BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1 - ff, 1 11: 'J

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 7. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND OG BORNHOLMS MUSEUM

4 Alan Hjorth Rasmussen Østersøen gav... Træk af Bornholms og Christiansøs fiskerihistorie ISBN ISSN Udgivet 1993 af Bornholms historiske Samfund og Bornholms Museum DK-3700 Rønne. Alan Hjorth Rasmussen og Bornholms Museum. Forsiden: Foto, Erik Pedersen, Rønne, august Layout: Ann Vibeke Knudsen. Fotos: Bornholms Museums arkiv, hvor intet andet er nævnt. Tegninger: Lone Schiøts Nielsen. Udgivet med støtte af Statens Museumsnævns Rådighedssum, Bornfish Finans NS og Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Eftertryk kun med kildeangivelse. Produktion: Bornholms Tidende. Forsiden: Parti fra Rønne Sydhavn, august 1969.

5 FORORD I 1988 udgav Bornholms historiske samfund i samarbejde med Bornholms Museum bindet om det bornholmske landbrug gennem tiderne. Det har længe været et stort ønske at kunne udgive et tilsvarende bind om det bornholmskefiskeri. Med denne bog indfries ønsket. Fiskeriets nuværende krise og de mange forslag til løsning af den gør det naturligt at se tilbage for om muligt at finde tilsvarende situationer og eventuelt at søge inspiration i tidligere generationers overvindelse af kriser. Redaktionen er meget glad over, at det er lykkedes atfå en så kompetentfiskerihistoriker som Alan Hjorth Rasmussen til at samle materialet om det bornholmske fiskeri og udgive resultaterne af egne og andres undersøgelser for interesserede på Bornholm. Alan Hjorth Rasmussen har gennem sit tidligere virke som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Nordsømuseet i Hirtshals og nu som leder aj Fjordmuseet i Jyllinge demonstreret en evne til tilbundsgående undersøgelser, som nu kommer den bornholmske fiskerihistorie til gode. Alan Hjorth Rasmussen har valgt at opdele beskrivelsen i emner i stedetjur at gå krunulugiskfrem. Ilerved opnås et langt klarere overblik over de forskellige sider af bornholmskfiskeri gennem de sidste 100 år. Mange af emnerne er behandlet ud fra det synspunkt, at det ikke kun drejer sig om teknik og økonomi. Gennem mange gode eksempler viser han, at også den menneskelige dimension sætter sit præg på udviklingen og i nogle tilfælde begrænser den. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til bogen med oplysninger, råd og vejledning. Og vi vil naturligvis gerne takke Statens Museumsnævn, der har muliggjort indsamlingsarbejdet ved en ekstrabevilling. Bornholms Amts støtte til både Bornholms Museum og Bornholms historiske Samfund muliggør hermed også denne udgivelse. Bogen udkommer både som 7. bind i III. række i Bornholmske Samlinger og som en selvstændig bog. Vi vil også gerne takke Bornfish Finans AIS og Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, som med deres tilskud har gjort det muligt, at der kunne komme farvebilleder i bogen. Per Thule Hansen Bornholms historiske Samfund Henrik Vensild Bornholms Museum

6 Bornholms Fiskeri Forord 5 Indledning 7 1. Fiskerstanden Det traditionelle fiskeri Statsbeskyttelse og sammenhold Silden, laksen og rødspætterne Langt fra hjemmet Fartøj og havn Kvotering, torsk og krise Natur og menneske Fangstbehandling og produktudvikling Afsætning og salgsforeninger 169 K'ildehenvisnfriger 188

7 Indledning At skrive en fyldestgørende bornholmskfiskerihistorie ville kræve mange bind. De hidtidige jubilæumspublikationer fra Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening samt fra Bornholms og Christiansøs Forsikringsforening af Fiskefartøjer overflødiggøres derfor på ingen måde af nærværende arbejde. Velkendte landsdækkende emner, der ikke adskiller det bornholmske fiskeri fra fiskeriet i andre dele af landet, er ikke medtaget i bogen. Jeg har derimod i en række tilfælde valgt at lægge vægten på emner, der ikke uddybes i de hidtidige publikationer. Jeg har således vægtet forhold, der bunder i den menneskelige dimension, højere end en detaljeret udpensling af f eks. den teknologiske udvikling. Organisationshistorien udviser i Fiskeriforeningens første årtier mange eksempler på den menneskelige faktors betydning for det bornholmske fiskeris udvikling. I mit arbejde har jeg bl.a. benyttet Indenrigsministeriets arkiver, der i en række tilfælde indeholder forklaringen på den negative holdning, som ministeriet igennem årtier viste over for ansøgninger fra Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Ministeriets embedsmænd behøvede ikke at begrunde deres svar, og der var ingen offentlighed i forvaltningen. Notater og udtalelser, indhentet i forbindelse med ministeriets sagsbehandling, benyttes således, stort set for første gang, til skildringen af den bornholmske fiskerihistorie. Jeg har lagt vægt på at underbygge og levendegøre teksten ved udstrakt brug af citater fra samtiden. Kilderne hertilfremgår af kildehenvisningerne. Citaterne er gengivet i normaliseret retskrivning. Udover det nævnte arkivmateriale på Rigsarkivet bygger bogen på Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings arkiv på Centralbiblioteket i Rønne samt på et meget stort interviewmateriale, som V Hellesen og P. Fischer Jørgensen optog på bånd hos ældre bornholmske fiskere, hovedsagelig i perioden , og som i afskrift består af mere end 450 tætskrevne sider. Herudover er benyttet interviews med bornhobnske fiskere, som Poul Høst Moustgaard foretog i 1985 på bevilling fra Statens Museumsnævn samt supplerende interviews med bornholmske fiskere og erhvervs- og organ isationsfolk, som jeg foretog i for midler stillet til rådighed af Statens Museumsnævn. Nærværende publikation er et resultat af bevillingen til det grundlæggende undersøgelsesarbejde. Illustrationsmaterialet består bl.a. af udvalgte tegninger fra laksefiskeriet udført af P. Fischer Jørgensen og af vignettegninger udført af Lone Schiøts Nielsen. Herudover er der bl.a. benyttet materiale fra Bornholms Museums righoldige billedarkiv. Hvor fotografens navn er kendt, gengives det sammen med fotografiet. Tak især til Bornholms Museum, Bornholmske Samlinger og Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening samt til de mange enkeltpersoner på Bornholm og i Hundested, som beredvilligt har bistået mig med oplysninger og praktisk hjælp. Alan Hjorth Rasmussen

8 Hjælpsomhed og menneskeligt fællesskab var en nødvendighed i de gamle fiskersamfund. Slæbestedet i Gudhjem omkring Foto: H. A. Holm.

9 1. FISKERSTANDEN Et selvstændigt fiskerierhverv har eksisteret på Bornholm igennem århundreder, hvorimod det mange andre steder i Danmarkførst kom til i sidste halvdel af 1800-årene. Nok var der enkelte fiskere, der havde en lille jordlod, men den var dog normalt af en så tarvelig standard, at det på ingen måde gjorde dem til bønder. Endnu midt i 1800-årene praktiseredes der mange steder på Bornholm et bytteforhold imellemfiskere og bønder, hvorigennem havets og markens produkter skiftede ejer. Hvad der var sparet, var tjent. Et stort laksefiskeri i 'erne skabte god rekruttering til fiskeriet. Med de dårlige konjunkturer for søfarten i slutningen af 1880'ernefandt yderligere en stor del søfolk vej til det bornholmske fiskeri. Effektiviseringen startede med dæksbåde, fortsatte i motorisering og nye effektive redskaber, fartøjer og materialer. Den manglende takt imellem på den ene side fiskeriets effektivisering - og de munde det skulle mætte - og på den anden side rekrutteringen til fiskebestandene, skabte igennem årene samfundskriser, som det kunne være vanskeligt at se sig ud af Byttehandel For omkring 150 år siden var det bornholmske fiskeri næsten udelukkende baseret på at skaffe supplerende fødemidler til det naturlige marked, d. v.s. den nærmest boende befolkning. Sild er godt, og var det også dengang. Man levede ikke af saltet flæsk alene, men ernærede sig fra gammel tid også af saltsild (spegesild), som den bornholmske husmoder nedsaltede og behandlede. Bønderne kom med deres specialprodukter, kom, honning og frugt, som de byttede for fisk. 2 fjerdinger (fjerdingkar) spegesild for 1 tønde rug var således den almindelige takst i Gudhjem i 1840'me. Hver fisker havde i reglen "sine bønder", som han forsynede med saltet torsk og spegesild. Først i slutningen af 1860'eme begyndte man at gå bort fra byttehandel og naturalieøkonomi. Mange fiskere hjalp deres bønder i høsten, når sildefiskeriet, vragningen, var overstået 1 ). Fiskerne nærede fra gammel tid en indgroet respekt for bønderne og lod sig f.eks. gerne udkommandere til sne:rydning på landevejene, så bønderne og deres mælkekuske ku1me kumme afsted 2 ). Den fattige fisker Det bornholmske fiskeri gennemløb fra midten af 1800-årene en voldsom ekspansion. Fangsterne øgedes, men der blev også flere og flere munde at mætte inden for fiskerstanden. Fiskeriet var sædvanligvis ikke noget lønsomt erhverv, men kunne dog i reglen give til familiens udkomme. "Den fattige fisker" var både et begreb og en talemåde hos den bornholmske landbefolkning 3 ). Til tider var fiskeriet så ringe, at fiskerne måtte søge anden beskæftigelse for at overleve. Formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, J. H. Stub, skrev f.eks. i 1902: "Flere af vore fiskere har måttet give dem til at slå skærver til at lægge på landevejene for at fri dem for fattigvæsenet'' 4 ). For en fiskerdreng var der i ældre tid ikke mange andre fremtidsmuligheder og -drømme end fiskeriet og søfarten. Allerførst skulle drengen ud med fars båd, så 9

10 han kunne få det nødvendige onde, søsygen, overstået. Jakobine Jensen fortæller: "Det var ofte efter en sådan tøm, at mors tanke om, at de mistede lysten til havet, steg. Men der tog hun fejl. Omkvædet var stadig det samme: "Når jeg bliver stor, skal jeg med far i vrag!" Når sommerferien var inde, lød den stadige plagen til far: "Må jeg komme med i vrag i nat?" Det var jo så rask at kunne prale med at have været rigtigt ude på havet" 5 ). Fiskerbønder, der satte ørredgarn ud for åmundingeme eller fiskede ørred i åerne, traf man også på Bornholm, men normalt var det et entydigt begreb at være fisker. Enkelte søgte at kombinere erhvervet med et håndværk, som de kunne drive som bierhverv i ledige stunder fra fiskeriet. Andre blev søfolk. Det var almindeligt flere steder, at drengene tog hyre og sejlede til søs, når de var blevet konfirmeret for senere i livet at vende tilbage som fiskere. Tiigang fra søfarten Bornholm fik en stor tilgang af unge fiskere i laksefiskeriets opgangstider i 1860'eme. I perioden voksede det statistisk opgivne antal heltidsfiskere fra 428 til 614, og skal man tro statistikken, firdobledes antallet. Størstedelen af tilgangen fandt sted i 1870'eme. I slutningen af 1880'eme kom endnu et tilskud udefra, denne gang dog mere af nød end af lyst. Det var søfolk, der på grund af afmatningen i søfarten måtte se sig om efter anden beskæftigelse. I 1886 skrives det klart: "Da søfarten er meget tilbage i øjeblikket, begrundet på de dårlige fragter, kan man ikke andet end tilråde de unge mennesker (som skal søge deres erhverv på søen) til at tage fat på fiskeriet, som jo i modsætning til søfarten går frem fra år til år" 6 ). I 1894 fortælles det om forholdet imellem søfarten og fiskeriet: "I tidligere tider, medens skibsfarten florerede, var det "til 10 søs'', de unge kystboere fra øen - folk lidt længere inde fra landet for resten også - helst ville. Fiskeriet stod kun i anden række, og en stor mængde af dem, der slog sig på fiskeri, havde først sejlet til søs, var "tilslidte" og undertiden halvt opslidte" 7 ). De kastede sig 100% over fiskeriet eller brugte det som retræteerhverv. Året efter klagede man ligefrem over, at det var umuligt at komme af med fangsten i de varme sommermåneder, efter at stadig flere søfolk var gået over til at blive fiskere 8 ). Normalt var det de svenske fiskere, der fik skylden for at overfylde markedet, jævnfør kapitel 3. Havets føde og jordens Uden for byerne kunne man træffe fiskere med små jordlodder, så de herigennem havde mulighed for at supplere havets føde med markens. I en erklæring til brug for en ansøgning fra Sømark-fiskeren Peder Mikael Mortensen forklarer ejeren af Grubbegård i Pedersker i 1879 om fiskerens "landbrug": "Fiskerne på Sømarken er ikke allesammen udelukkende henviste til søen som ernæringskilde, idet flere af dem har jordlodder, der føder en ko og et par får, foruden at de giver et lidet årligt bidrag af rug til brød og i gode år lidt kartofler, men når denne andrager, i følge ansøgningen, har en lille simpel jordlod, da er dette så bogstaveligt tilfældet, at det bidrag, den afgiver til underhold, når omkostningerne ved avl og udsæd fradrages, er ganske lidt, ja i dårlige år kan afgrøden ikke engang betale omkostningerne, der er anvendte på den. Han er derfor henvist til søen om føde og klæder for sig og sine... " 9 ). Formue og gæld Alle midler, der kunne frigøres, udover, hvad der var nødvendigt til tag over hovedet og personlige fornødenheder, satte fiskerne i fartøjer, redskaber og andre driftsmidler. I forbindelse med en ansøgning om støtte til størfiskeri hører vi i 1900 gennem herredsfogeden om f.eks. to unge,

11 Til ære for fotografen. Opstilling af Gudhjem-fiskere. Stående fra venstre: Hans Peter Holm, Johan Koch, toldkontrollør J.H.Stub, Martin Tranberg, Jens Jensen, Andreas Birch, ubekendt, Hans Peter Hågensen, Peter Espersen, Jørgen Nielsen, ubekendt, Anders Koch, Chr. Schou-Sydvest, ubekendt, Peder Tranberg. Siddende fra venstre: Chr. Klemed Nielsen, Julius Jensen, Hans Lind, Peter Lind, Niels Tranberg, Mathias Dich, Martin Lind. gifte Haslefiskeres økonomiske forhold: Janus A. Nielsen var i skattelisten ansat til en årlig indtægt på 550 kr., havde et hus til en værdi af kr. samt en gæld på kr. Niels A. Nielsen var ansat til samme indtægt, huset var kr. værd, gælden var på kr. Herudover ejede de to brødre tilsammen en laksebåd til kr., 1 sildebåd til 200 kr. samt fiskeredskaber for kr. Gælden herpå var 500 kr. 10 ). Fiskernes årsindtjening var mere end de 550 kr., der anførtes i skattelisterne uden individuel hensyntagen. Årslønnen varierede naturligvis meget. Fra et gennemsnitsår foreligger en pålidelig regnskabsopgørelse for Svanekefiskeren Jens Holm: Laksefiskeri: 68 fiskedage, ialt 205 laks - til Jens Holm 982,20 kr. Sildevragning: 49 fiskedage, ialt 559 3/4 ol på Jens Holms garn afregnet til 330,13 kr. Efterårsfiskeriet efter sild: Jens Holms part afregnedes til 111,40 kr. Samlet indbragte sæsonen Jens Holm 1423,73 kr. 11 ). Mangel på kapital De bornholmske fiskeres generelt største problem i 1800-årene var den manglende adgang til kapital. Siden 1887 havde de kunnet få kommunegaranterede lån til anskaffelse af fartøjer, men de bornholmske kommuner var i almindelighed tilbageholdende med at garantere lånene. Hertil kom, at de rentebærende statslån i følge ministeriets cirkulære skulle bruges "som hjælp til anskaffelse af fartøjer og redskaber, navnlig tjenlige til havfiskeri". I det mi- 11

12 nisterielle sprogbrug var "havfiskeri" synonymt med Nordsøfiskeri. Med lov af om fiskerilån kom der nye bestemmelser. Ordet "havfiskeri" udgik og blev erstattet med "saltvandsfiskeri". Fartøjer, der kunne opnå lån, skulle have en værdi på mindst kr. Endelig afsattes der midler af statslånefonden til udlån til lokale låneforeninger, stiftet til formålet, eller til kommuner til videre udlån til fiskerne. Medlemmer af låneforeningerne kunne fra starten låne op til kr. I 1917 blev beløbet forhøjet til kr. Hovedmanden bag forslaget om låneloven i 1904 var folketingsmand M.P. Blem, valgt i Rønnekredsen 12 ). Bornholms Låneforening for Fiskeri blev oprettet i 1906, senere kom der også en låneforening på vestlandet. Låneforeningerne fik stor betydning ved bl.a. at muliggøre en motorisering af den bornholmske fiskerflåde i dette århundredes første årti. I 1912 havde Bornholms Låneforening for Fiskere udestående lån i både og motorer for kr., i redskaber for kr. og i røgerier for 950 kr. 13 ). Torskefiskeri med "væv" og 'jiskesnor" var ofte et retrætefiskeri for de ældre. Hullehavn ved Svaneke Fremskridtets pris Som årene gik, blev der som nævnt stadig flere munde at mætte i fiskeriet. Blandt andet derfor var den teknologiske ekspansion en nødvendighed. Den startede med dæksbåden og fulgtes op med motoriseringen i århundredets første årti. Den, der ikke fulgte med, sakkede agterud. Den fisk, den ene skånede, fangede konkurrenten bare. Fredning eller målsbeskyttelse var et næsten ukendt begreb, selvom fiskeriloven i 1888 gjorde sit for at skabe ordnede forhold på fiskeriområdet. Teknikken og det specielle konkurrenceforhold, der opstod, ved at ingen havde ejendomsret til de ressourcer, der efterstræbtes, havde sin pris. Om fremskridtet på motoriseringens område i 1910, som skildredes fra Hasle, Teglkås og Helligpeder, konkluderer "Gammel Fisker": "Det er et fremskridt, tiden fordrer på fiskeriets område"! 14 ) Eller som Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings formand udtrykte det ved Fiskeriforeningens 25-års jubilæum i 1908: "Næppe nogen landsdels fiskere her i lan det har i forhold anvendt så store summer på at forbedre både og redskaber, som Bornholms fiskere. Udviklingen begyndte at tage fart i 1870 og er vedblevet indtil denne dag. Derfor har fiskerne, om man så tør sige, også været med til at tømme Østersøen for laks og torsk" 15 ). 110 år efter Fiskeriforeningens dannelse kunne man bruge næsten samme ord som ved 25-års jubilæet for at skildre problematikkens baggrund: En ny form for teknologisk ekspansion, nemlig med hensyn til motorkraft, fiskemetoder og redskaber (nylon m.v.), satte sit præg på udviklingen op igennem 1900-årene, men væsensforskellig fra tidligere var den dog ikke: For få ressourcer til for mange fiskere med for god en teknologi. Naturens og samfundets ekspansion forløber sjældent parallelt.

13 2. DET TRADITIONELLE FISKERI De bornholmskefiskere har til lakse-, ørred- og ålefiskeri brugt redskaber og metoder, der afveg betydeligt fra det øvrige land, men som til gengæld er fyldigt beskrevet. Bornholms Museum rummer således flere hundrede sider yderst detaljerede beskrivelser af det ældre lakse- og sildefiskeri, som V. Hellesen og P. Fischer Jørgensen udspurgte en række ældre bornholmske fiskere om i perioden P. Fischer Jørgensen har endvidere fremstillet en række meget detaljerede tegninger fra laksefiskeriet, hvoraf flere er brugt som illustrationer i bogen. Der er endvidere benyttet uddrag af Hellesens og Fischer Jørgensens optegnelse, dog slet ikke i den detaljerigdom, hvori de foreligger. Efterfølgende skildring af det traditionelle fiskeri er således blot en oversigt. Sommertid - sildetid Sommermånederne juni, juli og august var sildetid. Sildefiskeriet gik normalt i gang, når silden var tilstrækkelig fed og tjenlig til røgning. Af og til begyndte sildefiskeriet allerede i maj. Sommerfiskeriet foregik ved "vragning", idet bådene drev for strømmen med sildegarnene efter sig i den rette dybde, d.v.s. med en vandtemperatur på omkring 13 grader Celsius. I modsætning til "sildenæringerne" i Øresund brugtes der hankegarn eller "manser" ved Bornholm, idet der var indskudt et mellemled, hankerne, imellem "flodtovet" øverst og selve garnet et stykke nede i vandet. Skulle gamet sænkes yderligere for at Binding af fiskegarn var i mange tilfælde overladt til den ældste generation. Årsdale. Foto: V. Myhre. nå ned til den rette vandtemperatur, kunne der bindes yderligere tavstropper over flodtavet, som blev holdt oppe af vagere af træ. I det følgende gengives en skildring af sildefiskeriet fra Gudhjem i august 1928, da sildefiskeriet, trods motoriseringen, stort set endnu blev drevet efter de gamle principper: "Vi sejler fra havnen, således at vi kan være på fiskepladsen ved 7-8 tiden om aftenen. Er der vind, drives garnene ud, ellers bakkes de ud for motoren. Garnene skal være ude til lidt efter solnedgang. Køltrossen slås derefter i, og vagten sættes. Der er 3-4 mand ombord i en vragebåd. Den mand, der har det yderste garn - hyregarnet - får vagten, som skifter fra nat til nat. Den første nat har yngste mand vagt (hyre), derefter næstyngste o.s.v. Vagtmanden haler af og til frem på kølgamet og ser efter, om der er sild. Er dette tilfældet, purres der ud, og indhalingen begynder. Er der ikke ret meget, lader man dog "stå til" til klokken 12-1, kaffen varmes, og snart efter begynder indhalingen. Der sættes to kurve over skruen, således at den ikke fisker busset (busmen). I forsommertiden flyder garnene, og motoren kan benyttes til at gå frem med under 13

14 bejde tager ca h time, og derefter sættes kursen hjemefter. Er der god fangst, bliver der ikke sparet på petroleum, det er om at komme hjem hurtigt og få silden pillet af, inden de bliver for bløde... " 16 ). Om forholdene og problemerne i vragtiden i ro- og sejlbådenes tid fortæller en Hasle-fisker følgende i 1903: "Intet år har sildefiskningen i vragtiden givet et så ringe udbytte som i år... Røgerierne har for det meste fået al silden til røgning, og landbefolkningen har derfor så godt som endnu ingen sild fået til saltning. De klager over den høje pris, øre pr. ol, og mener, at øre er nok for den sild, som skal saltes til hjemmebrug og i husholdningen. Vragbådene sejler på sildefiskeri omkring århundredskiftet. indhalingen. Det letter meget på arbejdet, særlig nu, der benyttes store både til vragningen. Senere, når vandet bliver varmere, går silden dybere, og garnene sænkes. For at bestemme, hvor dybt de skal sænkes, benytteo en grudefl{l[)ke... Temperaturen måles med et termometer. Det sker ofte, at flasken må sænkes ned mange gange, inden man finder det rigtige sted, og det er nødvendigt, da silden søger sin næring på ovennævnte temperatur. Vandet kan ved mange lejligheder skifte temperatur for hver alen, flasken sænkes ned. Ved den tid af sommeren, hvor garnene sænkes til en dybde af 3 favne og derunder, benyttes der for de fleste bådes vedkommende tynde trosser, som gøres fast til rebet med stjerter til indhaling. Dette ar- 14 Vejret har hele vragtiden været sjældent fint, varmt og stille, og det har bidraget til, at mangen fisker har fået en med sved gennemblødt trøje, fordi han har måttet ro de 3 4 mil frem og tilbage og så godt som slet ikke hverken sovet eller hvilet nat eller dag. De sidste nætter stod luften fuld af tordenbyger, som satte strøm og vandet i en sådan bevægelse, at det var helt umuligt at få garnene til at stå til fiskning. Strømmen skærer garnene således ind imellem hverandre, at de ofte bliver sønderflængede og ødelagte, eller også hvirvles de sammen i en hob, hvorved garn, reb og liner er sammenfiltrede i en uredelig bunke... " Havet blomstrer Hasle-fiskeren fortsætter: "I de sidste dage, det var varmt og stille, begyndte havet eller vandet den naturlige "blomstring", som giver vandet en gulgrå, skidden farve, der i stille, fint vejr efterhånden snart kommer op at flyde på overfladen. Men så længe blomstringen ikke er foregået, gir det fiskeren et stort arbejde med at vaske garnene, som altid bliver ligesom et slimet filter og ubrugeligt til fiskning, forinden det bliver udvasket igen. Silden går også meget uregelmæssigt i den tid,

15 vandet er i "blomst" (fiskeren kalder det "møg"). Den opholder sig kun på steder, hvor vandet er rent" 17 ). Efterårssild en Efterårssilden blev ikke fanget i drivgarn, men derimod i faststående garn, de såkaldte "sildetov". Mens sildefiskeren i vragtiden fik udbyttet af den fangst, der var på hans personlige garn, blev udbyttet om efteråret i reglen delt ligeligt mellem deltagerne, idet de dog afgav en vis procentdel af fangsten til fartøjets drift og forrentning. Ligesom under fiskeriet med de faststående lakselænker brugte fiskerne sigtepunkter på land i kombination med dybdelodning - til genfinding af fiskepladserne, eller for at de kunne undgå bundforhold, der ødelagde redskaberne 18 ). "Grade.flaske" t'il optagn'i'rtg af vand, der ternperaturbesternrnes rned henblik på anbringelse af sildegarnene i den rigtige fiskedybde. Jævnfør grade.flaskerne s. 58. Ofte foregik efterårets sildefiskeri tæt på eller helt inde under land, som det fremgår af denne skildring fra Teglkås i oktober 1904: "Silden går i almindelighed ind på grundene der ud for havnen, hvor fiskerne meget tidligt kappes om at få "sat tov" på de bedste pladser, som har de mærkeligste navne som Masejensen, Bukserne, Flyen, Brattan, Jensa-knail, Nygrund og Teglgrunden og mange flere. Her er om efteråret fiskepladsen, og den, der får den bedste plads, tjener penge, og der er så fuldt af stående tov, at der ofte ikke er plads til mere end 1-2 garn. Den almindelige regel er 4 garn for hvert Snogebæk-båden "Svanen" efter sildefiskeri. Bernærk "linestenene" til synk på garnene. 15

16 model til i sommeren 1907, da Otterstrøm var fiskerifoged og lavede praktisk-videnskabelige sildeundersøgelser. Om de lokale forskelle på dette særlige område skrev Otterstrøm i 1908: Otterstrøms pillebakke i brug. Fra venstre Laurits Holm (den anden af pillebakkens ophavsmænd), madam Holm, Andreas Christensen, madam Sommer. Nørrekås, Rønne ca Lov. Når vejret er gocll, og sl1ønune11 mild, går det godt, men ofte, når strømmen går omkring i en anden retning og ved kuling, bliver garnene ituflængede og ofte helt ødelagt" 19 ). Sildefiskeriet gav meget slumpvise fangster og blev derfor omfattet med megen overtro. For at gavne fiskelykken brugte nogle at skyde hen over garnene. Det nyttede heller ikke at starte eller at skifte fra den ene fiskeriform til den anden på en mandag. I årene omkring 1950 gik mange bort fra sommerfiskeriet med sildegarn og slog over til fiskeri med sildetrawl. Trawlet blev slæbt imellem to fartøjer, for at der kunne skaffes den fornødne fart igennem vandet. Pillebakken Arbejdet med afpilningen af sildene samt røgningen m.v. skildres i kapitel 9. Her skal blot nævnes den bornholmske "pillebakke" eller "Pille-Grethe", som Andreas Otterstrøm og Laurits Holm, Rønne, gav 16 "Bornholmske fiskere trækker deres garn på den måde, at de først samler overtællen i bugter og derefter trækker gamet op afvandet. Når sildene, efter at båden er kommet i havn, skal pilles af, kastes den sammenbugtede overtælle over enten 1) et rundholt, som er bundet fast i vandret stilling mellem mast og stag (f.eks. i Rønne) eller 2) det ene håndtag på f.eks. en trillebør, som står på en højere moleafsats (Svaneke) eller 3) en pind, som går vandret ud fra toppen af en lodret stående pæl (de fleste pladser). Efterhånden som silden pilles af garnene, trækkes disse over henholdsvis rundholtet, trillebørens håndtag eller pinden, hvilket slider meget på garnene". Otterstrøms pillebakke var forsynet med ruller, som garnene løb på, og stativet var anbragt over en opsamlingskasse til silden. Endelig var pillebakken forsynet med et lille tag, der beskyttede sildene mod solhede og regn 20 ). I øvrigt slog pillebakker aldrig an på østlandet. Her klarede man sig f.eks. med en stang stukket i et hul i en klippe 21 ). Laksefiskeri et Det gamle udtryk "Tålmodighedens urt gror i fiskerens have" var særlig anvendeligt på det bornholmske laksefiskeri, der kunne svinge utrolig meget fra år til år. I 1895 fangede de bornholmske fiskere f.eks stk. normallaks, i stk., i stk. I 1902 var man nede på en fangst af laks af normal størrelse. Det blev ikke til mange laks for hvert enkelt fartøj, ofte kun 1-2 stykker pr rejse. I Foreningen til Fiskeriets Fremme på Bornholm og Christiansø var der ikke forståelse for, at de periodevise svingnin-

17 10-1.z m 9-10 m 9"'10 m E D ~ ' > Vøndhun:({:e~ :X ~. E ~ ", "', 0'4 0 I I I Jl i J' f "' ~ne o - 'B :f ~ f L, ~-- I ~.i;> m i :].. Krog J' laksetov, Gudhjem. ger kunne være naturbetingede. De måtte skyldes overfiskeri. På baggrund af de forholdsvis få laks, der skulle fanges for at gøre fiskeriet rentabelt, kan det ikke undre, at laksefiskeriet, ligesom sildefiskeriet, endnu omkring århundredskiftet var omgærdet med overtro. V. Skrydstrup, der skildrede det bornholmske laksefiskeri indgående i 1875, giver et eksempel: "Inden fiskerne kommer i havn, og ofte før de passerer en anden båds redskaber, gøres 4 indsnit på hvert gællelåg, så at de danner et slags dobbeltkors. Denne sædvane, der aldrig forsømmes, er en rest af gammel overtro. Hvilke ulykker, der tænkes forebyggede ved disse snit, har jeg ikke kunnet få oplysning om, ingen synes at vide det, men, siger man, skade kan det i hvert tilfælde ikke, og man har vel også en tanke om, at de mulig kan gavne" 22 ). Detalje al Laksetov, Hasle. Fctstgering af krog ved knobning og udfyldning af for stort hui i synll. 17

18 Situationer fra støbning af blysynk til anbringelse ovenfor laksekrogen. Detalje af laksetov. Fastgørelse af krog ved viring, Rønne. Krogens od og bue trækkes ud af silden, hvorefter opstikningen er gennemført. 18 Laksegarn og laksetov Laksefiskeriet blev drevet med garn og med faststående "laksetov" eller "lakselænker". Laksegarnene vandt indpas ved Bornholm i midten af 1880'eme, efter at svenske fiskere havde vist vejen. Laksegarnene blev brugt i forårsmånederne, hvor det kunne være vanskeligt at skaffe sild til agn på laksekrogene. Fisker I. P. Nielsen, Tårbæk, der for sit skjulte samarbejde med formanden for Foreningen til Fiskeriets fremme på Bornholm og Cluistiansø er omtalt nærmere i kapitel 3, opholdt sig i 1891 på Bornholm og har herfra givet en kort beskrivelse af laksegamene, som han sætter over for sildegarnene. Tårbæk-fiskeren skriver bl.a.: "Laksegarnene er 20 favne lange og bruges såvel med underlig som uden, men i begge tilfælde uden sten. Man bruger hanke ved overliget ligesom på manseme.

19 Parti fra Christiansø. Christiansø var udgangspunkt for et stort fiskeri efter laks, idet mange fiskere i vintertiden flyttede til øen fra Bornholm, ofte med familie, for at være tættere på de gode fi ~keplad~er: Maskerne er så store, at en laks under 10 pund kan gå igennem. Garnene egner sig altså bedre til de store laks, som giver kapitalen. Der var således en dag, jeg var i Rønne, 54 laks, alle fisket i garn, og den mindste, som fandtes i bunken, vejede 10 pd. Selvfølgelig var de svenske fiskere der også. Der var samme dag over 60 svenske fiskere i Rønne for at sælge laks" 23 ). Laksefiskeriet var om noget et vinterfiskeri og stillede store krav til fiskerne. Det var da også til laksefiskeri, de første dæksbåde blev bygget i slutningen af 1860'erne, jævnfør kapitel 6. I 1870'erne og i de følgende årtier sejlede en del bornholmske fiskere til Christiansø, hvor de opholdt sig, ofte med kone og børn, i laksesæsonen. Det nedlagte citadel rummede bolig- og opholdsmuligheder, og fiskerne var tæt på redskaberne i havet. Af det Lrndltiuuelle laksefiskeli fimles der en del ældre skildringer. Her er valgt en beskrivelse af Bornholms fiskerifoged, Andreas Otterstrøm, som blev bragt i et finsk fiskeritidsskrift i 1907: Dæksbåden "Den båd, jeg befandt mig i, var af den sædvanlige type, som de bornholmske fiskere benytter til laksefiskeri om vinteren. Disse både har en drægtighed af ca tons. Længden er ca fod (10-12 meter). Det er dækkede både med lukaf agter, med lastrum til redskaber og fangst midtskibs bag masten og med rum til sejl og tovværk foran masten. De bærer alle en temmelig høj skanseklædning på omtrent en alen (ca. 60 cm). Riggen består af en mast, storsejl med gaffel, men uden bom, topsejl, fok og klyver til at sætte ud på en bevægelig bom. De beskrevne både er 19

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Bolgebetvingere Udfordringen

Bolgebetvingere Udfordringen Årstid: Forår og sommer Lokation: En stor sø Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Bolgebetvingere Udfordringen Formål Dette mærke har som formål, at pigerne skal få et praktisk kendskab

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Janus Gottfred Elleby

Janus Gottfred Elleby Janus Gottfred Elleby Fotograf og billedhugger Janus Gottfred Elleby * 03. Feb. 1865, Østermarie, Bornholm. 11. Oct. 1959, Rønne Sygehus, Bornholm. Søn: Oskar Heinrich Arthur Elleby. * 02. Feb. 1892.??

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Indholdsliste i kassen A-grunden

Indholdsliste i kassen A-grunden Indholdsliste i kassen A-grunden 30 stk. Farvede bånd rød/blå, til holddeling 8 kegler i god kvalitet 4 fløjter i rustfri god kvalitet 2 fodbolde fra trees 2 basket bolde fra trees 1 pendulkegler, 9 trækugler,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere