TEMAPLAN. for kvalitet og udvikling i folkeskolen. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAPLAN. for kvalitet og udvikling i folkeskolen. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune"

Transkript

1 TEMAPLAN for kvalitet og udvikling i folkeskolen Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord Vejen Kommunes Skolevæsen Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå

3 Indholdsfortegnelse - Bilag Bilag Forord til Bilag Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning Handleplan for adfærd, kontakt og trivsel Pædagogisk Servicecenter (PSC) og IT Handleplan for PSC Handleplan for pædagogisk IT Handleplan for teknisk IT

4 Forord Visioner er udtryk for, hvad vi stræber efter. De viser, hvilke mål vi har sat os. I Vejen Kommune har vi en overordnet vision for kommunen og tre delvisioner. Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. En af delvisionerne er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads: med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og for at få indflydelse, ansvar og medejerskab. Realiseringen af Vejen Kommunes vision i mål og handlinger beskrives blandt andet gennem Vejen Kommunes plansystem. Plansystemet består af en overordnet vision, og i starten af valgperioden udarbejdes en temastrategi, hvor der er formuleret en række indsatsområder, som Byrådet finder centrale for kommunens udvikling i de kommende år. Temastrategiens indsatsområder omsættes til mål, initiativer og handlinger i temaplaner. Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er således én ud af et antal temaplaner, som beskriver byrådets mål og indsatser inden for kommunale ak- Vision Temastrategi Temaplan Drifts- og udviklingsaftale

5 tivitetsområder. Der er meget fokus på fremadrettede principper og mål på folkeskoleområdet, hvilket vil kræve nogle konkrete tiltag og politiske beslutninger for at kunne nå målene. (Afsnit i temaplan for børn og unge). Temaplan for Kultur & Fritid. Temaplan for landdistrikter. I forhold til Temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er det af særlig interesse at se på Temaplan for børn og unge med afsnit om folkeskolen i forhold til børn med særlige behov. Temaplan for sundhedsområdet. Kommunens projekt ungdomsuddannelse til alle med den udarbejdede ungdomsuddannelsespolitik De værdier vi i Vejen Kommune bygger vores adfærd, samarbejde og ledelse på er: - Ordentlighed og åbenhed - Respekt og tillid - Dialog og engagement - Udvikling - Effektivitet og forretningssans - Decentral udvikling og fælles identitet

6 Vejen Kommunes Skolevæsen I Vejen Kommune er der 21 folkeskoler og en kostskole. Folkeskolerne i Vejen Kommune er generelt opdelt i følgende trin: Indskoling kl. Mellemtrin 4. 6./7. kl. Overbygning/udskoling 7./8. kl. 10. kl. Kostskolen har holddeling efter elevernes undervisningsbehov. Den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune er placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende undervisning, holddannelser og i specialklasser. Samtlige skoler har tilknyttet skolefritidsordning (SFO) for elever i kl. fra januar Der er undervisningspligt fra kl. Undervisningspligten opfyldes for hovedparten af børn og unge ved at deltage i folkeskolens undervisning. Fra 1. august 2009 er undervisningspligten fra 0. kl. (børnehaveklassen).

7 Grundlaget for skolens arbejde med kvalitet og udvikling er: - Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. - Nationale Fælles Mål for alle fag, - Undervisningsministeriets vejledende timetal for fagene i almenundervisningen, - Partnerskabet omkring Folkeskolen , - Særligt kommunalt besluttede indsatsområder (pt. Sundhedsaktiv Skole SAS), - Drifts- og udviklingsaftaler,

8 - Den årlige Kvalitetsrapport. Derfor laver vi en temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen Hensigten med at udarbejde en Temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen er at eleverne i Vejen Kommune har de bedste betingelser for læring og at der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcerne læringsbetingelser i et sammenhængende skoleforløb fra børnehaveklasse til 9.kl., med særlig fokus på overgangene fra børnehave til skole, fra fase til fase og fra skole til ungdomsuddannelse. Vejen Kommune har en særlig udfordring med at hæve uddannelsesniveauet, så 95 % af en årgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Her har folkeskolen en vigtig opgave i at medvirke til at nå målet. Undervisningen i Vejen Kommunes folkeskoler skal derfor løbende udvikles, så eleverne får de bedst mulige Temaplanen er et styringsværktøj for alle dele af organisationen, der arbejder med undervisning i folkeskolen. Fase 1 går fra 0.-3.kl., fase 2 fra 4.-6.kl., fase 3 fra 7.-9.kl. og fase 4 er 10.kl.

9 Børnesyn I Vejen Kommune arbejdes ud fra en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. Børn og unge sikres gode og sunde opvækstbetingelser, der giver den enkelte mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer, at opnå tillid til egne muligheder samt lyst til læring. Dette skal sikres i et sammenhængende forløb fra dagtilbud til skole til ungdomsuddannelse. En vigtig forudsætning for at ethvert barn og enhver ung udvikler personlige og sociale kompetencer, opnår tillid til egne muligheder og har lyst til at lære er, at man bliver set, hørt og respekteret, som den man er, og for det man kan, samtidig med at man udvikler evnen til at se, høre og respektere andre. Læringssyn Den, som arbejder, lærer! Eleven er aktiv i sin egen læreproces. Der bygges på et læringssyn, hvor eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig kundskaber og færdigheder. Læring er en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Der tages udgangspunkt i - elevens faglige og personlige forudsætninger og lyst til at lære - elevens faglige og personlige læringsmål - elevens forskellige måder at lære på selvstændigt og sammen med andre 9

10 Undervisningssyn De mål, der arbejdes mod, er, at undervisningen: tilrettelægges med udgangspunkt i læringssynet, der fordrer at undervisningen differentieres i forhold til den enkelte elev/elevgruppe mht. form og indhold. tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles mål for fagene og dermed de undervisningsmål, der opstilles for elevgruppen. skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. skaber mulighed for, at eleverne kan udvikle erkendelse, fantasi og tillid til egne muligheder. udvikler og understøtter elevens evne til o selvstændigt og i samarbejde med andre at løse problemer o at handle kreativt og innovativt. Der vælges derfor undervisningsmetoder, der skaber størst muligt udbytte af undervisningen for elevgruppen og den enkelte elev. 10

11 Pejlemærker for udviklingen på området Målsætninger Under hensyn til Vejen Kommunes børne-, lærings- og undervisningssyn er de overordnede mål At øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne. omfatter mere konkrete målsætninger og handleplaner for udviklingen af folkeskolen. De 4 indsatsområder er: 1. Ledelse 2. Faglighed og evalueringskultur At styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed og udvikle deres forudsætninger for at handle sundhedsfremmende. I Vejen Kommunes arbejde med disse overordnede mål er udarbejdet nogle indsatsområder, som tilsammen 3. Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand 4. Sundhedsaktiv skole 11

12 Kompetence Kreativitet Innovation Definitioner Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. (Se også Undervisningsministeriets Faghæfte 24, Fælles Mål: Elevernes alsidige personlige udvikling) Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. 12

13 Kompetence Problemløsning Samarbejde Definitioner Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. 13

14 Det vil vi nå Indsatsområder for kvalitet og udvikling i folkeskolen Indsatsområde 1 Ledelse. Indsatsen skal ses i sammenhæng med Vejen Kommunes samlede lederindsats. I Vejen Kommune er skolens samlede ledelse kompetent på alle ledelsesområder o Strategisk ledelse o Forandringsledelse o Pædagogisk og faglig ledelse o Personaleledelse o Administrativ og økonomisk ledelse Ledelsen er tydelig, synlig, sætter rammer og følger op på skolens mål og kvalitetsudviklingen af undervisningen. Driften på skolerne ledes effektivt og sikkert. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse for at udvikle og understøtte det faglige niveau. Tilknytte en skoleleder ansat på fuld tid på alle skoler for at sikre tid til den komplekse ledelsesopgave. Undersøge mulighederne for fælles ledelse/løsning af fælles opgaver. Løbende kompetenceudvikle skoleledelsen (eksempelvis PD eller tilsvarende kompetencer). 14

15 Arbejde i ledelsesteam på alle skoler (skolelederen, vice, afdelingsleder, SFO-leder, m.fl.). Opfølgning på indsatsen For at skabe mere plads til pædagogisk og strategisk ledelse afdækkes med udgangen af 2009 muligheden for - Minimum én leder på fuld tid tilknyttet hver skole - Fælles ledelse/løsning af fælles opgaver Med udgangen af 2010 følges op på effekten af pædagogisk ledelse, løbende kompetenceudvikling og arbejdet i ledelsesteam i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Indsatsområde 2 Faglighed og evalueringskultur Faglighed dækker over det fagfaglige og det tværfaglige, men også elevernes evner til at være kreative og innovative, til at problemløse og samarbejde indgår i begrebet faglighed. Arbejdet med kvalitet i og udvikling af fagligheden er opdelt i 4 delområder: A. Et sammenhængende skoleforløb B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø C. En effektfuld evalueringskultur D. Et godt fagligt ungdomsmiljø Principperne i Temaplanen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsrapport vedrørende temaplan for folkeskole, juni

16 A. Et sammenhængende skoleforløb I et sammenhængende skoleforløb i Vejen Kommune tages udgangspunkt i et bæredygtigt skolevæsen med en volumen, hvor det tilstræbes, at en skole opfylder mindst et af følgende krav: - Skolen har minimum 2 spor på alle årgange (svarende til elever), eller - skolen har minimum 150 elever i kl., eller - skolen indgår i et børnecenter de nationale Fællesmål, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra trin- og slutmål i en faseopdelt skole at især de yngste elever ikke får uhensigtsmæssig lang transporttid til skole Det vil vi gøre (handlinger og projekter): Skolestrukturen og skoledistriktsgrænser tilrettes for at opnå volumen på alle skoler (en kombination af de tre muligheder: minimum 2 spor eller 150 elever eller børnecenter). Der arbejdes med kvalitet i overgangene - fra børnehave til skole, - fra fase til fase og - fra skole til ungdomsuddannelse. Strukturelle ændringer i fase 1 (0.-3.kl.) + SFO - Der arbejdes hen mod ikke årgangsopdelte klasser og rullende skolestart. Skolerne arbejder med lokale løsninger. - Der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Kommunalt udvalg nedsættes. - Der samarbejdes med SFO om 16

17 Elevplaner Lektiecafé Skolesport M.m. Strukturelle ændringer i fase 3-7.kl. trin føres sammen med 8. og 9.kl.trin. Transporten til skolen arrangeres, så de yngste elever i almenundervisningen ikke kører mere end xx min i bus pr. dag. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 udarbejdes et forslag til skolestruktur og tilpassede skoledistriktsgrænser. Arbejdet med at sikre kvalitet i overgangene evalueres i En ny plan for skolestarten er klar til implementering aug Mål- og indholdsbeskrivelse til SFO er klar til implementering aug B. Et godt lærings- og undervisningsmiljø hvor eleverne møder og er en del af et inspirerende og udviklende læringsmiljø hvor de oplever mulighed for optimal læring og udbytte af undervisningen. hvor undervisningen varetages af fag- og fagdidaktisk kompetente lærere - Med linjefag eller tilsvarende kompetence - Som underviser mange timer i sit/sine fag - Som er aktive deltagere i fagteam - Som sparrer med og vejledes af ressourcepersoner 17

18 Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Undervisningen differentieres og holddelings- og samlæsningsmuligheder udnyttes optimalt for at øge elevernes udbytte af undervisningen, jf. børne-, lærings- og undervisningssyn. Undervisningen tilrettelægges så Der er mulighed for mest mulig aktiv læring Der anvendes varierede og fleksible undervisningsmetoder Det tilstræbes, at klasser og hold har elevantal, som skaber fleksible rammer for undervisningen. Løbende uddannelse af lærere i fag og fagdidaktik. Oprettelse af fagteam så alle lærere bliver en del af et fagligt miljø. Alle skoler har tilknyttet ressourcepersoner inden for områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. Skolevæsenet og alle skoler har handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, Læsning og Sundhed. For at styrke naturfags- (herunder matematik) og sprogområdet (herunder globaliseringsforståelse) ansættes kommunale konsulenter på områderne. Undervisningsrummet ude og inde skal matche og indrettes efter de fysiske, æstetiske og materialemæssige krav, der stilles i Folkeskoleloven til undervisningsmiljøet og til tidssvarende undervisning. Bygninger, lokaler, faglokaler m.m. forbedres og vedligeholdes. Der sikres løbende indkøb og brug af tidssvarende digitale og analoge undervisningsmaterialer. Ressourcepersoner er f.eks. vejledere for IT, AKT og læsning, skolebibliotekarer, kontaktpersoner for sundhedsområdet m.fl. 18

19 Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Skolerne udarbejder handleplaner på områderne PSC/IT, AKT, læsning og sundhed inden udgangen af 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for naturfagsområdet august 2009 Der ansættes en udviklingskonsulent med ansvar for sprogområdet august 2010 Et fagteam består af lærere, der underviser i det pågældende fag. Hensigten med arbejdet i fagteam er, at teamet skal nå frem til at fastsætte de faglige mål (kundskaber og færdigheder) for skolen til at sikre, at der er en passende progression i de forskellige mål samt drøfte, hvordan de opstillede mål kan evalueres. Der er kommunale konsulenter med ansvar for hhv. pædagogisk it, pædagogisk servicecenter, adfærd kontakt trivsel, læsning, specialpædagogisk bistand og skoleudvikling. Pr. 1.august 2009 også for naturfagsområdet herunder matematik. Der findes ikke én optimal klassestørrelse (antal elever), for den afhænger af, hvad der foregår i undervisningen. AKF (Anvendt Kommunalforskning) gennemfører et projekt i perioden , hvor klassestørrelsens betydning, for de karakterer eleverne får i afgangsprøven, undersøges. 19

20 C. En effektfuld evalueringskultur I Vejen Kommune arbejdes løbende med at udvikle en effektfuld evalueringskultur, som medvirker til at øge elevernes faglige udbytte og understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der arbejdes løbende med begrebet evalueringskultur i teori og praksis i alle led af evalueringskæden. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskulturen. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Opfølgning på indsatsen Det faglige niveau og evalueringskulturen følges og vurderes løbende - i den årlige Kvalitetsrapport - i Undervisningsmiljøvurderinger - gennem statusanalysen gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Årsplaner, elevplaner, Kvalitetsrapport, Drifts- og Udviklingsaftale og undervisningsmiljøvurdering er vigtige redskaber og anvendes i den løbende evaluering. 20

21 D. Et godt fagligt ungdomsmiljø I Vejen Kommune er målet at arbejde mod at få og sikre et godt fagligt ungdomsmiljø, hvor flere unge støttes i at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Opfølgning på indsatsen Inden udgangen af 2009 besluttes, hvor mange 10.klasses tilbud kommunen skal have fremover. Der følges op på det nationale mål om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Etablering af et ungdomscenter med 10.klassestilbud nær kommunens ungdomsuddannelser. I Temaplanen for Børn og Unge er der udarbejdet en ungdomsuddannelsespolitik. Der er i Vejen Kommune politisk bevågenhed på indsatsområdet, bl.a. udmøntet i et særligt tværgående projekt om Ungdomsuddannelse til alle styret af Jobcentret. Det nationale mål er, at i 2015 gennemfører 95 % af en årgang en ungdomsuddannelse. I en evalueringskæde deltager alle interessenter om skolen i arbejdet med evaluering. Deres samlede arbejdsindsats udgør en evalueringskultur. Interessenterne er elever, forældre, lærere, skoleledelse, skolebestyrelser, forvaltning og politikere. 21

22 Indsatsområde 3 Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand (SPB) Indsatsen omkring faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand skal være sammenhængende i forhold til den forbyggende, den foregribende og den indgribende indsats. Dette kan opdeles i 3 delområder: A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, som får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. 1. med fokus på elever med særlige behov 2. med fokus på tosprogede elever 3. med fokus på elever med særlige forudsætninger B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. 22

23 A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Gennem arbejdet i kommunale netværk er målet at dele best practice mellem skolerne og viderebringe nyeste pædagogisk forskning og konkrete arbejdsmetoder. Med nye tildelingsmodeller er målet at gøre skolerne mere fleksible i forhold til organiseringen af den specialpædagogiske bistand, den forebyggende og foregribende indsats og dermed nedbringe antallet af elever der udskilles til specialklasser (indgribende indsats). Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der skabes faglige netværk mellem skolerne inden for de specialpædagogiske områder med rådgivning fra konsulentteamet og psykologenheden. Der udarbejdes nye, mere fleksible tildelingsmodeller, som giver mulighed for inklusion frem for visitering til kommunale specialklasser. Der visiteres eventuelt til specialklasser, ud fra elevernes pædagogiske behov Opfølgning på indsatsen Årlig evaluering af kommunale netværk Gennem statusanalysen 2009 Nye mål for de enkelte skoler i Drifts- og Udviklingsaftalen Evaluering af nye tildelingsmodeller 23

24 Fokus på vurderinger af den specialpædagogiske bistand i Kvalitetsrapporten. Årlig analyse af antallet af elever visiteret til specialklasser. Evaluering af de eksisterende tilbud i forhold til de pædagogiske, økonomiske og fysiske rammer B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Der udarbejdes en fælles kommunal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling (bilag til temaplanen). Skolerne udarbejder lokal handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. Opfølgning på indsatsen Opfølgning på effekten af læseindsatsen sker i henhold til den kommunale og lokale handleplan for læse- og skriftsprogsudvikling. 24 I de kommunale netværk deltager skolernes koordinatorer for specialpædagogisk bistand, IT/PSC (skolebiblioteket), AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og Læsning + den kommunale konsulent.

25 C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt med henblik på bedst muligt at understøtte elevens udviklings og undervisningsmæssige behov. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige behov Der indføres fælles ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov, som tager udgangspunkt i elevens styrkesider. Plan B projektet sættes i gang januar Opfølgning på indsatsen Kvantitativ evaluering hvor samtlige personaler høres medio Arbejdet med ressourceprofiler og handleplaner følges op løbende, herunder rådgivning internt og eksternt på skolerne. Gennem statusanalysen Gennem opfølgning i dialogsamtaler med alle skoler. Evaluering af Plan B projektet i samarbejde med konsulentfirmaet Cubion. Ressourceprofiler og handleplaner skaber en ramme, der sikrer kvaliteten for den specialpædagogiske bistand i Vejen Kommune. Målet med ressourceprofiler og handleplaner for elever med særlige behov er at øge fokus på elevens styrkesider og derved skabe refleksion omkring hele læringsmiljøet. Målet med Plan B projektet er at løfte en gruppe af elever til større faglig og social trivsel. At udbrede de pædagogiske muligheder der er i læringsstile og de mange intelligenser. Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For tosprogede elever 25

26 Børnehaverne vejledes i forhold til sprogstimuleringen af tosprogede førskolebørn. Tosprogede elever henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog på kommunalt modtagehold. Der sættes særlig fokus på tidlig vejledning i 6. klasse. Der holdes særlig fokus på et tæt skole/hjemsamarbejde. Der udveksles viden og erfaringer om indsatsen på tværs af institutioner og sektorer samt med foreningslivet. Opfølgning på indsatsen Udarbejde statistisk materiale og analyse om tosprogede elever, fx om o hvor mange, der modtager dansk som andetsprog, o resultater af kommunale læsetest, o nationale test (herunder test i dansk som andetsprog) og afgangsprøveresultater. som indskrives i Kvalitetsrapporten. Opfølgning på indsatsen på kommunale netværksmøder og dialogsamtaler på skolerne. Tværfaglige samarbejdsmøder mellem f.eks. Ungekontakten, SSP og foreningslivet. 26 Tosprogede elever klarer sig markant ringere end etsprogede elever ved afgangsprøverne og i PISA-undersøgelserne.

27 Det vil vi gøre (handlinger og projekter) For elever med særlige forudsætninger Gennem synliggørelse af og forståelse for særligt talentfulde elever udvikles metoder til at forøge skolens muligheder for at rumme og udfordre disse elever. Gennem videndeling og kompetenceudvikling opbygges specifik viden om, hvordan undervisningen bedst organiseres og planlægges for elever med særlige forudsætninger. Gennem samarbejde med de gymnasiale ungdomsuddannelser etableres en fælles undervisningsindsats. Målrettet, intensiv anvendelse af IT i undervisningen. Der etableres et tæt skole/hjem samarbejdet. Opfølgning på indsatsen Opsamle viden om redskaber til at spotte og udfordre elever med særlige forudsætninger. Årlig analyse af antallet af elever med særlige forudsætninger. Opfølgning på indsatsen på dialogsamtaler med skolerne. Elever, der ved indmeldelse i folkeskolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, kan henvises til et kommunalt modtagehold for tosprogede. 27

28 Indsatsområde 4 Sundhedsaktiv skole Indsatsen er et samarbejde mellem Vejen Kommunes sundhedsafdeling og skoleafdeling. Der arbejdes på at: styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed børn og unge udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed styrke skolernes forudsætninger for at handle sundhedsfremmende i skolens rammer opprioritere og kvalificere sundhedsundervisningen Det vil vi gøre (handlinger og projekter) Professionelle nøgleaktører kvalificeres til at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever gennem skolens rammer, miljø og undervisning. Der sikres sundhedsfremmende aktiviteter på skolerne. Der sikres et tværfagligt samarbejde på skolen vedrørende sundhedsfremmende aktiviteter ved at etablere sundhedsråd på alle skoler. Der etableres og sikres sundhedsnetværk mellem deltagende skoler. Der sikres løbende kompetenceudvikling indenfor sundhedsundervisningen. 28

29 Opfølgning på indsatsen Efter endt projektperiode, der udløber juni 2010, overgår projektet i drift. Skolens sundhedsråd, sundhedsressourcelærere og den kommunale sundhedskonsulent sikrer, at skolerne fortsat arbejder sundhedsfremmende. Sundhedsindsatsen følges og vurderes løbende i den årlige Kvalitetsrapport og i Undervisningsmiljøvurderinger. I sundhedsrådet sidder elever, forældre, ledelse, resurselærer, lærere og sundhedsplejerske 29

30 30

31 Bilag 31

32 Forord til Bilag Handleplanerne til læse- og skriftsprogsudvikling, IT og Pædagogisk Servicecenter og Adfærd, Kontakt og Trivsel er udarbejdet i et samarbejde mellem det kommunale udviklingsteam (udviklingskonsulenterne) og de kommunale netværksgrupper. Skolerne udarbejder egne lokale handleplaner på de tre områder. Udviklingsteamet følger sammen med skolerne op på handleplanerne. Arbejdet med handleplanerne vurderes i dialogsamtalerne og kvalitetsrapporten 32

33 Handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning I handleplanen forstås læsning som en betegnelse for samspillet mellem at tale, lytte, skrive og læse. Der er til stadighed fokus på læsning, elevernes læseudvikling, læsevaner og læsefærdigheder, da læsning er en vigtig kulturteknik, der skal mestres for at klare sig i samfundet. Samtidig er det af afgørende betydning for barnets hele liv, at det lærer at læse tidligt i skoleforløbet, ikke kun af hensyn til det faglige udbytte, men også i forhold til selvværd og livskvalitet. I småbørnsalderen gøres skriftsproget synligt og tilgængeligt på samme måde som talesproget, og der arbejdes med overlevering af børnene fra børnehave til skole. I Vejen Kommune foretages de første sprogscreeninger ved 2½-årsalderen. Fra 2009 opfølges med sprogscreening i børnehaveklassen. Der skal sikres sammenhæng i elevernes skriftsprogsudvikling fra dagtilbud til skole og gennem resten af skoleforløbet. Der etableres en fast procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs sproglige udvikling samt læse- og skriveudvikling ved lærerskift. I skoleforløbet arbejdes med en sammenhængende og opfølgende indsats med bl.a. tidlig læseindsats (læseløft, læsebånd m.m.) og IT-støttet læseundervisning, hvorved der skabes et beredskab, som sikrer en kvalitativ indsats. 33

34 Skolernes pædagogiske servicecentre stimulerer og styrker elevernes læselyst og læseglæde gennem indsatser, initiativer og projekter. Kravene til læsefærdigheder vokser, så vi skal give eleverne optimale muligheder for at blive så hurtige og sikre læsere som overhovedet muligt. Det er intentionen at skabe et fælles forventningsniveau i Vejen Kommune til elevernes læseudvikling og sikre: At læseindsatsen, læseudviklingen og læselysten styrkes. At færre elever udvikler læsevanskeligheder ved at sætte ind med en tidlig, systematisk og forebyggende indsats. At flere elever tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. At de unge, der forlader folkeskolen, er så dygtige læsere, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Status I Vejen Kommune er der læsevejledere på alle skoler. De er organiseret i et kommunalt netværk med den kommunale læsekonsulent som tovholder. 21 læsevejledere er i gang med læsevejlederuddannelsen, der består af tre pd-moduler. De er færdiguddanede i foråret Læsevejlederne skal i samarbejde med ledelsen og de øvrige lærere og pædagoger være med til at udvikle læseundervisningen på skolen. 34

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere