FAKTA OM REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE OG UDDANNELSESFORBUNDETS KOMMENTARER

Transkript

1 FAKTA OM REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE OG UDDANNELSESFORBUNDETS KOMMENTARER Aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne blev indgået mandag den 24. februar 2014 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Reformen bliver en realitet fra 1. august Fire klare mål Der er defineret fire mål for erhvervsuddannelserne: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i I 2013 valgte 19% en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i Fuldførelsesprocenten for tilgangen til erhvervsuddannelserne i 2012 var 52 pct. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal ligeledes opretholdes. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod På baggrund af erfaringerne med trivselsmålinger på erhvervsskolerne, herunder de værktøjer hertil som erhvervsskolerne i dag anvender, med inddragelse af erhvervsskolerne vil der blive udviklet en fælles metode for trivselsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende. Der vil på baggrund af erfaringerne med tilfredshedsmålinger på erhvervsskolerne, herunder de værktøjer hertil som erhvervsskolerne i dag anvender, med inddragelse af erhvervsskolerne blive udviklet en fælles metode for tilfredshedsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende. Målingen vil fx kunne indbefatte praktikvirksomhedernes oplevelse af undervisningen og samspillet mellem teori på skolen og praktik i virksomheden. Målene følges tæt, og aftalepartierne er enige om følgende initiativer, der skal understøtte, at målene indfries: Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Unge under 25 år skal møde et fagligt og socialt inspirerende ungdomsmiljø, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Behovet for et stærkt fællesskab gælder særligt, når de unge begynder på en erhvervsuddannelse inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Strukturen skal derfor bygges op, så de unge især i den første tid er sammen med andre unge og følger et forløb, der gør dem kvalificerede, motiverede og afklarede til at vælge erhvervsuddannelse og fortsætte i et hovedforløb. For at sikre dette forankres undervisningen i holdfællesskaber som i grundskolen og gymnasierne. Der skal desuden i højere grad oprettes campusmiljøer, hvor en samling af flere uddannelser kan være med til at skabe et fælles ungdomsmiljø på tværs af uddannelser. 1

2 I campusmodellen er der en række faldgrubber, som kræver opmærksomhed, inden man beslutter sig for at etablere meget omkostningskrævende campusmiljøer. En af faldgrupperne er, at større enheder, klasser/hold og lærerkollegium giver svagere tilknytning og nærhed. Det kan blive sværere at fastholde elever og studerende. En anden faldgruppe kan være det manglende fokus på de enkelte uddannelsers kernefaglighed. Det kan være ensbetydende med tab af identitet/uddannelse fx voksenuddannelsesmiljø. Herudover er der elever, der ikke tiltrækkes af flerfaglige miljøer af frygt for fremmedgørelse, og som derfor ikke søger skolen. Endelig kan der også være en tilbøjelighed til, at ledelsen fokuserer på fagområder, hvor der er problemer, mens andre fagområder agerer økonomiske malkekøer. Eller det omvendte scenarium hvor mindre uddannelsesområder bliver negligeret og udsultet. Styrket uddannelsesgaranti Eleverne i erhvervsuddannelserne har en uddannelsesgaranti. Det betyder, at elever, der har gennemført grundforløbet, har en garanti for at gennemføre en erhvervsuddannelse, men ikke en bestemt erhvervsuddannelse. Elever, der ikke kan få en praktikplads, har mulighed for at blive optaget på et praktikcenter i en uddannelse, der udbydes med skolepraktik, og under forudsætning af, at eleven lever optil EMMA-kriterierne om at være egnet, faglig mobil, geografisk mobil og aktivt søgende. De nuværende kvoter til skolepraktik erstattes med adgangsbegrænsning ved grundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og forventede beskæftigelsesfrekvenser. Uddannelsesgarantien bliver udformet således: 1. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning. 2. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange. Der bør ikke være et maksimum på tre grundforløb for de elever, der vælger en erhvervsuddannelse uden skolepraktik. I stedet bør eleverne have 5 grundforløbsforsøg (ligesom SU reformen lægger op til). Når de 5 forsøg er brugt op og eleven vil prøve kræfter med endnu et grundforløb uden skolepraktik, bør det ske for egen forsørgelse. Enklere struktur og mere overskuelighed Det skal være lettere og mere overskueligt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye erhvervsfaglige hovedområder. De fire hovedområder er: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Grundforløbet skal bestå af to dele med hver 20 uger (½ år). 1. del forbeholdes elever, der kommer fra 9. og 10. klasse. Elever, der inden for et år efter afsluttet 9. eller 10. klasse 2

3 ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, har adgang til grundforløbets 1. del, svarende til elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Undtaget herfra er elever, der har gennemført et produktionsskoleforløb målrettet optagelse på erhvervsuddannelserne af et års varighed eller har gennemført et helt år af en gymnasial uddannelse. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet. Grundforløbsprøven, som eleverne aflægger som afslutning på grundforløbet, og som kan bestå af både en praktisk prøve og en prøve i udvalgte fag, får fremover øget betydning. Det betyder, at grundforløbsprøven fremover skal være bestået, for at eleven kan påbegynde hovedforløb. Dog kan de faglige udvalg beslutte, at dette ikke gælder et specifikt hovedforløb. Grundforløbsprøven gennemføres af erhvervsskolen. De faglige udvalg får i højere grad end i dag mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig forud for optagelse på hovedforløbet. Det skyldes, at nogle uddannelser (hovedforløb) forudsætter særlige grundfag og niveauer for, at eleven kan nå uddannelsens mål. Det kan fx være matematik, fysik eller naturfag. Det er godt, at man er blevet enige om et langt holdbaseret grundforløb. I forhold til regeringens oprindelige udspil har man også taget delvis højde for, at nogle vælger forkert efter folkeskolen, og har givet dem mulighed for at tage et helt grundforløb, selvom de for eksempel er startet i gymnasium, men falder fra efter et par måneder. Grundforløbet er dog blevet reduceret for den store gruppe af EUD-elever, der ikke kommer fra grundskolen. Det er ikke kvalitet at give elever, der ikke nødvendigvis har et forudgående kendskab til erhvervsuddannelser og det aftagende arbejdsmarked, faglig opkvalificering på kun 20 uger i del II mod de nuværende uger. Den foreslåede grundforløbsstruktur kan risikere at føre til mange omvalg og i værste fald frafald. Der vil stadig være en stor gruppe unge, der ikke vælger den rigtige ungdomsuddannelse ved første forsøg, selvom folkeskolereformen får effekt og har held med at gøre eleverne mere uddannelsesparate og uddannelsesafklarede. Uddannelsesforbundet fastholder derfor at alle unge under 25 år bør have mulighed for at blive optaget på grundforløb del I. De elever, der bliver optaget i på grundforløbets del II skal have mulighed længere forløb. Det er af afgørende betydning for uddannelsernes kobling mellem teori og praksis, at underviserne er med til at definere det faglige indhold i grundforløbet. Ligeledes skal samfundet i højere grad påtage sig ansvaret i forhold til erhvervsuddannelserne og gør sin indflydelse gældende, så det ikke alene er arbejdsmarkedets behov og dermed arbejdsmarkedets parter, der styrer indhold og udbud. Bedre videreuddannelsesmuligheder bl.a. med EUX En erhvervsuddannelse er erhvervskompetencegivende, men giver samtidig mulighed for videre uddannelse. Det betyder, at: flere uddannelser skal udbydes med eux 3

4 erhvervsuddannelser på minimum tre år bliver adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser fag taget på højt niveau på erhvervsuddannelserne sidestilles med gymnasiale fag der skal være en bedre overgang fra erhvervsuddannelserne til universitetsbacheloruddannelser Det er positivt, at reformen tydeliggør, at en erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver erhvervskompetence og giver adgang til videre uddannelse. At indføre standardiseret EUX på erhvervsuddannelserne muliggør, at EUX kan samlæses på tværs af fagene, således at EUX kan udbydes over hele landet og uafhængigt af skolernes størrelse og fagenes volumen. Erhvervsuddannelse for voksne Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor oprettes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV). Den nye erhvervsuddannelse skal passe til de kompetencer, de voksne har. Det betyder, at voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring som udgangspunkt skal have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Voksne med erhvervserfaring, som ikke lever op til kravet om to års relevant erfaring, skal som udgangspunkt have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne men med kortere praktik og kortere hovedforløb. Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal begynde på grundforløbets 2. del svarende til unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Uddannelsesforbundet er bekymret for at voksensporet vil gå ud over et højt fagligt niveau, idet eleverne skal have merit for tidligere erfaringer, som ikke nødvendigvis har noget med deres nye uddannelse at gøre. Det er derfor vigtigt, at det alene er relevant uddannelses- og erhvervserfaring der godskrives i forbindelse med optag. Klare adgangskrav For at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse, indføres adgangskrav. De faglige udvalg får desuden i højere grad mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet. Unge, der gerne vil påbegynde en erhvervsuddannelse, skal således have et karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. Har man en uddannelsesaftale, har man dog direkte adgang. Adgangskravet vil gælde både for unge og voksne. Der er også mulighed for at komme ind ud fra en helhedsvurdering baseret på en prøve og/eller en samtale. Der skal gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Analysen skal senest være færdig i ultimo april Grundlæggende skal erhvervsuddannelserne kunne rumme alle elever, der er motiverede, og som lever op til de krav, som uddannelserne stiller. Motivation er langt vigtigere end et bestemt fagligt niveau, når man går i gang med en erhvervsuddannelse. Hvis der overhovedet skal indgå boglige krav som adgangskrav, skal det 4

5 være krav, som er tydelige og relevante i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse. Der er nemlig forskellige faglige krav til de mange forskellige erhvervsuddannelser og selvfølgelig efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Hvis adgangskravene skal indeholde "boglige" krav, skal det ikke være folkeskolens afgangsprøve, der ligger til grund. Det bør være krav, som er tydelige og relevante for den erhvervsuddannelse, som den unge ønsker. Kravene bør stilles ved indgangen til hovedforløbet altså efter grundforløbet. Alt for mange unge mangler faglige forudsætninger, men det er hverken i den unges eller erhvervsuddannelsessystemets interesse at kræve, at de unge skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med mindst karakteren 02. Det løfter ikke erhvervsuddannelsernes image. Det er tværtimod et forsimplet og endimensionelt krav, der kan vise sig at have den modsatte effekt, når unge skal vælge mellem en erhvervsuddannelse eller gymnasiet og ser, at kravet på erhvervsuddannelsen kun er 02. Der er brug for en kvote2- ordning ligesom for de videregående uddannelser. Dermed kan de elever, der mangler det formelle papir, blive vurderet ud fra deres reelle kvalifikationer, dvs. ud over karaktererne. Aftalen tager ikke hensyn til, at de unge skal vælge uddannelse inden marts men først får deres prøvekarakterer sent i juni efter undervisningen er afsluttet. Det er en logistik udfordring, der endnu ikke er kommet en løsning på. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Der oprettes en ny linje i 10. klasse (EUD10), der forbereder eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Uddannelsen er for de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om det er det rette valg. EUD10 er et godt initiativ. Det er dog vanskeligt at se hvordan EUD10 spiller sammen med de 20/20 forløb, der allerede nu er en succes ude på erhvervsskolerne. Kombineret ungdomsuddannelse (den tidligere fleksuddannelse) Der oprettes en kombineret ungdomsuddannelse, der tilrettelægges som en to-årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse. Kombineret Ungdomsuddannelse er et tilbud til unge, som er motiverede for uddannelse, men som i dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse. Kombineret Ungdomsuddannelses målgruppe er unge med afsluttet 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende) under 25 år med svage faglige, sociale eller personlige forudsætninger, som enten ikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Der er en gruppe unge, som ikke passer i de eksisterende ungdomsuddannelser. Den kombinerede ungdomsuddannelse skal understøtte tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og almene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. Uddannelsen kan tillige forberede til fortsat primært erhvervsrettet uddannelse, hvis eleverne undervejs i uddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk. 5

6 Målgruppevurderingen foretages af UU. Selvom vurderingen foretages på et oplyst grundlag, så vil der i målgruppen være unge, som undervejs får mod på og viser forudsætninger for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og som efter første år derfor vurderes at kunne opfylde adgangskravene. For disse unge og for unge, der efter et år har mod på og vurderes at have forudsætninger for beskæftigelse, skabes en afstigningsmulighed efter 1. år. Ingen elever har retskrav på optag til Kombineret Ungdomsuddannelse. Kombineret Ungdomsuddannelse er en ny uddannelse, og der kan blive behov for justeringer. Kombineret Ungdomsuddannelse vil derfor blive evalueret efter 3 år med henblik på eventuelle justeringer i uddannelsens tilrettelæggelse, udbud mv. Kombineret Ungdomsuddannelse evalueres igen efter 5 års forløb således, at der foreligger et resultat af evalueringen til brug for udarbejdelsen af et lovforslag i folketingsåret 2020/2021. Uddannelsesforbundet har længe været fortaler for oprettelsen af en fleksibel uddannelsesvej for de unge, som ikke er motiverede for en erhvervs- eller gymnasial uddannelse og som er bygget op omkring de enkeltes unge behov. I forhold til det uddannelsen, som den er skitseret i aftalen er det positivt, at uddannelsen er gjort bredere og mere fleksibel i forhold til det udspil, der forelå i efteråret. Der er dog stadig væk en række knaster bl.a. en alvorlig diskrepans mellem beskrivelsen af målgruppen, som på den ene side er elever med så svage forudsætninger, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og på den anden side skal eleverne i løbet af uddannelsen være i stand til at gennemføre fag på D niveau, som ligger lige under det gymnasiale C-niveau. En yderligere problemstilling er, at der ikke er knyttet dimittendrettigheder til uddannelsen, hvilket kun kan opfattes som del af regeringens besparelsesdagsorden. Mere og bedre undervisning Aftaleparterne mener at kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal forbedres gennem mere og bedre undervisning. Derfor indføres der et minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen fra august i 2015, stigende til 26 timer fra august 2016 og frem. Et samlet minimumstimetal på 26 klokketimer om ugen på grundforløbet fra 2016 vil betyde, at eleverne er sikret, hvad der svarer til knap 35 lektioners undervisning á 45 minutter ugentligt. Det svarer i gennemsnit til knap 7 lektioner á 45 minutter om dagen. For at styrke undervisningsdifferentiering i form af niveaudeling indføres der i lovgivningen krav om, at erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt. Der vil ligeledes være krav om at erhvervsskolerne skal gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser og tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. Det er positivt, at eleverne skal have flere timer, hvis man samtidig sikrer kvaliteten i indholdet af undervisningen. Desværre er der ikke afsat flere penge til at indfri løftet om, at eleverne skal have flere timer. Derfor er det reelt de samme lærere, der inden for den samme arbejdstid skal levere 14 pct. mere undervisning. Og det bliver forberedelsestiden, man er nødt til at skrue ned for. Så lærerne skal altså undervise mere, samtidig med at de får kortere tid til at forberede sig. Konsekvensen bliver dårligere kvalitet i undervisningen. Det er vigtigt at Undervisningsministeriet tager højde for at krav om flere fag højniveaufag vil udgøre en logistik og dermed økonomisk - udfordring for mange skoler. 6

7 Markant løft af lærernes kompetencer For at sikre et kvalitetsløft af undervisningen skal lærernes faglige og pædagogiske kompetencer styrkes. Lærerne kan gennem kortere forløb i virksomheder ajourføre deres faglige viden for derigennem blandt andet at sikre en tydelig kobling af skoleundervisningen og praksis inden for erhvervet. Lærerne skal desuden inden 2020 have et løft af deres pædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point, så de kan blive bedre til at differentiere undervisningen og bruge it som pædagogisk værktøj. De gældende krav om, at ny- og fastansatte lærere skal have pædagogiske kompetencer svarende til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter ansættelse, fastholdes. Det er positivt, at der er afsat 900 millioner kr. til efteruddannelse af lærerne. Uddannelsesforbundet er enig i, at et kompetenceløft vil være synonymt med bedre undervisning, og dermed være et vigtigt element i forbedringen af kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Der er dog ikke er nogen grund til at vente med at indfri kravet til år Der er behov for, at lærerne får hævet deres kompetenceniveau nu og parallelt med reformens indførsel fra august Formuleringen pædagogiske kompetencer, der svarer til 10 ECTS-point er meget ukonkret (elastik i metermål). Man kan frygte, at skolerne tolker dette meget forskelligt og i visse tilfælde vælger at lave en direkte overførsel mellem ikke-formelt kompetencegivende forløb og ECTS forløb. Uddannelsesforbundet så gerne, at der afsættes ressourcer til at de lærere, der er ansat før januar 2010, får mulighed for at blive formelt opkvalificeret inden for det erhvervspædagogiske område. Fortsat indsats for praktikpladser Den praktikpladsopsøgende indsats skal fortsat styrkes. Der afsættes flere midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale. Desuden omlægges skolepraktiktaxameteret, så der er en større tilskyndelse til, at unge der optages i skolepraktik finder en praktikplads i en virksomhed. De unges uddannelsesgaranti skal styrkes bl.a. ved, at der afsættes midler til flere skolepraktik-pladser og sikrer, at flere uddannelser kan tages med skolepraktik. Lyder umiddelbart positivt. Uddannelsesforbundet vil følge udmøntningen. Fokusering af vejledningsindsatsen Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Det skal medvirke til, at flere herunder de dygtige vælger en erhvervsuddannelse. Der skal derfor ske en fokusering af vejledningsindsatsen med henblik på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det skal blandt andet ske gennem introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og ved fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen. Det er et paradoks at spare på vejledningsindsatsen til de unge, som oftest vælger gymnasiet når man gerne vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Man forspilder simpelthen muligheden for at udfordre de unge i deres valg af uddannelse. 7