At skabe en meningsfuld dialog!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At skabe en meningsfuld dialog!"

Transkript

1 Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV

2 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...1 Indledning....2 Dette leder mig frem til følgende problemformulering:...3 Om opgavens opbygning....3 Mit videoklip...3 Historisk aspekt...4 Kommunikation....4 Relationer...6 Vejledningsmetoder....6 Afrunding...7 Perspektivering....7 Litteraturliste...7 Indledning. I mit daglige virke som skolevejleder på 3 folkeskoler, to med klasse og en med klasse, har jeg kontakt med ca. 340 elever i løbet af et skoleår. På følgende punkter adskiller vejledning i folkeskolen sig fra de fleste andre former for vejledning: Eleverne er mellem 12 og 16 år Eleverne har ikke selv ønsket vejledning Eleverne har ikke nødvendigvis et problem, der kræver vejledning Nogle kender vejlederen rigtig godt, andre kender overhovedet ikke vejlederen Dette betyder, at vejledningen i vid udstrækning tager udgangspunkt i de nære ting i skole og fritid, og at formålet bliver, at opnå større kendskab til eleven, og skabe fortrolighed mellem elev og vejleder. Mine samtaler foregår på den måde, at jeg altid starter med at komme i klassen, hvor jeg beder eleverne om at udfylde et samtaleblad (bilag 2), som så danner udgangspunkt for de individuelle samtaler, jeg har med eleverne. I nogle tilfælde har eleverne også gennemført et uea-undervisningsforløb med klasselæreren, hvor de har lavet forskellige ting, som fortæller noget om, hvem de er, og det præsenterer de så for mig til samtalen. Eleverne, som jeg møder, er meget forskellige, og det betyder, at samtalerne forløber vidt forskelligt. Det er min erfaring, at samtalen bliver sværest, når jeg møder elever, med hvem det kan være svært at opretholde en kommunikation baseret på gensidig ligeværd og dialog. 2

3 Det kan gøre sig gældende på flere måder: De svarer kun med ja/nej/ved ikke De har generelt svært ved at sætte ord på det de føler, tror- og tænker om sig selv De har svært ved at se sig selv/sætte sig selv ind i en social sammenhæng I samtalen kan det være svært ikke at være styrende, så samtalen kommer til at indeholde det, jeg finder væsentligt, og samtidig er det også svært at sikre ligeværd i samtalen, på trods af den asymmetri der altid vil være i samtalen. Jeg har nu været vejleder i 3 år, og netop denne problemstilling har jeg i de år reflekteret en del over. Dog uden at nå frem til nogen endelig konklusion. Jeg har i forbindelse med min nuværende uddannelse til vejleder endelig fundet litteratur og metoder, som peger hen i mod en forklaring på årsager til og løsninger af mit problem. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg i vejledningssamtalen med den meget fåmælte og indadvendte elev skabe en meningsfuld dialog og støtte eleven til initiativer i samtalen? Om opgavens opbygning. Jeg har valgt at bygge opgaven op omkring den måde spørgsmålene stilles på. Det vil jeg gøre ved at beskrive mit videoklip, derefter give et kort historisk aspekt, og ved at beskrive kommunikation, relation og metoder gennem forskellige teorier. Jeg vil i den mundtlige del lave en sammenligning af de to forskellige samtaleblade (bilag 2 og 3), og det skal lede frem til spørgsmålstyper, der kunne være løsningen på mit problem. Mit videoklip. Videoklippet er lavet sammen med en kollega, som agerer elev. Hun har kun fået at vide, at hun skulle forestille sig at være en stille og indadvendt elev. Samtalen tager udgangspunkt i det samtaleblad for 6. klasse, som pt. anvendes i vejledningen. Jeg har valgt det klip, som viser samtalen omkring punktet: Hvad er dine personlige stærke sider. Det har jeg gjort, fordi det er min erfaring, at netop dette punkt har mange af eleverne svært ved at svare på. Efter at have set klippet igennem og efter at have transskriperet det (bilag 1), er mit første indtryk, at jeg taler meget, og at Lili næsten ingenting siger. Jeg virker meget talende, styrende og fortravlet. Der er dog forskel på, hvordan jeg stiller spørgsmålene. Nogle af mine spørgsmål bliver pakket ind i 3

4 en hel del forklaringer, som slører det egentlige spørgsmål, og andre er er kortere, mere tydelige og åbne. De giver derfor også plads til reflekterende svar. Historisk aspekt. Vejledningens historie starter for cirka hundrede år siden. I starten var der tale om en dirigerende og alvidende vejledning, som ikke gav plads til mellemmenneskelige relationer mellem vejlederen og den vejledte. Vejledningen havde som udgangspunkt den vejledte som et objekt, der blot skulle placeres på den rette hylde i forhold til personlige træk og givne krav og betingelser faktorer. Efter 2. verdenskrig ændrer arbejdslivets vilkår sig, og det bliver efterhånden nødvendigt også at ændre vilkårene for vejledning. Carl Rogers ( ) introducerer en vejledning der ikke er dirigerende, og som bygger på at den vejledte er et subjekt. Vejledningen er en proces, og vejlederen skal møde den vejledningssøgende hvor han/hun er. Han når i 1965 frem til, at det er kvaliteten i den mellemmenneskelige relation, der har den største betydning for, hvordan mødet mellem vejleder og vejledt forløber. 1 Udviklingen fortsætter op igennem anden halvdel af det 20. århundrede, hvor den konstruktivistiske vejledning opstår, med R. Vance Peavy som absolut forgangsmand. Han kommer frem til denne erkendelse: Formålet med vejledningen er at hjælpe mennesker med at evaluere, acceptere eller ændre aspekter af sig selv, deres forhold til andre mennesker eller de rammer, de lever i. Gennem vejledningen forsøger mennesker af vælge, forstå eller forbedre vilkårene i deres egen hverdag. Generelt kan vi visualisere vejledning som en proces, gennem hvilken mennesker hjælpes til at styrke et sæt interne kriterier for at vælge, beslutte, bedømme og analysere. Vejledning søger med andre ord at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse det, der for tiden kaldes empowerment. 2 Kommunikation. Kommunikation i bred forstand er mange ting, ja stort set alt hvad der rører sig mellem mennesker. Man kan tale om en udveksling af information eller budskaber. I ethvert møde mellem mennesker finder der kommunikation sted, da man ikke kan ikke-kommunikere. I forbindelse med vejledning er det den interpersonelle kommunikation, der foregår ansigt til ansigt, det er interessant at beskæftige sig med. For at en sådan kommunikation kan være givende for begge parter, er der mange forskellige parametre, der skal være opfyldt. 1 Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve RUE 2002, side Konstruktivistisk vejledning af R. Vance Peavy RUE 1998 side16. 4

5 For det første skal begge parter ville kommunikationen. Hvis ikke dette er tilfældet vil der opstå en skævhed i forholdet mellem de to parter. Forholdet mellem disse to parter kan beskrives som en kommunikationstrekant. 3 Denne trekant består af to parter A og B, som har hver deres perspektiv, og af C DET FÆLLES TREDJE som er sagen, emnet eller indholdet i kommunikationen, og som er en foranderlig størrelse. Hvis A og B er i stand til se modpartens perspektiv, og mødes spontant og uden forbehold, er der mulighed for god kommunikation. Hvis ikke dette lykkes, kan der opstå en situation, hvor A og B taler forbi hinanden, fordi det sendte og det modtagne budskab afviger fra hinanden. En sådan situation kan medføre misforståelser. Når vi kommunikerer med andre, fører vi en ydre dialog, men samtidig med dette fører vi også en indre dialog med vores egne refleksioner og tanker, ved at holde pauser gives der tid til denne indre dialog. Den interpersonelle kommunikation i vejledningen vil bestå af samtale. Hvor det er vigtigt, at samtale er at tale sammen, altså være i en dialog. For at dialogen skal være givende, skal man turde stille spørgsmål ind til den andens perspektiv og samtidig være villig til at problematisere sit eget. 4 Det betyder at dialogen bliver undersøgende, læringsorienteret, uforudsigelig og risikofyldt. For at dette kan lykkes, må man være i besiddelse af bestemte dialogiske kompetencer bl.a. bekræftelse, empati, kongruens, metakommunikation og perspektivrefleksion. Er disse kompetencer til stede, er det muligt at skabe en fælles og samhørig forståelse for perspektivforskelle- og ligheder i samtalen. En dialog er pr. definition symmetrisk, idet begge parter har samme rettigheder og pligter. Men i vejledningen er dette ikke tilfældet, da vejlederen har en særlig viden, behersker særlige færdigheder og er tillagt en række særlige opgaver. 5 Dette giver vejlederen et særligt ansvar for, at samtalen forløber hensigtsmæssigt, og at den vejledte føler sig tryk. Dette forpligter også vejlederen til at være bevidst om sin egen kommunikation, og 3 grundregler bør være opfyldt nemlig; tal i første person, tal for dig selv og tal direkte til den person, som budskabet er rettet imod. Samtalen består ikke kun af de talte ord dvs. det verbale, men også af de nonverbale og de vokale kommunikationsaspekter. Det verbale er de talte ord, det nonverbale vores kropssprog og det vokale den måde vi siger ordene på, vores personlige melodi. 6 3 Psykologiske Grundtemaer, Benedicke Madsen side , Kvan Psykologiske Grundtemaer, Kristiansen og Alrø side , Kvan Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE

6 Relationer. Relationer er de forbindelser, der er mellem mennesker. De kan både være positive og negative. I forbindelse med vejledningssituationen gælder det om at skabe positive relationer mellem vejleder og den vejledte. Da relationen i en vejledningssituation handler om, at den vejledte skal øge sine kompetencer, mens vejlederen skal anvende sin viden og færdigheder professionelt, vil denne relation altid være speciel. Desuden er relationen oftest tidsbegrænset. Carl Rogers mener, at der er tre grundlæggende begreber, som har indflydelse på kvaliteten af kontakten i den mellemmenneskelige relation. 7 Det første er kongruens, som betyder, at der skal være overensstemmelse mellem det tænkte og det talte. Det næste er empati, dvs. indlevelsesevne og indføling i forhold til den man er i relation til. Den sidste er grundlæggende accept, og det vil sige, at man accepterer den andens udsagn og holdninger, også selv om man ikke selv har de samme holdninger og meninger. Vejledningsmetoder. Vejledningssamtalerne i folkeskolen skal opfylde de krav som er opstillet i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. I henhold til 8 stk. 5 skal samtalen tage sit udgangspunkt i elevernes stærke sider, deres interesser, forventninger til fremtiden og udviklingsønsker. Dette skal jf. 8 stk. 4 være med til at give elever et tilstrækkeligt grundlag for at træffe de valg, som har betydning for senere uddannelses- og erhvervsvalg. Dette, mener jeg, har betydning, når man skal vælge vejledningsmetode eller stil, da det er med til at fastlåse samtalens indhold. Da det samtidig er store spørgsmål at blive stillet overfor, når man går i 6. klasse, betyder det også, at måden, både de skriftlige og de mundtlige spørgsmål er udformet på, har stor betydning for, hvor nemt eller svært eleven har ved at svare på dem. En metode for mig kan være en bevidst oparbejdet personlig rutine omkring et særligt kommunikationsmønster, som bygger på de grundtræk som Lindt (1988) har udskilt: Indholdet må modsvare samtalens formål Verbale og nonverbale kommunikationsaspekter må være tilpasset den vejledte Vejlederen må indtage en åben og respektfuld holdning over for vejledte Vejlederen må betjene sig af en mangfoldighed af færdigheder og værktøjer Vejlederen må være empatisk 8 7 Vejledning ansigt tilansigt af Tove Løve, RUE Vejledning ansigt til ansigt af Tove Løve, RUE 2002, side

7 Desuden bør man medtænke Carl Rogers betydning af kvaliteten i den mellemmenneskelige relation. Ud over dette kan man ikke komme uden om at medtænke en konstruktivistisk vejledning, som skal være med til at sikre den vejledte indsigt i eget leverum, og derved at blive i stand til at sætte sig selv ind i en social sammenhæng og dermed også i forhold til andre mennesker, begivenheder og oplevelser. Afrunding. Grundlaget for en meningsfuld dialog, hvor begge parter tager initiativer, bliver vejlederens evne til at opbygge en mellemmenneskelig relation, og kvaliteten af den kommunikation, der finder sted mellem de to parter. Da vejlederen har særlige forudsætninger for deltagelse i samtalen, ligger ansvaret for kvaliteten udelukkende hos denne. Perspektivering. Omdrejningspunktet for udvikling af vejledningssamtalen bliver de spørgsmål, der stilles, og måden de stilles på. Jeg vil i den mundtlige del komme ind på forskellige typer af spørgsmål og deres indvirkning på kommunikationen med udgangspunkt i videoklippet. Desuden vil jeg sætte dette i forhold til det faktum, at lovgivningen stiller specielle krav til spørgsmålenes indhold. Litteraturliste. Amundsen, Norman: Dynamisk vejledning, Studie og erhverv, 2001 Løv, Ole m.fl.: Psykologiske Grundtemaer, Kvan, 2002 Løve, Tove: Vejledning, ansigt til ansigt, RUE 2002 Peavy, Vance: Konstuktivistisk vejledning, RUE 1998 Peavy, Vance: Socio Dynamic Counselling a constructive Perspektive, Ch. 9, p : A constructivist Counseller at work at narrative account, Trafford, 1998 Artikler: Kragh-Müller, Grethe: Udviklingspsykologiske teorier, artikel fra Moderne psykologi temaer, Billesø og Baltzer, 2001 Wedel-Brandt, Birthe: Daniel Stern, kapitel i Udviklingspsykologiske teorier, red. Espen Jerlang, Hans Reitzels forlag, 2003 Tomm, Karl: Interviewet som intervention III. Del., Forum nr. 4, 1992 Tønnes Hansen, Jan Lærerens møde med eleven, artikel i antologi: lærer i tiden, red. Kirsten 7

8 Publikationer: Krogh-Jespersen m.fl., Klim 1997 Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, UVM 2004 Er de unges uddannelsesvalg også samfundets valg?, Antologi, Dansk Industri, 2002 Etik i vejledningen, RUE 1995 Model for kvalitetsudvikling af uddannelses- og erhvervsvejledning, RUE 2001 Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2, 2002 Unge og uddannelse, Uddannelse 2004/2, UVM 8

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Dialogtræning ændrer samtalekulturen

Dialogtræning ændrer samtalekulturen Dialogtræning ændrer samtalekulturen Af Eva Iversen evaivers@rm.dk Intensivsygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor Neurokirurgisk Intensivafdeling, Nia. Aarhus Universitetshospital. Sundhedsfaglig diplomuddannelse

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Vejledning af etniske unge.

Vejledning af etniske unge. Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 2 Eksamen CVU Vest (Haderslev) December 2005 Vejleder: Karin Kjærulff Pedersen Vejledning af etniske unge. Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Vejledning af unge med socialt belastet baggrund

Vejledning af unge med socialt belastet baggrund Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 3 Eksamen CVU Vest (Haderslev) December 2006 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen Vejledning af unge med socialt belastet baggrund Rut Rahbek von Qualen CVU

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Skal l e g kæ hje v i der n

Skal l e g kæ hje v i der n Sk al -e je g ll er kæ hje mp m e vid ige er n? e Skúli Freyr Brynjólfsson Studienr. 200676-3157 JCVU Efterår 2007 Anslag: 33.279 Vejleder: Rita Buhl Modul: Vejledning og Individ Diplomuddannelse i uddannelses-

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012 Diplom i ledelse Afrapporteringens struktur Først vil jeg overordnet beskrive mine aktiviteter i forbindelse med min orlov og det studiemiljø, jeg er indgået i. Derefter vil jeg give et kort resumé af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mødet i samtalen. Modulopgave 3 Tove Lützhøft. Indholdsfortegnelse:

Mødet i samtalen. Modulopgave 3 Tove Lützhøft. Indholdsfortegnelse: Mødet i samtalen. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Beskrivelse af case...side 2 Beskrivelse af problemfelt...side 2 Problemformulering...side 2 Arbejdsbeskrivelse...side

Læs mere

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring Per Brændgaard, cand.scient. Ankerhus Seminarium Maj 2007 Coaching ud fra et vejledningsperspektiv og i forhold til ændring af sundhedsadfærd

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse: 1. Case... 1 2. Indledning og problemformulering... 2 3. Indhold og metode... 3 4. Interkulturel vejledning... 4 4.1. Konstruktivistisk vejledning... 6 4.2. Sociologiske synsvinkler...

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere