Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog"

Transkript

1 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

2 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning FNs internationale handicapkonvention er trådt i kraft i Danmark. Det betyder, at dansk lovgivning skal sikre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret på grund af et handicap. Mennesker med handicap skal sikres adgang til de samme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre. Landsforeningen LEV vil medvirke til at sikre retten til kommunikation og retten til udvikling af et brugbart sprog for LEVs målgruppe med kommunikationsvanskeligheder. Generelt ses sproglige problemer hos langt de fleste mennesker med udviklingshæmning. Det drejer sig om opfattelse og forståelse af det talte sprog, og det drejer det sig om at blive forstået af omgivelserne, hvis man ikke har udviklet et forståeligt talesprog. Landsforeningen LEV har tidligere fokuseret på at forbedre forholdene for velfungerende mennesker med udviklingshæmning med lettere kommunikative problemer. LEV har bl.a. udgivet pjecer i let læselige tekster med information om vigtige emner, underbygget med illustrationer i håb om, at man fra offentlig side arbejder videre for at udvikle og sætte fokus på kommunikationsformer, som kompenserer personer med udviklingshæmning med lettere kommunikationsvanskeligheder. Landsforeningen LEV vil nu rette opmærksomheden mod LEVs målgruppe med moderate og større kommunikationsvanskeligheder, herunder have et særligt fokus på mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, som er en overset gruppe med massive kommunikationsproblemer. LEVs målgruppe spænder funktionsmæssigt meget bredt. Dette gælder også på det kommunikative område.

3 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 5 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe At FNs konvention skal overholdes. At det er kommunernes ansvar at ansætte og uddanne fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet, samt sikre tilgængelighed og viden om bredden af alternative kommunikationsmuligheder. At der er brug for specialuddannede fagpersoner, som kan rådgive og vejlede andre faggrupper, som arbejder med LEVs målgruppe med kommunikationsvanskeligheder. Kommunikation er en fundamental betingelse for eksistens, udvikling og dannelse for alle mennesker. Gennem samspil og kommunikation med andre mennesker udvikles vores sprog. Mennesker med udviklingshæmning uden et talesprog bruger ofte atypiske måder at kommunikere på, hvilket vil være ukendt for de fleste i omgivelserne. Dette medfører nedsat kommunikation med omverden og manglende udvikling af et forståeligt sprog. Hertil kommer forringede muligheder for medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv. Landsforeningen LEV vil medvirke til at sikre retten til kommunikation og retten til udvikling af et brugbart sprog for børn, unge og voksne med kommunikationsvanskeligheder. At der er behov for en tidlig indsats i forhold til forældre-barn samspillet, når barnet har en medfødt eller tidligt erhvervet funktionsnedsættelse. At der er behov for tilbud til grupper af forældre med spæd- og småbørn med funktionsnedsættelser, hvor fokus er rettet mod basal kommunikation. At rettigheden til kommunikation skal sikres hele livet. Børns, unges og voksnes kommunikationsbehov skal beskrives og målsættes i visitationer og i de årlige pædagogiske handleplaner. At der skal iværksættes en særlig indsats for at sikre kommunikation ved miljøskift. At det enkelte specialtilbud skal udvikle retningslinier for at sikre, at viden overleveres og kommunikation prioriteres i overgange og ved miljøskift. At ledelsen på specialtilbud er ansvarlige for, at der udpeges og uddannes tekniske fagpersoner og pædagogiske fagpersoner med viden på kommunikationsområdet. At det skal være et krav, at pædagoger i deres uddannelse får faglige kompetencer til at arbejde med kommunikation som en integreret og naturlig del af hverdagslivet og ikke kun som en aktivitet man udfører på et bestemt tidspunkt, eller når en bestemt medarbejder er på arbejde.

4 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 7 FN s konvention sikrer rettighed til kommunikation og udvikling af et sprog Danmark har den 28. maj 2009 ratificeret FNs internationale handicapkonvention om rettigheder for personer med handicap. Fra 23. august 2009 er konventionen gældende i Danmark. Det betyder, at dansk lovgivning skal sikre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret på grund af et handicap. Mennesker med handicap skal sikres adgang til de samme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre. Grundlæggende rettigheder for alle er bl.a.: - retten til at blive hørt, set og forstået - retten til at ytre sine egne meninger og være i dialog med andre mennesker - retten til medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv. Forudsætningen for at opnå disse rettigheder er, at man kan kommunikere med omgivelserne. De grundlæggende rettigheder bliver dagligt tilsidesat for mange mennesker med udviklingshæmning uden talesprog. De har svært ved at kommunikere med omgivelserne, enten fordi de ikke har haft tilbud om udvikling af et brugbart sprog, eller fordi omgivelserne ikke forstår deres sprog. Det betyder, at disse mennesker er totalt afhængige af andre, som skal tolke deres behov og ønsker med risiko for mistolkning. FN s Handicapkonvention er en rettighedsbaseret beskrivelse af de handicappolitiske grundprincipper og standardregler om lige muligheder for personer med handicap. Retten til udvikling af kommunikation og sprog findes i konventionens artikler 1, 2, 4, 9, 21 og 24. Artikel 1 beskriver formålet med hele konventionen, at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Artikel 2 omhandler rettighed til udvikling af kommunikation og sprog og defineres bredt. Kommunikation omfatter sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informationsog kommunikationsteknologi. Sprog, defineres som talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog. Artikel 4 omhandler Danmarks forpligtigelse til at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med konventionen, at fremme forskning, udvikling og anvendelse af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi samt at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder. Det påpeges desuden, at deltagerstaterne skal rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap gennem de organisationer, som repræsenterer dem. Artikel 9 omhandler begrebet tilgængelighed, som tolkes bredt og fremhæver, at tilgængelighed til information og kommunikation skal fremmes for personer med handicap - herunder adgangen til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet samt internettet. Artikel 21 omhandler rettighed til ytrings- og meningsfrihed. Danmark skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg. Det skal accepteres og gøres lettere for personer med handicap At FN s konvention skal overholdes. at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, Artikel 24 omhandler rettighed til uddannelse for mennesker med handicap, hvor vigtige begreber som livslang læring, tilpasning ud fra den enkelte persons behov og fremme af indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og formater, skal fremhæves. At der er behov for handlingsplaner, som sikrer retten til kommunikation og sprog for LEVs målgruppe med kommunikationsvanskeligheder. At der er behov for en særlig indsats for mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, som ofte overses og mistolkes. At ytringsretten, selvbestemmelse og medbestemmelse i eget liv kun opnås ved udvikling af et forståeligt sprog - på egne betingelser og i kommunikation med omgivelserne.

5 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 9 Kommunernes ansvar og forpligtelse Kommunerne har, som en del af den offentlige myndighed, ansvaret for at understøtte mennesker med behov for særlig indsats. At understøtte mennesker med udviklingshæmning med manglende eller begrænset udviklet talesprog, er ikke blot livsnødvendigt, det er også en kommunal forpligtigelse at understøtte menneskenes udvikling og ret til at blive set, hørt og forstået, samt menneskenes ret til med- og selvbestemmelse. Kommunernes forpligtigelse til at efterleve FN konventionen stiller skarpt på rettigheder vedrørende udvikling af sprog, kommunikation og selvbestemmelse. Der er generelt manglende viden om rettighed til kommunikation og udvikling af et sprog for mennesker med udviklingshæmning med kommunikationsvanskeligheder. Der er behov for udbredelse af viden på kommunikationsområdet. Dette gælder både viden til medarbejdere, som til daglig arbejder med LEVs målgruppe, samt viden til kommunale beslutningstagere, som forvalter lovgivningen om lige ret for alle. Det er LEVs opfattelse, at der i mange kommuner er stor mangel på faglig viden om udvikling af et brugbart sprog gennem kommunikation og samvær med børn, unge og voksne med særlige behov. Der er brug for specialuddannede fagpersoner, som kan rådgive og vejlede andre faggrupper. Der er et massivt behov for uddannelse og vejledning af medarbejdere, som til daglig arbejder med mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Disse mennesker har stærkt begrænset adgang til kommunikation og udtryksmuligheder og bliver ofte overset. Det er kommunens ansvar at ansætte og uddanne fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet, samt sikre viden om bredden af alternative kommunikationsmuligheder. Det er endvidere kommunens ansvar at sikre tilgængelighed til individuelle løsninger på udvikling af kommunikation og udvikling af et brugbart sprog. Der skal i kommunerne være en grundlæggende forståelse og erkendelse af, at kommunikation skal være en kerneydelse, og der skal udarbejdes standarder på lige fod med dem, der er gældende for magtanvendelse og medicinhåndtering. At arbejde målrettet med udvikling af sprog gennem kommunikation og samvær kræver ikke mere tid, eller flere ressourcer. Det kræver en ændret tilgang og holdning hos medarbejdere, ledere og politikere. Det kræver omlægning af tid og interesse fra medarbejderens side at lære sig at være i dialog med mennesker med nedsat talesprog. Den pædagogiske udfordring ligger i at skifter fokus fra information til - til kommunikation med mennesker med manglende eller begrænset udviklet talesprog. Det kræver uddannelse og efteruddannelse af personalet. Endvidere kræver det anerkendelse fra politikere og ledere, at der skal arbejdes med kommunikation og brugerindflydelse. Landsforeningen LEV anbefaler stærkt, at der udarbejdes pædagogiske handleplaner på børneområdet i samarbejde med forældrene for at sikre en tidlig og kontinuerlig indsats med henblik på udvikling af barnets kommunikation. Såvel forældre, medarbejdere og alle andre relevante personer i barnets daglige netværk skal tilbydes samme oplæring og indsigt i de for netop dette barn relevante former for alternative og supplerende kommunikationsformer og hjælpemidler. På voksenområdet skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan efter Serviceloven. Brugerinddragelse er centralt i Servicelovens bestemmelser for voksne mennesker med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Har den voksen ikke udviklet et funktionelt sprog, vil det være vanskeligt at få brugerindflydelse i eget liv. Derfor skal rettigheden til udvikling af kommunikation og sprog sikres og indskrives i den individuelle pædagogiske handleplan med mål og metode for indsatsen. At kommunikation skal være en kerneydelse, og der skal udarbejdes standarder på lige fod med dem, der er gældende for magtanvendelse og medicinhåndtering. At det er kommunens ansvar at sikre tilgængelighed til individuelle løsninger på udvikling af kommunikation og udvikling af et brugbart sprog. At det er kommunens ansvar at ansætte og uddanne fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet, samt sikre tilgængelighed og viden om bredden af alternative kommunikationsmuligheder. At der er behov for specialuddannede fagpersoner på kommunikationsområdet, som kan rådgive og vejlede andre faggrupper. At kommunerne skal forpligtes til fortløbende at sikre relevant uddannelse og efteruddannelse til medarbejdere, som arbejder med mennesker med udviklingshæmning med kommunikationsvanskeligheder. At kommunerne skal forpligtes til at udarbejde en handlingsplan for at sikre retten til udvikling og tilgængelige kommunikationsmuligheder, som tilgodeser det enkelte menneskes særlige behov for at kunne udtrykke egne ønsker og behov.

6 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 11 Hvad er kommunikation? Kommunikation betyder at gøre fælles, at dele med nogen. Enhver menneskelig aktivitet rummer kommunikationens mulighed. Det vil sige, at alle mennesker er aktivt kommunikerende fra livets begyndelse. Det er vi, fordi vi fødes med et biologisk beredskab for kommunikation, og fordi vi allerede fra fostertilværelsen er indgået i en relation med den moderlige organisme. Vi kan ikke tænke et menneske isoleret, men altid i en relation. Af relation, nærhed, samvær og gensidig rettethed udspringer kommunikation, udvikling og dannelse. Ud fra denne forståelse er kommunikation ikke begrænset til det, der er bevidstgjort og målsat, men omfatter kropssprog, samoplevelse og samstemthed. Vi ser denne samstemthed i det allerførste samvær mellem forældre og barn. Man taler om kommunikative vekselspil. Det kommunikative vekselspil er en spørgsmål-svar struktur, der er kropsligt og mentalt baseret: Mor siger noget, og barnet lytter og kigger. Mor tier stille, og barnet bevæger sig lidt, laver lyde. Mor tager igen over. Ind imellem er der pauser, og der kan komme gråd, hvis barnet bliver for træt, hvis tempoet er for hurtigt, eller hvis forældrene taler hele tiden og ikke giver plads til barnets svar. Samspillet bliver da a-synkront. Kommunikation er et forhold mellem en afsender og en modtager, der løbende udvikler sig. Kommunikation betyder, at en meddelelse må bekræftes og genbekræftes af de deltagende, hvis den fælles forståelse af budskabet løbende skal sikres. Hvis barnet eksempelvis øjenudpeger køleskabet, og mor spørger: Er der noget, du vil have?, må barnet genbekræfte ved henholdsvis at markere ja eller nej. Ud fra denne forståelse er kommunikation noget andet og mere end information. Typisk informerer vi mennesker med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale om, hvad der skal ske, og vi kan som informant have en forestilling om, at det, vi vil med informationen, forstås umiddelbart, og at vi også ved aflæsning af kropssprog forstår reaktionen på informationen. Problemet her er, at vi ikke opdager, hvis modtageren har en anden opfattelse af det sagte end afsenderen, dels fordi personen ikke kan korrigere vores opfattelse gennem et alternativt sprog, dels fordi vi ikke giver personens ekspressive udtryk plads i vor bevidsthed. Herved opstår faren for, at kommunikation fra mennesker med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale overses eller mistolkes. Selv om det er umuligt ikke at kommunikere, så er mimik og kropssprog ikke nok til at sikre, at budskaber fra et menneske med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale bliver opfattet og forstået. Det er vigtigt at arbejde på at udvikle både den enkeltes sprog og et fælles sprog gennem kropssprog, mimik, gestik og alternative kommunikationshjælpemidler. Det vigtigste i den forbindelse er forståelsen af, at personen allerede ved noget og vil noget, at personen er rettet mod andre og tager kommunikative initiativer. Kommunikation betyder at handle i fællesskab, men ofte tillægger vi ikke menneske med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale handlingens mulighed. I stedet behandler og træner vi ud fra vores opfattelse af virkeligheden. Derved ændrer vi kommunikation til information. Men vi begrænser også den andens handlemuligheder. Herved begrænser vi den andens mulighed for udvikling af identitet, oplevelse af selvværd og brug af selvbestemmelse. Vil vi kommunikation som et delt fællesskab, kræver det, at vi har fokus på den andens intention, initiativer, private og autoriserede tegn samt brug af alternative kommunikationshjælpemidler. Det kræver viden både om kommunikation, sproglig udvikling og alternative kommunikationshjælpemidler. Den forpligtelse, der med hensyn til kommunikation ligger i FNs internationale handicapkonvention handler om ytringsfrihed og offentlighed. Det er ifølge konventionen ethvert menneskes ret at få oplæring i anvendelse af alternative kommunikationshjælpemidler og at videreudvikle sin sproglige kompetence. Gennem udvikling af kommunikation og gennem brug af alternative kommunikationshjælpemidler skal den enkelte sikres mulighed for at dele sine tanker, oplevelser og forhåbninger med andre. Gennem udvikling af kommunikation og gennem brug af alternative kommunikationshjælpemidler skal den enkelte sikres mulighed for, at andre vil høre på ham eller hende og tage budskabet alvorligt. Pointen er, at kommunikation først bliver fælles, når delagtigheden sikres. At der er behov for en tidlig indsats i forhold til forældre-barn samspillet, når barnet har en medfødt eller tidligt erhvervet funktionsnedsættelse. At der er behov for tilbud til grupper af forældre med spæd- og småbørn med funktionsnedsættelser, hvor fokus er rettet mod basal kommunikation, kontaktudvikling, synkronisering af tempo i samspillet, gensidige legeforløb og brug af alternative kommunikationshjælpemidler fx kontakter, bicmac, step-by-step, billedekommunikation, talemaskiner og computerprogrammer. At der er behov for tilbud som har en udstrækning i tid, så forældrene langsomt kan tone sig ind på opgaven. At det skal være muligt at etablere netværk med andre forældre. At der er behov for løbende at klæde medarbejdere på til at magte opgaven med at formidle viden om kommunikation, samspil, tempo, leg og brug af alternative kommunikationshjælpemidler. At der er behov for, at tilbud om uddannelse af medarbejdere løbende opdateres, og at der er tilknyttet en supervisor funktion, således at den nødvendige viden (og holdning) altid er til stede i barnets, den unge eller voksnes miljø.

7 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 13 Sikring af sprog/kommunikation gennem overgange/miljøskift I ethvert menneskes liv er der mange overgange miljøskift. Der findes mange former for miljøskift og overgange for os alle livet igennem. Der findes de aldersbetingede overgange fra børnehave - skole ungetilbud - flytte hjemmefra osv. Der findes desuden hverdagens miljøskift mellem hjem og aktiviteter udenfor hjemmet som f.eks. dagtilbud, skole, arbejde, og fritidsaktiviteter mv. At starte noget nyt med nye relationer er for de fleste meget udviklende, udfordrende og spændende. Sproget og kommunikationen er meget central i disse processer. Hvem er jeg? Hvad er jeg optaget af? Osv. For mennesker med funktionsnedsættelser og vanskeligheder med sproget er disse overgange en meget stor udfordring. Meget ofte mister disse mennesker deres tidligere tillærte sprog eller alternative kommunikationsmuligheder i overgangene. Retten til at kommunikere mistes, når de nye samtalepartnere ikke kender eller magter at anvende og forstå personens alternative udtryk. Fagligt samarbejde er nødvendigt ved overgange og miljøskift. Den evige begyndelse er et grundvilkår for mennesker, der har det svært med sproget og kommunikationen. Disse mennesker er afhængige af, at de gamle relationer og deres viden videregives til de nye miljøer. Relationen er en nødvendighed for kommunikationen, og derfor er det væsentligt at beskrive og synliggøre de kompetencer, der er til stede i kommunikationen. Dette er nødvendigt og en forudsætning for, at sproget og kommunikationen kan udvikle sig hele livet. At rettigheden til kommunikation skal sikres i overgange/miljøskift. At de involverede parter skal påtage sig ansvaret for at afdække den enkeltes kommunikative ressourcer. At det enkelte specialtilbud skal udvikle retningslinier for at sikre, at viden overleveres og kommunikation prioriteres i overgange og ved miljøskift. At kommunen må sikre uddannelse til medarbejdere, således at forudsætningen for at leve op til krav om rettighed til kommunikation er til stede også i overgange. At den enkelte leder på specialtilbuddet skal tage ansvar for, at personalet i samarbejde med forældrene udvikler automatikker i overgange/miljøskift. At der skal udpeges en tovholder/koordinator i hvert enkelt tilfælde, som sikrer personens rettighed i overgange/miljøskift. At fagligt personale og forældre skal have kendskab til redskaber, som er brugbare i overgange: Social Networks, kommunikationspas, præsentations-cd med videoklip, livshistorie osv. Ved miljøskift er det meget væsentligt, at fagpersonerne i begge miljøer (afleverende og modtagende) har en bevidsthed og viden om, hvor vigtig og grundlæggende kommunikation er, samt har en forståelse for relationens betydning. Forældre skal alt for ofte kæmpe for rettigheden og være tovholder i disse overgange for at bringe oplysninger videre.

8 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 15 Nødvendige kompetencer hos pårørende og fagpersoner Alle overgange i barnets, den unge eller den voksnes liv kræver særlig opmærksomhed fra netværk og fagpersoner Samtidig skal alle tilgodeses muligheden for selv at have indflydelse i eget liv. For fagpersoner kræver det viden om kommunikative udviklingsmuligheder samt viden om alternativ og supplerende kommunikation. Der skelnes mellem tekniske fagpersoner og pædagogiske fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet. Tekniske fagpersoner defineres som personer, der er teknisk ansvarlige for, at det tekniske udstyr fungerer i alle sammenhænge. De tekniske fagpersoner er endvidere ansvarlige for at yde den nødvendige vejledning til medarbejdere og pårørende. Pædagogiske fagpersoner (ansat i vuggestue, børnehave, skole/sfo, bosted, værksted osv.) defineres som kommunikationsmedarbejdere og faglige koordinatorer med specifik viden om forskellige kommunikationsformer, samt praktisk og pædagogisk erfaring med anvendelse af alternative kommunikationsmuligheder og metoder. Den pædagogiske kommunikationsmedarbejder og faglige koordinator har ansvaret for hele tiden at være opdateret på viden både teknisk og pædagogisk. Desuden skal pædagogen have viden om, hvad der er på markedet, og der skal kunne gives supervision til kollegaer og pårørende. Rådgivning og vejledning til pårørende skal gives kontinuerlig, både fra tekniske fagpersoner og fra pædagogiske fagpersoner. Når der arbejdes med alternativ og støttende kommunikation, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem fagpersoner og pårørende, Pårørende skal inddrages fra starten af barnets liv og gennem hele livet klædes på til opgaven, hvis det skal lykkes. Den nødvendige viden til pårørende skal gives af fagpersonerne, fordi vejledningen løbende skal tilpasses barnets, den unge eller den voksnes kommunikative udvikling. For at kunne finde frem til de rette alternative og støttende kommunikationsmuligheder til det enkelte barn, unge eller voksne, skal der laves en faglig udredning af de kommunikative udviklingsmuligheder. Pårørende skal her inddrages med deres viden og erfaring. Ud fra en fælles viden om barnets, den unges eller den voksnes kommunikative udviklingsmuligheder arbejder forældre og fagpersoner videre i et samarbejde. Computeren er den enkeltgenstand som kompenserer mest for flest. Man kan undre sig over, hvorfor så mange pædagogiske medarbejdere har begrænset viden om computeren og dens kommunikative, social og pædagogiske muligheder. For tiden er der ingen krav i uddannelsessystemet om kendskab/viden til computere og viden om dens pædagogiske muligheder. Det er vigtigt, at medarbejderne har specifik viden i forhold til det enkelte menneskes særlige behov og kommunikationsformer. Computeren og dens pædagogiske muligheder skal sammen med de alternative og supplerende kommunikationsmuligheder inddrages i handleplansarbejdet. På denne måde bliver barnets, den unges og den voksnes behov og ønsker beskrevet og målsat i lighed med medarbejdernes behov for undervisning og udvikling. Faglige kompetencer hos fagpersoner styrkes bl.a. gennem vidensdeling i faglige netværk, hvor fagpersoner mødes og udveksler erfaringer på tværs af forskellige tilbud for børn, unge, voksne med kommunikationsvanskeligheder. Det er vigtigt, at fagpersoner på kommunikationsområdet deltager i disse faglige netværk. Dels for at styrke egen faglighed, dels for at skabe faglige relationer på tværs, så miljøskiftene for mennesker med kommunikationsvanskeligheder styrkes i forhold til i dag. At ledelsen på specialtilbud er ansvarlige for, at der udpeges og uddannes tekniske fagpersoner og pædagogiske fagpersoner med specifik viden om udvikling af kommunikation. At der SKAL være et tæt samarbejde mellem forældre og fagfolk. At pårørende skal inddrages fra starten og klædes på til opgaven, hvis det skal lykkes. At det skal være et krav at pædagoger i deres uddannelse får faglige kompetencer til at arbejde med kommunikation som en integreret og naturlig del af hverdagslivet og ikke kun som en aktivitet man udfører på et bestemt tidspunkt, eller når en bestemt medarbejder er på arbejdet.

9 Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Danske Handicaporganisationer i Vordingborg følger med stor interesse arbejdet i 17 stk. 4- udvalget - Fokus på folkeskolen.

Danske Handicaporganisationer i Vordingborg følger med stor interesse arbejdet i 17 stk. 4- udvalget - Fokus på folkeskolen. Danske Handicaporganisationer Vordingborg v/ formand Winnie Lindner Pedersen, Skellet 16, 4760 Vordingborg mobil:29 45 83 13. E-Mail: winnie_lindner@mail.tele.dk Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/vordingborg

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Epilepsikonference 2016

Epilepsikonference 2016 Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Lokal politik for samarbejde med pårørende. Værkstederne ved Rude Skov 2015

Lokal politik for samarbejde med pårørende. Værkstederne ved Rude Skov 2015 Lokal politik for samarbejde med pårørende Værkstederne ved Rude Skov 2015 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en lokal politik for samarbejde med pårørende i Værkstederne

Læs mere

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Overordnet politik for samarbejde med pårørende

Overordnet politik for samarbejde med pårørende Overordnet politik for samarbejde med pårørende Psykiatri og Handicap 2015 Udkast 5.02.2015 Indledning Overordnet politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en overordnet politik for samarbejde

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

De fysiske rammer De fysiske rammer i STU Kirkebæk er indrettet med udgangspunkt i de unge menneskers behov.

De fysiske rammer De fysiske rammer i STU Kirkebæk er indrettet med udgangspunkt i de unge menneskers behov. STU Kirkebæk Ungdomsuddannelse og klub Målgruppe STU Kirkebæk optager unge, der har afsluttet grundskolen og som således har afsluttet undervisningspligten. Den primære målgruppe er unge med multiple funktionsnedsættelser

Læs mere

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Handlingsplan for Faxe Kommunes

Handlingsplan for Faxe Kommunes Handlingsplan for Faxe Kommunes HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed 1

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse Ansøger: Navn: Cpr. nr.: Arbejdsgiver/arbejdssted (stempel): Navn: Adresse: Tlf. nr.: Mailadresse: Ansøger har været ansat fra (dato/år) til (dato/år) i (timer/uge) Med sin underskrift bekræfter nærmeste

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere