Et hamster. 2011/1 marts. Af Eva Skafte Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et hamster. 2011/1 marts. Af Eva Skafte Jensen"

Transkript

1 2011/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Et hamster Af Eva Skafte Jensen For nylig gik min 5-årige datter i rette med mig. På vej hjem fra børnehaven havde jeg konverserende spurgt om det var rigtigt at hendes veninde havde fået en hamster. Min datter svarede prompte - det hedder et hamster, ikke en. Så fik jeg den! Intet jeg kunne sige, kunne overbevise hende om at langt de fleste danskere ville være enige om at hamster er fælleskøn, ikke intetkøn. Jeg havde faktisk tidligere lagt mærke til at hun og hendes venner bøjede hamster med t, ikke med n, men min datters respons netop denne dag gav stof til eftertanke, først og fremmest fordi hun virkelig insisterede på at hun havde ret, og at jeg tog fejl. Der var ikke tale om en sprogfamlen hos et lille barn, men om en fuldstændig tillid til egen sprogfornemmelse. Jeg spurgte mig derfor lidt for rundtomkring for at finde ud af om der var andre end min datter og hendes venner der mente at hamster var et t-ord. En uformel rundspørge gav følgende resultater: Mine egne børn (14, 11, 9 og 5, Valby) mente alle t. Dog mente min 14-årige søn at han nok ville sige et hamster i ubestemt form, men hamsteren med n i bestemt form (det vender jeg tilbage til). En kollegas 12-årige datter (Vesterbro) mente t, en enkelt 30-årig kollega (opvokset i Nørrejylland, nu bosat i København) var i tvivl da jeg spurgte direkte. Andre voksne mente alle at hamster var et -n-ord. Ifølge den uformelle rundspørge kunne det altså se ud til at hamster for visse dele af den unge befolkning er et t-ord. Jeg udvidede derpå undersøgelsen ved at lave en søgning på søgestrengen et hamster i nogle af de elektroniske tekstdatabaser sprogforskere ofte bruger, og her bøjes ordet altovervejende med -n: i Korpus.dk er der 1 enkelt belæg på et hamster; i Infomedia gav en søgning for 24 måneder ca. 10 belæg når forekomster som et hamster bur (i tre ord!) og lignende var sorteret fra. > Derpå foretog jeg en tilsvarende søgning på Google, og det viste sig nu at lige præcis

2 bemeldte dyrs køn har været debatemne adskillige steder på nettet, heriblandt på Facebook, på sites hvor man kan søge lektiehjælp (fx Studieportalen.dk) og i diverse diskussionsforummer (fx Zabbo.dk). Man kan således finde spor af en uenighed og en usikkerhed om dyrets køn, og at dømme efter de forskellige søgeresultater ser det ud til at det især er i den yngre del af befolkningen uenigheden/usikkerheden florerer. På Studieportalen.dk, som må formodes at henvende sig til ret unge sprogbrugere, har en bruger simpelthen stillet det som spørgsmål, og en anselig mængde andre brugere har så svaret efter bedste overbevisning, nogle til fordel for et hamster, andre til fordel for en. Hvis opfattelsen af at hamster er intetkøn, bider sig fast og måske oven i købet breder sig, kan dette meget vel føre til at der om ikke så mange år vil være to forskellige lige almindelige opfattelser af ordets køn: en hvorefter det er fælleskøn, og en hvorefter det er intetkøn, og det kan så oven i købet være at intetkønsformen på længere sigt bliver enerådende. Begge dele - at et ord kan bøjes på to måder (intetkøn og fælleskøn), og at en ny form udkonkurrerer en gammel form - er set før. Ord med to køn Vi har i forvejen et lille antal ord i dansk som kan være enten fælleskøn eller intetkøn, for eksempel indeks, virus, biks, cirkus, narrativ, parameter, helle og studie. Ved nogle af disse er der ingen betydningsforskel på fælleskøn og intetkøn. Der er for eksempel ingen betydningsforskel på en/et narrativ og på en/et virus. Ved cirkus er der heller ingen betydningsforskel, men måske nok en valørforskel: Det mest almindelige og upåfaldende blandt almindelige mennesker er at sige et cirkus, mens en cirkus bruges af fagfolk, og sikkert opleves som gammeldags af mange ikke-fagfolk. I andre tilfælde følges de forskellige bøjninger af betydningsforskelle. Det gælder for eksempel et ord som studie. Ved dette er der en tydelig forskel på de to varianter: en studie er en afhandling af mere eller mindre videnskabelig karakter (det er den betydning den danske Sherlock Holmes-titel En studie i rødt trækker på); et studie med -t kan også være en afhandling, men derudover kan det være en uddannelse (jf. lægestudiet, danskstudiet), og det kan være et lokale (eller en samling lokaler) hvor for eksempel billedhuggere eller fotografer udfolder deres kunst. Endelig er der ved visse ord en betydningsforskel der handler om tællelige enheder over for utælleligt masse/stof: Øllen er den individuelle enhed typisk omsluttet af en flaske, mens øllet er den uafgrænsede, flydende masse. Og når man tæller sådanne enheder, sker det netop med en: Hvor mange øl skal vi have, en eller to? Det går ikke med et, prøv selv: Hvor mange øl skal vi have, et eller to? Prøv også med ord som smør, vand og vin. Denne måde at fordele de to køn på er systematisk, og kendes under betegnelserne vestjysk genus eller semantisk genus. Den slags er der skrevet meget om, to nyere fremstillinger kan man læse hos Ravnholt (2005) og hos Brink (2010). Tidligere tilfælde af kønsskifte Kan man tænke sig noget mere dansk end ordet menneske, og kan man tænke sig noget så grammatiksikkert som at det er intetkøn! 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

3 Ordet er ganske vist pæredansk nu til dags, men det er indlånt fra middelnedertysk, og det var ikke fra starten af intetkøn i dansk. I stedet blev det især i sin tidlige levetid i dansk opfattet og bøjet som et hunkønsord (det var før hun- og hankøn faldt sammen i én form: fælleskøn). I en del håndskrifter fra midten af 1300-tallet og senere finder man ordet bøjet som et hunkønsord, jf. Brøndum-Nielsen 1935: ; se også s Her gives et eksempel fra begyndelsen af 1400-tallet: thy at iac er en cristin mænniska (fordi at jeg er en kristen menneske) (Sjælens trøst, s. 16, l. 6-7) I samme kilde bøjes ordet i flertal med den traditionelle hunkønsform mænnisk-or (fx s. 5, l. 16 og s. 16, l. 1), og der henvises til ordet med hunkønspronomenet hon (fx s. 7, l. 21) I og 1500-tallet sker det oftere og oftere at ordet bøjes som et intetkønsord (der er også enkelte eksempler på at der henvises til ordet med hankønspronomenet han), og allerede i løbet af 1500-tallet bliver den gamle hunkønsform stort set udkonkurreret af den nye intetkønsform. En søgning i databasen Renæssancesprog.dk, der består af en lang række tekster fra Danmark i perioden , giver ikke et eneste eksempel på menneske (i de relevante opslagsformer, mænniska, menniscke etc.) som hunkønsord. I svensk er hunkønsopfattelsen bevaret til moderne svensk, se fx Svensk-dansk ordbog (2010). Ordet bøjes således med -n i bestemt form, og man kan sagtens henvise til det med hunkønspronomenet hon. Følgende eksempel er taget fra en programomtale fra en af de svenske public service-kanaler: Det var en väldigt utvecklande tid för människan. Hon flyttade ut på savannen, hennes hjärna växte och hon borde då ha blivit en mer social djurart än förut (omtale af programmet När människan tappade pälsen, SVT2 11/5-2009; svt.se) Eksemplet menneske viser altså at det ikke er totalt ukendt at et ord skifter køn i dansk; som nogle få ekstra eksempler kan nævnes ord som legeme, vår, øg, ting og humør, der ikke altid har haft det køn de har nu. I en overgangsperiode har de to kønsopfattelser eksisteret side om side i sprogsamfundet, og efter et stykke tid har den ene opfattelse udkonkurreret den anden. Nyere eksempler på nyt køn ses ved kompliment, som et udsnit af befolkningen mener er et neutrumsord (et kompliment), og ved hjemmel, som ligeledes af et udsnit af befolkningen menes at være intetkøn. Som fingerpeg om hvor udbredt opfattelsen af hjemmel som intetkønsord er, kan jeg fortælle at jeg i efteråret 2008 bedømte godt og vel 100 førsteårsopgaver. De studerende blev blandt andet bedt om at gøre følgende: beskriv hvilken hjemmel der etableres mellem belæg og påstand. I ca. en fjerdedel af opgaverne bøjede de studerende ordet hjemmel i intetkøn, og det på trods af at der i spørgsmålet faktisk var angivet køn i ordet hvilken. Hvorfor får hamster nyt køn? Men hvorfor mener nogle sprogbrugere at et hamster må være rigtigt? - der må være noget der inspirerer til den tolkning. Man kunne overveje om det skyldes udtale. Det menes for eksempel at -t-bøjningen af kompliment skyldes inspiration fra andre ord der har > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 3

4 endelsen -ment: et arrangement, et ræsonnement, et jugement, et sortiment, ergo et kompliment (se fx Hansen 1998). Kan noget tilsvarende gøre sig gældende for et hamster? Der er ikke særlig mange substantiver i dansk der har -ster i udlyd. Ved et opslag i en baglænsordbog (Holmboe 1978) finder man blandt andre ord som plaster, (tre)master, mester, gangster, register, minister, hylster, mønster, foster, kloster, tornyster, kryster. Nogle af disse er fælleskøn, andre intetkøn. Der er altså ikke et oplagt, entydigt mønster som peger på at ord der ender på ster, bøjes i intetkøn, og det er derfor ikke særlig sandsynligt at det er udtalen i andre ord der danner baggrund for et hamster. Den mulighed mine børn og flere debattører på nettet hælder til, er dog også at kæledyret marsvin er hovedinspirationskilden til et hamster. Bløde, nuttede kæledyr i en bestemt størrelse, som for det utrænede øje kan forveksles med hinanden (en kanin som jo er fælleskøn har muligvis for lange ører til at blive forvekslet med marsvin og hamster), kan altså opfattes som mere eller mindre det samme. Og hvis man opfatter de to dyr som mere eller mindre det samme, kan man jo lige så godt også lade de to dyr have samme køn, nemlig intetkøn. Det virker overbevisende at det især er betydningsfællesskabet med marsvin der har været den oprindelige inspirationskilde for nydannelsen et hamster, men det lydlige spiller nu alligevel en rolle i debatten om ordets køn, i hvert fald hos lidt ældre sprogbrugere end min 5-årige datter. Min kollega havde for eksempel over for sin 12-årige datter argumenteret for at hamster var fælleskøn med følgende begrundelse - det er jo ikke et hyl- Eva Skafte Jensen (f. 1966) er lektor i dansk sprog ved Roskilde Universitetscenter, medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab. ster. Og min 14-årige søn ville som sagt ikke bøje ordet i bestemt form med -t, for som han sagde - det lyder som noget man tager på ; mon ikke også det var en association til hylster? Lignende associationer har jeg i hvert fald mødt andre steder, blandt andet hos nogle 30-årige sprogforskere, der straks tænkte på ord som hylster, polster og plaster da jeg fortalte dem om et hamster. Det er tvivlsomt om de meget små børn som min yngste datter og hendes venner kender et ord som polster; hylster har de jo nok mødt og selvfølgelig også plaster, men måske gør det ikke så meget om de har mødt det eller ej. Hvis de har lært af deres ældre søskende og kammerater at det hedder et hamster, kan det for dem arvtagerne være ligegyldigt om formen vækker associationer til hylster og polster, for det hedder jo bare et hamster, og så er den ikke længere! Og som støtte til denne opfattelse vil jeg lade en debattør fra et diskussionsforum få det sidste ord: Det der lyder bedste er jo selvfølge lig et hamster. Det er dem som ikke helt har lært dansk endnu der kalder det for en hamster. Det rigtige ord er ET hamster. (bogstavret citat fra debat om hamsters køn på Zabbo.dk, 2/3-2010) 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

5 Litteratur Lars Brink (2010). Stof og køn. Mål & mæle 2010/1. pp Johs. Brøndum-Nielsen (1935). Gammeldansk Grammatik III. Substantivernes deklination. København: J. H. Schultz Forlag. Arthur Conan Doyle (1887). En studie i rødt. Dansk oversættelse af A study in scarlet. Erik Hansen (1998). Glæden ved grammatik. Mål & Mæle 1998/4. Genoptrykt i Jacobsen, Henrik Galberg & Henrik Jørgensen (red.): Glæden ved grammatik. Udvalgte artikler og afhandlinger. København: Hans Reitzel pp Henrik Holmboe (1978). Dansk retrograd-ordbog. København: Akademisk Forlag. Infomedia.dk Korpus.dk Ole Ravnholt (2005). Sødt er syndigt - genus som funktionel og produktiv kategori i dansk. I Teorien om alt og andre artikler om sprog og filosofi. Århus: Wessel og Huitfeldt. pp Renæssancesprog.dk Sjælens trøst ( Siæla trøst ) efter Uppsala C 529 og Stockholm A 109, udg. for Universitets-Jubilæets danske Samfund ved Niels Nielsen. København: J. H. Schultz Forlag Svensk-dansk ordbog (2010). Kjeld Kristensen m.fl. (red.). København: DSL & JP/Politiken. g Fup og fakta i debatten om domænetab Af Anna Kristina Hultgren Domænetab: sprogskifte eller fagterminologisk tab I Nyt fra Sprognævnet 2008/2 skelner Ole Ravnholt på frugtbar vis mellem to forskellige betydninger af det omdiskuterede fænomen domænetab. I dette indlæg bygger jeg videre på denne skelnen i et forsøg på at forstå hvad det egentlig er man frygter når man taler om domænetab. Samtidig beskriver jeg et igangværende forskningsprojekt på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) ved Københavns Universitet som har til formål at undersøge hvorvidt domænetab, hvad det så end er, er eller kommer til at blive en realitet. Forskningsprojektet er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Som Ole Ravnholt skriver, kan begrebet domænetab forstås på to måder. I nogle betydninger henvises der til at der inden for visse områder i samfundet er sket et skift fra primært at bruge dansk til også at bruge engelsk. Inden for universitetsområdet, som ofte nævnes i denne sammenhæng, bygger opfattelsen på optællinger af det stigende antal publikationer og kurser på engelsk på de dan- > ske universiteter. Her lægges der altså vægt på at man taler engelsk i stedet for dansk. Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 5

6 I andre betydninger synes vægten at lægges på det danske sprogs potentiale som fagsprog. Her forstås at det danske sprog mister evnen til at udtrykke sig fordi den fornødne fagterminologi ikke findes på dansk da den meste kommunikation inden for området foregår på engelsk. Som følge af den manglende fagterminologi kan man forvente at man låner de etablerede fagudtryk fra engelsk, mens man fortsat taler dansk. Her har vi altså at gøre med engelsk i dansk. Jeg vil i det følgende kalde den første forståelse for sprogskifte og den anden for fagterminologisk tab i et forsøg på at holde rede i hvad det er vi snakker om. En del af grunden til den rådende begrebsforvirring kan være at sprogskifte og fagterminologisk tab synes at opfattes som to forskellige stadier på et kontinuum, og at det ene stadie hen ad vejen kommer til at medføre det andet. Det sidste stadie på et sådant kontinuum er at dansk bliver forvist til visse mindre prestigefyldte samfundsområder, og at det i værste fald dør ud. Der synes dog ikke altid at råde enighed om hvad der i givet fald kommer først, dvs. om sprogskifte fører til fagterminologisk tab, eller om fagterminologisk tab fører til sprogskifte. I det første scenario fører dét at man taler engelsk, til at det danske sprog ikke udvikler den fornødne fagterminologi, og i det andet scenario fører dét at der mangler fagterminologi, til at man helt slår over i engelsk. Den første opfattelse ligger i denne vurdering: Hele 86 % af det samlede antal artikler er engelsksproget ved Forskningscenter Risø, lidt mindre grelt er det ved det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her kan man virkelig tale om at domænet videnskab inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er tabt, og aktiviteten på dansk er så lille at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud (Jarvad 2001:22). Den omvendte rækkefølge ser vi hos Haberland, Henriksen et al. som skriver: Vejen til et sprogskift kan starte med at [ ] ord og begreber som man tidligere ikke har haft brug for, kommer ind udelukkende på et fremmed sprog og ikke bliver oversat eller erstattet med hjemlige ord eller nydannelser (1991: ). Dette behøver ifølge Haberland, Henriksen et al. ikke nødvendigvis at føre til sprogskifte, fx kan det blot føre til at de fremmede ord med tiden integreres bøjnings- og udtalemæssigt i det danske sprog så man til sidst ikke genkender dem som værende fremmede. Men det kan også føre til sprogskifte, dvs. at man begynder at anvende ikke bare fremmede ord, men selve det fremmede sprog inden for et eller flere af sprogets funktionsområder (1991:116, se også Davidsen- Nielsen 2009). Uanset hvad der anses for at komme først, ligger der således i både sprogskifte og fagterminologisk tab en antagelse om at det ene kan føre til det andet. Når det kommer til stykket, er de ved første øjekast forskellige forståelser af begrebet domænetab altså ikke så forskellige igen. Man er blot uenige om 6 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

7 hvorvidt det er hønen eller ægget der kommer først. Det jeg starter med at undersøge i det forskningsprojekt jeg beskriver nærmere nedenfor, er et muligt fagterminologisk tab. Her kommer jeg ikke udenom også at forholde mig til låneord, forstået på den måde at man låner ord fra engelsk hvis man mangler fagterminologi på dansk. Den gængse holdning blandt danske sprogfolk har imidlertid været at man netop ikke anser låneord for nogen trussel mod det danske sprog (Haberland 2005, Davidsen-Nielsen 2009), ofte med henvisning til at man stadig taler dansk i Danmark på trods af kraftig leksikalsk påvirkning fra andre sprog igennem århundreder. Jeg mener imidlertid det er vigtigt at skelne mellem låneord som indgår i gængs sprogbrug (som fx cool, computer, windsufer ) og dem som opstår som følge af et eventuelt fagterminologisk tab inden for et mere afgrænset videnskabeligt område (se også Haberland, Henriksen et al. 1991). 1 Jeg giver nogle eksempler på sådanne låneord nedenfor. Det kan ikke udelukkes at den manglende skelnen mellem lån i gængs sprogbrug og lån inden for en afgrænset genre, som fx videnskab, har bidraget til en del af den rådende begrebsforvirring i domænetabsdebatten. Man har på den ene side antaget at låneord som følge af fagterminologisk tab kan føre til sprogskifte, men samtidigt har man temme- 1 Jeg afviger her fra de gængse definitioner af låneord ( ord som et sprog optager fra et andet sprog, men som i modsætning til et fremmedord ikke altid føles fremmedartet, Den Danske Ordbog) og fremmedord ( ord som er kommet ind i et sprog fra et andet, og som stadig føles fremmed med hensyn til stavning, bøjning, udtale eller de elementer der indgår i ordet, Den Danske Ordbog). lig hårdnakket insisteret på at låneord af den anden type ikke udgør nogen trussel. Dette paradoks kan have medført en vis tøven over for at præcisere begreberne. Efter dette indledende forsøg på at adskille begreberne sprogskifte (engelsk i stedet for dansk) og fagterminologisk tab (engelsk i dansk) vil jeg nu gå videre til at sige noget om hvad vi ved om henholdsvis det ene og det andet. Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke om domænetab? Vi ved allerede en del om sprogskifte, dvs. om de faktorer der udløser den henholdsvise brug af engelsk og dansk inden for det videnskabelige område. Pia Jarvad (2001) har vist at når man henvender sig til fagfæller i de prestigiøse tidsskrifter, er sproget engelsk, men at man publicerer på dansk når man henvender sig til et bredere publikum. Mia Madsen (2008) har vist at det samme gælder for talesproget, nemlig at det er tilhøreren der afgør sprogvalget. Valget mellem engelsk og dansk er altså overvejende målgruppebetinget. Hvad angår det fagterminologiske tab, ved vi langt mindre, og det er dette område jeg på CIP er i færd med at undersøge. Ved fagterminologisk tab forstår jeg at udviklingen inden for den primært engelskformidlede videnskab går så stærkt at danske ord hverken eksisterer eller kan nå at etablere sig. I Ragnhild Ljoslands (2008) utrykte ph.d.-afhandling om brugen af engelsk på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim finder hun hyppig brug af engelske ord hvor der mangler norske, for eksempel global warming potential og fertilizers. Der er derfor noget der tyder på at det lokale nordiske sprog > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 7

8 (i dette tilfælde norsk, men det kunne ligeså godt være dansk) i et vist omfang mangler ord til at beskrive nye begreber. Fænomenet har dog ikke været undersøgt på mere end anekdotisk plan, selvom det burde være forholdsvis nemt at gå til. Et første skridt i CIPs forskning er derfor at konstatere hvor stor en del af kommunikationen på dansk inden for det videnskabelige område der rent faktisk udgøres af engelske lån som er brugt som en erstatning for manglende dansk fagterminologi. Dette kan man så sammenholde med anden løbende tekst fra ikkevidenskabelige områder (Jarvad 1995). Hvor stor andelen af engelske lån reelt skal være for at man kan tale om at dansk er truet, afhænger imidlertid i højere grad af holdninger end af videnskabelige fakta. Sådanne holdninger varierer kraftigt både på institutions- og på individplan. Selvom der ikke er noget der tyder på at engelsk yder en stærkere påvirkning på norsk end på dansk, er det norske sprognævn generelt langt mere bekymret for optagelsen af engelske låneord end det danske (Jarvad 1995). På individplan kan man forestille sig at Davidsen-Nielsens insisteren på at ord som brætsejler, elastikspring og kys og kør-anlæg for windsurfer, bungee jumping og kiss and ride-anlæg [ikke er] latterlige (2009:30), ikke nødvendigvis står uimodsagt blandt andre af landets sprogbrugere. Desuden afhænger sådanne holdninger af hvor etablerede låneordene er og opfattes (de færreste ville nok i dag opfatte ord som smart og kiks som engelske), men dette vil jeg ikke gå videre ind på her. Det der synes at ligge i advarsler om domænetab (i betydningen fagterminologisk tab ), er imidlertid ikke et præcist tal, men et gradsspørgsmål, altså en formodning om at antallet af eksisterende danske fagtermer er så lavt (og dermed at antallet af engelske lån så højt) at man ligeså godt kan slå helt og holdent over i engelsk, altså det jeg har kaldt sprogskifte ovenfor. I så fald går man altså væk fra det at brugen af engelsk ikke (kun) er bestemt af målgruppen, men at den også skyldes at dansk mangler gloser inden for et specifikt videnskabeligt område, og at det er mere effektivt at kommunikere helt og holdent på engelsk. Det er en interessant tanke, som imidlertid forekommer mig langtfra sikker. Derfor består en anden del af den igangværende forskning i at undersøge hvorvidt valget mellem engelsk og dansk ikke kun er betinget af målgruppen, men om det også skyldes at dansk er eller begynder at blive dysfunktionelt som fagsprog. Her vil jeg undersøge faglige samtaler på dansk mellem forskere på Det Naturvidenskabelige Fakultet med henblik på at finde belæg for at der opstår kommunikationsproblemer hvis de talende bruger danske og ikke engelske fagtermer. Dette suppleres med interviews for at finde ud af i hvor høj grad de talende selv opfatter det som et problem at der ikke findes danske fagtermer. På nuværende stadie virker det mest nærliggende at antage at de talende primært bruger de etablerede engelske fagtermer når de taler med deres fagfæller på dansk. Og hvis nogen skulle bruge en ikke-etableret dansk fagterm, kunne man forestille sig at der forhandles ved hjælp af omskrivninger og gentagelser indtil der opnås gensidig forståelse. Ud fra denne betragtning kan man argumentere for at låneord ikke udgør nogen trussel, men det omvendte, nemlig en mulighed for at forskere fortsat kan tale dansk. Fagter- 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

9 minologisk tab er med andre ord ikke tegn på sprogligt forfald, men på det modsatte: sproglig vitalitet i og med at sproget er i stand til at tilpasse sig skiftende samfundsmæssige forhold sådan at sprogskifte undgås. Jeg har i det foregående forsøgt at udrede begrebet domænetab ved at bygge videre på Ole Ravnholts nyttige skelnen mellem de to forståelser som jeg her har kaldt sprogskifte og fagterminologisk tab. Desuden har jeg givet et bud på hvordan man kan undersøge fænomenet videre. Hvad der kommer ud af disse undersøgelser, forholder jeg mig åben over for. Litteratur Davidsen-Nielsen, N. (2009). Moders stemme, fars hammer. En debatbog om dansk sprogpolitik. København, Dansklærerforeningens forlag. Haberland, H. (2005). Domains and domain loss. The consequences of mobility. B. Preisler, A. Fabricius, H. Haberland, S. Kjærbeck and K. Risager. Roskilde, Roskilde University: Haberland, H., C. Henriksen, et al. (1991). Tak for mad! Om sprogæderi med dansk som livret. Det danske sprogs status år er dansk et truet sprog? J. N. Jørgensen. København, Danmarks Lærerhøjskole: Anna Kristina Hultgren (f. 1971) er postdoc ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet. Jarvad, P. (1995). Nye ord, hvorfor og hvordan. København, Gyldendal. Jarvad, P. (2001). Det danske sprogs status i 1990 erne med særligt henblik på domænetab. København, Dansk Sprognævn. Ljosland, R. (2008). Lingua franca, prestisjespråk og forestilt fellesskap: Om engelsk som akademisk språk i Norge. Et kasusstudium i bred kontekst. Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap. Trondheim, Noregs teknisk-naturvitskaplege universitet. Ph.d.-afhandling. Madsen, M. (2008). Der vil altid være brug for dansk - en undersøgelse af 11 naturvidenskabelige forskeres grunde til at vælge henholdsvis dansk og engelsk i deres arbejde. København, Københavnerstudier i tosprogethed, bind 48. Ravnholt, O. (2008). Domænetab, parrallelsproglighed og engelske lån. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/2, s g Madlavning for finere mænd Af Ole Ravnholt Det er en udbredt antagelse i sociolingvistikken at vi bruger sproget til meget andet end at meddele hinanden vores tanker og følelser, fx til at skabe og vise vores identitet og tilhørsforhold til bestemte grupper eller subkulturer i samfundet, lige som påklædning og gangart ikke kun tjener de umiddelbare praktiske formål at holde en behagelig kropstempe- > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 9

10 ratur og komme rundt i verden. Folk der, som vi på Sprognævnet, skriver resurse og ikke bruger startkommaer, skiller sig bl.a. derved ud fra det store flertal og viser sprogligt en særlig identitet. Også inden for gastronomien (som jo i øvrigt i sig selv tjener andre formål end at blive mæt) kan man finde talrige eksempler på at sproglige udtryk ikke alene vælges med det formål at kunne henvise effektivt og præcist til en bestemt fødevare, men også for at signalere at afsenderen har gastronomisk dannelse og fødevaren særlig høj kvalitet uden at sige det lige ud. Fx er det jo indlysende at australske Black Angus oksebeuffer er finere og smager bedre end tilsvarende bøffer ville have gjort. På fransk staves ordet ganske vist ikke sådan (men boeuf, eller, med sammenskrevet oe, bœuf), og det betyder ikke, som på dansk, flad bolle af hakket oksekød eller skive af oksekød. Sådan én hedder på fransk bifteck eller steak, evt. med tilføjelsen haché hvis den er en hakkebøf. De franske ord er lånt fra engelsk (beef)steak, og engelsk har igen lånt steak fra nordisk dengang store dele af England var under vikingeherredømme, og nordisk sprog og gastronomi havde prestige dér. På fransk bruges ordet bœuf kun om dyret ude på marken eller om dets kød som gastronomisk råvare, og ikke om de udskårne og tilberedte stykker. På trods af disse indvendinger signalerer forfranskningen af det danske ord nu alligevel ganske godt at der her ikke er tale om ordinære hakkebøffer, men om skiver af oksekød, og at den gastronomiske kvalitet er fransk, dvs. høj. Og selvfølgelig at restauratøren og hans kunder hører til det kulinarisk dannede lag. Hvis man googler ordet majonæse, så vil man opdage at det faktisk har en vis udbredelse ved siden af mayonnaise og mayonaise. Hvis man ser nærmere efter, så viser det sig dog at mange af de steder hvor ordet bruges i denne form, enten drejer sig om hvor tåbelig den fordanskede stavemåde er, eller og det er måske mere overraskende om hvor ulækkert majonæse er næse, men åbenbart ikke naise, associeres ofte med snot til forskel fra mayo(n)naise, som er rigtig godt. Og i en af Claus Meyers kogebøger (Året rundt i Meyers køkken, 1993) skriver han i en opregning af viderværdigheder i dansk madkultur: Majonæsesalaterne. (Mayonnaise er noget helt andet.) Selv nordiske Meyer brugte altså dengang den franske stavemåde til at signalere en gastronomisk kvalitet der er uopnåelig med dansk stavning. Han kunne dog stave ordet på korrekt dansk og fransk (med to n er), det er der forbløffende mange af majonæsehaderne på nettet der ikke kan. I dag kunne man måske have valgt at bruge den fordanskede stavemåde til at signalere nordisk terroir (karakteristisk smag pga. jordbundsforholdene på oprindelsesstedet): Mayonnaise laves af ubestemmelige internationale råvarer, majonæse derimod naturligvis af rapsolie og æg fra Bornholm det har jeg dog ikke set endnu, måske fordi rapsolien har lidt for gennemtrængende terroir til at egne sig til majonæsefremstilling. Men indtil videre er det altså den franske skrivemåde der signalerer kulinarisk og sproglig dannelse. Hvis man slår ordet caviar, som ifølge Retskrivningsordbogen ikke skrives sådan, op i Den Store Danske Encyklopædi, så bliver man henvist til kaviar, som skrives sådan ifølge Retskrivningsordbogen, og her står der følgende: 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

11 kaviar, renset og saltet fiskerogn. Ægte caviar, som er meget kostbar, fremstilles af rogn fra støre og staves med c, mens produkter fra andre fisk, fx laks, ørred eller stenbider, ifølge en EU-bestemmelse skal staves med k. (http://www.denstoredanske.dk/mad_og_ drikke/gastronomi/madretter_og_regionale_traditioner/kaviar) En spørger som jeg havde henvist til Fødevarestyrelsen fordi jeg ikke kunne finde ordet caviar på EU s liste over beskyttede oprindelsesbetegnelser eller på anden måde afgøre om der var noget om snakken, var så venlig at vende tilbage med Fødevarestyrelsens svar: Det er en skrøne. Det ville da også være mærkeligt om EU blandede sig i betegnelsen for et produkt der kun fremstilles uden for EU, nemlig i Rusland og Iran. Men skrønen begrunder jo så at betegnelsen for den fine rogn skrives på fransk, altså med c, mens den mere ordinære skrives med k. Også her signalerer fransk stavemåde altså kulinarisk finesse. Og endelig er der jo risalamande, tidligere (i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog 1955) skrevet ris à la mande, og endnu tidligere, fx i Meyers Fremmedordbog, 8. udgave, 1924, riz à la mande. I denne form, altså med fransk z, findes ordet (med tilhørende opskrift, der adskiller sig fra den moderne ved at der anvendes husblas) i A.M. Mangors Kogebog for smaa Huusholdninger, 19. udgave, 1875, men i 13. udgave, 1852, findes opskriften tilsyneladende ikke, og derfor heller ikke ordet. Kogebogen er sat med gotiske bogstaver, men overskriften Riz à la mande er med latinske bogstaver som indikation af at ordet er fransk. Men alt andet tyder på at det er dannet på dansk grund. Den franske udtale ville have Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. haft et d til sidst, det har den danske ikke. Og amande er singularis ( ris med mandel ), selv om der jo bruges mange mandler. Den franske betegnelse ville formentlig have været riz aux amandes, og på nettet kan man faktisk finde opskrifter på to forskellige retter der hedder sådan, begge tilsyneladende af mellemøstlig/ nordafrikansk oprindelse, men ingen af dem ligner risalamande. Den ene er en rissalat med mandler i, og den anden en cremeagtig dessert af ris der er kogt i et mandelafkog. Selve retten findes også i de andre nordiske lande, sammen med mandelgaven, men under andre navne: no. riskrem, sv. ris à la Malta muligvis en forvanskning af det danske ord. Men ordet risalamande, ris à la mande, riz à la mande er tilsyneladende opstået på dansk grund. Det franske cuisine ER altså det bedste, også når retten ikke indgår i det. Men sådan behøver det nu ikke at være. I dag kan man også finde eksempler på at danske ord vinder udbredelse som tegn på gastronomisk kvalitet, måske i kølvandet på bestræbelsen efter at udvikle et selvstændigt nordisk køkken. Før 1995 var poulard ca. fem gange så hyppigt i pressen som unghane, efter 1995 er det omvendt (Infomedia, pressens artikeldatabase på nettet). g Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 11

12 Spørgsmål og svar Rollemodel S p ø r g s m å l : Jeg erfarer at ordet rollemodel er blevet optaget i det danske sprog. Jeg er aldeles uforstående over for dette! Er der ikke blot tale om en (rædselsfuld!) fordanskning af det engelske ord for et forbillede, nemlig role model? S v a r : Ifølge er ordet rollemodel første gang registreret i en dansk kilde i Ordet kommer ganske rigtigt af det engelske role model, der ifølge Third Barnhart Dictionary of New English (1990) er fra Sprognævnet afgør ikke hvilke ord der skal optages i det danske sprog. Det gør sprogbrugerne. Men Dansk Sprognævn fastlægger den officielle retskrivning, og ordet rollemodel kom med i Retskrivningsordbogen i Den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen indeholder i alt ca ord (i det danske sprog som sådan er der selvfølgelig mange flere). Dette ordstof dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse, jf. vejledningen i Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 15. Når ordet rollemodel er at finde i ordbogen, skyldes det altså at det, hvad enten man kan lide det eller ej, er kommet til at tilhøre rigssprogets almindelige ordforråd. Ordet forbillede står der også, og dette ord er oprindelig et lån fra tysk Vorbild. JNJ Det seneste skrig S p ø r g s m å l : I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig? S v a r : Jo, det skal det. Der er tale om en stående vending der normalt har denne form. Ordbog over det danske Sprog, som beskriver sproget fra 1700 til 1950, skriver at udtrykket skrig kan have betydningen hvad der er (udraabt (udskreget) som) det nyeste (sidste), mest moderne af en vis (mode)art, det allersidste, nyeste efter modens krav, at det kommer af fransk le dernier cri, og at det i denne betydning optræder i den faste forbindelse det sidste skrig, som jo er en ordret oversæt- 12 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

13 telse af det franske udtryk. Den Danske Ordbog, som beskriver det aktuelle sprog, er mere kortfattet, men også her optræder skrig i denne betydning kun som sidste skrig, ikke seneste. Men hvorfor så seneste i tv-programmet? Man kan gætte på at det skyldes at skribenten er opmærksom på at der sandsynligvis kommer et nyt skrig til foråret, for der er nogle der mener at sidste betyder absolut sidste, og at seneste derfor altid skal anvendes hvis det kan forventes at der kommer flere. Eller med andre ord: Når der er to ord, så har de ikke overlappende betydninger. Men det er forkert. De to ord ligner hinanden ved at de begge bruges til at udpege et bestemt begivenhed i en rækkefølge, men er forskellige derved at sidste kan betyde både seneste, sidste indtil nu og absolut sidste, mens seneste ikke kan betyde absolut sidste, kun sidste indtil nu. Med et sprogvidenskabeligt udtryk kunne man sige at sidste er umarkeret for forskellen mellem de to betydninger, mens seneste er markeret og altså kun bruges i den ene betydning. Sidste udelukker med andre ord ikke en forventning om at der kan komme flere af de relevante begivenheder, fx nye moder, men det udtrykker den heller ikke. Og sidste kan bruges om fremtidige tilfælde, fx ville man kunne sige at det sidste bind af en bogserie eller et flerbindsværk skal udkomme engang i fremtiden. Seneste udtrykker derimod en forventning om at det sidste skrig ikke vil vise sig at være det absolut sidste, og det bruges i rækkefølgesammenhæng kun om fortidige begivenheder. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på forskellen, men udtrykket det seneste skrig virker lidt komisk, måske fordi det er hyperpernittengryn. Der kommer selvfølgelig en ny mode til foråret, men det sidste skrig er jo bare det sidste indtil videre, ikke modens dødsskrig. OR Støttespiller S p ø r g s m å l : Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så optræde i en dansk oversættelse? S v a r : Ordet støttespiller er lånt fra norsk, og det er ret usædvanligt. I Nye Ord i Dansk 1955 til i dag (www.nyeordidansk.dk) er der registreret op mod hundrede gange så mange engelske lån som norske. Det kan delvis skyldes at norske ord ikke nødvendigvis opleves som fremmede, og at man derfor let overser dem. Og det kan spille en rolle at samfundsudviklingen i Norge og Danmark på mange måder er parallelle, sådan at nye fænomener dukker op nogenlunde samtidig, og derfor bliver navngivet nogenlunde samtidig. Det kan gøre det svært at se om der er en påvirkning, og hvilken vej den måtte gå. Ordet findes ganske rigtigt ikke i danske ordbøger, men det findes i danske aviser og i norske ordbøger. Ifølge Bokmålsordboka (http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek. > Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 13

14 html) kan det betyde erfaren, dyktig spiller eller erfaren, ledende person. Det er ikke særlig hyppigt på dansk, men langt hyppigere i de sidste ti år end tidligere. En søgning på ordets forskellige former på pressens artikeldatabase på nettet, Infomedia, giver i alt 573 fund, hvoraf nogle dog kan være gengangere. De fleste drejer sig om sportsgrene som fodbold, håndbold og ishockey, men det findes også i overført betydning, samarbejdspartner. Det tidligste fund er fra 1991, og det drejer sig om fodbold: ældre støttespillere som John Faxe, Bjarne Jensen, Henrik Jensen m.fl. (B.T., ). Det første fund med den overførte betydning er fra 1993, hvor den daværende norske konservative leder, Kaci Kullmann Five, karakteriserede den afgåede danske statsminister, Poul Schlüter, som en god støttespiller for Norge (Ritzaus Bureau, ). Sådan ville en dansk politiker næppe have udtrykt det, i hvert fald ikke den gang, men ordet er umiddelbart forståeligt, og derfor kan det uden videre, og uden at vække større opsigt, anvendes i en dansk tekst. Senere er der også eksempler på at indfødte danskere har brugt ordet i den overførte betydning. Så ordet findes på dansk, ikke kun på norsk. Også på norsk er det forholdsvis nyt, men ældre end på dansk. Ifølge Nyord i Norsk , Universitetsforlaget 1982, optrådte det på norsk første gang i 1954 i den bogstavelige betydning, mens det tidligste eksempel med den overførte betydning er fra OR GPS eller gps? S p ø r g s m å l : Skrives forkortelserne gps og lcd(-skærm, -display) med store eller små bogstaver? S v a r : Det kommer lidt an på hvordan de bruges, men som regel skrives de med små bogstaver. GPS er oprindelig en forkortelse af Global Positioning System, som er navnet på et satellitbaseret navigationssystem. Når det bruges på denne måde, altså som egennavn, skrives det med store bogstaver. Men i den almindelige sprogbrug bruges gps om et apparat, en gps, der sidder i bilen eller båden, og som modtager signaler fra systemet og beregner positioner og ruter. I denne anvendelse er det ikke et egennavn, og det har endda i nogen grad mistet karakteren af forkortelse (ligesom sms, der oprindelig er en forkortelse af Short Message System, men som uden for fagkredse kun bruges om de meddelelser der bliver sendt med systemet). LCD (med store bogstaver) er den oprindelige, engelske forkortelse af Liquid Crystal Display (på dansk flydende krystal-skærm, med bindestreg fordi det er gruppesammensætning, se 57.7 i retskrivningsreglerne, hvor ordforbindelsen bruges som eksempel). Liquid Crystal Display er ikke et egennavn, men en beskrivende betegnelse for en særlig type af skærm eller display, der på dansk ofte kaldes lcd-skærm, lcd-display, selv om det 14 Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts

15 engelske ord for skærm, display indgår i forkortelsens grundlag. Tilføjelsen -skærm, -display i de danske betegnelser er strengt taget overflødig hvis man er i stand til at udlæse det uforkortede udtryk af forkortelsen, men da de som regel tages med, foretager vi sandsynligvis ikke denne udlæsning. Udtrykket lcd har derfor, ligesom gps, i nogen grad mistet sin karakter af forkortelse, og i hvert fald sin gennemskuelighed. Ifølge 14.3 i retskrivningsreglerne skrives initialforkortelser der er appellativer, altså som ikke er egennavne, som hovedregel med store bogstaver, fx ATP, BNP, FM, HA, HD, ISBN, MF, OL. Men gps og lcd hører til undtagelserne. Almindeligere forkortelser af denne type skrives nemlig med små bogstaver: aids, bh, cd, cd-rom, dvd, hf, hiv, it, tv, wc. Grunden til at gps og lcd(-skærm, -display) ikke står i Retskrivnings ordbogen, 3. udgave, er at den er udgivet i 2001, før ordene blev almindelige. De kommer formentlig begge med i den kommende udgave, med små bogstaver. OR Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2011/1 marts 15

16 Nyt fra 2011/1 marts id.nr: Et hamster 1 Fup og fakta i debatten om domænetab 5 Madlavning for finere mænd 9 s p ø r g s m å l o g s v a r Rollemodel 12 Det seneste skrig 12 Støttespiller 13 GPS eller gps? 14 Næste nummer udkommer i juni 2011 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

The Open University s repository of research publications and other research outputs

The Open University s repository of research publications and other research outputs Open Research Online The Open University s repository of research publications and other research outputs Fup og fakta i debatten om domænetab [Truisms and fallacies in the debate about domain loss] Journal

Læs mere

The Open University s repository of research publications and other research outputs

The Open University s repository of research publications and other research outputs Open Research Online The Open University s repository of research publications and other research outputs Fup og fakta i debatten om domænetab [Truisms and fallacies in the debate about domain loss] Journal

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Om du i betydningen man

Om du i betydningen man 2008/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere