TEMAPLAN. for kvalitet og udvikling i folkeskolen. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAPLAN. for kvalitet og udvikling i folkeskolen. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune"

Transkript

1 TEMAPLAN for kvalitet og udvikling i folkeskolen Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord Vejen Kommunes Skolevæsen Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå

3 Indholdsfortegnelse - Bilag Bilag Forord til Bilag Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning Handleplan for adfærd, kontakt og trivsel Pædagogisk Servicecenter (PSC) og IT Handleplan for PSC Handleplan for pædagogisk IT Handleplan for teknisk IT

4 Forord Visioner er udtryk for, hvad vi stræber efter. De viser, hvilke mål vi har sat os. I Vejen Kommune har vi en overordnet vision for kommunen og tre delvisioner. Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. En af delvisionerne er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads: med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og for at få indflydelse, ansvar og medejerskab. Realiseringen af Vejen Kommunes vision i mål og handlinger beskrives blandt andet gennem Vejen Kommunes plansystem. Plansystemet består af en overordnet vision, og i starten af valgperioden udarbejdes en temastrategi, hvor der er formuleret en række indsatsområder, som Byrådet finder centrale for kommunens udvikling i de kommende år. Temastrategiens indsatsområder omsættes til mål, initiativer og handlinger i temaplaner. Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er således én ud af et antal temaplaner, som beskriver byrådets mål og indsatser inden for kommunale ak- Vision Temastrategi Temaplan Drifts- og udviklingsaftale

5 tivitetsområder. Der er meget fokus på fremadrettede principper og mål på folkeskoleområdet, hvilket vil kræve nogle konkrete tiltag og politiske beslutninger for at kunne nå målene. (Afsnit i temaplan for børn og unge). Temaplan for Kultur & Fritid. Temaplan for landdistrikter. I forhold til Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er det af særlig interesse at se på Temaplan for børn og unge med afsnit om folkeskolen i forhold til børn med særlige behov. Temaplan for sundhedsområdet. Kommunens projekt ungdomsuddannelse til alle med den udarbejdede ungdomsuddannelsespolitik De værdier vi i Vejen Kommune bygger vores adfærd, samarbejde og ledelse på er: - Ordentlighed og åbenhed - Respekt og tillid - Dialog og engagement - Udvikling - Effektivitet og forretningssans - Decentral udvikling og fælles identitet

6 Vejen Kommunes Skolevæsen I Vejen Kommune er der 21 folkeskoler og en kostskole. Folkeskolerne i Vejen Kommune er generelt opdelt i følgende trin: Indskoling kl. Mellemtrin 4. 6./7. kl. Overbygning/udskoling 7./8. kl. 10. kl. Kostskolen har holddeling efter elevernes undervisningsbehov. Den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune er placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende undervisning, holddannelser og i specialklasser. Samtlige skoler har tilknyttet skolefritidsordning (SFO) for elever i kl. fra januar Der er undervisningspligt fra kl. Undervisningspligten opfyldes for hovedparten af børn og unge ved at deltage i folkeskolens undervisning. Fra 1. august 2009 er undervisningspligten fra 0. kl. (børnehaveklassen).

7 Grundlaget for skolens arbejde med kvalitet og udvikling er: - Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. - Nationale Fælles Mål for alle fag, - Undervisningsministeriets vejledende timetal for fagene i almenundervisningen, - Partnerskabet omkring Folkeskolen , - Særligt kommunalt besluttede indsatsområder (pt. Sundhedsaktiv Skole SAS), - Drifts- og udviklingsaftaler,

8 - Den årlige Kvalitetsrapport. Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen Hensigten med at udarbejde en Temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen er at eleverne i Vejen Kommune har de bedste betingelser for læring og at der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcerne læringsbetingelser i et sammenhængende skoleforløb fra børnehaveklasse til 9.kl., med særlig fokus på overgangene fra børnehave til skole, fra fase til fase og fra skole til ungdomsuddannelse. Vejen Kommune har en særlig udfordring med at hæve uddannelsesniveauet, så 95 % af en årgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Her har folkeskolen en vigtig opgave i at medvirke til at nå målet. Undervisningen i Vejen Kommunes folkeskoler skal derfor løbende udvikles, så eleverne får de bedst mulige Temaplanen er et styringsværktøj for alle dele af organisationen, der arbejder med undervisning i folkeskolen. Fase 1 går fra 0.-3.kl., fase 2 fra 4.-6.kl., fase 3 fra 7.-9.kl. og fase 4 er 10.kl.

9 Børnesyn I Vejen Kommune arbejdes ud fra en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. Børn og unge sikres gode og sunde opvækstbetingelser, der giver den enkelte mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer, at opnå tillid til egne muligheder samt lyst til læring. Dette skal sikres i et sammenhængende forløb fra dagtilbud til skole til ungdomsuddannelse. En vigtig forudsætning for at ethvert barn og enhver ung udvikler personlige og sociale kompetencer, opnår tillid til egne muligheder og har lyst til at lære er, at man bliver set, hørt og respekteret, som den man er, og for det man kan, samtidig med at man udvikler evnen til at se, høre og respektere andre. Læringssyn Den, som arbejder, lærer! Eleven er aktiv i sin egen læreproces. Der bygges på et læringssyn, hvor eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig kundskaber og færdigheder. Læring er en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Der tages udgangspunkt i - elevens faglige og personlige forudsætninger og lyst til at lære - elevens faglige og personlige læringsmål - elevens forskellige måder at lære på selvstændigt og sammen med andre 9

10 Undervisningssyn De mål, der arbejdes mod, er, at undervisningen: tilrettelægges med udgangspunkt i læringssynet, der fordrer at undervisningen differentieres i forhold til den enkelte elev/elevgruppe mht. form og indhold. tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles mål for fagene og dermed de undervisningsmål, der opstilles for elevgruppen. skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. skaber mulighed for, at eleverne kan udvikle erkendelse, fantasi og tillid til egne muligheder. udvikler og understøtter elevens evne til o selvstændigt og i samarbejde med andre at løse problemer o at handle kreativt og innovativt. Der vælges derfor undervisningsmetoder, der skaber størst muligt udbytte af undervisningen for elevgruppen og den enkelte elev. 10

11 Pejlemærker for udviklingen på området Målsætninger Under hensyn til Vejen Kommunes børne-, lærings- og undervisningssyn er de overordnede mål At øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne. omfatter mere konkrete målsætninger og handleplaner for udviklingen af folkeskolen. De 4 indsatsområder er: 1. Ledelse 2. Faglighed og evalueringskultur At styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed og udvikle deres forudsætninger for at handle sundhedsfremmende. I Vejen Kommunes arbejde med disse overordnede mål er udarbejdet nogle indsatsområder, som tilsammen 3. Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand 4. Sundhedsaktiv skole 11

12 Kompetence Kreativitet Innovation Definitioner Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. (Se også Undervisningsministeriets Faghæfte 24, Fælles Mål: Elevernes alsidige personlige udvikling) Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. 12

13 Kompetence Problemløsning Samarbejde Definitioner Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. 13

14 Det vil vi nå Indsatsområder for kvalitet og udvikling i folkeskolen Indsatsområde 1 Ledelse. Indsatsen skal ses i sammenhæng med Vejen Kommunes samlede lederindsats. I Vejen Kommune er skolens samlede ledelse kompetent på alle ledelsesområder o Strategisk ledelse o Forandringsledelse o Pædagogisk og faglig ledelse o Personaleledelse o Administrativ og økonomisk ledelse Ledelsen er tydelig, synlig, sætter rammer og følger op på skolens mål og kvalitetsudviklingen af undervisningen. Driften på skolerne ledes effektivt og sikkert. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse for at udvikle og understøtte det faglige niveau. Tilknytte en skoleleder ansat på fuld tid på alle skoler for at sikre tid til den komplekse ledelsesopgave. Undersøge mulighederne for fælles ledelse/løsning af fælles opgaver. Løbende kompetenceudvikle skoleledelsen (eksempelvis PD eller tilsvarende kompetencer). 14

15 Arbejde i ledelsesteam på alle skoler (skolelederen, vice, afdelingsleder, SFO-leder, m.fl.). Opfølgning på indsatsen For at skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse afdækkes med udgangen af 2009 muligheden for - Minimum én leder på fuld tid tilknyttet hver skole - Fælles ledelse/løsning af fælles opgaver Med udgangen af 2010 følges op på effekten af pædagogisk ledelse, løbende kompetenceudvikling og arbejdet i ledelsesteam i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Indsatsområde 2 Faglighed og evalueringskultur Faglighed dækker over det fagfaglige og det tværfaglige, men også elevernes evner til at være kreative og innovative, til at problemløse og samarbejde indgår i begrebet faglighed. Arbejdet med kvalitet i og udvikling af fagligheden er opdelt i 4 delområder: A. Et sammenhængende skoleforløb B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø C. En effektfuld evalueringskultur D. Et godt fagligt ungdomsmiljø Principperne i Temaplanen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsrapport vedrørende temaplan for folkeskole, juni

16 A. Et sammenhængende skoleforløb I et sammenhængende skoleforløb i Vejen Kommune tages udgangspunkt i et bæredygtigt skolevæsen med en volumen, hvor det tilstræbes, at en skole opfylder mindst et af følgende krav: - Skolen har minimum 2 spor på alle årgange (svarende til elever), eller - skolen har minimum 150 elever i kl., eller - skolen indgår i et børnecenter de nationale Fællesmål, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra trin- og slutmål i en faseopdelt skole at især de yngste elever ikke får uhensigtsmæssig lang transporttid til skole Det vil vi gøre (handlinger og projekter): Skolestrukturen og skoledistriktsgrænser tilrettes for at opnå volumen på alle skoler (en kombination af de tre muligheder: minimum 2 spor eller 150 elever eller børnecenter). Der arbejdes med kvalitet i overgangene - fra børnehave til skole, - fra fase til fase og - fra skole til ungdomsuddannelse. Strukturelle ændringer i fase 1 (0.-3.kl.) + SFO - Der arbejdes hen mod ikke årgangsopdelte klasser og rullende skolestart. Skolerne arbejder med lokale løsninger. - Der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Kommunalt udvalg nedsættes. - Der samarbejdes med SFO om 16

17 Elevplaner Lektiecafé Skolesport M.m. Strukturelle ændringer i fase 3-7.kl. trin føres sammen med 8. og 9.kl.trin. Transporten til skolen arrangeres, så de yngste elever i almenundervisningen ikke kører mere end xx min i bus pr. dag. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 udarbejdes et forslag til skolestruktur og tilpassede skoledistriktsgrænser. Arbejdet med at sikre kvalitet i overgangene evalueres i En ny plan for skolestarten er klar til implementering aug Mål- og indholdsbeskrivelse til SFO er klar til implementering aug B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø hvor eleverne møder og er en del af et inspirerende og udviklende læringsmiljø hvor de oplever mulighed for optimal læring og udbytte af undervisningen. hvor undervisningen varetages af fag- og fagdidaktisk kompetente lærere - Med linjefag eller tilsvarende kompetence - Som underviser mange timer i sit/sine fag - Som er aktive deltagere i fagteam - Som sparrer med og vejledes af ressourcepersoner 17

18 Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Undervisningen differentieres og holddelings- og samlæsningsmuligheder udnyttes optimalt for at øge elevernes udbytte af undervisningen, jf. børne-, lærings- og undervisningssyn. Undervisningen tilrettelægges så Der er mulighed for mest mulig aktiv læring Der anvendes varierede og fleksible undervisningsmetoder Det tilstræbes, at klasser og hold har elevantal, som skaber fleksible rammer for undervisningen. Løbende uddannelse af lærere i fag og fagdidaktik. Oprettelse af fagteam så alle lærere bliver en del af et fagligt miljø. Alle skoler har tilknyttet ressourcepersoner inden for områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. Skolevæsenet og alle skoler har handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. For at styrke naturfags- (herunder matematik) og sprogområdet (herunder globaliseringsforståelse) ansættes kommunale konsulenter på områderne. Undervisningsrummet ude og inde skal matche og indrettes efter de fysiske, æstetiske og materialemæssige krav, der stilles i Folkeskoleloven til undervisningsmiljøet og til tidssvarende undervisning. Bygninger, lokaler, faglokaler m.m. forbedres og vedligeholdes. Der sikres løbende indkøb og brug af tidssvarende digitale og analoge undervisningsmaterialer. Ressourcepersoner er f.eks. vejledere for IT, AKT og læsning, skolebibliotekarer, kontaktpersoner for sundhedsområdet m.fl. 18

19 Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Skolerne udarbejder handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, læsning og sundhed inden udgangen af 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for naturfagsområdet august 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for sprogområdet august 2010 Et fagteam består af lærere, der underviser i det pågældende fag. Hensigten med arbejdet i fagteam er, at teamet skal nå frem til at fastsætte de faglige mål (kundskaber og færdigheder) for skolen til at sikre, at der er en passende progression i de forskellige mål samt drøfte, hvordan de opstillede mål kan evalueres. Der er kommunale konsulenter med ansvar for hhv. pædagogisk it, pædagogisk servicecenter, adfærd kontakt trivsel, læsning, specialpædagogisk bistand og skoleudvikling. Pr. 1.august 2009 også for naturfagsområdet herunder matematik. Der findes ikke én optimal klassestørrelse (antal elever), for den afhænger af, hvad der foregår i undervisningen. AKF (Anvendt Kommunalforskning) gennemfører et projekt i perioden , hvor klassestørrelsens betydning, for de karakterer eleverne får i afgangsprøven, undersøges. 19

20 C. En effektfuld evalueringskultur I Vejen Kommune arbejdes løbende med at udvikle en effektfuld evalueringskultur, som medvirker til at øge elevernes faglige udbytte og understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der arbejdes løbende med begrebet evalueringskultur i teori og praksis i alle led af evalueringskæden. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskulturen. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Årsplaner, elevplaner, Kvalitetsrapport, Drifts- og Udviklingsaftale og undervisningsmiljøvurdering er vigtige redskaber og anvendes i den løbende evaluering. 20

21 D. Et godt fagligt ungdomsmiljø I Vejen Kommune er målet at arbejde mod at få og sikre et godt fagligt ungdomsmiljø, hvor flere unge støttes i at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 besluttes, hvor mange 10.klasses tilbud kommunen skal have fremover. Der følges op på det nationale mål om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Etablering af et ungdomscenter med 10.klassestilbud nær kommunens ungdomsuddannelser. I Temaplanen for Børn og Unge er der udarbejdet en ungdomsuddannelsespolitik. Der er i Vejen Kommune politisk bevågenhed på indsatsområdet, bl.a. udmøntet i et særligt tværgående projekt om Ungdomsuddannelse til alle styret af Jobcentret. Det nationale mål er, at i 2015 gennemfører 95 % af en årgang en ungdomsuddannelse. I en evalueringskæde deltager alle interessenter om skolen i arbejdet med evaluering. Deres samlede arbejdsindsats udgør en evalueringskultur. Interessenterne er elever, forældre, lærere, skoleledelse, skolebestyrelser, forvaltning og politikere. 21

22 Indsatsområde 3 Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand (SPB) Indsatsen omkring faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand skal være sammenhængende i forhold til den forbyggende, den foregribende og den indgribende indsats. Dette kan opdeles i 3 delområder: A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, som får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. 1. med fokus på elever med særlige behov 2. med fokus på tosprogede elever 3. med fokus på elever med særlige forudsætninger B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. 22

23 A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Gennem arbejdet i kommunale netværk er målet at dele best practice mellem skolerne og viderebringe nyeste pædagogisk forskning og konkrete arbejdsmetoder. Med nye tildelingsmodeller er målet at gøre skolerne mere fleksible i forhold til organiseringen af den specialpædagogiske bistand, den forebyggende og foregribende indsats og dermed nedbringe antallet af elever der udskilles til specialklasser (indgribende indsats). Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der skabes faglige netværk mellem skolerne inden for de specialpædagogiske områder med rådgivning fra konsulentteamet og psykologenheden. Der udarbejdes nye, mere fleksible tildelingsmodeller, som giver mulighed for inklusion frem for visitering til kommunale specialklasser. Der visiteres eventuelt til specialklasser, ud fra elevernes pædagogiske behov Opfølgning på indsatsen Årlig evaluering af kommunale netværk Gennem statusanalysen 2009 Nye mål for de enkelte skoler i Drifts- og Udviklingsaftalen Evaluering af nye tildelingsmodeller 23

24 Fokus på vurderinger af den specialpædagogiske bistand i Kvalitetsrapporten. Årlig analyse af antallet af elever visiteret til specialklasser. Evaluering af de eksisterende tilbud i forhold til de pædagogiske, økonomiske og fysiske rammer B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der udarbejdes en fælles kommunal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling (bilag til temaplanen). Skolerne udarbejder lokal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. Opfølgning på indsatsen Opfølgning på effekten af læseindsatsen sker i henhold til den kommunale og lokale handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. 24 I de kommunale netværk deltager skolernes koordinatorer for specialpædagogisk bistand, IT/PSC (skolebiblioteket), AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og Læsning + den kommunale konsulent.

25 C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige behov Der indføres fælles ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov, som tager udgangspunkt i elevens styrkesider. Plan B projektet sættes i gang januar Opfølgning på indsatsen Kvantitativ evaluering hvor samtlige personaler høres medio Arbejdet med ressourceprofiler og handleplaner følges op løbende, herunder rådgivning internt og eksternt på skolerne. Gennem statusanalysen Gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Evaluering af Plan B projektet i samarbejde med konsulentfirmaet Cubion. Ressourceprofiler og handleplaner skaber en ramme, der sikrer kvaliteten for den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune. Målet med ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov er at øge fokus på elevens styrkesider og derved skabe refleksion omkring hele læringsmiljøet. Målet med Plan B projektet er at løfte en gruppe af elever til større faglig og social trivsel. At udbrede de pædagogiske muligheder der er i læringsstile og de mange intelligenser. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For tosprogede elever 25

26 Børnehaverne vejledes i forhold til sprogstimuleringen af tosprogede førskolebørn. Tosprogede elever henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog på kommunalt modtagehold. Der sættes særlig fokus på tidlig vejledning i 6. klasse. Der holdes særlig fokus på et tæt skole/hjemsamarbejde. Der udveksles viden og erfaringer om indsatsen på tværs af institutioner og sektorer samt med foreningslivet. Opfølgning på indsatsen Udarbejde statistisk materiale og analyse om tosprogede elever, fx om o hvor mange, der modtager dansk som andetsprog, o resultater af kommunale læsetest, o nationale test (herunder test i dansk som andetsprog) og afgangsprøveresultater. som indskrives i Kvalitetsrapporten. Opfølgning på indsatsen på kommunale netværksmøder og dialogsamtaler på skolerne. Tværfaglige samarbejdsmøder mellem f.eks. Ungekontakten, SSP og foreningslivet. 26 Tosprogede elever klarer sig markant ringere end etsprogede elever ved afgangsprøverne og i PISA-undersøgelserne.

27 Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige forudsætninger Gennem synliggørelse af og forståelse for særligt talentfulde elever udvikles metoder til at forøge skolens muligheder for at rumme og udfordre disse elever. Gennem videndeling og kompetenceudvikling opbygges specifik viden om, hvordan undervisningen bedst organiseres og planlægges for elever med særlige forudsætninger. Gennem samarbejde med de gymnasiale ungdomsuddannelser etableres en fælles undervisningsindsats. Målrettet, intensiv anvendelse af IT i undervisningen. Der etableres et tæt skole/hjem samarbejdet. Opfølgning på indsatsen Opsamle viden om redskaber til at spotte og udfordre elever med særlige forudsætninger. Årlig analyse af antallet af elever med særlige forudsætninger. Opfølgning på indsatsen på dialogsamtaler med skolerne. Elever, der ved indmeldelse i folkeskolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, kan henvises til et kommunalt modtagehold for tosprogede. 27

28 Indsatsområde 4 Sundhedsaktiv skole Indsatsen er et samarbejde mellem Vejen Kommunes sundhedsafdeling og skoleafdeling. Der arbejdes på at: styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed børn og unge udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed styrke skolernes forudsætninger for at handle sundhedsfremmende i skolens rammer opprioritere og kvalificere sundhedsundervisningen Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Professionelle nøgleaktører kvalificeres til at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever gennem skolens rammer, miljø og undervisning. Der sikres sundhedsfremmende aktiviteter på skolerne. Der sikres et tværfagligt samarbejde på skolen vedrørende sundhedsfremmende aktiviteter ved at etablere sundhedsråd på alle skoler. Der etableres og sikres sundhedsnetværk mellem deltagende skoler. Der sikres løbende kompetenceudvikling indenfor sundhedsundervisningen. 28

29 Opfølgning på indsatsen Efter endt projektperiode, der udløber juni 2010, overgår projektet i drift. Skolens sundhedsråd, sundhedsressourcelærere og den kommunale sundhedskonsulent sikrer, at skolerne fortsat arbejder sundhedsfremmende. Sundhedsindsatsen følges og vurderes løbende i den årlige Kvalitetsrapport og i Undervisningsmiljøvurderinger. I sundhedsrådet sidder elever, forældre, ledelse, resurselærer, lærere og sundhedsplejerske 29

30 30

31 Bilag 31

32 Forord til Bilag Handleplanerne til læse- og skriftsprogsudvikling, IT og Pædagogisk Servicecenter og Adfærd, Kontakt og Trivsel er udarbejdet i et samarbejde mellem det kommunale udviklingsteam (udviklingskonsulenterne) og de kommunale netværksgrupper. Skolerne udarbejder egne lokale handleplaner på de tre områder. Udviklingsteamet følger sammen med skolerne op på handleplanerne. Arbejdet med handleplanerne vurderes i dialogsamtalerne og kvalitetsrapporten 32

33 Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning I handleplanen forstås læsning som en betegnelse for samspillet mellem at tale, lytte, skrive og læse. Der er til stadighed fokus på læsning, elevernes læseudvikling, læsevaner og læsefærdigheder, da læsning er en vigtig kulturteknik, der skal mestres for at klare sig i samfundet. Samtidig er det af afgørende betydning for barnets hele liv, at det lærer at læse tidligt i skoleforløbet, ikke kun af hensyn til det faglige udbytte, men også i forhold til selvværd og livskvalitet. I småbørnsalderen gøres skriftsproget synligt og tilgængeligt på samme måde som talesproget, og der arbejdes med overlevering af børnene fra børnehave til skole. I Vejen Kommune foretages de første sprogscreeninger ved 2½-årsalderen. Fra 2009 opfølges med sprogscreening i børnehaveklassen. Der skal sikres sammenhæng i elevernes skriftsprogsudvikling fra dagtilbud til skole og gennem resten af skoleforløbet. Der etableres en fast procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs sproglige udvikling samt læse- og skriveudvikling ved lærerskift. I skoleforløbet arbejdes med en sammenhængende og opfølgende indsats med bl.a. tidlig læseindsats (læseløft, læsebånd m.m.) og IT-støttet læseundervisning, hvorved der skabes et beredskab, som sikrer en kvalitativ indsats. 33

34 Skolernes pædagogiske servicecentre stimulerer og styrker elevernes læselyst og læseglæde gennem indsatser, initiativer og projekter. Kravene til læsefærdigheder vokser, så vi skal give eleverne optimale muligheder for at blive så hurtige og sikre læsere som overhovedet muligt. Det er intentionen at skabe et fælles forventningsniveau i Vejen Kommune til elevernes læseudvikling og sikre: At læseindsatsen, læseudviklingen og læselysten styrkes. At færre elever udvikler læsevanskeligheder ved at sætte ind med en tidlig, systematisk og forebyggende indsats. At flere elever tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. At de unge, der forlader folkeskolen, er så dygtige læsere, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Status I Vejen Kommune er der læsevejledere på alle skoler. De er organiseret i et kommunalt netværk med den kommunale læsekonsulent som tovholder. 21 læsevejledere er i gang med læsevejlederuddannelsen, der består af tre pd-moduler. De er færdiguddanede i foråret Læsevejlederne skal i samarbejde med ledelsen og de øvrige lærere og pædagoger være med til at udvikle læseundervisningen på skolen. 34

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Skolestrategi 2011 - juni 2014

Skolestrategi 2011 - juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere