BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1 - ff, 1 11: 'J

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 7. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND OG BORNHOLMS MUSEUM

4 Alan Hjorth Rasmussen Østersøen gav... Træk af Bornholms og Christiansøs fiskerihistorie ISBN ISSN Udgivet 1993 af Bornholms historiske Samfund og Bornholms Museum DK-3700 Rønne. Alan Hjorth Rasmussen og Bornholms Museum. Forsiden: Foto, Erik Pedersen, Rønne, august Layout: Ann Vibeke Knudsen. Fotos: Bornholms Museums arkiv, hvor intet andet er nævnt. Tegninger: Lone Schiøts Nielsen. Udgivet med støtte af Statens Museumsnævns Rådighedssum, Bornfish Finans NS og Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Eftertryk kun med kildeangivelse. Produktion: Bornholms Tidende. Forsiden: Parti fra Rønne Sydhavn, august 1969.

5 FORORD I 1988 udgav Bornholms historiske samfund i samarbejde med Bornholms Museum bindet om det bornholmske landbrug gennem tiderne. Det har længe været et stort ønske at kunne udgive et tilsvarende bind om det bornholmskefiskeri. Med denne bog indfries ønsket. Fiskeriets nuværende krise og de mange forslag til løsning af den gør det naturligt at se tilbage for om muligt at finde tilsvarende situationer og eventuelt at søge inspiration i tidligere generationers overvindelse af kriser. Redaktionen er meget glad over, at det er lykkedes atfå en så kompetentfiskerihistoriker som Alan Hjorth Rasmussen til at samle materialet om det bornholmske fiskeri og udgive resultaterne af egne og andres undersøgelser for interesserede på Bornholm. Alan Hjorth Rasmussen har gennem sit tidligere virke som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Nordsømuseet i Hirtshals og nu som leder aj Fjordmuseet i Jyllinge demonstreret en evne til tilbundsgående undersøgelser, som nu kommer den bornholmske fiskerihistorie til gode. Alan Hjorth Rasmussen har valgt at opdele beskrivelsen i emner i stedetjur at gå krunulugiskfrem. Ilerved opnås et langt klarere overblik over de forskellige sider af bornholmskfiskeri gennem de sidste 100 år. Mange af emnerne er behandlet ud fra det synspunkt, at det ikke kun drejer sig om teknik og økonomi. Gennem mange gode eksempler viser han, at også den menneskelige dimension sætter sit præg på udviklingen og i nogle tilfælde begrænser den. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til bogen med oplysninger, råd og vejledning. Og vi vil naturligvis gerne takke Statens Museumsnævn, der har muliggjort indsamlingsarbejdet ved en ekstrabevilling. Bornholms Amts støtte til både Bornholms Museum og Bornholms historiske Samfund muliggør hermed også denne udgivelse. Bogen udkommer både som 7. bind i III. række i Bornholmske Samlinger og som en selvstændig bog. Vi vil også gerne takke Bornfish Finans AIS og Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, som med deres tilskud har gjort det muligt, at der kunne komme farvebilleder i bogen. Per Thule Hansen Bornholms historiske Samfund Henrik Vensild Bornholms Museum

6 Bornholms Fiskeri Forord 5 Indledning 7 1. Fiskerstanden Det traditionelle fiskeri Statsbeskyttelse og sammenhold Silden, laksen og rødspætterne Langt fra hjemmet Fartøj og havn Kvotering, torsk og krise Natur og menneske Fangstbehandling og produktudvikling Afsætning og salgsforeninger 169 K'ildehenvisnfriger 188

7 Indledning At skrive en fyldestgørende bornholmskfiskerihistorie ville kræve mange bind. De hidtidige jubilæumspublikationer fra Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening samt fra Bornholms og Christiansøs Forsikringsforening af Fiskefartøjer overflødiggøres derfor på ingen måde af nærværende arbejde. Velkendte landsdækkende emner, der ikke adskiller det bornholmske fiskeri fra fiskeriet i andre dele af landet, er ikke medtaget i bogen. Jeg har derimod i en række tilfælde valgt at lægge vægten på emner, der ikke uddybes i de hidtidige publikationer. Jeg har således vægtet forhold, der bunder i den menneskelige dimension, højere end en detaljeret udpensling af f eks. den teknologiske udvikling. Organisationshistorien udviser i Fiskeriforeningens første årtier mange eksempler på den menneskelige faktors betydning for det bornholmske fiskeris udvikling. I mit arbejde har jeg bl.a. benyttet Indenrigsministeriets arkiver, der i en række tilfælde indeholder forklaringen på den negative holdning, som ministeriet igennem årtier viste over for ansøgninger fra Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Ministeriets embedsmænd behøvede ikke at begrunde deres svar, og der var ingen offentlighed i forvaltningen. Notater og udtalelser, indhentet i forbindelse med ministeriets sagsbehandling, benyttes således, stort set for første gang, til skildringen af den bornholmske fiskerihistorie. Jeg har lagt vægt på at underbygge og levendegøre teksten ved udstrakt brug af citater fra samtiden. Kilderne hertilfremgår af kildehenvisningerne. Citaterne er gengivet i normaliseret retskrivning. Udover det nævnte arkivmateriale på Rigsarkivet bygger bogen på Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings arkiv på Centralbiblioteket i Rønne samt på et meget stort interviewmateriale, som V Hellesen og P. Fischer Jørgensen optog på bånd hos ældre bornholmske fiskere, hovedsagelig i perioden , og som i afskrift består af mere end 450 tætskrevne sider. Herudover er benyttet interviews med bornhobnske fiskere, som Poul Høst Moustgaard foretog i 1985 på bevilling fra Statens Museumsnævn samt supplerende interviews med bornholmske fiskere og erhvervs- og organ isationsfolk, som jeg foretog i for midler stillet til rådighed af Statens Museumsnævn. Nærværende publikation er et resultat af bevillingen til det grundlæggende undersøgelsesarbejde. Illustrationsmaterialet består bl.a. af udvalgte tegninger fra laksefiskeriet udført af P. Fischer Jørgensen og af vignettegninger udført af Lone Schiøts Nielsen. Herudover er der bl.a. benyttet materiale fra Bornholms Museums righoldige billedarkiv. Hvor fotografens navn er kendt, gengives det sammen med fotografiet. Tak især til Bornholms Museum, Bornholmske Samlinger og Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening samt til de mange enkeltpersoner på Bornholm og i Hundested, som beredvilligt har bistået mig med oplysninger og praktisk hjælp. Alan Hjorth Rasmussen

8 Hjælpsomhed og menneskeligt fællesskab var en nødvendighed i de gamle fiskersamfund. Slæbestedet i Gudhjem omkring Foto: H. A. Holm.

9 1. FISKERSTANDEN Et selvstændigt fiskerierhverv har eksisteret på Bornholm igennem århundreder, hvorimod det mange andre steder i Danmarkførst kom til i sidste halvdel af 1800-årene. Nok var der enkelte fiskere, der havde en lille jordlod, men den var dog normalt af en så tarvelig standard, at det på ingen måde gjorde dem til bønder. Endnu midt i 1800-årene praktiseredes der mange steder på Bornholm et bytteforhold imellemfiskere og bønder, hvorigennem havets og markens produkter skiftede ejer. Hvad der var sparet, var tjent. Et stort laksefiskeri i 'erne skabte god rekruttering til fiskeriet. Med de dårlige konjunkturer for søfarten i slutningen af 1880'ernefandt yderligere en stor del søfolk vej til det bornholmske fiskeri. Effektiviseringen startede med dæksbåde, fortsatte i motorisering og nye effektive redskaber, fartøjer og materialer. Den manglende takt imellem på den ene side fiskeriets effektivisering - og de munde det skulle mætte - og på den anden side rekrutteringen til fiskebestandene, skabte igennem årene samfundskriser, som det kunne være vanskeligt at se sig ud af Byttehandel For omkring 150 år siden var det bornholmske fiskeri næsten udelukkende baseret på at skaffe supplerende fødemidler til det naturlige marked, d. v.s. den nærmest boende befolkning. Sild er godt, og var det også dengang. Man levede ikke af saltet flæsk alene, men ernærede sig fra gammel tid også af saltsild (spegesild), som den bornholmske husmoder nedsaltede og behandlede. Bønderne kom med deres specialprodukter, kom, honning og frugt, som de byttede for fisk. 2 fjerdinger (fjerdingkar) spegesild for 1 tønde rug var således den almindelige takst i Gudhjem i 1840'me. Hver fisker havde i reglen "sine bønder", som han forsynede med saltet torsk og spegesild. Først i slutningen af 1860'eme begyndte man at gå bort fra byttehandel og naturalieøkonomi. Mange fiskere hjalp deres bønder i høsten, når sildefiskeriet, vragningen, var overstået 1 ). Fiskerne nærede fra gammel tid en indgroet respekt for bønderne og lod sig f.eks. gerne udkommandere til sne:rydning på landevejene, så bønderne og deres mælkekuske ku1me kumme afsted 2 ). Den fattige fisker Det bornholmske fiskeri gennemløb fra midten af 1800-årene en voldsom ekspansion. Fangsterne øgedes, men der blev også flere og flere munde at mætte inden for fiskerstanden. Fiskeriet var sædvanligvis ikke noget lønsomt erhverv, men kunne dog i reglen give til familiens udkomme. "Den fattige fisker" var både et begreb og en talemåde hos den bornholmske landbefolkning 3 ). Til tider var fiskeriet så ringe, at fiskerne måtte søge anden beskæftigelse for at overleve. Formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, J. H. Stub, skrev f.eks. i 1902: "Flere af vore fiskere har måttet give dem til at slå skærver til at lægge på landevejene for at fri dem for fattigvæsenet'' 4 ). For en fiskerdreng var der i ældre tid ikke mange andre fremtidsmuligheder og -drømme end fiskeriet og søfarten. Allerførst skulle drengen ud med fars båd, så 9

10 han kunne få det nødvendige onde, søsygen, overstået. Jakobine Jensen fortæller: "Det var ofte efter en sådan tøm, at mors tanke om, at de mistede lysten til havet, steg. Men der tog hun fejl. Omkvædet var stadig det samme: "Når jeg bliver stor, skal jeg med far i vrag!" Når sommerferien var inde, lød den stadige plagen til far: "Må jeg komme med i vrag i nat?" Det var jo så rask at kunne prale med at have været rigtigt ude på havet" 5 ). Fiskerbønder, der satte ørredgarn ud for åmundingeme eller fiskede ørred i åerne, traf man også på Bornholm, men normalt var det et entydigt begreb at være fisker. Enkelte søgte at kombinere erhvervet med et håndværk, som de kunne drive som bierhverv i ledige stunder fra fiskeriet. Andre blev søfolk. Det var almindeligt flere steder, at drengene tog hyre og sejlede til søs, når de var blevet konfirmeret for senere i livet at vende tilbage som fiskere. Tiigang fra søfarten Bornholm fik en stor tilgang af unge fiskere i laksefiskeriets opgangstider i 1860'eme. I perioden voksede det statistisk opgivne antal heltidsfiskere fra 428 til 614, og skal man tro statistikken, firdobledes antallet. Størstedelen af tilgangen fandt sted i 1870'eme. I slutningen af 1880'eme kom endnu et tilskud udefra, denne gang dog mere af nød end af lyst. Det var søfolk, der på grund af afmatningen i søfarten måtte se sig om efter anden beskæftigelse. I 1886 skrives det klart: "Da søfarten er meget tilbage i øjeblikket, begrundet på de dårlige fragter, kan man ikke andet end tilråde de unge mennesker (som skal søge deres erhverv på søen) til at tage fat på fiskeriet, som jo i modsætning til søfarten går frem fra år til år" 6 ). I 1894 fortælles det om forholdet imellem søfarten og fiskeriet: "I tidligere tider, medens skibsfarten florerede, var det "til 10 søs'', de unge kystboere fra øen - folk lidt længere inde fra landet for resten også - helst ville. Fiskeriet stod kun i anden række, og en stor mængde af dem, der slog sig på fiskeri, havde først sejlet til søs, var "tilslidte" og undertiden halvt opslidte" 7 ). De kastede sig 100% over fiskeriet eller brugte det som retræteerhverv. Året efter klagede man ligefrem over, at det var umuligt at komme af med fangsten i de varme sommermåneder, efter at stadig flere søfolk var gået over til at blive fiskere 8 ). Normalt var det de svenske fiskere, der fik skylden for at overfylde markedet, jævnfør kapitel 3. Havets føde og jordens Uden for byerne kunne man træffe fiskere med små jordlodder, så de herigennem havde mulighed for at supplere havets føde med markens. I en erklæring til brug for en ansøgning fra Sømark-fiskeren Peder Mikael Mortensen forklarer ejeren af Grubbegård i Pedersker i 1879 om fiskerens "landbrug": "Fiskerne på Sømarken er ikke allesammen udelukkende henviste til søen som ernæringskilde, idet flere af dem har jordlodder, der føder en ko og et par får, foruden at de giver et lidet årligt bidrag af rug til brød og i gode år lidt kartofler, men når denne andrager, i følge ansøgningen, har en lille simpel jordlod, da er dette så bogstaveligt tilfældet, at det bidrag, den afgiver til underhold, når omkostningerne ved avl og udsæd fradrages, er ganske lidt, ja i dårlige år kan afgrøden ikke engang betale omkostningerne, der er anvendte på den. Han er derfor henvist til søen om føde og klæder for sig og sine... " 9 ). Formue og gæld Alle midler, der kunne frigøres, udover, hvad der var nødvendigt til tag over hovedet og personlige fornødenheder, satte fiskerne i fartøjer, redskaber og andre driftsmidler. I forbindelse med en ansøgning om støtte til størfiskeri hører vi i 1900 gennem herredsfogeden om f.eks. to unge,

11 Til ære for fotografen. Opstilling af Gudhjem-fiskere. Stående fra venstre: Hans Peter Holm, Johan Koch, toldkontrollør J.H.Stub, Martin Tranberg, Jens Jensen, Andreas Birch, ubekendt, Hans Peter Hågensen, Peter Espersen, Jørgen Nielsen, ubekendt, Anders Koch, Chr. Schou-Sydvest, ubekendt, Peder Tranberg. Siddende fra venstre: Chr. Klemed Nielsen, Julius Jensen, Hans Lind, Peter Lind, Niels Tranberg, Mathias Dich, Martin Lind. gifte Haslefiskeres økonomiske forhold: Janus A. Nielsen var i skattelisten ansat til en årlig indtægt på 550 kr., havde et hus til en værdi af kr. samt en gæld på kr. Niels A. Nielsen var ansat til samme indtægt, huset var kr. værd, gælden var på kr. Herudover ejede de to brødre tilsammen en laksebåd til kr., 1 sildebåd til 200 kr. samt fiskeredskaber for kr. Gælden herpå var 500 kr. 10 ). Fiskernes årsindtjening var mere end de 550 kr., der anførtes i skattelisterne uden individuel hensyntagen. Årslønnen varierede naturligvis meget. Fra et gennemsnitsår foreligger en pålidelig regnskabsopgørelse for Svanekefiskeren Jens Holm: Laksefiskeri: 68 fiskedage, ialt 205 laks - til Jens Holm 982,20 kr. Sildevragning: 49 fiskedage, ialt 559 3/4 ol på Jens Holms garn afregnet til 330,13 kr. Efterårsfiskeriet efter sild: Jens Holms part afregnedes til 111,40 kr. Samlet indbragte sæsonen Jens Holm 1423,73 kr. 11 ). Mangel på kapital De bornholmske fiskeres generelt største problem i 1800-årene var den manglende adgang til kapital. Siden 1887 havde de kunnet få kommunegaranterede lån til anskaffelse af fartøjer, men de bornholmske kommuner var i almindelighed tilbageholdende med at garantere lånene. Hertil kom, at de rentebærende statslån i følge ministeriets cirkulære skulle bruges "som hjælp til anskaffelse af fartøjer og redskaber, navnlig tjenlige til havfiskeri". I det mi- 11

12 nisterielle sprogbrug var "havfiskeri" synonymt med Nordsøfiskeri. Med lov af om fiskerilån kom der nye bestemmelser. Ordet "havfiskeri" udgik og blev erstattet med "saltvandsfiskeri". Fartøjer, der kunne opnå lån, skulle have en værdi på mindst kr. Endelig afsattes der midler af statslånefonden til udlån til lokale låneforeninger, stiftet til formålet, eller til kommuner til videre udlån til fiskerne. Medlemmer af låneforeningerne kunne fra starten låne op til kr. I 1917 blev beløbet forhøjet til kr. Hovedmanden bag forslaget om låneloven i 1904 var folketingsmand M.P. Blem, valgt i Rønnekredsen 12 ). Bornholms Låneforening for Fiskeri blev oprettet i 1906, senere kom der også en låneforening på vestlandet. Låneforeningerne fik stor betydning ved bl.a. at muliggøre en motorisering af den bornholmske fiskerflåde i dette århundredes første årti. I 1912 havde Bornholms Låneforening for Fiskere udestående lån i både og motorer for kr., i redskaber for kr. og i røgerier for 950 kr. 13 ). Torskefiskeri med "væv" og 'jiskesnor" var ofte et retrætefiskeri for de ældre. Hullehavn ved Svaneke Fremskridtets pris Som årene gik, blev der som nævnt stadig flere munde at mætte i fiskeriet. Blandt andet derfor var den teknologiske ekspansion en nødvendighed. Den startede med dæksbåden og fulgtes op med motoriseringen i århundredets første årti. Den, der ikke fulgte med, sakkede agterud. Den fisk, den ene skånede, fangede konkurrenten bare. Fredning eller målsbeskyttelse var et næsten ukendt begreb, selvom fiskeriloven i 1888 gjorde sit for at skabe ordnede forhold på fiskeriområdet. Teknikken og det specielle konkurrenceforhold, der opstod, ved at ingen havde ejendomsret til de ressourcer, der efterstræbtes, havde sin pris. Om fremskridtet på motoriseringens område i 1910, som skildredes fra Hasle, Teglkås og Helligpeder, konkluderer "Gammel Fisker": "Det er et fremskridt, tiden fordrer på fiskeriets område"! 14 ) Eller som Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings formand udtrykte det ved Fiskeriforeningens 25-års jubilæum i 1908: "Næppe nogen landsdels fiskere her i lan det har i forhold anvendt så store summer på at forbedre både og redskaber, som Bornholms fiskere. Udviklingen begyndte at tage fart i 1870 og er vedblevet indtil denne dag. Derfor har fiskerne, om man så tør sige, også været med til at tømme Østersøen for laks og torsk" 15 ). 110 år efter Fiskeriforeningens dannelse kunne man bruge næsten samme ord som ved 25-års jubilæet for at skildre problematikkens baggrund: En ny form for teknologisk ekspansion, nemlig med hensyn til motorkraft, fiskemetoder og redskaber (nylon m.v.), satte sit præg på udviklingen op igennem 1900-årene, men væsensforskellig fra tidligere var den dog ikke: For få ressourcer til for mange fiskere med for god en teknologi. Naturens og samfundets ekspansion forløber sjældent parallelt.

13 2. DET TRADITIONELLE FISKERI De bornholmskefiskere har til lakse-, ørred- og ålefiskeri brugt redskaber og metoder, der afveg betydeligt fra det øvrige land, men som til gengæld er fyldigt beskrevet. Bornholms Museum rummer således flere hundrede sider yderst detaljerede beskrivelser af det ældre lakse- og sildefiskeri, som V. Hellesen og P. Fischer Jørgensen udspurgte en række ældre bornholmske fiskere om i perioden P. Fischer Jørgensen har endvidere fremstillet en række meget detaljerede tegninger fra laksefiskeriet, hvoraf flere er brugt som illustrationer i bogen. Der er endvidere benyttet uddrag af Hellesens og Fischer Jørgensens optegnelse, dog slet ikke i den detaljerigdom, hvori de foreligger. Efterfølgende skildring af det traditionelle fiskeri er således blot en oversigt. Sommertid - sildetid Sommermånederne juni, juli og august var sildetid. Sildefiskeriet gik normalt i gang, når silden var tilstrækkelig fed og tjenlig til røgning. Af og til begyndte sildefiskeriet allerede i maj. Sommerfiskeriet foregik ved "vragning", idet bådene drev for strømmen med sildegarnene efter sig i den rette dybde, d.v.s. med en vandtemperatur på omkring 13 grader Celsius. I modsætning til "sildenæringerne" i Øresund brugtes der hankegarn eller "manser" ved Bornholm, idet der var indskudt et mellemled, hankerne, imellem "flodtovet" øverst og selve garnet et stykke nede i vandet. Skulle gamet sænkes yderligere for at Binding af fiskegarn var i mange tilfælde overladt til den ældste generation. Årsdale. Foto: V. Myhre. nå ned til den rette vandtemperatur, kunne der bindes yderligere tavstropper over flodtavet, som blev holdt oppe af vagere af træ. I det følgende gengives en skildring af sildefiskeriet fra Gudhjem i august 1928, da sildefiskeriet, trods motoriseringen, stort set endnu blev drevet efter de gamle principper: "Vi sejler fra havnen, således at vi kan være på fiskepladsen ved 7-8 tiden om aftenen. Er der vind, drives garnene ud, ellers bakkes de ud for motoren. Garnene skal være ude til lidt efter solnedgang. Køltrossen slås derefter i, og vagten sættes. Der er 3-4 mand ombord i en vragebåd. Den mand, der har det yderste garn - hyregarnet - får vagten, som skifter fra nat til nat. Den første nat har yngste mand vagt (hyre), derefter næstyngste o.s.v. Vagtmanden haler af og til frem på kølgamet og ser efter, om der er sild. Er dette tilfældet, purres der ud, og indhalingen begynder. Er der ikke ret meget, lader man dog "stå til" til klokken 12-1, kaffen varmes, og snart efter begynder indhalingen. Der sættes to kurve over skruen, således at den ikke fisker busset (busmen). I forsommertiden flyder garnene, og motoren kan benyttes til at gå frem med under 13

14 bejde tager ca h time, og derefter sættes kursen hjemefter. Er der god fangst, bliver der ikke sparet på petroleum, det er om at komme hjem hurtigt og få silden pillet af, inden de bliver for bløde... " 16 ). Om forholdene og problemerne i vragtiden i ro- og sejlbådenes tid fortæller en Hasle-fisker følgende i 1903: "Intet år har sildefiskningen i vragtiden givet et så ringe udbytte som i år... Røgerierne har for det meste fået al silden til røgning, og landbefolkningen har derfor så godt som endnu ingen sild fået til saltning. De klager over den høje pris, øre pr. ol, og mener, at øre er nok for den sild, som skal saltes til hjemmebrug og i husholdningen. Vragbådene sejler på sildefiskeri omkring århundredskiftet. indhalingen. Det letter meget på arbejdet, særlig nu, der benyttes store både til vragningen. Senere, når vandet bliver varmere, går silden dybere, og garnene sænkes. For at bestemme, hvor dybt de skal sænkes, benytteo en grudefl{l[)ke... Temperaturen måles med et termometer. Det sker ofte, at flasken må sænkes ned mange gange, inden man finder det rigtige sted, og det er nødvendigt, da silden søger sin næring på ovennævnte temperatur. Vandet kan ved mange lejligheder skifte temperatur for hver alen, flasken sænkes ned. Ved den tid af sommeren, hvor garnene sænkes til en dybde af 3 favne og derunder, benyttes der for de fleste bådes vedkommende tynde trosser, som gøres fast til rebet med stjerter til indhaling. Dette ar- 14 Vejret har hele vragtiden været sjældent fint, varmt og stille, og det har bidraget til, at mangen fisker har fået en med sved gennemblødt trøje, fordi han har måttet ro de 3 4 mil frem og tilbage og så godt som slet ikke hverken sovet eller hvilet nat eller dag. De sidste nætter stod luften fuld af tordenbyger, som satte strøm og vandet i en sådan bevægelse, at det var helt umuligt at få garnene til at stå til fiskning. Strømmen skærer garnene således ind imellem hverandre, at de ofte bliver sønderflængede og ødelagte, eller også hvirvles de sammen i en hob, hvorved garn, reb og liner er sammenfiltrede i en uredelig bunke... " Havet blomstrer Hasle-fiskeren fortsætter: "I de sidste dage, det var varmt og stille, begyndte havet eller vandet den naturlige "blomstring", som giver vandet en gulgrå, skidden farve, der i stille, fint vejr efterhånden snart kommer op at flyde på overfladen. Men så længe blomstringen ikke er foregået, gir det fiskeren et stort arbejde med at vaske garnene, som altid bliver ligesom et slimet filter og ubrugeligt til fiskning, forinden det bliver udvasket igen. Silden går også meget uregelmæssigt i den tid,

15 vandet er i "blomst" (fiskeren kalder det "møg"). Den opholder sig kun på steder, hvor vandet er rent" 17 ). Efterårssild en Efterårssilden blev ikke fanget i drivgarn, men derimod i faststående garn, de såkaldte "sildetov". Mens sildefiskeren i vragtiden fik udbyttet af den fangst, der var på hans personlige garn, blev udbyttet om efteråret i reglen delt ligeligt mellem deltagerne, idet de dog afgav en vis procentdel af fangsten til fartøjets drift og forrentning. Ligesom under fiskeriet med de faststående lakselænker brugte fiskerne sigtepunkter på land i kombination med dybdelodning - til genfinding af fiskepladserne, eller for at de kunne undgå bundforhold, der ødelagde redskaberne 18 ). "Grade.flaske" t'il optagn'i'rtg af vand, der ternperaturbesternrnes rned henblik på anbringelse af sildegarnene i den rigtige fiskedybde. Jævnfør grade.flaskerne s. 58. Ofte foregik efterårets sildefiskeri tæt på eller helt inde under land, som det fremgår af denne skildring fra Teglkås i oktober 1904: "Silden går i almindelighed ind på grundene der ud for havnen, hvor fiskerne meget tidligt kappes om at få "sat tov" på de bedste pladser, som har de mærkeligste navne som Masejensen, Bukserne, Flyen, Brattan, Jensa-knail, Nygrund og Teglgrunden og mange flere. Her er om efteråret fiskepladsen, og den, der får den bedste plads, tjener penge, og der er så fuldt af stående tov, at der ofte ikke er plads til mere end 1-2 garn. Den almindelige regel er 4 garn for hvert Snogebæk-båden "Svanen" efter sildefiskeri. Bernærk "linestenene" til synk på garnene. 15

16 model til i sommeren 1907, da Otterstrøm var fiskerifoged og lavede praktisk-videnskabelige sildeundersøgelser. Om de lokale forskelle på dette særlige område skrev Otterstrøm i 1908: Otterstrøms pillebakke i brug. Fra venstre Laurits Holm (den anden af pillebakkens ophavsmænd), madam Holm, Andreas Christensen, madam Sommer. Nørrekås, Rønne ca Lov. Når vejret er gocll, og sl1ønune11 mild, går det godt, men ofte, når strømmen går omkring i en anden retning og ved kuling, bliver garnene ituflængede og ofte helt ødelagt" 19 ). Sildefiskeriet gav meget slumpvise fangster og blev derfor omfattet med megen overtro. For at gavne fiskelykken brugte nogle at skyde hen over garnene. Det nyttede heller ikke at starte eller at skifte fra den ene fiskeriform til den anden på en mandag. I årene omkring 1950 gik mange bort fra sommerfiskeriet med sildegarn og slog over til fiskeri med sildetrawl. Trawlet blev slæbt imellem to fartøjer, for at der kunne skaffes den fornødne fart igennem vandet. Pillebakken Arbejdet med afpilningen af sildene samt røgningen m.v. skildres i kapitel 9. Her skal blot nævnes den bornholmske "pillebakke" eller "Pille-Grethe", som Andreas Otterstrøm og Laurits Holm, Rønne, gav 16 "Bornholmske fiskere trækker deres garn på den måde, at de først samler overtællen i bugter og derefter trækker gamet op afvandet. Når sildene, efter at båden er kommet i havn, skal pilles af, kastes den sammenbugtede overtælle over enten 1) et rundholt, som er bundet fast i vandret stilling mellem mast og stag (f.eks. i Rønne) eller 2) det ene håndtag på f.eks. en trillebør, som står på en højere moleafsats (Svaneke) eller 3) en pind, som går vandret ud fra toppen af en lodret stående pæl (de fleste pladser). Efterhånden som silden pilles af garnene, trækkes disse over henholdsvis rundholtet, trillebørens håndtag eller pinden, hvilket slider meget på garnene". Otterstrøms pillebakke var forsynet med ruller, som garnene løb på, og stativet var anbragt over en opsamlingskasse til silden. Endelig var pillebakken forsynet med et lille tag, der beskyttede sildene mod solhede og regn 20 ). I øvrigt slog pillebakker aldrig an på østlandet. Her klarede man sig f.eks. med en stang stukket i et hul i en klippe 21 ). Laksefiskeri et Det gamle udtryk "Tålmodighedens urt gror i fiskerens have" var særlig anvendeligt på det bornholmske laksefiskeri, der kunne svinge utrolig meget fra år til år. I 1895 fangede de bornholmske fiskere f.eks stk. normallaks, i stk., i stk. I 1902 var man nede på en fangst af laks af normal størrelse. Det blev ikke til mange laks for hvert enkelt fartøj, ofte kun 1-2 stykker pr rejse. I Foreningen til Fiskeriets Fremme på Bornholm og Christiansø var der ikke forståelse for, at de periodevise svingnin-

17 10-1.z m 9-10 m 9"'10 m E D ~ ' > Vøndhun:({:e~ :X ~. E ~ ", "', 0'4 0 I I I Jl i J' f "' ~ne o - 'B :f ~ f L, ~-- I ~.i;> m i :].. Krog J' laksetov, Gudhjem. ger kunne være naturbetingede. De måtte skyldes overfiskeri. På baggrund af de forholdsvis få laks, der skulle fanges for at gøre fiskeriet rentabelt, kan det ikke undre, at laksefiskeriet, ligesom sildefiskeriet, endnu omkring århundredskiftet var omgærdet med overtro. V. Skrydstrup, der skildrede det bornholmske laksefiskeri indgående i 1875, giver et eksempel: "Inden fiskerne kommer i havn, og ofte før de passerer en anden båds redskaber, gøres 4 indsnit på hvert gællelåg, så at de danner et slags dobbeltkors. Denne sædvane, der aldrig forsømmes, er en rest af gammel overtro. Hvilke ulykker, der tænkes forebyggede ved disse snit, har jeg ikke kunnet få oplysning om, ingen synes at vide det, men, siger man, skade kan det i hvert tilfælde ikke, og man har vel også en tanke om, at de mulig kan gavne" 22 ). Detalje al Laksetov, Hasle. Fctstgering af krog ved knobning og udfyldning af for stort hui i synll. 17

18 Situationer fra støbning af blysynk til anbringelse ovenfor laksekrogen. Detalje af laksetov. Fastgørelse af krog ved viring, Rønne. Krogens od og bue trækkes ud af silden, hvorefter opstikningen er gennemført. 18 Laksegarn og laksetov Laksefiskeriet blev drevet med garn og med faststående "laksetov" eller "lakselænker". Laksegarnene vandt indpas ved Bornholm i midten af 1880'eme, efter at svenske fiskere havde vist vejen. Laksegarnene blev brugt i forårsmånederne, hvor det kunne være vanskeligt at skaffe sild til agn på laksekrogene. Fisker I. P. Nielsen, Tårbæk, der for sit skjulte samarbejde med formanden for Foreningen til Fiskeriets fremme på Bornholm og Cluistiansø er omtalt nærmere i kapitel 3, opholdt sig i 1891 på Bornholm og har herfra givet en kort beskrivelse af laksegamene, som han sætter over for sildegarnene. Tårbæk-fiskeren skriver bl.a.: "Laksegarnene er 20 favne lange og bruges såvel med underlig som uden, men i begge tilfælde uden sten. Man bruger hanke ved overliget ligesom på manseme.

19 Parti fra Christiansø. Christiansø var udgangspunkt for et stort fiskeri efter laks, idet mange fiskere i vintertiden flyttede til øen fra Bornholm, ofte med familie, for at være tættere på de gode fi ~keplad~er: Maskerne er så store, at en laks under 10 pund kan gå igennem. Garnene egner sig altså bedre til de store laks, som giver kapitalen. Der var således en dag, jeg var i Rønne, 54 laks, alle fisket i garn, og den mindste, som fandtes i bunken, vejede 10 pd. Selvfølgelig var de svenske fiskere der også. Der var samme dag over 60 svenske fiskere i Rønne for at sælge laks" 23 ). Laksefiskeriet var om noget et vinterfiskeri og stillede store krav til fiskerne. Det var da også til laksefiskeri, de første dæksbåde blev bygget i slutningen af 1860'erne, jævnfør kapitel 6. I 1870'erne og i de følgende årtier sejlede en del bornholmske fiskere til Christiansø, hvor de opholdt sig, ofte med kone og børn, i laksesæsonen. Det nedlagte citadel rummede bolig- og opholdsmuligheder, og fiskerne var tæt på redskaberne i havet. Af det Lrndltiuuelle laksefiskeli fimles der en del ældre skildringer. Her er valgt en beskrivelse af Bornholms fiskerifoged, Andreas Otterstrøm, som blev bragt i et finsk fiskeritidsskrift i 1907: Dæksbåden "Den båd, jeg befandt mig i, var af den sædvanlige type, som de bornholmske fiskere benytter til laksefiskeri om vinteren. Disse både har en drægtighed af ca tons. Længden er ca fod (10-12 meter). Det er dækkede både med lukaf agter, med lastrum til redskaber og fangst midtskibs bag masten og med rum til sejl og tovværk foran masten. De bærer alle en temmelig høj skanseklædning på omtrent en alen (ca. 60 cm). Riggen består af en mast, storsejl med gaffel, men uden bom, topsejl, fok og klyver til at sætte ud på en bevægelig bom. De beskrevne både er 19

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Program for Havkajak Symposium Bornholm 2015

Program for Havkajak Symposium Bornholm 2015 Program for Havkajak Symposium Bornholm 2015 Lørdag 23. maj: 9.00 Velkomst information 9.30-12.00 Workshops: 12.00 Middagspause 13.30-16.00 Workshops: 1. Turledelse og Incident Management Martin Ploug

Læs mere

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen Årets Bornholm Rundt blev afviklet i dagene 16. 18. august 2014. Vi var ca. 19 Rimo er, der tog af sted fredag nat altså natten mellem fredag og lørdag med båden fra Køge til Rønne. Ved ikke helt antallet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Ifølge retsbogsudskrift af 16. september 2009 fra retten i Holbæk blev den mellem parterne verserende retssag

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Nexø Museum. magasin@nexoemuseum.dk. Følgende bøger og hæfter kan købes på Museet bestilles på mail eller telefon. priser er excl. forsendelse.

Nexø Museum. magasin@nexoemuseum.dk. Følgende bøger og hæfter kan købes på Museet bestilles på mail eller telefon. priser er excl. forsendelse. Nexø Museum Havnen 3 Pilebrovej 1B 3730 Nexø 56492557 56492556 CVR- nr 29898790 Bank:69619609415 MUSEUM S Følgende bøger og hæfter kan købes på Museet bestilles på mail eller telefon. magasin@nexoemuseum.dk

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere