Idé og konceptudvikling
|
|
- Kurt Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI SÅDAN Også i denne serie: Indsigt i kundens verden Beredskab af viden og teknologi Lean-tanken når innovationsprojekter gennemføres Markedsintroduktion Ledelse og innovationskultur Innovationsprocessen Idé og konceptudvikling
2 DI Sådan Innovationsprocessen Idé og konceptudvikling
3 Forord Innovation kan være et af redskaberne for at genskabe vækst i Danmark. En udfordring der er meget aktuel. Danmark har gennem de seneste år oplevet det største dyk i væksten siden 2. verdenskrig. Derfor skal en innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne overalt i det danske samfund være med til at sikre et Danmark i udvikling. Virksomhedernes evne til at udvikle og producere i en kvalitet og til en pris, der er konkurrencedygtige såvel på hjemmemarked som på eksportmarkederne, er helt afgørende for vækstudviklingen og dermed den velstand, der skabes herhjemme. Det er centralt at kunne omsætte viden og ideer til konkrete kundeløsninger, der vækker begejstring hos kunderne og skaber overskud i virksomheden. Innovationsledelse er derfor et vigtigt kompetencefelt, der kan være med til at fastholde og udvikle gode medarbejdere og virksomhedens konkurrencekraft. Bogserien Innovationsprocessen består af seks bøger og indeholder en række virksomhedseksempler, værktøjer og ledelsesbudskaber fra DI s medlemskreds. De kan forhåbentlig inspirere indsatsen i din virksomhed. Bogserien er bygget op omkring DI s innovationsmodel, der på en overskuelig form viser flowet i arbejdsfaserne lige fra behovsafdækningen hos kunderne og til markedsintroduktionen, hvor indtjeningen skal komme. Hvert afsnit i de seks bøger indeholder også en række oplæg til drøftelser i virksomhedens ledergruppe. Held og lykke med din indsats. Udgivelsen af bogserien er finansieret af Industriens Fond, som et led i projektet Fremtidens ledelse og organisering af innovation. Udgivet af DI Forfatter: Carsten Broder Hansen/ScienceComm-IPU Tryk: Kailow Graphic ISBN: November 2010 Hans Skov Christensen Adm. direktør 2 Sådan Forord 3
4 Indhold 7 Introduktion DI s publikationsserie Innovationsprocessen 8 DI s innovationsmodel 11 Temaer inden for idé- og konceptudvikling 11 Inspiration og kreativitet 12 Idéskabelse og idékanalisering 12 Identifikation af risici 14 Løbende validering af ideer og koncepter 17 Problemstillinger 17 Fokus på strategisk konceptudvikling 17 Hastighed og systematik i idébehandlingen 18 Manglende viden forringer idéudviklingen 19 At vælge det rigtige 21 Idé og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 21 Strategisk konceptudvikling og idéudvælgelse eksempel fra Grundfos 23 Alpha2 cirkulationspumper eksempel på incrementel innovation hos Grundfos 24 Grundfos LIFELINK eksempel på radikal innovation med socialt sigte 25 Effektiv og hurtig idébehandling eksempel fra S.A. Christensen & Co. 29 Systematik i idégenereringen eksempel fra LINAK 31 Omhyggelig risikovurdering af platformsprojekter eksempel fra Ambu 36 Forbedret idéudvikling ved at inddrage partnere eksempel fra Knudsen Plast 39 At vælge det rigtige tilgange og metoder 39 Metoder til idégenerering 44 Kriterier for valg 48 Systematik og kreativitet hånd i hånd 49 Fra idé til koncept 54 Problemløsning en afrunding 57 Idé- og konceptudvikling kom godt i gang 58 Visualisér dine ideer 60 Har vi fat i idé- og konceptudviklingen? Test din virksomhed 63 Udvalgte redskaber 4 Sådan Indhold 5
5 Introduktion DI s publikationsserie Innovationsprocessen DFor at styrke innovationsarbejdet i dansk erhvervsliv har DI udgivet publikationsserien Innovationsprocessen. Serien består af seks publikationer, der kan læses samlet eller i uddrag. Hver publikation knytter sig op til DI s innovationsmodel, der er vist på næste side. Læseren får derved mulighed for at udvælge de temaer, der har størst interesse. Hver publikation bygger på input fra en række virksomheder, der arbejder med at forbedre deres innovationsproces. Publikationerne kan forhåbentlig inspirere dig og dine kollegaer i jeres arbejde med at styrke virksomhedens innovationskraft. Publikationerne har følgende titler: 1 Indsigt i kundens verden 2 Beredskab af viden og teknologi 3 Idé og konceptudvikling 4 Lean-tanken når innovationsprocessen gennemføres 5 Markedsintroduktion 6 Ledelse og innovationskultur DI har også udgivet publikationen Direktøren og innovation, hvor en række erhvervsledere har bidraget med ledelsesindsigt og overblik over innovationsprocessen. 6 Sådan Indtroduktion 7
6 DI s innovationsmodel Idé og konceptudvikling kreativitetens muligheder BOG 1 Indsigt i kundens verden BOG 2 Beredskab af viden og teknologi BOG 3 Idé- og konceptudvikling BOG 4 Lean-tanken når innovationsprojekter gennemføres BOG 5 Markedsintroduktion En del virksomheder vurderer kun deres innovationsarbejde ud fra resultatet i form af produkt eller ydelse. Men det kan sagtens være langt tidligere i forløbet, at virksomheden er allerstærkest og mest innovativ eksempelvis i ide- og konceptfasen. Ved at afdække, hvad der allerede er gennemført, gennemtestet og afprøvet i andre produkter, kan man komme enklere, hurtigere og mere sikkert igennem forløbet. Der er ikke altid behov for at finde helt nye løsninger på alle områder. Der eksisterer et stort potentiale allerede i idéfasen ved at dele viden om produkter, systemer, forretningsideer eller marketingtiltag med partnere, der så kan bidrage med særlig viden på netop deres område. Ved at udvikle konceptløsninger kan virksomheden hurtigere frembringe kundetilpassede løsninger samt opnå et stort genbrug af afprøvede løsninger. BOG 6 Ledelse og innovationskultur Pilene i DI s innovationsmodel binder innovationsfaserne sammen. De symboliserer: ledelse, innovationsstrategi, organisering og innovationskultur Figuren viser et flow fra venstre mod højre i innovationsmodellen. Samt følgende seks vigtige kompetenceområder, netop svarende til titlerne på de seks publikationer. 1 Indsigt i kundens verden 2 Beredskab af viden og teknologi 3 Idé og konceptudvikling 4 Lean-tanken når innovationsprocessen gennemføres 5 Markedsintroduktion 6 Ledelse og innovationskultur. I denne bog sættes der fokus på område 3 idé- og konceptudvikling. I bogen præsenteres en række værktøjer og teknikker, der kan anvendes til at professionalisere denne del af innovationsprocessen. 8 Sådan Indtroduktion 9
7 Temaer inden for idé- og konceptudvikling Inspiration og kreativitet En første tilgang til idé- og konceptudvikling kan være at klarlægge virksomhedens vigtigste innovationsparametre, det som virksomheden vil konkurrere på. Ideerne til udvikling inden for de definerede parametre kan komme fra kunder, sælgere, medarbejdere, ledelsen eller andre kilder. Inspiration kan blandt andet komme fra en analyse af konkurrenters produkter, fra livsfaseundersøgelser og fra produktionsegenskaber. Ud fra et udviklingsmæssigt synspunkt vil der meget ofte være mulighed for at finde gode konstruktive løsninger og detaljer i andre produkters opbygning. Hvis det kan accepteres at idé- og konceptudvikling ikke er en lineær proces, kan det lede til en høj grad af læring og nytænkning i virksomheden. Henning Holm Sørensen, Product Management Manager, EXHAUSTO : SÅDAN 10 Sådan Temaer inden for idé- og konceptudvikling 11
8 !! Eksempel En iphone består i virkeligheden af særdeles mange helt traditionelle løsninger omkranset af en rigtig god touch skærm, et smart design og et særdeles veludbygget system til at downloade små applikationer og musik. Plastkapslingen, print, kamera, stik, højtalere og mikrofon er derimod af mere almindelig karakter. Et af de vigtigste elementer i den kreative proces er den inspiration, der skal være brændstoffet, og som skal føre til et brugbart og helst værdifuldt resultat. I de mest effektive kreative processer åbner man i en periode op for alle relevante løsninger, og indsnævrer derpå løsninger og ideer ved at evaluere den pulje, der er opstået. Processen kan så gentage sig, idet man afgrænser problemstillingen eller konkretiserer den yderligere. Kunsten er at undgå, at fejl udvikler sig, så de bliver kritiske for hele processen. Udstyret med en risikovurdering og analyse i konceptudviklingsfasen kan man spore sig ind på de problemstillinger, der kan løses. Nedenfor er en skabelon til risikoanalyse, udformet af Væksthus Hovedstadsregionen, der kan inspirere, igangsætte eller supplere jeres egne analyser. Skabelon: Risikoanalyse Skabelon: Risikoanalyse Hvad kan Konsekvens Sandsynlighed Risikotal Advarselsgå galt? (1-5) (1-5) (K x S) tegn Handlinger Hvad kan Konsekvens Sandsynlighed Risikotal Advarselsgå galt? (1-5) (1-5) (K x S) tegn Handlinger Idéskabelse og idékanalisering Der er et øget behov for at udvikle individualiserede produkter, og dette smitter naturligvis af på idé- og konceptudviklingsarbejdet. I idéudviklingen kan det være en brugbar tilgang at søge løsninger, der er intuitivt nemme at anvende og samtidig nedprioritere ideer, der er over-engineered. Mange danske virksomheder har netop deres forretningsniche inden for produkter og ydelser, der har gode velgennemtænkte detaljer, og som er lette at håndtere. Virksomheden skal være helt skarp på behov og forretning, inden processen for alvor sættes i gang, og sørge for at relevante kunder og interessenter bliver inddraget i udviklingsprocessen. Når idéskabelsen kører, kan det være fornuftigt at oprette et internt filter, som kan kanalisere ideerne ind i organisationen på den rigtige måde. En stage-gate model anvendes af mange virksomheder enten som et nyttigt supplement til filtret eller som selve filterfunktionen. Hjælpeværktøj: Risikoanalyse Hjælpeværktøj: Sandsynlighed Risikoanalyse Sandsynlighed Høj risiko Forebygge Forebygge Høj risiko Forebygge Forebygge Plan B Identifikation af risici Trods omhyggelige forberedelser og grundige analyser i alle trin i processen, kan mange alligevel opleve, at noget går galt. I en dynamisk proces er det svært fuldstændig at undgå fejl. Lav risiko Overvåge Lav risiko Overvåge Plan B Plan B Plan B Konsekvens Som en berømt racerkører engang har udtrykt det: Hvis man under et løb fornemmer, at man har kontrol over alt, er det, fordi man ikke kører hurtigt nok. Konsekvens 12 Sådan Temaer inden for idé- og konceptudvikling 13
9 I de senere år har mange virksomheder oplevet stigende krav fra kunderne om at kunne levere produktvarianter tilpasset den enkelte kunde til samme pris, med samme kvalitet og til samme leveringstid som gælder for masseproducerede produkter. Det stiller store krav til de produkter, virksomheden har i sit produktsortiment, for at det kan lade sig gøre. For at imødegå disse krav ser man flere og flere virksomheder indføre produktplatforme, der giver virksomheden mulighed for på ordnet måde at kunne producere kundetilpassede varianter med økonomisk fortjeneste. I en produktplatform udnytter man det at kunne genanvende knowhow, principper, løsninger, delsystemer og komponenter på tværs af sine produkter, og man etablerer klare grænseflader mellem delsystemerne i produkterne. Risikoanalysen bliver ofte særdeles kompleks, når det drejer sig om platformudvikling, men som vi skal se, er det ikke en umulig udfordring. Løbende validering af ideer og koncepter Ved at oprette en funktion i virksomheden, der løbende kan filtrere og validere ideer, kan virksomheden finde frem til en realistisk projektportefølje og samtidig begrænse antallet af projekter, der sættes i gang på et utilstrækkeligt grundlag. Ideer, med et stort potentiale, men som kræver større investeringer, kan hurtigt sendes videre til direktionen. Andre virksomheder lader tværgående og tværfaglige projektteams håndtere konceptudviklingen. Ved at bevæge sig på tværs i organisationen og inddrage forskellige typer faglighed er det ofte muligt at opnå en større træfsikkerhed i innovationsprocessen. Eksempel Idégenerering Idévalidering Konceptdesign Udvikling Roll-out Marketing Pipeline gruppe > Del af virksomheden FOSS innovationsproces: Pipelinegruppernes hovedansvar er at være ressource i idéprocessen og virke som filter for nye ideer. Grupperne forventes ligeledes at have det langsigtede perspektiv inden for deres område omkring videnberedskab, nye teknologier og nye muligheder. > SÅDAN 14 Sådan Temaer inden for idé- og konceptudvikling 15
10 Problemstillinger For alle virksomheder er processen med idé og konceptudvikling kritisk. Undervejs vil der næsten altid opstå behov for justeringer, lige fra ændring af elementer i processen til nye eksterne vurderinger, f.eks. fra kernekunder eller fra uvildige fokusgrupper. Valg og fravalg af ideer undervejs i processen er traditionelt et udfordrende område. Men klare og systematiske analysemetoder kan være med til at indkredse de rigtige koncepter og samtidig sikre, at oplagt gode ideer ikke bliver overset. Fokus på strategisk konceptudvikling En virksomhed kan sagtens udforme eller opfange en glimrende idé, men idéen skal samtidig passe ind i virksomhedens vedtagne strategi for at kunne udnyttes. Konkurrerer man primært på pris, er det langt fra sikkert, at den billige, simple løsning skal være baseret på en platform. Her kan det ofte være bedre at anvende en simpel dedikeret løsning med de basale funktionaliteter. Fokus på strategien kan eliminere forkerte valg tidligt i processen. : SÅDAN Hastighed og systematik i idébehandlingen Et system til at behandle og vurdere ideernes potentiale inden beslutningsprocessen sparer en virksomhed for mange tidskrævende og ofte unødvendige procedurer. Nogle virksomheder undlader en fyldestgørende idébehandling for at Sådan Problemstillinger 17
11 komme hurtigt på markedet, men risikerer at ende med mangelfulde koncepter. Det er til gengæld vigtigt ikke at sande til i beslutningsprocessen og kommer for sent ud med de rigtige kundetilpassede løsninger. Nogle virksomheder validerer deres ideer ved at opstille så mange forventninger og begrænsninger, at det bliver muligt at afvise stort set alle indkomne ideer. Med et mere alsidigt forløb kan man begrænse tvivlen, om virksomheden har overset en endnu bedre løsning end den valgte. Spørgsmålet er, hvor mange ideer og hvor mange begrænsninger man skal have, for at forløbet bliver effektivt. Ved for mange ideer risikerer man, at det er begrænsningerne, der styrer. Ved for få, risikerer man at bruge tid på løsninger langt fra det, der giver værdi for virksomheden. Ofte må der arbejdes mere målrettet med at finde og vælge de rigtige idéer. Manglende viden forringer idéudviklingen Man er nødt til at have viden for at kunne få ideer. Begrebet problemløsning forudsætter i sin ordlyd, at man har et defineret problem, og derved allerede en væsentlig viden. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at virksomheden igangsætter idéudviklingen, inden der er indsat tilstrækkeligt på videnkontoen. Det kan være mangler inden for kundeforståelse, der er hovedproblemet, og det fører til udviklingsprojekter uden adresse, men der kan også være huller i den teknologiske indsigt, ligesom virksomheden kan have et ufuldstændigt beredskab. Disse udfordringer er også behandlet i publikation nr. 2 i serien, og omtales her blot kort i forbindelse med andre løsningseksempler. Vi anvender fysiske modeller ikke blot ved prototyping, men også ved design og optimering af produktionsudstyr allerede i de tidlige projektfaser. Fysiske modeller hjælper til med at gøre kommunikationen mere forståelig og nærværende og dermed langt mere effektiv. Vi har i mange år lavet mock up s af diverse produkt-ideer og i dag også i stor stil af process-udstyr. Vores erfaringer er, at det er med til at styrke den tværorganisatoriske kommunikation og i sidste ende kommer der bedre helhedsløsninger frem. Når der arbejdes med fysiske genstande, som ikke er det konkrete produkt eller maskine, bliver medarbejderne langt mere åbne overfor at diskutere deres fagområde med andre. Man fokuserer mindre på faggrænser og de fleste kan være med i processen uanset uddannelsesmæssig baggrund. Fysiske genstande/modeller stimulerer ganske enkelt kreativiteten. At vælge det rigtige Peter C. Andersen, Senior Director R&D, Danfoss Nogle virksomheder validerer deres ideer ved at opstille så mange forventninger og begrænsninger, at det bliver muligt at afvise stort set alle indkomne ideer. Med et mere alsidigt forløb kan man begrænse tvivlen, om virksomheden har overset en endnu bedre løsning end den valgte. Spørgsmålet er, hvor mange ideer og hvor mange begrænsninger man skal have, for at forløbet bliver effektivt. Ved for mange ideer risikerer man, at det er begrænsningerne, der styrer. Ved for få, risikerer man at bruge tid på løsninger langt fra det, der giver værdi for virksomheden. Ofte må der arbejdes mere målrettet med at finde og vælge de rigtige idéer. > SÅDAN 18 Sådan Problemstillinger 19
12 > Vandmangel er et af de alvorligste problemer i mange udviklingslande, hvor lokalbefolkningen hyppigt må gå mange kilometer efter vand, og ofte er vandet af dårlig kvalitet. Ideen bag Grundfos LIFELINK er derfor at etablere en langtidssikker og stabil vandforsyning, der forsyner lokalsamfundet med friskt vand fra undergrunden. Idé og konceptudvikling problemløsning i virksomheder Strategisk konceptudvikling og idéudvælgelse eksempel fra Grundfos Grundfos skelner klart mellem inkremental (trinvis) innovation og radikal innovation i sit udviklingsarbejde. Problemstillingerne er forskellige, og processerne tænkes anderledes. I Grundfos inkrementale innovation kendes slutresultatet nogenlunde på forhånd. Den inkrementelle innovation opstår efter kundedialog, og i et vist omfang kan kunderne formulere deres behov. Hovedparten af virksomhedens innovation ligger inden for dette felt, og det vurderes til også at være situationen fremover, lige som det formentlig gælder for de fleste modne virksomheder. Et er at gennemføre en konceptudvikling på det tekniske niveau, men vi skal også se på, hvad der skal til for at bringe produktet til marked. Lars R. Enevoldsen Innovation Director, Grundfos Den radikale proces hos Grundfos kan være behovsdreven uden klar idé om løsningen. Grundfos radikale innovationsarbejde har ikke oprindelse i de nuværende kunders behov (så ville virksomheden slet ikke definere arbejdet som radikalt). Det kan derimod typisk være baseret på en forståelse af markedets retning, og hvor de centrale parametre bevæger sig hen. Et eksempel på en ak- 20 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 21
13 tuel markedstrend af stor betydning for Grundfos er CO 2 -problematikken, der igen har en række afledte konsekvenser inden for lovgivning, forbrugeradfærd, teknologiudvikling og universitetsforskning. Her handler det for Grundfos om at forstå tendensen og hvilke muligheder, den åbner for virksomheden. Uanset om virksomheden arbejder med idéudvikling inden for inkremental eller radikal innovation bliver idégenerering, validering og den videre proces håndteret systematisk. Vi griber den radikale innovation an præcis lige så struktureret som den inkrementale, men det kræver deltagelse af nogle andre personer og en anden håndtering. Lars R. Enevoldsen, Innovation Director, Grundfos Alpha2 cirkulationspumper eksempel på incrementel innovation hos Grundfos Et af Grundfos hovedforretningsområder er salg af cirkulationspumper til brug i parcelhuse eller andre enkeltfamiliehuse samt til anvendelse I to sammenbyggede eller tætliggende enkeltfamilehuse. I 1999 lancerede Grundfos sin Alphaserie af sådanne vandpumper, der nogle år senere blev afløst af Alpha+ serien. Grundfos sælger typisk disse pumper via store eksterne grossist/distributørkæder, som videresælger til de entreprenører og håndværkere som i sidste ende installerer pumperne. Det er i vidt omfang det sidste led, der beslutter hvilken type pumpe der skal installeres i slutbrugerens bolig. Både blandt installatører og distributører er Grundfos et anerkendt og stærkt brand mens slutbrugeren sjældent kender navnet på pumpeproducenten. Pumpen er ofte placeret i kælder eller gemt væk i bryggers, og slutbrugeren har desuden ikke lov til selv at installere vandpumper. Da Alpha + kom frem, var denne pumpetype den mest energieffektive på markedet, men Alpha + har i dag kun den middelgode B energiklassifikation. I 2005 lancerede Grundfos næste generation pumper, de såkaldte Alpha Pro pumper med et meget lavt energiforbrug, og i 2007 kom så afløseren Alpha2, også med A energiklassifikation. Disse pumper er relativt kostbare at producere pr. enhed, og i dag sælger Grundfos både Alpha + og Alpha2 pumper. Udviklingen af pumpeteknologi sker trinvist og påvirkes både af energipriser og af nationale kampagner samt EU-initiativer om energibevidsthed og CO 2 -reduktion, og slutbrugeres og installatørers reaktion på sådanne tiltag. For tiden er cirkulationspumper ansvarlige for 15 pct. af det elektriske energiforbrug i europæiske husholdninger, og når el-priserne stiger kommer der øget fokus på Alpha2 pumpens kvaliteter. Den er dyrere i anskaffelse, men mere energifornuftig, driftsikker og på længere sigt derfor den billigste løsning. 22 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 23
14 Grundfos LIFELINK eksempel på radikal innovation med socialt sigte Vandmangel er et af de mest fundamentale problemer i store dele af verden, ikke mindst i mange udviklingslande. Talrige udviklingsprojekter tager da også fat på at løse netop dette problem, men den traditionelle projektstruktur har typisk en tidsramme på 1-2 år, hvorpå lokalbefolkningen ofte igen er henvist til at få vand fra dårlige og/eller fjerntliggende kilder. Ideen bag LIFELINK er derfor at etablere en langtidssikker og stabil vandforsyning drevet med et minimalt strømforbrug. Grundfos LIFELINK består i hovedtræk af en underjordisk borehulspumpe, der drives af solceller. Pumpen sender vand op i en hævet vandtank, der forsyner det omkringliggende samfund med friskt vand fra undergrunden. Filosofien bag LIFELINK er langsigtet bæredygtighed, ikke kun i form af systemets stabilitet og minimale ressourceforbrug, men også økonomisk. Til vandtanken er derfor koblet et tappesystem, der kræver betaling for at kunne åbnes. At brugerne selv bidrager til at betale for systemets drift og vedligeholdelse skaber ansvarsfølelse og sikrer mod misbrug. Betalingen kan foregå med både mønter og via mobiltelefon, så brugerne er ikke afhængige af kontanter for at kunne få vand. Det lukkede betalingssystem er samtidig en garanti for en opsparing til reparationer og eventuelle nyanskaffelser i fremtiden. LIFELINK kan tilpasses forskellige finansieringsmodeller, så en bistandsorganisation kan erhverve systemet til videredonation til de allerfattigste områder, mens lokalsamfund i eksempelvis mellemindkomstlande kan erhverve LIFELINK på semikommercielle vilkår gennem statslige kreditordninger eller ved traditionelle lån. Udfordringen i den strategiske udvælgelse er at undgå at spilde ressourcer på at udvikle koncepter, der ikke passer ind i virksomheden Redskabet til at imødegå dette er at definere en overordnet strategisk retning for innovationen. Det har Grundfos gjort med Innovation Intentive, der omfatter tre hovedudfordringer, som alle større Grundfos-koncepter skal kunne imødegå: > > CONCERN: Put sustainability first > > CARE: Be there for a growing world > > CREATE: Pioneer New Technologies Innovation Intent anviser klart og utvetydigt, hvordan Grundfos ønsker at tilgå konceptudviklingen. Når et koncept har passeret den strategiske lakmusprøve, anvender virksomheden sit innovationshjul i den lidt mere detaljerede fase. LIFELINK forventes i første omgang at kunne sikre vand til en lang række lokalområder i flere afrikanske lande samt blandt andet Indonesien, Laos, Cambodia, Indien og Bangladesh. 24 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 25
15 Effektiv og hurtig idébehandling eksempel fra S. A. Christensen & Co. S. A. Christensen & Co. arbejder mod at gøre virksomhedens udviklingsproces mere veldokumenteret, men kører fortsat mest på velafprøvede traditioner. S. A. Christensen & Co.s slutbrugere og brugernes organisationer forventer, at det er virksomheden, der skal udvikle og efterfølgende introducere ny teknologi hos kunden, også når teknologien møder lovkrav og regulativer. Det er da også som regel medarbejderne hos S. A. Christensen & Co., der genererer nye ideer. S. A. Christensen & Co. skelner mellem ideer, der kan føre til egentlige projekter, og ideer der blot karakteriseres som opgaver. I en forholdsvis lille virksomhed som S. A. Christensen & Co. skal vi være omhyggelige med ikke at gøre alle ideer til store udviklingsprojekter. Mine ingeniører har hver typisk 6-8 projekter eller opgaver, som de er i gang med, og jeg er tvunget til at prioritere, hvad der fremadrettet skal arbejdes med. Per Sandholdt, Technical Director, S. A. Christensen & Co. S. A. Christensen & Co. er begyndt at strukturere idébehandlingen, og virksomheden har nu en fast procedure, der bringer ideer med potentiale frem til forslagsstadiet. Der anvendes i startfasen en såkaldt one pager til på højst én side at beskrive elementer som blandt andet idémål, kommercielt potentiale, og hvorvidt der er tale om nyudvikling eller en idé med omkostningsreducerende muligheder, hvordan ideen er opstået, eksempelvis som følge af et konkret leverandørproblem eller et slutbrugerønske eller andet. Se S. A. Christensens & Co.s one-pager på modsatte side. 26 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 27
16 Ledergruppen udvælger efterfølgende de ideer, der skal arbejdes videre på, ofte efter kommercielle kriterier. Hvis ideen får grønt lys i ledergruppen nedsættes en projektgruppe med en projektleder og med deltagelse fra både indkøbs- og salgsorganisationen. Ledergruppen fortsætter som formel styregruppe for projektet. S. A. Chrisensen & Co. konceptudvikler med fokus på slutbrugeren og virksomheden har aftaler med en række testfarme i Danmark og Holland, hvor koncepter og tidlige prototyper afprøves med mulighed for omgående feedback fra brugeren. Vi vil hellere teste i et halvt år under optimale forhold i moderne landbrug med solid erfaring i mejeribrug frem for at forcere en udvikling, der måske bringer et ufærdigt produkt ud til mindre sofistikerede producenter, hvor ukendte faktorer bevirker, at eventuelle produktmangler kan medføre alvorlige følger. Per Sandholdt, Technical Director, S. A. Christensen & Co. Systematik i idégenereringen eksempel fra LINAK Produktinnovationen i LINAK kører med flere samtidige projekter med udviklingschefen som den overordnede ansvarlige og i tæt parløb med virksomhedens topchef og ejer. LINAK har ikke en overordnet innovationsstrategi, og derfor har ledelsen taget initiativ til at prioritere systematik i selve idégenereringen. Processen med at få ideer ind i virksomheden, få idéerne ordnet, modnet, valideret og ført til koncepter er nu særdeles gennemarbejdet og velfungerende. Idéudviklingen er således et styret forløb, hvor hver måned har et tema, inden for hvilket ideerne skal befinde sig. Temaerne præsenteres på bannere, og der gives incitamenter for deltagelse i form af præmier for bedste forslag. LINAK fremstillede små blokke Idé-huskeren, så vejen fra idé til idé-opsamling er let (se foto). > Linak har fremstillet små blokke, kaldet Idé-huskeren, så vejen fra medarbejdernes idé til idéopsamlingen bliver lettere 28 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 29
17 Idé- og konceptudvikling refereres til topledelsen hver måned, så der sikres omgående tilbagemeldinger på nødvendige justeringer og de ressourcemæssige behov. LINAK udviklede en metode til at tjekke ideerne, inden de præsenteredes for ledelsen. > > Metoden går ud på, at hver idé underkastes en vurdering med fem elementer: > > Hvordan passer ideen med LINAK mission statement? > > Hvordan passer ideen med virksomhedens interne kapacitet teknisk og videnmæssigt? > > Hvor meget omsætning kan ideen generere? > > Hvad er tidshorisonten for tilbagebetalingstiden? > > Hvad siger vores mavefornemmelse? Det sidste vurderingselement er medtaget som en erkendelse af, at mavefornemmelse er en vigtig faktor i næsten alle projekter og ved at medtage det, som et synligt tema sikres, at mavefornemmelse rent faktisk kan behandles systematisk. Systematikken blev yderligere styrket ved at give de enkelte vurderingsparametre vægt. Resultatet blev, at de første fire blev vægtet mest væsentligt, mens mavefornemmelse kom lige efter. En tværfaglig gruppe i organisationen gennemgår hver måneds høst af ideer og tildeler hver idé vægt. De overvejende tekniske ideer sendes til udviklingschefen, som bringer dem ud til mindre grupper af udviklingsingeniører, en slags modningsgrupper. Opgaven for ingeniørerne i disse grupper er på kort tid at videreudvikle ideerne og klargøre dem til en efterfølgende fremlæggelse til udviklingschefen. Effekten var at få flere synspunkter på ideerne og en bedre analyse af, hvad der giver mening at konceptualisere. Når ideerne efterfølgende skal fremlægges, er ledelsens beslutningsvej lettet betragteligt. Omhyggelig risikovurdering af platformsprojekter eksempel fra Ambu Virksomheden Ambu har stor kontakt til kunderne og videncentre i den indledende idé- og konceptudviklingsfase. Processen starter med, at der kommer en idé ind til Ambu. Mange af ideerne kommer direkte fra kunderne, altså fra klinikker, læger og universitetshospitaler. Ambu har et internationalt sammensat search & scout team, og dette team opsøger kunderne og går i dialog med disse. Systemet er så veludviklet, at teamet ofte får henvendelser direkte fra kunderne, så snart disse får nye ideer, eller de skal i gang med at afprøve nye procedurer. Ambu search & scout team er sammensat af både forretningsudviklere og af folk med teknologisk og fysiologisk indsigt. Teamet er tæt på de videncentre, hvorfra der udvikles ny teknologi, også internationalt, og teamet har identificeret nogle af disse centre som såkaldte primære call points. Ambu primære call points er de vigtigste kilder til virksomhedens teknologiske inspiration og til nye ideer, og det er hyppigt herfra, at grundlaget for virksomhedens nye platformsudvikling opstår. Vi kender anæstesilægerne fra salget af vores masker. Vi omgås dem i det daglige og kender deres hverdag og deres problemer. Her er helt tydelig et område, hvor vi kan gøre en forskel, og når behovet er klarlagt, er der hos Ambu vilje til at betale for udvikling af nye produkter. Lars Christian Lund, VP Marketing, Ambu Ideer til mindre produktforbedringer og elementer med et begrænset forretningspotentiale valideres direkte af enkelte personer forskellige steder i organisationen. En ny idé med platformsmuligheder gennemgår derimod en kort screeningsproces, hvor ideens potentiale vurderes, både i forhold til forretningsaspekter og til virksomhedens strategi. Måske kontaktes et par key opinion leaders i samme fase, for at checke om ideen er holdbar. Dernæst følger den såkaldte prejekt-fase, der ligger inden det egentlige produktudviklingsforløb (R&D). Hele dette indledende forløb ledes af Ambu Discovery komité sammensat af fem personer fra virksomhedens ledergruppe. Denne komite har som opgave ud fra prejekt-rapporten, og hyppigt en tilhørende præsentation, at vurdere samtlige de ideer, der kan føre til nye platforme. Prejekt- 30 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 31
18 rapporten sendes samtidig til landecheferne for at få givet ideen et kommercielt bæredygtighedstjek. Den pågældende landechef medvirker typisk på en videokonference sammen med komiteen. På den måde kan virksomheden vende alle aspekter af en ny platform-idé i løbet af samme møde. Det koster måske under én million kr. at køre et project-forløb, men op til et to cifret millionbeløb at gennemføre et udviklingsprojekt. Derfor gælder det om at være sikre på, at vi i project-forløbet får identificeret de gode ideer og hurtigt får slået de dårlige ideer ihjel. Lars Christian Lund, VP Marketing, Ambu Alle ideer skal blandt andet indeholde et estimat over markedspotentialet, inden de kan behandles af Discovery komiteen. Prejekt-rapporten indeholder typisk blandt andet: > > Analyse af brugerbehov og brugerværdi > > Conjoint analyse, der eksempelvis belyser produktprisens relative betydning (se figur side 34) > > Markedsanalyse > > Forretningsplan > > Ideens placering i forhold til Ambu strategi > > SWOT-analyse En Conjoint analyse er en analyse, der viser forskellige produktegenskabers relative betydning. Den potentielle kunde bliver bedt om at lave en prioritering mellem de forskellige egenskaber ved et produkt. Man får på den måde et mål for den relative vigtighed af en egenskab i forhold til en anden egenskab. Når man eksempelvis køber en bil, har man ofte en lang liste af ønsker: Motorstørrelse, antal sæder, brændstoføkonomi, pris, udstyr osv. I praksis vil de fleste blive tvunget til at lave en prioritering af ønskerne ved en bilhandel. Det er denne prioritering af egenskaber, som Conjoint analysen fremskaffer. > Møde i Ambus Discovery komité, sammensat af fem personer fra virksomhedens ledergruppe. Denne komite har som opgave at vurdere samtlige de ideer, der kan føre til nye platforme. Landechefen fra det område, hvor det kommende produkt primært skal lanceres medvirker via videolink. 32 Sådan Idé- og konceptudvikling 33
19 Hvis Discovery komiteen siger ja til en idé, gennemføres derpå ofte en webbaseret foranalyse i form af en udsending til lægerne. Her er der yderligere fokus på elementer som prissætning, kundens villighed til at betale og desuden foretages en markedsanalyse for at teste hvilke produktegenskaber der skal vælges. Platformkoncepterne valideres typisk i flere forskellige geografiske regioner. Som en del af risikoanalysen ser Ambu på kundernes økonomiske potentiale. Et er villigheden til at betale for et nyt produkt, men virksomheden er også begyndt at se på kundernes realistiske evne til at betale. Hvis analysen viser, at anæstesilægerne angiver en villighed til at betale et bestemt beløb, ser Ambu også på, om det er sandsynligt, at de regionale sundhedsmyndigheder vil betale samme beløb for, at anæstesilægerne kan erhverve det kommende produkt. > Eksempel på Ambu Conjoint analyse. Her en vurdering af prisens relative betydning hos de potentielle købere af et nyt AmbuScope (i forhold til det nuværende Scope som Ambu udbyder). Køberne er anæstesilæger, og disse anvender fiberoptisk broncoskopi (FOB) under operationerne. Ambu foreslår FOB udført med virksomhedens kommende ascope DLT (Double Lumen Tube) med indlejret kamera. De bagvedliggende grafer viser kundernes villighed til at betale for fiberoptisk spektroskopi. Det viser sig meget naturligt, at villigheden øges ved lavere pris. Conjoint analysen bliver i dette tilfælde brugt som et værktøj til at fastsætte en konkurrencedygtig pris på det nye ascope i forhold til det hidtil solgte Scope. Vi er gode til at fylde op under konceptudviklingen og vender konstant tilbage til kunderne for at validere. Vi tager eksempelvis ofte ud til de anæstesilæger, der medvirkede i idéfasen, og beder dem gennemføre en simulering ved hjælp af de forskellige produktkoncepter og de senere prototyper. Dette optages på video og videoen tages tilbage til Ambu udviklere. Jens Frimann, VP R&D. Ambu 34 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 35
20 Forbedret idéudvikling ved at inddrage partnere eksempel fra Knudsen Plast Når det gælder den mere abstrakte konceptudvikling, ligger Knudsen Plast stadig i en læringsfase sammen med virksomhedens partnere, men når det kommer til det reproducerbare, så står Knudsen Plast i dag særdeles stærkt i kraft af de nye netværksrelationer og medworks er i stand til hurtigt at levere konkurrencedygtige løsninger. Når det kommer til idé-generering, at få løftet overlæggeren højt op, så er det ikke Knudsen Plast spidskompetence, men vi har nogle meget vigtige roller i det at bringe koncepter til noget brugbart. Vi kan meget hurtigt og effektivt få udviklet en række varianter fra skuemodeller til fuldt funktionelle prototyper. Nu er vi i stand til at vurdere behovet samlet, og selve den kreative del af processen bliver måske mere omfangsrig end tidligere, men den bliver også langt mere fyldestgørende. Jens Thor Hansen, Managing Director, Knudsen Plast Jens Thor Hansen, Managing Director, Knudsen Plast En hovedproblemstilling i projektfasen er, at det altid er nødvendigt at justere elementer, der tidligere er taget beslutning om. Dette er et tilbagevendende problem i udviklingsprocessen. Løsningen er at engagere Knudsen Plast netværk, fordi det er i stand til at gennemføre komplet idé- og konceptudvikling, men altid med fokus på brugerbehov og kundekrav. Stor innovation er ofte kombinations-innovation altså der hvor synergien mellem forskellige kompetencer og ideer skaber helt nye løsninger. Vi arbejder i netværket på at få et fælles sprog og et fælles billede af, hvad et projekt egentlig er. Det er forudsætningen, når et netværk skal arbejde sammen i en kultur præget af høj tillid. Når vi i dag spørger ind til en specifik opgave hos en kunde, kan vi i kraft af vores deltagelse i netværket også medtænke, hvad vi har brug for at tage med herfra i processen. Vores videnbase er ganske enkelt blevet større. Tora Hedeager, R&D Manager Knudsen Plast 36 Sådan Idé- og konceptudvikling problemløsning i virksomheder 37
VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereInnovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale
Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereInnovative samarbejder
Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereDI S INNOVATIONSuddannelse
INNOVATION DI S INNOVATIONSuddannelse Bliv bedre til at skabe innovative produkter og lede innovative processer 2 DI S INNOVATIONSUDDANNELSE SKAB FORSPRING MED DINE innovative processer OG ledelseskompetencer
Læs mereDerfor bør du have en strategi
Derfor bør du have en strategi Strategi handler grundlæggende om at afklare, hvordan virksomheden kommer op på næste niveau. Og om, hvordan den kan skabe yderligere værdi for kunderne og for virksomheden
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger
Open Call søger designpartnere til at facilitere designsprints med fokus på digitale løsninger Open call Vil I hjælpe med at ruste danske virksomheder til en digital fremtid? Og har I erfaring med at facilitere
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereSkab forretning med CSR
VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2016 HF
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereKort introduktion til grøn innovation
Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereOpfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer
Opfindsomhed og innovationskultur mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Summerier 1. Jeg vil gerne være opfindsom, men. 2. Jeg vil ikke være opfindsom, fordi. 3.
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereVidensmedarbejdere i innovative processer
Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereKONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)
KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereINDHOLD Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3
INDHOLD INDHOLD... 0 Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne... 1 Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3 Trin 1: Intro-forståelse for de fire kategorier... 5 Trin 2 Udvikling af bevægelsesaktiviteter...
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereGør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel
Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs mereApplication Management Service
Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,
Læs mereLean Startup Introduktion
Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereProjektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)
1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.
Læs mereEN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER
COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereWorkform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning
Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereFase 3 Co-creation analyse
Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende
Læs mereSIV: Service Innovation i Værdikæder. Innovation i servicesektoren 9. januar 2013. Mads Christiansen, DELTA. Ganske kort om ImprovAbility Modellen
SIV: Service Innovation i Værdikæder Innovation i servicesektoren 9. januar 2013 Mads Christiansen, DELTA Introduktion Ganske kort om ImprovAbility Modellen Case: Serviceinnovation i 4 virksomheder Resultaterne
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereResultater med langsigtet relationssalg. 02. juni 2010
Resultater med langsigtet relationssalg 02. juni 2010 Agenda for de kommende 3 timer Min salgsparathed De psykologiske værktøjer i relationsopbygningen Elevatortalen At blive en businesspartner Relationssalg
Læs mereMarts 2009. Vejen til succes er brolagt med mere end teknik
Nyhed Marts 2009 Vejen til succes er brolagt med mere end teknik Nyhed 1 / 5 Vejen til succes er brolagt med mere End teknik Ikke et ondt ord om ingeniører tværtimod. Men som markeder og målgrupper ser
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereDel viden og få mere innovation
DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mere- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse
Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...
Læs mereMarts 2009. Produktudviklingens paradoks
Nyhed Marts 2009 Produktudviklingens Nyhed 1 / 5 Produktudviklingens Hos Artlinco lever vi af at skabe holistisk produktudvikling for vores kunder. I november 2009 vendte vi imidlertid kikkerten mod os
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereIntroduktion til projekter
Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi
Læs mereFigurer på nettet www.di.dk/innovation. Bog nr. 4 i serien "Innovationsprocessen"
Figurer på nettet www.di.dk/innovation Bog nr. 4 i serien "Innovationsprocessen" Figur side 17 Har din virksomhed behov for at styrke sin udviklingsevne? Udfyld skemaet med situationen i jeres virksomhed.
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mereErhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen
Ledelse af beslutningsprocesser Hvad blev vi egentlig enige om? Hvornår var det, vi havde aftalt at? Hvem gør hvad? Mange har oplevet at gå ud fra et møde med uklarhed. Og med god grund. Beslutningsprocesser
Læs mereBRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin
BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin Hvis du som producent eller emballagedesigner vil udvikle en mere brugervenlig emballage, kan processen med fordel opdeles i otte faser. Her kan du læse om
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs merePolitisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse
Politisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse DIGITALISERING INNOVATION SAMSKABELSE Vi skaber sammen! Leverance 1 og 2 fra Opgaveudvalget om Innovation, januar 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs merePROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept
PROOF OF CONCEPT Metode til konceptudvikling og proof of concept Introduktion Metoden for proof of concept er et generisk redskab, som kan bruges som en integreret del af en virksomheds produktudvikling.
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereBÆREDYGTIG FORNYELSE. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
BÆREDYGTIG FORNYELSE Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene
Læs merePræsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation
Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereMMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst
De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11
Læs mereRheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system
Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt
Læs mereAudit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereHvad kræver en opgradering af dit ERP-system?
Hvad kræver en opgradering af dit ERP-system? At opgradere dit ERP-system kan være meget omfangsrigt. Vi har redegjort for, hvilke elementer du skal være opmærksom og forberedt på inden du skifter. Hvad
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereBrug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed
104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereTredje fase er selve innovationsforløbet bestående af udvikling og test af ideen samt at gøre den klar til markedet.
ODIN-MODELLEN. Drejebog for åben efterspørgselsdrevet innovation. At innovation er åben betyder, at den involverer flere parter, som findes i en åben proces. At innovation er efterspørgselsdrevet betyder,
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereStrategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør
Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør 1 Strategi i vindervirksomheder: Rejsebeskrivelse med fire etaper Situation Ambition Must-Win- Battles Eksekvering Lægaard Management A/S tilbyder rådgivning
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereNU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB
NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen
Læs mere