Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps

Transkript

1 Vikard kning p ldreomr det - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps 22. december 2009

2 Indledning ldreomr dets brug af vikarer er meget forskellig fra omr de til omr de, og enkelte omr der har i 2008 brugt mange penge p private vikarbureauer. Det er et hłjt prioriteret politisk m l, at der skal komme s f hj lpere i det enkelte hjem som muligt. Dette łnske kolliderer imidlertid med łnsket om at tilrettel gge indsatsen i det enkelte hjem s rationel og łkonomisk som muligt. P denne baggrund har der v ret nedsat en arbejdsgruppe, som har drłftet konkrete tiltag til at optimere brugen af vikarer i Randers Kommune. Arbejdsgruppen skulle słge at skabe sig et samlet overblik over problemstillingerne og komme med konkrete lłsningsforslag. Spłrgsm lene til arbejdsgruppen har v ret: Hvordan fungerer den nuv rende flekstidsaftale Er det hensigtsm ssigt at oprette et f lles vikarkorps for hele Randers Kommune Hvordan virker vikarkorpset i Norddjurs kommune Muligheder for samarbejde omkring minimering af brugen af private vikarbureauer Deltagere i arbejdsgruppen: Per Christensen ldrechef, Randers Kommune Inge Rasmussen FTR FOA Kirsten Thorup TR FOA Marianne Thomsen distriktsleder, Kildevang Marianne Hłegh Hansen Omr deleder, Spentrup Młllevang Nikolai Kaad Konsulent, Sekretariatet for Sundhed og ldre. 2

3 Flekstidsaftalen i Randers Kommune I forbindelse med afd kningen af mulighederne for at etablere et internt vikarkorps, har arbejdsgruppen set n rmere p den eksisterende flekstidsaftale i Randers Kommune. Aftalen mellem FOA og Randers Kommune, som blev indg et 4. april 2008, betyder, at en medarbejder, som f.eks. er ansat med 35 timer, har en ugentlig vagtplan p 30 timer mens de sidste 5 timer skal flekses. Aftalen skal v re med til at łge medarbejdernes fleksibilitet, s man herigennem kan undg unłdigt brug af eksterne vikarer. Der skal s at sige v re en reserve, som arbejdspladsen kan tr kke p n r der er behov for det. Arbejdsgruppen har lavet en undersłgelse af flekstidsaftalens udbredelse i ldreomr det: Flekstidsaftalen status september 2009 Omr de Antal medarbejdere Bem rkninger med flekstidsaftale Kristrup-Assentoft 0 Ingen interesse fra medarbejderne Vorup 0 Kildevang 2 Ingen interesse fra medarbejderne Borupv nget 0 Medarbejderne łnsker ikke at skylde timer eller at have usikkerhed om vagtplan Spentrup-Młllevang 31 M ske flere p aftalen, hvis budgettet ikke havde v ret s presset bakken 6 For lidt łkonomisk gevinst, hellere selv byde ind Kollektivhuset 2 Belłbet for lille, hellere selv byde ind Bakkeg rden- 0 Rosenv nget Lindev nget- 1 Frygt for at ekstratimer skal l gges i en Dragonparken anden gruppe I alt 42 Som det fremg r af oversigten er der er store udsving i udbredelsen af flekstidsaftalen blandt omr decentrene. Generelt er ordningen ikke s rligt udbredt. En faktor, som głr sig g ldende er, at deltidsansatte kan have mange arbejdsdage p en uge, hvilket głr det sv rt at finde plads til de ekstra timer, hvis medarbejderen ogs skal kunne holde sine fridage. Flere af de medarbejdere, som anvender flekstidsaftalen oplever, at de ikke f r leveret de timer de skal - de kommer til at skylde timer. Frustrationen over hele tiden at fłle, at man skylder timer, er en hindring for aftalens udbredelse. Dette er ogs argumentet fra mange af dem, som ikke er omfattet af flekstidsaftalen, at de frygter, at de vil komme til at skylde timer. En alternativ mulighed eller ndring af den eksisterende flekstidsaftale kunne v re, at medarbejderen f r lidt ekstra pr. ydet flekstime i stedet for at skulle pr stere et bestemt antal timer. 3

4 Arbejdsgruppen konkluderer: Flekstidsaftalen er ikke sl et igennem og vil n ppe blive v sentlig mere udbredt fremover. Et alternativ kunne v re at forhłje till gget for flekstimer og samtidig opgive kravet om et bestemt antal flekstimer. Arbejdsgruppen mener, at aftalen błr viderefłres, indtil der foreligger et bedre alternativ. F lles vikarkorps for hele Randers Kommune? Arbejdsgruppen har drłftet de fordele og ulemper der kan v re ved at oprette et f lles vikarkorps for hele Randers Kommune. Det vurderes, at et internt vikarbureau ikke altid er billigere end et privat vikarbureau. Sygdom, FO dage, overarbejdsbetaling, młder og tomgangstid i perioder, hvor der ikke er behov for vikarer betyder, at eksterne vikarer hvor man kun betaler for det ydede timetal i en r kke tilf lde kan v re billigere. I Gladsaxe kommune, har man s ledes netop lukket sit interne vikarbureau, da der var for meget spildtid og ordningen dermed blev for dyr. P baggrund af arbejdsgruppens drłftelser opstilles fłlgende fordele og ulemper: Fordele ved internt vikarbureau: For omr det Medarbejderen kender omr det / arbejdsstederne / borgerne / kollegerne Begr nset antal forskellige ansigter i den enkelte borgers hjem. Hłj faglighed Mulighed for at fastholde medarbejdere, som łnsker at tjene ekstra penge og som m ske ellers ville skifte til privatvikarbureau. For medarbejderen Lłn ved sygdom, barns fłrste sygedag mv. og andre overenskomstm ssige fordele. Mulighed for efteruddannelse. Mulighed for at tjene ekstra penge i en periode indenfor egen organisation. Ulemper: For omr det S rlige vikaraftaler medfłrer hłjere timesatser og dermed merudgifter for kommunen, fordi medarbejderne reelt set honoreres hłjere end overenskomstens regler. Alt efter hvilken model for et internt vikarbureau man v lger, vil der v re risiko for at komme til at betale for tomgangstid. Stor sandsynlighed for at man alligevel skal benytte sig af eksterne 4

5 vikarbureauer i s rlige spidsbelastningssituationer som f.eks. hłjtiderne. Ingen sikkerhed for besparelse i forhold til eksternt vikarbureau. gede administrative omkostninger til koordinator / planl gger / bookingsystem. Sv rt at d kke yderomr derne, hvis vikaren ikke har bil til r dighed. Booking/vagtssystem En summarisk undersłgelse af markedet samt kontakt til flere kommuner peger p, at der p.t. udbydes fłlgende booking systemer, der kan anvendes til vikarkorps: Planbook Tempnet Timeadvice Flere kommuner, der har undersłgt systemerne n umiddelbart er 100% anvendelige. rmere, oplyser, at ingen af dem Arbejdsgruppen kan p denne baggrund ikke konkludere endeligt omkring valg af bookingsystem. Hvis man v lger at etablere et internt vikarkorps og anvende bookingsystem, skal dette omr de derfor undersłges n rmere hos de kommuner, som anvender de p g ldende systemer. I en startfase/pilotprojekt vil man eventuelt kunne głre som Horsens kommune og lave sit eget bookingsystem f.eks. i Excel - ligesom ogs omr de Kildevang har gjort. Erfaringer fra Norddjurs Kommune tyder p, at man kan klare sig uden et decideret bookingsystem, hvis man vender bookingen om. I stedet for at udbyde de ledige vagter kan man lade medarbejderne udbyde deres arbejdskraft. S kan vagtplanl ggeren v lge blandt de medarbejdere, som st r p listen ud for det p g ldende tidspunkt (se mere under afsnittet om Norddjurs Kommune). Arbejdsgruppen konkluderer: Erfaringer fra andre kommuner tyder p, at der ikke p.t. findes det helt rigtige edbsystem til at understłtte driften af et f lles vikarkorps. For ikke at blive for s rbart błr stłrrelsen af et f omr der - f.eks. Vorup og Kristrup sammen. lles vikarkorps mindst omfatte to Det vurderes endvidere, at et korps for hele Randers Kommune antageligt vil v stort og ikke tilgodese łnskerne om lokalkendskab til borgere og centre. re for Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at etablering af et f llesvikarkorps i Randers Kommune i givet fald błr foreg p frivillig basis for de enkelte omr der. Evt. i form af et pilotprojekt, som kan belyse fordele og ulemper n rmere. 5

6 Vikarkorpset i Norddjurs Kommune Norddjurs kommune har sit eget vikarkorps indenfor hjemmeplejen. Her kan fastansatte medarbejdere byde ind p ekstra vikartimer - enten i eget omr de eller bredt ud i kommunen. Ordningen er ogs ben for medarbejdere p kommunens plejecentre og ansatte p Regionshospitalet. Ordningen fungerer s ledes, at medarbejdere skriver sig p en vikarliste, med tilkendegivelse af, at man łnsker at tage ekstra vagter. Det er medarbejderens ansvar at markere de dage han/hun ikke łnsker at tage ekstra timer. Listen er tilg ngelig for de som sidder og fordeler og planl gger vagtskemaer i kommunen. I hvert team sidder der en fordeler, som słrger for at indkalde vikarer, n r der er brug for det. Der er lavet aftaler med FOA og DSR for hele kommunen, som indeb rer, at vikarordningen ligger udenfor de fastansattes overenskomstomr de. Det betyder, at en medarbejder, som er ansat med eks. 30 timer om ugen i sin faste ans ttelse, ikke er begr nset af loftet p 37 timer. I princippet kan medarbejderen arbejde timer. P den m de bliver kommunens interne vikarkorps sidestillet med et privatvikarkorps, hvor medarbejderen ogs i teorien kan arbejde 37 timer udover sit faste fuldtidsjob. Ordningen er lavet p denne m de idet man havde erfaring for, at medarbejdere, som łnskede at arbejde ekstra udover 37 timer om ugen, blot valgte at melde sig p et privat vikarbureau. Ved at holde ans ttelsesforholdet internt i kommunen har de enkelte vagtplanl ggere mulighed for at placere vagterne hensigtsm ssigt i forhold til den enkelte medarbejders łvrige vagtskema. Der er p den m de mulighed for at undg, at der młder alt for tr tte vikarer op p arbejde. De ekstra vagters varighed er typisk mellem 4-10 timer. I distrikt łst, som best r af 200 medarbejdere, der betjener ca. 900 borgere, har man en d kningsprocent p 100. Dvs. at man slet ikke bruger private vikarbureauer men udelukkende betjener sig af det interne vikarkorps. Regneeksempler i forhold til łkonomisk udgift til vikard kning For at anskueliggłre forskellene i udgifter til hhv. eksternt og internet vikarbureau har arbejdsgruppen opstillet to regneeksempler for vikard kning. Regneeksempel 1 Fastansat Sosuhj lper p 30 timer (lłntrin 19), som arbejder yderligere 5 ekstra timer i dagvagt p en uge. Samlet merudgift for de 5 timer, hvis: 6

7 Timerne honoreres i henhold til overenskomsten Timerne ydes som en del af flekstidsaftalen Timerne d kkes af intern vikarordning (Norddjurs aftalen) Timerne d kkes af privat vikarbureau Ad 1: De 5 ekstra timer koster efter overenskomsten 163,13,- x 5 timer 815,65,- Ad 2: Efter flekstidsaftalen er det de 163,13,- plus 40,33,- oveni x 5 timer 1017,30,- Ad 3: Efter Norddjurs koster det 163,13,- + 60,- pr time x 5 timer 1115,65,- Ad. 4 Ved et privat vikarbureau koster hver time 207,90,- x 5 timer 1039,50,- Regneeksempel 2 Fastansat Sosuhj lper p 35 timer (lłntrin 19), som arbejder yderligere 10 ekstra timer i dagvagt p en uge. Samlet merudgift for de 10 timer, hvis: 1. Timerne honoreres i henhold til overenskomsten 2. Timerne ydes som en del af flekstidsaftalen 3. Timerne d kkes af intern vikarordning (Norddjurs aftalen) 4. Timerne d kkes af privat vikarbureau Ad 1: De 10 timer koster 2 timers merarbejde Æ 163,13,- + 8 timer som overarbejde efter overenskomsten (326,26, ,32,-) 1928,58,- Ad 2: Hvis de ydes efter flekstidsaftalen er det som ovenst ende 40,33,- oveni timelłnnen, men der er ikke lavet en aftale p 10 timer 2034,60,- Ad 3: Norddjurs koster 163,13,- x ,- (for dagvagt) 2181,30,- Ad 4: Eksternt vikarbureau koster 207,90,- x 10 timer 2079,00,- Der er i ovenst ende eksempler ikke taget hłjde for udgifter i forbindelse med betaling for ledighedsdag samt reglerne omkring honorering af mistet fridłgn, da disse kan afh nge af den specifikke aftales indhold. De enkelte aftaler med hhv. FOA og DSR er vedlagt som bilag ligesom der er vedlagt grundlag for timeberegningerne i ovenst ende eksempler. Arbejdsgruppen konkluderer: Det interne vikarkorps i Norddjurs Kommune er efter arbejdsgruppens opfattelse en interessant ordning, der rent kvalitetsm ssigt er rigtig god, men som ogs er en forholdsvis dyr lłsning for kommunen. Som det fremg r af ovenn vnte regneeksempel er brug af det eksterne(private) vikarbureau s ledes billigere end aftalen i Norddjurs. 7

8 Samarbejde om minimering af brugen af vikarbureauer Det er kompliceret og beh ftet med usikkerhed - at opgłre det nłjagtige behov for vikarer i kommunen. Et summarisk overslag viser, at udgiften er p mindst 50 mio. kr. om ret i Randers Kommune - heraf gik ca. 3 mio. til private vikarbureauer i Det er arbejdsgruppens vurdering, at det er muligt at łge samarbejdet om at minimere forbruget af private vikarkorps, men at der ikke er nogen garanti for at det bliver billigere. Derudover viser gennemgangen af vikarforbruget, at den private andel af vikarforbruget udgłr under 10 % af det samlede vikarforbrug. Et łget samarbejde vil s ledes ikke kunne medfłre de helt store besparelser p omr det. Med henblik p at nedbringe udgifterne til de private vikarbureauer har ldreomr det medio 2009 taget initiativ til at udbyde vikarydelser, og der er i oktober 2009 indg et en aftale med firmaet Sygeplejerskernes Vikarbureau. Arbejdsgruppens konkluderer: Der vil v re v rdi i at łge samarbejdet mellem kommunens 9 omr der om at minimere brugen af vikarbureauer, men der vil angiveligt ikke v re de helt store besparelser at hente. Samtidig vil den nye aftale med Sygeplejerskernes Vikarbureau medvirke til at reducere de samlede betalinger til private vikarbureauer fremover. Arbejdsgruppens indstilling - At flekstidsaftalen som udgangspunkt błr forts tte i sin nuv rende form indtil der foreligger et bedre alternativ. - At der błr arbejdes videre med muligheden for at głre flekstidsaftalen mere attraktiv for b de medarbejdere og ledelse - f.eks. ved at se n rmere p honoreringsdelen og p kravet om at medarbejderen skal yde et bestemt antal timer. - At man tillader enkelte omr der at afprłve idøen med at etablere interne vikarkorps med udgangspunkt i modellen fra Norddjurs Kommune. Eventuelle pilotprojekter vil skulle fłlges nłje og evalueres tidligt i forhold til udgiftssiden, da ordningen fra Norddjurs Kommune umiddelbart virker dyr. 8