Baggrundsrapport F: Fremskrivning af elprisen
|
|
- Lotte Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsrapport F: Fremskrivning af elprisen Indhold 1 Indledning Overordnet beskrivelse af datasæt Metode Væsentlige parametre for elprisberegningen Udviklingen i elprisen frem mod Følsomhedsanalyser Side 1
2 1 Indledning Denne rapport beskriver fremskrivningen af elprisen på spotmarkedet og sammenligner resultaterne med den historiske elpris (2014 og 2015) og futures priserne. Desuden beskrives et antal analyser, der viser følsomheden for forskellige parametre. Fremskrivningen af elprisen danner blandt andet grundlag for vurderinger af omkostninger ved de forventede fremtidige støtteomkostninger, herunder gennem PSO-systemet og finanslovfinansierede ordninger (fx industriel kraftvarme og biogas). Fremskrivningen af elprisen er, ligesom beregningerne af el- og fjernvarmeproduktion, foretaget på Energistyrelsens RAMSES-model. RAMSES er en simuleringsmodel, der beregner el- og fjernvarmeproduktion anlæg for anlæg i tidsskridt ned til én time. Herudover beregnes brændselsforbrug, miljøpåvirkninger og økonomi for de enkelte anlæg samt elpriser for de inkluderede elområder. I Danmarks energi- og klimafremskrivning 2015 er følgende elområder inkluderet: DK1 (Vestdanmark), DK2 (Østdanmark), Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. I Danmark modelleres både el- og fjernvarmeproduktionen. I udlandet modelleres kun elproduktionen, idet udlandet kun skal bruges til at generere en elpris og en eludveksling. For yderligere information om RAMSES henvises til baggrundsrapporten A: Modelsetup samt Energistyrelsens hjemmeside 1. For information om basisfremskrivningens centrale forudsætninger om brændselspriser og CO 2 -kvotepriser henvises til baggrundsrapporten B: Brændsels- og kvotepriser. For information om forudsætninger for udvikling i dansk og udenlandsk produktionskapacitet, udvikling i elforbrug m.v. henvises til baggrundsrapporten E: Produktion af el og fjernvarme. Det bemærkes, at der i januar og februar 2016 arbejdes videre med elprisens udvikling og de forskellige parametres betydning for denne. 1 Side 2
3 2 Overordnet beskrivelse af datasæt Der indgår et stort antal data, hvoraf nogle er væsentlige og andre er mindre væsentlige for elprisen. Datasættet til RAMSES er samlet i én Excel-regnearksfil. Denne fil har 14 notebook-sider: 1. Structure: Definerer geografien (hvilke elområder og fjernvarmeområder er med) samt grundbrændsler (der opereres med 15 grundbrændsler) m.m. 2. ElDemand: Det faste (prisuafhængige) elforbrug (TWh) i de områder som indgår i modellen (p.t. DK1, DK2, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland). 3. Interconnectors: Kapacitet og rådighed på elforbindelser mellem områder i modellen samt kapacitet og udveksling mellem områder i modellen og områder uden for modellen (Rusland, Estland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweiz, Belgien, Luxembourg, Frankrig og UK). 4. HeatDemand: Fjernvarmeforbruget i de områder, der indgår i modellen (Danmark opdeles i 31 konkrete navngivne fjernvarmeområder med et varmeforbrug over ca. 0,5 PJ samt 6 puljede restområder; udlandet modelleres uden fjernvarmeproduktion). 5. Plants: Anlægsdatabasen. Indeholder en række data om enkeltanlæg og puljede anlæg: Virkningsgrad, brændselsmix, eltilskud, afgiftsmæssig virkningsgrad, varmepris, miljødata m.m. 6. TechnologyData: Indeholder mere generelle data om forskellige teknologier, blandt andet driftsomkostninger. 7. FuelPrice: Brændselspriser for de 15 grundbrændsler. 8. FuelTax: Energiafgifter på forskellige brændsler samt CO 2 -kvotepris, SO 2 -afgift og NO x -afgift. 9. FuelMix: De enkelte anlæg har et eller to brændselsmix bygget op af de 15 grundbrændsler. De konkrete brændselsmix for de enkelte anlæg defineres på denne side. Valget af brændselsmix i et konkret beregningsår (hvis der er et valg) træffes ud fra, hvad der er billigst i dette år. 10. FuelProperties: Fysiske egenskaber for de 15 grundbrændsler (bl.a. CO 2 -indhold). 11. HeatPrice: Varmeprisen ab anlæg i de enkelte fjernvarmeområder. 12. Subsidy: Eltilskud for forskellige anlæg i Danmark og udlandet. 13. TVAR: Timevariationer (8760 værdier) for elforbrug, vindkraft, solceller m.m. Der anvendes forskellige men simultane - timevariationer i forskellige lande. 14. YVAR: Angiver for hvert år, om det er et godt eller dårligt vindår, og om det er et vådår eller tørår. Et normalt år er 100 %. Det antages i udgangspunktet, at fremtidige år er normale. Dog er indlagt en lille stigning i nedbørsmængden på grund af de forventede klimaforandringer. Side 3
4 3 Metode El- og varmeproduktionsanlæggene i RAMSES sorteres (lastfordeles) i hvert tidsskridt, således at den optimale lastfordeling bliver foretaget og markedsprisen for el beregnet ved kryds mellem udbuds- og efterspørgselskurven. I korte træk sorteres anlæggene efter elprisbud og marginale varmeproduktionsomkostninger under iagttagelse af net- og fjernvarmebegrænsninger m.m. Det er i princippet sådan spotmarkedet Nordpool fungerer. Lastfordelingen af de elproducerende anlæg illustreres forenklet i Figur 1 nedenfor. Figur 1 Illustration af lastfordeling, beregning af områdepris m.m. I Figur 1 består elsystemet af tre indbyrdes forbundne elområder, der fyldes op fra neden. Den billigste elproducerende enhed, Plant 1, som fysisk er placeret i elområde 1, får første prioritet. Den næstbilligste, Plant 2, der fysisk ligger i område 2, får anden prioritet (første prioritet i område 2). Den tredjebilligste, Plant 3, som fysisk ligger i område 1, får tredje prioritet (anden prioritet i område 1). Således fortsættes, indtil områderne er fyldt op. Når et områdes elforbrug er dækket, kan elproduktion fra en yderligere enhed i dette område eksporteres til et andet område, hvis der er et udækket forbrug, og der er plads i forbindelsen mellem områderne. Efter Plant 1 sættes områdeprisen i område 1 lig med elprisbuddet fra Plant 1. Hvis der er en fysisk mulig transportvej fra område 1 til område e, sættes elprisen i område e lig elprisen i område 1. Hvis et elområde fyldes op undervejs, dvs. at områdets elforbrug er dækket af egne anlæg, og at forbindelserne ud af området er fuldlastet, fastfryses elprisen i området (der bliver et separat prisområde). Således fortsættes anlæg for anlæg, indtil alle områders elforbrug er dækket, eller alle anlæg er brugt op. Elprisen bygges altså op fra neden, og den endelige elpris sættes af det dyreste producerende anlæg. Modellen beregner således områdepriserne 2 og ikke (umiddelbart) systemprisen. I udgangspunktet antages, at anlæggenes elprisbud er identiske med deres marginale elproduktionsomkostninger inkl. evt. elproduktionstilskud 3. 2 På Nordpool beregnes områdepriserne ved først at beregne systemprisen og dernæst reducere/øge områdepriserne, indtil der ikke er overbelastning af udlandsforbindelserne. RAMSES beregner umiddelbart kun områdepriserne. Systemprisen kan dog beregnes ved at sætte overføringskapaciteten til uendelig på alle udlandsforbindelser. 3 Der kan dog også opereres med en såkaldt markup, dvs. et tillæg til de marginale produktionsomkostninger, som en producent med markedsmagt kan lægge oven i prisen. Denne facilitet i modellen har dog ikke været anvendt. Side 4
5 Vandkraft med lager håndteres på særlig vis ved en ex ante løsning af en (spilteoretisk) Nash-ligevægt, der giver den optimale vandkraftproduktion som funktion af forbrugsvariationer, vindkraft m.m. Dette beskrives i større detalje nedenfor. Figur 2 viser et eksempel på en beregnet udbudskurve for kapacitet i modelområdet (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland) i et givet tidsskridt. For hvert tidsskridt udarbejdes en udbudskurve. Tidsskridtet kan varieres ned til 1 time, men typisk har 3 timer været anvendt. Figur 2 Eksempel på udbudskurve. Den røde linje er efterspørgselskurven. Y-værdien af krydset mellem de to kurver er elprisen i det aktuelle tidsskridt (hvis der ikke er netbegrænsninger). De enkelte elproducerende anlæg forudsættes i modellen at byde ind til de kortsigtede marginalomkostninger: BidPrice = Fuelprice/ƞ + CO2Price*CO2Content*(1-CO2removal)/ƞ + SO2Tax*SO2Content*(1-SO2removal)/ƞ + NOx- Tax*NOxfactor/ƞ + Variable O&M costs - HeatPrice/Cm + FuelTax/ƞtax Subsidy (+ Markup) hvor ƞ er anlæggets elvirkningsgrad, og ƞtax er anlæggets afgiftsmæssige virkningsgrad. Efterspørgselskurven for el består af en uelastisk del (vist i Figur 2) og en prisafhængig del, bestående af elpatroner, varmepumper m.m. Disse efterspørger el, hvis elprisen er mindre end: DemandPrice = Variable O&M costs - HeatPrice/Cm + HeatTax/Cm Vandkraft med lager modelleres specielt, idet vandkraft er billigt i marginalomkostninger men mængdebegrænset. Vandkraft udbydes i modellen til marginalomkostninger, men den udbudte kapacitet begrænses. Det optimale vandkraftudbud H(t) i en given time t fastlægges som: Side 5
6 H(t) = 1/(n+1)*(D(t) - <D>) + <T> hvor n er antallet af uafhængige, konkurrerende vandkraftværker, D er forbruget og T er tilstrømningen til vandkraftmagasinet. <> angiver årsmiddelværdi. D beregnes som det ufleksible forbrug minus uregulerbar elproduktion. Den ideelle løsning er et Nash-optimum, der optimerer vandkraftværkernes indtjening. At løsningen er optimal forudsætter, at udbudskurven for øvrig kraft i elmarkedet er lineær. Som det fremgår af Figur 2 er dette kun tilfældet i et begrænset område. Det forudsætter endvidere, at der er tilstrækkelig eloverførsel, lagerkapacitet og turbinekapacitet til rådighed. Når dette ikke er tilfældet, foretages korrektioner til Nashløsningen. Side 6
7 4 Væsentlige parametre for elprisberegningen De væsentlige parametre til bestemmelse af elprisen er især: 1. Brændselspriser, virkningsgrader og marginale driftsomkostninger for de anlæg, der ofte ligger i priskrydset. Kulprisen har størst betydning, men også prisen på gas, olie og biomasse spiller en rolle. World Energy Outlook anvendes som kilde til brændselspriserne på længere sigt. I de første to år af en fremskrivningsperiode bestemmes brændselspriserne ud fra forwardpriser, herefter et 5-årigt tilpasningsforløb mellem de aktuelle forwardpriser og brændselsprisen i World Energy Outlook World Energy Outlook rammes således i I Forløb FM (se beskrivelse under afsnit 5) anvendes et forløb for olieprisen skønnet af Finansministeriet. 2. CO 2 -kvoteprisen. En kvotepris på 100 kr./ton slår typisk igennem på elprisen med omkring 5-6 øre/kwh på den beregnede spotpris for el. I praksis har kvoteprisen varieret mellem næsten ingenting og 200 kr./ton inden for ret korte tidsrum. 3. Vådår og tørår. Et vådår eller et tørår med 10 % mere eller mindre nedbør end normalt har stor betydning for elprisen. I fremskrivningen regnes med normale år 4. Erfaringsmæssigt vil der over en 10-årig periode være ét ekstremt vådår, 2-3 moderate vådår, 2-4 normale år, 2-3 moderate tørår og ét ekstremt tørår. 4. Gode og dårlige vindår. Svarer til gode og dårlige vandår. Har i dag mindre betydning, men gode og dårlige vindår begynder at få stigende betydning i takt med, at vindens andel af den samlede elproduktion stiger i hele Nordeuropa. 5. Forudsætninger om eludveksling med områder uden for modellen. RAMSES (og andre elmodeller) er af praktiske grunde nødt til at afskære en del af omverdenen, fordi man ikke meningsfuldt kan regne detaljeret på hele verden. Interfacet til lande uden for modellen får dermed betydning for den beregnede elpris. For eksisterende forbindelser sættes eludvekslingen i fremtiden lig den historiske. For nye forbindelser (hvor der ikke er en historie) skønnes udvekslingen på baggrund af viden om de enkelte landes elmarkeder og prisniveau Forudsætninger om idriftsættelse af nye anlæg og lukning af gamle anlæg. Udskydelse eller lukning af et enkelt, større kraftværk, fx det nye atomkraftværk i Finland, kan betyde en forskel på flere øre/kwh. 7. Udetid for forskelige kraftværker, navnlig atomkraft. I 2010 kørte de svenske atomkraftværker fx ret dårligt. Det fik elprisen til at stige med et par øre/kwh. Noget tilsvarende kan ske i et fremtidigt år, men det er i sagens natur ikke noget RAMSES (eller andre modeller) kan forudse. 8. Tilgængelighed af elforbindelser. Elforbindelser bliver indimellem lukket af markedsmæssige årsager. Fx er der p.t. reduceret mulighed for at sende strøm fra Jylland til Tyskland. Dette er meget svært at modellere nøjagtigt men kan have væsentlig betydning på elprisen. Forbindelsen mellem Tyskland og Vestdanmark er modelleret ved at sætte kapaciteten ned i forhold til den nominelle kapacitet i en periode. 4 Dog korrigeret for allerede igangsatte klimaændringer. 5 Eksempelvis regnes med stor eksport fra Norge til UK på den kommende forbindelse mellem de to lande, da UK er et højprisområde. Side 7
8 Ingen af de ovennævnte parametre er særligt velbestemte langt ud i fremtiden. Selv på det helt korte sigt kan forudsætningerne ændre sig, hvormed modellens elprisforudsigelse også ændrer sig. I praksis håndteres usikkerheden ved følsomhedsberegninger. Side 8
9 5 Udviklingen i elprisen frem mod 2025 I det følgende vises hvordan elprisen forventes at udvikle sig frem mod Der er regnet på tre forskellige forløb: Forløb A: CO 2 -kvoteprisen forbliver på dagens niveau på ca. 55 kr./ton. Dette kombineres med en mindre grøn omstilling i udlandet og et nedre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Forløb B: CO 2 -kvoteprisen følger udviklingen i IEA s World Energy Outlook 2015 og stiger til ca. 100 kr./ton i 2020 og ca. 170 kr./ton i Dette kombineres med en væsentlig grøn omstilling i udlandet og et øvre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Forløb FM: CO 2 -kvoteprisen følger skøn fra Finansministeriet og stiger til ca. 65 kr./ton i 2020 og ca. 85 kr./ton i Dette kombineres med en mindre grøn omstilling i udlandet og et medium skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark (ikke middel af nedre og øvre skøn, da elprisen og dermed rentabiliteten i vindmøller i dette forløb ligger tættere på A end B). De tre forløb udspænder således et sandsynligt udfaldsrum for fremskrivningens resultater. For mere information om de tre forløb henvises til fremskrivningens hovedrapport samt til baggrundsrapporten E: El og fjernvarme. I Figur 3-Figur 5 nedenfor ses den beregnede danske spotpris for perioden sammen med historiske priser for og futurespriser fra NASDAQ/OMX for 2016 og frem. Et par bemærkninger kan være relevante at knytte til futurespriserne: Futurespriserne er 1-årspriser hentet De ændrer sig fra dag til dag. Områdepriser eksisterer kun til og med Fra 2019 er systempriserne tillagt 2018-områdetillægget for DK-Vest og DK-Øst. Figur 3: Beregnet spotpris i Danmark i Forløb A. Til sammenligning er vist historiske spotpriser og futurespriser. 6 Desuden anvendes oliepris skønnet af Finansministeriet. Denne ligger dog på nogenlunde samme niveau som olieprisen baseret på IEA World Energy Outlook Side 9
10 Figur 4: Beregnet spotpris i Danmark i Forløb B. Til sammenligning er vist historiske spotpriser og futurespriser. Figur 5: Beregnet spotpris i Danmark i Forløb FM. Til sammenligning er vist historiske spotpriser og futurespriser. For 2014 og 2015 er den beregnede spotpris meget tæt på den konstaterede 7. For ligger de beregnede spotpriser også meget tæt på futurespriserne. Fra omkring vokser den beregnede spotpris mere end futuresprisen. Der er ikke nogen entydig forklaring på futurespriserne, så forklaringerne på forskellene må gættes. En mulig delforklaring kunne være, at markedet forventer lavere brændselspriser på sigt end World Energy Outlook En anden kunne være, at markedet ikke forventer samme integration af de europæiske systemer som antaget i fremskrivningen. Der er i figurerne indlagt en beregnet kulmarginal, som angiver, hvad spotprisen ville være, hvis den altid blev bestemt af et kulfyret værk med variable driftsomkostninger på 5 øre/kwh. Virkningsgraden for kulværket er sat til 40 % i 2015, stigende med 0,3 %-point/år. Kulværker har historisk været prissættende i en overvejende del af tiden, men i takt med, at kul erstattes af vedvarende energi, naturgas m.m., sker der i stigende grad en afkobling af spotprisen fra kulmarginalen. I 2015 er hovedforklaringen, at der er tale om et vådår, men effekten af mere vindkraft ses i hele perioden frem mod 2020, og også efter 2020 i Forløb B, hvor der sker en kraftig udbygning med vindkraft og anden vedvarende energi i landene omkring Danmark. I Forløb A og Forløb FM, hvor der sker en mindre udbygning med vindkraft og anden vedvarende energi i landene omkring Danmark, ligger spotprisen derimod over kulmarginalen efter Det skyldes bl.a. 7 Den konstaterede spotpris for 2015 er gennemsnittet til og med 10. november. Side 10
11 antagelserne om en stærkere integration med kontinentet og UK, som fortsat vil være højprisområder. På sigt vil elprisen i en del timer blive sat af naturgas-, biomasse- og oliefyrede enheder, når der er lav elproduktion fra vind og sol. Dette er bl.a en konsekvens af afvikling af kernekraften i Tyskland. I Figur 6 og Tabel 1 nedenfor ses en sammenligning af de tre elprisforløb. Den gennemsnitlige danske elpris er beregnet ved at vægte prisen i DK-Vest med 60 pct. og prisen i DK-Øst med 40 pct. svarende til fordelingen af elforbruget. Figur 6: Beregnet spotpris i Danmark for de tre forløb. Til sammenligning er vist spotpriser og futurespriser. Kr./MWh (2015-priser) Forløb A Forløb B Forløb FM Tabel 1: Historiske spotpriser (2014 og 2015 til 10. november) samt beregnede spotpriser i de tre forløb. I Figur 7-Figur 9 ses den beregnede spotpris for alle områder i modellen, sammenlignet med de historiske priser samt futurespriser. Det ses, at den beregnede tyske, svenske og finske spotpris ligger tæt på de konstaterede priser for 2014 og 2015 og tæt på futurespriserne de første par år. For Norge ligger futuresprisen under den beregnede pris i hele perioden. Forklaringen herpå kendes ikke. For Holland ligger de beregnede spotpriser lidt over men dog tæt på de konstaterede priser for 2014 og Omkring 2020 konvergerer priserne i de forskellige områder, hvilket skyldes den forudsatte stærkere sammenkob- Side 11
12 ling af områderne. Det bemærkes, at der er størst fokus på modelleringen af det danske elsystem, som modelleres mere detaljeret end de øvrige landes elsystemer. Figur 7: Beregnet spotpris i alle områder i Forløb A. Til sammenligning er vist historiske spotpriser og futurespriser. Figur 8: Beregnet spotpris i alle områder i Forløb B. Til sammenligning er vist historiske spotpriser og futurespriser. Side 12
13 Figur 9: Beregnet spotpris i alle områder i Forløb FM. Til sammenligning er vist historiske spotpriser og futurespriser. Side 13
14 6 Følsomhedsanalyser Da resultaterne er følsomme overfor ændringer i centrale forudsætninger, er der udarbejdet følsomhedsberegninger for udvalgte forudsætninger, der vurderes særligt usikre eller har stor betydning for resultaterne. Alle følsomhedsberegninger er foretaget for 2020 for Forløb A (scenariet med lav kvotepris og Slowest Progress for udlandet) og konsekvenserne for den vestdanske elspotpris fremgår af Tabel 2 nedenfor. Det vurderes, at parametervariationer i de øvrige forløb vil give variationer i nogenlunde samme størrelsesorden. Der er ikke taget stilling til, om de enkelte parameterændringer er realistiske. Beregningerne er udarbejdet for at få en fornemmelse af, hvilke parametre, der er vigtige, og hvilke der ikke er. Ved mindre ændringer af en parameter er modellens respons tilnærmelsesvis lineær. Dvs. at den dobbelte parameterændring giver den dobbelte respons. Hvor små ændringer skal være for at være mindre er dog ikke belyst (og er forskelligt fra parameter til parameter). Bemærk, at der kun er ændret i én parameter ad gangen. Parameterændring Ændring af elspotpris i DK-Vest (øre/kwh) Kulpris reduceres 25 % fra 17,5 til 13,1 kr./gj -2,17 1 Oliepris 8 reduceres 25 % -0,12 2 Naturgaspris reduceres 25 % fra 37,8 til 28,3 kr./gj -1,41 3 Biomassepris 9 reduceres 25 % -0,27 4 CO 2 -kvotepris reduceres 25 % fra 55,6 til 41,7 kr./ton -0,89 5 Elforbrug i Danmark øges 3 % (ca. 1,1 TWh) +0,23 6 Elforbrug i Norden øges 3 % (ca. 12 TWh) +1,12 7 Elforbrug i alle lande øges 3 % (ca. 32 TWh) +1,63 8 Vådår (10 % mere nedbør (23,7 TWh) end normalt) -1,31 9 Tørår (10 % mindre nedbør (23,7 TWh) end normalt) +2,29 10 Vindår (10 % mere vind (15,1 TWh) end normalt) -0,83 11 Oskarshamn 1+2 inde i ,22 12 COBRA forbindelsen mellem DK-Vest og Holland udskydes fra 2020 til ,40 13 Tabel 2: Følsomhedsanalyser på elspotprisen i DK-Vest i Udgangspris: 21,98 øre/kwh. Note Noter: 1. Brunkulsprisen, der antages at være 37 % af kulprisen, reduceres også med 25 %. 2. Prisen for fuelolie og gasolie ændres begge med 25 %. 3. Der er flere gaspriser i RAMSES, idet visse anlæg har en gaspris, der er et multiplum af defaultgasprisen. Alle naturgaspriser ændres med 25 %. 4. Prisen for halm, træpiller og træflis ændres alle med 25 %. 5. Kvoteprisen har i 2015 frem til 6. oktober ligget på 56 kr./ton i gennemsnit. 6. Det danske elforbrug ab værk er 35,3 TWh i Det nordiske elforbrug ab værk er 403,3 TWh i Det samlede elforbrug ab værk i alle områder tilsammen (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland) er 1.053,7 TWh, heraf godt halvdelen i Tyskland. Når elprisen i Danmark er relativt ufølsom for forbrugsstigning i Tyskland og Holland, formodes det at skyldes to faktorer: (1) at forbindelserne mel- 8 Fuelolie og gasolie. 9 Halm, træpiller og træflis. Side 14
15 lem Norden og kontinentet er relativt svage i 2020 og (2) at udbudskurven for brændselsbaseret el i Norden er stejlere end i Tyskland og Holland. 9. Det meste af vandkraften ligger i Norge og Sverige. Da vandkraften i et vist omfang er lukket inde i Norden, bliver priseffekten relativt høj i Danmark. 10. Elprisen stiger altså mere i et tørår end den falder i et vådår. 11. Det meste af vindkraften ligger i Tyskland. 12. De svenske kernekraftblokke Oskarshamn 1+2 (1.069 MW tilsammen) kommer efter de seneste markedsudmeldinger fra Vattenfall ikke i drift igen. I følsomhedsberegningen antages de alligevel at komme ind igen. 13. COBRA forbindelsen forbinder Jylland med Holland og ventes at gå i drift primo Da Holland er et højprisområde, vil forbindelsen trække elprisen i Danmark op. Det bemærkes desuden, at tidligere følsomhedsberegninger på 2018 (baseret på et foreløbigt datasæt) har vist større effekt på elprisen af visse parametre. Den mindre effekt i 2020 formodes overvejende at skyldes, at elområderne er mere forbundne i 2020 end i Side 15
Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereFremskrivning af elprisen
Fremskrivning af elprisen 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning... 2 3 Metode... 2 3.1 Modellering af el- og fjernvarmesystemet i RAMSES... 2 3.2 Grundforløb og udfaldsrum... 3 3.3 Partielle effektvurderinger...
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereVindenergi i energisystemet
Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereScenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten
Læs mereSammenfatning og anbefaling. Vindenergi Danmarks Seminar om elmarkedet. Torsdag den 27. oktober 2011 Hotel Ebeltoft
Sammenfatning og anbefaling Vindenergi Danmarks Seminar om elmarkedet Torsdag den 27. oktober 2011 Hotel Ebeltoft 1 Kenneth Lykkedal, Nord Pool Spot De forskellige børs koncepter (spot, elbas/intradag,
Læs mereBaggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser
Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...
Læs mereBaggrundsrapport E: El og fjernvarme
Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Indhold 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger for Danmark... 3 2.1 Centrale og decentrale værker... 3 2.2 Vindkraft på havet... 7 2.3 Vindkraft på land... 10 2.4 Solceller...
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereElprisstatistik 4. kvartal 2011
Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereUdvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler
Læs mereBaggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni 2016
Baggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni 2016 1 Indledning Klimarådet har i kapitlet Omstilling af opvarmning i rapporten Afgifter der forandrer
Læs mereBrændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser...
Notat om opdateret elprisfremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792
Læs mereHar du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014
Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 OMSTILLING AF ENERGIFORSYNINGEN Danmark vil have energi uden kul olie gas og atomkraft 2 OMSTILLINGEN BEGYNDTE 1973 Omstilling ses
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereEnerginet.dk s Analyseforudsætningerne og Energimodeller/-metoder 2014-2035. Marts 2014
Energinet.dk s Analyseforudsætningerne og Energimodeller/-metoder 2014-2035 Marts 2014 Formål med workshoppen Analyseforudsætninger Inddragelse af ekstern viden til Energinet.dk s kommende forudsætninger
Læs mereDEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion
Læs mereRejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer
Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 19. Maj 2016
Læs mereForslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.
Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 32 Bilag 18 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 Dato: 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereMARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM
MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereHvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?
Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereForeløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen
Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.
Læs mereMiljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående
Læs mereUge 26 30.6.2016. Side 1 af 9
Uge 26 30.6.2016 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2017 38,00 EUR/MWh Futures - 2017 36,00 Nordpool Tyskland DK1 DK2 34,00 32,00 30,00 28,00 26,00 24,00 22,00 20,00 18,00 16,00 24-07-2015 24-09-2015 24-11-2015
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereDANMARKS ENERGIOG KLIMAFREMSKRIVNING
DANMARKS ENERGIOG KLIMAFREMSKRIVNING 2015 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015 Udgivet i december 2015 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43,
Læs mereIndhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014
FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereHøring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY
Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereDenne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres
Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings
Læs mereHar fjernvarmen en fremtid I. Danmark? Høring om fjernvarme i fremtidens. energisystem. Christiansborg den 29. januar 2009
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Har fjernvarmen en fremtid I Danmark? Høring om fjernvarme i fremtidens energisystem Christiansborg den 29. januar 2009 Hans Henrik Lindboe
Læs mereIndpasning af solceller i det danske elsystem. Loui Algren Energianalyse loa@energinet.dk
Indpasning af solceller i det danske elsystem Loui Algren Energianalyse loa@energinet.dk Danske energiressourcer Baseret på vindscenariet fra Energiaftalens analyser, 2014 21-04-2016 Klyngemøde - Insero
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energimarked
DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution
Læs merePerspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014
Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereREKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND
6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mere[ HØRINGS BESVARELSE ]
2014 Løsning Fjernvarme projektforslag, Flisfyret biomasseanlæg Mogens H Nielsen - DFP [ HØRINGS BESVARELSE ] DONG Gas Distribution A/S har givet høringssvar på projektforslag for nyt biomasseanlæg i Løsning.
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereHjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:
Orientering ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 6550-0015 Den 29. september 2000 Hjælp på vej til barmarksværkerne De stigende olie- og gaspriser har påført varmeforbrugerne store varmeprisstigninger. De naturgasfyrede
Læs mereUge Side 1 af 9
Uge 15 14.4.2016 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2017 EUR/MWh 37,00 Futures - 2017 Nordpool Tyskland DK1 DK2 34,00 31,00 28,00 25,00 22,00 19,00 16,00 16-04-2015 16-06-2015 16-08-2015 16-10-2015 16-12-2015
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereNYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET
7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereVindkraftens markedsværdi
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereOmstilling til elbaseret fjernvarme
Omstilling til elbaseret fjernvarme Fra fossilbaseret til elbaseret varmeproduktion Kasper Nagel og Nina Detlefsen Dato: 29.03.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel og Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kim Clausen
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION
Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mere1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3
1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mere