et nyt initiativ inviterer organisationsbestyrelsen fire gange om året afdelingsbestyrelser til dialogmøder. Ambitionen er at få en tæt dialog og debat om aktuelle emner, så man kvalificerer nye tiltag og generelt får en bedre kommunikation og videndeling på tværs i boligorganisationen. Aske Ryge Holm afdeling 1 i Aarhus V Der kommer desværre ikke så mange beboere til vores afdelingsmøder. Men jeg fik mange gode ideer med hjem til, hvordan vi kan prøve at inddrage flere. Især havde Hans-Jørgen mange konkrete tiltag som vi kan bruge også med nye medier. På vej hjem foreslog jeg vores formand, at vi laver en Facebook gruppe, så vi kan lægge nyttig information ud og have en løbende dialog hele året. Anne Tidemand-Dal afdeling 25 i Aarhus N Jeg fik rigtig meget med hjem til bestyrelsesarbejdet inspiration og ideer, som jeg samlede op ved at lytte og snakke med deltagerne på tværs af afdelinger. Rigtig godt at der var indlagt tid til den uformelle dialog også! Det var også godt at få en mere konkret gennemgang af vores budget og økonomi. Nu ved jeg hvordan det er skruet sammen hvad vi råder og, kan præge og ikke kan ændre på. Per A. Jensen afdeling 44 i Trige Vi startede vores bestyrelse på bar bund for et par år siden. Så hver gang chancen byder sig for at lære nyt eller genopfriske viden, så springer jeg på. Og det var godt og relevant med en grundig gennemgang af afdelingsmødet her op til dem. Hans-Jørgen kom med mange goder ideer til involvering af beboere - han brænder virkelig for det. Og som Søren sagde: Det behøver ikke være så kompliceret eller formelt. Stil en kasse øl ud på plænen og kom og få en snak. 22 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012

13 BEBOERBESØG Tekst og foto af Søren Høgsberg Engagerede Else Else Juhl byder indenfor i hendes lejlighed i Ådalsparken i Hinnerup. Hun har afset et par timer til et interview med Kvarteret. Det er nok en af årets sidste rigtige sommerdage, så vi begiver os straks ud i den lille have foran rækkehuset med udsigt til Nørreskoven og længere borte Frijsenborg skovene. Else har dækket op med hjemmebagt brød til kaffen. Naboens lille kat kigger nysgerrigt på os, men lister stille af igen. Da Boligkontoret Århus etablerede et beboerpanel meldte Else sig straks. Det initiativ skulle have en chance, siger hun. Else hiver gerne en bog ned fra hylden for at studere kunst eller nyde en god roman. Det kan være godt, at Boligkontoret Århus lytter til beboerne og ikke blot bestyrelserne. Det er fornuftige folk der sidder i beboerpanelet. Det er stadig nyt, og det kræver tid at finde ud af, hvordan vi skal arbejde. Det skal nok blive godt. Else har ikke altid boet alment og heller ikke altid boet i Hinnerup. Hun er født og opvokset i en lille lejlighed i Københavns indre by i en politisk engageret socialdemokratisk familie. Hun husker fra sin barndom den fattigdom, der herskede i 40 erne og 50 erne i kvarteret mellem Ørstedsparken og søerne. Hendes mor drev en viktualieforretning og måtte ofte give kreditter til kunderne. Men Else husker også det sammenhold, der var blandt beboerne på gaden og juletræsfesterne i Rømersgade i det nuværende arbejdermuseum. I 60 erne var der gang i økonomien, og veninderne flyttede til Albertslund, Ballerup, Køgevej og andre forstæder til København i parcelhuskvarterer, hvor alting er ens og hvor der ikke er noget andet. Det gjorde Else ikke. Det sammenhold vi havde i blokkene inde i København flyttede ikke med ud i forstæderne. Der ville jeg ikke bo, så jeg flyttede til Hinnerup. Det var fordi, det var nemt at have børn her. I Hinnerup var der jo alting: indkøbsmuligheder, biograf, natur, frisk luft etc. I forstæderne var der ingenting. Efter 6 år i parcelhus i Hinnerup flyttede Else og børnene i 1977 ind i Ådalsparken i den nyopførte ejendom. Det var godt igen at komme til at bo til leje. Hinnerup er en meget social orienteret by, og vores afdelinger har et godt sammenhold. I København var det altid hos private udlejere, og med dem følger ingen goder, som i en boligforening. En af mine sønner sagde: du skal huske at have med, hvor dejligt der er, og at der altid er nogen at lege med på legepladserne. Allerbedst var banerne til at spille bold. Det var gode barndomsminder, når de mødtes en flok en sommeraften. Ådalsparken er et dejligt sted at bo. Smukke grønne områder og nabo til skoven. Det er godt at bo et sted, hvor mennesker er forskellige. Det er rart at ingen holder øje med, om der f. eks er et stykke ukrudt i haven. Vi har lov til at være, som vi er. Else har været med i afdelingsbestyrelsen gennem nogle omgange. Hun interesserer sig for at alle beboere har det godt i afdelingen og respekterer hinandens forskelligheder. Men hendes politiske engagement har også hele Hinnerup nydt godt af. I perioden 1990 til kommunesammenlægningen i 2007 har Else siddet i kommunalbestyrelsen i Hinnerup. Hun er stadig en meget aktiv dame, men nu i ældresagen i Faverskov kommune, hvor hun har modtaget valgt til ældrerådet. Som frivillig har hun engageret sig i vågetjenesten og besøgsvennerne. Det oveni hendes øvrige fritidsinteresser Bridge og svømning 2 gange om ugen, senioridræt og fitness på Hinneruplund, det lokale aktivitets- og ældrecenter samt vinterbadning i Århus udover selvfølgelige og hyppige besøg hos børn og børnebørn i København. Else har også en brændende interesse for kunst og litteratur. Det bærer hendes hjem tydelig præg af. Der er billeder overalt på væggene, og bogreolen er fyldt med såvel romaner som kunstbøger. Hendes kunstinteresse bærer hun med til Hinneruplund, hvor hun er med til at arrangere udstillinger. Litteraturen plejes blandt andet i en læseklub i Hinnerup, selvom hun allerede har læst mange af de værker, de andre er i gang med. Else er ambitiøs. Mest for sine børn selvfølgelig, men også i alt andet hun har gang i. Naboens lille kat kommer igen på besøg og ser sit snit til at smutte indenfor. Den bliver hurtigt gennet ud igen. I Hinnerup behøver man ikke at kede sig. Der masser af aktiviteter og ting, man kan foretage sig. Det smitter også af på afdelingen. Dér er også et godt sammenhold. Else er tilfreds! 24 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012 KVARTERET 05 / SEPTEMBER

14 BKÅ NYT TIPS & tricks Tekst af: Mogens Bøgh Vindbjerg Bemærk: Det er dit eget ansvar at holde afløb, vandlåse mv. rene. Fortvivl ikke selv om du er nr. 40 i køen! Men hvis du stadig oplever dårlig lugt fra dit badeværelset, kan du kontakte din ejendomsfunktionær. Hvis du aktivt søger bolig, så kan du godt få et tilbudsbrev, hvor du står langt bagude i køen måske helt nede som nr. 40. Det betyder ikke, at boligen er uopnåelig for dig. For mange foran dig takker nej, og andre svarer slet ikke. Andre igen vil måske vente på en helt specifik bolig i ejendommen. Så selv om køen tilsyneladende er lang, skal du svare JA på tilbuddet, hvis du ønsker boligen! Nyt budgetmateriale Foran de mange tørre tal i afdelingens fulde driftsbudget 2013 var der i år to sider, som grafisk og overskueligt præsenterer Budget 2013 i hovedlinjer for netop din afdeling. Vi har bl.a. forsøgt at fremhæve, hvad der sker med din husleje næste år, og hvad du kan være med til at påvirke på afdelingsmødet. Rigtig mange både beboere og afdelingsbestyrelsesmedlemmer har efterlyst dette overblik og vi håber fra administrationens side, at det gav dig et letforståeligt indblik i afdelingens budget. Vi oplever også, at mange søger på boliger, som de i grunden ikke er interesseret i. Derfor vil vi godt minde om, at du kan stå i bero på ventelisten uden at miste din anciennitet. Du skal ikke søge aktivt for at bevare din plads i køen på AARHUSbolig.dk. Mbv Måske lagde du mærke til det, da du modtog materialet til afdelingsmødet i august-september Mbv Slip af med stanken i badeværelset! Det er ikke kun efter et toiletbesøg, at badeværelset kan lugte slemt. Her får du nogle råd til, hvordan du slipper af med en dårlig lugt fra badeværelset. Hovedrengøring i hele badeværelset kan i mange tilfælde løse lugtproblemer. Vådt tøj, håndklæder eller badeforhæng kan også give en sur lugt. Sørg for hurtig tørring med udluftning eller tør om muligt tøj udendørs. Vaskemaskinen kan lugte, hvis den også trænger til en rengøring. Rens den for sæberester mv. og kør evt. en vask med klorholdig rens til vaskemaskiner. Gulvafløbet er en typisk lugt-synder, fordi der samler sig hår, skæg, sæberester osv. Fjern risten, så du kan rense vandlåsen og afløbet. Skyl evt. efter med kogende vand. Vandlåse finder du også under håndvasken og hvis vasken ikke er brugt i en periode kan der trænge dårlig lugt op fra kloakken. Prøv at rense afløbet og hæld vand i. Hvis vandet forsvinder fra vandlåsen ved almindelig daglig brug, skal du kontakte ejendomsfunktionæren, der så undersøger fejlen. Skimmelsvampe kan også være skyld i dårlig lugt. Undgå dem ved at luft ud så ofte som muligt og tør badeværelset af efter bad. Rens også ventilatoren, så den ubesværet trækker fugtig luft ud. Du kan typisk vaske mindre områder af skimmel væk med en god børste, vand og sæbe. 26 KVARTERET 05 / SEPTEMBER 2012 KVARTERET KVARTERET 05 / SEPTEMBER 04 / JUNI

15 BAGSIDEN SØNDAG D. 21. OKTOBER KL i fælleshuset Hørretløkken 271, Mårslet Bliv inspireret i Mårslet! Afdeling 67 inviterer ALLE med tid og lyst til vores aktivitetsdag Her vil vores beboere fremvise og sælge deres hobbyting: Malerier blomsterdekorationer patchwork sten tasker strik smykker decopage krydderurter til snaps m.m. Der kan også købes kaffe, kage, øl og vand i fælleshuset. Vi håber at se en masse beboere fra andre afdelinger i Boligkontoret Århus. Hilsen aktivitetsudvalget i afdeling 67