Børne og Ungeudvalget Greve Kommune Att.: Iben Aagaard Uldal Center for Skoler 2670 Greve

Transkript

1 Greve, den 31. august 2011 Børne og Ungeudvalget Greve Kommune Att.: Iben Aagaard Uldal Center for Skoler 2670 Greve Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Krogårdskolen angående budget 2012 samt overslagsårene Skolebestyrelsen på Krogårdskolen har på møde den 29. august drøftet det fremsendte høringsmateriale vedr. budget 2012 samt overslagsårene På skolerådets budgetdialogmøde den 17. maj 2011 efterspurgte undertegnede muligheden for en reel budgetdialog i skolerådet. Dette blev ikke imødekommet, og i stedet blev der gennemført en brainstorming (open space) inden for en række på forhånd fastlagte emner uden mulighed for en efterfølgende drøftelse af de mange indkomne forslag. Forslag der i øvrigt heller ikke ses indarbejdet i det efterfølgende udsendte budgetforslag Det udsendte prioriteringskatalog for budgettet bærer præg af at være et administrativt oplæg, hvor der ikke har været den nødvendige dialog med relevante interessenter omkring de enkelte forslag. Forslagene mangler dybde i forhold til egentlige kvalitative konsekvenser. Konsekvenser i forhold til personale, børn og forældre er kun berørt sporadisk herunder trivsel og udvikling. Budget og de beskrevne besparelser og forringelser på serviceniveauet og kvalitet og manglende investeringer på skoleområdet står i skærende kontrast - og mangler tydelig sammenhæng - til Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Vision Hvor er sammenhængen til målet om at tiltrække så mange nye skatteborgere som muligt netop på baggrund af et attraktivt skolevæsen? Hvor er den røde tråd til allerede igangsatte aktiviteter på skoleområdet herunder et stort inklusionsprojekt og mange af de deraf afledte konsekvenser? Vi har tidligere efterlyst politisk mod og vilje til at foretage de nødvendige investeringer i skolevæsenet der i højere grad understøtter kommunens visioner og målsætninger på området. Greve Kommune skal være kendt for at have gode pasningstilbud/sfo samt attraktive skoler og dermed tiltrække ressourcestærke børnefamilier. Skolebestyrelsen efterlyser derfor flere investeringer og ikke flere besparelser - på skoleområdet. Skolebestyrelsen stiller gerne op til en efterfølgende dialog omkring dette. Skolebestyrelsen finder rækken af foreslåede besparelser i budget og de afledte konsekvenser for uacceptable. Skolebestyrelsen må forudse væsentlige forringelser på serviceniveau og kvalitet indenfor skoleområdet, hvis disse gennemføres. 4. skoledistrikter: Som det er beskrevet i det udsendte prioriteringskatalog er umiddelbare afledte konsekvenser nedlæggelse af adskillelige klasser og afskedigelse af mange lærere. Skolebestyrelsen mener, at der er en meget ensidig fokus på det økonomiske potentiale i øvrigt uden en egentlig dokumentation for de anførte besparelser. Skolebestyrelsen finder det utilstrækkeligt, at der ikke er andre perspektiver end økonomien og efterlyser analyser af konsekvenser på områder som eks. faglighed, kvalitet, service, lærings- og arbejdsmiljø, forældresamarbejde, bygningsmæssige forhold herunder til- og ombygninger af eks. faglokaler/sfo, principper for opdeling af skoler, klassekoefficienter og rammebetingelser for klassedannelse for bare at nævne nogle få områder.

2 Konsekvenser som eks. færre valgmuligheder af skole i lokalområdet, en geografisk skævvridning og børn der får længere til skole uddybes ikke, og et tema som transport behandles slet ikke herunder konsekvenser som en øget biltrafik og usikre skoleveje som følge af længere vej til skole. Skolebestyrelsen finder det heller ikke optimalt med en utydelig ledelsesstruktur og en øget centralisering. Der er en tydelig risiko for en øget distancering til forældrene, hvilket går imod alle intentioner på skoleområdet. Der mangler sammenhæng til allerede iværksatte tiltag som eks. inklusionsprojektet. Igen oplever vi på skoleområdet, at der ikke gives den fornødne ro og tid til at gennemføre større projekter før der på ny skabes usikkerhed om fremtiden. En usikkerhed blandt elever, lærere og forældre der på den korte bane er svært forenelig med de værdier og målsætninger, der ligger til grund for inklusion. Der rejses endvidere store spørgsmål omkring hele tanken omkring skolebestyrelsesarbejdet, hvor det kan blive vanskeligt at få de forældrevalgte til at engagere sig samt føle ejerskab til opgaveløsningen i forhold til skolebestyrelsesarbejdet, når en skolebestyrelse skal varetage flere skolers interesser. Skolebestyrelsen efterlyser en samlet skolestrukturdebat, hvor alle interessenter involveres, og hvor der skabes en mere tydelig sammenhæng mellem visioner, strategier, mål og handlinger. Skolebestyrelsen ønsker endvidere, at der ved udarbejdelsen af de enkelte budgetforslag udvises en større respekt for det daglige arbejde, der udføres på skolen og overfor ledelse, lærere, elever samt forældre. Ligeledes må det forventes, at der forinden en yderligere drøftelse af emnet fremsendes et gennemarbejdet forslag, hvor der er foretaget en egentlig konsekvensanalyse, der favner væsentligt bredere end det i prioriteringskataloget anførte. Nogle vil påstå, at forslaget om at minimere antallet af skoledistrikter og skabe færre men større skoler fordelt på flere matrikler er et forsøg på at omgå folkeskoleloven. Skolebestyrelsen vil dog i første omgang nøjes med at sige, at forslaget på det foreliggende grundlag og af ovennævnte grunde ikke kan støttes. SFO: Vedr. Ledelsesvilkår: Allerede i 2004 blev ledelsestiden i SFO beskåret med 35 %, hvilket betyder at vi på Krogårdskolen er i den situation, at vores SFO leder ikke har en fuldtidsstilling, men er ansat på 0,9 lederstilling. Hvis denne stilling skal beskæres med yderligere 50%, betyder det, at vores SFO leder ender på en lederstilling på 0,45, hvilket skolebestyrelsen finder uacceptabelt. Det er dokumenteret, hvor vigtigt det er, at der på skolerne er et godt og komplementært ledelsesteam, som i fællesskab evner at sikre et højt kvalitetsniveau, og hvor også SFO lederen spiller en vigtig rolle for at sikre en sammenhængende skole. En lederstilling på 0,45 vil betyde en uhørt forringelse af ledelsessamarbejdet, forældresamarbejdet og personalets faglige sparring og personaleledelsen. Personalets såvel som forældrenes tilgængelighed til lederen reduceres væsentligt. Endvidere vil det værdifulde samarbejde mellem skole og SFO, som vi har her på Krogårdskolen, hvor pædagogernes mange kompetencer anvendes sammen med lærerne i undervisningen, blive reduceret kraftigt og dermed influere på børnenes trivsels- og læringsmuligheder. Værdifuld sparring, udvikling og innovative tiltag er essentielt for at tilgodese og styrke børnenes, personalets og forældrenes interesser. Skolebestyrelsen kan derfor på det foreliggende grundlag og af ovennævnte grunde absolut ikke støtte forslaget.

3 SFO : Vedr. 10% reducering af lønsum Det er svært at se sammenhængen mellem de foreslåede besparelsesforslag og s store inklusionsprojekt, som også medarbejderne i SFO er en aktiv del af. Projektet indebærer et øget samarbejde mellem pædagoger og lærere og ikke mindst et mål om at kunne rumme flere børn med særlige behov samt deres forældre. Alle intensionerne omkring Børne- og Ungepolitik, Tema SFO/kvalitetsvejledere, Børn & bevægelse og inklusion skal holdes op mod, at SFO medarbejderne i en årrække er blevet reduceret i lønsummen igen og igen. Denne gang vil skruen få endnu en tand og yderligere forringe serviceniveauet og forringe den pædagogiske kvalitet. Det vil betyde børn pr. medarbejder og ved sygdom o.a. op til 50 børn, mindre forældrekontakt, mindre samarbejde med skolen, mindre mulighed for deltagelse i Greve Kommunes tiltag. Det skal nævnes, at alle forslagene vil betyde yderligere 1-2 medarbejdere færre på SFO. Forringelserne på service og kvalitet, som følge af en løbende reducering af personalet på SFO området er sket samtidigt med at priserne for at have et barn i SFO er steget, hvilket skolebestyrelsen finder uacceptabelt. Skolebestyrelsen kan på det foreliggende grundlag og af ovennævnte grunde ikke støtte forslaget. Øget undervisningsgennemsnit: I indeværende skoleår er lærernes undervisningstimetal blevet sat op til 22 lektioner i gennemsnit. Da der skal være tid til læseindsats, trivselsindsats (vedr. mobning), efteruddannelse, tid til skole/hjem samarbejde, teamsamarbejde m.m., vil puljen til varetagelse af disse opgaver formindskes yderligere og dermed få følger for skolens elever. Tillige vil forøgelsen af timetallet lægge yderligere pres på personalet, hvilket ikke opleves at være i overensstemmelse med Greve Kommunes trivsels- og fastholdelsespolitik. Derudover står medarbejderne de kommende år overfor en stor udfordring i forbindelse med inklusionsopgaven som blandt andet medfører øget mødeaktivitet. Forslaget vil betyde store udfordringer i forhold skolens planlægning, hvor der som et resultat af dette forslag vil være en begrænset fleksibilitet. Skolebestyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke støtte et forslag om at øge undervisningsgennemsnittet. Skolebestyrelsen har noteret sig, at Børne- og Ungeudvalget har ønsket et fornyet ændringsforslag udarbejdet. Skolebestyrelsen afventer derfor dette, før forslaget kommenteres yderligere. Skolesvømning: Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke støtte forslaget, såfremt der efterfølgende måtte komme en besparelse på området, der medfører forringelser for skolesvømningen. Skolebestyrelsen har noteret sig, at Børne- og Ungeudvalget har udtrykt ønske om, at den i forslaget ændrede organisering bliver undersøgt nærmere. Skolebestyrelsen afventer derfor dette, før forslaget kommenteres yderligere. Storholdsundervisning i faget idræt: Bevægelse styrker børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og trivsel.

4 Faget idræt er dermed lige så værdifuldt et fag for elevernes faglige og sociale udvikling, som alle de øvrige fag. Den foreslåede besparelse på dette område kan derfor opfattes som en despekt for faget idræt og for lærernes faglige kompetencer. Tillige kan det påvirke lærernes arbejdspres så massivt, at der kan være bekymring om øget sygefravær. Med de krav, der stilles til faget idræt, hvor Fælles Mål og trinmål lovmæssigt skal tilgodeses, kan det være særdeles vanskeligt at forestille sig, hvorledes varetagelsen af undervisningen kan tilgodeses rent professionelt. Endvidere er der hensynet til de inkluderede elever, som kræver struktur, særlig omsorg og opmærksomhed. Derudover er der ansvaret for elevernes sikkerhed. En følge kunne let blive, at ingen idrætslærere ville påtage sig idrætsundervisningen under disse betingelser. Endelig opleves besparelsen ikke at være i overensstemmelse med Greve Kommunes sundhedsfremmende indsatsområde. Skolebestyrelsen ser det som særdeles vigtigt at fastholde et uddannet og meget dygtigt personale i attraktive job, hvilket også er i overensstemmelse med intentionerne i Greve Kommunes personalepolitik. Skolebestyrelsen kan på det foreliggende grundlag og af ovennævnte grunde ikke støtte forslaget. Skolebestyrelsen har noteret sig, at Børne- og Ungeudvalget har ønsket forslaget uddybet. Skolebestyrelsen afventer derfor dette, før forslaget kommenteres yderligere. Reduktion af kommunens lønniveau pr. ansat: Skolebestyrelsen finder det utilfredsstillende, at der fremsendes supplerende budgetmateriale dagen før den angivne frist for høringssvaret. Det er nærmest umuligt at give et fornuftigt svar med en så kort tidsfrist. Når vi så alligevel vælger at knytte nogle få ord til dette område, er det fordi, at den pågældende ændring til prioriteringskataloget vil få store personalemæssige konsekvenser også for Krogårdskolen. Konsekvenser som skolebestyrelsen ikke kan acceptere. Jeg tror godt, at vi alle er i stand til at gennemskue, at der ligger en stor økonomisk gevinst i et sådant forslag. At der i oplægget ikke er anført andre ulemper end, at det kan blive vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og effektive medarbejdere, er simpelthen en hån imod medarbejdere og borgere i Greve kommune. Der mangler simpelthen substans i beskrivelse og konsekvenser - det værende sig kvantitativt såvel som kvalitativt. Det virker som om, man har manglet 13,5 mill. kr., som så administrativt har skullet fordeles med grønthøsteren uden andre kriterier end et nøgletal (gns. lønniveau) fra en overordnet benchmarkingøvelse med andre kommuner. Dette uden hensyntagen til den store forskel der kan være indenfor de enkelte områder. Det ser ikke ud til, at man har gjort sig umage med at nedbryde nøgletallene og analysere på eks. proces- og opgavesammenhænge hhv. årsager til hvorfor Greve er forskellig fra andre kommuner. Det understøttes ikke af konkret viden om, hvor det er, vi kan lære af andre kommuner og dermed skabe det egentlige grundlag for, hvor Greve vil forbedre sig. Det ser heller ikke ud til, at man har gjort sig umage med at foretage nogle nærmere analyse af konsekvenserne af en efterfølgende implementering af et sådant forslag. Alt i alt ganske bekymrende! Skolebestyrelsen må på det foreliggende grundlag blankt afvise et sådant forslag og i øvrigt henstille til, at der i efterbehandlingen af dette forslag såvel som en række af de øvrige forslag arbejdes mere med at involvere relevante og faglige kompetencer, at der foretages de nødvendige konsekvensanalyser, og at der skabes en større sammenhæng til de eksisterende visioner, politikker og igangværende projekter i Greve Kommune.

5 På vegne af Skolebestyrelsen Jim Hansen Formand