KLIMAGAS EMISSION FRA DANSKE SLAGTESVINESTALDE
|
|
- Stine Astrid Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMAGAS EMISSION FRA DANSKE SLAGTESVINESTALDE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion
2 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet, interesseorganisationer og videninstitutioner igangsat af Fødevareministeriet i december Visionen er at ophæve modsætningen mellem udvidelse af svineproduktionen og hensyn til miljø, klima og dyr. Målet er via nye teknologiske løsninger at opføre en modelstald, som sikrer en rentabel produktion af svin med minimal belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden forventes stå færdig i Månegris netværksprojekt GUDP har støttet månegris netværk, bestående af 8 videninstitutioner og interesseinstitutioner, der alle besidder væsentlige og relevante ressourcer i og omkring udvikling af den danske slagtesvineproduktion. Idéen med samarbejdet er at tænke og udrede innovative teknologiske løsninger, som både er rentable og samtidig kan indgå i fremtidens moderne konkurrencedygtige svinestald. Sigtet er ud over minimal belastning af miljø, klima og et styrket fokus på dyrevelfærd, dyresundhed, arbejdsmiljø samt effektiv ressourceudnyttelse, herunder udnyttelse af gyllen som en ressource. Output af netværkssamarbejdet er en række notater med konkrete løsningsforslag samt forslag til nye emner, der har behov for yderligere udredning, før løsningsforslag kan implementeres genereret. Netværket består af følgende institutioner: SEGES Videncenter for Svineproduktion (VSP) Teknologisk Institut, AgroTech Københavns Universitet, Department of Large Animal Science (KU) Dansk Agroindustri Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab samt Institut for Husdyrvidenskab (AU) Teknologisk Institut, Danish Meat Research Institute (DMRI) Danmarks Teknologiske Universitet, Veterinærinstituttet (DTU) Agro Business Park KLIMAGAS EMISSION FRA DANSKE SLAGTESVINESTALDE Michael Holm og Rune Røjgaard Andreasen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
3 Klimagas emission fra danske slagtesvinestalde Slagtesvineproduktion medfører en emission af klimagasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) [1]. Forskellige miljøteknologier til slagtesvinestalde er i stand til at øge/reducere disse emissioner. I dette notat opsummeres målte emissioner i danske slagtesvinestalde samt de observerede effekter af fire forskellige miljøteknologier: Luftrensning, forsuring, hyppig gylleudslusning og punktudsugning. Tilgængelige data SEGES Videncenter for Svineproduktion har gennem de seneste 10 år testet miljøteknologier til slagtesvinestalde som dokumentation af teknologiers effekt på ammoniakemissionen. Flere af disse afprøvninger er gennemført ved brug af fotoakustik i form af INNOVA. Ved måling med INNOVA måles udover ammoniak også både metan og lattergas. SEGES Videncenter for Svineproduktion har derved flere afsluttede datasæt fra afprøvninger, hvor der løbende er målt både metan og lattergas. Det skal nævnes, at disse stoffer ikke har været i fokus, hvorfor der ikke er kalibreret med henblik på at optimere målenøjagtigheden af disse stoffer. Udstyr Målinger på INNOVA med syntetisk luft viser et vist udsving mht. både metan og lattergas, da INNOVA som tidligere nævnt ikke har været kalibreret med henblik på bestemmelse af disse stoffer. Ved måling på 0 gas svingede metan-signalet mellem 23 til 7 ppm v mens lattergas svingede mellem 0,1 til 0,2 ppm v for 4 forskellige INNOVA er målt på 9 måledage, ved 2 forskellige vandindhold (ca og ppm v ). Alle middelkoncentrationer er baseret på 10 efterfølgende målinger. Tidligere test af INNOVA imod en gaschromatograf viste dog god overensstemmelse mellem INNOVA og gaschromatograf ved estimering af metanog lattergaskoncentrationer i staldluft. Den målte fejlværdi vurderes derfor at være nogenlunde stabil for det enkelte instrument mellem kalibreringerne. Ved estimering af korrekt metan- og lattergaskoncentration/- emission bør der derfor kompenseres for denne fejl i form af et off-set punkt eller lignende. Under ovenstående målinger blev ligeledes beregnet en LOQ værdi for de forskellige målinger. LOQ blev beregnet som 10 standardafvigelsen på de målte data. Middel LOQ (Limit of Quantification) for alle målingerne på 0 gas hhv. metan og lattergas blev beregnet til hhv. 2,8 og 0,15 ppm v. Ekstrahering og korrigering af data Den daglige middelemission af metan og lattergas er beregnet ud fra kontinuert målte luftflows og gaskoncentrationer i staldenes/rensernes afkast og udsugningskanaler. Sideløbende er målt udekoncentrationer således, at middelkoncentrationerne ude såvel som i diverse afkast er kendt. Ved beregning af nettoemissionen fra en svinestald skal evt. gaskoncentration i indløb trækkes fra, således at det kun er klimagas produceret i stalden, der indgår i beregning af staldens emission af metan og lattergas. I nedenstående data er den målte udekoncentration anvendt som off-set punkt ved estimering af staldens endelige klimagasemission. Derved korrigeres de målte data både for off-set værdi og for et evt. indhold af klimagas i indløbsluften til stalden. Middelforskellen på koncentrationer målt hhv. ude og i afkast var for metan ca. 31 ppm v, imens den for lattergas var omkring 0,134 ppm v. Med en LOQ værdi på hhv. 2,8 og 0,15 ppm v betyder dette, at nøjagtigheden ved de estimerede metanemissioner er fornuftig, mens den er usikker for de estimerede lattergasemissioner. Nedenstående data er baseret på i alt 10 afprøvninger af forskellige miljøteknologier. Emissionen af klimagasser i standard slagtesvinestalde er således baseret på kontrolstalde fra i alt 10 afprøvninger, mens effekter af de forskellige miljøteknologier kun er baseret på mellem 1 og 3 kontrol- og forsøgsstalde for hver enkelt type miljøteknologi.
4 Resultat/diskussion Ud fra de ekstraherede data blev i gennemsnit udledt hhv. 17,7 g metan og 0,07 g lattergas pr. gris pr. dag (Tabel 1). Ifølge IPPC har metan og lattergas et GWP (global warming potential) svarende til hhv. 25 og 298 kg CO 2 kg gas -1 set over en 100 års periode (typisk anvendte tidsramme). Det gør, at der til produktion af et slagtesvin fra kg (antages at tage 12 uger) udledes metan og lattergas svarende til hhv. 37 og 2 kg CO 2. Metan er således umiddelbart den dominerende drivhusgas af de to i produktionen af slagtesvin. Tabel 1. Daglig emission af CH 4 og N 2 O samt emission pr. produceret slagtesvin ( kg) Daglig emission Daglig emission Emission/produceret slagtesvin GWP (g CO 2 gris -1 Emission (g gris -1 dag -1 ) +/- dag -1 ) +/- Emission (kg gris -1 ) CH 4 17, ,5 37 N 2 O 0,07 0, ,0 2 Total GWP (kg CO 2 gris -1 ) Sammenholdes de fundne værdier med opgørelsen lavet af Van Ransbeeck et al. (2013) (Tabel 2), ses det, at emission af metan og lattergas er på niveau med, hvad der er fundet i andre studier. Det skal nævnes, at disse har et forholdsvist stort spænd selv inden for Europa (metan 8-53 g gris -1 dag -1 og lattergas 0,01-0,85 g gris -1 dag -1 ). Tabel 2. Årsmiddel daglig emission af CH 4 og CO 2 fra 7 studier, samlet af Van Ransbeeck et al. [1] Original reference Område CH 4 emission (g gris -1 dag -1 ) N 2 O emission (g gris -1 dag -1 ) [2] Belgien 16 0,54 [3] Sverige 7,95-38,9 0,01-0,32 [4] Italien 21,4-44,9 0,37-0,77 [5] USA 1,1-9,9 - [6] Holland 43 0,02 [7] USA 23 0,03 [7] Europa 10 0,85 [7] Asien 4,1 0,22 [1] Belgien 28 0,42 [1] Belgien 53 0,37 De i Tabel 1 angivne emissioner var alle målt i forbindelse med afprøvninger af miljøteknologier i slagtesvinestalde, enten som en emission før en renser eller som emission fra en kontrolstald. Målinger efter luftrenser/i forsøgsstalden muliggør et estimat for miljøteknologiens påvirkning af klimagasemissionen. Dog er der her tale om et reduceret antal gentagelser for de enkelte teknologier. Observerede og ikke statistisk testede effekter er vist i Tabel 3. Tabel 3. Observerede reduktioner i klimagasudledning ved forskellige miljøteknologier. % angiver reduktion af målt emission i procent, mens +/- angiver standardafvigelsen. Reduktionernes signifikans er ikke testet statistisk. Luftrenser (Biologisk) Luftrenser (Kemisk) Forsuring Hyppig udslusning Punktudsugning (%) +/- (%) +/- (%) +/- (%) +/- (%) +/- CH N 2 O -595* 371 0** GWP -19* Antal test *) Reduktion på -595% betyder at emissionen af lattergas blev forøget ca. 6 gange. Samlet medførte det, at de biologiske filtre øgede GWP med 19%. **)Effekten af kemisk luftrenser blev sat til 0, da ind- og udløbskoncentrationerne vurderedes at være ens, og begge var tæt på 0.
5 Ifølge tabel 3 medfører både forsuring og hyppig udslusning en væsentlig reduktion i staldens udledning af metan og lattergas. At forsuring har en reducerende effekt på metan og lattergas på ca. 50 % er tidligere vist i kostalde [8]. Dette underbygger den observerede middelreduktion på 59 %. Hyppig udslusning opnår næsten samme reduktionsniveau. Dette er dog kun observeret i en enkelt afprøvning. Reduktion af metan ligger i den høje ende sammenlignet med beregninger af Sommer et al. [9], der estimerede hurtig udslusning af gylle i svinestalde til en reduktion på 40 %. Modsat forsuring og hyppig udslusning har biologiske luftrensere tendens til en øget klimagasemission i form af en øget lattergasproduktion. Det stemmer godt overens med andre studier af klimagasemissioner, hvor biologiske luftrensere har omdannet ca. 4 % af indløbets ammoniak til lattergas [10]. Til sammenligning blev der i de biologiske luftrensere i dette studie omdannet hhv. 2 og 12 % af indløbets ammoniak til lattergas. En netop afsluttet test af gyllekøling viste en metanreduktion på 0,75 % pr. W/m 2, der køles med [11]. Dvs. en reduktion på 15 % i metanemission ved køling med 20 W/m 2. Konklusion Ti afprøvninger har lagt data til ovenstående estimater om klimagasemission fra danske slagtesvinestalde. Danske slagtesvinestalde vurderes at have en klimagasemission svarende til ca. 39 kg CO 2 pr. produceret slagtesvin, heraf vurderes metan at udgøre ca. 37 kg. CO 2, mens de sidste 2 kg CO 2 er fra lattergas. Lattergasemissionen er dog usikkert bestemt, da målingerne lå omkring eller under LOQ værdien for INNOVA måleapparatet. Der opnås ca. 50 % reduktion i klimagasemissionen fra stalde med enten gylleforsuring eller hyppig udslusning, hvilket stemmer godt overens med litteraturen. Samtidig er der observeret en lille nettostigning i klimagasemissionen fra biologiske luftrensere pga. en øget lattergasproduktion.
6 Referencer [1] Van Ransbeeck, N., H. Van Langenhove, and P. Demeyer, Indoor concentrations and emissions factors of particulate matter, ammonia and greenhouse gases for pig fattening facilities. Biosystems Engineering, (4): p [2] Philippe, F.X., et al., Comparison of ammonia and greenhouse gas emissions during the fattening of pigs, kept either on fully slatted floor or on deep litter. Livestock Science, (1): p [3] Ngwabie, N., et al., Effects of animal and climate parameters on gas emissions from a barn for fattening pigs. Applied engineering in agriculture, [4] Costa, A. and M. Guarino, Emission factors of dust, and ghg gases in swine and poultry housing. Part i: Swine husbandries, 2007, Internal Report. Italian Agency for Environmental Protection. [5] Ni, J.-Q., et al., Methane and carbon dioxide emission from two pig finishing barns. Journal of Environmental Quality, (6): p [6] Mosquera, J., et al., Dust emission from animal houses: Growing and finishing pigs., 2011, Wageningen University. [7] Liu, Z., W. Powers, and H. Liu, Meta-analysis of greenhouse gas emissions from swine operations. St. Joseph, Mich.: ASABE. Technical Paper, 2011( ). [8] Zhang, G.-Q., et al. Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde. Kvæg, [9] Sommer, S.G., et al., Region-specific assessment of greenhouse gas mitigation with different manure management strategies in four agroecological zones. Global Change Biology, (12): p [10] Melse, R.W., J.P.M. Ploegaert, and N.W.M. Ogink, Biotrickling filter for the treatment of exhaust air from a pig rearing building: Ammonia removal performance and its fluctuations. Biosystems Engineering, (3): p [11] Afprøvning Effekt af gyllekøling i slagtesvinestald. Endnu ikke publicerede resultater.
7
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereVELKOMST Viden og resultater fra Månegrisens Netværksarbejde Jens Ulrich Nielsen VSP - Innovation
VELKOMST Viden og resultater fra Månegrisens Netværksarbejde Jens Ulrich Nielsen VSP - Innovation Månegrisseminar 27. juni 2016 Viden og resultater fra Månegrisens Netværksarbejde kl. 13.00: Velkomst v/jens
Læs mereDAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereMiljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereMonitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak
Læs mereUDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg
Læs mereSPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs mereTil høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS
Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med
Læs mereVarme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus
Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereÅr 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: Biomassebaseret innovation Udfordring Hvad er bioøkonomi?
Side 1 af 7 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Annoncering efter ideer til samarbejde, projekter eller aktiviteter inden for: Udvikling af bioøkonomiske potentialer: Biomassebaseret innovation
Læs mereMiljøpotentialer ved gylleforsuring
Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg,
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereEfterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver
Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver Den 16. maj 2007 Efterreguleringsoversigt Ribe Amt Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver, rettigheder
Læs mereMonitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd
Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ). I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner. Der er
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereGødningsbånd og hyppig udmugning
Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige
Læs mereDELÅRSRAPPORT 3. KVARTAL 2010/11 VED CEO LARS MARCHER OG CFO ANDERS ARVAI
DELÅRSRAPPORT 3. KVARTAL 2010/11 VED CEO LARS MARCHER OG CFO ANDERS ARVAI 1 AGENDA Udviklingen i 3. kvartal 2010/11 Status på GPS Four Forventninger til 2010/11 2 HOVEDPUNKTER 3. KVARTAL 2010/11 Omsætningsvækst
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereData for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007
Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereCenter Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.
Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereTil Mette-Katrine Ejby Buch (C) som svar på spørgsmål vedr. Innovationshuset
NOTAT Til Mette-Katrine Ejby Buch (C) som svar på spørgsmål vedr. Innovationshuset 06-01-2016 Sagsnr. 2015-0287904 Dokumentnr. 2015-0287904-4 Økonomiforvaltningen har d. 17. december 2015 modtaget politikerspørgsmål
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereCooee. Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2. udslip ved at reducere rullemodstanden
Cooee Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2 udslip ved at reducere rullemodstanden Cooee CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements 2 Cooee
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereForslaget vil understøtte den overordnede vision for Aarhus Kommune er Aarhus en god by for alle, hvor:
Forslag 3: Byrådsmøde d. 6. maj 2015 - Budgetforslag fra SF: Bedre forhold for handicappede Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om bedre forhold
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mereANTONIUS TILLÆG 2012/2013
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereBestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016
Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der
Læs mereUNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Læs mereMonitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereVedr. Høring om Københavns Kommunes Handleplan for Diabetes 2016 2019
Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Att. Sundheds- og Omsorgsudvalget v/ Specialkonsulent Lars Buch Hansen BW7W@suf.kk.dk Nivaagaard Gl. Strandvej 16 DK-2990 Nivå Tel. +45 4918 4700 Fax +45 4918
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mere