Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog. 11 Science 13
|
|
- Max Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog. 11 Science 13 2
3 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700 Esbjerg Telefonnummer Hjemmeside Leder Konstitueret leder Daglig pædagogisk leder Navn Billede Hanne Storgård Gudrun Løkke Lene Gade Petersen Mailadresse Telefon nr. Antal børn 0-2 år 29 børn Antal børn 3-5 år 56 børn 3
4 Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Primære sanser Få pulsen op Primære sanser Få pulsen op sprog science 4
5 Primære sanser for 3-5 årige Vi er sundheds og idrætsinstitution, vi ønsker at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål inden for krop og bevægelse. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får en bedre balance. At børnene får større lyst til at lege med rotation. At børnene får sjove oplevelser. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene fortsætter de lege vi har haft gang i. At observationerne viser, at hvert enkelt barn udvikler sig. At børnene bliver engageret. At børnene har lyst til at være med. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil gynge og lave forskellige snurrerundt bevægelser. Vi vil lege forskellige bevægelseslege og slåslege. Vi vil lave en bane ved skovhytten med flere niveauer, så vi kan skifte legen i løbet af ugerne. Det skal være en sjov og udfordrende bane, som børnene senere selv vil vælge at lege på. 1. Stå på et ben tæl til 10 Bind for øjnene stå på et ben tæl til Snurre rundt 10 X- gå på en streg Snurre hurtig rundt 10 X gå på en streg 3. hop over en snor 5
6 hop over en snor med samlede ben 4. gå på en planke på jorden evt. sandkassens kant gå på en planke cirka 30 cm over jorden. 5. En har bind for øjnene og skal føre en der kan se gå en tur. En med bind for øjnene skal føres gennem en bane med forhindringer. 6. Gå/kravl med ærtepose på kroppen Gå/kravl med ærtepose på kroppen med bind for øjnene. 7. følg en snor, der er bundet mellem træerne følg en snor, der er bundet mellem træerne med bind for øjnene. 8. Slå en koldbøtte Slå 2 koldbøtter Den første linje under punkterne er niveau 1 og næste linje er niveau 2. Tegn de opnår en bedre balance de kan avancerer til niveau 2 de leger selv på banen, når vi stiller det frem. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil dokumenter ved hjælp af billeder, samt beskrivelser af aktiviteterne. Vi bruger i forvejen billeder til dokumentation, og vi arbejder på at beskrive børnenes tegn, men det er nyt for os, og billederne er en god hjælp. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _X_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi havde valgt at fokusere på balancesansen, da vi har en del børn, der kunne have godt af balancetræning. Det var interessant at se børnenes udvikling fra første dag og til det de kunne på sidste dag. Børnene genkendte aktiviteterne og blev bedre for hver gang. De fleste børn lærte at gynge selv. 6
7 Nogle børn fik en bedre balance, mange blev mere trykke ved bevægelse med rotation. I skovgruppen lavede de forhindringsbanen mange gange, og valgte at børnene selv kunne vælge hvor de ville starte, det var sjovt at se hvad de valgte, det var sikkert også det, de bedst kunne lide. Børnene udviklede og aktiviteterne ved selv at finde på noget, f.eks. satte de bind for øjnene, ved nogle af aktiviteterne. Vi fik desværre ikke lavet vores skema, så vi kunne dokumentere forbedringen. Eksempel på dokumentation: Forhindringsbane i skoven Vi havde lavet en forhindringsbane, som vi prøvede flere gange. Efterhånden som børnene kunne aktiviteterne, gik vi over til en anden sværhedsgrad. Børnene elskede at afprøve banen. Vi oplevede en gensynets glæde, så vi fandt tingene frem. Børnene klarede niveau B rigtig flot, det var spændende at følge den udvikling fra niveau A til B. Sidste dag vi lavede banen kunne børnene selv vælge aktiviteten de vil starte ved, der kunne vi se hvad det var for aktiviteter børnene synes var sjovt og hvad de godt kunne lide. Børnene gjorde også nogle af aktiviteterne svære selv, ved at tage bind for øjnene. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Forløbet har været godt, vi vil helt sikkert lave forhindringsbaner igen. Det var godt at se børnene udvikle legene og de viste os hvad der var sjovt. 7
8 Få pulsen op for 3-5 årige Vi er sundheds og idrætsinstitution, vi ønsker at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål inden for krop og bevægelse. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene mærker deres puls. At børnene forstår forskellen mellem høj puls og hvile. At børnene finder glæde ved bevægelse. At børnene opnår større viden om, hvad der sker med kroppen, når vi bevæger os, og hvorfor bevægelse er godt for kroppen. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene få pulsen op og sved på panden. At børnene har lyst til at deltage i aktiviteterne. At børnene har det sjovt og viser glæde. At børnene selv tager initiativ til bevægelse og kommer med forslag. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil lave to aktiviteter og en turdag om ugen. Besøge hjertestien, hvor vi skal løbe, lunte eller gå, hver uge. Pulsen op med Salto, hver uge. Tur til stranden, vi skal løbe og meget andet i sandet. Tur i skoven, hvor vi skal klatre, hoppe fra stubbe og løbe om kap. Tur til den store bakke, hvor vi skal løbe/gå og trille op og ned. Turdag til Vognsbøslparken, hvor vi skal have pulsen op på legepladsen. 8
9 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Det at beskrive børnenes tegn er ret nyt for os, og vi arbejder stadig på at blive bedre til at beskrive børnenes tegn og dokumentere dem. Vi vil bruge billededokumentation, fordi det giver os et godt grundlag for dialog, både med børnene og forældrene. Ved tre aktiviteter om ugen vil vi lave en beskrivelse af aktiviteten og børnenes tegn, sammen med billeder. En aktivitet om ugen er beskrevet via en SMITTE-model, da den stadig er ret ny for os og vi har brug for at arbejde mere med den for at få den ind under huden. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Mange børn var glade for morgenløbet, det der med lige at få pulsen op. Det har været godt at lave små aktiviteter flere gange om dagen. Vi vil benytte Hjertestien noget mere, den har børnene været glade for og de vil spørge efter den. Børnene elsker og er lette at motivere til et sundere liv. 9
10 Motion på stranden Løb på Hjertestien Børnene mærker hinandens puls Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Børn er glade for bevægelse. Vi fortsætter vores arbejde omkring bevægelse. Vi vil også til næste år have fokus på bevægelse. 10
11 Sprog for 3-5 årige Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får udvidet deres ordforråd At børnene får flere ord på ansigt, krop og følelser At børnene får kendskab til skriftsprog At børnene kan skrive deres eget forbogstav. Større kropsbevidsthed. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At vi ser børn, der anvender de nylærte ord. At vi ser børn, der synes, at det er sjovt at deltage. Vi ser børn, der begynder at skrive deres eget forbogstav. Vi ser børn, der har større forståelse for deres egen krop. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil tage billeder af børnene, som vi vil bruge til puslespil, som vi skal samle på forskellig vis. Børnene skal tegne sig selv lave selvpotrætter Børnene skal tegnes hele kroppen. Vi vil øve bogstaver og specielt børnenes forbogstav. Vi vil snakke om sanser. Vi vil bede forældrene skrive en fortælling om barnet, som vi han læse op til samling. 11
12 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil tage billeder og lave dokumentation med børnene tegn. Vi vil lytte til børnenes udtalelser. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi havde taget billeder af børnenes ansigter og klippede billede i 3 dele. Børnene skulle finde deres eget ansigt og sætte sammen. Det var let for dem. Bagefter skulle de findes deres kammerat og sætte billede sammen. Det var lidt svære, men de blev meget observante og hurtigere til opgaven. De synes det var sjovt. Da vi skulle tegne dem selv opdagede børnene at sproget er sjovt. De morede sig over at det hedder et øje to øjne. Alle vores to-sprogede børn fik en god forståelse for det danske sprog omkring ansigtsbegreber. Da de skulle tegne deres ansigter bliv de meget fokuseret på deres venner og dem selv. Vi undersøgte hinandens øjenfarve og opdagede at der er mange forskellige farve-nuancer i øjnene. Vi tegnede hele kroppen og gennemgik de forskellige kropsdele og led. Vi talte om muligheden for at blive handicappet. Hvis vi mistede evnen til at bruge vores arme, hvordan kunne vi så tegne og spise. Vi undersøgte om man kunne tegne med foden. Det kunne de, men de synes det var meget svært. Vi undersøgte om man kunne tegne med munden. Det synes de var lidt ulækker, for de kom til at savle. Vi var enige om at sådan kunne man i hvert fald ikke spise, for vi kunne ikke både holde gaflen og spise. Her arbejde vi med vores sanser. Vi havde blind smagning hvor børnene først skulle smage forskelligt frugt og bagefter grønsager. En af børnene opdagede, at hun faktisk synedes at tomater smagte god, selvom hun mener at hun ikke kan lide tomater. I dag har hun ofte tomater med i hendes madpakke. En af drengene opdagede at han godt kunne lide rå blomkål og spørger ind i mellem om vi ikke skal have blomkål til frugt. Vi øvede hvilket forbogstav vores navn starter med og forsøgte at skrive det. Børnene kunne se at nogle børn havde en fordel, for nogle bogstaver var lettere at skrive end andre. I alle tre uger hvad vi hver morgen 2 af børnenes historier (de havde med hjemme fra). Vi læste historien højt og talte meget om indholdet bagefter. Børnene synes det var spændende at alle hørte deres historie. 12
13 Det var dejligt for dem at dele noget fra deres liv med kammeraterne. Børnene samler puslespil af sig selv Børnenes historier Vi lærer nye ord Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Projektet blev ikke helt som planlagt, men det blev bedre en vi havde forventet. Vi lærte noget om, hvor forskelligt børnene lærer. Vi fulgte op på børnenes tegn og projektet udviklede sig til også at handle om handicap. Hvad gør man, hvis man eks. ikke har arme. Det var en spændende udvikling for både børn og voksne. 13
14 Science for 3-5 årige Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At børnene får lyst til at undersøge, opleve, erfare og derved opnår ny viden. At børnene får vækket interessen for forsøg. At børnene opnår nye sproglige begreber. At børnene oplever begejstring. At børnene får en spørgende adfærd. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Se at børnene undre sig Se at børnene synes det er sjovt. Se at børnene spørger og kan genfortælle Se at børnene lærer noget nyt/nye ord. At børnene er interesseret og gerne vil deltage. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi vil undersøge æg. Vi vil lave forskellige forsøg med æg, undersøge hvad man kan med et æg, hvad et æg kan holde til. Vi vil smage på æg. Vi vil lave en forældredag i skoven hvor vi skal lave forskellige forsøg. 14
15 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil tage billeder af processerne og være opmærksomme på børnenes udsagn. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Det gav rigtigt meget at arbejde med det samme emne i flere uger. Først troede vi ikke at vi kunne holde børnenes opmærksomhed på æg i så lang tid, men det var slet ikke et problem, det blev til megen eksperimenterende med æg på alle mulige måder. Børnene fik mange erkendelser om hvad man kan med et æg. Både børn og voksne begyndte at eksperimentere. Vi lærte at dele æggeblommen fra hviderne med en plastikflaske og kunne på den måde lave forskellig-farvet spejlæg. Det var spændende at smage om de smagte forskelligt. Vi prøvede at ligge et æg i blød i mange forskellige væsker, eks. the, kaffe, juice og cola. Vi prøvede, om vi kunne børste det af igen med tandbørste og tandpasta, og fik en god snak om, hvad disse væsker gør ved tænderne. Vi prøvede at gå på æg, det var meget grænseoverskridende for børnene, men vi lærte, at æggene godt kunne holde til det. Vi lagde æg i blød i eddike, så skallen forsvandt. Vi prøvede at hoppe med æggene, og undersøgte hvor langt oppe vi kunne lade ægget falde fra, uden at det gik i stykker. 15
16 Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Det var rigtig godt for børnene, at undersøge ægget på mange måder, vores eksperimenter førte ofte til nye eksperimenter, fordi børnene undrede sig. Vi fortsætter med science indtil sommerferien, Vi skal undersøge bagepulver, vand, vind og vejr. 16
Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...8
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...8 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700 Esbjerg Telefonnummer
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...8. Science 12
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...8 Sprog 10 Science 12 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75,
Læs mereNavn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mere14 glade børn Mudder overalt
Smtte model: Tur i skoven Hvad skal vi lave 14 glade børn Mudder overalt Sammenhæng: Over en længere periode(efterår og forår) har vi besøgt det samme stykke skov, fra tid til anden. Børnene havde fået
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereProfilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017
Profilfag Indskoling Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag.:-) Profilfag er små aktivitetsforløb på ca. 10 uger,
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereTEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
EVALUERING AF P.P. 2012. Hedelundsgade Børnehave TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) At børnene lærer sig selv at kende og at de på eget initiativ begynder at løse de små
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereDokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.
1 Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013.5-5 Sprog Dagtilbuddets
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereEvaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene
Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene Sprog... 4 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene (Januar, februar marts,
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereI Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereGlidende overgang 2014. Vonsild SFO
Glidende overgang 2014 Vonsild SFO Velkommen til glidende overgang Glidende overgang er et tilbud til kommende skolebørn om at starte på Vonsild Skole 1. april. Indtil skolestart - i august - vil børnene
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereTimon og Pumbas råd om badesikkerhed
Timon og Pumbas råd om badesikkerhed Timon og Pumba har lært en masse om badesikkerhed. Gør sætningerne færdige ved at indsætte de ord, der står i skemaet. Du skal kun bruge hvert ord én gang. solcreme
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereI Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.
I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I børnehavegrupperne har vi i det forgangne år haft fokus på kreative aktiviteter; ikke som en fastlagt aktivitet lagt
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2013 2014.
Årshjul 2013 2014: Årshjulet 2013 2014 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de opsatte mål,
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mere2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.
2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15 Budskabet: Vi kan hjælpe andre. Aron kan godt lide at lege med babyen. Se babyens lille hånd.
Læs mereSociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereDe største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.
Å r s p l a n 2 0 1 5 De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner. Kære Forældre. Hermed den nye årsplan for de fælles aktiviteter der vil være i løbet af året 2015 i Galaksen. Årsplanen
Læs mereNavn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereNatur og naturfænomener eget indsatsområde 2015
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereTh. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G
Th. Langs skole Profilanalyse 2016 Om analysen Svargrupper Indkomne svar Forældre 0-2 kl. Forældre 3-10 kl. Medarbejdere 36 201 30 Elever 3-6 kl. Elever 7-10 kl. 164 168 I alt 599 Flotte resultater!! Samlet
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereTydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn
Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier
Læs mere1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK
1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK Beskrivelse Eleverne stiller sig foran underviseren. Underviseren læser en opgave højt fra arbejdsarket. Når opgaven er læst op, skal eleverne løse opgaven ved at samarbejde
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereMig som professionel. Fagidentitet
Mig som professionel I denne uge skal vi arbejde med kompetencemålet: - Møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen rolle i mødet med andre mennesker. - Mens vi
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereFaktaoplysninger. Pædagogisk leder Englandsgade. SkovOasen. Navn. Tine Kirkegaard Inge Anderson Birgitte Bruun Nielsen. Billede.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2015... 5 Krop og natur... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Digital læring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret....
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Anette Engler-Christensen Maria Færch Carlsen. Billede. Mailadresse
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereproyectos@fundacionfana.org
Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs merePosterne på løbet til Agitationskampagnen:
Posterne på løbet til Agitationskampagnen: Pigerne: de nye piger på besøg Pigespejderne: de gamle piger Eventyrverdenen omkring posterne For at redde pigespejderne og perlerne skal pigerne igennem otte
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mere