Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer"

Transkript

1 Den nyeste udvikling af medicin og behandlingsregimer Kapitel 9 gennemgår udviklingen af de allernyeste behandlingstiltag inden for myelomatose. I starten af kapitlet beskrives udvikling af lægemidler og afprøvning i præ-kliniske og kliniske forsøg generelt. 9 sygeplejerske info om myelomatose

2 Introduktion Udviklingen af et nyt lægemiddel er en proces, som er dyr, tidskrævende og forbundet med en høj grad af kontrol. Det kan tage fra 10 til 15 år og koste over 5 mia. kr at bringe et præparat fra ide til markedsføring, herunder også præ-kliniske og kliniske forsøg samt godkendelse af myndighederne. På trods af de særdeles høje udgifter og et stort tidsforbrug er der ingen garanti for succes, idet der er en stor spildprocent under udviklingen af nye lægemidler. Kun 5 ud af 5000 stoffer, som bliver undersøgt i laboratoriet, når frem til at blive afprøvet i klinikken, og kun ét af disse 5 vil blive markedsført (Figur 1). I de seneste år har videnskabelige fremskridt gjort det muligt at identificere molekylære mål i cellebiologien, specifikke for cancerceller, for behandling. Det har resulteret i målrettet behandling (også kaldet targeteret behandling (target = mål på engelsk)), som er mere selektiv, mere effektiv og mindre toksisk. Sandsynligvis vil fremkomsten af disse nye målrettede behandlinger føre til yderligere stigning i udgifterne til udvikling af medicin og medføre, at medicinalfirmaer vil tage endnu højere priser for deres produkter for at dække omkostningerne. Figur 1. Antallet af lægemidler, der kommer på markedet Tiden fra udvikling af et præparat til godkendelse er generelt blevet kortere, idet flere stoffer bliver godkendt tidligere i forløbet af deres udviklingsprogram end førhen. Udviklingen af nye lægemidler Første trin i processen med at udvikle ny medicin er at opdage et nyt stof. Tidligere blev mange stoffer opdaget enten ved et rent tilfælde, som f.eks. penicillin, eller ved at analysere den aktive ingrediens af forskellige midler, kendt fra folke-medicinen, f.eks. ved kinin. En nyere tilgang i forskningen er at opnå indsigt i, hvordan sygdom kontrolleres på det molekylære og fysiologiske plan og derudfra målrette specifikke stoffers virkning på baggrund af denne viden. Opdagelsen af nye stoffer er i dag en systematisk proces, som indebærer screening af mange stoffer, hvor hele biblioteker af kemiske stoffer testes for deres evne til at påvirke det ønskede mål. Hvis målet f.eks. er et protein, som spiller en specifik rolle for væksten og overlevelsen af myelomceller, vil de kemiske stoffer blive testet for deres evne til at hæmme produktionen af netop dette protein. Det ideelle præparat er dét, som kun påvirker det valgte mål og ikke andre lignende mål. Det er usandsynligt, at man finder den perfekte kandidat til et nyt lægemiddel i denne indledende screening. Oftest finder man flere mulige stoffer, og disse bliver derefter modificeret af kemikere for at forbedre visse egenskaber yderligere, hvorved stofferne bliver mere egnede til prækliniske og kliniske undersøgelser. En anden metode til opdagelse af nye lægemidler er at forbedre et eksisterende molekyle ved at ændre dets struktur. Som et eksempel har thalidomid vist sig at have kraftig antimyelom effekt, men brugen af stoffet har været begrænset af dets fosterskadelige egenskaber og andre bivirkninger. Thalidomid-molekylet er nu blevet modificeret, og der er blevet udviklet en gruppe af lægemidler, kaldet IMiDs (Immunmodulerende Drugs), som har lignende og endda bedre effekt end thalidomid samt færre bivirkninger.

3 Præ-kliniske forsøg Når det målrettede lægemiddel er blevet fremstillet, skal der gennemføres omfattende forsøg, før stoffet kan bruges til mennesker. Dette stade kaldes præ-kliniske forsøg og omfatter især dyreforsøg. Præ-kliniske forsøg handler om at udforske sikkerhed, farmakologi og farmakokinetik ved midlet, kort sagt hvordan stoffet opfører sig i kroppen. Resultatet af disse præ-kliniske forsøg kan også afklare, hvordan stoffet bedst kan formuleres til klinisk brug, dvs. som f.eks. tabletter, injektion eller creme. Når de præ-kliniske forsøg er afsluttet, vil gruppen af mulige kemiske stoffer allerede være skåret ned til et væsentligt mindre antal. Det er denne håndfuld mulige nye lægemidler, som går videre til det næste stade af undersøgelser de kliniske forsøg (Figur 2). Figur 2. Forsøgs-faserne i lægemiddeludvikling Kliniske forsøg Kliniske forsøg er et afgørende skridt i udviklingen af lægemidler. De hjælper med at definere den korrekte dosering og det korrekte doseringsskema, giver en fornemmelse af stoffets effektivitet og giver værdifuld information om bivirkninger. En af de vigtigste udfordringer, når man gennemfører kliniske forsøg er rekruttering af patienter. Hvis ikke tilstrækkeligt mange patienter deltager i forsøg, falder tempoet i forskningen og i lægemiddeludviklingen. Det er dog heller ikke alle patienter, som ønsker at deltage, der kan passe ind i forsøget, da der er specifikke inklusionskriterier, som skal være opfyldt. Der er 4 hovedfaser i klinisk udvikling af lægemidler, og disse faser skal hver især besvare forskellige spørgsmål om den nye behandling. Fase I Fase I forsøg er designet til at afklare sikkerheden af den nye behandling ved brug til mennesker, at finde et sikkert doseringsområde og -skema og til at identificere mulige bivirkninger af det nye lægemiddel. Dette gøres med udgangspunkt i data fra de præ-kliniske forsøg. Disse forsøg vil typisk rekruttere et lavt antal af enten raske frivillige eller patienter (færre end 50). I fase I undersøgelser omkring kræft drejer det sig ofte om patienter med meget avanceret sygdom, som ikke har responderet på standardbehandlingen. Fase I studier behøver ikke at være begrænset til én tumortype, men kan rekruttere patienter med forskellige cancerformer for at sammenligne effekten. En af fordelene ved at deltage i et Fase I forsøg er muligheden for at være blandt de første, som får en ny behandling, der kan vise sig effektiv mod en sygdom. Selvom effekten af en behandling ikke er blevet bevist på dette trin, er der patienter, som har oplevet forbedring i Fase I forsøg. For nogle kræftpatienter med udbredt sygdom er Fase I forsøg den eneste mulighed for at få yderligere behandling og ofte den eneste mulighed for adgang til nye lægemidler under udvikling. Der er imidlertid også en risiko ved at deltage i Fase I forsøg, idet det er første gang, produktet bliver anvendt på mennesker. Selvom prækliniske forsøg giver en idé om produktets sikkerhed, kan virkningen på mennesker være uforudsigelig. Det vigtigste formål med Fase I forsøg er fastlæggelse af den maksimalt tålte dosis (maximum tolerated dose) MTD. Denne defineres som den højeste dosis af lægemidlet, som kan gives med acceptable bivirkninger. Figur 3. Karakteristika ved fase I forsøg

4 Fase II Fase II forsøg giver forskerne mulighed for at bygge videre på, hvad de har erfaret ved Fase I forsøget. Fase II undersøgelser designes med henblik på at teste effektiviteten af det nye stof, og antallet af deltagere er større. Der kan være op til 100 til 300 patienter, men størrelsen af undersøgelsen afhænger i sagens natur af hyppigheden af den sygdom, som behandles. Da myelomatose f.eks. er sjældnere end brystkræft, vil der være stor forskel i antallet af patienter i kliniske forsøg ved disse to kræftformer. Ved nogle sygdomme kan det undersøgte lægemiddel sammenlignes med placebo, et inaktivt stof (ved peroral placebo anvendes betegnelsen kalktabletter ofte i folkemunde i Danmark). Placebo anvendes dog meget sjældent i Fase III cancer forsøg, idet det regnes for uetisk. Den type patienter, som rekrutteres til Fase III forsøg, skal normalt ligne den type patienter, som skal behandles med lægemidlet, når det er godkendt. Figur 5. Karakteristika ved fase III forsøg Da der deltager flere patienter i denne fase, kan forskerne opdage nogle sjældnere bivirkninger og således lære mere om sikkerheden ved lægemidlet. I almindelighed vil der kun deltage patienter med én cancertype i Fase II kræftundersøgelser. Figur 4. Karakteristika ved fase II forsøg Fase IV Fase IV forsøg gennemføres efter, at lægemidlet er blevet godkendt og er blevet tilladt til anvendelse hos mennesker. Med andre ord undersøger disse forsøg lægemidler, som allerede kan ordineres af læger. Fase IV studier udføres fortrinsvis for at få mere information om lægemidlets sikkerhed og effektivitet på længere sigt. Fase III I denne fase sammenlignes behandlingen med og/eller kombineres med standardbehandlingen for sygdommen. Patienterne vil efter tilfældighedsprincippet blive fordelt på enten en behandlingsgruppe, som får forsøgslægemidlet, eller en kontrolgruppe, som bliver behandlet efter den gældende standard for sygdommen, således at forskerne kan sammenligne resultaterne. Fase III forsøg ligner Fase II forsøg, men omfatter væsentligt flere deltagere. For nogle sygdommes vedkommende, f.eks. diabetes, kan fase III forsøg rekruttere flere tusinde patienter. Ved myelomatose vil Fase III forsøg normalt omfatte patienter, men antallet kan være større. En igangværende klinisk undersøgelse indenfor behandling af myelomatose sigter f.eks. mod at rekruttere 1600 patienter, og det er således den største af sin art på verdensplan. Fremskyndet godkendelse I specielle tilfælde kan lovende stoffer til livstruende sygdomme, f.eks. nye lægemidler mod cancer, udvælges til fremskyndet godkendelse. I sådanne tilfælde vil lægemidlet allerede have vist sig at have effekt ved sygdommen - omend dette normalt ikke omfatter effekt på overlevelsen, idet det kan tage flere år at bevise dette. Beslutning om at bevilge en fremskyndet godkendelse hviler på overvejelser om, hvor alvorlig sygdommen er, hvorvidt alternative behandlinger enten ikke findes eller ikke er til rådighed, og om hvor høj en behandlingsmæssig gevinst der forventes. Selvom fremskyndet godkendelse betyder, at værdifulde og livreddende lægemidler hurtigere kan stilles til rådighed for patienter, giver det også anledning til en del problemer og overvejelser.

5 Den fremskyndede godkendelse kan medføre, at visse lægemidler gennemgår færre kontrolforanstaltninger, og at der er ringere videnskabeligt belæg for deres effekt og sikkerhed. Med andre ord har disse lægemidler måske ikke så mange data til støtte for deres anvendelse som de lægemidler, der har gennemgået den normale godkendelsesprocedure. Fremskyndet godkendelse skaber problemer for læger, som, i mangel af tilstrækkelige data om lægemidlet, kan have svært ved at afgøre, om de skal anvende lægemidlet, eller hvordan de skal anvende det i en bestemt patientgruppe. Fremskyndet godkendelse kan også være problematisk for de lokale myndigheder, som ofte vil forlange data fra mindst ét randomiseret fase III forsøg, før lægemidlet kan godkendes på lokalt niveau. Banebrydende og dyr behandling Gennem de seneste år har der været en stigning i antallet af målrettede præparater, som er blevet lanceret i cancerbehandlingen. Stoffet Herceptin, som bruges i behandlingen af brystkræft, kom f.eks. på forsiden i England, da en kvinde lagde sag an mod myndighederne, som nægtede at betale for behandlingen, der ikke var godkendt på daværende tidspunkt. Sagen blev afvist, men den rejser bl.a. spørgsmål om, hvordan man bedst sikrer, at cancerpatienter får lige adgang til behandling, i hvilken grad lægemidler kan tilbageholdes af myndighederne, når kræftpatienter har opdaget, at de findes osv. I Danmark har stoffet Herceptin også været på forsiden af aviser og i andre medier, inden det blev alment udbredt i landet. Det blev bragt frem af en kvinde med brystkræft, som var blevet bekendt med stoffet og med, at det endnu ikke var taget i anvendelse til grupper af brystkræftpatienter, hvor det var relevant. Det er vigtigt at give patienterne mulighed for at få indflydelse på deres egen situation. Men det er ikke den eneste kilde til indflydelse, der findes. Vi har alle en rolle at spille, når det drejer sig om at løse problemet med adgang til nye lægemidler og påvirke opinion og myndigheder. Målrettede behandlinger som f.eks. Glivec og Velcade er nye præparater, som er meget selektive, og som rettes mod bestemte molekylære forandringer, der adskiller tumorceller fra normale celler. Når stofferne er mere selektive, kan effekten være bedre og bivirkningerne færre. Disse behandlinger er banebrydende opfindelser, som er i gang med at forandre kræftbehandlingen. Men det medfører også høje omkostninger i udviklingen af dem og altså også højere omkostninger for sundhedsvæsenet efter godkendelsen. Anvendelsen af disse bekostelige lægemidler kan således få alvorlige konsekvenser for de allerede belastede budgetter i sundhedsvæsenet Kræftpatienters indflydelse Flertallet af kræftpatienter har i dag større indflydelse, stiller flere krav og har mere kontrol over deres situation, ligesom de er bedre informerede end nogensinde tidligere. Med den uendeligt store mængde af informationer, der er til rådighed fra kilder som internettet, kræftorganisationer og patientforeninger, har patienterne i højere grad adgang til information om nye cancerpræparater under udvikling, og de kræver adgang til effektive behandlinger hurtigere, end de gjorde før i tiden. Generelt om de nye lægemidler Konventionel kemoterapi med cellegifte er relativt uspecifik, eftersom den angriber såvel normale som ondartede celler. En af de mest revolutionerende udviklinger i den farmaceutiske medicin gennem de seneste år har som sagt været fremkomsten af de targeterede behandlinger. De virker ved at udnytte de biologiske egenskaber ved en bestemt tumor/ kræftcelle og sigter mod at øge anti-tumor effekten uden at øge toksiciteten for det normale væv nævneværdigt. Fremskridt i forståelsen af myelomcellernes biologi har muliggjort lægemidler som thalidomid, Velcade og Revlimid, der retter sig mod de biologiske processer, der ligger bag myelomcellernes vækst og overlevelse. Nøglen til at forstå dette ligger i de mange måder, hvorpå myelomceller reagerer med og manipulerer med mikromiljøet i knoglemarven. På myelomceller findes adhæsionsmolekyler på overfladen, som gør det muligt for dem at binde sig til hinanden og til de stromaceller (bindevævsceller), som beklæder hulrummene i knoglemarven. Bindingen af myelomceller til knoglemarvens stromaceller aktiverer såvel en række signalveje som udskillelsen af en mængde signalstoffer (cytokiner) fra begge celletyper.

6 Blandt de vigtige signalveje, som senest er blevet erkendt af forskerne, og som aktiveres, er MAPK, NF-κB, JAK/STAT og PI-3/Akt, og blandt de cytokiner, som udskilles, er interleukin 6 (IL-6), insulinlignende vækstfaktor (IGF-1), vaskulær endothel vækstfaktor (VEGF) og tumor necrosis factor alfa (TNF-α) De nye målrettede lægemidler hæmmer adskillige centrale områder af myelomcellernes samspil med mikromiljøet og hæmmer på denne måde direkte myelomcellernes vækst og fører til myelomcellernes død. Resultatet af denne aktivitet er en stigning i myelomcellernes tilhæftning, proliferation, bevægelsesevne og overlevelse. Derudover hæmmer myelomcellerne osteoblasternes aktivitet samt stimulerer osteoklasterne, hvilket fører til nedbrydning af knoglevæv (osteolyse). Samspillet mellem myelomcellerne og deres mikromiljø i knoglemarven illustreres i figur 6 og 7. I det efterfølgende beskrives en række af de nye lægemidler, som er under udvikling og afprøvning ved myelomatose. Listen er ingenlunde komplet, men illustrerer ganske overbevisende, at der er en meget stor forskningsaktivitet omkring udvikling af nye lægemidler til at behandle myelomatose. Figur 6. Cytokiners indflydelse på myelomcellernes biologi

7 Figur 7. Samspillet mellem myelomcellerne og knoglemarvens stromaceller påvirker myelomcellernes proliferation, overlevelse og bevægelse Det har været kendt længe, at patienter ofte reagerer forskelligt på den samme behandling. Vi ved nu, at meget af denne variation er genetisk bestemt. Der foregår intensiv forskning med henblik på at finde redskaber til at bestemme den individuelle patients farmakogenetiske profil, inden han/hun tilbydes behandling. Dette vil betyde, at man kan udvælge behandlinger, som er skræddersyet til den enkelte patient, og dermed få en større chance for respons på behandlingen, færre bivirkninger og en større følsomhed i vurderingen af responset. Da myelomatose er en sygdom, som i sig selv er meget heterogen, er der mange forskere og klinikere som tror på, at farmakogenetiske profiler af myelomatosepatienter før påbegyndelse af behandling vil være et markant skridt fremad i kampen mod denne sygdom. De fleste eksperter inden for myelomatose tror, at de nye lægemidler, som på det seneste er blevet tilgængelige og er under yderligere udvikling, giver løfter om helt ændrede behandlingsresultater for patienter med myelomatose. Fremtidig behandling Den øgede forståelse af sygdomsbiologien og patofysiologien ved myelomatose har rettet fokus på nye potentielle muligheder for behandlingsmæssigt at angribe myelomcellerne. Herudover pågår løbende forskning i at udvikle nye lægemidler indenfor kendte stofgrupper såsom immunmodulerende stoffer (IMiDs) og proteasom-hæmmere. Der stræbes efter at finde lægemidler, som er mere effektive, mindre toksiske, eller som kan administreres mere enkelt og skånsomt for patienten, f.eks. peroralt frem for intravenøst. Et fjernere, men ikke desto mindre spændende fremtidsperspektiv, er behandling, som er tilpasset det enkelte individ ( personalised drug treatment ). Idéen bygger på, at den enkelte patients genetiske sammensætning har indflydelse på responset på behandling. Undersøgelser indenfor dette aspekt af behandling med lægemidler kaldes famakogenetik. I det følgende gennemgås kort den seneste udvikling inden for de væsentligste lægemiddelgrupper. IMiDs Med anvendelsen af thalidomid fra ca og lenalidomid (Revlimid) fra ca er behandling med IMiDs blevet en etableret del af behandlingen af myelomatose. Thalidomid var det først anvendte IMID og indgår nu rutinemæssigt som en del af førstelinjebehandlingen i kombination med melphalan og prednisolon (MPT-regimet) af typisk ældre patienter, hvor der ikke stiles mod højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Thalidomid er ofte neurotoksisk, og det var derfor ønskeligt at udvikle andre lignende stoffer, som havde mindre bivirkninger, men samme effektivitet - eller selvfølgelig gerne med højere effektivitet. Med Revlimid var der skabt et IMiD, som ikke er neurotoksisk, og som har lige så kraftig effekt på myelomcellerne. Faktisk er virkningen anderledes, hvilket viser sig ved, at Revlimid også er effektiv hos en del patienter, hvor sygdommen er refraktær overfor thalidomid. Nye IMiDs er udviklet og har i de foreløbige studier også vist tegn på effektivitet ved myelomatose. Pomalidomid, som kan betegnes som et 3. generations IMiD, er således nu under afprøvning i et fase 3 studium hos patienter med

8 tilbagefald af myelomatose. Pomalidomid har en bivirkningsprofil, som minder om Revlimid, idet der f.eks. kan ses myelosuppression under behandlingen. Pomalidomid har ikke vist tegn på at være betydende neurotoksisk. Virkningsmekanismen ser dog igen ud til være anderledes, idet fase 2 studier har vist, at pomalidomid kan være effektiv hos patienter, hvis myelomatose er blevet resistent overfor Revlimid. Carfilzomib indgives i de foreløbige studier intravenøst og efter regimer, som minder om den traditionelle for Velcade. Det er for nuværende under fase 3 studium hos patienter med tilbagefald af myelomatose. En anden ny proteasom-hæmmer, kaldet salinosporamid (NPI-0052), har angiveligt hæmmende aktivitet overfor alle de aktive enzymer i proteasomet. Proteasom-hæmmere Proteasom-hæmmerne blev som lægemiddelgruppe skabt ved udviklingen af bortezomib (Velcade). Velcade blev som standard de første mange år givet som 2 ugentlige intravenøse doser som monoterapi, eller oftere i kombination med dexamethason. Velcade har været en meget vigtig brik i at gøre behandlingen af myelomatose mere effektiv. Der har dog også været problemer med toksicitet til behandlingen, specielt neurotoksicitet. Der har derfor været forsket i at anvende Velcade i reducerede doser i kombinationer med andre lægemidler samt forsket i at ændre indgiftsmåden af Velcade. Flere regimer, som anvender kombination med alkylerende stoffer (eks. melphalan) og IMiD (eks. thalidomid) har vist høj effektivitet, selvom Velcade kun indgives én gang om ugen i stedet for 2 gange ugentligt og med mindre neurotoksicitet til følge. Et fase 3 studium har også vist, at Velcade kan indgives som subcutan injektion frem for intravenøs uden tab af effekt, og at der til gengæld glædeligt ses mindre udvikling af perifer polyneuropati. Subcutan indgift af Velcade ventes derfor snarligt at blive ny standard. En række nye proteasom-hæmmere er udviklet og er nu under fase 2 og fase 3 afprøvninger ved myelomatose. Carfilzomib er en proteasom-hæmmer, som hæmmer flere af de aktive enzymgrupper i proteasomet. Dette kunne potentielt muliggøre, at carfilzomib er mere effektiv end Velcade. Fase 2 har vist, at carfilzomib er effektiv hos nogle patienter, hvor sygdommen er blevet resistent overfor Velcade. Carfilzomib har tilsyneladende også en anden bivirkningsprofil end Velcade, og her er det særligt interessant at bemærke, at det ser ud til at være mindre neurotoksisk. Der er også udviklet proteasom-hæmmere, der kan indgives peroralt, og som altså kan optages med bevaret bio-aktivitet via mavetarmkanalen. Såfremt effektiviteten af disse er sammenlignelig med Velcade, vil det selvsagt være et godt behandlingsmæssigt fremskridt i forhold til skånsomhed for patienterne og ressourcebelastning i ambulatorierne. Foreløbig har disse perorale proteasom-hæmmere kun arbejdsnavne såsom ONX 0912 (minder om carfilzomib) og MLN Immunterapi Vaccinationer Immunterapi kan indledningsvist opdeles i aktiv immunterapi - behandlinger, som forsøger at aktivere immunforsvarets evne og mulighed for at hæmme myelomatosen. Til denne type behandling hører især vaccinationsbehandling. I en årrække har det været forsøgt at udvikle kræftvacciner, som kan aktivere patientens egne cytotoksiske T-celler mod myelomcellerne. Desværre er gennembruddet udeblevet. En af årsagerne er formentlig, at myelomcellerne aktivt hæmmer de cytotoksiske T-celler hos patienter med myelomatose. Det er bl.a. vist, at myelomceller kan overføre inaktiverende proteiner til T-cellerne, og at myelomcelerne selv er i stand til at beskytte sig mod aktive T-celler ved at udtrykke specielle proteinstoffer, som hæmmer T-cellerne. Der forskes stadig i at udvikle vacciner ved myelomatose. Antistoffer En anden form for immunterapi er behandling med antistoffer, som er rettet mod specielle antigener eller proteinstoffer på myelomcellerne. Princippet er særlig kendt inden for behandling af maligne B-celle lymfomer, hvor lymfomcellernes udtryk af CD20-antigenet på cellernes overflade udnyttes som angrebspunkt for det monoklonale antistof rituximab

9 (Mabthera). Mabthera er et splejset immunglobulin bestående af en muse-proteindel (den variable del af immunglobulinet) og en human proteindel (den faste del af immunglobulinet). Dette er en typisk opbygning af et antistof, idet der sikres bedst tolerabilitet ved, at antistoffet er delvist humant. Tillægget af Mabthera til behandling med kemoterapi har forbedret behandlingen og overlevelseschancen væsentligt for patienter med en række lymfomsygdomme. Myelomceller udtrykker dog ikke eller kun sjældent CD20- antigenet, og behandling med Mabthera har derfor ikke haft betydende effekt ved behandlingen af myelomatose. Derimod udtrykker myelomceller en række andre antigener, og nogle af dem er mere eller mindre specifikt udtrykt af de maligne plasmaceller. Den ideelle situation for antistofbehandling indeholder således bl.a. følgende elementer: 1) at det angrebne antigen helst kun udtrykkes af de syge celler, hvorved der undgås toksicitet og funktionstab af raske celler 2) at bindingen af antistof til antigen på myelomcellen medfører svækkelse af myelomcellen og gerne med udløsning af celledød (apoptose) 3) at der ikke er svære bivirkinger, f.eks. hyppige allergiske reaktioner 4) at der ikke stimuleres til dannelse af inaktiverende antistoffer mod antistoffet. En række antistoffer er udviklet og er nu under fase 1, 2 og sågar fase 3 afprøvning i behandlingen af patienter med myelomatose. Som tidligere anført er der klare tegn på effekt af et lægemiddel i forudgående fase 2 forsøg, inden der påbegyndes fase 3 forsøg. Der er således optimisme omkring, at det lykkes at udvikle effektive antistoffer, som kan styrke effekten af den samlede behandling af myelomatose. Ved B-lymfomsygdomme har behandlingsmuligheden med Mabthera medført en betydelig gevinst i form af forbedret overlevelse. Det er håbet, at samme historie nu vil gentage sig ved myelomatose. Elotuzumab Et de antistoffer, som er længst fremme i afprøvning ved myelomatose, er elotuzumab. Der pågår nu fase-forsøg af dette antistof hos patienter med tilbagefald af myelomatose. I fase 2 studier har antistoffet været veltolereret, og der er rapporteret tegn på effekt hos over 50 % af ellers refraktære patienter. Antistoffet er rettet mod et antigen, som hedder CS-1, og som i særlig grad udtrykkes på myelomcellernes overflade, hvorimod det ellers kun udtrykkes i mindre grad af enkelte B-celler. Antigenet er således ret specifikt for myelomceller, og da det samtidig udtrykkes af stort set alle patienters myelomceller, er det i udgangspunktet et ideelt mål (target) for antistofbehandling. Hæmning af CS-1 med antistoffet ser ud til at fremme apoptose af myelomceller. Andre antistoffer mod andre membranbundne antigener Der er udviklet antistoffer mod en række andre antigener, som udtrykkes på myelomcellers overflademembraner, og antistoffer mod følgende overfladeantigener er også under aktuelle afprøvninger: Anti-CD138, anti-cd40, anti-cd138, anti-cd38, anti-igf1-receptor. Antistoffer mod cytokiner og signalstoffer Atter andre antistoffer er udviklet for at hæmme nogle af de cytokiner eller signalstoffer, som også er vigtige for myelomcellers overlevelse. Det drejer sig f.eks. om følgende antistoffer: Siltuximab, et antistof, rettet mod IL-6, som er en af de vigtige vækstfaktorer for myelomceller. Fase 3 studium pågår. Denosumab, et antistof rettet mod RANK-Ligand, som er den vigtigste stimulator af osteoklasterne og dermed med til at udløse knoglesygdom. Fase 3 studium pågår. Anti-BAFF, som også hæmmer osteoklast-aktiveringen. Anti-DKK-1, et antistof rettet mod signalfaktoren DKK-1, der dannes af myelomcellerne, og som er medvirkende til at hæmme osteoblasterne og dermed til udvikling af knoglesygdom. Fase 1-2 studier pågår.

10 Deacetylase-hæmmere o.a. Histon-Deacetylase-hæmmere (HDAC inhibitors) og hæmmere af andre deacetylase er en anden ny gruppe medikamina, der påvirker intracellulære signalveje, som testes ved myelomatose. Stofferne har bl.a. effekt på transcriptionsaktiviten af DNA i cellekernerne. Acetylase-hæmmerne virker f.eks. ved at åbne DNA et op, hvilket gør cellerne mere udsatte og fragile og fremmer muligheden for at fremkalde apoptose af cellerne. Acetylase-hæmmerne har vist sig ikke at have særlig stor effekt på myelomceller, hvis de gives som monoterapi, og effekten er heller ikke stor, hvis der kombineres med dexamethason. Derimod kan kombinationer med andre lægemidler - og specielt Velcade - give en kraftig potenserende effekt. En del acetylase-hæmmere virker også på signalveje ude i cellernes cytoplasma, som bl.a. omfatter og påvirker aktiviteten af faktorerne HSP90 (Heat Chok Protein), alfa-tubulin, p53. Cyclin-D inhibitorer er en anden ny type lægemiddel, som er designet med henblik på at hæmme det øgede udtryk af Cyclin-D1, som er en af de første påviselige forandringer, der sker i maligne plasmaceller hos patienter, som overgår fra at have MGUS til myelomatose. Patienter med translokationen t(11;14) har særlig høj aktivering af Cyclin-D1, men både cyclin-d1 og andre cyclin-d varianter (D2, D3) er også overaktive hos andre patienter. Cyclin-D er en af de vigtige faktorer for at fremme proliferation af tumorcellerne. Andre nye lægemidler er mtor inhibitorer. mtor betegnes som cellernes indre kraftværk og ved at hæmme denne faktor, forsøges cellerne slukket. Nøgleområder l At udvikle nye lægemidler er en meget kompleks og enormt bekostelig proces, hvor der tilmed er en høj spildprocent. Lægemiddeludvikling gennemgår for tiden en revolution i og med, at der er kommet metoder til rationel udvikling af målrettet terapi. l At markedsføre et lægemiddel er en proces, som er nøje kontrolleret og kræver en række kliniske forsøg, som skal bevise effekten og sikkerheden hos den gruppe af patienter, som midlet er tiltænkt. Det bliver efterhånden hyppigere, at stoffer til sjældne og livstruende tilstande bliver godkendt tidligt i denne proces. l Fase I kliniske forsøg har til opgave at vise, at et nyt lægemiddel er sikkert til brug hos mennesker. Fase II forsøg skal teste effekten af et stof i en bestemt gruppe af patienter. Fase III forsøg skal undersøge, om et stof har fordele frem for den eksisterende standardbehandling. l En større forståelse for biologien ved myelomatose har ført til udviklingen af flere målrettede behandlinger som thalidomid, Revlimid og Velcade, og der står flere nye lægemidler på spring. l Pomalidomid er en ny IMiD, som aktuelt testes i fase 3 studium l Carfilzomib er en ny proteasomhæmmer, som ser ud til have mindre neurotoksisitet end Velcade l Immunterapi er et nyt, lovende område med aktuel fase 3 afprøvning af en række antistoffer, som har vist effekt i fase 2 studier. En afsluttende konklusion er, at der er en lang række af nye lægemidler under udvikling og afprøvning. Inden for en periode på 5-10 år ventes mange af disse at være nået frem til den kliniske behandling af patienter med myelomatose.

11

12

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Update og foreløbige resultater fra TopoTargets og CuraGens kliniske udviklingsprogram med PXD101

Update og foreløbige resultater fra TopoTargets og CuraGens kliniske udviklingsprogram med PXD101 Til Københavns Fondsbørs A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 34-06 / København, den 26. oktober 2006 Update og foreløbige resultater fra TopoTargets og CuraGens kliniske udviklingsprogram med PXD101 TopoTarget

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Behandling Behandlingen af myelomatose beskrives uddybende,

Behandling Behandlingen af myelomatose beskrives uddybende, Behandling 7 Behandlingen af myelomatose beskrives uddybende, og hovedvægten er lagt på den medicinske behandling. Desuden defineres responskriterierne for vurdering af effekt af behandling. Endvidere

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 360 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 360 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 360 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet til sjældne sygdomme

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

GENMABS HUMAX-CD4 FÅR FAST TRACK STATUS FRA FDA

GENMABS HUMAX-CD4 FÅR FAST TRACK STATUS FRA FDA Contact: Genmab A/S Bredgade 23 1260 København K Danmark Tel + 45 7020 2728 Fax + 45 7020 2729 CVR no. 2102 3884 Rachel Gravesen VP IR&PR T: +45 33 44 77 30 M: +45 25 40 30 01 E: rcg@genmab.com Bea Evangelista

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg

Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF

Læs mere

Højdosis vitamin C som middel forældet tankespind eller fornyede muligheder?

Højdosis vitamin C som middel forældet tankespind eller fornyede muligheder? Højdosis vitamin C som middel mod fremskreden prostatakræft forældet tankespind eller fornyede muligheder? Tilskud af vitaminer og mineraler, oftest i store doser, har altid været populære, både som behandling

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter til supplerende behandling af kræftpatienter Af Bent Alsø, medlem af PROPA, bestyrelsesmedlem i CytoVac A/S Er cellebaseret styrkelse og aktivering af immunforsvaret en fremtidig supplerende behandlingsmulighed

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Regeringen kan støtte forslaget.

Regeringen kan støtte forslaget. Europaudvalget, Sundhedsudvalget EUU alm. del - Bilag 7,SUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 4.

Læs mere

VÆKST I VACCINEPIPELINEN

VÆKST I VACCINEPIPELINEN VÆKST I VACCINEPIPELINEN INVESTORDAGEN KØBENHAVN, 20. SEPTEMBER 2016 THOMAS DUSCHEK INVESTOR RELATIONS & COMMUNICATIONS BAVARIAN NORDIC Omsætningsgenererende med vedvarende nulresultat Fuldt integreret

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 2. marts 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 2. marts 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 43 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Ny kræftmedicin er en revolution 18. SEP 2015 PETER ASTRUP PEA@SONDAGSAVISEN.DK En ny kræftbehandling har vist sig at være meget effektiv, og det ser ud til,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Biosimilære lægemidler Q&A s

Biosimilære lægemidler Q&A s Biosimilære lægemidler Q&A s 01. juli 2015 Dok.no. 195296 Version 1.0 Dette informationsmateriale henvender sig til patienter og patientforeninger. Fremstillingsprocessen af biologiske lægemidler (originale

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Referat af 21. møde i Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) den 6. september 2016 klokken 15-18

Referat af 21. møde i Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) den 6. september 2016 klokken 15-18 Den 21. september 2016 Dok. nr.: 265248 Referat af 21. møde i Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) den 6. september 2016 klokken 15-18 Tilstedeværende medlemmer Steen Werner Hansen

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft

Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft FARMA Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft Medicinsk kræftbehandling er under hastig forvandling, og en række nye og mere effektive lægemidler vil i de kommende år se dagens lys.

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

En kort historie om lithium

En kort historie om lithium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Behandling med lithium-variant får en ny chance i HS Lithium får en ny chance til brug ved HD

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs

Læs mere

Den Forbudte Medicin.

Den Forbudte Medicin. Den Forbudte Medicin. Cannabis: Den Forbudte Medicin med sundhedsmæssige fordele du ikke hører om i nyhederne. Ja det kan jo ikke undre nogen, at medicinal industrien ikke fortæller folk om planten. De

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 702 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 702 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 702 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse på særlige vilkår for lægemidlet

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

DMG-Nyhedsbrev nr. 7 Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1 Ordinær generalforsamling 29. april 2010 København 1 Affitechs vision Vi opbygger en international biotekvirksomhed Fokuseret på at udvikle humane terapeutiske antistofprodukter et marked på USD 40 mia.

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og Patogenese 4 Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og produktion af immunglobuliner. Desuden forklares detaljeret om genmutationer, onko- og tumor suppressor gener og cytokiner med betydning for

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Patienthåndbog. Dansk Myelomatose Forening

Patienthåndbog. Dansk Myelomatose Forening Patienthåndbog Dansk Myelomatose Forening Indhold Forord 3 Krop 4 Sind 26 Hverdag 30 Ordliste 38 Links 49 Om Dansk Myelomatose Forening 50 Udgivet af Dansk Myelomatose Forening 2011 Bidragydere: Professor,

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

HDAC-inhibitorer og en mulig 'blod- biomarkør' Kogebogen

HDAC-inhibitorer og en mulig 'blod- biomarkør' Kogebogen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDAC-inhibitorer og en mulig 'blodbiomarkør' En forklaring af HDAC-inhibitorer, samt hvordan

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere