Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber"

Transkript

1 Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber

2 Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR (K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Samfundslitteratur

3 Katrine Bütow og Kirstine Fabricius Styr (k) kommunikationen med metakommunikative redskaber 1. udgave 2015 Samfundslitteratur, 2015 Omslag: Imperiet (Nete Banke) Illustrationer: Imperiet (Nete Banke) Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD FORORD 9 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL METAKOMMUNIKATION 13 Hvad er metakommunikation? 14 Kort om de tre redskaber 22 Hvorfor metakommunikere? 25 Opsamling 27 Bogens opbygning 28 KAPITEL 2 GUID KOMMUNIKATIONEN 31 Hvorfor skal man guide kommunikation? 31 Fokuserende metakommunikation 32 Dirigerende metakommunikation 36 Interagerende metakommunikation 45 Opsamling 48 KAPITEL 3 VÆGT KOMMUNIKATIONEN 49 Hvorfor skal man vægte kommunikation? 49 Definerende metakommunikation 50 Markerende metakommunikation 53 Positionerende metakommunikation 59 Opsamling 64

5 KAPITEL 4 PRÆG KOMMUNIKATIONEN 65 Hvorfor skal man præge kommunikation? 65 Vurderende metakommunikation 67 Reflekterende metakommunikation 72 Relaterende metakommunikation 79 Opsamling 84 KAPITEL 5 TRÆN BRUGEN AF METAKOMMUNIKATION 85 Planlagt eller spontan kommunikation 86 Træn din guidende metakommunikation 88 Øvelser i guidende metakommunikation 92 Træn din vægtende metakommunikation 95 Øvelser i vægtende metakommunikation 98 Træn din prægende metakommunikation 101 Øvelser i prægende metakommunikation 104 Øvelse i guidende, vægtende og prægende metakommunikation 106 Opsamling 107 KAPITEL 6 REDSKABERNES TEORETISKE GRUNDLAG 109 Forskning i metakommunikation 109 Guidende metakommunikation i teorien 113 Vægtende metakommunikation i teorien 117 Prægende metakommunikation i teorien 120 Opsamling 124

6 OVERSIGT 1 METAKOMMUNIKATIVE REDSKABER 126 OVERSIGT 2 TRÆNING AF METAKOMMUNIKATION 128 OVERSIGT 3 OVERSIGT OVER FAGTRADITIONER OG FORFATTERE 130 LITTERATUR 133 INDEKS 137

7

8 FORORD 7 FORORD FORORD Metakommunikation er et begreb, som gennem de sidste mange år har været brugt i forskellige sammenhænge og inden for forskellige fagretninger ikke kun inden for kommunikation og medieforskning. Det var psykiatrien, der første gang anvendte begrebet metakommunikation, og siden har adskillige fulgt efter og benyttet denne betegnelse, mens andre benytter navne som metasprog, metalingvistik, metatekst og metadiskurs for det samme. Formålet med denne bog er ikke at gengive de mange vinkler på begrebet, men snarere at samle dem og derved gøre begrebet overskueligt og anvendeligt i praksis. Bogens hovedfokus er derfor på funktionen altså hvad man kan bruge metakommunikation til i praksis. Bogen behandler for det første, hvordan man som kommunikatør kan lære at bruge metakommunikation reflekteret og derved styre sin kommunikation. Med styre mener vi ikke en gennemtænkt strategisk eller manipulerende tilgang til kommunikation. I stedet tænker vi metakommunikation som et værktøj, hvormed man dels kan få kommunikationen til at handle om det, man ønsker, dels i højere grad kan inddrage de mennesker, man taler med, i kommunikationen. For det andet behandler bogen, hvordan man kan bruge metakommunikation som redskab til at styrke sin kommunikation. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man hjælper sin læser eller tilhører til at følge en argumentationsrække, eller hvordan man undgår, at læseren eller tilhøreren bliver sat af undervejs, mister interessen eller misfortolker det, man vil kommunikere. Bogens tilgang til metakommunikation bygger på vores forståelse af kommunikation som en udveksling af budskaber og betydninger og altså som noget, der foregår mellem mennesker. Vi forstår kommunikation som et socialt fænomen, uanset om udvekslingen foregår mundtligt, skriftligt, kropsligt, gennem musik, kunst eller andre medier.

9 8 FORORD Metakommunikation forstår vi, i den bredeste forstand, som kommunikation på et højere niveau. Det grundes i, at begrebet meta- (som stammer fra græsk) betyder efter, udover eller overliggende. Når det sættes foran et ord, hæves ordets betydning op på et højere eller mere overordnet niveau og kommenterer så at sige sig selv. Eksempelvis er metapoesi digtning om digtning, og metaetik er etiske overvejelser vedrørende etik. Metakommunikation kan således helt overordnet beskrives som kommunikation om kommunikation. Vigtigt er det også at påpege, at metakommunikation i sig selv er en type kommunikation og ligesom fx metaforer, billedsprog og ordsprog en iboende del af kommunikation. Det er en del af hovedparten af kommunikation og bruges af de fleste. Ikke desto mindre er det de færreste, der er opmærksomme på, at de anvender metakommunikation. Ofte er det metakommunikation eller mangel på samme der er afgørende for, om man forstår hinanden, og om kommunikationen forløber som ønsket. Hvis en misforståelse opstår, eller en tekst ikke bliver forstået, kan det være svært at afgøre, præcis hvor det gik galt. For at undgå dét, er det klogt, at man er opmærksom på, om man med fordel kan bruge metakommunikation og derved gøre kommunikationen klar fra starten. Sigtet med denne bog er at gøre det klart, hvornår det kan forbedre kommunikationen at anvende metakommunikation på en reflekteret måde, og hvornår man skal lade være; hvad der sker, når man gør det, og ikke mindst, hvordan man gør det i praksis. Kort sagt at øge refleksionen over, hvornår og hvordan metakommunikation kan bruges til at styre og styrke kommunikation. Bogen henvender sig til kommunikatører, der ønsker at blive skarpere på begrebet, eller som tænker, de mangler inspiration til at styre og styrke deres mundtlige og skriftlige kommunikation. Det gælder kommunikatører i et professionelt eller studie- og uddannelsesrelateret virke. Og i studie- og uddannelsesregi er det alt fra studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier til efter- og videreuddannelser som fx diplom- eller masteruddannelser.

10 FORORD 9 Bogen tager udgangspunkt i en tredeling af begrebet metakommunikation, som er blevet til på baggrund af en kortlægning af det teoretiske felt, der beskæftiger sig med metakommunikation (Bütow og Fabricius 2012). Tredelingen udgøres af tre redskaber, som også er bogens omdrejningspunkter. I bogen giver vi indledningsvist et overblik over fænomenet i Introduktion til metakommunikation (kap. 1), hvorefter vi i de efterfølgende tre kapitler gennemgår de tre metakommunikative redskaber: Redskab 1: Guidende metakommunikation (kap. 2), Redskab 2: Vægtende metakommunikation (kap. 3) og Redskab 3: Prægende metakommunikation (kap. 4). Afslutningsvis gennemgår vi, hvordan man kan øve sig i at anvende redskaberne i Træn brugen af metakommunikation (kap. 5). Og til de særligt teoretisk interesserede giver vi i Redskabernes teoretiske grundlag (kap. 6) et indblik i de teorier, der ligger til grund for redskaberne i denne bog. Vi anbefaler, at man i første omgang læser bogens kapitler i rækkefølge, da kapitlernes kompleksitet er gradvist stigende og hvert kapitel til dels bygger på de foregående. Efterfølgende kan de enkelte kapitler med fordel læses og anvendes hver for sig. Bogen igennem vil en række eksempler bidrage til at konkretisere og anskueliggøre begrebet metakommunikation, de tre redskaber og anvendelsen af dem. Der er eksempler fra både planlagt og spontan kommunikation. Eksemplerne er bygget op omkring det gennemgående tema integration for at skabe sammenhæng. Som læser kan man oplagt skifte emnet ud med faglighed, ressourcer, reformer eller et andet tema, der er relevant for den sammenhæng, man er i. Kommunikatørerne, der optræder i eksemplerne, er primært mandlige. Dette skyldes ikke, at vi ser mænd som mere oplagte kommunikatører; blot at vi ønsker at skabe en gennemgående sprogbrug i bogen. Slutteligt er det på sin plads at takke jer, der har hjulpet til undervejs i denne bogs tilblivelse med både rettelser, nye ideer og ikke mindst

11 10 FORORD opmuntring og støtte I ved, hvem I er. Tak! Vi kunne ikke have gjort det uden jer. God læselyst! Katrine Bütow og Kirstine Fabricius København, november 2014

12 Introduktion til metakommunikation 11 KAPITEL 1 Introduktion til metakommunikation Dette kapitel gennemgår metakommunikation som fænomen, forklarer, hvorfor det er vigtigt at bruge, og gennemgår nogle af de træk, der er fælles for al metakommunikation. I kapitlet gøres det klart, hvad forskellen er på metakommunikation og det, der bare er kommunikation. Det vises, hvordan man kan metakommunikere mere eller mindre eksplicit, og de tre funktioner, som bogen er bygget op omkring, gennemgås kort. Metakommunikation er essentiel for virkningen af kommunikation. Hvis man vil styrke sin kommunikation, er det derfor nødvendigt at skærpe sin opmærksomhed på, hvad metakommunikation kan bruges til, hvornår den skal bruges, og hvordan den virker, når den bruges. Ved at bruge metakommunikation: Kan man sikre, at folk forstår, hvad og hvorfor der kommunikeres, fordi man aktivt guider dem til at forstå det. Vil læsere, tilhørere eller samtalepartnere forstå, hvad man mener med det, man kommunikerer, gennem den vægt, man tillægger sin kommunikation. Kan man påvirke, hvad kommunikationen handler om, eller hvordan den foregår, ved at præge indholdet eller forløbet af kommunikationen. Metakommunikation kan med fordel bruges, når man skriver en tekst,

13 12 Kapitel 1 holder et oplæg og taler med andre. Samlet set kan man styre sin kommunikation, hvis man aktivt bruger metakommunikation som del af sin kommunikation, og samtidig kan man styrke den, hvis man vel at mærke bruger den rigtigt. HVAD ER METAKOMMUNIKATION? Metakommunikation tydeliggør de mellemregninger, der kan være mellem tanke og kommunikation, og kan derved øge forståelsen mellem den, som kommunikerer, og den, som modtager kommunikationen. Der er ofte ikke en direkte forbindelse mellem det, man tænker, og det, man kommunikerer. Det kan skabe forvirring og misforståelser mellem afsender og modtager, fx mellem skribent og læser, mellem foredragsholder og tilhører eller mellem samtalepartnere. Hvem har ikke oplevet at skrive en tekst, som man, til trods for at man selv synes, den er formuleret helt skarpt, alligevel er blevet nødt til at uddybe dele af, efter en kollega har læst den? Eller er kommet med en hvis man selv skal sige det klar og tydelig udmelding og alligevel blevet misforstået? I situationer som disse kan metakommunikation fungere som en sproglig håndsrækning. Metakommunikation styrker altså kommunikationen, så læser eller tilhører kan følge med i afsenderens tankegang, fordi afsenderen kommunikerer om kommunikationen i sig selv altså metakommunikerer. Kommunikationen kan blive styrket på mange forskellige måder. Lad os starte med nogle eksempler. I disse eksempler er metakommunikationen markeret med fed. Først nogle eksempler på, hvordan metakommunikation kan optræde i mundtlig kommunikation: og hermed slut på mit oplæg. Jeg skal lige fortælle dig om i går. Lad os tale om noget andet.

14 Introduktion til metakommunikation 13 I det første eksempel gør metakommunikationen det klart, at afsender er færdig med at tale, og at der nu er åbnet for kommentarer, applaus, eller hvad der vil passe i den pågældende kontekst og kommunikationssituation. De sidste to eksempler viser, hvordan metakommunikation bruges i almindelig hverdagskommunikation. I det ene eksempel introduceres samtalepartneren til det emne, man vil tale om, og samtalepartneren er derfor velinformeret fra starten. I det andet eksempel gøres opmærksom på, at emnet nu skal ændres, fordi man ikke interesserer sig for det, der tales om, eller finder det passende i sammenhængen. Det er det samme, der sker i skriftlig kommunikation, når man kommunikerer om, hvad den samlede tekst vil formidle: I dette kapitel vil jeg redegøre for teorien, der ligger til grund for undersøgelsen. Jeg refererer i det følgende til tidligere forskning på området. I disse to eksempler introducerer man et emne for kommunikationen eller informerer om, hvad der er baggrunden for den. Hermed inkluderes læseren i planen for kommunikationen og vil ikke blive forvirret over indholdet i den kommende kommunikation eller forvente at modtage en helt anden information. Og man kan sagtens være meget præcis. Metakommunikation kan nemlig både omhandle kommende, nuværende og tidligere kommunikation: Metakommunikation om kommende kommunikation: I mit oplæg vil jeg komme omkring tre definitioner på integration. 1 Metakommunikation om nuværende kommunikation: Den definition, jeg bruger nu, kaldes normalt Metakommunikation om tidligere kommunikation: Tidligere i mit oplæg fortalte jeg om

15 14 Kapitel 1 Det er en god idé at inddrage metakommunikation løbende i en kommunikationssituation, da man på denne måde hele tiden holder sine læsere, tilhørere eller samtalepartnere orienteret og skaber sammenhæng. Vi vil komme nærmere ind på dette i redskabskapitlerne. Kommunikation på et metaniveau Fælles for de foregående eksempler er, at de alle repræsenterer kommunikation, der siger noget om den kommunikation, der er i gang. Og det er en fællesnævner for den type af kommunikation, der betegnes metakommunikation. Begrebet omfatter således den type kommunikation, der kommunikerer om, hvornår, hvorfor og hvordan der kommunikeres. For at konkretisere yderligere, kan man se på kommunikation som opdelt i to overordnede niveauer: et objektniveau og et metaniveau. Objektniveau: Formidling af information når man taler om et objekt (et emne). Metaniveau: Kommunikation om formidlingen når man taler om, hvordan man taler om objektet. Objektniveauet er kommunikation om objekter her ikke forstået som et fysisk objekt, men som et emne. Det er på dette niveau, kommunikation befinder sig det meste af tiden. Den kan fx omhandle, hvad man lavede i går, hvordan vejret er, hvordan et projektforløb skal se ud, eller hvornår man forventes at aflevere en opgave. Kort sagt alt det, man normalt vil omtale som kommunikation. Figur 1 på næste side illustrerer objektniveauet. Her er afbildet to personer, der taler om kærlighed, hvilket er symboliseret med et hjerte i taleboblen. Kærlighed er altså kommunikationens indhold (objekt): De kommunikerer.

16 Introduktion til metakommunikation 15 Jeg elsker dig. Jeg elsker også dig. Figur 1. Figur 2 illustrerer metaniveauet. Metaniveauet er kommunikation, hvis emne er kommunikationen i sig selv. Man vil for det meste være på et metaniveau i starten eller slutningen af afsnit eller samtaler, som i eksemplerne ovenfor, eller glimtvis i løbet af en tekst eller en samtale. Man kan beskrive det som en helikopter, der af og til hæver sig op og ser ned over objektniveauet og kommenterer fra et højere niveau. Hvor er det dejligt, at vi kan tale sammen om den kærlighed, vi har til hinanden. Ja, jeg kan også godt lide at tale med dig om kærlighed. Figur 2.

17 16 Kapitel 1 I figur 2 er afbildet to personer, der taler om deres samtale om kærlighed. Omdrejningspunktet for deres samtale er altså ikke kærlighed, men hvordan de taler om kærlighed: De metakommunikerer. I figur 1 og 2 er de to niveauer skarpt adskilt, men det er blot for at tydeliggøre forskellen i, hvad de to niveauer omhandler. I praksis, både i mundtlig og skriftlig kommunikation, er objekt- og metaniveau flettet ind i hinanden og optræder sideløbende. Objektniveauet danner grundlag for metaniveauet og er afgørende for, at metaniveauet overhovedet kan eksistere. Altså: Hvis vi ikke taler om noget, kan vi ikke tale om, at vi taler sammen. Formuleret på en anden måde: ingen metakommunikation uden kommunikation. På den anden side er formålet med denne bog at vise, hvordan metakommunikation kan forbedre almindelig kommunikation, og vi vil derfor med lige så stor sikkerhed kunne sige: ingen god kommunikation uden metakommunikation. Mere eller mindre tydelig metakommunikation I de første eksempler i dette kapitel er det tydeligt, at der kommunikeres om kommunikation. Ord som fx redegøre, fortælle, tale og præsentation viser, at emnet, der tales eller skrives om, er kommunikationen i sig selv. Men i praksis, i daglig tale og på skrift, er det ikke altid tilfældet, at metakommunikation er tydelig eksplicit. Der findes mange eksempler, hvor metakommunikationen er underforstået, altså bruges implicit, og dermed bliver mindre tydelig. Om man metakommunikerer eksplicit eller implicit, kan have betydning for, hvordan det, der kommunikeres og metakommunikeres opfattes og forstås af andre. Eksempelvis er det i en samtale muligt at metakommunikere eksplicit: Når du taler til mig i den tone, synes jeg, du er streng, og det gør mig ked det! Eller metakommunikere implicit om det samme:

18 Introduktion til metakommunikation 17 Ej, hvor er du streng! I det første eksempel er metakommunikationen eksplicit, fordi personen her gør opmærksom på, at kommentaren udspringer af noget, der er blevet sagt: Når du taler til mig i den tone. I det andet eksempel er metakommunikationen implicit, da det ikke kommunikeres direkte, at det er tidligere kommunikation, der kommenteres. De er ikke desto mindre begge eksempler på metakommunikation. Det, der afgør, om metakommunikationen er eksplicit eller implicit, er altså, om det kommunikeres direkte, at det er igangværende eller tidligere kommunikation, der kommenteres. I visse tilfælde kan det være en ulempe at metakommunikere implicit, da modtageren i så fald kan blive i tvivl om, hvad man reagerer på. I eksemplet ovenfor er det umuligt for modtageren at vide, om det er de ord, han har sagt, måden, han har sagt dem på, eller noget helt tredje, der har ledt til udmeldingen Ej, hvor er du streng!. Han kan derfor forsøge at lave om på enten tonefald eller indhold og håbe, han har valgt rigtigt, eller han kan bede om at få kommentaren uddybet. Når metakommunikationen er eksplicit, bliver de før omtalte mellemregninger tydelige. Personen, der siger Ej, hvor er du streng, har tænkt og følt noget i forhold til det, der er blevet sagt, og reagerer på det verbalt. Men hvad skete der, fra tanken og følelsen opstod, til der blev sagt Ej, hvor er du streng! Her er den eksplicitte metakommunikation, når du taler sådan til mig, en kommunikeret mellemregning, og personen bliver informeret om, hvad der var strengt i det, han sagde, og har dermed en reel mulighed for at ændre sit ordvalg eller måden, han kommunikerer på. Det er dog oftest muligt at afkode implicit metakommunikation, da vi alle ud over ord også benytter kropssprog, mimik, tonefald og toneleje, der er afgørende for, hvordan man afkoder en persons samlede kommunikation i en bestemt sammenhæng. Denne type kommunikation kaldes også for parallelkommunikation, fordi den oftest foregår sidelø-

19 18 Kapitel 1 bende med den mundtlige kommunikation. Og parallelkommunikation er også metakommunikation, da også den bidrager til objektniveauet. 2 Parallelkommunikation: Nonverbal kommunikation: Fx kropssprog, mimik, gestik Er, som navnet indikerer, uden ord; det er kommunikation, der i sig selv kommunikerer, både alene og i forbindelse med verbal kommunikation. Paraverbal kommunikation: Fx intonation, toneleje, tonefald og betoning Er såkaldt medverbal kommunikation, der lægger et ekstra lag på den verbale eller skriftlige kommunikation. Begge former for kommunikation har stor betydning for, hvordan vi forstår hinanden. En nedladende bemærkning kan tilføjes et smil, og straks forstår modtageren, at det kun er ment i sjov. Og en ellers sød bemærkning, der siges i en sarkastisk tone, opfattes snarere som en fornærmelse end som en kompliment. Parallelkommunikation optræder også i skriftlig kommunikation. Paraverbal kommunikation kan fx formidles ved hjælp af versaler eller andre formateringsredskaber (fed, kursiv, understregning osv.). Tidligere har nonverbal kommunikation primært været at finde i mundtlig kommunikation, men med den stigende digitalisering har dette ændret sig, da emoji og emotikoner (digitale ikoner, som repræsenterer fx ansigtsudtryk, der kan formidle eller understrege afsenderens følelser eller holdning eller klargøre meningen med det skrevne) nu kan inddrages som en del af skriftlig kommunikation. Dermed er en ekstra dimension til den skriftlige kommunikation blevet introduceret i hvert fald i sociale medier, chatprogrammer, sms og mails. Det er (endnu) ikke en anerkendt henvendelsesform i officielle dokumenter eller længere tekster, som fx videnskabelige afhandlinger eller bøger men måske vil dette ændre sig med tiden 8 Det kan være svært at kontrollere non- og paraverbal kommunikati-

20 Introduktion til metakommunikation 19 on i mundtlig kommunikation, men det er værd at overveje, hvordan fx ens egen ansigtsmimik fremstår, når man siger Ej, hvor er du streng, da denne type metakommunikation i sig selv kommunikerer og måske kommunikerer noget andet end det tiltænkte. Sammenhæng mellem mimik og ord, er altså værd at overveje. Det er ingen hemmelighed, at de professionelle kommunikatører, der optræder i medierne (fx skuespillere, politikere og journalister), har stort fokus på denne del af kommunikationen. I medietræning indgår ofte, at kommunikatøren optages eller optager sig selv på video for at få øje på uhensigtsmæssige bevægelser, høre, hvor tryk skal lægges osv. Det skyldes, at mennesker automatisk aflæser fx kropssprog og mimik og lynhurtigt opfanger toneleje og tryk. Det er derfor ikke ligegyldigt, om man har styr på denne del af sin kommunikation eller ej, da man først for alvor får gennemslagskraft, når ord og krop siger det samme. Det kan måske umiddelbart virke overgjort at kaste sig ud i at undersøge sin egen non- og paraverbale kommunikation nærmere, men det kan klart anbefales. Fx som del af, at man forbereder et oplæg. Opmærksomhedspunkter kan være: Kroppens placering i rummet (kropsholdning, hænder, fødder, ben osv.). Ansigtsmimik (udtryk, øjenkontakt, eventuelle tics osv.). Intonation (accent, dialekt, tryk, hastighed). Betoning (kraftigt eller svagt tryk på enkelte ord). Toneleje (tonehøjde dyb eller høj, skinger osv.). Tonefald (udtryk for bestemte følelser vrede, tristhed, glæde, begejstring osv.). Alle elementerne ovenfor kan være metakommunikerende altså sige noget om den øvrige kommunikation. Et godt råd er derfor at have det med i sine overvejelser: Det er som sagt ikke kun ord, der metakommunikerer.

21 20 Kapitel 1 Et særligt perspektiv på metakommunikation Der er mange vinkler at anskue metakommunikation fra lige fra at se den som et retorisk værktøj til en udviklingsmarkør hos børn. Nogle har set på, hvordan den kan bruges til at mindske problemer i romantiske relationer, og andre, hvordan ledelseskommunikation kan forbedres ved hjælp af metakommunikation. Disse og andre vinkler på fænomenet har vi samlet i kapitel 6, hvor vi går mere i dybden med de enkelte teorier og kaster lys over den kortlægning af metakommunikation, der ligger til grund for vores perspektiv og denne bog. Vi tager udgangspunkt i, hvilken funktion metakommunikation har i kommunikation altså hvad metakommunikation gør ved kommunikation. I dette perspektiv er det ikke så vigtigt, om det er på skrift eller i tale, man vil metakommunikere, eller om det er i privat eller professionel sammenhæng. Det væsentlige er, hvad man ønsker at opnå med sin kommunikation. Det betyder i praksis, at rådene i bogen kan bruges, uanset om man skal kommunikere i en kronik på en netavis, et oplæg på jobbet, en mail til en kollega eller en større afhandling i studiesammenhæng. For at gøre metakommunikation brugbart i praksis anvender vi i bogen en opdeling i tre redskaber, der hhv. guider, vægter og præger kommunikationen (Bütow og Fabricius 2012). I det følgende afsnit gennemgår vi kort de tre redskaber, inden disse uddybes i kapitlerne 2, 3 og 4. KORT OM DE TRE REDSKABER Redskab 1: Guidende metakommunikation Som navnet indikerer, er fællestrækkene ved denne type metakommunikation, at den guider kommunikationen. Det er altså metakommunikation, der vejleder og hjælper modtageren til at følge kommunikationen. Med guidende metakommunikation gøres det klart: Hvad planen er med kommunikationen.

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Konflikthåndtering. For tillidsrepræsentanter i Aalborg kommune. Lykke Mose www.perspektivgruppen.dk

Konflikthåndtering. For tillidsrepræsentanter i Aalborg kommune. Lykke Mose www.perspektivgruppen.dk Konflikthåndtering For tillidsrepræsentanter i Aalborg kommune Lykke Mose www.perspektivgruppen.dk Formål med kurset 1) At styrke deltagernes evne til at navigere i konflikter og aflæse hvad der foregår

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Ministry of Musics kunder forbedrer deres kommunikation op til 25 %

Ministry of Musics kunder forbedrer deres kommunikation op til 25 % Ministry of Musics kunder forbedrer deres kommunikation op til 25 % I dag I dag producerer nordiske virksomheder primært. viden og service. Derfor er det evnen til at kommunikere og formidle denne viden,

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation 1/11 Præsentationsteknik God præsentationsteknik er at kunne stille sig op foran en større eller mindre gruppe af mennesker og kommunikere et budskab ud på en klar, overbevisende og troværdig måde. Den

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere