Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer"

Transkript

1 Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer Kapitel 9 gennemgår udviklingen af de allernyeste behandlingstiltag inden for myelomatose. I starten af kapitlet beskrives udvikling af lægemidler og afprøvning i præ-kliniske og kliniske forsøg generelt. 9 sygeplejerske info om myelomatose

2 Introduktion Udviklingen af et nyt lægemiddel er en proces, som er dyr, tidskrævende og forbundet med en høj grad af kontrol. Det kan tage fra 10 til 15 år og koste over 5 mia. kr at bringe et præparat fra ide til markedsføring, herunder også præ-kliniske og kliniske forsøg samt godkendelse af myndighederne. På trods af de særdeles høje udgifter og et stort tidsforbrug er der ingen garanti for succes, idet der er en stor spildprocent under udviklingen af nye lægemidler. Kun 5 ud af 5000 stoffer, som bliver undersøgt i laboratoriet, når frem til at blive afprøvet i klinikken, og kun ét af disse 5 vil blive markedsført (Figur 1). I de seneste år har videnskabelige fremskridt gjort det muligt at identificere molekylære mål i cellebiologien, specifikke for cancerceller, for behandling. Det har resulteret i målrettet behandling (også kaldet targeteret behandling (target = mål på engelsk)), som er mere selektiv, mere effektiv og mindre toksisk. Sandsynligvis vil fremkomsten af disse nye målrettede behandlinger føre til yderligere stigning i udgifterne til udvikling af medicin og medføre, at medicinalfirmaer vil tage endnu højere priser for deres produkter for at dække omkostningerne. Figur 1. Antallet af lægemidler, der kommer på markedet Tiden fra udvikling af et præparat til godkendelse er generelt blevet kortere, idet flere stoffer bliver godkendt tidligere i forløbet af deres udviklingsprogram end førhen. Udviklingen af nye lægemidler Første trin i processen med at udvikle ny medicin er at opdage et nyt stof. Tidligere blev mange stoffer opdaget enten ved et rent tilfælde, som f.eks. penicillin, eller ved at analysere den aktive ingrediens af forskellige midler, kendt fra folke-medicinen, f.eks. ved kinin. En nyere tilgang i forskningen er at opnå indsigt i, hvordan sygdom kontrolleres på det molekylære og fysiologiske plan og derudfra målrette specifikke stoffers virkning på baggrund af denne viden. Opdagelsen af nye stoffer er i dag en systematisk proces, som indebærer screening af mange stoffer, hvor hele biblioteker af kemiske stoffer testes for deres evne til at påvirke det ønskede mål. Hvis målet f.eks. er et protein, som spiller en specifik rolle for væksten og overlevelsen af myelomceller, vil de kemiske stoffer blive testet for deres evne til at hæmme produktionen af netop dette protein. Det ideelle præparat er dét, som kun påvirker det valgte mål og ikke andre lignende mål. Det er usandsynligt, at man finder den perfekte kandidat til et nyt lægemiddel i denne indledende screening. Oftest finder man flere mulige stoffer, og disse bliver derefter modificeret af kemikere for at forbedre visse egenskaber yderligere, hvorved stofferne bliver mere egnede til prækliniske og kliniske undersøgelser. En anden metode til opdagelse af nye lægemidler er at forbedre et eksisterende molekyle ved at ændre dets struktur. Som et eksempel har thalidomid vist sig at have kraftig antimyelom effekt, men brugen af stoffet har været begrænset af dets fosterskadelige egenskaber og andre bivirkninger. Thalidomid-molekylet er nu blevet modificeret, og der er blevet udviklet en gruppe af lægemidler, kaldet IMiDs (Immunmodulerende Drugs), som har lignende og endda bedre effekt end thalidomid samt færre bivirkninger.

3 Præ-kliniske forsøg Når det målrettede lægemiddel er blevet fremstillet, skal der gennemføres omfattende forsøg, før stoffet kan bruges til mennesker. Dette stade kaldes præ-kliniske forsøg og omfatter især dyreforsøg. Præ-kliniske forsøg handler om at udforske sikkerhed, farmakologi og farmakokinetik ved midlet, kort sagt hvordan stoffet opfører sig i kroppen. Resultatet af disse præ-kliniske forsøg kan også afklare, hvordan stoffet bedst kan formuleres til klinisk brug, dvs. som f.eks. tabletter, injektion eller creme. Når de præ-kliniske forsøg er afsluttet, vil gruppen af mulige kemiske stoffer allerede være skåret ned til et væsentligt mindre antal. Det er denne håndfuld mulige nye lægemidler, som går videre til det næste stade af undersøgelser de kliniske forsøg (Figur 2). Figur 2. Forsøgs-faserne i lægemiddeludvikling Kliniske forsøg Kliniske forsøg er et afgørende skridt i udviklingen af lægemidler. De hjælper med at definere den korrekte dosering og det korrekte doseringsskema, giver en fornemmelse af stoffets effektivitet og giver værdifuld information om bivirkninger. En af de vigtigste udfordringer, når man gennemfører kliniske forsøg er rekruttering af patienter. Hvis ikke tilstrækkeligt mange patienter deltager i forsøg, falder tempoet i forskningen og i lægemiddeludviklingen. Det er dog heller ikke alle patienter, som ønsker at deltage, der kan passe ind i forsøget, da der er specifikke inklusionskriterier, som skal være opfyldt. Der er 4 hovedfaser i klinisk udvikling af lægemidler, og disse faser skal hver især besvare forskellige spørgsmål om den nye behandling. Fase I Fase I forsøg er designet til at afklare sikkerheden af den nye behandling ved brug til mennesker, at finde et sikkert doseringsområde og -skema og til at identificere mulige bivirkninger af det nye lægemiddel. Dette gøres med udgangspunkt i data fra de præ-kliniske forsøg. Disse forsøg vil typisk rekruttere et lavt antal af enten raske frivillige eller patienter (færre end 50). I fase I undersøgelser omkring kræft drejer det sig ofte om patienter med meget avanceret sygdom, som ikke har responderet på standardbehandlingen. Fase I studier behøver ikke at være begrænset til én tumortype, men kan rekruttere patienter med forskellige cancerformer for at sammenligne effekten. En af fordelene ved at deltage i et Fase I forsøg er muligheden for at være blandt de første, som får en ny behandling, der kan vise sig effektiv mod en sygdom. Selvom effekten af en behandling ikke er blevet bevist på dette trin, er der patienter, som har oplevet forbedring i Fase I forsøg. For nogle kræftpatienter med udbredt sygdom er Fase I forsøg den eneste mulighed for at få yderligere behandling og ofte den eneste mulighed for adgang til nye lægemidler under udvikling. Der er imidlertid også en risiko ved at deltage i Fase I forsøg, idet det er første gang, produktet bliver anvendt på mennesker. Selvom prækliniske forsøg giver en idé om produktets sikkerhed, kan virkningen på mennesker være uforudsigelig. Det vigtigste formål med Fase I forsøg er fastlæggelse af den maksimalt tålte dosis (maximum tolerated dose) MTD. Denne defineres som den højeste dosis af lægemidlet, som kan gives med acceptable bivirkninger. Figur 3. Karakteristika ved fase I forsøg

4 Fase II Fase II forsøg giver forskerne mulighed for at bygge videre på, hvad de har erfaret ved Fase I forsøget. Fase II undersøgelser designes med henblik på at teste effektiviteten af det nye stof, og antallet af deltagere er større. Der kan være op til 100 til 300 patienter, men størrelsen af undersøgelsen afhænger i sagens natur af hyppigheden af den sygdom, som behandles. Da myelomatose f.eks. er sjældnere end brystkræft, vil der være stor forskel i antallet af patienter i kliniske forsøg ved disse to kræftformer. Ved nogle sygdomme kan det undersøgte lægemiddel sammenlignes med placebo, et inaktivt stof (ved peroral placebo anvendes betegnelsen kalktabletter ofte i folkemunde i Danmark). Placebo anvendes dog meget sjældent i Fase III cancer forsøg, idet det regnes for uetisk. Den type patienter, som rekrutteres til Fase III forsøg, skal normalt ligne den type patienter, som skal behandles med lægemidlet, når det er godkendt. Figur 5. Karakteristika ved fase III forsøg Da der deltager flere patienter i denne fase, kan forskerne opdage nogle sjældnere bivirkninger og således lære mere om sikkerheden ved lægemidlet. I almindelighed vil der kun deltage patienter med én cancertype i Fase II kræftundersøgelser. Figur 4. Karakteristika ved fase II forsøg Fase IV Fase IV forsøg gennemføres efter, at lægemidlet er blevet godkendt og er blevet tilladt til anvendelse hos mennesker. Med andre ord undersøger disse forsøg lægemidler, som allerede kan ordineres af læger. Fase IV studier udføres fortrinsvis for at få mere information om lægemidlets sikkerhed og effektivitet på længere sigt. Fase III I denne fase sammenlignes behandlingen med og/eller kombineres med standardbehandlingen for sygdommen. Patienterne vil efter tilfældighedsprincippet blive fordelt på enten en behandlingsgruppe, som får forsøgslægemidlet, eller en kontrolgruppe, som bliver behandlet efter den gældende standard for sygdommen, således at forskerne kan sammenligne resultaterne. Fase III forsøg ligner Fase II forsøg, men omfatter væsentligt flere deltagere. For nogle sygdommes vedkommende, f.eks. diabetes, kan fase III forsøg rekruttere flere tusinde patienter. Ved myelomatose vil Fase III forsøg normalt omfatte patienter, men antallet kan være større. En igangværende klinisk undersøgelse indenfor behandling af myelomatose sigter f.eks. mod at rekruttere 1600 patienter, og det er således den største af sin art på verdensplan. Fremskyndet godkendelse I specielle tilfælde kan lovende stoffer til livstruende sygdomme, f.eks. nye lægemidler mod cancer, udvælges til fremskyndet godkendelse. I sådanne tilfælde vil lægemidlet allerede have vist sig at have effekt ved sygdommen - omend dette normalt ikke omfatter effekt på overlevelsen, idet det kan tage flere år at bevise dette. Beslutning om at bevilge en fremskyndet godkendelse hviler på overvejelser om, hvor alvorlig sygdommen er, hvorvidt alternative behandlinger enten ikke findes eller ikke er til rådighed, og om hvor høj en behandlingsmæssig gevinst der forventes. Selvom fremskyndet godkendelse betyder, at værdifulde og livreddende lægemidler hurtigere kan stilles til rådighed for patienter, giver det også anledning til en del problemer og overvejelser.

5 Den fremskyndede godkendelse kan medføre, at visse lægemidler gennemgår færre kontrolforanstaltninger, og at der er ringere videnskabeligt belæg for deres effekt og sikkerhed. Med andre ord har disse lægemidler måske ikke så mange data til støtte for deres anvendelse som de lægemidler, der har gennemgået den normale godkendelsesprocedure. Fremskyndet godkendelse skaber problemer for læger, som, i mangel af tilstrækkelige data om lægemidlet, kan have svært ved at afgøre, om de skal anvende lægemidlet, eller hvordan de skal anvende det i en bestemt patientgruppe. Fremskyndet godkendelse kan også være problematisk for de lokale myndigheder, som ofte vil forlange data fra mindst ét randomiseret fase III forsøg, før lægemidlet kan godkendes på lokalt niveau. Banebrydende og dyr behandling Gennem de seneste år har der været en stigning i antallet af målrettede præparater, som er blevet lanceret i cancerbehandlingen. Stoffet Herceptin, som bruges i behandlingen af brystkræft, kom f.eks. på forsiden i England, da en kvinde lagde sag an mod myndighederne, som nægtede at betale for behandlingen, der ikke var godkendt på daværende tidspunkt. Sagen blev afvist, men den rejser bl.a. spørgsmål om, hvordan man bedst sikrer, at cancerpatienter får lige adgang til behandling, i hvilken grad lægemidler kan tilbageholdes af myndighederne, når kræftpatienter har opdaget, at de findes osv. I Danmark har stoffet Herceptin også været på forsiden af aviser og i andre medier, inden det blev alment udbredt i landet. Det blev bragt frem af en kvinde med brystkræft, som var blevet bekendt med stoffet og med, at det endnu ikke var taget i anvendelse til grupper af brystkræftpatienter, hvor det var relevant. Det er vigtigt at give patienterne mulighed for at få indflydelse på deres egen situation. Men det er ikke den eneste kilde til indflydelse, der findes. Vi har alle en rolle at spille, når det drejer sig om at løse problemet med adgang til nye lægemidler og påvirke opinion og myndigheder. Målrettede behandlinger som f.eks. Glivec og Velcade er nye præparater, som er meget selektive, og som rettes mod bestemte molekylære forandringer, der adskiller tumorceller fra normale celler. Når stofferne er mere selektive, kan effekten være bedre og bivirkningerne færre. Disse behandlinger er banebrydende opfindelser, som er i gang med at forandre kræftbehandlingen. Men det medfører også høje omkostninger i udviklingen af dem og altså også højere omkostninger for sundhedsvæsenet efter godkendelsen. Anvendelsen af disse bekostelige lægemidler kan således få alvorlige konsekvenser for de allerede belastede budgetter i sundhedsvæsenet Kræftpatienters indflydelse Flertallet af kræftpatienter har i dag større indflydelse, stiller flere krav og har mere kontrol over deres situation, ligesom de er bedre informerede end nogensinde tidligere. Med den uendeligt store mængde af informationer, der er til rådighed fra kilder som internettet, kræftorganisationer og patientforeninger, har patienterne i højere grad adgang til information om nye cancerpræparater under udvikling, og de kræver adgang til effektive behandlinger hurtigere, end de gjorde før i tiden. Generelt om de nye lægemidler Konventionel kemoterapi med cellegifte er relativt uspecifik, eftersom den angriber såvel normale som ondartede celler. En af de mest revolutionerende udviklinger i den farmaceutiske medicin gennem de seneste år har som sagt været fremkomsten af de targeterede behandlinger. De virker ved at udnytte de biologiske egenskaber ved en bestemt tumor/ kræftcelle og sigter mod at øge anti-tumor effekten uden at øge toksiciteten for det normale væv nævneværdigt. Fremskridt i forståelsen af myelomcellernes biologi har muliggjort lægemidler som thalidomid, Velcade og Revlimid, der retter sig mod de biologiske processer, der ligger bag myelomcellernes vækst og overlevelse. Nøglen til at forstå dette ligger i de mange måder, hvorpå myelomceller reagerer med og manipulerer med mikromiljøet i knoglemarven. På myelomceller findes adhæsionsmolekyler på overfladen, som gør det muligt for dem at binde sig til hinanden og til de stromaceller (bindevævsceller), som beklæder hulrummene i knoglemarven. Bindingen af myelomceller til knoglemarvens stromaceller aktiverer såvel en række signalveje som udskillelsen af en mængde signalstoffer (cytokiner) fra begge celletyper.

6 Blandt de vigtige signalveje, som senest er blevet erkendt af forskerne, og som aktiveres, er MAPK, NF-κB, JAK/STAT og PI-3/Akt, og blandt de cytokiner, som udskilles, er interleukin 6 (IL-6), insulinlignende vækstfaktor (IGF-1), vaskulær endothel vækstfaktor (VEGF) og tumor necrosis factor alfa (TNF-α) De nye målrettede lægemidler hæmmer adskillige centrale områder af myelomcellernes samspil med mikromiljøet og hæmmer på denne måde direkte myelomcellernes vækst og fører til myelomcellernes død. Resultatet af denne aktivitet er en stigning i myelomcellernes tilhæftning, proliferation, bevægelsesevne og overlevelse. Derudover hæmmer myelomcellerne osteoblasternes aktivitet samt stimulerer osteoklasterne, hvilket fører til nedbrydning af knoglevæv (osteolyse). Samspillet mellem myelomcellerne og deres mikromiljø i knoglemarven illustreres i figur 6 og 7. I det efterfølgende beskrives en række af de nye lægemidler, som er under udvikling og afprøvning ved myelomatose. Listen er ingenlunde komplet, men illustrerer ganske overbevisende, at der er en meget stor forskningsaktivitet omkring udvikling af nye lægemidler til at behandle myelomatose. Figur 6. Cytokiners indflydelse på myelomcellernes biologi

7 Figur 7. Samspillet mellem myelomcellerne og knoglemarvens stromaceller påvirker myelomcellernes proliferation, overlevelse og bevægelse Det har været kendt længe, at patienter ofte reagerer forskelligt på den samme behandling. Vi ved nu, at meget af denne variation er genetisk bestemt. Der foregår intensiv forskning med henblik på at finde redskaber til at bestemme den individuelle patients farmakogenetiske profil, inden han/hun tilbydes behandling. Dette vil betyde, at man kan udvælge behandlinger, som er skræddersyet til den enkelte patient, og dermed få en større chance for respons på behandlingen, færre bivirkninger og en større følsomhed i vurderingen af responset. Da myelomatose er en sygdom, som i sig selv er meget heterogen, er der mange forskere og klinikere som tror på, at farmakogenetiske profiler af myelomatosepatienter før påbegyndelse af behandling vil være et markant skridt fremad i kampen mod denne sygdom. De fleste eksperter inden for myelomatose tror, at de nye lægemidler, som på det seneste er blevet tilgængelige og er under yderligere udvikling, giver løfter om helt ændrede behandlingsresultater for patienter med myelomatose. Fremtidig behandling Den øgede forståelse af sygdomsbiologien og patofysiologien ved myelomatose har rettet fokus på nye potentielle muligheder for behandlingsmæssigt at angribe myelomcellerne. Herudover pågår løbende forskning i at udvikle nye lægemidler indenfor kendte stofgrupper såsom immunmodulerende stoffer (IMiDs) og proteasom-hæmmere. Der stræbes efter at finde lægemidler, som er mere effektive, mindre toksiske, eller som kan administreres mere enkelt og skånsomt for patienten, f.eks. peroralt frem for intravenøst. Et fjernere, men ikke desto mindre spændende fremtidsperspektiv, er behandling, som er tilpasset det enkelte individ ( personalised drug treatment ). Idéen bygger på, at den enkelte patients genetiske sammensætning har indflydelse på responset på behandling. Undersøgelser indenfor dette aspekt af behandling med lægemidler kaldes famakogenetik. I det følgende gennemgås kort den seneste udvikling inden for de væsentligste lægemiddelgrupper. IMiDs Med anvendelsen af thalidomid fra ca og lenalidomid (Revlimid) fra ca er behandling med IMiDs blevet en etableret del af behandlingen af myelomatose. Thalidomid var det først anvendte IMID og indgår nu rutinemæssigt som en del af førstelinjebehandlingen i kombination med melphalan og prednisolon (MPT-regimet) af typisk ældre patienter, hvor der ikke stiles mod højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Thalidomid er ofte neurotoksisk, og det var derfor ønskeligt at udvikle andre lignende stoffer, som havde mindre bivirkninger, men samme effektivitet - eller selvfølgelig gerne med højere effektivitet. Med Revlimid var der skabt et IMiD, som ikke er neurotoksisk, og som har lige så kraftig effekt på myelomcellerne. Faktisk er virkningen anderledes, hvilket viser sig ved, at Revlimid også er effektiv hos en del patienter, hvor sygdommen er refraktær overfor thalidomid. Nye IMiDs er udviklet og har i de foreløbige studier også vist tegn på effektivitet ved myelomatose. Pomalidomid, som kan betegnes som et 3. generations IMiD, er således nu under afprøvning i et fase 3 studium hos patienter med

8 tilbagefald af myelomatose. Pomalidomid har en bivirkningsprofil, som minder om Revlimid, idet der f.eks. kan ses myelosuppression under behandlingen. Pomalidomid har ikke vist tegn på at være betydende neurotoksisk. Virkningsmekanismen ser dog igen ud til være anderledes, idet fase 2 studier har vist, at pomalidomid kan være effektiv hos patienter, hvis myelomatose er blevet resistent overfor Revlimid. Carfilzomib indgives i de foreløbige studier intravenøst og efter regimer, som minder om den traditionelle for Velcade. Det er for nuværende under fase 3 studium hos patienter med tilbagefald af myelomatose. En anden ny proteasom-hæmmer, kaldet salinosporamid (NPI-0052), har angiveligt hæmmende aktivitet overfor alle de aktive enzymer i proteasomet. Proteasom-hæmmere Proteasom-hæmmerne blev som lægemiddelgruppe skabt ved udviklingen af bortezomib (Velcade). Velcade blev som standard de første mange år givet som 2 ugentlige intravenøse doser som monoterapi, eller oftere i kombination med dexamethason. Velcade har været en meget vigtig brik i at gøre behandlingen af myelomatose mere effektiv. Der har dog også været problemer med toksicitet til behandlingen, specielt neurotoksicitet. Der har derfor været forsket i at anvende Velcade i reducerede doser i kombinationer med andre lægemidler samt forsket i at ændre indgiftsmåden af Velcade. Flere regimer, som anvender kombination med alkylerende stoffer (eks. melphalan) og IMiD (eks. thalidomid) har vist høj effektivitet, selvom Velcade kun indgives én gang om ugen i stedet for 2 gange ugentligt og med mindre neurotoksicitet til følge. Et fase 3 studium har også vist, at Velcade kan indgives som subcutan injektion frem for intravenøs uden tab af effekt, og at der til gengæld glædeligt ses mindre udvikling af perifer polyneuropati. Subcutan indgift af Velcade ventes derfor snarligt at blive ny standard. En række nye proteasom-hæmmere er udviklet og er nu under fase 2 og fase 3 afprøvninger ved myelomatose. Carfilzomib er en proteasom-hæmmer, som hæmmer flere af de aktive enzymgrupper i proteasomet. Dette kunne potentielt muliggøre, at carfilzomib er mere effektiv end Velcade. Fase 2 har vist, at carfilzomib er effektiv hos nogle patienter, hvor sygdommen er blevet resistent overfor Velcade. Carfilzomib har tilsyneladende også en anden bivirkningsprofil end Velcade, og her er det særligt interessant at bemærke, at det ser ud til at være mindre neurotoksisk. Der er også udviklet proteasom-hæmmere, der kan indgives peroralt, og som altså kan optages med bevaret bio-aktivitet via mavetarmkanalen. Såfremt effektiviteten af disse er sammenlignelig med Velcade, vil det selvsagt være et godt behandlingsmæssigt fremskridt i forhold til skånsomhed for patienterne og ressourcebelastning i ambulatorierne. Foreløbig har disse perorale proteasom-hæmmere kun arbejdsnavne såsom ONX 0912 (minder om carfilzomib) og MLN Immunterapi Vaccinationer Immunterapi kan indledningsvist opdeles i aktiv immunterapi - behandlinger, som forsøger at aktivere immunforsvarets evne og mulighed for at hæmme myelomatosen. Til denne type behandling hører især vaccinationsbehandling. I en årrække har det været forsøgt at udvikle kræftvacciner, som kan aktivere patientens egne cytotoksiske T-celler mod myelomcellerne. Desværre er gennembruddet udeblevet. En af årsagerne er formentlig, at myelomcellerne aktivt hæmmer de cytotoksiske T-celler hos patienter med myelomatose. Det er bl.a. vist, at myelomceller kan overføre inaktiverende proteiner til T-cellerne, og at myelomcelerne selv er i stand til at beskytte sig mod aktive T-celler ved at udtrykke specielle proteinstoffer, som hæmmer T-cellerne. Der forskes stadig i at udvikle vacciner ved myelomatose. Antistoffer En anden form for immunterapi er behandling med antistoffer, som er rettet mod specielle antigener eller proteinstoffer på myelomcellerne. Princippet er særlig kendt inden for behandling af maligne B-celle lymfomer, hvor lymfomcellernes udtryk af CD20-antigenet på cellernes overflade udnyttes som angrebspunkt for det monoklonale antistof rituximab

9 (Mabthera). Mabthera er et splejset immunglobulin bestående af en muse-proteindel (den variable del af immunglobulinet) og en human proteindel (den faste del af immunglobulinet). Dette er en typisk opbygning af et antistof, idet der sikres bedst tolerabilitet ved, at antistoffet er delvist humant. Tillægget af Mabthera til behandling med kemoterapi har forbedret behandlingen og overlevelseschancen væsentligt for patienter med en række lymfomsygdomme. Myelomceller udtrykker dog ikke eller kun sjældent CD20- antigenet, og behandling med Mabthera har derfor ikke haft betydende effekt ved behandlingen af myelomatose. Derimod udtrykker myelomceller en række andre antigener, og nogle af dem er mere eller mindre specifikt udtrykt af de maligne plasmaceller. Den ideelle situation for antistofbehandling indeholder således bl.a. følgende elementer: 1) at det angrebne antigen helst kun udtrykkes af de syge celler, hvorved der undgås toksicitet og funktionstab af raske celler 2) at bindingen af antistof til antigen på myelomcellen medfører svækkelse af myelomcellen og gerne med udløsning af celledød (apoptose) 3) at der ikke er svære bivirkinger, f.eks. hyppige allergiske reaktioner 4) at der ikke stimuleres til dannelse af inaktiverende antistoffer mod antistoffet. En række antistoffer er udviklet og er nu under fase 1, 2 og sågar fase 3 afprøvning i behandlingen af patienter med myelomatose. Som tidligere anført er der klare tegn på effekt af et lægemiddel i forudgående fase 2 forsøg, inden der påbegyndes fase 3 forsøg. Der er således optimisme omkring, at det lykkes at udvikle effektive antistoffer, som kan styrke effekten af den samlede behandling af myelomatose. Ved B-lymfomsygdomme har behandlingsmuligheden med Mabthera medført en betydelig gevinst i form af forbedret overlevelse. Det er håbet, at samme historie nu vil gentage sig ved myelomatose. Elotuzumab Et de antistoffer, som er længst fremme i afprøvning ved myelomatose, er elotuzumab. Der pågår nu fase-forsøg af dette antistof hos patienter med tilbagefald af myelomatose. I fase 2 studier har antistoffet været veltolereret, og der er rapporteret tegn på effekt hos over 50 % af ellers refraktære patienter. Antistoffet er rettet mod et antigen, som hedder CS-1, og som i særlig grad udtrykkes på myelomcellernes overflade, hvorimod det ellers kun udtrykkes i mindre grad af enkelte B-celler. Antigenet er således ret specifikt for myelomceller, og da det samtidig udtrykkes af stort set alle patienters myelomceller, er det i udgangspunktet et ideelt mål (target) for antistofbehandling. Hæmning af CS-1 med antistoffet ser ud til at fremme apoptose af myelomceller. Andre antistoffer mod andre membranbundne antigener Der er udviklet antistoffer mod en række andre antigener, som udtrykkes på myelomcellers overflademembraner, og antistoffer mod følgende overfladeantigener er også under aktuelle afprøvninger: Anti-CD138, anti-cd40, anti-cd138, anti-cd38, anti-igf1-receptor. Antistoffer mod cytokiner og signalstoffer Atter andre antistoffer er udviklet for at hæmme nogle af de cytokiner eller signalstoffer, som også er vigtige for myelomcellers overlevelse. Det drejer sig f.eks. om følgende antistoffer: Siltuximab, et antistof, rettet mod IL-6, som er en af de vigtige vækstfaktorer for myelomceller. Fase 3 studium pågår. Denosumab, et antistof rettet mod RANK-Ligand, som er den vigtigste stimulator af osteoklasterne og dermed med til at udløse knoglesygdom. Fase 3 studium pågår. Anti-BAFF, som også hæmmer osteoklast-aktiveringen. Anti-DKK-1, et antistof rettet mod signalfaktoren DKK-1, der dannes af myelomcellerne, og som er medvirkende til at hæmme osteoblasterne og dermed til udvikling af knoglesygdom. Fase 1-2 studier pågår.

10 Deacetylase-hæmmere o.a. Histon-Deacetylase-hæmmere (HDAC inhibitors) og hæmmere af andre deacetylase er en anden ny gruppe medikamina, der påvirker intracellulære signalveje, som testes ved myelomatose. Stofferne har bl.a. effekt på transcriptionsaktiviten af DNA i cellekernerne. Acetylase-hæmmerne virker f.eks. ved at åbne DNA et op, hvilket gør cellerne mere udsatte og fragile og fremmer muligheden for at fremkalde apoptose af cellerne. Acetylase-hæmmerne har vist sig ikke at have særlig stor effekt på myelomceller, hvis de gives som monoterapi, og effekten er heller ikke stor, hvis der kombineres med dexamethason. Derimod kan kombinationer med andre lægemidler - og specielt Velcade - give en kraftig potenserende effekt. En del acetylase-hæmmere virker også på signalveje ude i cellernes cytoplasma, som bl.a. omfatter og påvirker aktiviteten af faktorerne HSP90 (Heat Chok Protein), alfa-tubulin, p53. Cyclin-D inhibitorer er en anden ny type lægemiddel, som er designet med henblik på at hæmme det øgede udtryk af Cyclin-D1, som er en af de første påviselige forandringer, der sker i maligne plasmaceller hos patienter, som overgår fra at have MGUS til myelomatose. Patienter med translokationen t(11;14) har særlig høj aktivering af Cyclin-D1, men både cyclin-d1 og andre cyclin-d varianter (D2, D3) er også overaktive hos andre patienter. Cyclin-D er en af de vigtige faktorer for at fremme proliferation af tumorcellerne. Andre nye lægemidler er mtor inhibitorer. mtor betegnes som cellernes indre kraftværk og ved at hæmme denne faktor, forsøges cellerne slukket. Nøgleområder l At udvikle nye lægemidler er en meget kompleks og enormt bekostelig proces, hvor der tilmed er en høj spildprocent. Lægemiddeludvikling gennemgår for tiden en revolution i og med, at der er kommet metoder til rationel udvikling af målrettet terapi. l At markedsføre et lægemiddel er en proces, som er nøje kontrolleret og kræver en række kliniske forsøg, som skal bevise effekten og sikkerheden hos den gruppe af patienter, som midlet er tiltænkt. Det bliver efterhånden hyppigere, at stoffer til sjældne og livstruende tilstande bliver godkendt tidligt i denne proces. l Fase I kliniske forsøg har til opgave at vise, at et nyt lægemiddel er sikkert til brug hos mennesker. Fase II forsøg skal teste effekten af et stof i en bestemt gruppe af patienter. Fase III forsøg skal undersøge, om et stof har fordele frem for den eksisterende standardbehandling. l En større forståelse for biologien ved myelomatose har ført til udviklingen af flere målrettede behandlinger som thalidomid, Revlimid og Velcade, og der står flere nye lægemidler på spring. l Pomalidomid er en ny IMiD, som aktuelt testes i fase 3 studium l Carfilzomib er en ny proteasomhæmmer, som ser ud til have mindre neurotoksisitet end Velcade l Immunterapi er et nyt, lovende område med aktuel fase 3 afprøvning af en række antistoffer, som har vist effekt i fase 2 studier. En afsluttende konklusion er, at der er en lang række af nye lægemidler under udvikling og afprøvning. Inden for en periode på 5-10 år ventes mange af disse at være nået frem til den kliniske behandling af patienter med myelomatose.

11

12

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patienthåndbog. Dansk Myelomatose Forening

Patienthåndbog. Dansk Myelomatose Forening Patienthåndbog Dansk Myelomatose Forening Indhold Forord 3 Krop 4 Sind 26 Hverdag 30 Ordliste 38 Links 49 Om Dansk Myelomatose Forening 50 Udgivet af Dansk Myelomatose Forening 2011 Bidragydere: Professor,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1 Ordinær generalforsamling 29. april 2010 København 1 Affitechs vision Vi opbygger en international biotekvirksomhed Fokuseret på at udvikle humane terapeutiske antistofprodukter et marked på USD 40 mia.

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Årsrapport 2010. for. Dansk Myelomatose Studie Gruppe og den landsdækkende myelomatose database

Årsrapport 2010. for. Dansk Myelomatose Studie Gruppe og den landsdækkende myelomatose database Årsrapport 2010 for Dansk Myelomatose Studie Gruppe og den landsdækkende myelomatose database Dansk Myelomatose Studie Gruppe side 1/98 Årsrapport 2010 Forord Dette er den fjerde årsrapport for Dansk Myelomatose

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Risiko Minimerings Program

Risiko Minimerings Program REVLIMID Risiko Minimerings Program Risiko Minimerings Program Celgene ApS Kristianiagade 8, 3. sal 2100 København Ø Tlf: 35 27 16 00 Fax: 35 27 16 60 Email: medinfo.dk@celgene.com www.celgene.com 2009-03-23

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Indhold e lægemidler og biosimilars Biosimilars giver samfundet besparelser Sådan godkendes biosimilars Sundhedsstyrelsen anerkender biosimilars Kvalitetskontrol

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Orphan drugs fordele og ulemper

Orphan drugs fordele og ulemper Orphan drugs fordele og ulemper Hvad er et orphan drug? Hvor mange sjældne sygdomme findes der, hvor mange patienter er involveret, og hvad er de overordnede samfundsmæssige effekter af netop denne voksende

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere