Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro. Februar Claus Syberg Henriksen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro. Februar 2002. Claus Syberg Henriksen CASA"

Transkript

1 Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro Februar 2002 laus Syberg Henriksen ASA

2 Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro Februar 2002 laus Syberg Henriksen

3 Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro ASA, februar 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport giver et billede af den sociale udvikling på Indre Vesterbro samt beboernes vurderinger af kvarteret, efter byfornyelsen nu har stået på i næsten 10 år. Rapporten er udarbejdet af enter for Alternativ Samfundsanalyse (ASA) som led i den samlede evaluering af Byfornyelsesindsatsen, som de to byfornyelsesselskaber står for. ASA har desuden udarbejdet en evaluering af Byfornyelsescentret, der foreligger som en særskilt rapport. Københavns Kommune har rekvireret undersøgelsen. Undersøgelsen er finansieret af Økonomi- og erhvervsministeriet. Rapporten bygger på forskelligt datamateriale. Blandt andet har mange beboere udfyldt et spørgeskema, og nogle har deltaget i personlige interview. Desuden er en række nøglepersoner blevet interviewet eller har deltaget i dialogmøder. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de beboere og andre, der har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. Også en tak til Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der har gjort et stort arbejde for hurtigt og effektivt at skaffe det talmateriale, vi havde brug for. Datamaterialet er indsamlet fra maj-november I forbindelse med undersøgelsesarbejdet har der været nedsat en følgegruppe, der løbende har indgået i en dialog om undersøgelsesdesign og den foreliggende rapport. I følgegruppen har følgende deltaget: Jørgen Stein, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Annelise Sørensen, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Birthe Lange, Københavns Kommune,Familie og arbejdsmarkedsforvaltningen; Henrik Zuschlag, SBS-byfornyelse; Kurt hristensen, SBS-byfornyelse; Jesper Storskov afløst af Marianne Vejen Hansen, Byfornyelse København; Jens lemmensen, Byfornyelse København; Niels Vestergaard, Repræsentantskabet; Bente Juhl-Thomsen, Repræsentantskabet afløst af Nana Holmgaard, Repræsentantskabet; Steen Grove Møller, Den Sociale Enhed og Flemming hristensen, Byfornyelsescentret. Denne rapport er udarbejdet af mag. art. laus Syberg Henriksen. and. polit. Henning Hansen har bearbejdet det statistiske materiale fra Københavns Kommune. ASA Februar 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Den sociale udvikling Et socialt løft af bydelen Beskæftigelseogarbejdsløshed Indkomst Uddannelse Familier og børn Alder En multikulturel bydel? Boligernesejerform Til-ogfraflytninger Boligudgifternesudvikling Vurderingerafkvarteret Forandringerikvarteret Attraktionerogmanglervedkvarteret Myter og forestillinger om Vesterbro Vesterbropåtværs Indledning Den sociale udvikling på Indre Vesterbro Ensocialudvikling? Rapportens indhold Kommentarer til tabeller og baggrundsvariable Social status og udvikling Beskæftigelse Arbejdsløshed Sammenfatning Bedre beskæftigelse på IndreVesterbro Indkomst Sammenfatning Højere indkomster på IndreVesterbro Uddannelsesniveau Sammenfatning Bedre uddannelse på IndreVesterbro Familer,børnogalder Alder Sammenfatning flereparogyngrebeboere En multikulturel bydel? Sammenfatning flereetniskedanskere Boligernesejerform Sammenfatning Flereandelsboliger Til-ogfraflytninger Sammenfatning Færreflytter Boligudgifternesudvikling Permanent genhusning Midlertidig genhusning...38

6 4 Jeg vil bo på Vesterbro Forandringerikvarteret Attraktionerogmanglervedkvarteret Manglerogproblemer Myter og forestillinger om bydelens udvikling Vesterbropåtværs Udviklingengenerelt Beliggenheden Det sociale miljø En multikulturel bydel Desocialeproblemer Handelslivet Kultur- og fritidstilbud Trafikforholdene Børn Grønne området...65 Bilag...66 Bilag 1 Metode Bilag 2 Spørgeskemaer

7 1 Sammenfatning Den sociale udvikling Byfornyelsen af Indre Vesterbro har nu stået på i omtrent ti år. Bydelen har i de år gennemgået en markant udvikling. Går man en tur gennem bydelen, kan man fornemme, at der er sket store fysisk forandringer. Facaderne på husene er nymalede. Gårdanlæggene bag stakitterne er ved at tage form. Der er dukket caféer og nye butikker op. DGI-byen, Øksnehallen og andre kultur- og fritidstilbud ligger nu rundt om i bydelen. Men hvad med den sociale udvikling. Hvordan er det gået beboerne hvordan ser Indre Vesterbro ud i dag bag facaderne? Er det de samme beboere, der stadig bor i bydelen, eller er der også her sket en fornyelse? Det handler denne undersøgelse om. Herudover belyser undersøgelsen også, hvorledes beboerne oplever Vesterbro efter byfornyelsen. Hvad er det for positive forhold, beboerne i dag ser ved Vesterbro, og hvilke mindre positive forhold peger de på. Undersøgelsen bygger på forskellige former for datamateriale: Der er for det første gennemført en række personlige interview med beboere og nøglepersoner på Vesterbro. For det andet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne (60% svar). Og for det tredje er der gennemført en registerundersøgelse med fokus på de sociale forhold. Undersøgelsens udgangspunkt Udgangspunktet for denne undersøgelse er de formuleringer, der ligger i den handleplan, som Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog for byfornyelsesarbejdet på Indre Vesterbro i Heri slås det bl.a. fast, at Boligerne indrettes... så de nuværende beboere kan blive boende. Størstedelen af boligerne skal fortsat være egnede for enlige u- den børn og unge. Der bør dog indrettes flere ældre- og familieegnede boliger. Samtidig blev det dog understreget, at byfornyelsen vil medføre en radikal forbedring af den nuværende boligstandard, og vil også ved den proces en beboermedvirken sætter i gang, bidrage til et generelt socialt løft af bydelen. 1.1 Et socialt løft af bydelen Undersøgelsens første del drejer sig om en kortlægning af den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, det vil sige i byfornyelsesområdet. Ser vi overordnet på den sociale udvikling, er der tale om markante ændringer fra starten af byfornyelsen til i dag. Der er sket et generelt socialt løft af områ- 7

8 det. Samtidig ser det dog også ud til, at der er sket en fraflytning af beboere med sociale problemer, mens tilflytterne generelt er bedre socialt stillet. I forhold til tidligere er der mere konkret sket et socialt løft med hensyn til beboernes beskæftigelsesforhold, indkomst og uddannelse. Der bor i dag færre enlige i bydelen end tidligere og flere parfamilier. Nogle af de samme udviklingstræk kan ses i det øvrige København, men de er langt tydeligere og mere markante på Indre Vesterbro. Der indgår forskellige beboergrupper i undersøgelsen, og særlig tydeligt er det, at der er sociale forskelle på de beboere, der er blevet permanent genhuset (både på i og udenfor området) og de beboere, der er flyttet til Indre Vesterbro. Når vi ser på beskæftigelse, uddannelse og indkomst, er de beboere, der flytter til Indre Vesterbro generelt noget bedre stillet end de beboere, der er blevet permanent genhuset. Når disse klare udviklingstræk er lagt frem, må det understreges, at det ikke er muligt i denne undersøgelse at vurdere, hvilken betydning byfornyelsen i sig selv har haft. Mange andre både samfundsmæssige og lokale forhold, fx det generelle fald i arbejdsløsheden, spiller ind på udviklingen på Indre Vesterbro. Byfornyelsen har givetvis haft en væsentlig betydning, men præcis at angive hvor stor den har været, er ikke muligt Beskæftigelse og arbejdsløshed Beskæftigelsesmæssigt set er Indre Vesterbro i dag ikke nogen specielt belastet bydel. Der er sket en positiv beskæftigelsesudvikling i området i løbet af de seneste år. Denne udvikling er markant bedre end i de øvrige bydele, der er valgt som sammenligningsgrundlag (Ydre Vesterbro, Indre og Ydre Nørrebro) og også bedre end København som helhed. En del af forklaringen på denne udvikling ligger sandsynligvis i, at mange tilflyttere enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Andelen af beboere på Indre Vesterbro, der er udenfor arbejdsmarkedet (aktivering, revalidering, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere) er samlet set nogenlunde på niveau med København som sådan. Men sammenligner vi Indre Vesterbro med andre bydele (Ydre Vesterbro, Indre og Ydre Nørrebro), er andelen udenfor arbejdsmarkedet lavere på Indre Vesterbro. Der er ganske vist lidt færre i beskæftigelse på Indre Vesterbro end i København som helhed. Til gengæld er der flere uddannelsessøgende. På baggrund af de spørgeskemaer beboerne har udfyldt, kan vi endvidere sammenligne forskellige beboergrupper, nemlig de permanent genhusede set i forhold til de tilbageflyttede beboere (der har været midlertidigt genhuset) og de nytilflyttede beboere. 8

9 Ser vi på beskæftigelsen på denne baggrund, er der en tydelig forskel mellem de nytilflyttede og de beboere, der er permanent genhusede. Stort set alle nytilflyttede er enten i beskæftigelse eller under uddannelse, mens meget få er uden for arbejdsmarkedet eller pensionister. Til gengæld er andelen af pensionister og personer uden arbejde relativt stor blandt de permanent genhusede. En mellemgruppe udgøres af de beboere, der er tilbageflyttede efter midlertidig genhusning. Der er sket et markant fald i arbejdsløsheden på Indre Vesterbro fra 1992 til Der er også sket et generelt fald i arbejdsløsheden i Københavns Kommune i perioden, men faldet er ikke så stort som på Indre Vesterbro Indkomst Også indkomstmæssigt er der sket en positiv udvikling på Indre Vesterbro de seneste år. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er steget mere på Indre Vesterbro end i kommunen som sådan. En sammenligning af de forskellige beboergrupper viser, at de nytilflyttede og de tilbageflyttede beboere generelt har en højere husstandsindkomst end de permanent genhusede beboere Uddannelse I dag har langt flere beboere på Indre Vesterbro end tidligere en uddannelse udover folkeskoleniveau. Flere har en gymnasie-, erhvervs- eller videregående uddannelse. I løbet af en meget kort periode fra 1997 til 2000 er andelen, der kun har afsluttet en grundskoleuddannelse faldet fra 37% til 26%. Sammenligner vi Indre Vesterbro med København som helhed, er der en lidt større andel på Indre Vesterbro, der i dag har en uddannelse udover grundskoleniveau. Og ser vi på Indre Vesterbro i forhold til de øvrige bydele, er der højere andel på Indre Vesterbro med en uddannelse udover grundskoleniveau. Vi spurgte også beboerne om deres uddannelsesbaggrund. Det fremgår tydeligt af svarene, at der blandt de nytilflyttede er en stor andel med en højere uddannelse, mens der er en større andel blandt de permanent genhusede, der ikke har en uddannelse udover grundskoleniveau Familier og børn Der er sket en væsentlig forandring af familiemønstret på Indre Vesterbro i løbet af de seneste år. Andelen af enlige mænd er faldet, mens der er kommet flere parfamilier til, herunder også familier med børn. Andelen af familier med børn på Indre Vesterbro er stadig lavere end i de øvrige bydele, vi her sammenligner med. 9

10 I forhold til de øvrige bydele vi her sammenligner med (Ydre Vesterbro, Indreog Ydre Nørrebro) er Indre Vesterbro ene om denne udvikling. I de øvrige bydele har der ikke været samme forskydning i familiemønstret fra enlige mod parfamilier. Heller ikke når vi ser på København som helhed, kan vi se samme udvikling som på Vesterbro. Der er også her stor forskel på beboergrupperne. Blandt de permanent genhusede er der en forholdsvis stor gruppe enlige uden børn, mens der på den anden side er en forholdsvis stor gruppe par uden børn blandt de nytilflyttede. Samtidig er der dog lidt større andel blandt de permanent genhusede, der har børn end blandt de nytilflyttede. De tilbageflyttede ligger nogenlunde mellem de to grupper Alder Aldersmæssigt er der også sket en forskydning på Indre Vesterbro. Der er i dag flere yngre beboere i alderen år end tidligere. Derimod er der færre helt unge og færre over 40 år. Samme udvikling kan ses i de øvrige bydele og i København som sådan, men ikke så udpræget og tydelig som på Indre Vesterbro. Ud fra spørgeskemabesvarelserne kan vi se, at andelen af ældre er markant højere blandt de permanent genhusede end blandt de nytilflyttede, hvor de unge dominerer. Igen falder gruppen af tilbageflyttede midt imellem de to grupper En multikulturel bydel? Andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er lavere på Indre Vesterbro end de bydele, vi sammenligner med i denne undersøgelse, nemlig Ydre Vesterbro samt Indre og Ydre Nørrebro. Men der er ingen væsentlig forskel mellem København som helhed og Indre Vesterbro. Man kan altså ikke sige, at Indre Vesterbro er en udpræget multikulturel bydel, når vi ser på beboerne. Udviklingen på Indre Vesterbro er gået i retning af at andelen af etniske danskere er steget, hvilket går i modsat retning af udviklingen i de øvrige bydele og i København som helhed Boligernes ejerform Andelen af andelsboliger er steget på Indre Vesterbro, og andelsboliger er i dag den dominerende ejerform Til- og fraflytninger Flytteprocenterne er faldet på Indre Vesterbro fra 1992 til Tidligere flyttede omkring 43% beboere i løbet af et år, mens det i år 2000 kun drejer sig om omkring 34%. 10

11 De beboere, der flytter fra Indre Vesterbro flytter først og fremmest til det øvrige København (17% ud af de 34% svarende til halvdelen), en del flytter indenfor byfornyelsesområdet (5% af de 34%) eller til HT-området (6%). Det samme mønster gælder, når vi ser, hvor de tilflyttede beboere kommer fra. Det fald, der er sket i flytteprocenten fra 1992 til i dag er primært sket i form af, at andelen, der flytter til og fra det øvrige København og til og fra HT-området er faldet. Derimod er andelen, der flytter internt i byfornyelsesområdet nogenlunde stabilt Boligudgifternes udvikling Beboerne blev i spørgeskemaet bedt om at angive, hvor meget de betaler i husleje og i varme i deres nuværende bolig, og hvad de betalte tidligere, inden byfornyelsen eller for de nytilflyttede beboere inden de flyttede ind i den byfornyede ejendom. Der kan pga. fremgangsmåden være tale om en usikkerhed forbundet med tallene, men de giver en idé om, hvordan boligudgifterne har udviklet sig. I gennemsnit er boligudgiften steget for alle beboere. De permanent genhusede har oplevet den største huslejestigning, men bor stadig i de billigste boliger. De øvrige har oplevet lidt lavere huslejestigninger. Varmeudgifterne er imidlertid nogenlunde det samme for de permanent genhusede, mens den er faldet for de beboere, der er flyttet tilbage til deres oprindelige bolig efter byfornyelsen. For de tilflyttede beboere, er varmeudgiften steget. 1.2 Vurderinger af kvarteret Undersøgelsens anden del drejer sig om, hvordan beboerne oplever at bo på Vesterbro. I denne del af undersøgelsen ser vi nærmere på de mere subjektive vurderinger, beboerne har om det at leve på Vesterbro. Denne del af undersøgelsen ser beboernes vurderinger fra to vinkler dels i form af at forskellige forhold ses og vurderes i forhold til hinanden, og dels ved at gå i dybden med særlige temaer, beboerne oplever som betydningsfulde, når de skal vurdere det kvarter, de bor i. Generelt set er der ingen tvivl om, at beboerne oplever, at Vesterbro i dag er et langt mere attraktivt kvarter end det var inden byfornyelsen. 83% af beboerne (de tilflyttede, tilbageflyttede og beboere i ejendomme i området, der ikke er byfornyet) er helt enige i, at Vesterbro er blevet en mere attraktiv bydel, hertil kommer 12%, der er delvis enige. Kun 2% er uenige. 11

12 Også på andre områder ser beboerne udviklingen som positiv. Handels-, kultur- og fritidslivet og det sociale miljø er nogle af de ting beboerne peger på. Den centrale beliggenhed og det multikulturelle gadebillede er andre forhold, mange beboere sætter pris på. På den anden side er de synlige sociale problemer noget af det, beboerne ser som problematisk ved Vesterbro. Trafikgener er en af de andre ting, beboerne ser som et problem på Vesterbro Forandringer i kvarteret Beboerne blev spurgt, om de synes forskellige forhold på Vesterbro har forandret sig til det bedre eller det værre sammenlignet med før byfornyelsen. De forhold, som flest har peget på som forbedringer er: Handelslivet 62% mener, det er blevet bedre Kultur- og fritidstilbudene 55% mener, det er blevet bedre Det sociale miljø 47% mener, det er blevet bedre Omvendt peger nogle beboere også på forhold, der er blevet værre, nemlig: Trafikforholdene 33% mener, de er blevet værre Den offentlige trafik 10% mener, den er blevet værre Attraktioner og mangler ved kvarteret I et andet spørgsmål i skemaet blev beboerne bedt om at pege på hvilke tre forhold, de finder særligt attraktive ved Vesterbro og hvilke tre forhold, de ser som de største mangler eller problemer ved kvarteret. I toppen af listen ligger følgende forhold: Den centrale beliggenhed Det sociale miljø Butikslivet Bydelens fysiske udseende aféer I toppen af listen over mangler og problemer ligger følgende forhold: Bestemte grupper (narkomaner, prostituerede, alkoholikere) Trafikgener Mangel på grønne områder Beskidt og snavset bydel Kriminalitet og følgegener fra bestemte grupper 12

13 1.2.3 Myter og forestillinger om Vesterbro I forbindelse med byfornyelsen er der opstået en del myter og forestillinger om, hvordan byfornyelsen har påvirket bydelen. I spørgeskemaet havde vi formuleret nogle af dem og bad beboerne tage stilling til dem. Blandt de forhold beboerne var mest enige i er: Vesterbro er blevet en mere attraktiv bydel Det multikulturelle gadebillede gør Vesterbro mere attraktivt De fleste vesterbroere er glade for byfornyelsen Omvendt er tre af de forhold flest er uenige i: DeterutrygtatfærdespåVesterbro Børnefamilierne er flygtet fra Vesterbro Det sociale sammenhold er svækket Vesterbro på tværs Nogle af de forhold, beboerne har peget på som enten attraktioner eller problemer, har vi set nærmere på. Beliggenheden At bo centralt, tæt på alting er noget, mange beboere fremhæver som en af de væsentligste fordele ved at bo på Vesterbro. Der kan være en række praktiske fordele ved det. Der er ikke langt til butikker, biografer eller teater osv. Samtidig ligger Vesterbro centralt i forhold til offentlige transportmidler. Men også på et andet plan tæller den centrale beliggenhed. Vesterbro er noget af det tætteste vi kommer på metropol-livet i Danmark. For nogle beboere er det at være omgivet af liv og mange mennesker, det der er tiltrækkende ved Vesterbro. Det sociale miljø Mange Vesterbroere fremhæver det sociale miljø som noget særligt for Vesterbro. Der er imidlertid både positive og negative sider ved det. På den positive side fremhæves sådan noget som Ånden, folk kommer hinanden ved, stor tolerance, uhøjtideligt, blandede mennesketyper og mangfoldigheden. Variationen i gadebilledet og i de mennesker, der færdes på Vesterbro ses af nogle beboere som et af de centrale positive forhold. Samtidig fremhæver nogle beboere også, at det fællesskab de har med venner og familie i området opleves som noget væsentligt. Nogle peger på, at der blandt de mange nye beboere på Vesterbro er ved at opstå et nyt socialt fællesskab. 13

14 Omvendt peger nogle af de gamle vesterbroere på, at nogle af de sociale fællesskaber, der før var, er under opløsning. Det er i dag en anden type mennesker, der bor på Vesterbro, og de passer ikke altid ind i de traditionelle fællesskaber. Hos nogle beboere kan man spore en vis frygt for, at Vesterbro er ved at blive for mondænt eller pænt som følge af byfornyelsen og den generelle forandring, der er sket i bydelen. Vesterbro må gerne være lidt rå, det er et led i bydelens kendetegn. En multikulturel bydel Et kendetegn ved Vesterbro er, at bydelen er kendetegnet ved at have mange indvandrerbutikker, og at gadebilledet er præget af mennesker med en anden etnisk oprindelse end dansk. Mange af beboerne lægger vægt på, at dette gadebillede gør Vesterbro til en mere attraktiv bydel. Muligheden for at handle i en etnisk butik eller spise i en etnisk restaurant hører til de positive ting ved Vesterbro. De sociale problemer Ser vi på de negative sider ved det sociale miljø på Vesterbro, er det de forskellige sociale problemer, der peges på. Især narkomaner, prostituerede og alkoholikere samt den aktivitet og kriminalitet, der følger med disse grupper fremhæves som problematiske og som noget, der er med til at gøre tilværelsen på Vesterbro mindre attraktiv. Der kan være tale om mere eller mindre direkte gener, der er forbundet med disse grupper. I nogle tilfælde handler det om åbenlys kriminalitet i form af indbrud, mens det i andre tilfælde drejer sig om gener, når der pushes på gaden. Beboerne peger dog på en udvikling i kvarteret, idet problemerne i dag er koncentreret færre steder end tidligere. Samtidig har renoveringen af gårdene og installationen af dørtelefoner i mange ejendomme medført, at problemerne ikke længere opleves lige der, hvor man bor. Nogle af beboerne beskriver, at der findes en slags overenskomst mellem fx narkomanerne og beboerne. Man sørger for at genere hinanden mindst muligt, og blande sig så lidt som muligt i hinandens liv. Det kan tydeligvis kræve en vis tilvænning for nogle beboere at bo på Vesterbro og dagligt blive konfronteret med de synlige sociale problemer. Men beboerne, der lever et almindeligt liv lærer efterhånden at leve med det. Man må se i øjnene, at man ikke kan gøre noget. En af beboerne beskriver det som om man lever i hver sine bobler, der ligesom glider udenom hinanden, når de mødes. 14

15 Andre gribes af dårlig samvittighed, men må samtidig indse, at man ikke kan løse alle problemer, selvom det er indlysende, at de forbliver uløste. Samtidig er det dog også væsentligt at tilføje, at mange af problemerne er blevet mindre synlige i gadebilledet de senere år. Flere af de interviewede peger på, at de ikke er så generet af fx narkomaner og især pushere, som de var tidligere. Handelslivet Ser vi igen på nogle af de positive forhold ved Vesterbro, fremhæver mange beboere handels- og cafélivet som noget af det, der gør Vesterbro mere attraktiv. Der er sket en forandring i gadebilledet, nye butikker og især caféer er dukket op, hvilket mange ser som en positiv udvikling. Omvendt er nogle knap så begejstrede for denne del af udviklingen. Nogle synes at de nye forretninger afspejler den pænhed, der sniger sig ind over bydelen. Kultur- og fritidstilbud Der er bred enighed om, at kultur- og fritidstilbudene er blevet bedre i løbet af de seneste år. DGI-byen, VEGA og Øksnehallen er alle eksempler herpå. Udover at være til gavn for beboerne, kan de også være med til at trække andre københavnere til bydelen. Trafikforholdene Gener fra trafikken er et af de største problemer på Vesterbro, når beboerne selv skal udtrykke det. Det er især larmen og trafiksikkerheden, der er problemet. Men også manglen på parkeringspladser til beboerne, er der nogle, der peger på som et problem. Børn En af myterne om Vesterbro er, at børnefamilierne flygter, det er de fleste u- enige i. Der er en forventning om, at der efterhånden kommer flere børn til i kvarteret. Grønne områder Manglen på grønne områder ser mange vesterbroere som et problem, men samtidig fremhæves de oaser der er Enghaveparken og lidt længere væk Søndermarken. Også Skydebaneparken nævnes. Mange af de gårde, der er renoveret fungerer i dag som et godt alternativ eller supplement til de grønne områder. 15

16 2 Indledning Den sociale udvikling på Indre Vesterbro I forbindelse med byfornyelsesprocessen er der sket en lang række forandringer på Indre Vesterbro. Når man går gennem bydelen, fornemmer man, at der er sket meget de sidste 10 år. Mange af husene er blevet renoverede, der er kommet nye butikker til og caféerne har holdt sit indtog. Siden byfornyelsen startede, er DGI-byen, Øksnehallen og Vega kommet til. Halmtorvet ser helt anderledes ud. Narkomanerne fylder mindre i gadebilledet, og de prostituerede har også flyttet sig væk fra området. Men hvordan har den sociale udvikling været? Det handler denne rapport om. Nogle beboere er flytter til, og andre er flytter fra. Men hvad er der faktisk sket? Hvordan ser beboersammensætningen ud i dag i forhold til tidligere, og hvordan har beboerne oplevet forandringerne i kvarteret. Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at belyse i denne rapport. Rapporten bygger på forskellige datakilder. Vi har for det første gennemført en række interview med beboere, der på forskellige måde har været berørt af byfornyelsesprocessen. For det andet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere beboere. Der er en samlet svarprocent på 60%. Og for det tredje er der gennemført en særlig registerundersøgelse baseret på Københavns Kommunes befolkningsdata. Alt i alt er vi således både kommet i dybden og i bredden. (En nærmere beskrivelse af de anvendte metoder findes i bilag: Metode) 2.1 En social udvikling? Men hvad er det mere præcist, vi taler om, når vi siger den sociale udvikling? I Handleplanen fra 1991, der ligger til grund for hele byfornyelsesarbejdet handler det første afsnit i de sammenfattende konklusioner om den sociale dimension. Målene for den sociale dimension er bl.a. udtrykt på følgende måde: Boligerne indrettes med lejlighedsstørrelser og udstyr, så de nuværende beboere kan blive boende. Størstedelen af boligerne skal fortsat være egnede for enlige uden børn og unge. Der bør dog indrettes flere ældre- og familieegnede boliger. (Handleplanen, bind 1, side 9) Længere inde i Handleplanen udtrykkes det på denne måde: Byfornyelsen på Indre Vesterbro vil medføre en radikal forbedring af den nuværende boligstandard og vil også, ved den proces en beboermedvirken sætter igang, bidrage til et generelt socialt løft af bydelen. En istandsættelse af de nedslidte ejendomme og en moderni- 16

17 sering af boligfaciliteterne vil langt fra løse alle de sociale problemer, der i dag er koncentreret i området. Men bydelens tiltrækningskraft overfor svagt stillede befolkningsgrupper vil gradvis blive mindre i takt med den fysiske renovering. Denne udviklingstendens er en følge af beslutningen om at byforny en bydel af Indre Vesterbros karakter. (Handleplanen, bind 1, side 17) I forordet hedder det bl.a. At der sideløbende med den bygnings- og boligmæssige fornyelse i- værksættes et program for løsning af områdets tunge sociale problemer, bl.a. gennem et tæt samarbejde mellem byfornyelsesselskaberne og Social- og sundhedsforvaltningen, inddragelse af forsøgsmidler mv. (Handleplanen, bind 1, side 6) Endelig står der: Målet med den sociale dimension i byfornyelsesprocessen er at skabe et sundt og attraktivt miljø med gode kulturelle muligheder. Ligeledes er målet en bydel, der kan rumme en bred befolkningsmæssig sammensætning... (Handleplanen, bind 1, side 17) 2.2 Rapportens indhold Det er disse forhold, der står i centrum i denne undersøgelse. Følgende problemstillinger berøres i de to efterfølgende kapitler: Kapitel 3: Social status og udvikling Kapitlet behandler statistisk set følgende temaer: Beskæftigelse og arbejdsløshed Indkomst Uddannelsesniveau Familie og børn Alder En multikulturel bydel? Boligernes ejerform Til- og fraflytninger Boligudgifternes udvikling Kapitel 4: Jeg vil bo på Vesterbro... Den anden del af undersøgelsen, der drejer sig om, hvordan beboerne oplever at bo på Vesterbro i dag hvor byfornyelsen, er ved at være overstået. Temaerne i kapitlet er: 17

18 Forandringer i kvarteret Attraktioner og mangler i kvarteret Myter og forestillinger om Vesterbro Vesterbro på tværs om beliggenhed, det sociale miljø, handles- og kulturliv, trafikforhold, børn samt grønne områder. Bilag: Metode 2.3 Kommentarer til tabeller og baggrundsvariable I rapporten indgår forskellige opdelinger af beboerne, der er dannet på baggrund af de spørgeskemaer, beboerne har udfyldt. En del af tabellerne i kapitel 3 er udarbejdet på baggrund af talmateriale, som Københavns Statistiske Kontor har leveret. Det har ikke været muligt i alle tilfælde at få leveret det materiale, der havde været mest optimalt. Derfor er datamaterialet ikke helt ensartet. I nogle tilfælde mangler der oplysninger fra tidligere år, og i andre tilfælde har det ikke været muligt at få tal for de områder, vi har ønsket. I nogle tabeller skelnes mellem beboere alt efter hvilken status de har i forhold til byfornyelsen. Vi skelner mellem følgende grupper: Permanent genhusede Beboere, der er genhuset i en anden bolig end de havde før byfornyelsen. Nogle bor i dag stadig på Indre Vesterbro, mens andre er bosat udenfor Indre Vesterbro Tilbageflyttede Beboere, der er flyttet tilbage til deres oprindelige lejlighed, efter den er blevet byfornyet Tilflyttede Beboere, der er flyttet til deres lejlighed efter byfornyelsen er overstået Beboere i ikke-byfornyede ejendomme Beboere i ejendomme, der ikke har gennemgået byfornyelse Andre nuværende beboere I nogle tabeller har vi medtaget forskellige beboere, der bor i byfornyede ejendomme, men som af den ene eller anden årsag ikke kan kategoriseres som tilbageflyttede eller tilflyttere. Det drejer sig for det meste om beboere, der har boet i deres lejlighed, mens byfornyelsen har stået på. I andre tabeller skelnes på baggrund af køn og alder. Aldersmæssigt indgår forholdsvis få beboere over 50 år, de er derfor samlet i én kategori. 18

19 3 Social status og udvikling I dette kapitel ser vi nærmere på den sociale status på Indre Vesterbro i dag og den udvikling, der er sket indenfor de seneste år dvs. i den periode byfornyelsen har stået på. Der indgår både oplysninger fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor og fra de spørgeskemaer, beboerne har udfyldt. Byfornyelsen på Indre Vesterbro har helt sikkert betydet meget for den sociale og befolkningsmæssige udvikling i området, men mange forskellige andre forhold har givet vis også spillet ind. Det gælder den generelle samfundsudvikling, den særlige udvikling i Københavnsområdet, men der kan også være tale om mere lokale forandringer, der ikke direkte har noget med byfornyelsen at gøre. Når man ser på udviklingen og forandringerne på Indre Vesterbro, kan det være fristende at tillægge byfornyelsen hele forklaringen, men det ville være forkert. Der er ingen tvivl om, at byfornyelsesprocessen har spillet en væsentlig rolle på den sociale udvikling i området, men hvor stor, er det umuligt at sige præcist. At der er sket store forandringer de seneste år, er der dog ingen tvivl om. I dette kapitel sammenligner vi hvor det er muligt den nuværende sociale situation med, hvordan den var inden byfornyelsen rigtig startede i Samtidig ser vi også også hvor det er muligt på de sociale forhold på Indre Vesterbro i forhold til andre bydele i København. Og endelig ser vi på, hvilke forskelle, der er mellem forskellige beboergrupper. Følgende temaer behandles i dette kapitel: Beskæftigelse og arbejdsløshed Indkomst Uddannelsesniveau Familer, børn Alder En multikulturel bydel? Boligernes ejerform Til- og fraflytninger Boligudgifternes udvikling Vi har valgt at sammenligne udviklingen på Indre Vesterbro med tre andre bydele samt med Københavns Kommune som sådan. Vi opererer med følgende kategorier: Indre Vesterbro (= byfornyelsesområdet) Øvrige Vesterbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Hele Københavns Kommune 19

20 Disse bydele er valgt ud fra en betragtning om, at de formodentlig på nogle måder ville ligne Indre Vesterbro på mange områder før byfornyelsen. Samtidig er der dog også foregået en meget forskellig udvikling i de forskellige bydele. På Det Øvrige Vesterbro er der gennemført byfornyelse og forbedringer i en række ejendomme, men arbejdet har ikke været nær så omfattende og gennemgribende, som på Indre Vesterbro. Indre Nørrebro gennemgik en større renovering i <80erne, og er i dag kendetegnet ved at have flere almene boliger end Indre Vesterbro. På Ydre Nørrebro er der generelt set ikke sket så meget, bortset fra enkelte områder, hvor der er gennemført kvarterløft. På Ydre Nørrebro er der generelt flere almennyttige boliger end på Vesterbro. Mange af de data, der benyttes i dette kapitel er indhentet fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Kontoret har gennemført en række særkørsler for Indre Vesterbro, idet Vesterbro statistisk set normalt ikke er delt op i en Indre og Ydre del. Desværre har det ikke i alle tilfælde været muligt at finde de data, vi har ønsket. Men de forskellige tabeller nedenfor giver dog samlet set et godt billede af den sociale udvikling og forandring, der er sket på Indre Vesterbro i løbet af de sidste ti år. De data, der er indhentet fra statistisk kontor er suppleret med tal fra spørgeskemabesvarelserne, der giver mulighed for at sammenligne forskellige beboergrupper: De permanent genhusede Beboere der er tilbageflyttet efter midlertidig genhusning Nytilflyttede beboere til byfornyede ejendomme Beboere, der bor i ejendomme, der ikke er blevet byfornyet 3.1 Beskæftigelse Tabel 1 viser beboernes beskæftigelsesforhold set i forhold til de andre bydele. Vi ser her på beboere i den erhvervsaktive alder, dvs år. 20

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

NYE TIDER I NYDAMSPARKEN

NYE TIDER I NYDAMSPARKEN SK HUmøde info rts, kl. 18d år ma 25. ldkærg o på K NYE TIDER I NYDAMSPARKEN Nydamsparken er et godt sted at bo. Afdelingen ligger centralt og gårdrummet danner en grøn oase i en levende bydel. Og beliggenheden

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober 2003. Helle Hagemann CASA

Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober 2003. Helle Hagemann CASA Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2003 Helle Hagemann CASA Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2002 Helle Hagemann Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter CASA, oktober

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere