Drabant 24 data. Skroget. Sejlene. Storsejl 13,3 m² Genua 19,3 m² Fok 13,0 m² Spiler 35,9 m². Diverse

Transkript

1 Elev hæfte Logbog Indeks: Bådenes data side 2 Logblad side 3 Hvad checker vi før vi sejler side 4 Bådens benævnelser side 5 9 Knob vi skal kunne udføre side Vindretninger side 15 Vigeregler side 16 Stagvending side 17 Bomning side 18 Kurser side 19 Mand over bord side 20 Afmærkninger side Spørgsmål vedr. praktisk prøve side 24 Duelighedsprøven Søfartsstyrelsen side Reglement for sejlerskolen side 32-33

2 Drabant 24 data Skroget Længde Længde i.vl. Bredde Dybgang Deplacement Kølvægt 7,47 m 6,78 m 2,53 m 1,53 m kg 950 kg Sejlene Storsejl 13,3 m² Genua 19,3 m² Fok 13,0 m² Spiler 35,9 m² Diverse Køjepladser 4 Konstruktør Gert Gerlach Konstruktionsår

3 Skolebådslog for Phonix Ugedag: Sejlsæson: 20 Nr.: INDHOLD - LEKTIONER 1 Kendskab til bådens- og riggens benævnelser 2 Havnemanøvre påhængsmotor / Bøjemanøvre 3 At anløbe havn og sejle fast kurs 4 Sejle på angiven halse ved forskellige vindretninger 5 Krydse mod et mærke vige regler 6 Gå til fast mærke fra forskellige vindretninger vige regler 7 Bomning 8 Ligge bak mindske fart knob og stik 9 Rebe sejl under sejlads knob og stik 10 Mand over bord manøvre med stagvending, krydse / halvvind mod manden 11 Mand over bord manøvre med bomning, lænse mod manden halvvind til sidst 12 Ankre Fortøje, lægge spring, kaste liner REPETION AF OVENSTÅENDE PUNKTER Skemaet udfyldes med vindstyrke og retning, vejr ud fyldes med hvor overskyet det er i ottendedele ( 3/8) hvor 0 er skyfrit og 8 er total overskyet. I lektion krydses der hvilken lektion der er udfør denne aften. I deltagere kan der skrives navnet på de faste deltagere. Dato Vejr Sejlet lektion nr. Deltagere: Vind i m/s Retning: Vejr: Lektioner i alt Lektioner i alt BEMÆRKNINGER: 3

4 Hvad checker vi før vi sejler: Vejret: Radio Vejrudsigterne kan høres på mellembølgesenderen på 1062 khz. DMI udsender nye 24-timers udsigter for farvandene hver dag lidt før kl , 08.45, og Tekst tv På telefonen: ringe 1853 mobil.dmi.dk (hvis man her internet på mobiltelefonen) Så skal båden checkes: Er den stående rig i orden Stagene står ordentlig, Vantskruer sikret, Er den løbende rig i orden Er der fortøjninger ombord Er der et anker med ankerline Brandslukningsmateriel (pulverslukker Brandtæppe) Nødblus / nødraketter Førstehjælpskasse Værktøjskasse Motor: Er der brændstof nok til vores tur? (Vores motor bruger ca. 1 til 1,5 liter i timen) Når motoren er startet kommer der så kølevand ud? Hvis ikke stop motoren med det samme. Personligt udstyr: Varmt tøj Regntøj Redningsvest (Lovkrav en vest pr.person) Navigations udstyr: Søkort (kort 112 Århus bugten) Kompas Kurslineal Gps 4

5 Bådens benævnlser: 5

6 6

7 7

8 8

9 Karabinhager Skødeskinne med skødevogn 9

10 Disse knob skulle vi kunne: Ottetalsknob, Råbåndsknob, Pælestik, Flagknob, Dobbelt halvstik Ottetalsknob: Råbåndsknob: 10

11 Pælestik: 11

12 Flagknob: 12

13 Dobbelthalvstik: 13

14 Dobbelthalvstik: 14

15 Vindretninger: 15

16 Vigeregler: 1) Motor viger for sejl. 2) En båd på styrbords halse dvs. med vinden ind på styrbords side, har retten til vejen. Bagbords halse båden skal vige. 3) Ved havne og smalle passager: Indad gående viger for udad gående. 4) Luv båd skal gå af vejen. Når to både på samme halse sejler skærende kurser, skal den luv båd dvs. den båd der er nærmest vinden, gå af vejen for den anden. 5) Indhentende båd skal altid gå af vejen. Når to både sejler på samme halse og den ene sejler hurtigere, skal den indhentende båd gå af vejen for den indhentede båd. Gælder også hvis en sejlbåd indhenter en motorbåd, skal sejlbåden vige. 16

17 Stagvending - kryds. En stagvending betyder, at båden drejes mod vinden, så stævnen passerer vindøjet. Man skifter herved halse. Båden må udnytte sit opskud for at komme forbi vindøjet, da sejlene i denne periode ikke trækker. Båden sejler på styrbords halse og rorsmanden varskor ved at råbe: Klar vende! Gasten der holder fokkeskødet i hånden, gør klar til at slække ud og melder bekræftende Klar vende! Når rorsmanden begynder at lægge rorpinden ned i læ siger han Ror i læ eller blot læ. I vindøjer tages fokkeskødet af i læ side og luv fokkeskøde hales hjem. Båden sejler nu på ny halse (bagbord). En virkelig trænet besætning kan klare hele denne manøvre på ca. 4 sekunder. Fra bagbords halse til styrbords halse er proceduren den samme. 17

18 Bomning. En bomning består i at skifte halse ved at båden drejes væk fra vinden, så denne kommer ind agter fra den ene side og skifter til den anden. Rorsmanden adviserer besætning om en bomning ved at sige: Klar bomme Besætningen gør klar til at skifte sejlene til modsat side og svarer: Klar bomme. Rorsmanden påbegynder ændring til ny kurs og siger: Vi bommer Besætning og rorsmand dukker sig for at undgå bommen besætningen hjælper storsejlet over og sørger for fokken er indstillet til ny halse. 18

19 Kurser. Når båden har vinden ind fra ret agter, slækker man rigeligt af på skøderne, så vinden fanges. Man siger da, at båden lænser (1). Luffer man lidt op mod vinden, sejler man med vinden agten for tværs (2). For at forhindre sejlene i at blafre, er det nødvendigt at hale noget hjem. Man kan stadig føre spiler. Når båden har vinden ind fra siden sejler man halv vind (3). I svag vind kan det være muligt at føre en flad spiler. Andre sejl danner ca. 45 o vinkel mod langskibslinien. Luffer man endnu mere, så vinden kommer ca. 60 o forfra, sejler båden let bidevind, og kan stadig strække op til målet (4). Sejlene skal skødes endnu mere ind. Man kan ikke føre spiler. Nu sejler man bidevind eller kryds mod vinden (5). Det er sådan en båd sejler mod vinden; bidevind på skiftende halser (sejler i siksak). Luffer man yderligere, begynder sejlene at blafre (leve). Man piner båden, og der er fare for, at båden helt stopper med stævnen mod vinden. Med stævnen i vindøjet vil sejlene blafre kraftigt. Ingen sejlbåd kan sejle direkte mod vinden. 1 & 5a sejler styrbords halse mens 2 & 3 sejler bagbords halse. 19

20 Mand over bord manøvrer. Mand over bord manøvren eller anduvning af en bøje er en lidt vanskeligere manøvre end det at sejle en halse. Hvad enten der sejles kryds, halv vind eller læns til personen eller bøjen ligger det vanskelige i, at få båden til at stoppe nøjagtig på positionen. Kryds: Halv vind: Læns: Det anbefales at sejle båden til en position således at sidste ben foretages på halv vind eller foran for tværs, med en vinkel der svare til ca til vind retningen. Der opnås derved den fordel at sejlene kan slækkes af på ret kurs og bådens fart kontrolleres. Undlad at sejle bide vind til positionen. Vinden skal blot springe ganske få grader og manøvren er forfejlet. Samme procedure hvor bådens fart kan kontrolleres. Der sejles mod positionen, men i rigelig afstand således at sidste ben bliver på halv vind eller foran for tværs. Ved mand over bord manøvre kan ikke anbefales bomning. 1. Smid MOB udstyret ud. Råb Mand over bord 2. Hold godt øje med den overbordfaldne - eller sæt en til det 3. Drej båden, så du kommer til at sejle med vinden agten for tværs - ca. 10 bådlængder væk 4. Herefter stagvending og sejl med vinden agten for tværs 5. Når du er ved at nærme dig, drejer du mod personen, uden at hale hjem på skøderne 6. Hal og slæk på storskødet, så du nærmer dig personen med 1-2 knob, ca. 60 mod vinden - og et par meter i luv side af personen. 7. Husk, at når farten går ned, vil båden begynde at drive sideværts 20

21 Afmærkninger: (vi kan finde i Århus bugten) 21

22 22

23 23

24 Spørgsmål til praktisk prøve. Hvad kan jeg evt. blive spurgt om? Vejrudsigt, hvor kan vi finde den. Dmi tekst tv vejrmeldinger radio telefon. Er båden sejlklar, vanter ok, sejl ok osv. Er der redningsveste ombord, 1 per person, det er lovpligtig og de skal være ce mærket. Er motoren checket med vand, olie eller andre ting ved en given motor Hvis vi skal sejle til Tunø hvor meget brændstof skal vi have med til en retur tur? Er der brandsluknings udstyr ombord, brandtæppe, brandslukker, en 2kg pulver slukker holder ca sek. Er der nødhjælpskasse ombord. Beklædning. Er der livliner ombord. Hvad kunne man ellers tænke sig der skal være ombord? Kompas, søkort, kurslinial, passer, blyant, evt. gps, log, ekkolod. Havnelods hvis man skal til fremmed havn. Hvad gør man hvis en person falder over bord og har fået personen ombord, tager det våde tøj af og giver evt. et tørt tæppe omkring ikke noget med at varme personen op udefra varmen skal komme inde fra. Den bedste farve på tøj hvis man falder overbord. Kunne de 5 knob Dobbelt halvstik, pælestik, råbondsknob, flagknob, ottetalsknob. I det hele taget bliver der spurgt meget om sikkerhed. Grønne og hvide signaler er opmærksomheds signaler. Vige regler Må vi sejle i det gule område ud får egå. Nødsignaler bliver der altid spurgt om 24

25 Duelighedsprøven Tager du en duelighedsprøve, får du klar besked om sikkerhed til søs. Har du en båd, eller tænker du på at få det, må du ikke undlade at lære noget om at sejle. Undervisningen er skræddersyet nye fritidssejlere. Du lærer noget om søvejsregler, navigation, søsikkerhed, forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer og beskyttelse af havmiljøet. For at kunne bestå prøven, må du regne med noget hjemmearbejde. Der må påregnes udgifter til materialer, bøger, sikkerhedskursus, evt. aftensejlads og eksamensgebyr. Læs mere om duelighedsprøven her: 1. Hvilke emner indeholder duelighedsprøven? 2. Hvad skal jeg kunne for at bestå duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere? 3. Rammer for den praktiske prøve 4. Hvordan aflægger jeg prøve? 5. Får jeg et bevis, når duelighedsprøven er bestået? 6. Kan jeg også få et sønæringsbevis? 7. Hvor meget koster det, at gå op til en duelighedsprøve 8. Bliver min duelighedsprøve registreret? 9. Hvad nu hvis jeg dumper? 10. Hvor skal jeg henvende mig for at få undervisning? 1. Hvilke emner indeholder duelighedsprøven? Søfartsstyrelsen fastlægger kravene for opnåelse af "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere". Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere består af en teori- og en praktikprøve omfattende: TEORI 1. Søvejsregler 2. Navigation 3. Søsikkerhed 4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer 5. Beskyttelse af havmiljøet PRAKTIK 6. Fartøjskendskab 7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj 8. Fritidsfartøjers maskineri 2. Hvad skal jeg kunne for at bestå duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere? Teori Teoridelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan afholdes delvis som skriftlig prøve, men skal omfatte en individuel mundtlig overhøring i søvejsreglerne. Teoriprøven omfatter: 1) Søvejsregler 2) Terrestrisk navigation 25

26 3) Søsikkerhed 4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer 5) Beskyttelse af havmiljøet 1) Søvejsregler Du skal være bekendt med indholdet i den seneste udgave af "De internationale søvejsregler". Udover at være bekendt med de almindelige bestemmelser i søvejsreglernes afsnit I skal du kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler, kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe, kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde sig, kunne redegøre for forholdsregler under nedsat sigtbarhed, kunne identificere lydsignaler for forskellige kategorier af skibe i forskellige situationer, kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder, være bekendt med, at der findes særlige regler for sejlads i indre danske farvande, gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler kan findes, kunne nødsignalerne. Du skal endvidere kunne redegøre for søvejsreglernes krav om behørigt udkig, for skibsførerens ansvar, samt de almindelige bestemmelser om vagthold i skibe. Til dette hører bl.a. emnerne: forsvarlig bemanding, behørigt udrustet fartøj, herunder betydningen af korrekt lanterneføring, sejlads i nærheden af hurtigfærger, stærkt trafikerede områder m.v., alkohol, euforiserende stoffer og sløvende medicin, pligt til at hjælpe andre fartøjer og personer i nød. 2) Terrestrisk navigation Du skal kunne redegøre for følgende: kompassets inddeling, begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholden kurs, sammenhæng mellem tid, fart og distance, begreberne sejlet og beholden fart/distance, loggen, loddet, bestikberegning, søkortets indhold og brug, farvandsafmærkning efter IALA-system A, stedliniebegrebet og de terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand, stedbestemmelse ved samtidige stedlinier, stedbestemmelse ved brug af GPS navigator inkl. korrektion for kort datum, planlægning af sejlads ved udlægning af rutepunkter (waypoints). Du skal være bekendt med og anvendelsen af følgende publikationer: Fiskeriårbogen, Havnelodsen, Den danske lods og Kort 1. Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes man kan indhente informationer om vejrudsigten for det aktuelle farvandsområde. 26

27 3) Søsikkerhed Du skal være bekendt med: anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr (redningsvest, livline mv.), anvendelse af kollektivt redningsudstyr (flåde), betydningen af at undgå afkøling, indpakning af kuldeskadet person, organisationen af søredning i Danmark og tilstødende farvande, forholdsregler for at undgå unødige eftersøgninger, indholdet af Søsportens Sikkerhedsråds pjecer, hvorledes hjælp tilkaldes, såvel telefonisk som over radio. 4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer Du skal være bekendt med: forebyggelse af brand i fartøjets brændstof, forebyggelse af brand i fartøjets tekniske installationer i øvrigt, faren ved rygning i køjen, anvendelsen af brandslukningsudstyr der er hensigtsmæssigt i mindre fartøjer. 5) Beskyttelse af havmiljøet Du skal være bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet (olieudslip, affald, gråt- og sort lænsevand, kemikalier etc.) og med fredningsbestemmelserne. Bemærkninger Du bør forud for prøven have fået demonstreret forskellige typer redningsveste, inkl. oppustelige, en redningsflåde, brugen af brandtæppe, brugen af transportable ildslukkere (vand, pulver, CO2). Praktik Praktikdelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere begynder med tilrigning af fartøjet, hvorefter det pågældende fartøjs plads forlades. Prøven afholdes til søs og afsluttes igen på fartøjets plads. Nødvendig besætning for at sejle båden må være om bord, men prøveaflæggeren er fører af fartøjet under prøven. 27

28 Praktikprøven omfatter: 6) Fartøjskendskab 7) Styring og manøvrering af et mindre fartøj 8) Fritidsfartøjers maskineri 6) Fartøjskendskab Inden fartøjet forlader sin plads, skal du vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at du kan forestå klargøring til sejlads. Herunder skal du sikre dig, at fartøjet er gjort søklart, at sikkerhedsudrustningen er på plads og i orden, at sejl og/eller motor er klar til brug, at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende om anvendelsen af denne og, at besætningsmedlemmerne er klar over deres rolle under sejladsen. Du skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved, at fortøjninger, fald, skøder mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer. Du skal endvidere kunne redegøre for sikkerhedsudrustningens brug. 7) Styring og manøvrering af et mindre fartøj Du skal kunne: afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle, styre efter kompas og fjerntliggende punkter, styre efter mærker overét, tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen, foretage en mand-over-bord manøvre efter følgende retningslinier: o Prøveholderen udkaster "mand-over-bord bøjen" (MOB-bøjen). Samtidig varskoes: "Bjærgemærs over bord". Der lægges vægt på, at du viser selvstændigt initiativ og foretager følgende: Så hurtigt som muligt kaster en redningskrans ud til MOB-bøjen. Dette kan evt. blot markeres. Etablerer udkig efter bøjen. Forbereder grej til indfangning og ombordtagning af en overbordfalden (line, evt. fortøjning o.lign., men IKKE bådshage). Foretager en sådan manøvre, at fartøjet kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage. Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse af den aktuelle besætning minus en person. Såfremt prøven aflægges i sejlbåd skal du endvidere demonstrere kendskab til: sætning, bjærgning og rebning af sejl, trimning af sejl under såvel rumskøds- som bidevindssejlads, stagvending og bomning. Du skal kende til almindelige maritime udtryk som styrbord, bagbord, agter, luv, læ etc. og kunne redegøre for: 28

29 hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres om bord i eget fartøj, hvorledes anker og drivanker anvendes, fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, hvorledes personers placering om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt vejr, betydningen af at være opmærksom på forskellige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn, drivgarn, drivtømmer, forholdsregler i forbindelse med optrækkende byger, vejrudsigtens indhold på prøvetidspunktet for det farvandsområde prøven afholdes i. 8) Fritidsfartøjers maskineri Du skal demonstrere kendskab til: måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder, motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres for udluftning af brændstofsystemet, motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem. Du skal kunne: starte og stoppe motoren, omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen, regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning), nødstoppe motoren. Såfremt den øvrige prøve udelukkende afholdes for sejl, behøver det fartøj, som motordelen af prøven afholdes i, ikke at forlade kajen. Bemærkninger Hele prøveforløbet gennemføres under iagttagelse af søvejsreglerne, herunder med specielt fokus på vagthold, behørig udkig og vigereglerne. Du skal desuden have et kendskab til pensum fra teoriprøven herunder søredning, forebyggelse og bekæmpelse af brand og beskyttelse af havmiljøet, baseret på f.eks. Søsportens Sikkerhedsråds pjecer. Personer, der har bestået "Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer (speedbåde)", anses tillige for at have bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere". Personer, der alene har bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere" anses ikke for at have bestået "Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer". 29

30 3.Rammer for den praktiske prøve Hvilke krav stilles der til prøvefartøjet? Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser: vandlinielængden skal være mindst 4,5 m, skroglængden skal være under 15 m, maskineffekt på mindst 3,5 kw (4,5 hk). Dog kan det vælges at aflægge prøven i et fartøj uden maskineri. I så tilfælde skal den del af prøven, der vedrører fritidsfartøjets maskineri aflægges i et andet fartøj, der dog ikke behøver at opfylde vandliniekravet på mindst 4,5 m. Maskinen kan være en påhængsmotor. fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen, og som er velegnet til at styre efter. fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse, at det efter prøveholderens skøn stiller rimeligt store krav til føreren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering. Er fartøjet, som prøven aflægges i, forsynet med såvel sejl som motor, bestemmer du selv, under hvilket fremdrivningsmiddel prøven skal aflægges, f.eks. at manøvrer uden for havn bliver foretaget for sejl, men at havnemanøvre gennemføres for motor. Valget af fremdrivningsmiddel i forbindelse med prøvens afholdelse skal dog være i harmoni med bådens hele karakter. En prøve i f.eks. en folkebåd med påhængsmotor bør aflægges for sejl, medens en større sejlbåd med indbygget kraftig dieselmotor meget vel kan gennemføre havnemanøvrer for maskine og manøvrere uden for havnen for sejl. I tilfælde af, at prøveaflæggelsen finder sted i sejlbåd med egentlig motorinstallation, skal kendskabet til fritidsfartøjets maskineri demonstreres om bord i prøvefartøjet. Du må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven. Hvilke krav stilles der til mand-over-bord bøjen? Til brug for prøven skal der medtages en MOB-bøje. Til prøven er udformningen af denne bøje fri, den skal dog flyde lavt i vandet. Det anbefales, at manøvren også øves med et emne, der i størrelse og vægt ligner en person liggende i vandet således, at der kan trænes i bjærgning af en bevidstløs person. Dette kan f.eks. være en "udstoppet" kedeldragt iklædt en redningsvest. Hvad med vejret under prøven? Vejrforholdene under prøven må være af en sådan karakter, at de stiller rimelige krav til prøveaflæggeren. Således vil vindstyrker under ca. 4 m/s normalt ikke være tilstrækkeligt, ligesom vindstyrker over m/s normalt vil være grund til at udskyde prøven. Bemærkninger Fartøj, motor og MOB-bøje skal godkendes af den bemyndigede inden prøven påbegyndes. 30

31 4. Hvordan aflægger jeg prøve? Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan du aflægge for personer, der af Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at afholde prøve og udstede dokumentation for bestået prøve. Bemyndigede kan ikke afholde prøve for personer, de selv har forberedt til prøven (eller til en delprøve). Klik her for at se en fortegnelse over bemyndigede (censorer). 5. Får jeg et bevis, når duelighedsprøven er bestået? Dokumentation for bestået duelighedsprøve i form af et kreditkort lignende plastickort udstedes af Søfartsstyrelsen, når den fulde duelighedsprøve er bestået. Kortet koster 40.- kr. 6. Kan jeg også få et sønæringsbevis? Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere (sønæringsbevis) udstedes uden betaling af Søfartsstyrelsen mod forevisning af dokumentation for bestået duelighedsprøve og godkendt syns- og høreprøveattest for fritidssejlere. 7. Hvor meget koster det, at gå op til en duelighedsprøve? Udover betaling for plastickortet kan den bemyndigede pr. elev højst opkræve 110,00 kr. pr. teoriprøve og 160,00 kr. pr. praktikprøve samt et beløb til dækning af eventuelle transportudgifter. 8. Bliver min duelighedsprøve registreret? Den bemyndigede skal elektronisk indrapportere alle beståede prøvetagere med cpr.nr. og fulde navn til Søfartsstyrelsen umiddelbart efter en prøves afholdelse. 9. Hvad nu, hvis jeg dumper? Såfremt du ikke består en delprøve, kan du tidligst gå til omprøve 14 dage senere. 10. Hvor skal jeg henvende mig for at få undervisning? Såfremt du ønsker at gå til duelighedsprøve/speedbådsprøve, kan du få undervisning i sejlklubber, sejlforeninger, igennem oplysningsforbundene (AOF, LOF, FO el. lign.), eller søg på en søgemaskine under for eks. "navigationsundervisning", "speedboat", "speedbådsundervisning", "sejlerskole" og lign. 31

32 Regulativ for Egå Sejlklubs Sejlerskole. Generelt. Egå Sejlklubs bestyrelse har ønsket nærværende regulativ udformet for sejlerskolen. Regulativet, der forudsætter bestyrelsens godkendelse, tager udgangspunkt i følgende hovedprincipper: Sejlerskolen er en aktivitet, der udøves indenfor Egå Sejlklubs vedtægter. Sejlerskolen må ikke udvikle sig til en selvstændig forening eller en klub i klubben. Formålet med Sejlerskolen er at fremme interessen for og tilgangen til sejlsporten ved at tilbyde teoretisk og praktisk undervisning i sejlads for personer, der ikke har egen båd eller ønsker at øge kendskabet til bådføring og sejlads. Sejlerskolen skal medvirke til at styrke sammenholdet i klubben ved at give medlemmerne mulighed for at arbejde aktivt sammen om dette projekt. Sejlerskolen skal ledes af en udvalgsformand, der er budgetansvarlig og refererer til Egå Sejlklubs bestyrelse. I en forsøgsperiode, fra starten, ledes Sejlerskolen af en styregruppe med en udpeget daglig leder, der refererer til Egå Sejlklubs bestyrelse igennem næstformanden. Efter en passende forsøgsperiode oprettes igennem en vedtægtsmæssig ændring for sejlklubben et nyt stående udvalg til forestå aktiviteten efter vilkårene i 11 stk. 2 og 15 stk. 3. Nærværende regulativ er godkendt af Egå Sejlklubs bestyrelse og kan til enhver tid justeres eller ændres af samme efter forslag fra eller samråd med udvalget. Deltagelse som kursist. Deltagelse i sejlerskolen som kursist forudsætter aktivt medlemskab af Egå Sejlklub. Der udleveres ikke personligt sikkerhedsudstyr eller beklædning til sejlads. Kursisten skal, med mindre andet udtrykkeligt aftales, selv anskaffe og medbringe redningsvest eller svømmevest, egnet fodtøj samt passende og egnet beklædning i øvrigt. En kursist, der igennem sin opførsel er til skade for undervisningen eller sejladsaktiviteterne, kan af instruktøren udelukkes fra deltagelse. Instruktørens anvisninger skal følges og bevidst adfærd i strid hermed, der kan være til fare for båd eller mandskab, kan medføre udelukkelse eller bortvisning. Instruktøren informerer udvalgsformanden om opståede problemer. Det er ikke tilladt ryge om bord (læ) eller at indtage øl og spirituøse drikke under nogen form umiddelbart før eller under sejlads. Der gælder samme regler for alkohol på vandet som på vejen. Kursisten skal omgås sejlklubbens materiel forsvarligt og ikke udsætte dette for unødig belastning eller beskadigelse. Eventuelle fejl og skader skal oplyses til instruktøren eller den bådansvarlige. Sikkerhed og ansvar. Undervisningen til søs foregår i Egå Sejlklubs skolebåde eller i anden båd, som er stillet til rådighed for klubben til dette formål. Under sejlads skal en godkendt instruktør være ombord eller denne skal opholde sig i en anden båd i den umiddelbare nærhed, således at sejladsen kan ledes og kontrolleres herfra. Når instruktøren, under disse omstændigheder, forudser ikke at være ombord, udnævner han en bådfører blandt de ombordværende, mest øvede, kursister. Instruktøren har, som fører af båden, eller som leder jf. ovenstående, det fulde sikkerhedsmæssige ansvar for sejladsens gennemførelse. Instruktøren afgør på hvilke vilkår sejlads kan gennemføres og kan i givet fald aflyse sejlads hvis f.eks. vejrliget er uegnet eller gør sejlads uforsvarlig. Kursisterne deltager frivilligt og på eget ansvar. Erstatningskrav kan ikke gøres gældende overfor hverken instruktør, ledelse eller Egå Sejlklub. Redningsvest eller svømmevest er obligatorisk under sejlads. Der er ikke tegnet ulykkesforsikring for bådens besætning eller eventuelle andre ombordværende. Det anbefales, hvis dækning ønskes, at kusister tegner egen ulykkesforsikring. Betaling. Den særskilte betaling for deltagelse i Sejlerskolen fastsættes af sejlerskoleudvalget med udgangspunkt i det af Egå Sejlklubs bestyrelse godkendte budget. 32

33 Betaling erlægges forud for Sejlerskolens starttermin i foråret eller ved kursusstart. Undervisning og sejlads søges gennemført i henhold til en forud lagt plan. Kursisten har ikke krav på kompensation af nogen art i konsekvens af eventuelle aflysninger. Ved gentagne sejladsaflysninger arrangeres dog så vidt muligt alternativ sejlads. Kursusgebyr godtgøres ikke i tilfælde af kursistens egen udeblivelse eller berettiget udelukkelse. Lån Skolens både anvendes primært til Sejlerskolens undervisningssejladser. En båd kan lånes for en kort dagssejlads eller eventuelt lånes til weekend og feriesejlads, i det omfang dette ikke kolliderer med bådens anvendelse til undervisning. Udlånet kan principielt ske til alle medlemmer af Egå Sejlklub, men deltagere i sejlerskoleundervisningen har absolut fortrinsret hertil. Gennem et hensigtsmæssigt bookingsystem skal det sikres, at alle der har ret hertil, sikres rimelige muligheder for benyttelse af bådene. Instruktører kan vederlagsfrit låne en båd til eget brug, dog primært med sigte på at lære båden bedre at kende. For at kunne låne båden skal man have duelighedsbevis og have en generel sejlerfaring, som skønnes tilstrækkelig. Udvalgsformanden, eller af ham godkendt instruktør, træffer afgørelse herom. Den godkendte låner fungerer som skipper/ bådfører på båden og er i denne sammenhæng ansvarlig for overholdelsen af de regler, der gælder for en bådfører. Bådføreren skal indestå for alle ombordværende og underskrive en låneaftale. Principperne for lånet fastsættes af sejlerskoleudvalget. Ledelse og instruktører. Sejlerskolen ledes af sejlerskoleudvalgets formand. Denne organiserer arbejdet og delegerer opgaver som økonomi, tilsyn med bådene, planlægning og booking mv. til udvalgsmedlemmerne eller andre udpegede medvirkende. Instruktører udpeges og godkendes af udvalgsformanden på basis af generel sejlerfaring. Instruktørerne skal være aktive medlemmer af Egå Sejlklub og selv have duelighedsbevis. Tilsyn med både. Det udvalgsmedlem, der er udpeget til tilsyn med bådene, påser at de stedse er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og iværksætter nødvendig reparation og vedligeholdelse. Den tilsynsførende kan beslutte at båden ikke må anvendes før nødvendig reparation er udført. Generel klargøring og vedligeholdelse sker efter godkendt budget, mens større ikke forudsete reparationer forudsætter behandling og godkendelse i udvalget. Den i enhver sammenhæng ansvarlige bådfører oplyser om optrådte vanskeligheder og eventuelle skader, sejlerskolens forman eller den der er udpeget til tilsynsførende. Dette regulativ er godkendt af Egå Sejlklubs bestyrelse 33