At skabe en meningsfuld dialog!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At skabe en meningsfuld dialog!"

Transkript

1 Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV

2 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...1 Indledning....2 Dette leder mig frem til følgende problemformulering:...3 Om opgavens opbygning....3 Mit videoklip...3 Historisk aspekt...4 Kommunikation....4 Relationer...6 Vejledningsmetoder....6 Afrunding...7 Perspektivering....7 Litteraturliste...7 Indledning. I mit daglige virke som skolevejleder på 3 folkeskoler, to med klasse og en med klasse, har jeg kontakt med ca. 340 elever i løbet af et skoleår. På følgende punkter adskiller vejledning i folkeskolen sig fra de fleste andre former for vejledning: Eleverne er mellem 12 og 16 år Eleverne har ikke selv ønsket vejledning Eleverne har ikke nødvendigvis et problem, der kræver vejledning Nogle kender vejlederen rigtig godt, andre kender overhovedet ikke vejlederen Dette betyder, at vejledningen i vid udstrækning tager udgangspunkt i de nære ting i skole og fritid, og at formålet bliver, at opnå større kendskab til eleven, og skabe fortrolighed mellem elev og vejleder. Mine samtaler foregår på den måde, at jeg altid starter med at komme i klassen, hvor jeg beder eleverne om at udfylde et samtaleblad (bilag 2), som så danner udgangspunkt for de individuelle samtaler, jeg har med eleverne. I nogle tilfælde har eleverne også gennemført et uea-undervisningsforløb med klasselæreren, hvor de har lavet forskellige ting, som fortæller noget om, hvem de er, og det præsenterer de så for mig til samtalen. Eleverne, som jeg møder, er meget forskellige, og det betyder, at samtalerne forløber vidt forskelligt. Det er min erfaring, at samtalen bliver sværest, når jeg møder elever, med hvem det kan være svært at opretholde en kommunikation baseret på gensidig ligeværd og dialog. 2

3 Det kan gøre sig gældende på flere måder: De svarer kun med ja/nej/ved ikke De har generelt svært ved at sætte ord på det de føler, tror- og tænker om sig selv De har svært ved at se sig selv/sætte sig selv ind i en social sammenhæng I samtalen kan det være svært ikke at være styrende, så samtalen kommer til at indeholde det, jeg finder væsentligt, og samtidig er det også svært at sikre ligeværd i samtalen, på trods af den asymmetri der altid vil være i samtalen. Jeg har nu været vejleder i 3 år, og netop denne problemstilling har jeg i de år reflekteret en del over. Dog uden at nå frem til nogen endelig konklusion. Jeg har i forbindelse med min nuværende uddannelse til vejleder endelig fundet litteratur og metoder, som peger hen i mod en forklaring på årsager til og løsninger af mit problem. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg i vejledningssamtalen med den meget fåmælte og indadvendte elev skabe en meningsfuld dialog og støtte eleven til initiativer i samtalen? Om opgavens opbygning. Jeg har valgt at bygge opgaven op omkring den måde spørgsmålene stilles på. Det vil jeg gøre ved at beskrive mit videoklip, derefter give et kort historisk aspekt, og ved at beskrive kommunikation, relation og metoder gennem forskellige teorier. Jeg vil i den mundtlige del lave en sammenligning af de to forskellige samtaleblade (bilag 2 og 3), og det skal lede frem til spørgsmålstyper, der kunne være løsningen på mit problem. Mit videoklip. Videoklippet er lavet sammen med en kollega, som agerer elev. Hun har kun fået at vide, at hun skulle forestille sig at være en stille og indadvendt elev. Samtalen tager udgangspunkt i det samtaleblad for 6. klasse, som pt. anvendes i vejledningen. Jeg har valgt det klip, som viser samtalen omkring punktet: Hvad er dine personlige stærke sider. Det har jeg gjort, fordi det er min erfaring, at netop dette punkt har mange af eleverne svært ved at svare på. Efter at have set klippet igennem og efter at have transskriperet det (bilag 1), er mit første indtryk, at jeg taler meget, og at Lili næsten ingenting siger. Jeg virker meget talende, styrende og fortravlet. Der er dog forskel på, hvordan jeg stiller spørgsmålene. Nogle af mine spørgsmål bliver pakket ind i 3

4 en hel del forklaringer, som slører det egentlige spørgsmål, og andre er er kortere, mere tydelige og åbne. De giver derfor også plads til reflekterende svar. Historisk aspekt. Vejledningens historie starter for cirka hundrede år siden. I starten var der tale om en dirigerende og alvidende vejledning, som ikke gav plads til mellemmenneskelige relationer mellem vejlederen og den vejledte. Vejledningen havde som udgangspunkt den vejledte som et objekt, der blot skulle placeres på den rette hylde i forhold til personlige træk og givne krav og betingelser faktorer. Efter 2. verdenskrig ændrer arbejdslivets vilkår sig, og det bliver efterhånden nødvendigt også at ændre vilkårene for vejledning. Carl Rogers ( ) introducerer en vejledning der ikke er dirigerende, og som bygger på at den vejledte er et subjekt. Vejledningen er en proces, og vejlederen skal møde den vejledningssøgende hvor han/hun er. Han når i 1965 frem til, at det er kvaliteten i den mellemmenneskelige relation, der har den største betydning for, hvordan mødet mellem vejleder og vejledt forløber. 1 Udviklingen fortsætter op igennem anden halvdel af det 20. århundrede, hvor den konstruktivistiske vejledning opstår, med R. Vance Peavy som absolut forgangsmand. Han kommer frem til denne erkendelse: Formålet med vejledningen er at hjælpe mennesker med at evaluere, acceptere eller ændre aspekter af sig selv, deres forhold til andre mennesker eller de rammer, de lever i. Gennem vejledningen forsøger mennesker af vælge, forstå eller forbedre vilkårene i deres egen hverdag. Generelt kan vi visualisere vejledning som en proces, gennem hvilken mennesker hjælpes til at styrke et sæt interne kriterier for at vælge, beslutte, bedømme og analysere. Vejledning søger med andre ord at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse det, der for tiden kaldes empowerment. 2 Kommunikation. Kommunikation i bred forstand er mange ting, ja stort set alt hvad der rører sig mellem mennesker. Man kan tale om en udveksling af information eller budskaber. I ethvert møde mellem mennesker finder der kommunikation sted, da man ikke kan ikke-kommunikere. I forbindelse med vejledning er det den interpersonelle kommunikation, der foregår ansigt til ansigt, det er interessant at beskæftige sig med. For at en sådan kommunikation kan være givende for begge parter, er der mange forskellige parametre, der skal være opfyldt. 1 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve RUE 2002, side Konstruktivistisk vejledning af R. Vance Peavy RUE 1998 side16. 4

5 For det første skal begge parter ville kommunikationen. Hvis ikke dette er tilfældet vil der opstå en skævhed i forholdet mellem de to parter. Forholdet mellem disse to parter kan beskrives som en kommunikationstrekant. 3 Denne trekant består af to parter A og B, som har hver deres perspektiv, og af C DET FÆLLES TREDJE som er sagen, emnet eller indholdet i kommunikationen, og som er en foranderlig størrelse. Hvis A og B er i stand til se modpartens perspektiv, og mødes spontant og uden forbehold, er der mulighed for god kommunikation. Hvis ikke dette lykkes, kan der opstå en situation, hvor A og B taler forbi hinanden, fordi det sendte og det modtagne budskab afviger fra hinanden. En sådan situation kan medføre misforståelser. Når vi kommunikerer med andre, fører vi en ydre dialog, men samtidig med dette fører vi også en indre dialog med vores egne refleksioner og tanker, ved at holde pauser gives der tid til denne indre dialog. Den interpersonelle kommunikation i vejledningen vil bestå af samtale. Hvor det er vigtigt, at samtale er at tale sammen, altså være i en dialog. For at dialogen skal være givende, skal man turde stille spørgsmål ind til den andens perspektiv og samtidig være villig til at problematisere sit eget. 4 Det betyder at dialogen bliver undersøgende, læringsorienteret, uforudsigelig og risikofyldt. For at dette kan lykkes, må man være i besiddelse af bestemte dialogiske kompetencer bl.a. bekræftelse, empati, kongruens, metakommunikation og perspektivrefleksion. Er disse kompetencer til stede, er det muligt at skabe en fælles og samhørig forståelse for perspektivforskelle- og ligheder i samtalen. En dialog er pr. definition symmetrisk, idet begge parter har samme rettigheder og pligter. Men i vejledningen er dette ikke tilfældet, da vejlederen har en særlig viden, behersker særlige færdigheder og er tillagt en række særlige opgaver. 5 Dette giver vejlederen et særligt ansvar for, at samtalen forløber hensigtsmæssigt, og at den vejledte føler sig tryk. Dette forpligter også vejlederen til at være bevidst om sin egen kommunikation, og 3 grundregler bør være opfyldt nemlig; tal i første person, tal for dig selv og tal direkte til den person, som budskabet er rettet imod. Samtalen består ikke kun af de talte ord dvs. det verbale, men også af de nonverbale og de vokale kommunikationsaspekter. Det verbale er de talte ord, det nonverbale vores kropssprog og det vokale den måde vi siger ordene på, vores personlige melodi. 6 3 Psykologiske Grundtemaer, Benedicke Madsen side , Kvan Psykologiske Grundtemaer, Kristiansen og Alrø side , Kvan Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE

6 Relationer. Relationer er de forbindelser, der er mellem mennesker. De kan både være positive og negative. I forbindelse med vejledningssituationen gælder det om at skabe positive relationer mellem vejleder og den vejledte. Da relationen i en vejledningssituation handler om, at den vejledte skal øge sine kompetencer, mens vejlederen skal anvende sin viden og færdigheder professionelt, vil denne relation altid være speciel. Desuden er relationen oftest tidsbegrænset. Carl Rogers mener, at der er tre grundlæggende begreber, som har indflydelse på kvaliteten af kontakten i den mellemmenneskelige relation. 7 Det første er kongruens, som betyder, at der skal være overensstemmelse mellem det tænkte og det talte. Det næste er empati, dvs. indlevelsesevne og indføling i forhold til den man er i relation til. Den sidste er grundlæggende accept, og det vil sige, at man accepterer den andens udsagn og holdninger, også selv om man ikke selv har de samme holdninger og meninger. Vejledningsmetoder. Vejledningssamtalerne i folkeskolen skal opfylde de krav som er opstillet i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. I henhold til 8 stk. 5 skal samtalen tage sit udgangspunkt i elevernes stærke sider, deres interesser, forventninger til fremtiden og udviklingsønsker. Dette skal jf. 8 stk. 4 være med til at give elever et tilstrækkeligt grundlag for at træffe de valg, som har betydning for senere uddannelses- og erhvervsvalg. Dette, mener jeg, har betydning, når man skal vælge vejledningsmetode eller stil, da det er med til at fastlåse samtalens indhold. Da det samtidig er store spørgsmål at blive stillet overfor, når man går i 6. klasse, betyder det også, at måden, både de skriftlige og de mundtlige spørgsmål er udformet på, har stor betydning for, hvor nemt eller svært eleven har ved at svare på dem. En metode for mig kan være en bevidst oparbejdet personlig rutine omkring et særligt kommunikationsmønster, som bygger på de grundtræk som Lindt (1988) har udskilt: Indholdet må modsvare samtalens formål Verbale og nonverbale kommunikationsaspekter må være tilpasset den vejledte Vejlederen må indtage en åben og respektfuld holdning over for vejledte Vejlederen må betjene sig af en mangfoldighed af færdigheder og værktøjer Vejlederen må være empatisk 8 7 Vejledning ansigt tilansigt af Tove Løve, RUE Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002, side

7 Desuden bør man medtænke Carl Rogers betydning af kvaliteten i den mellemmenneskelige relation. Ud over dette kan man ikke komme uden om at medtænke en konstruktivistisk vejledning, som skal være med til at sikre den vejledte indsigt i eget leverum, og derved at blive i stand til at sætte sig selv ind i en social sammenhæng og dermed også i forhold til andre mennesker, begivenheder og oplevelser. Afrunding. Grundlaget for en meningsfuld dialog, hvor begge parter tager initiativer, bliver vejlederens evne til at opbygge en mellemmenneskelig relation, og kvaliteten af den kommunikation, der finder sted mellem de to parter. Da vejlederen har særlige forudsætninger for deltagelse i samtalen, ligger ansvaret for kvaliteten udelukkende hos denne. Perspektivering. Omdrejningspunktet for udvikling af vejledningssamtalen bliver de spørgsmål, der stilles, og måden de stilles på. Jeg vil i den mundtlige del komme ind på forskellige typer af spørgsmål og deres indvirkning på kommunikationen med udgangspunkt i videoklippet. Desuden vil jeg sætte dette i forhold til det faktum, at lovgivningen stiller specielle krav til spørgsmålenes indhold. Litteraturliste. Amundsen, Norman: Dynamisk vejledning, Studie og erhverv, 2001 Løv, Ole m.fl.: Psykologiske Grundtemaer, Kvan, 2002 Løve, Tove: Vejledning, ansigt til ansigt, RUE 2002 Peavy, Vance: Konstuktivistisk vejledning, RUE 1998 Peavy, Vance: Socio Dynamic Counselling a constructive Perspektive, Ch. 9, p : A constructivist Counseller at work at narrative account, Trafford, 1998 Artikler: Kragh-Müller, Grethe: Udviklingspsykologiske teorier, artikel fra Moderne psykologi temaer, Billesø og Baltzer, 2001 Wedel-Brandt, Birthe: Daniel Stern, kapitel i Udviklingspsykologiske teorier, red. Espen Jerlang, Hans Reitzels forlag, 2003 Tomm, Karl: Interviewet som intervention III. Del., Forum nr. 4, 1992 Tønnes Hansen, Jan Lærerens møde med eleven, artikel i antologi: lærer i tiden, red. Kirsten 7

8 Publikationer: Krogh-Jespersen m.fl., Klim 1997 Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, UVM 2004 Er de unges uddannelsesvalg også samfundets valg?, Antologi, Dansk Industri, 2002 Etik i vejledningen, RUE 1995 Model for kvalitetsudvikling af uddannelses- og erhvervsvejledning, RUE 2001 Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2, 2002 Unge og uddannelse, Uddannelse 2004/2, UVM 8

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Den tillidsskabende samtale.

Den tillidsskabende samtale. Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013

Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-1 Til Pædagogik på første semester skal I skaffe bogen: Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 De artikler

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Compagnie Cnops i samarbejde med Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Lidt om Steen og Compagniet Arbejder med æstetiske lærings- og vejledningsformer Compagnie Cnops - forumteatermetoden Cnops

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof

når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof når man kommer til mig, får man med mig at gøre Gerd Achenbach, Filosof Mai Britt Duvald 135657 - Vejledning og Vejleder efterår 2011 1 Indholdsfortegnelse: Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Hvilke rammer og strukturer er essentielle for at støtte sundhedspersonalet i refleksion i forhold til faglig udvikling?

Hvilke rammer og strukturer er essentielle for at støtte sundhedspersonalet i refleksion i forhold til faglig udvikling? Resumè. Dette afgangsprojekt tager udgangspunkt i refleksion på afdelingsniveau. Baggrund for projektet er oplevelsen af, at det refleksive rum på afdelingsniveau ikke benyttes optimalt, selv om der er

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem Vidensmål: Grundforløb 2 Færdighedsmål: Kompetencemål: 2.1.1 Metoder 2.1.27.: til dokumentation Metoder 2.1.48.: til dokumentation dokumentere af eget arbejde eget og faglig arbejde formidling og varetage

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Dialogtræning ændrer samtalekulturen

Dialogtræning ændrer samtalekulturen Dialogtræning ændrer samtalekulturen Af Eva Iversen evaivers@rm.dk Intensivsygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor Neurokirurgisk Intensivafdeling, Nia. Aarhus Universitetshospital. Sundhedsfaglig diplomuddannelse

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

VUE ÅRSMØDE 2011. Odense, den 24. november 15.00-16.45

VUE ÅRSMØDE 2011. Odense, den 24. november 15.00-16.45 VUE ÅRSMØDE 2011 Odense, den 24. november 15.00-16.45 29. november 2011 2 Hvem er jeg? Elsebeth Nygaard Cand.mag. i tysk og dansk Arbejdet med vejledning siden 2005 Censor ved diplomuddannelsen i Uddannelses-

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Skriftlig prøve i. Psykologi. Opgave nr.

Skriftlig prøve i. Psykologi. Opgave nr. Skriftlig prøve i Psykologi Opgave nr. 2 Roskilde Pædagogseminarium 21. januar 2005 Studerendes eksamensnummer: 122 Indhold Indledning.. s. 3 Problemstillinger... s. 4 Problemformulering.. s. 5 Sociale

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse

Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Arrangør: Odense Kommune Alternativ til anbringelse ved /Karin Verdoner

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse

Læs mere