Et hamster. 2011/1 marts. Af Eva Skafte Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et hamster. 2011/1 marts. Af Eva Skafte Jensen"

Transkript

1 2011/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Et hamster Af Eva Skafte Jensen For nylig gik min 5-årige datter i rette med mig. På vej hjem fra børnehaven havde jeg konverserende spurgt om det var rigtigt at hendes veninde havde fået en hamster. Min datter svarede prompte - det hedder et hamster, ikke en. Så fik jeg den! Intet jeg kunne sige, kunne overbevise hende om at langt de fleste danskere ville være enige om at hamster er fælleskøn, ikke intetkøn. Jeg havde faktisk tidligere lagt mærke til at hun og hendes venner bøjede hamster med t, ikke med n, men min datters respons netop denne dag gav stof til eftertanke, først og fremmest fordi hun virkelig insisterede på at hun havde ret, og at jeg tog fejl. Der var ikke tale om en sprogfamlen hos et lille barn, men om en fuldstændig tillid til egen sprogfornemmelse. Jeg spurgte mig derfor lidt for rundtomkring for at finde ud af om der var andre end min datter og hendes venner der mente at hamster var et t-ord. En uformel rundspørge gav følgende resultater: Mine egne børn (14, 11, 9 og 5, Valby) mente alle t. Dog mente min 14-årige søn at han nok ville sige et hamster i ubestemt form, men hamsteren med n i bestemt form (det vender jeg tilbage til). En kollegas 12-årige datter (Vesterbro) mente t, en enkelt 30-årig kollega (opvokset i Nørrejylland, nu bosat i København) var i tvivl da jeg spurgte direkte. Andre voksne mente alle at hamster var et -n-ord. Ifølge den uformelle rundspørge kunne det altså se ud til at hamster for visse dele af den unge befolkning er et t-ord. Jeg udvidede derpå undersøgelsen ved at lave en søgning på søgestrengen et hamster i nogle af de elektroniske tekstdatabaser sprogforskere ofte bruger, og her bøjes ordet altovervejende med -n: i Korpus.dk er der 1 enkelt belæg på et hamster; i Infomedia gav en søgning for 24 måneder ca. 10 belæg når forekomster som et hamster bur (i tre ord!) og lignende var sorteret fra. > Derpå foretog jeg en tilsvarende søgning på Google, og det viste sig nu at lige præcis

2 bemeldte dyrs køn har været debatemne adskillige steder på nettet, heriblandt på Facebook, på sites hvor man kan søge lektiehjælp (fx Studieportalen.dk) og i diverse diskussionsforummer (fx Zabbo.dk). Man kan således finde spor af en uenighed og en usikkerhed om dyrets køn, og at dømme efter de forskellige søgeresultater ser det ud til at det især er i den yngre del af befolkningen uenigheden/usikkerheden florerer. På Studieportalen.dk, som må formodes at henvende sig til ret unge sprogbrugere, har en bruger simpelthen stillet det som spørgsmål, og en anselig mængde andre brugere har så svaret efter bedste overbevisning, nogle til fordel for et hamster, andre til fordel for en. Hvis opfattelsen af at hamster er intetkøn, bider sig fast og måske oven i købet breder sig, kan dette meget vel føre til at der om ikke så mange år vil være to forskellige lige almindelige opfattelser af ordets køn: en hvorefter det er fælleskøn, og en hvorefter det er intetkøn, og det kan så oven i købet være at intetkønsformen på længere sigt bliver enerådende. Begge dele - at et ord kan bøjes på to måder (intetkøn og fælleskøn), og at en ny form udkonkurrerer en gammel form - er set før. Ord med to køn Vi har i forvejen et lille antal ord i dansk som kan være enten fælleskøn eller intetkøn, for eksempel indeks, virus, biks, cirkus, narrativ, parameter, helle og studie. Ved nogle af disse er der ingen betydningsforskel på fælleskøn og intetkøn. Der er for eksempel ingen betydningsforskel på en/et narrativ og på en/et virus. Ved cirkus er der heller ingen betydningsforskel, men måske nok en valørforskel: Det mest almindelige og upåfaldende blandt almindelige mennesker er at sige et cirkus, mens en cirkus bruges af fagfolk, og sikkert opleves som gammeldags af mange ikke-fagfolk. I andre tilfælde følges de forskellige bøjninger af betydningsforskelle. Det gælder for eksempel et ord som studie. Ved dette er der en tydelig forskel på de to varianter: en studie er en afhandling af mere eller mindre videnskabelig karakter (det er den betydning den danske Sherlock Holmes-titel En studie i rødt trækker på); et studie med -t kan også være en afhandling, men derudover kan det være en uddannelse (jf. lægestudiet, danskstudiet), og det kan være et lokale (eller en samling lokaler) hvor for eksempel billedhuggere eller fotografer udfolder deres kunst. Endelig er der ved visse ord en betydningsforskel der handler om tællelige enheder over for utælleligt masse/stof: Øllen er den individuelle enhed typisk omsluttet af en flaske, mens øllet er den uafgrænsede, flydende masse. Og når man tæller sådanne enheder, sker det netop med en: Hvor mange øl skal vi have, en eller to? Det går ikke med et, prøv selv: Hvor mange øl skal vi have, et eller to? Prøv også med ord som smør, vand og vin. Denne måde at fordele de to køn på er systematisk, og kendes under betegnelserne vestjysk genus eller semantisk genus. Den slags er der skrevet meget om, to nyere fremstillinger kan man læse hos Ravnholt (2005) og hos Brink (2010). Tidligere tilfælde af kønsskifte Kan man tænke sig noget mere dansk end ordet menneske, og kan man tænke sig noget så grammatiksikkert som at det er intetkøn! 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

3 Ordet er ganske vist pæredansk nu til dags, men det er indlånt fra middelnedertysk, og det var ikke fra starten af intetkøn i dansk. I stedet blev det især i sin tidlige levetid i dansk opfattet og bøjet som et hunkønsord (det var før hun- og hankøn faldt sammen i én form: fælleskøn). I en del håndskrifter fra midten af 1300-tallet og senere finder man ordet bøjet som et hunkønsord, jf. Brøndum-Nielsen 1935: ; se også s Her gives et eksempel fra begyndelsen af 1400-tallet: thy at iac er en cristin mænniska (fordi at jeg er en kristen menneske) (Sjælens trøst, s. 16, l. 6-7) I samme kilde bøjes ordet i flertal med den traditionelle hunkønsform mænnisk-or (fx s. 5, l. 16 og s. 16, l. 1), og der henvises til ordet med hunkønspronomenet hon (fx s. 7, l. 21) I og 1500-tallet sker det oftere og oftere at ordet bøjes som et intetkønsord (der er også enkelte eksempler på at der henvises til ordet med hankønspronomenet han), og allerede i løbet af 1500-tallet bliver den gamle hunkønsform stort set udkonkurreret af den nye intetkønsform. En søgning i databasen Renæssancesprog.dk, der består af en lang række tekster fra Danmark i perioden , giver ikke et eneste eksempel på menneske (i de relevante opslagsformer, mænniska, menniscke etc.) som hunkønsord. I svensk er hunkønsopfattelsen bevaret til moderne svensk, se fx Svensk-dansk ordbog (2010). Ordet bøjes således med -n i bestemt form, og man kan sagtens henvise til det med hunkønspronomenet hon. Følgende eksempel er taget fra en programomtale fra en af de svenske public service-kanaler: Det var en väldigt utvecklande tid för människan. Hon flyttade ut på savannen, hennes hjärna växte och hon borde då ha blivit en mer social djurart än förut (omtale af programmet När människan tappade pälsen, SVT2 11/5-2009; svt.se) Eksemplet menneske viser altså at det ikke er totalt ukendt at et ord skifter køn i dansk; som nogle få ekstra eksempler kan nævnes ord som legeme, vår, øg, ting og humør, der ikke altid har haft det køn de har nu. I en overgangsperiode har de to kønsopfattelser eksisteret side om side i sprogsamfundet, og efter et stykke tid har den ene opfattelse udkonkurreret den anden. Nyere eksempler på nyt køn ses ved kompliment, som et udsnit af befolkningen mener er et neutrumsord (et kompliment), og ved hjemmel, som ligeledes af et udsnit af befolkningen menes at være intetkøn. Som fingerpeg om hvor udbredt opfattelsen af hjemmel som intetkønsord er, kan jeg fortælle at jeg i efteråret 2008 bedømte godt og vel 100 førsteårsopgaver. De studerende blev blandt andet bedt om at gøre følgende: beskriv hvilken hjemmel der etableres mellem belæg og påstand. I ca. en fjerdedel af opgaverne bøjede de studerende ordet hjemmel i intetkøn, og det på trods af at der i spørgsmålet faktisk var angivet køn i ordet hvilken. Hvorfor får hamster nyt køn? Men hvorfor mener nogle sprogbrugere at et hamster må være rigtigt? - der må være noget der inspirerer til den tolkning. Man kunne overveje om det skyldes udtale. Det menes for eksempel at -t-bøjningen af kompliment skyldes inspiration fra andre ord der har > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 3

4 endelsen -ment: et arrangement, et ræsonnement, et jugement, et sortiment, ergo et kompliment (se fx Hansen 1998). Kan noget tilsvarende gøre sig gældende for et hamster? Der er ikke særlig mange substantiver i dansk der har -ster i udlyd. Ved et opslag i en baglænsordbog (Holmboe 1978) finder man blandt andre ord som plaster, (tre)master, mester, gangster, register, minister, hylster, mønster, foster, kloster, tornyster, kryster. Nogle af disse er fælleskøn, andre intetkøn. Der er altså ikke et oplagt, entydigt mønster som peger på at ord der ender på ster, bøjes i intetkøn, og det er derfor ikke særlig sandsynligt at det er udtalen i andre ord der danner baggrund for et hamster. Den mulighed mine børn og flere debattører på nettet hælder til, er dog også at kæledyret marsvin er hovedinspirationskilden til et hamster. Bløde, nuttede kæledyr i en bestemt størrelse, som for det utrænede øje kan forveksles med hinanden (en kanin som jo er fælleskøn har muligvis for lange ører til at blive forvekslet med marsvin og hamster), kan altså opfattes som mere eller mindre det samme. Og hvis man opfatter de to dyr som mere eller mindre det samme, kan man jo lige så godt også lade de to dyr have samme køn, nemlig intetkøn. Det virker overbevisende at det især er betydningsfællesskabet med marsvin der har været den oprindelige inspirationskilde for nydannelsen et hamster, men det lydlige spiller nu alligevel en rolle i debatten om ordets køn, i hvert fald hos lidt ældre sprogbrugere end min 5-årige datter. Min kollega havde for eksempel over for sin 12-årige datter argumenteret for at hamster var fælleskøn med følgende begrundelse - det er jo ikke et hyl- Eva Skafte Jensen (f. 1966) er lektor i dansk sprog ved Roskilde Universitetscenter, medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab. ster. Og min 14-årige søn ville som sagt ikke bøje ordet i bestemt form med -t, for som han sagde - det lyder som noget man tager på ; mon ikke også det var en association til hylster? Lignende associationer har jeg i hvert fald mødt andre steder, blandt andet hos nogle 30-årige sprogforskere, der straks tænkte på ord som hylster, polster og plaster da jeg fortalte dem om et hamster. Det er tvivlsomt om de meget små børn som min yngste datter og hendes venner kender et ord som polster; hylster har de jo nok mødt og selvfølgelig også plaster, men måske gør det ikke så meget om de har mødt det eller ej. Hvis de har lært af deres ældre søskende og kammerater at det hedder et hamster, kan det for dem arvtagerne være ligegyldigt om formen vækker associationer til hylster og polster, for det hedder jo bare et hamster, og så er den ikke længere! Og som støtte til denne opfattelse vil jeg lade en debattør fra et diskussionsforum få det sidste ord: Det der lyder bedste er jo selvfølge lig et hamster. Det er dem som ikke helt har lært dansk endnu der kalder det for en hamster. Det rigtige ord er ET hamster. (bogstavret citat fra debat om hamsters køn på Zabbo.dk, 2/3-2010) 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

5 Litteratur Lars Brink (2010). Stof og køn. Mål & mæle 2010/1. pp Johs. Brøndum-Nielsen (1935). Gammeldansk Grammatik III. Substantivernes deklination. København: J. H. Schultz Forlag. Arthur Conan Doyle (1887). En studie i rødt. Dansk oversættelse af A study in scarlet. Erik Hansen (1998). Glæden ved grammatik. Mål & Mæle 1998/4. Genoptrykt i Jacobsen, Henrik Galberg & Henrik Jørgensen (red.): Glæden ved grammatik. Udvalgte artikler og afhandlinger. København: Hans Reitzel pp Henrik Holmboe (1978). Dansk retrograd-ordbog. København: Akademisk Forlag. Infomedia.dk Korpus.dk Ole Ravnholt (2005). Sødt er syndigt - genus som funktionel og produktiv kategori i dansk. I Teorien om alt og andre artikler om sprog og filosofi. Århus: Wessel og Huitfeldt. pp Renæssancesprog.dk Sjælens trøst ( Siæla trøst ) efter Uppsala C 529 og Stockholm A 109, udg. for Universitets-Jubilæets danske Samfund ved Niels Nielsen. København: J. H. Schultz Forlag Svensk-dansk ordbog (2010). Kjeld Kristensen m.fl. (red.). København: DSL & JP/Politiken. g Fup og fakta i debatten om domænetab Af Anna Kristina Hultgren Domænetab: sprogskifte eller fagterminologisk tab I Nyt fra Sprognævnet 2008/2 skelner Ole Ravnholt på frugtbar vis mellem to forskellige betydninger af det omdiskuterede fænomen domænetab. I dette indlæg bygger jeg videre på denne skelnen i et forsøg på at forstå hvad det egentlig er man frygter når man taler om domænetab. Samtidig beskriver jeg et igangværende forskningsprojekt på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) ved Københavns Universitet som har til formål at undersøge hvorvidt domænetab, hvad det så end er, er eller kommer til at blive en realitet. Forskningsprojektet er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Som Ole Ravnholt skriver, kan begrebet domænetab forstås på to måder. I nogle betydninger henvises der til at der inden for visse områder i samfundet er sket et skift fra primært at bruge dansk til også at bruge engelsk. Inden for universitetsområdet, som ofte nævnes i denne sammenhæng, bygger opfattelsen på optællinger af det stigende antal publikationer og kurser på engelsk på de dan- > ske universiteter. Her lægges der altså vægt på at man taler engelsk i stedet for dansk. Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 5

6 I andre betydninger synes vægten at lægges på det danske sprogs potentiale som fagsprog. Her forstås at det danske sprog mister evnen til at udtrykke sig fordi den fornødne fagterminologi ikke findes på dansk da den meste kommunikation inden for området foregår på engelsk. Som følge af den manglende fagterminologi kan man forvente at man låner de etablerede fagudtryk fra engelsk, mens man fortsat taler dansk. Her har vi altså at gøre med engelsk i dansk. Jeg vil i det følgende kalde den første forståelse for sprogskifte og den anden for fagterminologisk tab i et forsøg på at holde rede i hvad det er vi snakker om. En del af grunden til den rådende begrebsforvirring kan være at sprogskifte og fagterminologisk tab synes at opfattes som to forskellige stadier på et kontinuum, og at det ene stadie hen ad vejen kommer til at medføre det andet. Det sidste stadie på et sådant kontinuum er at dansk bliver forvist til visse mindre prestigefyldte samfundsområder, og at det i værste fald dør ud. Der synes dog ikke altid at råde enighed om hvad der i givet fald kommer først, dvs. om sprogskifte fører til fagterminologisk tab, eller om fagterminologisk tab fører til sprogskifte. I det første scenario fører dét at man taler engelsk, til at det danske sprog ikke udvikler den fornødne fagterminologi, og i det andet scenario fører dét at der mangler fagterminologi, til at man helt slår over i engelsk. Den første opfattelse ligger i denne vurdering: Hele 86 % af det samlede antal artikler er engelsksproget ved Forskningscenter Risø, lidt mindre grelt er det ved det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her kan man virkelig tale om at domænet videnskab inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er tabt, og aktiviteten på dansk er så lille at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud (Jarvad 2001:22). Den omvendte rækkefølge ser vi hos Haberland, Henriksen et al. som skriver: Vejen til et sprogskift kan starte med at [ ] ord og begreber som man tidligere ikke har haft brug for, kommer ind udelukkende på et fremmed sprog og ikke bliver oversat eller erstattet med hjemlige ord eller nydannelser (1991: ). Dette behøver ifølge Haberland, Henriksen et al. ikke nødvendigvis at føre til sprogskifte, fx kan det blot føre til at de fremmede ord med tiden integreres bøjnings- og udtalemæssigt i det danske sprog så man til sidst ikke genkender dem som værende fremmede. Men det kan også føre til sprogskifte, dvs. at man begynder at anvende ikke bare fremmede ord, men selve det fremmede sprog inden for et eller flere af sprogets funktionsområder (1991:116, se også Davidsen- Nielsen 2009). Uanset hvad der anses for at komme først, ligger der således i både sprogskifte og fagterminologisk tab en antagelse om at det ene kan føre til det andet. Når det kommer til stykket, er de ved første øjekast forskellige forståelser af begrebet domænetab altså ikke så forskellige igen. Man er blot uenige om 6 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

7 hvorvidt det er hønen eller ægget der kommer først. Det jeg starter med at undersøge i det forskningsprojekt jeg beskriver nærmere nedenfor, er et muligt fagterminologisk tab. Her kommer jeg ikke udenom også at forholde mig til låneord, forstået på den måde at man låner ord fra engelsk hvis man mangler fagterminologi på dansk. Den gængse holdning blandt danske sprogfolk har imidlertid været at man netop ikke anser låneord for nogen trussel mod det danske sprog (Haberland 2005, Davidsen-Nielsen 2009), ofte med henvisning til at man stadig taler dansk i Danmark på trods af kraftig leksikalsk påvirkning fra andre sprog igennem århundreder. Jeg mener imidlertid det er vigtigt at skelne mellem låneord som indgår i gængs sprogbrug (som fx cool, computer, windsufer ) og dem som opstår som følge af et eventuelt fagterminologisk tab inden for et mere afgrænset videnskabeligt område (se også Haberland, Henriksen et al. 1991). 1 Jeg giver nogle eksempler på sådanne låneord nedenfor. Det kan ikke udelukkes at den manglende skelnen mellem lån i gængs sprogbrug og lån inden for en afgrænset genre, som fx videnskab, har bidraget til en del af den rådende begrebsforvirring i domænetabsdebatten. Man har på den ene side antaget at låneord som følge af fagterminologisk tab kan føre til sprogskifte, men samtidigt har man temme- 1 Jeg afviger her fra de gængse definitioner af låneord ( ord som et sprog optager fra et andet sprog, men som i modsætning til et fremmedord ikke altid føles fremmedartet, Den Danske Ordbog) og fremmedord ( ord som er kommet ind i et sprog fra et andet, og som stadig føles fremmed med hensyn til stavning, bøjning, udtale eller de elementer der indgår i ordet, Den Danske Ordbog). lig hårdnakket insisteret på at låneord af den anden type ikke udgør nogen trussel. Dette paradoks kan have medført en vis tøven over for at præcisere begreberne. Efter dette indledende forsøg på at adskille begreberne sprogskifte (engelsk i stedet for dansk) og fagterminologisk tab (engelsk i dansk) vil jeg nu gå videre til at sige noget om hvad vi ved om henholdsvis det ene og det andet. Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke om domænetab? Vi ved allerede en del om sprogskifte, dvs. om de faktorer der udløser den henholdsvise brug af engelsk og dansk inden for det videnskabelige område. Pia Jarvad (2001) har vist at når man henvender sig til fagfæller i de prestigiøse tidsskrifter, er sproget engelsk, men at man publicerer på dansk når man henvender sig til et bredere publikum. Mia Madsen (2008) har vist at det samme gælder for talesproget, nemlig at det er tilhøreren der afgør sprogvalget. Valget mellem engelsk og dansk er altså overvejende målgruppebetinget. Hvad angår det fagterminologiske tab, ved vi langt mindre, og det er dette område jeg på CIP er i færd med at undersøge. Ved fagterminologisk tab forstår jeg at udviklingen inden for den primært engelskformidlede videnskab går så stærkt at danske ord hverken eksisterer eller kan nå at etablere sig. I Ragnhild Ljoslands (2008) utrykte ph.d.-afhandling om brugen af engelsk på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim finder hun hyppig brug af engelske ord hvor der mangler norske, for eksempel global warming potential og fertilizers. Der er derfor noget der tyder på at det lokale nordiske sprog > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 7

8 (i dette tilfælde norsk, men det kunne ligeså godt være dansk) i et vist omfang mangler ord til at beskrive nye begreber. Fænomenet har dog ikke været undersøgt på mere end anekdotisk plan, selvom det burde være forholdsvis nemt at gå til. Et første skridt i CIPs forskning er derfor at konstatere hvor stor en del af kommunikationen på dansk inden for det videnskabelige område der rent faktisk udgøres af engelske lån som er brugt som en erstatning for manglende dansk fagterminologi. Dette kan man så sammenholde med anden løbende tekst fra ikkevidenskabelige områder (Jarvad 1995). Hvor stor andelen af engelske lån reelt skal være for at man kan tale om at dansk er truet, afhænger imidlertid i højere grad af holdninger end af videnskabelige fakta. Sådanne holdninger varierer kraftigt både på institutions- og på individplan. Selvom der ikke er noget der tyder på at engelsk yder en stærkere påvirkning på norsk end på dansk, er det norske sprognævn generelt langt mere bekymret for optagelsen af engelske låneord end det danske (Jarvad 1995). På individplan kan man forestille sig at Davidsen-Nielsens insisteren på at ord som brætsejler, elastikspring og kys og kør-anlæg for windsurfer, bungee jumping og kiss and ride-anlæg [ikke er] latterlige (2009:30), ikke nødvendigvis står uimodsagt blandt andre af landets sprogbrugere. Desuden afhænger sådanne holdninger af hvor etablerede låneordene er og opfattes (de færreste ville nok i dag opfatte ord som smart og kiks som engelske), men dette vil jeg ikke gå videre ind på her. Det der synes at ligge i advarsler om domænetab (i betydningen fagterminologisk tab ), er imidlertid ikke et præcist tal, men et gradsspørgsmål, altså en formodning om at antallet af eksisterende danske fagtermer er så lavt (og dermed at antallet af engelske lån så højt) at man ligeså godt kan slå helt og holdent over i engelsk, altså det jeg har kaldt sprogskifte ovenfor. I så fald går man altså væk fra det at brugen af engelsk ikke (kun) er bestemt af målgruppen, men at den også skyldes at dansk mangler gloser inden for et specifikt videnskabeligt område, og at det er mere effektivt at kommunikere helt og holdent på engelsk. Det er en interessant tanke, som imidlertid forekommer mig langtfra sikker. Derfor består en anden del af den igangværende forskning i at undersøge hvorvidt valget mellem engelsk og dansk ikke kun er betinget af målgruppen, men om det også skyldes at dansk er eller begynder at blive dysfunktionelt som fagsprog. Her vil jeg undersøge faglige samtaler på dansk mellem forskere på Det Naturvidenskabelige Fakultet med henblik på at finde belæg for at der opstår kommunikationsproblemer hvis de talende bruger danske og ikke engelske fagtermer. Dette suppleres med interviews for at finde ud af i hvor høj grad de talende selv opfatter det som et problem at der ikke findes danske fagtermer. På nuværende stadie virker det mest nærliggende at antage at de talende primært bruger de etablerede engelske fagtermer når de taler med deres fagfæller på dansk. Og hvis nogen skulle bruge en ikke-etableret dansk fagterm, kunne man forestille sig at der forhandles ved hjælp af omskrivninger og gentagelser indtil der opnås gensidig forståelse. Ud fra denne betragtning kan man argumentere for at låneord ikke udgør nogen trussel, men det omvendte, nemlig en mulighed for at forskere fortsat kan tale dansk. Fagter- 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

9 minologisk tab er med andre ord ikke tegn på sprogligt forfald, men på det modsatte: sproglig vitalitet i og med at sproget er i stand til at tilpasse sig skiftende samfundsmæssige forhold sådan at sprogskifte undgås. Jeg har i det foregående forsøgt at udrede begrebet domænetab ved at bygge videre på Ole Ravnholts nyttige skelnen mellem de to forståelser som jeg her har kaldt sprogskifte og fagterminologisk tab. Desuden har jeg givet et bud på hvordan man kan undersøge fænomenet videre. Hvad der kommer ud af disse undersøgelser, forholder jeg mig åben over for. Litteratur Davidsen-Nielsen, N. (2009). Moders stemme, fars hammer. En debatbog om dansk sprogpolitik. København, Dansklærerforeningens forlag. Haberland, H. (2005). Domains and domain loss. The consequences of mobility. B. Preisler, A. Fabricius, H. Haberland, S. Kjærbeck and K. Risager. Roskilde, Roskilde University: Haberland, H., C. Henriksen, et al. (1991). Tak for mad! Om sprogæderi med dansk som livret. Det danske sprogs status år er dansk et truet sprog? J. N. Jørgensen. København, Danmarks Lærerhøjskole: Anna Kristina Hultgren (f. 1971) er postdoc ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet. Jarvad, P. (1995). Nye ord, hvorfor og hvordan. København, Gyldendal. Jarvad, P. (2001). Det danske sprogs status i 1990 erne med særligt henblik på domænetab. København, Dansk Sprognævn. Ljosland, R. (2008). Lingua franca, prestisjespråk og forestilt fellesskap: Om engelsk som akademisk språk i Norge. Et kasusstudium i bred kontekst. Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap. Trondheim, Noregs teknisk-naturvitskaplege universitet. Ph.d.-afhandling. Madsen, M. (2008). Der vil altid være brug for dansk - en undersøgelse af 11 naturvidenskabelige forskeres grunde til at vælge henholdsvis dansk og engelsk i deres arbejde. København, Københavnerstudier i tosprogethed, bind 48. Ravnholt, O. (2008). Domænetab, parrallelsproglighed og engelske lån. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/2, s g Madlavning for finere mænd Af Ole Ravnholt Det er en udbredt antagelse i sociolingvistikken at vi bruger sproget til meget andet end at meddele hinanden vores tanker og følelser, fx til at skabe og vise vores identitet og tilhørsforhold til bestemte grupper eller subkulturer i samfundet, lige som påklædning og gangart ikke kun tjener de umiddelbare praktiske formål at holde en behagelig kropstempe- > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 9

10 ratur og komme rundt i verden. Folk der, som vi på Sprognævnet, skriver resurse og ikke bruger startkommaer, skiller sig bl.a. derved ud fra det store flertal og viser sprogligt en særlig identitet. Også inden for gastronomien (som jo i øvrigt i sig selv tjener andre formål end at blive mæt) kan man finde talrige eksempler på at sproglige udtryk ikke alene vælges med det formål at kunne henvise effektivt og præcist til en bestemt fødevare, men også for at signalere at afsenderen har gastronomisk dannelse og fødevaren særlig høj kvalitet uden at sige det lige ud. Fx er det jo indlysende at australske Black Angus oksebeuffer er finere og smager bedre end tilsvarende bøffer ville have gjort. På fransk staves ordet ganske vist ikke sådan (men boeuf, eller, med sammenskrevet oe, bœuf), og det betyder ikke, som på dansk, flad bolle af hakket oksekød eller skive af oksekød. Sådan én hedder på fransk bifteck eller steak, evt. med tilføjelsen haché hvis den er en hakkebøf. De franske ord er lånt fra engelsk (beef)steak, og engelsk har igen lånt steak fra nordisk dengang store dele af England var under vikingeherredømme, og nordisk sprog og gastronomi havde prestige dér. På fransk bruges ordet bœuf kun om dyret ude på marken eller om dets kød som gastronomisk råvare, og ikke om de udskårne og tilberedte stykker. På trods af disse indvendinger signalerer forfranskningen af det danske ord nu alligevel ganske godt at der her ikke er tale om ordinære hakkebøffer, men om skiver af oksekød, og at den gastronomiske kvalitet er fransk, dvs. høj. Og selvfølgelig at restauratøren og hans kunder hører til det kulinarisk dannede lag. Hvis man googler ordet majonæse, så vil man opdage at det faktisk har en vis udbredelse ved siden af mayonnaise og mayonaise. Hvis man ser nærmere efter, så viser det sig dog at mange af de steder hvor ordet bruges i denne form, enten drejer sig om hvor tåbelig den fordanskede stavemåde er, eller og det er måske mere overraskende om hvor ulækkert majonæse er næse, men åbenbart ikke naise, associeres ofte med snot til forskel fra mayo(n)naise, som er rigtig godt. Og i en af Claus Meyers kogebøger (Året rundt i Meyers køkken, 1993) skriver han i en opregning af viderværdigheder i dansk madkultur: Majonæsesalaterne. (Mayonnaise er noget helt andet.) Selv nordiske Meyer brugte altså dengang den franske stavemåde til at signalere en gastronomisk kvalitet der er uopnåelig med dansk stavning. Han kunne dog stave ordet på korrekt dansk og fransk (med to n er), det er der forbløffende mange af majonæsehaderne på nettet der ikke kan. I dag kunne man måske have valgt at bruge den fordanskede stavemåde til at signalere nordisk terroir (karakteristisk smag pga. jordbundsforholdene på oprindelsesstedet): Mayonnaise laves af ubestemmelige internationale råvarer, majonæse derimod naturligvis af rapsolie og æg fra Bornholm det har jeg dog ikke set endnu, måske fordi rapsolien har lidt for gennemtrængende terroir til at egne sig til majonæsefremstilling. Men indtil videre er det altså den franske skrivemåde der signalerer kulinarisk og sproglig dannelse. Hvis man slår ordet caviar, som ifølge Retskrivningsordbogen ikke skrives sådan, op i Den Store Danske Encyklopædi, så bliver man henvist til kaviar, som skrives sådan ifølge Retskrivningsordbogen, og her står der følgende: 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

11 kaviar, renset og saltet fiskerogn. Ægte caviar, som er meget kostbar, fremstilles af rogn fra støre og staves med c, mens produkter fra andre fisk, fx laks, ørred eller stenbider, ifølge en EU-bestemmelse skal staves med k. (http://www.denstoredanske.dk/mad_og_ drikke/gastronomi/madretter_og_regionale_traditioner/kaviar) En spørger som jeg havde henvist til Fødevarestyrelsen fordi jeg ikke kunne finde ordet caviar på EU s liste over beskyttede oprindelsesbetegnelser eller på anden måde afgøre om der var noget om snakken, var så venlig at vende tilbage med Fødevarestyrelsens svar: Det er en skrøne. Det ville da også være mærkeligt om EU blandede sig i betegnelsen for et produkt der kun fremstilles uden for EU, nemlig i Rusland og Iran. Men skrønen begrunder jo så at betegnelsen for den fine rogn skrives på fransk, altså med c, mens den mere ordinære skrives med k. Også her signalerer fransk stavemåde altså kulinarisk finesse. Og endelig er der jo risalamande, tidligere (i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog 1955) skrevet ris à la mande, og endnu tidligere, fx i Meyers Fremmedordbog, 8. udgave, 1924, riz à la mande. I denne form, altså med fransk z, findes ordet (med tilhørende opskrift, der adskiller sig fra den moderne ved at der anvendes husblas) i A.M. Mangors Kogebog for smaa Huusholdninger, 19. udgave, 1875, men i 13. udgave, 1852, findes opskriften tilsyneladende ikke, og derfor heller ikke ordet. Kogebogen er sat med gotiske bogstaver, men overskriften Riz à la mande er med latinske bogstaver som indikation af at ordet er fransk. Men alt andet tyder på at det er dannet på dansk grund. Den franske udtale ville have Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. haft et d til sidst, det har den danske ikke. Og amande er singularis ( ris med mandel ), selv om der jo bruges mange mandler. Den franske betegnelse ville formentlig have været riz aux amandes, og på nettet kan man faktisk finde opskrifter på to forskellige retter der hedder sådan, begge tilsyneladende af mellemøstlig/ nordafrikansk oprindelse, men ingen af dem ligner risalamande. Den ene er en rissalat med mandler i, og den anden en cremeagtig dessert af ris der er kogt i et mandelafkog. Selve retten findes også i de andre nordiske lande, sammen med mandelgaven, men under andre navne: no. riskrem, sv. ris à la Malta muligvis en forvanskning af det danske ord. Men ordet risalamande, ris à la mande, riz à la mande er tilsyneladende opstået på dansk grund. Det franske cuisine ER altså det bedste, også når retten ikke indgår i det. Men sådan behøver det nu ikke at være. I dag kan man også finde eksempler på at danske ord vinder udbredelse som tegn på gastronomisk kvalitet, måske i kølvandet på bestræbelsen efter at udvikle et selvstændigt nordisk køkken. Før 1995 var poulard ca. fem gange så hyppigt i pressen som unghane, efter 1995 er det omvendt (Infomedia, pressens artikeldatabase på nettet). g Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 11

12 Spørgsmål og svar Rollemodel S p ø r g s m å l : Jeg erfarer at ordet rollemodel er blevet optaget i det danske sprog. Jeg er aldeles uforstående over for dette! Er der ikke blot tale om en (rædselsfuld!) fordanskning af det engelske ord for et forbillede, nemlig role model? S v a r : Ifølge er ordet rollemodel første gang registreret i en dansk kilde i Ordet kommer ganske rigtigt af det engelske role model, der ifølge Third Barnhart Dictionary of New English (1990) er fra Sprognævnet afgør ikke hvilke ord der skal optages i det danske sprog. Det gør sprogbrugerne. Men Dansk Sprognævn fastlægger den officielle retskrivning, og ordet rollemodel kom med i Retskrivningsordbogen i Den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen indeholder i alt ca ord (i det danske sprog som sådan er der selvfølgelig mange flere). Dette ordstof dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse, jf. vejledningen i Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 15. Når ordet rollemodel er at finde i ordbogen, skyldes det altså at det, hvad enten man kan lide det eller ej, er kommet til at tilhøre rigssprogets almindelige ordforråd. Ordet forbillede står der også, og dette ord er oprindelig et lån fra tysk Vorbild. JNJ Det seneste skrig S p ø r g s m å l : I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig? S v a r : Jo, det skal det. Der er tale om en stående vending der normalt har denne form. Ordbog over det danske Sprog, som beskriver sproget fra 1700 til 1950, skriver at udtrykket skrig kan have betydningen hvad der er (udraabt (udskreget) som) det nyeste (sidste), mest moderne af en vis (mode)art, det allersidste, nyeste efter modens krav, at det kommer af fransk le dernier cri, og at det i denne betydning optræder i den faste forbindelse det sidste skrig, som jo er en ordret oversæt- 12 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

13 telse af det franske udtryk. Den Danske Ordbog, som beskriver det aktuelle sprog, er mere kortfattet, men også her optræder skrig i denne betydning kun som sidste skrig, ikke seneste. Men hvorfor så seneste i tv-programmet? Man kan gætte på at det skyldes at skribenten er opmærksom på at der sandsynligvis kommer et nyt skrig til foråret, for der er nogle der mener at sidste betyder absolut sidste, og at seneste derfor altid skal anvendes hvis det kan forventes at der kommer flere. Eller med andre ord: Når der er to ord, så har de ikke overlappende betydninger. Men det er forkert. De to ord ligner hinanden ved at de begge bruges til at udpege et bestemt begivenhed i en rækkefølge, men er forskellige derved at sidste kan betyde både seneste, sidste indtil nu og absolut sidste, mens seneste ikke kan betyde absolut sidste, kun sidste indtil nu. Med et sprogvidenskabeligt udtryk kunne man sige at sidste er umarkeret for forskellen mellem de to betydninger, mens seneste er markeret og altså kun bruges i den ene betydning. Sidste udelukker med andre ord ikke en forventning om at der kan komme flere af de relevante begivenheder, fx nye moder, men det udtrykker den heller ikke. Og sidste kan bruges om fremtidige tilfælde, fx ville man kunne sige at det sidste bind af en bogserie eller et flerbindsværk skal udkomme engang i fremtiden. Seneste udtrykker derimod en forventning om at det sidste skrig ikke vil vise sig at være det absolut sidste, og det bruges i rækkefølgesammenhæng kun om fortidige begivenheder. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på forskellen, men udtrykket det seneste skrig virker lidt komisk, måske fordi det er hyperpernittengryn. Der kommer selvfølgelig en ny mode til foråret, men det sidste skrig er jo bare det sidste indtil videre, ikke modens dødsskrig. OR Støttespiller S p ø r g s m å l : Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så optræde i en dansk oversættelse? S v a r : Ordet støttespiller er lånt fra norsk, og det er ret usædvanligt. I Nye Ord i Dansk 1955 til i dag (www.nyeordidansk.dk) er der registreret op mod hundrede gange så mange engelske lån som norske. Det kan delvis skyldes at norske ord ikke nødvendigvis opleves som fremmede, og at man derfor let overser dem. Og det kan spille en rolle at samfundsudviklingen i Norge og Danmark på mange måder er parallelle, sådan at nye fænomener dukker op nogenlunde samtidig, og derfor bliver navngivet nogenlunde samtidig. Det kan gøre det svært at se om der er en påvirkning, og hvilken vej den måtte gå. Ordet findes ganske rigtigt ikke i danske ordbøger, men det findes i danske aviser og i norske ordbøger. Ifølge Bokmålsordboka (http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek. > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 13

14 html) kan det betyde erfaren, dyktig spiller eller erfaren, ledende person. Det er ikke særlig hyppigt på dansk, men langt hyppigere i de sidste ti år end tidligere. En søgning på ordets forskellige former på pressens artikeldatabase på nettet, Infomedia, giver i alt 573 fund, hvoraf nogle dog kan være gengangere. De fleste drejer sig om sportsgrene som fodbold, håndbold og ishockey, men det findes også i overført betydning, samarbejdspartner. Det tidligste fund er fra 1991, og det drejer sig om fodbold: ældre støttespillere som John Faxe, Bjarne Jensen, Henrik Jensen m.fl. (B.T., ). Det første fund med den overførte betydning er fra 1993, hvor den daværende norske konservative leder, Kaci Kullmann Five, karakteriserede den afgåede danske statsminister, Poul Schlüter, som en god støttespiller for Norge (Ritzaus Bureau, ). Sådan ville en dansk politiker næppe have udtrykt det, i hvert fald ikke den gang, men ordet er umiddelbart forståeligt, og derfor kan det uden videre, og uden at vække større opsigt, anvendes i en dansk tekst. Senere er der også eksempler på at indfødte danskere har brugt ordet i den overførte betydning. Så ordet findes på dansk, ikke kun på norsk. Også på norsk er det forholdsvis nyt, men ældre end på dansk. Ifølge Nyord i Norsk , Universitetsforlaget 1982, optrådte det på norsk første gang i 1954 i den bogstavelige betydning, mens det tidligste eksempel med den overførte betydning er fra OR GPS eller gps? S p ø r g s m å l : Skrives forkortelserne gps og lcd(-skærm, -display) med store eller små bogstaver? S v a r : Det kommer lidt an på hvordan de bruges, men som regel skrives de med små bogstaver. GPS er oprindelig en forkortelse af Global Positioning System, som er navnet på et satellitbaseret navigationssystem. Når det bruges på denne måde, altså som egennavn, skrives det med store bogstaver. Men i den almindelige sprogbrug bruges gps om et apparat, en gps, der sidder i bilen eller båden, og som modtager signaler fra systemet og beregner positioner og ruter. I denne anvendelse er det ikke et egennavn, og det har endda i nogen grad mistet karakteren af forkortelse (ligesom sms, der oprindelig er en forkortelse af Short Message System, men som uden for fagkredse kun bruges om de meddelelser der bliver sendt med systemet). LCD (med store bogstaver) er den oprindelige, engelske forkortelse af Liquid Crystal Display (på dansk flydende krystal-skærm, med bindestreg fordi det er gruppesammensætning, se 57.7 i retskrivningsreglerne, hvor ordforbindelsen bruges som eksempel). Liquid Crystal Display er ikke et egennavn, men en beskrivende betegnelse for en særlig type af skærm eller display, der på dansk ofte kaldes lcd-skærm, lcd-display, selv om det 14 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

15 engelske ord for skærm, display indgår i forkortelsens grundlag. Tilføjelsen -skærm, -display i de danske betegnelser er strengt taget overflødig hvis man er i stand til at udlæse det uforkortede udtryk af forkortelsen, men da de som regel tages med, foretager vi sandsynligvis ikke denne udlæsning. Udtrykket lcd har derfor, ligesom gps, i nogen grad mistet sin karakter af forkortelse, og i hvert fald sin gennemskuelighed. Ifølge 14.3 i retskrivningsreglerne skrives initialforkortelser der er appellativer, altså som ikke er egennavne, som hovedregel med store bogstaver, fx ATP, BNP, FM, HA, HD, ISBN, MF, OL. Men gps og lcd hører til undtagelserne. Almindeligere forkortelser af denne type skrives nemlig med små bogstaver: aids, bh, cd, cd-rom, dvd, hf, hiv, it, tv, wc. Grunden til at gps og lcd(-skærm, -display) ikke står i Retskrivnings ordbogen, 3. udgave, er at den er udgivet i 2001, før ordene blev almindelige. De kommer formentlig begge med i den kommende udgave, med små bogstaver. OR Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 15

16 Nyt fra 2011/1 marts id.nr: Et hamster 1 Fup og fakta i debatten om domænetab 5 Madlavning for finere mænd 9 s p ø r g s m å l o g s v a r Rollemodel 12 Det seneste skrig 12 Støttespiller 13 GPS eller gps? 14 Næste nummer udkommer i juni 2011 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Målgruppe: Viderudvikling

Målgruppe: Viderudvikling Problemformulering: En traditionel kogebog er som regel et par sider i en bog der forklare dig hvilke ingredienser du skal bruge til retten, og hvordan du skal tilberede den. Men hvad hvis du ikke har

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Nye traditioner Nye ord

Nye traditioner Nye ord 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Engelsk i dansk og risikoen for domænetab med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Crash test Kandidatspeciale af Christina Svane februar 2010 Cand.ling.merc (engelsk translatør & tolk) Vejleder:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Vejledning til hjemmesiden

Vejledning til hjemmesiden Vejledning til hjemmesiden Menu I venstre side finder du menuen over hjemmesidens indhold. Når du aktiverer et menupunkt, vil det enten folde sig ud med undermenuer med nye valgmuligheder, eller du vil

Læs mere