Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber"

Transkript

1 Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber

2 Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR (K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Samfundslitteratur

3 Katrine Bütow og Kirstine Fabricius Styr (k) kommunikationen med metakommunikative redskaber 1. udgave 2015 Samfundslitteratur, 2015 Omslag: Imperiet (Nete Banke) Illustrationer: Imperiet (Nete Banke) Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD FORORD 9 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL METAKOMMUNIKATION 13 Hvad er metakommunikation? 14 Kort om de tre redskaber 22 Hvorfor metakommunikere? 25 Opsamling 27 Bogens opbygning 28 KAPITEL 2 GUID KOMMUNIKATIONEN 31 Hvorfor skal man guide kommunikation? 31 Fokuserende metakommunikation 32 Dirigerende metakommunikation 36 Interagerende metakommunikation 45 Opsamling 48 KAPITEL 3 VÆGT KOMMUNIKATIONEN 49 Hvorfor skal man vægte kommunikation? 49 Definerende metakommunikation 50 Markerende metakommunikation 53 Positionerende metakommunikation 59 Opsamling 64

5 KAPITEL 4 PRÆG KOMMUNIKATIONEN 65 Hvorfor skal man præge kommunikation? 65 Vurderende metakommunikation 67 Reflekterende metakommunikation 72 Relaterende metakommunikation 79 Opsamling 84 KAPITEL 5 TRÆN BRUGEN AF METAKOMMUNIKATION 85 Planlagt eller spontan kommunikation 86 Træn din guidende metakommunikation 88 Øvelser i guidende metakommunikation 92 Træn din vægtende metakommunikation 95 Øvelser i vægtende metakommunikation 98 Træn din prægende metakommunikation 101 Øvelser i prægende metakommunikation 104 Øvelse i guidende, vægtende og prægende metakommunikation 106 Opsamling 107 KAPITEL 6 REDSKABERNES TEORETISKE GRUNDLAG 109 Forskning i metakommunikation 109 Guidende metakommunikation i teorien 113 Vægtende metakommunikation i teorien 117 Prægende metakommunikation i teorien 120 Opsamling 124

6 OVERSIGT 1 METAKOMMUNIKATIVE REDSKABER 126 OVERSIGT 2 TRÆNING AF METAKOMMUNIKATION 128 OVERSIGT 3 OVERSIGT OVER FAGTRADITIONER OG FORFATTERE 130 LITTERATUR 133 INDEKS 137

7

8 FORORD 7 FORORD FORORD Metakommunikation er et begreb, som gennem de sidste mange år har været brugt i forskellige sammenhænge og inden for forskellige fagretninger ikke kun inden for kommunikation og medieforskning. Det var psykiatrien, der første gang anvendte begrebet metakommunikation, og siden har adskillige fulgt efter og benyttet denne betegnelse, mens andre benytter navne som metasprog, metalingvistik, metatekst og metadiskurs for det samme. Formålet med denne bog er ikke at gengive de mange vinkler på begrebet, men snarere at samle dem og derved gøre begrebet overskueligt og anvendeligt i praksis. Bogens hovedfokus er derfor på funktionen altså hvad man kan bruge metakommunikation til i praksis. Bogen behandler for det første, hvordan man som kommunikatør kan lære at bruge metakommunikation reflekteret og derved styre sin kommunikation. Med styre mener vi ikke en gennemtænkt strategisk eller manipulerende tilgang til kommunikation. I stedet tænker vi metakommunikation som et værktøj, hvormed man dels kan få kommunikationen til at handle om det, man ønsker, dels i højere grad kan inddrage de mennesker, man taler med, i kommunikationen. For det andet behandler bogen, hvordan man kan bruge metakommunikation som redskab til at styrke sin kommunikation. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man hjælper sin læser eller tilhører til at følge en argumentationsrække, eller hvordan man undgår, at læseren eller tilhøreren bliver sat af undervejs, mister interessen eller misfortolker det, man vil kommunikere. Bogens tilgang til metakommunikation bygger på vores forståelse af kommunikation som en udveksling af budskaber og betydninger og altså som noget, der foregår mellem mennesker. Vi forstår kommunikation som et socialt fænomen, uanset om udvekslingen foregår mundtligt, skriftligt, kropsligt, gennem musik, kunst eller andre medier.

9 8 FORORD Metakommunikation forstår vi, i den bredeste forstand, som kommunikation på et højere niveau. Det grundes i, at begrebet meta- (som stammer fra græsk) betyder efter, udover eller overliggende. Når det sættes foran et ord, hæves ordets betydning op på et højere eller mere overordnet niveau og kommenterer så at sige sig selv. Eksempelvis er metapoesi digtning om digtning, og metaetik er etiske overvejelser vedrørende etik. Metakommunikation kan således helt overordnet beskrives som kommunikation om kommunikation. Vigtigt er det også at påpege, at metakommunikation i sig selv er en type kommunikation og ligesom fx metaforer, billedsprog og ordsprog en iboende del af kommunikation. Det er en del af hovedparten af kommunikation og bruges af de fleste. Ikke desto mindre er det de færreste, der er opmærksomme på, at de anvender metakommunikation. Ofte er det metakommunikation eller mangel på samme der er afgørende for, om man forstår hinanden, og om kommunikationen forløber som ønsket. Hvis en misforståelse opstår, eller en tekst ikke bliver forstået, kan det være svært at afgøre, præcis hvor det gik galt. For at undgå dét, er det klogt, at man er opmærksom på, om man med fordel kan bruge metakommunikation og derved gøre kommunikationen klar fra starten. Sigtet med denne bog er at gøre det klart, hvornår det kan forbedre kommunikationen at anvende metakommunikation på en reflekteret måde, og hvornår man skal lade være; hvad der sker, når man gør det, og ikke mindst, hvordan man gør det i praksis. Kort sagt at øge refleksionen over, hvornår og hvordan metakommunikation kan bruges til at styre og styrke kommunikation. Bogen henvender sig til kommunikatører, der ønsker at blive skarpere på begrebet, eller som tænker, de mangler inspiration til at styre og styrke deres mundtlige og skriftlige kommunikation. Det gælder kommunikatører i et professionelt eller studie- og uddannelsesrelateret virke. Og i studie- og uddannelsesregi er det alt fra studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier til efter- og videreuddannelser som fx diplom- eller masteruddannelser.

10 FORORD 9 Bogen tager udgangspunkt i en tredeling af begrebet metakommunikation, som er blevet til på baggrund af en kortlægning af det teoretiske felt, der beskæftiger sig med metakommunikation (Bütow og Fabricius 2012). Tredelingen udgøres af tre redskaber, som også er bogens omdrejningspunkter. I bogen giver vi indledningsvist et overblik over fænomenet i Introduktion til metakommunikation (kap. 1), hvorefter vi i de efterfølgende tre kapitler gennemgår de tre metakommunikative redskaber: Redskab 1: Guidende metakommunikation (kap. 2), Redskab 2: Vægtende metakommunikation (kap. 3) og Redskab 3: Prægende metakommunikation (kap. 4). Afslutningsvis gennemgår vi, hvordan man kan øve sig i at anvende redskaberne i Træn brugen af metakommunikation (kap. 5). Og til de særligt teoretisk interesserede giver vi i Redskabernes teoretiske grundlag (kap. 6) et indblik i de teorier, der ligger til grund for redskaberne i denne bog. Vi anbefaler, at man i første omgang læser bogens kapitler i rækkefølge, da kapitlernes kompleksitet er gradvist stigende og hvert kapitel til dels bygger på de foregående. Efterfølgende kan de enkelte kapitler med fordel læses og anvendes hver for sig. Bogen igennem vil en række eksempler bidrage til at konkretisere og anskueliggøre begrebet metakommunikation, de tre redskaber og anvendelsen af dem. Der er eksempler fra både planlagt og spontan kommunikation. Eksemplerne er bygget op omkring det gennemgående tema integration for at skabe sammenhæng. Som læser kan man oplagt skifte emnet ud med faglighed, ressourcer, reformer eller et andet tema, der er relevant for den sammenhæng, man er i. Kommunikatørerne, der optræder i eksemplerne, er primært mandlige. Dette skyldes ikke, at vi ser mænd som mere oplagte kommunikatører; blot at vi ønsker at skabe en gennemgående sprogbrug i bogen. Slutteligt er det på sin plads at takke jer, der har hjulpet til undervejs i denne bogs tilblivelse med både rettelser, nye ideer og ikke mindst

11 10 FORORD opmuntring og støtte I ved, hvem I er. Tak! Vi kunne ikke have gjort det uden jer. God læselyst! Katrine Bütow og Kirstine Fabricius København, november 2014

12 Introduktion til metakommunikation 11 KAPITEL 1 Introduktion til metakommunikation Dette kapitel gennemgår metakommunikation som fænomen, forklarer, hvorfor det er vigtigt at bruge, og gennemgår nogle af de træk, der er fælles for al metakommunikation. I kapitlet gøres det klart, hvad forskellen er på metakommunikation og det, der bare er kommunikation. Det vises, hvordan man kan metakommunikere mere eller mindre eksplicit, og de tre funktioner, som bogen er bygget op omkring, gennemgås kort. Metakommunikation er essentiel for virkningen af kommunikation. Hvis man vil styrke sin kommunikation, er det derfor nødvendigt at skærpe sin opmærksomhed på, hvad metakommunikation kan bruges til, hvornår den skal bruges, og hvordan den virker, når den bruges. Ved at bruge metakommunikation: Kan man sikre, at folk forstår, hvad og hvorfor der kommunikeres, fordi man aktivt guider dem til at forstå det. Vil læsere, tilhørere eller samtalepartnere forstå, hvad man mener med det, man kommunikerer, gennem den vægt, man tillægger sin kommunikation. Kan man påvirke, hvad kommunikationen handler om, eller hvordan den foregår, ved at præge indholdet eller forløbet af kommunikationen. Metakommunikation kan med fordel bruges, når man skriver en tekst,

13 12 Kapitel 1 holder et oplæg og taler med andre. Samlet set kan man styre sin kommunikation, hvis man aktivt bruger metakommunikation som del af sin kommunikation, og samtidig kan man styrke den, hvis man vel at mærke bruger den rigtigt. HVAD ER METAKOMMUNIKATION? Metakommunikation tydeliggør de mellemregninger, der kan være mellem tanke og kommunikation, og kan derved øge forståelsen mellem den, som kommunikerer, og den, som modtager kommunikationen. Der er ofte ikke en direkte forbindelse mellem det, man tænker, og det, man kommunikerer. Det kan skabe forvirring og misforståelser mellem afsender og modtager, fx mellem skribent og læser, mellem foredragsholder og tilhører eller mellem samtalepartnere. Hvem har ikke oplevet at skrive en tekst, som man, til trods for at man selv synes, den er formuleret helt skarpt, alligevel er blevet nødt til at uddybe dele af, efter en kollega har læst den? Eller er kommet med en hvis man selv skal sige det klar og tydelig udmelding og alligevel blevet misforstået? I situationer som disse kan metakommunikation fungere som en sproglig håndsrækning. Metakommunikation styrker altså kommunikationen, så læser eller tilhører kan følge med i afsenderens tankegang, fordi afsenderen kommunikerer om kommunikationen i sig selv altså metakommunikerer. Kommunikationen kan blive styrket på mange forskellige måder. Lad os starte med nogle eksempler. I disse eksempler er metakommunikationen markeret med fed. Først nogle eksempler på, hvordan metakommunikation kan optræde i mundtlig kommunikation: og hermed slut på mit oplæg. Jeg skal lige fortælle dig om i går. Lad os tale om noget andet.

14 Introduktion til metakommunikation 13 I det første eksempel gør metakommunikationen det klart, at afsender er færdig med at tale, og at der nu er åbnet for kommentarer, applaus, eller hvad der vil passe i den pågældende kontekst og kommunikationssituation. De sidste to eksempler viser, hvordan metakommunikation bruges i almindelig hverdagskommunikation. I det ene eksempel introduceres samtalepartneren til det emne, man vil tale om, og samtalepartneren er derfor velinformeret fra starten. I det andet eksempel gøres opmærksom på, at emnet nu skal ændres, fordi man ikke interesserer sig for det, der tales om, eller finder det passende i sammenhængen. Det er det samme, der sker i skriftlig kommunikation, når man kommunikerer om, hvad den samlede tekst vil formidle: I dette kapitel vil jeg redegøre for teorien, der ligger til grund for undersøgelsen. Jeg refererer i det følgende til tidligere forskning på området. I disse to eksempler introducerer man et emne for kommunikationen eller informerer om, hvad der er baggrunden for den. Hermed inkluderes læseren i planen for kommunikationen og vil ikke blive forvirret over indholdet i den kommende kommunikation eller forvente at modtage en helt anden information. Og man kan sagtens være meget præcis. Metakommunikation kan nemlig både omhandle kommende, nuværende og tidligere kommunikation: Metakommunikation om kommende kommunikation: I mit oplæg vil jeg komme omkring tre definitioner på integration. 1 Metakommunikation om nuværende kommunikation: Den definition, jeg bruger nu, kaldes normalt Metakommunikation om tidligere kommunikation: Tidligere i mit oplæg fortalte jeg om

15 14 Kapitel 1 Det er en god idé at inddrage metakommunikation løbende i en kommunikationssituation, da man på denne måde hele tiden holder sine læsere, tilhørere eller samtalepartnere orienteret og skaber sammenhæng. Vi vil komme nærmere ind på dette i redskabskapitlerne. Kommunikation på et metaniveau Fælles for de foregående eksempler er, at de alle repræsenterer kommunikation, der siger noget om den kommunikation, der er i gang. Og det er en fællesnævner for den type af kommunikation, der betegnes metakommunikation. Begrebet omfatter således den type kommunikation, der kommunikerer om, hvornår, hvorfor og hvordan der kommunikeres. For at konkretisere yderligere, kan man se på kommunikation som opdelt i to overordnede niveauer: et objektniveau og et metaniveau. Objektniveau: Formidling af information når man taler om et objekt (et emne). Metaniveau: Kommunikation om formidlingen når man taler om, hvordan man taler om objektet. Objektniveauet er kommunikation om objekter her ikke forstået som et fysisk objekt, men som et emne. Det er på dette niveau, kommunikation befinder sig det meste af tiden. Den kan fx omhandle, hvad man lavede i går, hvordan vejret er, hvordan et projektforløb skal se ud, eller hvornår man forventes at aflevere en opgave. Kort sagt alt det, man normalt vil omtale som kommunikation. Figur 1 på næste side illustrerer objektniveauet. Her er afbildet to personer, der taler om kærlighed, hvilket er symboliseret med et hjerte i taleboblen. Kærlighed er altså kommunikationens indhold (objekt): De kommunikerer.

16 Introduktion til metakommunikation 15 Jeg elsker dig. Jeg elsker også dig. Figur 1. Figur 2 illustrerer metaniveauet. Metaniveauet er kommunikation, hvis emne er kommunikationen i sig selv. Man vil for det meste være på et metaniveau i starten eller slutningen af afsnit eller samtaler, som i eksemplerne ovenfor, eller glimtvis i løbet af en tekst eller en samtale. Man kan beskrive det som en helikopter, der af og til hæver sig op og ser ned over objektniveauet og kommenterer fra et højere niveau. Hvor er det dejligt, at vi kan tale sammen om den kærlighed, vi har til hinanden. Ja, jeg kan også godt lide at tale med dig om kærlighed. Figur 2.

17 16 Kapitel 1 I figur 2 er afbildet to personer, der taler om deres samtale om kærlighed. Omdrejningspunktet for deres samtale er altså ikke kærlighed, men hvordan de taler om kærlighed: De metakommunikerer. I figur 1 og 2 er de to niveauer skarpt adskilt, men det er blot for at tydeliggøre forskellen i, hvad de to niveauer omhandler. I praksis, både i mundtlig og skriftlig kommunikation, er objekt- og metaniveau flettet ind i hinanden og optræder sideløbende. Objektniveauet danner grundlag for metaniveauet og er afgørende for, at metaniveauet overhovedet kan eksistere. Altså: Hvis vi ikke taler om noget, kan vi ikke tale om, at vi taler sammen. Formuleret på en anden måde: ingen metakommunikation uden kommunikation. På den anden side er formålet med denne bog at vise, hvordan metakommunikation kan forbedre almindelig kommunikation, og vi vil derfor med lige så stor sikkerhed kunne sige: ingen god kommunikation uden metakommunikation. Mere eller mindre tydelig metakommunikation I de første eksempler i dette kapitel er det tydeligt, at der kommunikeres om kommunikation. Ord som fx redegøre, fortælle, tale og præsentation viser, at emnet, der tales eller skrives om, er kommunikationen i sig selv. Men i praksis, i daglig tale og på skrift, er det ikke altid tilfældet, at metakommunikation er tydelig eksplicit. Der findes mange eksempler, hvor metakommunikationen er underforstået, altså bruges implicit, og dermed bliver mindre tydelig. Om man metakommunikerer eksplicit eller implicit, kan have betydning for, hvordan det, der kommunikeres og metakommunikeres opfattes og forstås af andre. Eksempelvis er det i en samtale muligt at metakommunikere eksplicit: Når du taler til mig i den tone, synes jeg, du er streng, og det gør mig ked det! Eller metakommunikere implicit om det samme:

18 Introduktion til metakommunikation 17 Ej, hvor er du streng! I det første eksempel er metakommunikationen eksplicit, fordi personen her gør opmærksom på, at kommentaren udspringer af noget, der er blevet sagt: Når du taler til mig i den tone. I det andet eksempel er metakommunikationen implicit, da det ikke kommunikeres direkte, at det er tidligere kommunikation, der kommenteres. De er ikke desto mindre begge eksempler på metakommunikation. Det, der afgør, om metakommunikationen er eksplicit eller implicit, er altså, om det kommunikeres direkte, at det er igangværende eller tidligere kommunikation, der kommenteres. I visse tilfælde kan det være en ulempe at metakommunikere implicit, da modtageren i så fald kan blive i tvivl om, hvad man reagerer på. I eksemplet ovenfor er det umuligt for modtageren at vide, om det er de ord, han har sagt, måden, han har sagt dem på, eller noget helt tredje, der har ledt til udmeldingen Ej, hvor er du streng!. Han kan derfor forsøge at lave om på enten tonefald eller indhold og håbe, han har valgt rigtigt, eller han kan bede om at få kommentaren uddybet. Når metakommunikationen er eksplicit, bliver de før omtalte mellemregninger tydelige. Personen, der siger Ej, hvor er du streng, har tænkt og følt noget i forhold til det, der er blevet sagt, og reagerer på det verbalt. Men hvad skete der, fra tanken og følelsen opstod, til der blev sagt Ej, hvor er du streng! Her er den eksplicitte metakommunikation, når du taler sådan til mig, en kommunikeret mellemregning, og personen bliver informeret om, hvad der var strengt i det, han sagde, og har dermed en reel mulighed for at ændre sit ordvalg eller måden, han kommunikerer på. Det er dog oftest muligt at afkode implicit metakommunikation, da vi alle ud over ord også benytter kropssprog, mimik, tonefald og toneleje, der er afgørende for, hvordan man afkoder en persons samlede kommunikation i en bestemt sammenhæng. Denne type kommunikation kaldes også for parallelkommunikation, fordi den oftest foregår sidelø-

19 18 Kapitel 1 bende med den mundtlige kommunikation. Og parallelkommunikation er også metakommunikation, da også den bidrager til objektniveauet. 2 Parallelkommunikation: Nonverbal kommunikation: Fx kropssprog, mimik, gestik Er, som navnet indikerer, uden ord; det er kommunikation, der i sig selv kommunikerer, både alene og i forbindelse med verbal kommunikation. Paraverbal kommunikation: Fx intonation, toneleje, tonefald og betoning Er såkaldt medverbal kommunikation, der lægger et ekstra lag på den verbale eller skriftlige kommunikation. Begge former for kommunikation har stor betydning for, hvordan vi forstår hinanden. En nedladende bemærkning kan tilføjes et smil, og straks forstår modtageren, at det kun er ment i sjov. Og en ellers sød bemærkning, der siges i en sarkastisk tone, opfattes snarere som en fornærmelse end som en kompliment. Parallelkommunikation optræder også i skriftlig kommunikation. Paraverbal kommunikation kan fx formidles ved hjælp af versaler eller andre formateringsredskaber (fed, kursiv, understregning osv.). Tidligere har nonverbal kommunikation primært været at finde i mundtlig kommunikation, men med den stigende digitalisering har dette ændret sig, da emoji og emotikoner (digitale ikoner, som repræsenterer fx ansigtsudtryk, der kan formidle eller understrege afsenderens følelser eller holdning eller klargøre meningen med det skrevne) nu kan inddrages som en del af skriftlig kommunikation. Dermed er en ekstra dimension til den skriftlige kommunikation blevet introduceret i hvert fald i sociale medier, chatprogrammer, sms og mails. Det er (endnu) ikke en anerkendt henvendelsesform i officielle dokumenter eller længere tekster, som fx videnskabelige afhandlinger eller bøger men måske vil dette ændre sig med tiden 8 Det kan være svært at kontrollere non- og paraverbal kommunikati-

20 Introduktion til metakommunikation 19 on i mundtlig kommunikation, men det er værd at overveje, hvordan fx ens egen ansigtsmimik fremstår, når man siger Ej, hvor er du streng, da denne type metakommunikation i sig selv kommunikerer og måske kommunikerer noget andet end det tiltænkte. Sammenhæng mellem mimik og ord, er altså værd at overveje. Det er ingen hemmelighed, at de professionelle kommunikatører, der optræder i medierne (fx skuespillere, politikere og journalister), har stort fokus på denne del af kommunikationen. I medietræning indgår ofte, at kommunikatøren optages eller optager sig selv på video for at få øje på uhensigtsmæssige bevægelser, høre, hvor tryk skal lægges osv. Det skyldes, at mennesker automatisk aflæser fx kropssprog og mimik og lynhurtigt opfanger toneleje og tryk. Det er derfor ikke ligegyldigt, om man har styr på denne del af sin kommunikation eller ej, da man først for alvor får gennemslagskraft, når ord og krop siger det samme. Det kan måske umiddelbart virke overgjort at kaste sig ud i at undersøge sin egen non- og paraverbale kommunikation nærmere, men det kan klart anbefales. Fx som del af, at man forbereder et oplæg. Opmærksomhedspunkter kan være: Kroppens placering i rummet (kropsholdning, hænder, fødder, ben osv.). Ansigtsmimik (udtryk, øjenkontakt, eventuelle tics osv.). Intonation (accent, dialekt, tryk, hastighed). Betoning (kraftigt eller svagt tryk på enkelte ord). Toneleje (tonehøjde dyb eller høj, skinger osv.). Tonefald (udtryk for bestemte følelser vrede, tristhed, glæde, begejstring osv.). Alle elementerne ovenfor kan være metakommunikerende altså sige noget om den øvrige kommunikation. Et godt råd er derfor at have det med i sine overvejelser: Det er som sagt ikke kun ord, der metakommunikerer.

21 20 Kapitel 1 Et særligt perspektiv på metakommunikation Der er mange vinkler at anskue metakommunikation fra lige fra at se den som et retorisk værktøj til en udviklingsmarkør hos børn. Nogle har set på, hvordan den kan bruges til at mindske problemer i romantiske relationer, og andre, hvordan ledelseskommunikation kan forbedres ved hjælp af metakommunikation. Disse og andre vinkler på fænomenet har vi samlet i kapitel 6, hvor vi går mere i dybden med de enkelte teorier og kaster lys over den kortlægning af metakommunikation, der ligger til grund for vores perspektiv og denne bog. Vi tager udgangspunkt i, hvilken funktion metakommunikation har i kommunikation altså hvad metakommunikation gør ved kommunikation. I dette perspektiv er det ikke så vigtigt, om det er på skrift eller i tale, man vil metakommunikere, eller om det er i privat eller professionel sammenhæng. Det væsentlige er, hvad man ønsker at opnå med sin kommunikation. Det betyder i praksis, at rådene i bogen kan bruges, uanset om man skal kommunikere i en kronik på en netavis, et oplæg på jobbet, en mail til en kollega eller en større afhandling i studiesammenhæng. For at gøre metakommunikation brugbart i praksis anvender vi i bogen en opdeling i tre redskaber, der hhv. guider, vægter og præger kommunikationen (Bütow og Fabricius 2012). I det følgende afsnit gennemgår vi kort de tre redskaber, inden disse uddybes i kapitlerne 2, 3 og 4. KORT OM DE TRE REDSKABER Redskab 1: Guidende metakommunikation Som navnet indikerer, er fællestrækkene ved denne type metakommunikation, at den guider kommunikationen. Det er altså metakommunikation, der vejleder og hjælper modtageren til at følge kommunikationen. Med guidende metakommunikation gøres det klart: Hvad planen er med kommunikationen.

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER LOTTE RIENECKER PETER STRAY JØRGENSEN MORTEN GANDIL SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER 2. udgave Når forskningen er lavet og den akademiske tekst skrevet, melder der sig

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik

Læs mere

Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS. Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation

Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS. Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation Jens Frøslev Christensen Oprøret på CBS Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation Til Marijke Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS Forandring, ledelse og modstand i en professionel

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik 6. 5. udgave 2008 2013 Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Trykt 978-87-593-1381-7 bog ISBN

Læs mere

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER 90 mm 170+3 mm 12,2 BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER Computerspil er populære som aldrig før, og de er i stigende grad blevet en kulturel importvare: tv-serier, film og virale

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING ISABEL BRAMSEN, JØRN BOYE NIELSEN OG VIBEKE VINDELØV International konfliktløsning Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/ ETIK FOR POLITIFOLK Let us treat the men and women well: treat them as if they were real: Perhaps they are (Ralph Waldo Emerson, Experience). Adam Diderichsen Etik for politifolk Adam Diderichsen Etik

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Hans Henrik Mo /ller, Henrik Poulsen og Bo Steffensen Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Hans Henrik

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

PowerPoint brugt rigtigt - MBK A/S

PowerPoint brugt rigtigt - MBK A/S Vil du være god til at bruge PowerPoint? Vil du undgå kedelige slides, som du læser op af? Vil du have grundværktøjer og forståelse af PowerPoint? Vil du have et godt kursusmateriale, som du kan slå op

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere