Læremidler støtte og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læremidler støtte og udvikling"

Transkript

1 Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at de også er gode redskaber for læreren. Hvordan kan læremidler støtte læreren i hverdagen og samtidig bidrage til udvikling? Det havde jeg lejlighed til at tale om på Nationalt videncenter for læremidlers konference i efteråret 2008 om Kvalitet i læremidler, og det handler denne artikel om. Artiklens første del handler om læreres situation i en tid der kræver uophørlig omstilling. Lærere skal kunne begrunde og tilpasse undervisning. Lærere skal forholde sig til manges forventninger. De skal både finde rundt i og finde sammen om Fælles Mål og i det hele taget udvikle skolens praksis. Det skal læremidler støtte dem i. Artiklens anden del er bud på hvad der skal med i en lærervejledning der kan være et godt redskab for læreren i hverdagens undervisning, i samarbejdet med andre og i udviklingen af praksis. En lærervejledning skal handle om dannelse i praksis, om mål, differentiering og evaluering generelt og i praksis. Læreres situation Undervisningsmidler Læremidler er (som regel) også undervisningsmidler. Undervisningsmidler kan også være læremidler for læreren. Når man udformer læremidler, kan man forsøge at tilpasse dem til hvad der er mange elevers forudsætninger på et bestemt klassetrin, hvad mange elever nok vil blive motiveret af, og hvad mange elever nok vil lære noget af men det er læreren der skal planlægge og være ledende i den kontekst læremidlerne skal bruges i. Det er læreren der organiserer undervisningen og kombinerer læremidlet med egne oplæg. Det er med andre ord læreren der tilpasser forklaringer, opgaver og respons til netop de konkrete elever i den bestemte klasse hun eller han underviser i. Den fleksibilitet kan ikke indbygges i læremidler, men læremidler eller undervisningsmidler kan bidrage til at læreren er rustet til at tilpasse og udvikle. Læremidlerne skal give læreren konkrete undervisningsmuligheder der er klar til at blive brugt her og nu, med velegnede forklaringer, tekster, opgaver m.m. til eleverne. Lærervejledningerne skal tydeligt forklare forbindelserne fra overordnede betragtninger om undervisning og læring til den praksis der lægges op til. Antagelser bag og begrundelser og mål for praksis skal foldes ud. Forklaringerne skal kunne bruges af læreren i den konkrete tilrettelæggelse af et bestemt undervisningsforløb, men også som et redskab til at udvikle egen praksis og til at udvikle egen kompetence til at analysere og reflektere over praksis og formulere sig om undervisning og læring over for elever, forældre og kolleger. 1

2 Læreren mellem manges forventninger Læremidler skal bidrage til at lærere kan orientere sig og træffe valg i krydsfeltet mellem manges forskellige forventninger. Læreres hverdag har været og er til en vis grad stadig præget af at forskellige parter har en række forventninger til hvordan undervisningen skal være, og det er svært eller umuligt at leve op til alle. Mange elever har forventninger om at undervisningen skal være umiddelbart motiverende, men er ikke altid enige om hvad de gerne vil. Forældre har forventninger, heller ikke altid sammenfaldende. I den offentlige debat udtrykker bl.a. politikere og interesseorganisationer forventninger om at skolen tager sig af snart det ene, snart det andet som børn og unge har brug for. Og internt på en skole har man en række forventninger til hinanden. Mange lærere arbejder hårdt for at leve op til i hvert fald en del af disse forventninger og samtidig tilrettelægge den undervisning de mener eleverne er bedst tjent med. Dertil kommer at hverdagens undervisning ofte er præget af det man kan kalde en uformel læseplan som den enkelte lærer føler sig forpligtet af og planlægger efter. En del af den uformelle læseplan består af de traditioner der er på mange skoler, for hvad man plejer at gøre i et bestemt fag på et bestemt klassetrin, ikke i form af hele årsplaner, men emner, tekster, aktiviteter, særlige uger m.m. som man plejer at have med på de forskellige klassetrin. Det er ofte traditioner der er opstået af kollegialt samarbejde og nødvendigheden af et vist genbrug, men ikke altid traditioner der lægger sig tæt op ad trinmålene. Alligevel bliver de i nogle tilfælde forvekslet med hvad faghæfterne kræver, og bliver en del af den uformelle læreplan. Læremidler bidrager også til den uformelle læseplan. Man kan finde bøger og andre læremidler der er beregnet til et bestemt fag på et bestemt klassetrin, men som ikke er dækkende i forhold til faghæftets trinmål. Det kan være læremidler hvor nogle afsnit går ud over faghæftets krav, eller læremidler hvor der på nogle områder er flere eller fyldigere afsnit end man behøver ud fra trinmålene, mens andre trinmål ikke er dækket ind. I en travl lærerhverdag kan det lærebogsforfattere har valgt at medtage og vægte, blive opfattet som identisk med det man er forpligtet til at arbejde med på det bestemte trin. Hvis det kun delvis er tilfældet, kan det bidrage til at lærere føler sig mere presset end nødvendigt. Fælles mål som udgangspunkt I disse år ændrer læreres situation sig væsentligt. Der bliver fra politikernes side lagt mere vægt end tidligere på faghæfternes betydning, der er kommet trinmål som alles undervisning skal sigte mod, og der er krav om at lærerne gør mere ud af faglig evaluering. Den faglige progression skal være tydelig, både klassens og den enkelte elevs, og differentieringen af undervisningen skal styrkes. I den situation kan lærere der søger at leve op til mange parters forskellige forventninger, og som føler sig forpligtet af en uformel læseplan, opleve at der bare bliver bunket flere krav oveni i en i forvejen presset hverdag. Derfor er mange skoler og lærere i gang med en markant omstilling hvor lærere må tage udgangspunkt i Fælles Mål og ud fra dem både luge ud i den uformelle læseplan og sortere i hvilke forventninger fra elever, forældre og kolleger de søger at opfylde, og hvilke de må afvise som for langt fra trinmålene. Noget nyt skal ind, og noget af det man hidtil har brugt en del af undervisningstiden til, skal ud eller justeres kraftigt så det passer til de fælles mål og kan rumme faglig evaluering. Det er en markant og krævende omstilling. Sideløbende med det er der i disse år stigende behov for at lærere er i dialog med hinanden om fag og undervisning. Der er afdelingsopdelte skoler hvor lærere fra to eller tre afdelinger skal samarbejde om at skabe faglige forløb hen over årene sådan at eleverne oplever undervisningen som sammenhængende. Der 2

3 er vægt på samarbejdet i lærerteam, bl.a. fagteam. Det nødvendiggør at lærere i stigende omfang ikke alene afklarer med sig selv hvordan de opfatter fag og undervisning, men også formulerer sig om det til kolleger og i flere sammenhænge også sammen med kolleger. Desuden skal lærere i stigende omfang forklare kolleger der skal overtage en klasse, ikke alene hvad den klasse har lavet, men også hvilke faglige mål der har været, og hvad evalueringer viser om hvad eleverne har lært. Dertil kommer at skole-hjem-samarbejdet stiller nye krav. Forældre er ikke nødvendigvis så negative over for skolen som rygtet nogle gange siger, men mange forældre ønsker forklaringer på hovedtræk i undervisningen og søger forvisning om at der er solid professionalitet bag undervisningen. Det er blevet nødvendigt for den enkelte skole at have en tydelig og attraktiv profil, og det er i stigende grad blevet nødvendigt at den enkelte lærer kan formidle sine professionelle begrundelser og vurderinger til forældre. Det er en markant omstilling: Uformelle læseplaner skal revideres, læremidler skal underkastes et trinmålstjek, læreres underforståede fagsyn skal formuleres, og forældre og elever skal forklares hvordan vejen går fra faghæftets trinmål til hverdagens undervisning. Det er ikke en omstilling én gang for alle eller bare for en længere årrække. Hyppige omstillinger er blevet et vilkår for skolen såvel som for andre dele af samfundet. Det vil hele tiden være læreres opgave at kende skiftende centrale og lokale mål og rammer og at udnytte det frirum der er inden for rammerne, bedst muligt. Det er bl.a. med henblik på denne permanente omstilling læremidler/undervisningsmidler skal udarbejdes, vurderes og bruges. Udvikling af skolens praksis Den udvikling af skolens praksis der finder sted i disse år, har særligt fokus på faglige mål og evaluering. Lærere skal sammen og hver for sig skabe overblik over deres fags trinmål. De skal udvikle et fælles sprog om fag, undervisning og læring, og de skal tydeliggøre faglige mål og styrke faglig evaluering i hverdagens praksis. Hvor lærerens faglige mål med et bestemt undervisningsforløb før ofte var underforståede, skal faglige mål nu i højere grad formuleres direkte. Hvor der før kunne være et mylder af mål for det enkelte forløb, skal noget forenkles så der er få faglige mål i fokus. Målene skal være tydelige for eleverne og mulige at evaluere ud fra. De sociale mål skal stadig tilgodeses, men nogle aktiviteter, temauger og lignende skal justeres så de i højere grad også tilgodeser faglige mål. Sigtet er stadig gode oplevelser for eleverne, men også at de samtidig tilegner sig kundskaber og færdigheder. Undervisningen skal stadig være varieret, men det skal først og fremmest være tydeligt for eleverne (og forældre) at der er en faglig progression hen gennem et skoleår og gennem de år eleverne har faget. Lærere har altid evalueret deres elever og haft indtryk af hvad forskellige elever var gode eller mindre gode til. Den evaluering skal nu være lidt mere systematisk. Læreren skal hen gennem året skaffe sig et grundlag for at evaluere den enkelte elev på fagets hovedområder, det skal være tydeligt for eleverne hvilke kriterier de bliver evalueret ud fra, og læreren skal i højere grad end tidligere formulere sig om hvad evalueringer viser. Lærerens indtryk af elevers niveau skal også omsættes til udtryk for niveau. Lærere er meget opmærksomme på hvad elever er eller ikke er umiddelbart motiverede for, og har i nogen grad vægtet et fags forskellige områder lavt eller højt ud fra det og valgt læremidler og aktiviteter ud fra det. Nu betones det fra centralt hold at undervisningen skal tilgodese alle trinmål. Det gælder uanset om 3

4 målene ikke har elevernes umiddelbare interesse eller måske endda umiddelbart vækker en vis modstand. Dermed får lærere brug for at overveje og drøfte hvordan de kan tilrettelægge undervisning sådan at eleverne kan blive motiverede for det de skal i gang med. Der er brug for at læreren gør noget ud af at forklare eleverne hvad der er meningen med at de skal lære noget på de faglige områder de ikke kender i forvejen, eller som de har fordomme om. Læreren skal gøre noget ud af at forklare hvorfor de faglige mål er vigtige både for deres liv i skolen og uden for skolen. Undervisningsmidler er et af de redskaber der kan støtte lærere i den udvikling af praksis der er i gang i disse år, og undervisningsmidler har dermed også betydning for udviklingen af skolen. Hvad sælger? Når undervisningsmidler planlægges og produceres, er bedst mulig støtte til læring og undervisning selvsagt ikke det eneste man tager hensyn til. Det man producerer, skal også kunne sælges i tilstrækkeligt omfang. Det er imidlertid værd at overveje om der ikke i disse år også er skred i hvad der sælger godt. Det er klart at lærere vil efterspørge læremidler som efter deres vurdering vil hjælpe mange elever til at lære det der er målet, og som de antager vil motivere og engagere mange elever. Det er fortsat det centrale og det der først og fremmest sælger. Men det er sandsynligt at lærere i stigende grad vil søge læremidler/undervisningsmidler som de også selv kan få støtte af i en kompleks hverdag hvor løbende forandringer er et permanent vilkår, hvor læreren skal klare dagen og vejen og samtidig forberede vejen videre. Det er sandsynligt at lærere vil søge undervisningsmidler der kan støtte dem i samarbejdet med kolleger i flere slags team og styrke deres baggrund for dialog med (bl.a. krævende) forældre. Det kan også præge hvad der sælges. I det omfang forlag og forfattere har råd til ideelle overvejelser, kan man også have skolens udvikling med i overvejelserne når man planlægger og udarbejder undervisningsmidler: Selvom der nu er større opmærksomhed på hvad der faktisk står i faghæfternes trinmål og læseplaner, vil der også fremover være en slags uformelle læseplaner præget af undervisningsmidler og lokale traditioner. Derfor vil også nye undervisningsmidler have betydning for om uformelle læseplaner ligger tæt på de formelle. De vil have betydning for om faghæfternes krav opfattes som noget der kommer oveni, eller om det opfattes som overkommeligt at gøre det der står i faghæfterne med brug af de undervisningsmidler der er. Dertil kommer at man med undervisningsmidler har mulighed for at påvirke en skoleudvikling ved at give læreren både hjælp til daglig drift og hjælp til udvikling af egen professionalitet Lærervejledninger Vejledninger man vælger noget fra Det følgende er en beskrivelse af hvad det efter min vurdering ville være ideelt at have til rådighed i et læremiddels lærervejledning hvis den skal kunne bruges af lærere både i en snæver vending i hverdagen og i situationer hvor der er bredere udsyn, ønske om udvikling og behov for samarbejde med forskellige parter. Skal en lærervejledning kunne opfylde alle de behov som beskrevet i det følgende, kan det i nogle tilfælde blive en ret fyldig vejledning. Det er der ikke altid økonomi til i en udgivelse, men det kan 4

5 fastholdes at en lærervejledning skal give støtte både til at klare snævre vendinger og til at se større perspektiver. Lærervejledninger skal være bygget op så det er overskueligt for den enkelte lærer at vælge at læse bestemte afsnit efter behov. Læreren skal i én situation kunne bruge materialet direkte uden større overvejelser, i en anden situation kunne bruge vejledningens forklaringer og begrundelser som baggrund for udvikling og samarbejde. Lærervejledninger skal i alle tilfælde være konkrete og præcise og forklare baggrund, mål og midler grundigt. Desuden er det hensigtsmæssigt hvis vejledninger også indirekte giver læreren et tilbud om genopfriskning på det faglige område materialet omhandler. Dannelse og dialog Vejen fra store og vigtige ord om dannelse til konkret praksis kan somme tider fortabe sig i brede vendinger i nogle af de lærervejledninger vi kender. Det skal nye lærervejledninger så vidt muligt undgå. De skal ikke alene erklære hvilke dannelsesidealer der ligger bag, men forklare vejen fra idealer til praksis: Hvorfor har det dannelsesideal fået læremiddelforfatteren til at vægte det indhold og lægge op til den organisering af undervisningen? Det skal være tydeligt at der er sammenhæng mellem idealer og praksis. Det lange sigte med skolens virksomhed er dannelse. Folkeskolens formålsparagraf viser sammen med de forskellige fags formålsparagraffer retningen for dannelsen. Det er bl.a. fortrolighed med dansk kultur og forståelse for andre lande og kulturer og for menneskets samspil med naturen. Det er bl.a. fordybelse så eleverne får baggrund for at tage stilling og handle. Skolens fag og skolens virksomhed i det hele taget skal støtte og udfordre eleverne i en dannelsesproces, men processen handler ikke alene om at de skal opleve noget, og ikke først og fremmest om at få dem til at mene noget. Den handler om at bidrage til at de ikke bare mener en masse på et tyndt grundlag, men skaffer sig solid baggrund for at mene. Baggrund for at mene og handle kan eleverne få gennem fordybelse og dialog. Den dannelsesproces som skolen skal støtte eleverne i, er en proces hvor de sætter sig ind i sammenhænge, udforsker dem, og ser flere nuancer end de kendte før, som baggrund for at mene. En dannelsesproces hvor eleverne ikke blot bruger andres tekster, billeder m.m. som løs inspiration til at komme i gang med at mene noget selv, men bruger litteratur, sagtekster, billeder, egne erfaringer og lærerens forklaringer til at fordybe sig i andre menneskers tankegang, deres synsvinkel på verden, deres oplevelser, deres argumenter og værdier. Sigtet med dannelsesprocessen er at eleverne skal komme til at forstå andre, også dem der ser anderledes på verden end de selv, og at eleverne skal blive bedre til at gøre sig forståelige for andre, også personer uden for egen kreds. Mål Der er brug for undervisningsmidler der gør noget ud af at begrunde og beskrive faglige mål på flere planer. Det er praktisk at det er skitseret hvordan mål og indhold kan indgå i en årsplan, og vigtigt at det er tydeligt hvilke af et fags trinmål der ikke alene er berørt, men også dækkende behandlet i materialet. Der skal ikke alene være forsikringer om at indholdet er udarbejdet med henblik på bestemte trinmål, men også forklaringer på hvordan vejen går fra trinmål til den praksis materialet lægger op til: Hvordan har forfatteren fortolket de ofte bredt formulerede trinmål, og hvorfor har han eller hun valgt at udmønte dem i netop de tekster, opgaver osv.? Det skal være tydeligt hvorfor forfatteren har valgt netop den vej fra 5

6 trinmål til praksis, sådan at læreren får god mulighed for at overveje om han eller hun er enig i at det er en god fortolkning og forklaring. Det skal være forklaringer som læreren kan justere eller bruge direkte når han eller hun skal forklare elever både mål og mere langsigtet mening med det de skal lære, og når han eller hun er i dialog med forældre og kolleger om undervisningens mål og indhold. Lærervejledningen skal vise hvordan læreren kan sætte få faglige mål i fokus ad gangen. Det vil i mange tilfælde fremme elevernes læreproces. Samtidig vil det gøre det mere overskueligt for læreren at følge elevernes læreproces, evaluere hvad de ser ud til at kunne, og hvad de ser ud til at have svært ved, og tilrettelægge undervisning med en progression der passer så godt som muligt til den konkrete klasse. Undervisningsdifferentiering Der er brug for undervisningsmidler der støtter læreren når der skal differentieres mellem mange elever med forskellige forudsætninger. Det er godt hvis der er ekstra opgaver til de dygtigste elever, men det er ikke nok. Nogle elever har brug for at arbejde med et fagligt område i en enkel udgave, andre kan klare at arbejde med det samme i en mere kompleks udgave. Derfor skal det være tydeligt hvad der er det mest basale i det eleverne skal lære når de arbejder med et bestemt afsnit i et læremiddel eller bestemte opgaver, og der skal være forslag til hvordan læreren kan undervise i samme fagområde både i en enkel udgave som nogle elever har behov for, og en kompleks udgave med udfordringer til dem der kan klare det. Elever lærer på forskellige måder. Derfor er det hensigtsmæssigt at hvert afsnit i et læremiddel og den tilhørende lærervejledning er tilrettelagt med forklaringer, opgaver og aktiviteter der lægger op til forskellige læringsmåder. Det er kun læreren der i sidste ende kan differentiere undervisningen så de forskellige opgaver passer bedst muligt til de konkrete elever, men det er en stor hjælp at grundlaget for at tilpasse undervisningen ligger i materialet. Der skal være forslag til variation i undervisnings- og arbejdsformer, men også tydelige faglige mål for alle slags opgaver og aktiviteter, også når læringsvejen går gennem praktisk-musisk udfoldelse. En lærervejledning må desuden gerne give et forslag til et skæreberedskab der kan bruges hvis tiden bliver knap, og man ikke kan nå alt det som materialet lægger op til. Det kan tiden let blive i en hverdag hvor der sker meget uforudset, og så er det godt at læreren har et beredskab til at fastholde kernen og sammenhængen i et forløb og skære i ikke bare de sidste opgaver, men de opgaver der bedst kan undværes. Progression Der er brug for undervisningsmidler hvor der er redegørelser for den faglige progression der er forudsat i materialet. Man kan ikke én gang for alle fastlægge hvilken progression i undervisningen der vil være den optimale i et bestemt fag på et bestemt trin, men man er alligevel nødt til at vurdere hvad der nok vil være en hensigtsmæssig progression for mange elever. Det gælder når man som forfatter og redaktør udarbejder læremidler, og når man som lærer tilrettelægger undervisning for en konkret klasse. Derfor er det hensigtsmæssigt at det i en lærervejledning er forklaret hvad forfatteren med netop det valg af tekster, opgaver, aktiviteter m.m. forudsætter at de fleste elever i klassen allerede har forstået og kan gøre, og hvordan forfatteren forestiller sig hovedlinjer i den faglige progression der lægges op til i arbejdet 6

7 med læremidlet. Hvis forudsætningerne er forklaret, kan læreren bedre vurdere om læremidlet passer til hans eller hendes elever, eller om der er store dele som mange elever mangler forudsætninger for. Når man beskriver hvilke kundskaber og færdigheder der bygges videre på i arbejdet med bestemte afsnit og opgaver, er det væsentligt at henvise til de forudsætninger eleverne kan have ikke alene fra tidligere forløb i det pågældende skolefag, men også fra andre fag og fra livet uden for skolen. Det skal også vises hvordan læreren kan trække forbindelseslinjer mellem beslægtede fagområder sådan at det eleverne har lært i én sammenhæng, også kan udnyttes i andre sammenhænge. Tilsvarende progressionen kan man ikke fastlægge meget præcist hvordan elevernes faglige niveau typisk er på et bestemt klassetrin, men læremiddelforfatteren bliver alligevel nødt til at forudsætte noget. Det er en hjælp for læreren hvis man i en lærervejledning ikke regner det for underforstået hvad der er et passende niveau for et bestemt klassetrin, men forklarer direkte hvad man forudsætter, og også gerne viser at det ikke er noget man kan vide med sikkerhed, men noget man kun kan søge velbegrundede vurderinger af. Når forklaringerne er der, kan læreren forholde sig til dem, overveje i forhold til egen klasse og bruge det i dialog med andre om forventeligt og faktisk niveau. Arbejdsprocesser Lærervejledninger må gerne give læreren forslag til hvordan man kan undervise eleverne i forskellige arbejdsprocesser. Der skal ikke alene være forslag til hvordan læreren kan organisere arbejdet, men også gerne begrundelser og forklaringer om hvordan læreren kan vejlede eleverne i selve processen. Det gælder bl.a. undervisning i hvordan eleverne kan tage brugbare notater fra en lærergennemgang, noget de læser, eller noget de er i gang med at undersøge og skal fremlægge eller skrive noget om. Det gælder undervisning i at arbejde undersøgende og eksperimenterende. Det skal der bl.a. undervises i inden for det naturfaglige område. Det gælder undervisning i hvordan eleverne kan tilrettelægge længerevarende selvstændigt arbejde med et emne og i faserne i projektarbejde. Det er der behov for at undervise i som en del af alle fag. Eleverne skal desuden undervises i at forberede faglig formidling, fx fremlæggelser eller små udstillinger. Det skal især dansklæreren undervise i, men også andre fags lærere. Faglig evaluering Der er brug for undervisningsmidler der gør noget ud af faglig evaluering. Der skal være forslag til hvordan eleverne kan evaluere ikke primært hvad de mener om noget, men hvad de har lært, og der skal være forslag til læreren om hvordan han eller hun kan vejlede eleverne i at gøre deres evaluering af egen læring så kvalificeret som muligt. Der skal være forslag til hvordan læreren kan evaluere hvad det ser ud til at de enkelte elever har lært, og hvad det ser ud til at de har svært ved. Det skal være evalueringer af elevernes faglige forståelse og færdigheder, ikke primært hvad de kan huske. Det skal være evalueringer af deres faglige baggrund for at mene noget, ikke af om de mener noget. Det skal fastholdes at meningen med evaluering er at læreren får bedst mulig indsigt i hvordan elever lærer, og dermed får det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge klassens undervisning og vejledning af den enkelte. I et bestemt afsnit i et læremiddel vil der være flere forskellige opgaver og oplæg til aktiviteter der sigter mod de faglige mål der er i fokus. Mange opgaver og aktiviteter skal ikke bruges til evaluering, og mange 7

8 kan eleverne arbejde med i par eller grupper, men enkelte opgaver eller aktiviteter skal være udformet så de er egnede til at give læreren et grundlag for at evaluere hvad den enkelte elev nu har forstået og kan gøre, og hvad den enkelte elev har svært ved. Det kan være forslag til fokuserede individuelle opgaver eller korte individuelle fremlæggelser. Det kan være forslag til hvordan læreren kan bruge nogle af de tekster eleven skriver i arbejdsprocessen, eller korte fokuserede samtaler til få indblik i den enkeltes læreproces. Det vil være en hjælp for læreren hvis der sammen med forslag til hvordan læreren kan skaffe sig grundlag for at evaluere, også er bud på hvilke kriterier læreren kan bruge i sin evaluering, altså hvad læreren kan tage som konkrete udtryk for om eleverne er blevet gode til det der var målet, eller om der er noget de har svært ved, og som der derfor er behov for yderligere vejledning i. Støtte og udvikling Undervisningsmidler skal bidrage til at lærere til stadighed kan udforske hvordan elever lærer, og hvordan man som lærer kan støtte og udfordre elever. Undervisningsmidler skal desuden bidrage til at lærere til stadighed kan være i dialog med andre om undervisning og læring, og de skal støtte lærere i en hverdag med omstilling som et permanent vilkår hvor det professionelle samarbejde med kolleger, ledelse og forældre får stigende betydning. Dertil kommer at der er brug for at lærere tillægger sig selv status og gør deres professionalitet tydelig over for omverdenen. Det kan medvirke til at også andre tillægger lærerprofessionen status. Undervisningsmidler er et af de redskaber lærere skal bruge til at varetage hverdagens praksis og til at udvikle. Måske er det muligt at udvikle undervisningsmidler der både sælger godt og hjælper godt. Bodil Nielsen: Praktik og dansk lærerkompetencer i praksis, Dansklærerforeningens Forlag 2008 Danskfaget i praksis mål og evaluering, Dansklærerforeningens Forlag 2007 Faglig evaluering i skolen, Gyldendal 2006 Faglig evaluering i hverdagen, Forlaget CVU København & Nordsjælland 2006 Læreres udvikling af mål og evaluering bøvl og glæder, in Når elever får ansvar om glæden ved at arbejde med mål, red. Karen Leth Nielsen, Dafolo 2006 Evaluering og læring, in Pædagogisk evaluering en grundbog, red. Miller m.fl., Kroghs Forlag 2007 Skole-hjem-samarbejde i praksis et udviklingsprojekt i skolen, Forlaget CVU København & Nordsjælland

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere