Facebooks historie i et webhistorisk perspektiv

Transkript

1 Facebooks historie i et webhistorisk perspektiv Bogkapitel Facebooks historie: Udviklingen af en tom struktur, skrevet til J.L. Jensen & J. Tække (red.) Facebook i den danske hverdag - fra socialt netværk til metamedie. Samfundslitteratur, ultimo 1

2 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? En kronologisk præsentation af de væsentligste fænomener på Facebook Kan man spore en generel udviklingsmekanisme bag Facebooks historie? Placering af Facebook i et længere internet- og webhistorisk perpektiv Fokus på: Facebooks skelet, nemlig det brugerne ser og kan interagere med på webstedet og på mobile medier de semiotiske og interaktionsmæssige elementer, der har været tilgængelige for brugerne på Facebook, og de funktioner og brugsformer elementerne har muligjort for forskellige typer af aktører 2

3 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? thefacebook.com åbner 4. februar 2004 for studerende på Harvard senere for andre amerikanske universiteter og gymnasier april , december 1 million, dec millioner profilside og netværk af venner deling, væg, poke reklamer 3

4 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? Enkeltelementerne er ikke nye, men kombinationen er En tom struktur Giver rum for tre aktørtyper: Facebook som virksomhed, profilejerne og annoncørerne Et lukket websted for de relativt få Hvem er du? 4

5 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? Facebook åbnes for medarbejdere fra virksomheder (maj 2006), senere alle (sept) tilgængeligt på alverdens sprog (2008-) 12 mil. dec. 2006, 100 mil. aug blogfunktionen Notes statusopdatering News- og Minifeeds My Shares Facebook-ikon på andre websites, kan deles med venner Gaver, markedsplads og virale reklamer Facebook uden for web mobilmedier Softwareudvikling for alle 5

6 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? Kraftig og hurtig ekspansion Enkeltelementerne er ikke nye, men deres sømløse kombinationen i samme webtjeneste er Stadig en tom struktur Giver rum for nye aktørtyper: virksomheder, softwareudviklere, andre digitale tjenester En gennemstrømningsmaskine med porrøse grænser Samtidige modsatrettede bevægelser af udstræknings- og tiltrækningsbevægelser understøttet af feeds Hvad laver du, og hvornår? 6

7 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? 150 mil. jan. 2009, 500 mil. juli 2010, 1 milliard sept færre nye tiltag, mere trimning video som livestreaming og videochat Synes godt om (feb. 2009) Facebook connect tag din profil med til andre webtjenester, single sign-on Mobilmedier udbygges (app, ipad) og ikke mindst Places med check-in 7

8 Hvad er der faktisk sket i Facebooks udvikling? Kraftig og hurtig ekspansion fortsætter, bl.a. meget på mobile platforme Kendte elementer kombineres på ny sømløst i samme webtjeneste Stadig en tom struktur En decentraliseret gennemstrømningsmaskine Hvor er du? i det digitale univers ( Connect ) og i real life ( Places ) 8

9 Kan man spore en generel udviklingsmekanisme bag Facebooks historie? 9

10 Kan man spore en generel udviklingsmekanisme bag Facebooks historie? Styrken ved WWW: Tilbyder en meget fleksibel ramme, som muliggør, at de kommunikative og sociale funktioner, der hidtil var i hver sin type software eller netværk, nu findes i en og samme kasse, og de kan sømløst kommunikere med hinanden via hyperlinket. 10

11 Kan man spore en generel udviklingsmekanisme bag Facebooks historie? Styrken ved Facebook: Ligesom WWW tiltrak og indoptog tidligere adskilte softwaretyper i andre formater, så indoptager eller integreres Facebook med softwaretyper, som i forvejen findes på web, men som adskilte tjenester. Det, som web var for tidligere tiders forskellige softwaretyper uden for web, bliver Facebook for sin samtids softwaretyper på web. Ikke web 2.0, men web 2. 11

12 Kan man spore en generel udviklingsmekanisme bag Facebooks historie? Fra WWW til Facebook: Jo bedre et softwaresystem er til at ramme balancepunktet mellem på den ene side det åbne og fleksible og på den anden side det bestemmende og strukturerende, jo større mulighed har det for at kunne udkonkurrere eller indoptage, samle og integrere andre softwaresystemer, og dermed vokse og blive de facto standard. 12