Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog"

Transkript

1 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

2 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning FNs internationale handicapkonvention er trådt i kraft i Danmark. Det betyder, at dansk lovgivning skal sikre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret på grund af et handicap. Mennesker med handicap skal sikres adgang til de samme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre. Landsforeningen LEV vil medvirke til at sikre retten til kommunikation og retten til udvikling af et brugbart sprog for LEVs målgruppe med kommunikationsvanskeligheder. Generelt ses sproglige problemer hos langt de fleste mennesker med udviklingshæmning. Det drejer sig om opfattelse og forståelse af det talte sprog, og det drejer det sig om at blive forstået af omgivelserne, hvis man ikke har udviklet et forståeligt talesprog. Landsforeningen LEV har tidligere fokuseret på at forbedre forholdene for velfungerende mennesker med udviklingshæmning med lettere kommunikative problemer. LEV har bl.a. udgivet pjecer i let læselige tekster med information om vigtige emner, underbygget med illustrationer i håb om, at man fra offentlig side arbejder videre for at udvikle og sætte fokus på kommunikationsformer, som kompenserer personer med udviklingshæmning med lettere kommunikationsvanskeligheder. Landsforeningen LEV vil nu rette opmærksomheden mod LEVs målgruppe med moderate og større kommunikationsvanskeligheder, herunder have et særligt fokus på mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, som er en overset gruppe med massive kommunikationsproblemer. LEVs målgruppe spænder funktionsmæssigt meget bredt. Dette gælder også på det kommunikative område.

3 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 5 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe At FNs konvention skal overholdes. At det er kommunernes ansvar at ansætte og uddanne fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet, samt sikre tilgængelighed og viden om bredden af alternative kommunikationsmuligheder. At der er brug for specialuddannede fagpersoner, som kan rådgive og vejlede andre faggrupper, som arbejder med LEVs målgruppe med kommunikationsvanskeligheder. Kommunikation er en fundamental betingelse for eksistens, udvikling og dannelse for alle mennesker. Gennem samspil og kommunikation med andre mennesker udvikles vores sprog. Mennesker med udviklingshæmning uden et talesprog bruger ofte atypiske måder at kommunikere på, hvilket vil være ukendt for de fleste i omgivelserne. Dette medfører nedsat kommunikation med omverden og manglende udvikling af et forståeligt sprog. Hertil kommer forringede muligheder for medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv. Landsforeningen LEV vil medvirke til at sikre retten til kommunikation og retten til udvikling af et brugbart sprog for børn, unge og voksne med kommunikationsvanskeligheder. At der er behov for en tidlig indsats i forhold til forældre-barn samspillet, når barnet har en medfødt eller tidligt erhvervet funktionsnedsættelse. At der er behov for tilbud til grupper af forældre med spæd- og småbørn med funktionsnedsættelser, hvor fokus er rettet mod basal kommunikation. At rettigheden til kommunikation skal sikres hele livet. Børns, unges og voksnes kommunikationsbehov skal beskrives og målsættes i visitationer og i de årlige pædagogiske handleplaner. At der skal iværksættes en særlig indsats for at sikre kommunikation ved miljøskift. At det enkelte specialtilbud skal udvikle retningslinier for at sikre, at viden overleveres og kommunikation prioriteres i overgange og ved miljøskift. At ledelsen på specialtilbud er ansvarlige for, at der udpeges og uddannes tekniske fagpersoner og pædagogiske fagpersoner med viden på kommunikationsområdet. At det skal være et krav, at pædagoger i deres uddannelse får faglige kompetencer til at arbejde med kommunikation som en integreret og naturlig del af hverdagslivet og ikke kun som en aktivitet man udfører på et bestemt tidspunkt, eller når en bestemt medarbejder er på arbejde.

4 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 7 FN s konvention sikrer rettighed til kommunikation og udvikling af et sprog Danmark har den 28. maj 2009 ratificeret FNs internationale handicapkonvention om rettigheder for personer med handicap. Fra 23. august 2009 er konventionen gældende i Danmark. Det betyder, at dansk lovgivning skal sikre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret på grund af et handicap. Mennesker med handicap skal sikres adgang til de samme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre. Grundlæggende rettigheder for alle er bl.a.: - retten til at blive hørt, set og forstået - retten til at ytre sine egne meninger og være i dialog med andre mennesker - retten til medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv. Forudsætningen for at opnå disse rettigheder er, at man kan kommunikere med omgivelserne. De grundlæggende rettigheder bliver dagligt tilsidesat for mange mennesker med udviklingshæmning uden talesprog. De har svært ved at kommunikere med omgivelserne, enten fordi de ikke har haft tilbud om udvikling af et brugbart sprog, eller fordi omgivelserne ikke forstår deres sprog. Det betyder, at disse mennesker er totalt afhængige af andre, som skal tolke deres behov og ønsker med risiko for mistolkning. FN s Handicapkonvention er en rettighedsbaseret beskrivelse af de handicappolitiske grundprincipper og standardregler om lige muligheder for personer med handicap. Retten til udvikling af kommunikation og sprog findes i konventionens artikler 1, 2, 4, 9, 21 og 24. Artikel 1 beskriver formålet med hele konventionen, at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Artikel 2 omhandler rettighed til udvikling af kommunikation og sprog og defineres bredt. Kommunikation omfatter sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informationsog kommunikationsteknologi. Sprog, defineres som talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog. Artikel 4 omhandler Danmarks forpligtigelse til at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med konventionen, at fremme forskning, udvikling og anvendelse af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi samt at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder. Det påpeges desuden, at deltagerstaterne skal rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap gennem de organisationer, som repræsenterer dem. Artikel 9 omhandler begrebet tilgængelighed, som tolkes bredt og fremhæver, at tilgængelighed til information og kommunikation skal fremmes for personer med handicap - herunder adgangen til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet samt internettet. Artikel 21 omhandler rettighed til ytrings- og meningsfrihed. Danmark skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg. Det skal accepteres og gøres lettere for personer med handicap At FN s konvention skal overholdes. at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, Artikel 24 omhandler rettighed til uddannelse for mennesker med handicap, hvor vigtige begreber som livslang læring, tilpasning ud fra den enkelte persons behov og fremme af indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og formater, skal fremhæves. At der er behov for handlingsplaner, som sikrer retten til kommunikation og sprog for LEVs målgruppe med kommunikationsvanskeligheder. At der er behov for en særlig indsats for mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, som ofte overses og mistolkes. At ytringsretten, selvbestemmelse og medbestemmelse i eget liv kun opnås ved udvikling af et forståeligt sprog - på egne betingelser og i kommunikation med omgivelserne.

5 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 9 Kommunernes ansvar og forpligtelse Kommunerne har, som en del af den offentlige myndighed, ansvaret for at understøtte mennesker med behov for særlig indsats. At understøtte mennesker med udviklingshæmning med manglende eller begrænset udviklet talesprog, er ikke blot livsnødvendigt, det er også en kommunal forpligtigelse at understøtte menneskenes udvikling og ret til at blive set, hørt og forstået, samt menneskenes ret til med- og selvbestemmelse. Kommunernes forpligtigelse til at efterleve FN konventionen stiller skarpt på rettigheder vedrørende udvikling af sprog, kommunikation og selvbestemmelse. Der er generelt manglende viden om rettighed til kommunikation og udvikling af et sprog for mennesker med udviklingshæmning med kommunikationsvanskeligheder. Der er behov for udbredelse af viden på kommunikationsområdet. Dette gælder både viden til medarbejdere, som til daglig arbejder med LEVs målgruppe, samt viden til kommunale beslutningstagere, som forvalter lovgivningen om lige ret for alle. Det er LEVs opfattelse, at der i mange kommuner er stor mangel på faglig viden om udvikling af et brugbart sprog gennem kommunikation og samvær med børn, unge og voksne med særlige behov. Der er brug for specialuddannede fagpersoner, som kan rådgive og vejlede andre faggrupper. Der er et massivt behov for uddannelse og vejledning af medarbejdere, som til daglig arbejder med mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Disse mennesker har stærkt begrænset adgang til kommunikation og udtryksmuligheder og bliver ofte overset. Det er kommunens ansvar at ansætte og uddanne fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet, samt sikre viden om bredden af alternative kommunikationsmuligheder. Det er endvidere kommunens ansvar at sikre tilgængelighed til individuelle løsninger på udvikling af kommunikation og udvikling af et brugbart sprog. Der skal i kommunerne være en grundlæggende forståelse og erkendelse af, at kommunikation skal være en kerneydelse, og der skal udarbejdes standarder på lige fod med dem, der er gældende for magtanvendelse og medicinhåndtering. At arbejde målrettet med udvikling af sprog gennem kommunikation og samvær kræver ikke mere tid, eller flere ressourcer. Det kræver en ændret tilgang og holdning hos medarbejdere, ledere og politikere. Det kræver omlægning af tid og interesse fra medarbejderens side at lære sig at være i dialog med mennesker med nedsat talesprog. Den pædagogiske udfordring ligger i at skifter fokus fra information til - til kommunikation med mennesker med manglende eller begrænset udviklet talesprog. Det kræver uddannelse og efteruddannelse af personalet. Endvidere kræver det anerkendelse fra politikere og ledere, at der skal arbejdes med kommunikation og brugerindflydelse. Landsforeningen LEV anbefaler stærkt, at der udarbejdes pædagogiske handleplaner på børneområdet i samarbejde med forældrene for at sikre en tidlig og kontinuerlig indsats med henblik på udvikling af barnets kommunikation. Såvel forældre, medarbejdere og alle andre relevante personer i barnets daglige netværk skal tilbydes samme oplæring og indsigt i de for netop dette barn relevante former for alternative og supplerende kommunikationsformer og hjælpemidler. På voksenområdet skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan efter Serviceloven. Brugerinddragelse er centralt i Servicelovens bestemmelser for voksne mennesker med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Har den voksen ikke udviklet et funktionelt sprog, vil det være vanskeligt at få brugerindflydelse i eget liv. Derfor skal rettigheden til udvikling af kommunikation og sprog sikres og indskrives i den individuelle pædagogiske handleplan med mål og metode for indsatsen. At kommunikation skal være en kerneydelse, og der skal udarbejdes standarder på lige fod med dem, der er gældende for magtanvendelse og medicinhåndtering. At det er kommunens ansvar at sikre tilgængelighed til individuelle løsninger på udvikling af kommunikation og udvikling af et brugbart sprog. At det er kommunens ansvar at ansætte og uddanne fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet, samt sikre tilgængelighed og viden om bredden af alternative kommunikationsmuligheder. At der er behov for specialuddannede fagpersoner på kommunikationsområdet, som kan rådgive og vejlede andre faggrupper. At kommunerne skal forpligtes til fortløbende at sikre relevant uddannelse og efteruddannelse til medarbejdere, som arbejder med mennesker med udviklingshæmning med kommunikationsvanskeligheder. At kommunerne skal forpligtes til at udarbejde en handlingsplan for at sikre retten til udvikling og tilgængelige kommunikationsmuligheder, som tilgodeser det enkelte menneskes særlige behov for at kunne udtrykke egne ønsker og behov.

6 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 11 Hvad er kommunikation? Kommunikation betyder at gøre fælles, at dele med nogen. Enhver menneskelig aktivitet rummer kommunikationens mulighed. Det vil sige, at alle mennesker er aktivt kommunikerende fra livets begyndelse. Det er vi, fordi vi fødes med et biologisk beredskab for kommunikation, og fordi vi allerede fra fostertilværelsen er indgået i en relation med den moderlige organisme. Vi kan ikke tænke et menneske isoleret, men altid i en relation. Af relation, nærhed, samvær og gensidig rettethed udspringer kommunikation, udvikling og dannelse. Ud fra denne forståelse er kommunikation ikke begrænset til det, der er bevidstgjort og målsat, men omfatter kropssprog, samoplevelse og samstemthed. Vi ser denne samstemthed i det allerførste samvær mellem forældre og barn. Man taler om kommunikative vekselspil. Det kommunikative vekselspil er en spørgsmål-svar struktur, der er kropsligt og mentalt baseret: Mor siger noget, og barnet lytter og kigger. Mor tier stille, og barnet bevæger sig lidt, laver lyde. Mor tager igen over. Ind imellem er der pauser, og der kan komme gråd, hvis barnet bliver for træt, hvis tempoet er for hurtigt, eller hvis forældrene taler hele tiden og ikke giver plads til barnets svar. Samspillet bliver da a-synkront. Kommunikation er et forhold mellem en afsender og en modtager, der løbende udvikler sig. Kommunikation betyder, at en meddelelse må bekræftes og genbekræftes af de deltagende, hvis den fælles forståelse af budskabet løbende skal sikres. Hvis barnet eksempelvis øjenudpeger køleskabet, og mor spørger: Er der noget, du vil have?, må barnet genbekræfte ved henholdsvis at markere ja eller nej. Ud fra denne forståelse er kommunikation noget andet og mere end information. Typisk informerer vi mennesker med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale om, hvad der skal ske, og vi kan som informant have en forestilling om, at det, vi vil med informationen, forstås umiddelbart, og at vi også ved aflæsning af kropssprog forstår reaktionen på informationen. Problemet her er, at vi ikke opdager, hvis modtageren har en anden opfattelse af det sagte end afsenderen, dels fordi personen ikke kan korrigere vores opfattelse gennem et alternativt sprog, dels fordi vi ikke giver personens ekspressive udtryk plads i vor bevidsthed. Herved opstår faren for, at kommunikation fra mennesker med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale overses eller mistolkes. Selv om det er umuligt ikke at kommunikere, så er mimik og kropssprog ikke nok til at sikre, at budskaber fra et menneske med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale bliver opfattet og forstået. Det er vigtigt at arbejde på at udvikle både den enkeltes sprog og et fælles sprog gennem kropssprog, mimik, gestik og alternative kommunikationshjælpemidler. Det vigtigste i den forbindelse er forståelsen af, at personen allerede ved noget og vil noget, at personen er rettet mod andre og tager kommunikative initiativer. Kommunikation betyder at handle i fællesskab, men ofte tillægger vi ikke menneske med funktionsnedsættelser og manglende verbal tale handlingens mulighed. I stedet behandler og træner vi ud fra vores opfattelse af virkeligheden. Derved ændrer vi kommunikation til information. Men vi begrænser også den andens handlemuligheder. Herved begrænser vi den andens mulighed for udvikling af identitet, oplevelse af selvværd og brug af selvbestemmelse. Vil vi kommunikation som et delt fællesskab, kræver det, at vi har fokus på den andens intention, initiativer, private og autoriserede tegn samt brug af alternative kommunikationshjælpemidler. Det kræver viden både om kommunikation, sproglig udvikling og alternative kommunikationshjælpemidler. Den forpligtelse, der med hensyn til kommunikation ligger i FNs internationale handicapkonvention handler om ytringsfrihed og offentlighed. Det er ifølge konventionen ethvert menneskes ret at få oplæring i anvendelse af alternative kommunikationshjælpemidler og at videreudvikle sin sproglige kompetence. Gennem udvikling af kommunikation og gennem brug af alternative kommunikationshjælpemidler skal den enkelte sikres mulighed for at dele sine tanker, oplevelser og forhåbninger med andre. Gennem udvikling af kommunikation og gennem brug af alternative kommunikationshjælpemidler skal den enkelte sikres mulighed for, at andre vil høre på ham eller hende og tage budskabet alvorligt. Pointen er, at kommunikation først bliver fælles, når delagtigheden sikres. At der er behov for en tidlig indsats i forhold til forældre-barn samspillet, når barnet har en medfødt eller tidligt erhvervet funktionsnedsættelse. At der er behov for tilbud til grupper af forældre med spæd- og småbørn med funktionsnedsættelser, hvor fokus er rettet mod basal kommunikation, kontaktudvikling, synkronisering af tempo i samspillet, gensidige legeforløb og brug af alternative kommunikationshjælpemidler fx kontakter, bicmac, step-by-step, billedekommunikation, talemaskiner og computerprogrammer. At der er behov for tilbud som har en udstrækning i tid, så forældrene langsomt kan tone sig ind på opgaven. At det skal være muligt at etablere netværk med andre forældre. At der er behov for løbende at klæde medarbejdere på til at magte opgaven med at formidle viden om kommunikation, samspil, tempo, leg og brug af alternative kommunikationshjælpemidler. At der er behov for, at tilbud om uddannelse af medarbejdere løbende opdateres, og at der er tilknyttet en supervisor funktion, således at den nødvendige viden (og holdning) altid er til stede i barnets, den unge eller voksnes miljø.

7 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 13 Sikring af sprog/kommunikation gennem overgange/miljøskift I ethvert menneskes liv er der mange overgange miljøskift. Der findes mange former for miljøskift og overgange for os alle livet igennem. Der findes de aldersbetingede overgange fra børnehave - skole ungetilbud - flytte hjemmefra osv. Der findes desuden hverdagens miljøskift mellem hjem og aktiviteter udenfor hjemmet som f.eks. dagtilbud, skole, arbejde, og fritidsaktiviteter mv. At starte noget nyt med nye relationer er for de fleste meget udviklende, udfordrende og spændende. Sproget og kommunikationen er meget central i disse processer. Hvem er jeg? Hvad er jeg optaget af? Osv. For mennesker med funktionsnedsættelser og vanskeligheder med sproget er disse overgange en meget stor udfordring. Meget ofte mister disse mennesker deres tidligere tillærte sprog eller alternative kommunikationsmuligheder i overgangene. Retten til at kommunikere mistes, når de nye samtalepartnere ikke kender eller magter at anvende og forstå personens alternative udtryk. Fagligt samarbejde er nødvendigt ved overgange og miljøskift. Den evige begyndelse er et grundvilkår for mennesker, der har det svært med sproget og kommunikationen. Disse mennesker er afhængige af, at de gamle relationer og deres viden videregives til de nye miljøer. Relationen er en nødvendighed for kommunikationen, og derfor er det væsentligt at beskrive og synliggøre de kompetencer, der er til stede i kommunikationen. Dette er nødvendigt og en forudsætning for, at sproget og kommunikationen kan udvikle sig hele livet. At rettigheden til kommunikation skal sikres i overgange/miljøskift. At de involverede parter skal påtage sig ansvaret for at afdække den enkeltes kommunikative ressourcer. At det enkelte specialtilbud skal udvikle retningslinier for at sikre, at viden overleveres og kommunikation prioriteres i overgange og ved miljøskift. At kommunen må sikre uddannelse til medarbejdere, således at forudsætningen for at leve op til krav om rettighed til kommunikation er til stede også i overgange. At den enkelte leder på specialtilbuddet skal tage ansvar for, at personalet i samarbejde med forældrene udvikler automatikker i overgange/miljøskift. At der skal udpeges en tovholder/koordinator i hvert enkelt tilfælde, som sikrer personens rettighed i overgange/miljøskift. At fagligt personale og forældre skal have kendskab til redskaber, som er brugbare i overgange: Social Networks, kommunikationspas, præsentations-cd med videoklip, livshistorie osv. Ved miljøskift er det meget væsentligt, at fagpersonerne i begge miljøer (afleverende og modtagende) har en bevidsthed og viden om, hvor vigtig og grundlæggende kommunikation er, samt har en forståelse for relationens betydning. Forældre skal alt for ofte kæmpe for rettigheden og være tovholder i disse overgange for at bringe oplysninger videre.

8 Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 15 Nødvendige kompetencer hos pårørende og fagpersoner Alle overgange i barnets, den unge eller den voksnes liv kræver særlig opmærksomhed fra netværk og fagpersoner Samtidig skal alle tilgodeses muligheden for selv at have indflydelse i eget liv. For fagpersoner kræver det viden om kommunikative udviklingsmuligheder samt viden om alternativ og supplerende kommunikation. Der skelnes mellem tekniske fagpersoner og pædagogiske fagpersoner med specialviden på kommunikationsområdet. Tekniske fagpersoner defineres som personer, der er teknisk ansvarlige for, at det tekniske udstyr fungerer i alle sammenhænge. De tekniske fagpersoner er endvidere ansvarlige for at yde den nødvendige vejledning til medarbejdere og pårørende. Pædagogiske fagpersoner (ansat i vuggestue, børnehave, skole/sfo, bosted, værksted osv.) defineres som kommunikationsmedarbejdere og faglige koordinatorer med specifik viden om forskellige kommunikationsformer, samt praktisk og pædagogisk erfaring med anvendelse af alternative kommunikationsmuligheder og metoder. Den pædagogiske kommunikationsmedarbejder og faglige koordinator har ansvaret for hele tiden at være opdateret på viden både teknisk og pædagogisk. Desuden skal pædagogen have viden om, hvad der er på markedet, og der skal kunne gives supervision til kollegaer og pårørende. Rådgivning og vejledning til pårørende skal gives kontinuerlig, både fra tekniske fagpersoner og fra pædagogiske fagpersoner. Når der arbejdes med alternativ og støttende kommunikation, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem fagpersoner og pårørende, Pårørende skal inddrages fra starten af barnets liv og gennem hele livet klædes på til opgaven, hvis det skal lykkes. Den nødvendige viden til pårørende skal gives af fagpersonerne, fordi vejledningen løbende skal tilpasses barnets, den unge eller den voksnes kommunikative udvikling. For at kunne finde frem til de rette alternative og støttende kommunikationsmuligheder til det enkelte barn, unge eller voksne, skal der laves en faglig udredning af de kommunikative udviklingsmuligheder. Pårørende skal her inddrages med deres viden og erfaring. Ud fra en fælles viden om barnets, den unges eller den voksnes kommunikative udviklingsmuligheder arbejder forældre og fagpersoner videre i et samarbejde. Computeren er den enkeltgenstand som kompenserer mest for flest. Man kan undre sig over, hvorfor så mange pædagogiske medarbejdere har begrænset viden om computeren og dens kommunikative, social og pædagogiske muligheder. For tiden er der ingen krav i uddannelsessystemet om kendskab/viden til computere og viden om dens pædagogiske muligheder. Det er vigtigt, at medarbejderne har specifik viden i forhold til det enkelte menneskes særlige behov og kommunikationsformer. Computeren og dens pædagogiske muligheder skal sammen med de alternative og supplerende kommunikationsmuligheder inddrages i handleplansarbejdet. På denne måde bliver barnets, den unges og den voksnes behov og ønsker beskrevet og målsat i lighed med medarbejdernes behov for undervisning og udvikling. Faglige kompetencer hos fagpersoner styrkes bl.a. gennem vidensdeling i faglige netværk, hvor fagpersoner mødes og udveksler erfaringer på tværs af forskellige tilbud for børn, unge, voksne med kommunikationsvanskeligheder. Det er vigtigt, at fagpersoner på kommunikationsområdet deltager i disse faglige netværk. Dels for at styrke egen faglighed, dels for at skabe faglige relationer på tværs, så miljøskiftene for mennesker med kommunikationsvanskeligheder styrkes i forhold til i dag. At ledelsen på specialtilbud er ansvarlige for, at der udpeges og uddannes tekniske fagpersoner og pædagogiske fagpersoner med specifik viden om udvikling af kommunikation. At der SKAL være et tæt samarbejde mellem forældre og fagfolk. At pårørende skal inddrages fra starten og klædes på til opgaven, hvis det skal lykkes. At det skal være et krav at pædagoger i deres uddannelse får faglige kompetencer til at arbejde med kommunikation som en integreret og naturlig del af hverdagslivet og ikke kun som en aktivitet man udfører på et bestemt tidspunkt, eller når en bestemt medarbejder er på arbejdet.

9 Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området

Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet Maj 2013 Mennesker med komplekse

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol

FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol 1 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap Præambel De i denne konvention deltagende stater, som a) erindrer

Læs mere

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Praktiske oplysninger Skelbakken 9, 2690 Karlslunde Tlf. 46 16 17 18 Forstander: Birthe Hansen Hjemmeside: www.skelbakken.dk E-mail: skelbakken@regionsjaelland.dk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd De Forenede Nationer KONVENTION om rettigheder for personer med handicap Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4. sal 1260 København K tlf.: 33 11 10

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Det er med glæde, at vi nu kan præsentere Ballerup Kommunes politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Politikken skal styrke brugernes indflydelse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere