Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro. Februar Claus Syberg Henriksen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro. Februar 2002. Claus Syberg Henriksen CASA"

Transkript

1 Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro Februar 2002 laus Syberg Henriksen ASA

2 Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro Februar 2002 laus Syberg Henriksen

3 Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro ASA, februar 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport giver et billede af den sociale udvikling på Indre Vesterbro samt beboernes vurderinger af kvarteret, efter byfornyelsen nu har stået på i næsten 10 år. Rapporten er udarbejdet af enter for Alternativ Samfundsanalyse (ASA) som led i den samlede evaluering af Byfornyelsesindsatsen, som de to byfornyelsesselskaber står for. ASA har desuden udarbejdet en evaluering af Byfornyelsescentret, der foreligger som en særskilt rapport. Københavns Kommune har rekvireret undersøgelsen. Undersøgelsen er finansieret af Økonomi- og erhvervsministeriet. Rapporten bygger på forskelligt datamateriale. Blandt andet har mange beboere udfyldt et spørgeskema, og nogle har deltaget i personlige interview. Desuden er en række nøglepersoner blevet interviewet eller har deltaget i dialogmøder. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de beboere og andre, der har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. Også en tak til Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der har gjort et stort arbejde for hurtigt og effektivt at skaffe det talmateriale, vi havde brug for. Datamaterialet er indsamlet fra maj-november I forbindelse med undersøgelsesarbejdet har der været nedsat en følgegruppe, der løbende har indgået i en dialog om undersøgelsesdesign og den foreliggende rapport. I følgegruppen har følgende deltaget: Jørgen Stein, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Annelise Sørensen, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Birthe Lange, Københavns Kommune,Familie og arbejdsmarkedsforvaltningen; Henrik Zuschlag, SBS-byfornyelse; Kurt hristensen, SBS-byfornyelse; Jesper Storskov afløst af Marianne Vejen Hansen, Byfornyelse København; Jens lemmensen, Byfornyelse København; Niels Vestergaard, Repræsentantskabet; Bente Juhl-Thomsen, Repræsentantskabet afløst af Nana Holmgaard, Repræsentantskabet; Steen Grove Møller, Den Sociale Enhed og Flemming hristensen, Byfornyelsescentret. Denne rapport er udarbejdet af mag. art. laus Syberg Henriksen. and. polit. Henning Hansen har bearbejdet det statistiske materiale fra Københavns Kommune. ASA Februar 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Den sociale udvikling Et socialt løft af bydelen Beskæftigelseogarbejdsløshed Indkomst Uddannelse Familier og børn Alder En multikulturel bydel? Boligernesejerform Til-ogfraflytninger Boligudgifternesudvikling Vurderingerafkvarteret Forandringerikvarteret Attraktionerogmanglervedkvarteret Myter og forestillinger om Vesterbro Vesterbropåtværs Indledning Den sociale udvikling på Indre Vesterbro Ensocialudvikling? Rapportens indhold Kommentarer til tabeller og baggrundsvariable Social status og udvikling Beskæftigelse Arbejdsløshed Sammenfatning Bedre beskæftigelse på IndreVesterbro Indkomst Sammenfatning Højere indkomster på IndreVesterbro Uddannelsesniveau Sammenfatning Bedre uddannelse på IndreVesterbro Familer,børnogalder Alder Sammenfatning flereparogyngrebeboere En multikulturel bydel? Sammenfatning flereetniskedanskere Boligernesejerform Sammenfatning Flereandelsboliger Til-ogfraflytninger Sammenfatning Færreflytter Boligudgifternesudvikling Permanent genhusning Midlertidig genhusning...38

6 4 Jeg vil bo på Vesterbro Forandringerikvarteret Attraktionerogmanglervedkvarteret Manglerogproblemer Myter og forestillinger om bydelens udvikling Vesterbropåtværs Udviklingengenerelt Beliggenheden Det sociale miljø En multikulturel bydel Desocialeproblemer Handelslivet Kultur- og fritidstilbud Trafikforholdene Børn Grønne området...65 Bilag...66 Bilag 1 Metode Bilag 2 Spørgeskemaer

7 1 Sammenfatning Den sociale udvikling Byfornyelsen af Indre Vesterbro har nu stået på i omtrent ti år. Bydelen har i de år gennemgået en markant udvikling. Går man en tur gennem bydelen, kan man fornemme, at der er sket store fysisk forandringer. Facaderne på husene er nymalede. Gårdanlæggene bag stakitterne er ved at tage form. Der er dukket caféer og nye butikker op. DGI-byen, Øksnehallen og andre kultur- og fritidstilbud ligger nu rundt om i bydelen. Men hvad med den sociale udvikling. Hvordan er det gået beboerne hvordan ser Indre Vesterbro ud i dag bag facaderne? Er det de samme beboere, der stadig bor i bydelen, eller er der også her sket en fornyelse? Det handler denne undersøgelse om. Herudover belyser undersøgelsen også, hvorledes beboerne oplever Vesterbro efter byfornyelsen. Hvad er det for positive forhold, beboerne i dag ser ved Vesterbro, og hvilke mindre positive forhold peger de på. Undersøgelsen bygger på forskellige former for datamateriale: Der er for det første gennemført en række personlige interview med beboere og nøglepersoner på Vesterbro. For det andet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne (60% svar). Og for det tredje er der gennemført en registerundersøgelse med fokus på de sociale forhold. Undersøgelsens udgangspunkt Udgangspunktet for denne undersøgelse er de formuleringer, der ligger i den handleplan, som Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog for byfornyelsesarbejdet på Indre Vesterbro i Heri slås det bl.a. fast, at Boligerne indrettes... så de nuværende beboere kan blive boende. Størstedelen af boligerne skal fortsat være egnede for enlige u- den børn og unge. Der bør dog indrettes flere ældre- og familieegnede boliger. Samtidig blev det dog understreget, at byfornyelsen vil medføre en radikal forbedring af den nuværende boligstandard, og vil også ved den proces en beboermedvirken sætter i gang, bidrage til et generelt socialt løft af bydelen. 1.1 Et socialt løft af bydelen Undersøgelsens første del drejer sig om en kortlægning af den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, det vil sige i byfornyelsesområdet. Ser vi overordnet på den sociale udvikling, er der tale om markante ændringer fra starten af byfornyelsen til i dag. Der er sket et generelt socialt løft af områ- 7

8 det. Samtidig ser det dog også ud til, at der er sket en fraflytning af beboere med sociale problemer, mens tilflytterne generelt er bedre socialt stillet. I forhold til tidligere er der mere konkret sket et socialt løft med hensyn til beboernes beskæftigelsesforhold, indkomst og uddannelse. Der bor i dag færre enlige i bydelen end tidligere og flere parfamilier. Nogle af de samme udviklingstræk kan ses i det øvrige København, men de er langt tydeligere og mere markante på Indre Vesterbro. Der indgår forskellige beboergrupper i undersøgelsen, og særlig tydeligt er det, at der er sociale forskelle på de beboere, der er blevet permanent genhuset (både på i og udenfor området) og de beboere, der er flyttet til Indre Vesterbro. Når vi ser på beskæftigelse, uddannelse og indkomst, er de beboere, der flytter til Indre Vesterbro generelt noget bedre stillet end de beboere, der er blevet permanent genhuset. Når disse klare udviklingstræk er lagt frem, må det understreges, at det ikke er muligt i denne undersøgelse at vurdere, hvilken betydning byfornyelsen i sig selv har haft. Mange andre både samfundsmæssige og lokale forhold, fx det generelle fald i arbejdsløsheden, spiller ind på udviklingen på Indre Vesterbro. Byfornyelsen har givetvis haft en væsentlig betydning, men præcis at angive hvor stor den har været, er ikke muligt Beskæftigelse og arbejdsløshed Beskæftigelsesmæssigt set er Indre Vesterbro i dag ikke nogen specielt belastet bydel. Der er sket en positiv beskæftigelsesudvikling i området i løbet af de seneste år. Denne udvikling er markant bedre end i de øvrige bydele, der er valgt som sammenligningsgrundlag (Ydre Vesterbro, Indre og Ydre Nørrebro) og også bedre end København som helhed. En del af forklaringen på denne udvikling ligger sandsynligvis i, at mange tilflyttere enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Andelen af beboere på Indre Vesterbro, der er udenfor arbejdsmarkedet (aktivering, revalidering, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere) er samlet set nogenlunde på niveau med København som sådan. Men sammenligner vi Indre Vesterbro med andre bydele (Ydre Vesterbro, Indre og Ydre Nørrebro), er andelen udenfor arbejdsmarkedet lavere på Indre Vesterbro. Der er ganske vist lidt færre i beskæftigelse på Indre Vesterbro end i København som helhed. Til gengæld er der flere uddannelsessøgende. På baggrund af de spørgeskemaer beboerne har udfyldt, kan vi endvidere sammenligne forskellige beboergrupper, nemlig de permanent genhusede set i forhold til de tilbageflyttede beboere (der har været midlertidigt genhuset) og de nytilflyttede beboere. 8

9 Ser vi på beskæftigelsen på denne baggrund, er der en tydelig forskel mellem de nytilflyttede og de beboere, der er permanent genhusede. Stort set alle nytilflyttede er enten i beskæftigelse eller under uddannelse, mens meget få er uden for arbejdsmarkedet eller pensionister. Til gengæld er andelen af pensionister og personer uden arbejde relativt stor blandt de permanent genhusede. En mellemgruppe udgøres af de beboere, der er tilbageflyttede efter midlertidig genhusning. Der er sket et markant fald i arbejdsløsheden på Indre Vesterbro fra 1992 til Der er også sket et generelt fald i arbejdsløsheden i Københavns Kommune i perioden, men faldet er ikke så stort som på Indre Vesterbro Indkomst Også indkomstmæssigt er der sket en positiv udvikling på Indre Vesterbro de seneste år. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er steget mere på Indre Vesterbro end i kommunen som sådan. En sammenligning af de forskellige beboergrupper viser, at de nytilflyttede og de tilbageflyttede beboere generelt har en højere husstandsindkomst end de permanent genhusede beboere Uddannelse I dag har langt flere beboere på Indre Vesterbro end tidligere en uddannelse udover folkeskoleniveau. Flere har en gymnasie-, erhvervs- eller videregående uddannelse. I løbet af en meget kort periode fra 1997 til 2000 er andelen, der kun har afsluttet en grundskoleuddannelse faldet fra 37% til 26%. Sammenligner vi Indre Vesterbro med København som helhed, er der en lidt større andel på Indre Vesterbro, der i dag har en uddannelse udover grundskoleniveau. Og ser vi på Indre Vesterbro i forhold til de øvrige bydele, er der højere andel på Indre Vesterbro med en uddannelse udover grundskoleniveau. Vi spurgte også beboerne om deres uddannelsesbaggrund. Det fremgår tydeligt af svarene, at der blandt de nytilflyttede er en stor andel med en højere uddannelse, mens der er en større andel blandt de permanent genhusede, der ikke har en uddannelse udover grundskoleniveau Familier og børn Der er sket en væsentlig forandring af familiemønstret på Indre Vesterbro i løbet af de seneste år. Andelen af enlige mænd er faldet, mens der er kommet flere parfamilier til, herunder også familier med børn. Andelen af familier med børn på Indre Vesterbro er stadig lavere end i de øvrige bydele, vi her sammenligner med. 9

10 I forhold til de øvrige bydele vi her sammenligner med (Ydre Vesterbro, Indreog Ydre Nørrebro) er Indre Vesterbro ene om denne udvikling. I de øvrige bydele har der ikke været samme forskydning i familiemønstret fra enlige mod parfamilier. Heller ikke når vi ser på København som helhed, kan vi se samme udvikling som på Vesterbro. Der er også her stor forskel på beboergrupperne. Blandt de permanent genhusede er der en forholdsvis stor gruppe enlige uden børn, mens der på den anden side er en forholdsvis stor gruppe par uden børn blandt de nytilflyttede. Samtidig er der dog lidt større andel blandt de permanent genhusede, der har børn end blandt de nytilflyttede. De tilbageflyttede ligger nogenlunde mellem de to grupper Alder Aldersmæssigt er der også sket en forskydning på Indre Vesterbro. Der er i dag flere yngre beboere i alderen år end tidligere. Derimod er der færre helt unge og færre over 40 år. Samme udvikling kan ses i de øvrige bydele og i København som sådan, men ikke så udpræget og tydelig som på Indre Vesterbro. Ud fra spørgeskemabesvarelserne kan vi se, at andelen af ældre er markant højere blandt de permanent genhusede end blandt de nytilflyttede, hvor de unge dominerer. Igen falder gruppen af tilbageflyttede midt imellem de to grupper En multikulturel bydel? Andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er lavere på Indre Vesterbro end de bydele, vi sammenligner med i denne undersøgelse, nemlig Ydre Vesterbro samt Indre og Ydre Nørrebro. Men der er ingen væsentlig forskel mellem København som helhed og Indre Vesterbro. Man kan altså ikke sige, at Indre Vesterbro er en udpræget multikulturel bydel, når vi ser på beboerne. Udviklingen på Indre Vesterbro er gået i retning af at andelen af etniske danskere er steget, hvilket går i modsat retning af udviklingen i de øvrige bydele og i København som helhed Boligernes ejerform Andelen af andelsboliger er steget på Indre Vesterbro, og andelsboliger er i dag den dominerende ejerform Til- og fraflytninger Flytteprocenterne er faldet på Indre Vesterbro fra 1992 til Tidligere flyttede omkring 43% beboere i løbet af et år, mens det i år 2000 kun drejer sig om omkring 34%. 10

11 De beboere, der flytter fra Indre Vesterbro flytter først og fremmest til det øvrige København (17% ud af de 34% svarende til halvdelen), en del flytter indenfor byfornyelsesområdet (5% af de 34%) eller til HT-området (6%). Det samme mønster gælder, når vi ser, hvor de tilflyttede beboere kommer fra. Det fald, der er sket i flytteprocenten fra 1992 til i dag er primært sket i form af, at andelen, der flytter til og fra det øvrige København og til og fra HT-området er faldet. Derimod er andelen, der flytter internt i byfornyelsesområdet nogenlunde stabilt Boligudgifternes udvikling Beboerne blev i spørgeskemaet bedt om at angive, hvor meget de betaler i husleje og i varme i deres nuværende bolig, og hvad de betalte tidligere, inden byfornyelsen eller for de nytilflyttede beboere inden de flyttede ind i den byfornyede ejendom. Der kan pga. fremgangsmåden være tale om en usikkerhed forbundet med tallene, men de giver en idé om, hvordan boligudgifterne har udviklet sig. I gennemsnit er boligudgiften steget for alle beboere. De permanent genhusede har oplevet den største huslejestigning, men bor stadig i de billigste boliger. De øvrige har oplevet lidt lavere huslejestigninger. Varmeudgifterne er imidlertid nogenlunde det samme for de permanent genhusede, mens den er faldet for de beboere, der er flyttet tilbage til deres oprindelige bolig efter byfornyelsen. For de tilflyttede beboere, er varmeudgiften steget. 1.2 Vurderinger af kvarteret Undersøgelsens anden del drejer sig om, hvordan beboerne oplever at bo på Vesterbro. I denne del af undersøgelsen ser vi nærmere på de mere subjektive vurderinger, beboerne har om det at leve på Vesterbro. Denne del af undersøgelsen ser beboernes vurderinger fra to vinkler dels i form af at forskellige forhold ses og vurderes i forhold til hinanden, og dels ved at gå i dybden med særlige temaer, beboerne oplever som betydningsfulde, når de skal vurdere det kvarter, de bor i. Generelt set er der ingen tvivl om, at beboerne oplever, at Vesterbro i dag er et langt mere attraktivt kvarter end det var inden byfornyelsen. 83% af beboerne (de tilflyttede, tilbageflyttede og beboere i ejendomme i området, der ikke er byfornyet) er helt enige i, at Vesterbro er blevet en mere attraktiv bydel, hertil kommer 12%, der er delvis enige. Kun 2% er uenige. 11

12 Også på andre områder ser beboerne udviklingen som positiv. Handels-, kultur- og fritidslivet og det sociale miljø er nogle af de ting beboerne peger på. Den centrale beliggenhed og det multikulturelle gadebillede er andre forhold, mange beboere sætter pris på. På den anden side er de synlige sociale problemer noget af det, beboerne ser som problematisk ved Vesterbro. Trafikgener er en af de andre ting, beboerne ser som et problem på Vesterbro Forandringer i kvarteret Beboerne blev spurgt, om de synes forskellige forhold på Vesterbro har forandret sig til det bedre eller det værre sammenlignet med før byfornyelsen. De forhold, som flest har peget på som forbedringer er: Handelslivet 62% mener, det er blevet bedre Kultur- og fritidstilbudene 55% mener, det er blevet bedre Det sociale miljø 47% mener, det er blevet bedre Omvendt peger nogle beboere også på forhold, der er blevet værre, nemlig: Trafikforholdene 33% mener, de er blevet værre Den offentlige trafik 10% mener, den er blevet værre Attraktioner og mangler ved kvarteret I et andet spørgsmål i skemaet blev beboerne bedt om at pege på hvilke tre forhold, de finder særligt attraktive ved Vesterbro og hvilke tre forhold, de ser som de største mangler eller problemer ved kvarteret. I toppen af listen ligger følgende forhold: Den centrale beliggenhed Det sociale miljø Butikslivet Bydelens fysiske udseende aféer I toppen af listen over mangler og problemer ligger følgende forhold: Bestemte grupper (narkomaner, prostituerede, alkoholikere) Trafikgener Mangel på grønne områder Beskidt og snavset bydel Kriminalitet og følgegener fra bestemte grupper 12

13 1.2.3 Myter og forestillinger om Vesterbro I forbindelse med byfornyelsen er der opstået en del myter og forestillinger om, hvordan byfornyelsen har påvirket bydelen. I spørgeskemaet havde vi formuleret nogle af dem og bad beboerne tage stilling til dem. Blandt de forhold beboerne var mest enige i er: Vesterbro er blevet en mere attraktiv bydel Det multikulturelle gadebillede gør Vesterbro mere attraktivt De fleste vesterbroere er glade for byfornyelsen Omvendt er tre af de forhold flest er uenige i: DeterutrygtatfærdespåVesterbro Børnefamilierne er flygtet fra Vesterbro Det sociale sammenhold er svækket Vesterbro på tværs Nogle af de forhold, beboerne har peget på som enten attraktioner eller problemer, har vi set nærmere på. Beliggenheden At bo centralt, tæt på alting er noget, mange beboere fremhæver som en af de væsentligste fordele ved at bo på Vesterbro. Der kan være en række praktiske fordele ved det. Der er ikke langt til butikker, biografer eller teater osv. Samtidig ligger Vesterbro centralt i forhold til offentlige transportmidler. Men også på et andet plan tæller den centrale beliggenhed. Vesterbro er noget af det tætteste vi kommer på metropol-livet i Danmark. For nogle beboere er det at være omgivet af liv og mange mennesker, det der er tiltrækkende ved Vesterbro. Det sociale miljø Mange Vesterbroere fremhæver det sociale miljø som noget særligt for Vesterbro. Der er imidlertid både positive og negative sider ved det. På den positive side fremhæves sådan noget som Ånden, folk kommer hinanden ved, stor tolerance, uhøjtideligt, blandede mennesketyper og mangfoldigheden. Variationen i gadebilledet og i de mennesker, der færdes på Vesterbro ses af nogle beboere som et af de centrale positive forhold. Samtidig fremhæver nogle beboere også, at det fællesskab de har med venner og familie i området opleves som noget væsentligt. Nogle peger på, at der blandt de mange nye beboere på Vesterbro er ved at opstå et nyt socialt fællesskab. 13

14 Omvendt peger nogle af de gamle vesterbroere på, at nogle af de sociale fællesskaber, der før var, er under opløsning. Det er i dag en anden type mennesker, der bor på Vesterbro, og de passer ikke altid ind i de traditionelle fællesskaber. Hos nogle beboere kan man spore en vis frygt for, at Vesterbro er ved at blive for mondænt eller pænt som følge af byfornyelsen og den generelle forandring, der er sket i bydelen. Vesterbro må gerne være lidt rå, det er et led i bydelens kendetegn. En multikulturel bydel Et kendetegn ved Vesterbro er, at bydelen er kendetegnet ved at have mange indvandrerbutikker, og at gadebilledet er præget af mennesker med en anden etnisk oprindelse end dansk. Mange af beboerne lægger vægt på, at dette gadebillede gør Vesterbro til en mere attraktiv bydel. Muligheden for at handle i en etnisk butik eller spise i en etnisk restaurant hører til de positive ting ved Vesterbro. De sociale problemer Ser vi på de negative sider ved det sociale miljø på Vesterbro, er det de forskellige sociale problemer, der peges på. Især narkomaner, prostituerede og alkoholikere samt den aktivitet og kriminalitet, der følger med disse grupper fremhæves som problematiske og som noget, der er med til at gøre tilværelsen på Vesterbro mindre attraktiv. Der kan være tale om mere eller mindre direkte gener, der er forbundet med disse grupper. I nogle tilfælde handler det om åbenlys kriminalitet i form af indbrud, mens det i andre tilfælde drejer sig om gener, når der pushes på gaden. Beboerne peger dog på en udvikling i kvarteret, idet problemerne i dag er koncentreret færre steder end tidligere. Samtidig har renoveringen af gårdene og installationen af dørtelefoner i mange ejendomme medført, at problemerne ikke længere opleves lige der, hvor man bor. Nogle af beboerne beskriver, at der findes en slags overenskomst mellem fx narkomanerne og beboerne. Man sørger for at genere hinanden mindst muligt, og blande sig så lidt som muligt i hinandens liv. Det kan tydeligvis kræve en vis tilvænning for nogle beboere at bo på Vesterbro og dagligt blive konfronteret med de synlige sociale problemer. Men beboerne, der lever et almindeligt liv lærer efterhånden at leve med det. Man må se i øjnene, at man ikke kan gøre noget. En af beboerne beskriver det som om man lever i hver sine bobler, der ligesom glider udenom hinanden, når de mødes. 14

15 Andre gribes af dårlig samvittighed, men må samtidig indse, at man ikke kan løse alle problemer, selvom det er indlysende, at de forbliver uløste. Samtidig er det dog også væsentligt at tilføje, at mange af problemerne er blevet mindre synlige i gadebilledet de senere år. Flere af de interviewede peger på, at de ikke er så generet af fx narkomaner og især pushere, som de var tidligere. Handelslivet Ser vi igen på nogle af de positive forhold ved Vesterbro, fremhæver mange beboere handels- og cafélivet som noget af det, der gør Vesterbro mere attraktiv. Der er sket en forandring i gadebilledet, nye butikker og især caféer er dukket op, hvilket mange ser som en positiv udvikling. Omvendt er nogle knap så begejstrede for denne del af udviklingen. Nogle synes at de nye forretninger afspejler den pænhed, der sniger sig ind over bydelen. Kultur- og fritidstilbud Der er bred enighed om, at kultur- og fritidstilbudene er blevet bedre i løbet af de seneste år. DGI-byen, VEGA og Øksnehallen er alle eksempler herpå. Udover at være til gavn for beboerne, kan de også være med til at trække andre københavnere til bydelen. Trafikforholdene Gener fra trafikken er et af de største problemer på Vesterbro, når beboerne selv skal udtrykke det. Det er især larmen og trafiksikkerheden, der er problemet. Men også manglen på parkeringspladser til beboerne, er der nogle, der peger på som et problem. Børn En af myterne om Vesterbro er, at børnefamilierne flygter, det er de fleste u- enige i. Der er en forventning om, at der efterhånden kommer flere børn til i kvarteret. Grønne områder Manglen på grønne områder ser mange vesterbroere som et problem, men samtidig fremhæves de oaser der er Enghaveparken og lidt længere væk Søndermarken. Også Skydebaneparken nævnes. Mange af de gårde, der er renoveret fungerer i dag som et godt alternativ eller supplement til de grønne områder. 15

16 2 Indledning Den sociale udvikling på Indre Vesterbro I forbindelse med byfornyelsesprocessen er der sket en lang række forandringer på Indre Vesterbro. Når man går gennem bydelen, fornemmer man, at der er sket meget de sidste 10 år. Mange af husene er blevet renoverede, der er kommet nye butikker til og caféerne har holdt sit indtog. Siden byfornyelsen startede, er DGI-byen, Øksnehallen og Vega kommet til. Halmtorvet ser helt anderledes ud. Narkomanerne fylder mindre i gadebilledet, og de prostituerede har også flyttet sig væk fra området. Men hvordan har den sociale udvikling været? Det handler denne rapport om. Nogle beboere er flytter til, og andre er flytter fra. Men hvad er der faktisk sket? Hvordan ser beboersammensætningen ud i dag i forhold til tidligere, og hvordan har beboerne oplevet forandringerne i kvarteret. Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at belyse i denne rapport. Rapporten bygger på forskellige datakilder. Vi har for det første gennemført en række interview med beboere, der på forskellige måde har været berørt af byfornyelsesprocessen. For det andet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere beboere. Der er en samlet svarprocent på 60%. Og for det tredje er der gennemført en særlig registerundersøgelse baseret på Københavns Kommunes befolkningsdata. Alt i alt er vi således både kommet i dybden og i bredden. (En nærmere beskrivelse af de anvendte metoder findes i bilag: Metode) 2.1 En social udvikling? Men hvad er det mere præcist, vi taler om, når vi siger den sociale udvikling? I Handleplanen fra 1991, der ligger til grund for hele byfornyelsesarbejdet handler det første afsnit i de sammenfattende konklusioner om den sociale dimension. Målene for den sociale dimension er bl.a. udtrykt på følgende måde: Boligerne indrettes med lejlighedsstørrelser og udstyr, så de nuværende beboere kan blive boende. Størstedelen af boligerne skal fortsat være egnede for enlige uden børn og unge. Der bør dog indrettes flere ældre- og familieegnede boliger. (Handleplanen, bind 1, side 9) Længere inde i Handleplanen udtrykkes det på denne måde: Byfornyelsen på Indre Vesterbro vil medføre en radikal forbedring af den nuværende boligstandard og vil også, ved den proces en beboermedvirken sætter igang, bidrage til et generelt socialt løft af bydelen. En istandsættelse af de nedslidte ejendomme og en moderni- 16

17 sering af boligfaciliteterne vil langt fra løse alle de sociale problemer, der i dag er koncentreret i området. Men bydelens tiltrækningskraft overfor svagt stillede befolkningsgrupper vil gradvis blive mindre i takt med den fysiske renovering. Denne udviklingstendens er en følge af beslutningen om at byforny en bydel af Indre Vesterbros karakter. (Handleplanen, bind 1, side 17) I forordet hedder det bl.a. At der sideløbende med den bygnings- og boligmæssige fornyelse i- værksættes et program for løsning af områdets tunge sociale problemer, bl.a. gennem et tæt samarbejde mellem byfornyelsesselskaberne og Social- og sundhedsforvaltningen, inddragelse af forsøgsmidler mv. (Handleplanen, bind 1, side 6) Endelig står der: Målet med den sociale dimension i byfornyelsesprocessen er at skabe et sundt og attraktivt miljø med gode kulturelle muligheder. Ligeledes er målet en bydel, der kan rumme en bred befolkningsmæssig sammensætning... (Handleplanen, bind 1, side 17) 2.2 Rapportens indhold Det er disse forhold, der står i centrum i denne undersøgelse. Følgende problemstillinger berøres i de to efterfølgende kapitler: Kapitel 3: Social status og udvikling Kapitlet behandler statistisk set følgende temaer: Beskæftigelse og arbejdsløshed Indkomst Uddannelsesniveau Familie og børn Alder En multikulturel bydel? Boligernes ejerform Til- og fraflytninger Boligudgifternes udvikling Kapitel 4: Jeg vil bo på Vesterbro... Den anden del af undersøgelsen, der drejer sig om, hvordan beboerne oplever at bo på Vesterbro i dag hvor byfornyelsen, er ved at være overstået. Temaerne i kapitlet er: 17

18 Forandringer i kvarteret Attraktioner og mangler i kvarteret Myter og forestillinger om Vesterbro Vesterbro på tværs om beliggenhed, det sociale miljø, handles- og kulturliv, trafikforhold, børn samt grønne områder. Bilag: Metode 2.3 Kommentarer til tabeller og baggrundsvariable I rapporten indgår forskellige opdelinger af beboerne, der er dannet på baggrund af de spørgeskemaer, beboerne har udfyldt. En del af tabellerne i kapitel 3 er udarbejdet på baggrund af talmateriale, som Københavns Statistiske Kontor har leveret. Det har ikke været muligt i alle tilfælde at få leveret det materiale, der havde været mest optimalt. Derfor er datamaterialet ikke helt ensartet. I nogle tilfælde mangler der oplysninger fra tidligere år, og i andre tilfælde har det ikke været muligt at få tal for de områder, vi har ønsket. I nogle tabeller skelnes mellem beboere alt efter hvilken status de har i forhold til byfornyelsen. Vi skelner mellem følgende grupper: Permanent genhusede Beboere, der er genhuset i en anden bolig end de havde før byfornyelsen. Nogle bor i dag stadig på Indre Vesterbro, mens andre er bosat udenfor Indre Vesterbro Tilbageflyttede Beboere, der er flyttet tilbage til deres oprindelige lejlighed, efter den er blevet byfornyet Tilflyttede Beboere, der er flyttet til deres lejlighed efter byfornyelsen er overstået Beboere i ikke-byfornyede ejendomme Beboere i ejendomme, der ikke har gennemgået byfornyelse Andre nuværende beboere I nogle tabeller har vi medtaget forskellige beboere, der bor i byfornyede ejendomme, men som af den ene eller anden årsag ikke kan kategoriseres som tilbageflyttede eller tilflyttere. Det drejer sig for det meste om beboere, der har boet i deres lejlighed, mens byfornyelsen har stået på. I andre tabeller skelnes på baggrund af køn og alder. Aldersmæssigt indgår forholdsvis få beboere over 50 år, de er derfor samlet i én kategori. 18

19 3 Social status og udvikling I dette kapitel ser vi nærmere på den sociale status på Indre Vesterbro i dag og den udvikling, der er sket indenfor de seneste år dvs. i den periode byfornyelsen har stået på. Der indgår både oplysninger fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor og fra de spørgeskemaer, beboerne har udfyldt. Byfornyelsen på Indre Vesterbro har helt sikkert betydet meget for den sociale og befolkningsmæssige udvikling i området, men mange forskellige andre forhold har givet vis også spillet ind. Det gælder den generelle samfundsudvikling, den særlige udvikling i Københavnsområdet, men der kan også være tale om mere lokale forandringer, der ikke direkte har noget med byfornyelsen at gøre. Når man ser på udviklingen og forandringerne på Indre Vesterbro, kan det være fristende at tillægge byfornyelsen hele forklaringen, men det ville være forkert. Der er ingen tvivl om, at byfornyelsesprocessen har spillet en væsentlig rolle på den sociale udvikling i området, men hvor stor, er det umuligt at sige præcist. At der er sket store forandringer de seneste år, er der dog ingen tvivl om. I dette kapitel sammenligner vi hvor det er muligt den nuværende sociale situation med, hvordan den var inden byfornyelsen rigtig startede i Samtidig ser vi også også hvor det er muligt på de sociale forhold på Indre Vesterbro i forhold til andre bydele i København. Og endelig ser vi på, hvilke forskelle, der er mellem forskellige beboergrupper. Følgende temaer behandles i dette kapitel: Beskæftigelse og arbejdsløshed Indkomst Uddannelsesniveau Familer, børn Alder En multikulturel bydel? Boligernes ejerform Til- og fraflytninger Boligudgifternes udvikling Vi har valgt at sammenligne udviklingen på Indre Vesterbro med tre andre bydele samt med Københavns Kommune som sådan. Vi opererer med følgende kategorier: Indre Vesterbro (= byfornyelsesområdet) Øvrige Vesterbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Hele Københavns Kommune 19

20 Disse bydele er valgt ud fra en betragtning om, at de formodentlig på nogle måder ville ligne Indre Vesterbro på mange områder før byfornyelsen. Samtidig er der dog også foregået en meget forskellig udvikling i de forskellige bydele. På Det Øvrige Vesterbro er der gennemført byfornyelse og forbedringer i en række ejendomme, men arbejdet har ikke været nær så omfattende og gennemgribende, som på Indre Vesterbro. Indre Nørrebro gennemgik en større renovering i <80erne, og er i dag kendetegnet ved at have flere almene boliger end Indre Vesterbro. På Ydre Nørrebro er der generelt set ikke sket så meget, bortset fra enkelte områder, hvor der er gennemført kvarterløft. På Ydre Nørrebro er der generelt flere almennyttige boliger end på Vesterbro. Mange af de data, der benyttes i dette kapitel er indhentet fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Kontoret har gennemført en række særkørsler for Indre Vesterbro, idet Vesterbro statistisk set normalt ikke er delt op i en Indre og Ydre del. Desværre har det ikke i alle tilfælde været muligt at finde de data, vi har ønsket. Men de forskellige tabeller nedenfor giver dog samlet set et godt billede af den sociale udvikling og forandring, der er sket på Indre Vesterbro i løbet af de sidste ti år. De data, der er indhentet fra statistisk kontor er suppleret med tal fra spørgeskemabesvarelserne, der giver mulighed for at sammenligne forskellige beboergrupper: De permanent genhusede Beboere der er tilbageflyttet efter midlertidig genhusning Nytilflyttede beboere til byfornyede ejendomme Beboere, der bor i ejendomme, der ikke er blevet byfornyet 3.1 Beskæftigelse Tabel 1 viser beboernes beskæftigelsesforhold set i forhold til de andre bydele. Vi ser her på beboere i den erhvervsaktive alder, dvs år. 20

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2015 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Bilag 5.0. Byfornyelsen i tal. Statuskort. Skemaoplysninger. socialstatik

Bilag 5.0. Byfornyelsen i tal. Statuskort. Skemaoplysninger. socialstatik 5.0 Bilag Byfornyelsen i tal Statuskort Skemaoplysninger socialstatik 161 Kort 1 privat udlejning andelsboligforening ejerforening Københavns Kommune Byfornyelse København Ejerforhold 1991 16 Bilag Kort

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere