PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Transkript

1 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Det er lovpligtigt at der i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan, som skal indeholde følgende seks temaer: - Barnets alsidige personlige udvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Vi udarbejder individuelle pædagogiske mål og handleplaner for det enkelte barn, hvor vi har de pædagogiske læreplaner med i overvejelserne. DOKUMENTATION: Vi dokumenterer vores lærerplaner i dagligdagen gennem børnenes kontaktbøger. Hvert barn har en kontaktbog, hvor vi hver dag skriver om barnets dag, både i forhold til barnets trivsel, samt om de aktiviteter barnet har været med i, og hvilke udviklingsområder vi træner gennem aktiviteterne. Vi supplerer desuden de fleste dage, med billeder fra dagen. Vi tager jævnligt video af børnene, som vi bl.a. benytter til forældresamtaler, samt ved interne møder i institutionen. Vi har en del aktiviteter/hold på tværs af børnegrupperne, hvilke vi evaluerer jævnligt på vores personalemøder, samt på vores stuemøder og konferencer (møder m. talepædagog, fysioterapeut, psykolog, leder samt pædagogerne fra den enkelte stue). Vi evaluerer aktiviteterne/holdene både i forhold til gruppen som helhed og i forhold til det enkelte barn. Vi udarbejder en statusrapport vedr. de enkelte børn en gang om året, hvor vi laver en udviklingsbeskrivelse, vi kan her se om børnene udvikler sig inden for de individuelle mål vi har sat for de enkelte børn. Statusrapporten ligger til grund for statusmødet, hvor forældre, repræsentanter fra børnehaven og fra kommunen er deltagene.

2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING: Som institution ser vi det som vores fornemste opgave at skabe et anerkendende og udviklende miljø, bestående af lydhøre, medlevende og engagerede voksne, som søger at skabe udviklende rammer og aktiviteter. Vi er meget opmærksomme på, at vores børn skal opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, da en positiv selvværdsfølelse er befordrende for barnets mod og lyst til at agere i og med sin omverden. Som følge af de vanskeligheder vores børn har, er det endnu mere vigtigt, at vi ruster dem med god selvværds følelse, så de kan håndtere de udfordringer, som deres vanskeligheder kan give. Vi ser området som en vigtig del af behandlingen af børnene i dagligdagen, og er et integreret fokus i alle aktiviteter og kommunikation med barnet. SOCIALE KOMPETENCER: Det er en af vores vigtigste opgaver at styrke barnets evne til at kunne indgå i sociale relationer. Mange af børnene i Magnoliahuset har vanskeligt ved dette. De har dagen igennem brug for støtte og vejledning til at kunne indgå i sociale sammenhænge. De sociale relationer støtter vi bl.a. ved, at arbejde på tværs af grupperne/kuberne, ud fra barnets aktuelle behov. Dette kan gøres f.eks. gennem leg på legepladsen, leg i fællesrum, gåture, leg på stuen og leg i mere strukturerede legeforløb. Et struktureret legeforløb kan bl.a. bruges til at øve og udvikle evnerne til at kunne indgå i parallellege og rollelege med et andet barn. Mange børn i Magnoliahuset kan have svært ved at tage initiativ til leg med andre børn, men når vi ser det ske, støtter vi dem i det. Det kunne f.eks. være hvis to børn leger fangeleg, at vi vælger at lade børnene fortsætte legen og udskyde eller aflyse planlagte aktiviteter. De sociale spilleregler kan øves i mange sammenhænge f.eks. ved måltiderne samt morgensamlingen. For nogle børn kan det at sidde på en stol i selskab med andre og at indgå i en gruppesammenhæng være meget svært. Det kan være et mål i sig selv at lære barnet dette. For andre børn kan det at henvende sig ved navn til hinanden, at bede om mælken og at vente på tur være svært, så det kan være en del af det, der arbejdes med i denne situation. En gang om ugen har vi fælles sang med børn og voksne i børnehaven. Her synges sange med tegn og leges sanglege. Børnene har her mulighed for at øve at sidde i en rundkreds, at holde andre børn / voksne i hånden og at imitere andre børn.

3 Af andre aktiviteter på tværs af huset kan nævnes Idrætsfabrikken, som er et tilbud, vi benytter en gang om ugen med 7 børn. På idrætsfabrikken har vi en idrætshal samt en instruktør stillet til rådighed. Denne planlægger et struktureret forløb, hvor indholdet bl.a. er at spille boldspil, lave forhindringsbane med gymnastikredskaber, lege på en kæmpe hoppepude, løbe rundt i den store hal, samt som noget meget væsentligt at øve børnene i at modtage en kollektiv besked. Når vi er på idrætsfabrikken er vi sammen med andre specialbørnehaver fra Københavns kommune. Når vi er på ture lægger vi også vægt på at øve sociale spilleregler. Det kan f.eks. være i en bus, på en cafe eller i svømmehallen. Her kan børnene lære at tage hensyn til andre f.eks. øve ikke at kontakte fremmede, ikke at berøre andre i svømmehallen eller at lære at man må stå op i bussen, når der ikke er siddeplads. Dette kan vi også arbejde med i børnehaven, ved hjælp af forberedelse til en tur, visualisering og sociale historier omhandlende problematikken. SPROG: Det kommunikative område vægtes meget højt i Magnoliahuset. Et barn har brug for at kunne formidle ønsker, behov og følelser, og barnet har brug for at kunne modtage og forstå omverdenens udspil. Da de fleste børn i Magnoliahuset har kommunikative vanskeligheder arbejder vi meget bevidst med barnets kommunikation. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med tale-hørepædagogen, der medvirker til en sproglig vurdering, når barnet starter i Magnoliahuset. Vurderingen laves med baggrund i test eller i observationer af barnet i samspil med andre. Da alle børn vurderes individuelt, er det også meget forskelligt, hvad der bliver iværksat overfor det enkelte barn. Generelt arbejder vi ud fra et grundsyn, hvor barnets niveau og barnets udspil er i centrum for dialog. Derfor tilrettelægges indholdet i dagligdagen nøje ud fra barnets aktuelle niveau og med særligt blik for barnets næste udviklingstrin. Fælles for alle børn gælder at de udvikler sig bedst sprogligt, ved en målrettet sproglig indsats i den daglige pædagogik i institutionen. Da børnenes sproglige færdigheder spænder vidt, kan vi ikke beskrive alt det, der laves, men det kan nævnes, at vi gør meget ud af at tale i et så enkelt og konkret sprog som muligt. Dette suppleres med de tidligere nævnte kommunikationsmidler, såsom skematavler, boardmaker og konkreter. En del børn profiterer endvidere af "Tegn Til Tale" og PECS-systemet. PECS er et visuelt system, udviklet oprindeligt for målgruppen børn med autisme uden eller med begrænset talesprog. PECS ( Picture Echange Communication System) er udviklet af psykologen Andy Bondy og talepædagog Lori Frost USA.

4 Systemet bygger, kort fortalt, på udveksling af billeder, som et middel til at opnå ønskede mål. PECS sætter barnets spontane kommunikation i fokus, og adskiller sig herved fra andre metoder. Som udgangspunkt for barnets evne til udvikling af kommunikationen (samspil med andre) har vi fokus på om barnet kan give/tage lege og om barnet kan imitere (efterligne lyde/mimik f.eks.). Dette kan f.eks. være at trille bold med barnet eller at køre biler frem og tilbage mellem hinanden lege, hvor man skiftes til at give og tage, og derigennem træner lysten og evnen til at indgå i en dialog. Til udvikling, stabilisering og vedligeholdelse af børnenes begrebsverden læser vi ofte bøger. Niveauet tilpasses børnenes udviklingstrin, således at det for nogle børn er relevant at fortælle om billederne, mens det for andre vil være relevant at læse teksten. KROP OG BEVÆGELSER: Da mange af vores børn har sansemotoriske problemer, er det ligeledes et område, vi er meget opmærksomme på i dagligdagen, både ved at iværksætte aktiviteter og ved at understøtte børnenes egne initiativer. Børnene kan have vanskeligheder ved at koordinere deres bevægelser, de kan have problemer med at tolke de sanseindtryk, de modtager fra omgivelserne og dels fra deres egen krop. Disse vanskeligheder kan have betydning for børnene i deres hverdag, da det kan være svært at klare de praktiske færdigheder. Det kan f.eks. være svært for nogle børn at tage beskidte støvler af eller at skulle spise med fingrene. For at give børnene mange forskellige sanseindtryk, sætter vi forskellige aktiviteter i værk. Eksempler på disse aktiviteter kan være : At gå på forskellige underlag, at lege med forskellige materialer (hårde, bløde, noprede, fedtede..), at komme i boblebad, høre forskellige lyde, afprøve forskelligt lys, lave suge-pustelege, børsteprogram, høre Walk-man, lave rytmik, leg i sandkasse, maling og modellervoks m.m. Rytmik: Rytmik, sang og musik foregår på stuerne, i fysrummet, i fællesrummet og på legepladsen. Det kan være som planlagte forløb med faste hold og tider eller spontant i forskellige situationer. Til rytmik har vi i Magnoliahuset diverse legeredskaber og musikinstrumenter vi kan bruge, f.eks. hulahopringe, måtter, ballonbolde, faldskærm, trommer, rasleæg, marimba m.m. Rytmik kan handle om mange forskellige ting: at kunne vente/skiftes til tur, samarbejde, kigge på hinanden, modtage fælles beskeder m.m. Men først og fremmest handler rytmik om at bruge sin krop, synge og spille musik og som det allervigtigste: at have det sjovt sammen.

5 NATUREN OG NATURFÆNOMENER: I Magnoliahuset finder vi det vigtigt at øge børnenes nysgerrighed og evne til at udforske naturen og bruge det til fysiske og sansemæssige aktiviteter. Det gør vi ved at flytte aktiviteter ud i naturen. Det kan være at tage på en skov tur, hvor børnene f.eks kan klatre på træstammer og lave andre fysiske udfoldelser. Vi har ligeledes natur kondihold, hvor formålet er at børnene kommer ud i naturen, bevæger sig, indgår i nyt fællesskab og lærer nye lege. Programmet på naturkondiholdet indeholder elementer af læring omkring opmærksomhed, koncentration, at lære enkle regler i enkle lege, øget kropsfornemmelse, sanseintegration, at vente og kunne høre en kollektiv besked, alt i mens de befinder sig i naturen. En del af legene kan være at finde ting i naturen, men også andre lege så som fange leg. De aktiviteter vi flytter ud i naturen foregår året rundt, så børnene dermed kan følge årets gang i naturen. Vi praktiserer ligeledes at finde ting i naturen, som vi tager med tilbage til Magnoliahuset, for på den ene eller anden måde at benytte det. Det kan være at lave en uro af efterårsblade, kastanie figurer m.v. Efterfølgende taler vi i grupperne med børnene om de oplevelser de har haft i naturen, om de kan huske og refere til oplevelserne, evt. ud fra fotos og de ting de har samlet. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER: I Magnoliahuset finder vi det vigtigt at have traditioner, som vi kan se frem til med glæde, det være sig både traditioner for børnene og de ansatte, såvel som traditioner hvor deres familie er med. Herigennem forsøger vi at skabe rum for kulturel forståelse og viden. Årets faste traditioner er: Februar : Marts/april : Maj/Juni : Vi holder fastelavn, hvor børnene meget gerne må være udklædt. Vi slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og holder fest. Fastelavn foregår kl og er for børn og voksne i huset. Vi holder fælles påskefrokost for alle børn og voksne i huset. Sommerfest for børn, forældre og søskende

6 September : December : December fortsat: Børnehavens fødselsdag, åbent hus med kaffe, saft og kage, for både de børn og deres familier, der går i Magnoliahuset på nuværende tidspunkt, samt de børn med familie, der tidligere har gået i huset. Vi jule hygger med lys og julesange på stuerne. Vi afholder julefest for børn, forældre, søskende og personale, hvor vi drikker gløgg og spiser æbleskiver og danser om juletræet, endvidere er der Lucia optog. Julefrokost for børn og personale i Magnoliahuset. Ud over de traditioner vi har i huset, benytter vi os flittigt af de tilbud der findes uden for Magnoliahuset, og forsøger i videste udstrækning at integrerer os i det øvrige samfund. Ud fra vores børns udviklingstrin tilstræber vi at give børnene mulighed for at opleve og glæde sig over kunst og kultur. Dette foregår bl.a. ved biblioteks ture, biograf og teaterture, zoologiskhave besøg og museumsbesøg. Transport til og fra de aktiviteter uden for Magnoliahuset, foregår ved hjælp af offentlige transport midler, det er vigtigt for vores børn at lære at færdes i offentlige transportmidler, da det udvider deres mulighed for at kommme ud og opleve den omgivende verden. Desuden benytter vi os af nærmijløets forretninger, hvor børnene ligeledes kan lære at vente på tur, og få en fornemmelse af hvordan vi agerer blandt de øvrige kunder i forretningen. Inden skolestart besøger vi skole/sfo, de besøger os og forsøger på denne måde at tilgodese, at barnet får så optimal skolestart som muligt. Til slut er der tradition for en afslutningsfest fælles for skolebørnene.