Afrapportering af projektet Billedkommunikation i elektroniske journaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering af projektet Billedkommunikation i elektroniske journaler"

Transkript

1 Afrapportering af projektet Billedkommunikation i elektroniske journaler Et medarbejderdrevet innovationsprojekt udført i et samarbejde mellem BDOK, Herning Kommune og VIA University College April 2012

2 Indhold 1. del Indledning side 5 Deltagerne og deres roller i projektet side 5 Projektets mål side 6 Formidlingsaktiviteter side 6 Projektets metode side 7 Fokus side 7 Kick-off-seminar side 8 Tre workshops side 9 Opfølgende refleksionsinterviews side 9 Konceptworkshop side 9 Analyse side 10 Opfyldelse af projektets mål side 10 Analysens struktur side 10 Analysen side 10 Etiske overvejelser side 12 Kvaliteten af den faglige kommunikation side 13 Individualiserede forflytningsvejledninger side 13 Individualiserede træningsprogrammer side 14 Brug af billeder og video i her og nu-situationer side 14 Fysiske genstandes placering side 15 Tekniske vejledninger side 15 Undervisning side 16 En tidsoplevelse side 16 Oplevelsen af tid to paradigmer side 16 Et tidsbesparelsesperspektiv side 16 Opmåling og indretning side 17 Samarbejdsrelationer side 17 Fagligheden bliver mere synlig side 17 Kommunikation med borgere og pårørende side 18 Kommunikation med plejepersonale side 18 Fra omsorg til træning at tydeliggøre arbejdsgange side 19 Billeder som dokumentation side 20 Struktur/arbejdstilrettelæggelse side 21 Teknologi side 21 Konklusion side 21 2

3 2. del Projektets metodeelementer side 24 Innovationsmetoden side 24 Feltstudiet side 24 o Observation side 24 o Fokusgruppeinterviews side 25 Kick-off seminaret side 25 o Konkrete øvelser med smartphonen side 26 o Præsentation af nøgletemaer som paradokser og dilemmaer side 26 o Logbøger side 29 o Spørgeskemaundersøgelse side 29 Første workshop side 29 Anden workshop side 30 Tredje workshop side 31 Opfølgende refleksionsinterviews side 31 Konceptworkshop side del Evaluering af projekt side 32 Formål side 32 Metode side 32 Evaluering af processen side 32 o Forudsætninger for succes side 33 o Konceptworkshop side 33 o Samarbejde og tværfaglighed side 34 Evaluering af kommunikationen side 35 o Ændring i kommunikationsmodus side 35 o Faglig sparring og udvikling side 35 o Tilgængelighed, timing og kontekst side 36 Evaluering af dokumentationsmål side 36 o Journalføring side 36 o Borgerens funktionsniveau side 37 Evaluering af effektmål side 37 o Simpel test side 38 o Efterspørgsel på billeder side 38 Begrænsninger side 38 o Medarbejdermodstand side 39 Konklusion side 39 3

4 Litteratur side 41 Bilag Bilag 1: Observationsguide side 42 Bilag 2: Fokusgruppeinterview side 43 Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse side 47 Bilag 4: Dias fra første workshop side 58 Bilag 5: PDSA-cirklen side 59 Bilag 6: Ideer fra idegenereringsværkstedet side 60 Bilag 7: Opfølgende refleksionsinterviews side 63 Bilag 8: Fire scenarier til konceptworkshoppen side 64 Bilag 9: Folderen Billedkommunikation side 66 4

5 Billedkommunikation Hvordan anvendelsen af billeder kan lette samarbejdet i hverdagen (Billedkommunkation i elektroniske journaler) Afrapporteringen er sammenskrevet i april 2012, af Conny Geisler Rosenkilde, lektor på ergoterapeutuddannelsen, VIA University College. Indledning Projektets formål er, i en medarbejderdrevet innovationsproces at teste og udvikle billedbaseret kommunikation som et tværprofessionelt dokumentations- og samarbejdsredskab i den kommunale hjemmepleje. Erhvervs- og Byggestyrelsens håndbog om innovationsmetoder (EBST, 2010) har fungeret som udgangspunkt for projektets medarbejderdrevne innovationsmetode. Deltagerne og deres roller i projektet Projektet er realiseret gennem et samarbejde mellem Sundhed & Ældre i Herning Kommune, BDOK ved Birgitte Højlund og VIA University College ved Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen. Midlerne til gennemførelse af projektet er tildelt af Erhvervs- og Byggestyrelsens pulje til medarbejderdreven innovation. VIAs Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring, VIOLA, har været med til at tage initiativ til projektet og har stillet ressourcer til rådighed i forbindelse med ansøgningen. Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at involvere medarbejdere i hjemmeplejen i at udvikle anvendelsen af billedbaseret, elektronisk kommunikation og dokumentation i det tværfaglige samarbejde, med udgangspunkt i terapeuternes arbejdsopgaver. Otte terapeuter, ansat i Træning og Aktivitet i Herning Kommune, bliver i marts 2011 udstyret med en HTC Desire telefon, og fungerer herefter som test- og udviklergruppe. Gruppen består af ergoterapeut Anne- Mette Poulsen, ergoterapeut Betina Lodahl, fysioterapeut Jytte Hoffmann, ergoterapeut Kirsten Nielsen, ergoterapeut Lene Erhardt Christensen, ergoterapeut Lone Kongsgaard Jakobsen, ergoterapeut Mette Dybdal Nissen og fysioterapeut Tine Berg Laustsen. Deres teamleder, Lars Østergaard, leder sammen med projektleder Birgitte Højlund projektet. Hjemmeplejen i Sundhed & Ældre i Herning Kommune er opdelt i 4 områder - Nord, Syd, Øst og Vest. Terapeuterne er organiseret på samme måde, for at placere dem tæt på opgaverne og deres samarbejdspartnerne i hjemmeplejen. To lektorer fra henholdsvis ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne, Conny Geisler Rosenkilde og Sebastian Landgren fungerer som analysegruppe: i.e. foretager feltstudium, dataindsamling, deltager i planlægning og afvikling af workshops med udviklergruppen, ligesom de står for analysen og en stor del af formidlingen. Mikael Birkelund Jensen-Johansen fra VIOLA evaluerer projektet. 5

6 Projektets styregruppe består af to ledende terapeuter fra Herning Kommune, Elin Mogensen og Ulla Jensen, lederne af henholdsvis ergoterapeutuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen, Tove Schreiber og Pia Hingebjerg, lederen af VIOLA, Kirsten Maibom, samt de to projektledere. En faglig følgegruppe er med til at formidle viden om projektet og give input til forløbet, her er Herning Kommunes visitation, Regionshospitalet i Herning samt Sundhed & Ældres kontaktperson til Rambøll Care repræsenteret. KL og Rambøll Care er også blevet inviteret med i følgegruppen, men melder fra, da projektet bliver en realitet. Projektet har dog fået telefonisk råd og vejledning fra KL ved Poul Erik Kristensen i flere omgange. Fotograf Ole Hartmann-Schmidt fungerer som faglig konsulent i forhold til det fototekniske. Han deltager i projektets kick-off dag, på en efterfølgende workshop med udviklergruppen, og endelig bidrager han med et oplæg på den afsluttende formidlingstemadag. Konsulent Søren Kielgast fra firmaet Gemba står for scenarieudviklingen på den konceptworkshop, som afholdes med personale fra Herning Kommune i oktober måned. Projektets mål Følgende spørgsmål ønskes besvaret: 1. Hvilke samarbejdsopgaver mellem terapeut- og plejepersonale egner sig til visuel dokumentation? I hvilke situationer er foto det optimale, og hvornår er levende billeder en bedre løsning? 2. Hvilke kvalitetskrav må stilles til fotos og video for at disse er et anvendeligt alternativ til tekst? Hvordan kan den billedbaserede kommunikation optimeres og hvilke hensyn skal overholdes i forhold til borgerens integritet og rettigheder? 3. Hvilken kompetenceudvikling er der behov for til det personale, som skal anvende billeder som en del af deres kommunikation? Hvilke læringsmæssige tiltag kan fremme udviklingen af billedkommunikation som et fagligt anerkendt arbejdsredskab for de involverede faggrupper? 4. Hvilke tekniske krav må stilles til funktionalitet og snitflader mellem de mobile enheder og den elektroniske journal, hvis foto/video skal kunne fungere som et effektivt samarbejdsredskab? 5. Hvilke ændringer i arbejdsgange og informationsflow kræver indførelsen af billedbaseret kommunikation? Hvor stort er det arbejdskraftbesparende potentiale i at anvende billeder frem for tekst, og hvad skal der til for at billedkommunikation opleves som et kvalitetsløft og en motiverende faktor i arbejdet for personalet? Formidlingsaktiviteter I startfasen bliver projektet omtalt i artikler både på VIA University Colleges hjemmeside: Smartphones i hjemmeplejen (1. marts 2011) og Terapeuter leger med mobiltelefoner (22. marts, 2011) og i Herning Folkeblad: Et billede siger mere end 1000 ord (20. april, 2011) og i Herning Kommunes intranet (26. april, 2011). 6

7 Igennem hele projektperioden har alle deltagerne i projektet haft adgang til en fælles hjemmeside: hvor intern kommunikation og information er foregået og hvor referater og lignende er delt. Hjemmesiden er offentligt tilgængelig og interesserede har her kunnet læse projektbeskrivelsen og følge med i aktiviteterne i projektet. Den 5. oktober 2011 afholdes en konceptworkshop i Herning Kommune, Træning og Aktivitet, med deltagelse af cirka 35 ledere og medarbejdere fra Herning kommunes hjemmepleje, genoptræningsenhed, visitation og hjælpemiddelafdeling. I den forbindelse fremstilles 3 roll-up-postere med eksempler, som fortsat bliver anvendt i forbindelse med formidlingen. VIOLA afholder en åben temadag om projektet d. 16. november Her deltager ca. 25 sundhedsprofessionelle fra forskellige kommuner, Regionshospitalet Herning og uddannelser fra VIA University College. VIOLA fremstiller hertil en poster om projektet. I samme uge bliver projektet præsenteret på en temadag om teknologi på METROPOL i København. I projektets sidste fase tages der initiativ til at sikre projektet omtale i terapeuternes fagblade. FYSIOTERAPEUTEN bringer i nr. 18/2011 en artikel om projektet: Terapeuterne som fotografer og ERGOTERAPEUTEN bringer i nr 2/2012 artiklen Sig det med billeder I forbindelse med formidlingen af projektet udarbejdes en folder med de vigtigste indsigter og pointer fra projektforløbet. Folderen udsendes til deltagerne på temadagen i november, til nøglepersoner i Herning Kommune, til følge- og styregruppe samt et relevant udsnit af undervisere og uddannelsesledere på VIA University College. (bilag 9) Det forventes at der også efter projektets afslutning vil være formidlingsaktiviteter, både internt i VIA University College, i Herning Kommune og eksternt i andre kommuner. Projektets resultater og metoder vil fremover blive inddraget i såvel ergoterapeut- som fysioterapeutuddannelsen i Holstebro på forskellige måder. Projektets metode Projektets metode er udviklet på basis af Erhvervs- og Byggestyrelsens håndbog for brugerdreven innovation (EBST, 2010). I en fortløbende proces er der anvendt metoder fra fase 0 (kick-off seminar), fase 1 (etnografisk interview, observation) fase 2 (test, workshops, mønsteranalyse) og fase 3 (scenarieudvikling). Formålet med projektet har været at undersøge ovenstående projektmål ved hjælp af innovation, analyse og udvikling. Implementering af resultaterne ligger derimod ikke inden for projektets rammer. Fokus Initiativet til projektet er taget af de to projektledere, Birgitte Højlund og Lars Østergaard, som har formuleret projektets formål, metode og proces. Analysegruppen, Sebastian Landgren og Conny Geisler Rosenkilde er koblet på til at foretage feltstudium, dataindsamling og analyse, planlægning og afvikling af workshops med udviklergruppen samt formidlingsaktiviteter. Terapeuterne i hjemmeplejen inddrages som 7

8 test- og udviklergruppe til at eksperimentere med mulighederne for at bruge billeder i hjemmeplejen, da de med deres indgående kendskab til dagligdagen i hjemmeplejen, kan bidrage til nytænkning og udvikling. Analysegruppen foretager et indledende feltstudium, for at få et grundigt indblik i samarbejdet mellem plejepersonale og terapeuter i hjemmeplejen, i terapeuternes arbejdsfunktioner og i den måde de kommunikerer og dokumenterer på i dagligdagen. Feltstudiet foregår dels som observation (s.19, EBST, 2010), ud fra en på forhånd udarbejdet observationsguide (bilag 1), som afspejler det indledende oplæg fra ledelsesgruppen og dels som to åbne etnografiske interviews (s.18, EBST) med henholdsvis terapeuterne og plejepersonalet. Interviewene foretages ud fra to interviewguides (bilag 2) som er udarbejdet på baggrund af observationerne og projektets mål. Data fra feltstudiet analyseres og samles i nogle nøgletemaer, som præsenteres på kick-off-seminaret. Kick-off-seminar Formålet med kick-off-seminaret er at udstikke rammer og mål for projektet og at give alle projektdeltagerne overblik over forventninger og ansvarsfordeling i forhold til projektets gennemførelse (s. 5, EBST, 2010). På kick-off-seminaret samles alle deltagerne i projektet for første gang og testfasen skydes i gang. Her introduceres terapeuterne til den teknologi, de skal anvende HTC smartphones, med et lettilgængeligt og intuitivt styresystem og med en stor skærm, der gengiver de billeder og videoer, der tages i en god kvalitet. Terapeuterne får lejlighed til at afprøve smartphonens muligheder de afprøver forskellige funktioner og bliver generelt hurtigt begejstrede for designets enkelhed og lettilgængelighed. De får stillet nogle konkrete opgaver, som de kaster sig over med en umiddelbar nysgerrighed og begejstring. Fotografen Ole Hartmann-Schmidt giver et oplæg om Det gode billede han formidler til gruppen nogle få enkle, men meget grundlæggende principper, som gør en stor forskel i kvaliteten af et billede. Terapeuterne eksperimenter med at tage billeder efter oplægget, resultaterne præsenteres i plenum og hver enkelt terapeut får af fotografen konstruktiv respons på de konkrete billeder. Denne proces åbner perspektivet og giver terapeuterne mulighed for at udveksle erfaringer og konstruktive forslag i en meget positiv og åben atmosfære et godt kick-off til den følgende testperiode. På kick-off seminaret præsenteres dernæst analysegruppens nøgletemaer fra feltstudiet, som inspiration til udviklergruppens eksperimenter i testfasen temaerne præsenteres som ideer, paradokser og dilemmaer, der skal være med til at kickstarte idegenereringen i forhold til anvendelse af billeder og video til kommunikation og dokumentation. Se side for en gennemgang af nøgletemaerne. Der udleveres et spørgeskema til henholdsvis terapeutgruppen og plejepersonalegruppen i Herning Kommune. Se side 29 og bilag 3 for en gennemgang af spørgeskemaerne og besvarelserne. Endelig udleveres der logbøger til terapeuterne, som skal fungere som dokumentation af deres eksperimenter i testperioden. De skal her skrive deres refleksioner over gode og dårlige erfaringer ind. Refleksionerne skal danne baggrund for fælles refleksioner på workshoppene. 8

9 Tre workshops Sideløbende med at terapeuterne i testfasen eksperimenterer og tester forskellige muligheder i praksis, arrangeres tre månedlige workshops (se nærmere beskrivelse på side 29-31), hvor udvikler-, ledelses- og analysegruppen mødes for at inspirere og udfordre hinanden og derved generere flere ideer, som terapeuterne igen kan arbejde videre med i praksis. Der fremlægges billedeksempler, gives respons på billedeksemplerne og analysegruppen giver forskellige oplæg om formidlingsmuligheder til videre inspiration til terapeutgruppen. Terapeuterne bliver i testfasen mere og mere øvede i at tage gode billeder og de udvider efterhånden mulighedsfeltet. Der gennemføres på den anden workshop et idegeneringsværksted, hvor terapeuterne via innovationsmetoden fra et forskningsprojekt på Aalborg Universitet Den kreative platform (Den kreative platform, 2012) får bredt viften af muligheder for billedkommunikation mere ud. Udviklergruppen bliver her meget bevidst om at billeder og video kan anvendes til langt mere end forflytningsvejledninger og sikkerhedsaftaler, som har været det primære fokus i starten af projektforløbet. Ideerne fra idegenereringsværkstedet samles og lægges på projektets website til fælles inspiration for alle terapeuter. I testperioden indsender terapeuterne løbende billedmateriale til analysegruppen, som går i gang med analysen. Analysen følger to overordnede spor det ene spor er terapeuternes billedeksempler, som kategoriseres ud fra nøglebegreberne. Der opstår desuden nye kategorier ud fra de ideer, terapeuterne arbejder med. Det andet spor tager udgangspunkt i fokusgruppeinterviewene og de refleksioner, de har givet anledning til. Opfølgende refleksionsinterviews Det viser sig at ideen med at skrive refleksioner ind i logbøger ikke fungerer for terapeutgruppen denne måde at arbejde på passer ikke ind deres daglige arbejdstilrettelæggelse. Heller ikke PDSA-cirklen (bilag 5) viser sig anvendelig. I stedet foretages efter testperioden opfølgende interviews med hver enkelt terapeut om de erfaringer og tanker vedkommende har gjort sig. Interviewene foretages på baggrund af en interviewguide (bilag 6) der har fokus på terapeuternes refleksioner over projektets mål og på deres oplevelser af fordele og barrierer gennem testperioden (se s. 31). Konceptworkshop Efter testperiodens udløb samles terapeuternes billed- og videomateriale sammen til en foreløbig analyse og resultaterne præsenteres som oplæg på en konceptworkshop(s. 40, EBST, 2010). Deltagerne på konceptworkshoppen er et bredt udsnit af medarbejdere fra Sundhed & Ældre: Ledere og medarbejdere fra visitationsenheden, genoptræningsenheden, hjælpemiddelenheden, hjemmeplejen, plejecentre og Træning og Aktivitet (se s. 31). Resultaterne af den foreløbige analyse formuleres som forskellige fremtidsscenarier (s. 49, EBST, 2010) og præsenteres for deltagerne på dagen. Med konsulent, Søren Kielgast fra GEMBA Innovation som procesansvarlig foretager deltagerne idegenerering ud fra scenarierne ved hjælp af metoden Zing (GEMBA, 2012). 9

10 Analyse Data fra konceptworkshoppen inddrages i den endelige mønsteranalyse, som samles i nogle indsigter, der bliver konklusionen på innovationsprojektet. En detaljeret gennemgang af projektets metodeelementer præsenteres på side Opfyldelse af projektets mål Projektet ønskede både at undersøge mulighederne for at anvende billeder til kommunikation og til dokumentation. Dokumentationsdelen var afhængig af at det var relativt enkelt og hurtigt at placere billedog videomateriale i borgernes elektroniske journaler. Dette viste sig vanskeligt, primært af tekniske grunde. For uddybning se evalueringen s I den medarbejderdrevne innovationsproces blev der eventuelt af ovenstående årsag primært fokuseret på hvordan billed- og videomateriale kan anvendes i kommunikationen. Her blev der til gengæld eksperimenteret med en hel vifte af muligheder for via billeder og video at styrke og udvikle kommunikationen, både internt mellem fagfæller, på tværs af faggrupper, med borgere og pårørende og med forskellige eksterne samarbejdspartnere. Analysens struktur Analysegruppen får efter testperiodens ophør tilsendt alt billedmateriale. Der foretages en mønsteranalyse, idet de indsamlede data fra research, observationer, fokusgruppeinterviews, refleksionsinterviews, billed- og videoeksempler og materialet fra konceptworkshoppen analyseres med henblik på at skabe struktur i det store datamateriale og identificere og prioritere de vigtigste indsigter (s.29, EBST, 2010). Formålet er endvidere at afklare hvilke tekniske og kompetencemæssige krav der er i forhold til at anvende digital billeddokumentation, herunder krav til udstyr, software og uddannelse af personalet. De enkelte dele af materialet diskuteres og grupperes ud fra de definerede nøgletemaer, som er formuleret til kick-off seminaret. Desuden defineres nye temaer, som gennem en induktiv proces samles til nye indsigter. Denne proces sker på basis af terapeuternes idegenerering og ide-afprøvning i testfasen og af responsen på scenarierne på konceptworkshoppen. Analysegruppen har derved i en dynamisk proces defineret og beskrevet resultater og indsigter og dernæst afsøgt materialet for yderligere eksempler som dokumentation for resultaterne og indsigterne og denne søgen har i sig selv givet yderligere resultater og indsigter. Det næste skridt i arbejdet ville naturligt være hvordan indsigterne kan implementeres i praksis i den kommunale hjemmepleje og hvilke konsekvenser dette vil have for organisationen og medarbejderne. Det ligger imidlertid uden for dette projekts rammer. Analysen De indsamlede data er struktureret ud fra følgende kategorier, der er fremkommet gradvis gennem arbejdet med mønsteranalysen. Analysen er fortaget med udgangspunkt i refleksioner over notater, 10

11 observationsskemaer og fokusgruppeinterviews med hhv terapeuterne og plejepersonalet på feltstudiet, terapeuternes ideer fra idegenereringsworkshoppen, terapeuternes billed- og videoeksempler fra testperioden, individuelle refleksionsinterviews med terapeuterne og materialet fra konceptworkshoppen. Kategorierne er struktureret både ud fra de relevante nøglebegreber, der blev introduceret på kick-offworkshoppen og ud fra de ideer der er opstået i testfasen. Det betyder at ikke alle nøglebegreber er inddraget, idet ikke alle er blevet afprøvet i testfasen og at de ideer, ud over nøglebegreberne, som terapeuterne har eksperimenteret med, reflekteret over eller fremført som fremtidige muligheder er inddraget i analysen. Inden gennemgangen af selve analysen, præsenteres kategorierne sammen med de overordnede indsigter, analysen har ledt frem til: Etiske overvejelser o Billeder kan anvendes i en lang række situationer, uden at gå på kompromis med etiske hensyn til borgerne. Kvaliteten af den faglige kommunikation o Faglig kommunikation foregår mere effektivt og med en større kvalitet, når der anvendes billedmateriale o Anvendelse af billeder og video er effektiv i her og nu-situationer o Billeder er mere præcise end tekst, når det handler om at beskrive kropssprog, konkrete bevægelser og fysisk placering Tidsfaktor o Bevidsthed om to tidsparadigmer anvendelse af billeder kan mindske gabet. o Anvendelse af billeder er tidsbesparende Samarbejdselationer o Billeder bidrager til at mindske uklar og kaotisk kommunikation og har derved positiv indflydelse på relationer mellem samarbejdspartnere o Billeder kan hjælpe til at afgrænse arbejdsområder og tydeliggøre delelementer i arbejdsgange o Billeder kan lette kommunikation med borgere og pårørende o Faglig udvikling en utilsigtet virkning ved anvendelse af billeder Dokumenation o Billeder kan i nogle tilfælde fungere som dokumentation Struktur/arbejdstilrettelæggelse o I et geografisk stort område kan billeder have stor indflydelse på eksempelvis antallet af opfølgningsbesøg hos borgere. Teknologi o Den teknologi, der anvendes skal være let og hurtig at anvende og give mulighed for let og hurtigt at dele materiale med hinanden. 11

12 Etiske overvejelser Det har vist sig at der generelt findes en udbredt skepsis når der formuleres en kobling mellem ældre borgere, hjemmepleje og billeder. Denne skepsis går både på en forestilling om at mange ældre borgere i hjemmeplejen ikke ønsker at blive fotograferet og på en forestilling om at man med billeder let kan komme til at overtræde nogle etiske grænser i fremstillingen af den ældre borger, for eksempel i intime eller private situationer. Terapeuterne har derfor i testforløbet haft mange etiske overvejelser, refleksioner og diskussioner omkring hvordan og hvonår de kunne tage billeder og videoklip af borgere i forskellige situationer, og har diskuteret hvordan de skulle forholde sig til det intime og grænseoverskridende, som pr definition er en stor del af deres arbejde. En terapeut siger, Jeg har aldrig før tænkt på hvor stor en del af mit arbejde, der faktisk foregår med mere eller mindre afklædte mennesker. Der formuleres hos gruppen af terapeuter en helt grundlæggende etisk præmis, som de ikke har fraveget; hvis de har oplevet et ønske om at tage et informationsrigt billede, men har følt at billedet har udstillet en borger på en uflatterende eller på anden vis uetisk måde, har de uden tøven valgt billedet fra så er informationen blevet kommunikeret på en anden måde. Dette har medført at terapeuterne har måttet eksperimentere med billederne og situationerne på mange forskellige måder; de har måttet gå omveje for at opnå et informativt billede og de er blevet bevidste om at der er overraskende mange situationer, hvor billedmateriale kan anvendes uden at der faktisk er personer på billedet, eller at et billede kan vinkles på mange måder, således at borgeren ikke udstilles: Nogle terapeuter fortæller for eksempel at de har valgt at optage billederne til en forflytningsvejledning om dagen, hvor borgeren er påklædt, i stedet for at komme om morgenen, hvor borgeren er i undertøj. Ligeledes har de arbejdet bevidst med vinkling og perspektiv et billede kan således ændre sig fra at være grænseoverskridende til informativt, blot ved at tage billedet fra en anden position i rummet. I vejledningen til en badesituation er den vigtigste information at give overblik over hvilke hjælpemidler og remedier, der skal placeres hvor - shampoo, håndklæde, badestol, rent undertøj - således at plejepersonalet, eller borgeren selv, kan gøre badet parat. Her er det altså slet ikke nødvendigt at borgeren er med på billedet. I mange situationer har terapeuterne inddraget borgeren i udvælgelsen af billeder til for eksempel en forflytningsvejledning og har derfor valgt billeder hvor borgeren ser glad ud, selv om det teknisk måske ikke har været det bedste billede. Terapeuterne har arbejdet æstetisk og teknisk med billederne ud fra de råd og vejledninger, de har fået ved de to besøg af fotografen, der har givet feedback på billederne de har forsøgt at leve op til rådene om enkelthed, rolige baggrunde, at det vigtige er i fokus og de har sorteret billeder fra, hvor borgeren ikke præsenteres på en god måde. 12

13 Som tiden er gået er terapeuterne blevet overbevist om at der ikke behøver at være etiske barrierer i forhold til at bruge billeder i hjemmeplejen; de har oplevet at borgerne har taget positivt imod dem, når de har spurgt om de måtte tage billeder og har forklaret hvorfor. Terapeuterne har vist at det er muligt med nogle få etiske grundregler i baglommen - at anvende billeder i en bred vifte af situationer til at forbedre kommunikationen mellem de forskellige samarbejdspartnere i hjemmeplejen. Dette er en vigtig indsigt at kommunikere ud, idet vi i mange sammenhænge har mødt indvendinger og modstand mod tanken om billeder i hjemmeplejen, netop af etiske årsager. Også på konceptworkshoppen, hvor deltagerne var en bred skare af medarbejdere og ledere fra hjemmeplejen og kommunen, viste mange som udgangspunkt skepsis mod tanken om billeder i hjemmeplejen og mange udtrykte den samme skepsis om hvorvidt borgerne mon overhovedet ville være med til at personalet gik rundt med smartphones og tog billeder af dem og deres hjem. Konklusionen er altså at den daglige anvendelse af billeder og video i kommunikationen kan lade sig gøre uden at krænke borgerens integritet og uden at overskride etiske barrierer. Den næste kategori handler om en lang række situationer, hvor terapeuterne har oplevet at kvaliteten af den faglige udveksling er højnet, når der anvendes billeder: Kvaliteten af den faglige kommunikation Det er gennem testperioden blevet tydeligt at billeder bidrager til en mere præcis kommunikation og derved ofte til en højere kvalitet i den faglige udveksling. Billedets kombination af visuel og individualiseret information har en stor virkning på den umiddelbare anvendelsesgrad. Individualiserede forflytningsvejledninger Når terapeuterne laver billedbaserede individualiserede forflytningsvejledninger med fokus på den enkelte borger bliver kvaliteten af vejledningerne bedre, idet den enkelte borgers forskellige vilkår i forhold til funktionsevne, vægt og fysiske rammer i boligen inddrages direkte i vejledningen. Vejledningerne med billeder af den enkelte borger er mere præcise end standardiserede forflytningsbilleder, man kan finde i instruktionsbøger eller på internettet, for eksempel Caddy, idet modellerne på disse billeder ikke har nogen funktionsnedsættelser, primært er slanke kvinder i 30 erne, er iklædt gymnastiktøj og i øvrigt befinder sig i ideelle omgivelser. Terapeuternes hverdag handler derimod om at lave de bedste vejledninger i en bestemt kontekst, hvor der skal tages hensyn til en elsket kommode eller en uhensigtsmæssig dør og til meget forskellige borgere, der har meget forskellige og ikke altid standardiserbare funktionsnedsættelser. Alle disse vilkår kan drages ind i den billedbaserede vejledning og vise en løsning på problemet præcis med den specifikke borger i den specifikke kontekst. 13

14 Terapeuterne fortæller at mange af de ting, der har været svære at skrive præcist i vejledningen, umiddelbart kan vises på et billede, evt med en pil, der viser hen til et bestemt punkt på borgerens krop, på et forflytningssejl eller en seng. Terapeuterne ser ligeledes et stort potentiale i at anvende billeder i forflytningsvejledninger til forflytning af borgere med lift og med sejl, idet forflytningerne ofte er indviklede og dermed svære at beskrive i tekst. Terapeuterne fortæller at der opstår færre tvivlsspørgsmål når der er billeder af den konkrete borger i den konkrete situation, end når vejledningerne laves med tekst og eventuelle stregtegninger/ tændstiksmænd. Individualiserede træningsprogrammer For mange borgere er træning en vigtig aktivitet for at opnå eller bevare selvhjulpenhed. Terapeuterne har taget billeder af borgeren i færd med at udføre sine øvelser i de fysiske rammer hvor træningen normalt foregår. Øvelserne er nemmere at huske, både for borgeren og plejepersonalet, når billedet viser den individuelle borger selv, i stedet for en standardsituation fra en bog eller nogle tegnede tændstikmænd, som terapeuterne tidligere har anvendt. En terapeut har eksperimenteret med at videofilme et træningsforløb over længere tid, for at kunne vise borgeren de eventuelle fremskridt borgeren gør fra gang til gang, for at øge borgerens motivation til at udføre øvelserne. Ligeledes kan dette materiale bruges til dokumentation til andre faggrupper. Terapeuterne har ligeledes lavet billedvejledninger af for eksempel udstrækningsøvelser, som plejepersonalet skal udføre med borgeren. Også her er der udtrykt tilfredshed det er lettere for plejeren at assistere med øvelsen, når der er billeder af eksempelvis den præcise håndstilling plejeren skal have. Anvendelse af billeder og video i her og nu-situationer Terapeuterne har (endnu) ikke lavet individualiserede billedvejledninger til den enkelte plejer. De har til gengæld eksperimenteret med at lave videosekvenser af forflytninger med udgangspunkt i den enkelte plejers individuelle vilkår der er eksempler på plejere med overvægt, med lille funktionsnedsættelse i arm, med dårlig ryg og lignende. Terapeuterne har taget video af en forflytning med fokus på plejeren og efterfølgende sammen med plejeren set videoen direkte på smartphonens skærm. Terapeut og plejer har kommenteret og nuanceret forflytningen og eventuelt taget flere sekvenser indtil plejeren både har kunnet se og mærke hvordan bevægelsen mest hensigstmæssigt udføres. Efterfølgende har de slettet videosekvensen. Terapeuterne har ligeledes eksperimenteret med at optage små videosekvenser af borgerens træningsøvelser på smartphonen. De har i situationen vist videosekvensen til borgeren, har kommenteret og diskuteret udførelsen og derved med det samme kunnet tilrette og justere øvelsen sammen med borgeren. Efterfølgende er sekvensen blevet slettet. Flere borgere har givet udtryk for at det er blevet meget lettere at udføre øvelserne, når de herefter har trænet alene. En terapeut har afprøvet anvendelsen af videooptagelser i en træningssituation i køkkenet med en borger, som har skullet lave middagsmad. Ved at vise borgeren videoen på smartphonens skærm og sammen tale 14

15 om situationen, kunne borgeren med egne øjne se hvad der med fordel kunne gøres anderledes og derved eventuelt blive mere realistisk i forhold til egen situation. Fysiske genstandes placering Terapeuterne har taget billeder af fysiske rammer og genstande, der skal være placeret eller arrangeret på en bestemt måde. Der er et eksempel hvor en terapeut har taget billeder af hvordan plejeren skal arrangere en borgers dyne, således at borgeren, der har bevægeindskrænkninger i skuldrene, selv kan lægge sig i seng og trække dynen over sig. Terapeuten fortæller at vejledningen tidligere har været ineffektiv og at dynen oftest har været placeret forkert, hvorfor borgeren har måttet anvende nødkaldet for at tilkalde en plejer. Efter at vejledningen er ændret fra tekst til billeder, har der kunnet spares to besøg af plejepersonalet om dagen. Desuden har det positiv virkning på borgerens livskvalitet, idet han selv kan bestemme hvornår han vil lægge sig og ikke skal indrette sig efter hvornår en plejer har tid til at komme forbi. Der er ligeledes eksempler på at terapeuterne har lavet billedvejledninger til placering af hjælpemidler, møbler og andre genstande i hjemmet eller billeder af hvordan genstande pakkes sammen hos borgeren, enten så de er hensigtsmæssige at få fat i ved behov eller helt enkelt af æstetiske grunde - for at det ikke skal rode og fylde op i rummet hos borgeren. Der er eksempler på vejledninger til badesituationer, hvor der er taget billeder af de genstande, der skal være til stede før badet starter og være placeret på bestemte steder. Badevejledninger kan målrettes plejepersonalet, hvor der på billederne kan skelnes mellem det borgeren selv kan udføre og det som plejeren skal assistere med. I de situationer hvor badevejledningen er målrettet borgeren selv, kan den vise det der skal være hvor, før badet starter og kronologisk føre borgeren igennem badet. Her kan formålet være at borgeren fastholdes i sit funktionsniveau. Generelt er det terapeuternes erfaring at billeder er mere præcise end tekst, når det handler om at beskrive kropssprog og konkrete bevægelser så overvejelser om, i alle de situationer hvor det er muligt, at anvende billeder eller video i stedet for tekst, står højt på terapeuternes dagsorden Tekniske vejledninger Tekniske vejledninger er oplagte at vise som billeder og terapeuterne har arbejdet med mange og forskelligartede eksempler: Billede af ghettoblaster/videoafspiller/microbølgeovn etc, med forklaring på knapperne. Billede af hvordan der i en stikkontakt skiftes mellem kontakt til kaffemaskine og mikrobølgeovn. Billeder med markering af indstilling af kørestol/andre hjælpemidler Billeder af seng i forskellige indstillinger Billeder af hvordan ledninger skal ligge på gulvet (for at undgå falduheld) Billeder af hvor et sengehjul præcist skal stå på gulvet under en forflytning Billeder af indstilling af træningsredskaber til den enkelte borger 15

16 Undervisning Nogle terapeuter foreslår på idegenereringsworkshoppen at anvende billeder og video i undervisning for at forbedre kvaliteten af denne - her tænker de både på undervisning af studerende i kliniske undervisningsperioder og på de bevilgede 4 timers årlige undervisning af plejepersonalet, hvor de kan gå i dybden med emner, de oplever der er behov for mere viden om. En tidsoplevelse Oplevelsen af tid to paradigmer Tid er en faktor, der har betydning på flere forskellige niveauer. I mødet med terapeuterne og plejerne oplever analysegruppen, som udenforstående observatører, to markant forskellige verdener eller to paradigmer, der har afgørende betydning i konteksten for samarbejdet mellem de to faggrupper begrebet tid er for de to faggrupper en faktor, der indvirker på arbejdet, på to helt forskellige måder: På den ene side står terapeuterne; de forbereder sig generelt meget omhyggeligt på at møde plejepersonalet og forklarer ikke blot hvordan eksempelvis en forflytning mest hensigtsmæssigt udføres, men også hvorfor de underviser og udvikler og sætter hele tiden deres faglighed i spil. Når de i konkrete situationer bliver stillet spørgsmål af plejepersonalet svarer de grundigt ud fra deres faglige viden omkring belastning og sikkerhed. Terapeuterne bruger desuden meget tid på at at producere klare og forståelige forflytningsvejledninger og sikkerhedsaftaler. På spørgsmål om hvor lang tid de har til at fremstille en vejledning eller en sikkerhedsaftale, svarer de at de har den tid det tager der er ikke tildelt tid specifikt til denne opgave. På den anden side står plejepersonalet en personalegruppe der er underlagt et tidsregime, hvor hvert minut registreres og hvor borgerbesøg derfor hurtigst muligt skal gennemføres - de understreger at de har behov for præcise og korte skriftlige vejledninger det være forflytningsvejledninger eller sikkerhedsaftaler - og korte og klare mundtlige beskeder at de ikke har tid til at høre faglige begrundelser. På et direkte spørgsmål om hvem de helst vil have gode råd af terapeuter eller kolleger?- tøver de længe med at svare; men ender med at indrømme at de egentlig helst vil have råd fra deres kolleger, da de leverer korte og præcise råd, uden uddybninger, som de ikke har tid til at lytte til Denne pointe er overraskende for terapeuterne én udtrykker, at det er ærgeligt at have gjort sig umage med at levere faglige begrundelser, som der ikke lyttes til eller ønskes, men alle har dog forståelse for at plejepersonalets vilkår kun levner tid til ind-til-benet-forklaringer. Terapeuterne udtrykker vilje og ønske om bedre at kunne levere dette og ser i høj grad anvendelsen af billeder som essentielt for at kunne kommunikere kort og præcist. De mere dybdegående faglige emner, foreslås det, kan så samles og tages op på gruppemøder eller i undervisning. Et tidsbesparelsesperspektiv Udover denne mere grundlæggende tidsfaktor, har anvendelsen af billeder og video stor indflydelse på tid ud fra et tidsbesparelsesperspektiv. Dette har konsekvenser direkte i hverdagen, men kan også have indflydelse på den generelle strukturering og planlægning af arbejdsopgaverne: 16

17 Når de forflytningsvejledninger, der ligger i borgernes hjem, er billedbaserede, understøttet af korte tekster, er de lettere at overskue og aflæse for plejepersonalet. Det tager derfor kortere tid for plejeren at sætte sig ind i vejledningen i selve forflytningssituationen. For plejere med læse- eller sprogvanskeligheder er det også en stor fordel og meget tidsbesparende at blive instrueret visuelt. Idet der er færre tvivlsspørgsmål omkring forflytningsvejledningen eller sikkerhedsaftalen, kan det på længere sigt betyde at færre opfølgningsbesøg ude hos borgeren er nødvendige og derved kan det spare terapeuterne for kortere eller længere transport ud til en borgers hjem for her at møde plejeren og uddybe og præcisere vejledningen/aftalen. I situationen med borgeren med bevægelsesindskrænkninger i skuldrene og placeringen af dynen, er der ingen tvivl om tidsbesparelsen, idet vejledningen er blevet billedbaseret. Her spares helt konkret to daglige besøg af en plejer. Opmåling og indretning I samarbejdet med hjælpemiddelcentralen og andre samarbejdspartnere, kan anvendelsen af billeder og videoer ligeledes være tidsbesparende. Terapeuterne fortæller at processen med at få installeret et hjælpemiddel hos en borger kan være en længere proces, med flere besøg af terapeut og hjælpemiddelterapeut hos den konkrete borger. Nogle terapeuter har eksperimenteret med at tage billeder af de fysiske omgivelser hos en borger, og sætte centimetermål på, for at sende dem til hjælpemiddelcentralen, således at hjælpemiddelterapeuten allerede på forhånd bliver klædt på med konkrete informationer det kan reducere antallet af besøg af hjælpemiddelterapeuten og derved forkorte sagsbehandlingstiden til gavn også for borgeren. Nogle terapeuter har ligeledes reflekteret over hvordan smartphonen kan bruges i direkte kommunikation mellem hjælpemiddelterapeuten centralt fra og terapeuten hos borgeren dette kræver dog at billeder og videoer teknisk kan sendes direkte fra smartphonen til hjælpemiddelterapeutens mail. Hvis dette bliver muligt vil hjælpemiddelterapeuten, ved at have billedadgang via smartphonen til borgerens hjem, kunne være meget specifik i sine spørgsmål til terapeuten på stedet, som vil kunne vise eller sende svarene direkte. Dette kræver dog en understøttende teknologi, som terapeuterne endnu ikke har adgang til. Samarbejdsrelationer Anvendelse af billedkommunikation har indflydelse på relationerne i de samarbejdsflader terapeuterne indgår i. Dette handler både om terapeuternes indbyrdes relation og om deres relation til plejepersonale, til borgere og andre samarbejdspartnere, som for eksempel visitationen og hjælpemiddelcentralen. Fagligheden bliver mere synlig På et tidspunkt i starten af testforløbet, fortæller nogle terapeuter at de er blevet bevidste om en vis sårbarhed i relationen til deres kolleger, idet de er begyndt at lave billedmateriale de føler at deres faglighed utilsigtet bliver udstillet over for kollegerne, som kan gå dem efter i sømmene og vurdere deres faglighed dette har de ikke tidligere tænkt så meget over. Dette foranlediger en indbyrdes refleksion over hvordan terapeuterne egentlig ikke har talt om og diskuteret professionsfaglige emner eller overhovedet ved hvordan de andre terapeuter arbejder; som én siger jeg går ud fra at de gør det på samme måde 17

18 som mig, men jeg ved det egentlig ikke. Terapeuterne er dog enige om at den oplevede sårbarhed er blevet vendt til noget positivt de har hurtigt vænnet sig til at diskutere og rådspørge kolleger om konkrete faglige spørgsmål. Flere ønsker at der skal lægges større vægt på faglig udveksling, at det skal være lettere at spørge hinanden til råds, at sparre med hinanden via billederne og derved opnå en større faglig sikkerhed og kvalitet - og måske derved bidrage til generel faglig udvikling af professionen. Kommunikation med borgere og pårørende Anvendelse af billeder og video har ligeledes indflydelse på kommunikationen i relationen mellem terapeuten og borgeren. Når terapeuten har arbejdet med videosekvenser af en øvelse eller lignende og sammen med borgeren gennemgår optagelsen direkte på skærmen, kan det betyde at borgeren føler sig inddraget i tilrettelæggelsen og udformningen af øvelsen. Der kan tages flere sekvenser indtil der er tilfredshed med løsningen både hos borgeren og terapeuten. Videoer og billeder af træning og andre aktiviteter hos borgeren kan give borgerens pårørende et mere reelt billede af vedkommendes funktionsniveau ifølge terapeuterne, hænder det nogle gange at pårørende opfatter borgeren som mere hjælpeløs end vedkommende er, og derfor bliver oprørte, når de oplever at borgeren selv skal lave frokost her kan billeder og videoer hjælpe med at give et aktuelt billede af borgerens funktionsniveau. Kommunikation med plejepersonale Flere terapeuter har refleksioner over hvordan billeder eller videosekvenser kan hjælpe til en tydeligere kommunikation mellem dem selv og plejepersonalet, en kommunikation der ofte opleves som uklar og kaotisk. Følgende er et eksempel på hvor mange usikkerhedsfaktorer, der kan spille ind i identifikationen af et fagligt problem og i forsøget på at løse det: Terapeuterne fortæller at det ofte sker at de af en plejer præsenteres for et bestemt problem hos en borger. Det kan også være at plejeren oplever et problem, men har svært ved at sætte ord på hvad problemet egentlig er. Der kan ske det at terapeuten tager med plejeren hjem til borgeren for ved selvsyn at observere og finde løsninger på problemet her sker det ofte, ifølge flere terapeuter, at terapeuten oplever at problemet ligger et helt andet sted end der hvor plejeren har set det og at løsningen derfor ligeledes skal findes et helt andet sted. Der kan herefter ske det at terapeuten tager problemet op på førstkommende gruppemøde, hvor den plejer, der oprindeligt præsenterede problemet, måske ikke er til stede, idet de fleste plejere er ansat på mindre end fuld tid. I øvrigt opfatter de andre plejere måske ikke nødvendigvis at der er noget problem hos pågældende borger eller mener faktisk at det er noget helt andet der er problemet hos pågældende borger. Meget ofte føler terapeuten sig ude af stand til at bedømme, hvad der er på spil og er derfor nødt til at tage på besøg hos borgeren sammen med plejeren, på et sted der måske ligger geografisk langt væk. Når terapeuten så er kommet hjem til borgeren kan det omtalte problem måske tage længere tid (flere minutter) at vise eller løse, end plejeren er tildelt på stedet. 18

19 Terapeuterne mener at den ideelle situation her kan være at plejepersonalet ligeledes har en smartphone og kan optage den situation, de finder problematisk og sende den til terapeuten, som ud fra billedet/videosekvensen så kan forberede sig; analysere situationen og i ro og mag finde frem til et hensigtsmæssigt løsningsforslag, som så vil kunne fremlægges på et gruppemøde eller hos borgeren sammen med den eller de relevante plejere. Terapeuterne understreger dog her at billeder eller videosekvenser ikke nødvendigvis vil kunne erstatte alle møder hos borgere netop fordi der kan være store diskrepanser mellem hvad plejeren opfatter som problemet og hvad terapeuten opfatter som problemet, vil problemet ikke altid kunne løses af at plejerne også har smartphones de vil jo netop fokusere og tage billeder og videosekvenser af det, de ser som problemet. På gruppemøder sker det, ifølge terapeuterne, i det hele taget ofte at en besked omkring et bestemt problem, der egentlig er taget op af en bestemt kontaktperson, må kommunikeres til hele gruppen, idet den kontaktperson, der faktisk primært har efterspurgt informationen, ikke er til stede. Her kan billeder eller videosekvenser fastholde et bestemt budskab eller en bestemt løsning på et specifikt problem, selv om det skal viderekommunikeres igennem flere led. Fra omsorg til træning at tydeliggøre arbejdsgange I disse år sker der store forandringer i den kommunale sektor og der er et paradigmeskift i gang hos plejepersonalet, der skal omdefinere deres faglige udgangspunkt fra et omsorgsparadigme til et træningsparadigme. Terapeuterne, hvis profession tager udgangspunket i træningsparadigmet, oplever at det er svært for plejepersonalet at forlade omsorgstankegangen, idet plejernes faglighed traditionelt har været forankret her. Borgerne er i den seneste periode blevet revisiteret/genvisiteret og mange er blevet vurderet i stand til, med den rette træning, at tage bad og lave egen frokost. Terapeuterne har haft en stor opgave i den seneste tid med at træne borgerne til disse aktiviteter og har oplevet at de to paradigmer strukturelt har modarbejdet hinanden: Terapeuterne træner borgerne til at blive selvhjulpne og laver vejledninger til både borgerne og plejerne med forskellige øvelser og aktiviterer, som borgerne skal udføre. For eksempel træner en terapeut en borger i at lave sin egen mad rugbrød med pålæg: Maden skal tages ud af køleskabet, kniv og service skal findes frem af skabe, rollator skal stilles det rigtige sted og borgeren skal øve sig i at smøre med sin gode hånd, etc. Alt dette tager lang tid. Når plejeren kommer hjem til denne borger underlagt sit tidsregime og samtidig tolker det at borgeren skal lave sin egen mad som en forringelse i omsorgen af borgeren, så er der ikke langt til at plejeren lynhurtigt smører madderne for borgeren og er ude af døren igen. Men vejen til at borgeren bliver selvhjulpen er blevet længere. Det samme gælder for påklædning, badning og mange andre situationer det går meget hurtigere at hjælpe borgeren med at få strømpen på, end at borgeren selv skal kæmpe med det. Terapeuterne fortæller at i et omsorgsparadigme er arbejdet ikke gjort ordentligt, hvis man som plejer forlader borgeren midt i 19

20 arbejdet, hvorimod dette ikke ses som et problem i et træningsparadigme her er det derimod en tillidserklæring til borgerens selvhjulpenhed. Terapeuterne oplever dette dilemma i mange situationer og har eksperimenteret med hvordan billeder og video kan hjælpe til at understøtte plejerne i at følge træningsparadigmet: De fortæller at billeder og video kan være meget effektive her: Nogle terapeuter har oplevet at plejere har tvivlet på at borgerne har kunnet udføre det, som terapeuterne siger at borgeren kan, og har lavet video og billeder hvor borgeren udfører aktiviteten. De har så vist disse til plejerne, som ved selvsyn kan opleve borgerens funktionsevne i den pågældende aktivitet. Andre terapeuter har eksperimenteret med at inddele billedsekvenser i delelementer, hvor det tydeliggøres hvilke elementer borgeren selv kan udføre og hvilke delelementer, plejeren skal assistere med. Andre terapeuter har lavet billeder af hvordan for eksempel et bad skal forberedes, således at plejeren kan lægge de rigtige ting frem på de rigtige steder og så tage afsted og overlade selve badet til borgeren. Billederne gør altså arbejdsgangene mere tydelige og kan bedre end med ord eller tekst tydeliggøre hvilke delelementer, der er i de forskellige aktiviteter. Billeder som dokumentation En forudsætning for effektivt at kunne anvende billeder som dokumentation, er at der er let adgang til en understøttende teknologi. Det er nødvendigt at billeder og videoer let kan sendes fra smartphonen til borgerens elektroniske journal eller et andet sikkert site, hvor terapeuterne kan arbejde med materialet. I starten af projektfasen var der nogle tekniske barrierer, i forhold til at udveksle visuel kommunikation mellem smartphone og mailsystem og der var problemer med at placere billedmateriale i den elektroniske journal. Idet Rambøl ikke, som forventet, deltog i projektet alligevel, havde det en virkning på terapeuternes fokus i den innovative fase de eksperimenterede primært med visuel kommunikation; ikke så meget med visuel dokumentation. Der er dog et naturligt overlap mellem begreberne kommunikation og dokumentation, idet de billeder og videoer, der anvendes i den visuelle kommunikation mellem terapeut- og plejepersonale, i sig selv dokumenterer tilstedeværelse, engagement og ligeledes at opgaverne er udført. Dog kan disse billeder ikke dokumentere hvornår og til hvilken grad opgaverne er udført. Fra visitationen er der krav om at terapeuterne kan dokumentere borgernes funktionsniveau, således at de kan visiteres til de rigtige ydelser. Nogle terapeuter har arbejdet med at optage videosekvenser af borgeres konkrete funktionsniveau til brug for visitationen. For at dokumentere at en borger kan eller ikke kan støvsuge i sit hjem, har terapeuten optaget en sekvens og herigennem vist borgerens funktionsniveau på en præcis og objektiv måde. Terapeuterne fortæller at det kan være meget svært at beskrive en borgers funktionsevne i ord og tekst på en måde så det fremstår neutralt for visitationen, som jo skal bruge vurderingen til at tildele eller ikke tildele borgeren tid til støvsugning. 20

21 Billeder kan desuden anvendes som dokumentation, når den samme øvelse eller aktivitet optages over en længere periode, for at vise fx en borgers øgede funktionsniveau som følge af et fysisk træningsprogram eller et rehabiliteringsforløb. Denne dokumentation kan ligge i den elektroniske journal, som generel dokumentation eller den kan fungere som dokumentation over for borgeren, som ved selvsyn kan se at der er sket en udvikling dette kan i sig selv virke motiverende for borgeren. Struktur/arbejdstilrettelæggelse Anvendelse af billeder og video har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen: allerede det at der kan spares på antallet af opfølgningsbesøg, har stor betydning for tilrettelægggelsen af arbejdet, idet hver terapeut dækker et stort geografisk område og ofte må køre store afstande. Hvis nogle af disse besøg kan erstattes af at billeder/videoer sendes frem og tilbage, vil det have indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen på længere sigt. Hvis alt materiale kan lægges i borgerens elektroniske journal og hvis medarbejderne har adgang til den via deres smartphones, vil det have stor indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Som det foregår nu, er der meget dobbeltarbejde med både at skrive i borgerens mappe, der ligger i hjemmet og med at dokumentere i den elektroniske journal på en computer, hvilket der ikke er adgang til ret mange steder. Teknologi Der er brug for en smartphone eller lignende der kan sende billeder og videoer på en nem måde. Der er behov for en skærm, der er tilstrækkelig stor til at flere samtidig kan se et billede eller en video. Der er behov for et understøttende system, der er så hurtigt at der ikke spildes en masse loadingtid. Der er behov for at terapeuterne og de andre brugere af teknologien undervises i de muligheder, teknologien giver. Der er brug for at hele arbejdspladsen indrettes logisk ud fra de vilkår, teknologien giver. Fx er det evt nødvendigt med pc er og kanon i grupperum, til opsamling og faglig sparring i større grupper. Konklusion Her besvares projektets fem spørgsmål. I innovationsprocessen reflekterede terapeuterne desuden over en lang række andre spørgsmål for detaljerne om disse henvises til analysen. 1) Hvilke samarbejdsopgaver mellem terapeut- og plejepersonale egner sig til visuel dokumentation? I hvilke situationer er foto det optimale, og hvornår er levende billeder en bedre løsning? Idet der har været nogle tekniske barrierer og idet Rambøl alligevel ikke har været en del af projektet, har visuel dokumentation ikke haft primært fokus hos terapeuterne, men derimod visuel kommunikation. Alligevel vover vi forsigtigt at konkludere at mange samarbejdsopgaver egner sig til visuel dokumentation, idet de billeder og videoer, der anvendes i den visuelle kommunikation mellem terapeut- og plejepersonale, i sig selv dokumenterer tilstedeværelse, engagement og dermed en faglig forsvarlig udførelse af opgaverne. 21

22 Hvad angår dokumentation i forhold til visitationen er anvendelsen af video velegnet: terapeuter har filmet borgere, mens de har udført forskellige aktiviteter (fx støvsugning) for at dokumentere borgerens funktionsniveau på en mere præcis og objektiv måde, end når terapeuten i ord og tekst har skullet vurdere borgerens funktionsniveau. Billeder og videosekvenser optaget over tid kan dokumentere en konkret udvikling i et trænings- eller rehabiliteringsforløb. Man kan argumentere for at tydelige og klare billeder ledsaget af tekst i forflytningsvejledninger og i sikkerhedsaftaler fungerer som dokumentation af kvalitet, selv om billederne ikke i sig selv garanterer at forflytningerne faktisk udføres korrekt af plejerne. Men i kombination med et eventuelt fald i antal opfølgningsmøder, eller antal nedslidningsskader hos plejepersonalet på længere sigt eller som i eksemplet med dynen, hvor to daglige besøg fra plejepersonalet spares dokumenterer det indirekte at anvendelse af billeder højner kvaliteten af arbejdet. I forhold til hvilke samarbejdsopgaver mellem terapeut- og plejepersonale, der egner sig til visuel kommunikation, ser det umiddelbart ud til at kvaliteten af alle samarbejdsopgaver højnes når billeder og video anvendes ligeledes egner billeder og video sig i alle samarbejdsopgaver, både mellem terapeut- og plejepersonale, men også mellem terapeuterne og andre samarbejdspartnere, fx borgere, visitation, pårørende, etc. 2) Hvilke kvalitetskrav må stilles til fotos og video for at disse er et anvendeligt alternativ til tekst? Hvordan kan den billedbaserede kommunikation optimeres og hvilke hensyn skal overholdes i forhold til borgerens integritet og rettigheder? Kameraerne i almindelige mobiltelefoner er i tilstrækkelig god kvalitet. Det kræver undervisning samt overvejelser om billedkomposition for at kunne tage billeder der kan kommunikere budskabet ordentligt. Oplæringen kan gennemføres relativt enkelt og kræver ikke særlige ressourcer. Terapeuterne har erfaret at deres almindelige faglige bevidsthed omkring etik ikke nødvendigvis behøver blive udfordret, fordi de anvender billeder og video. Terapeuterne er i forvejen bevidste om at have respekt for borgernes integritet og rettigheder, om tavshedspligt og om ikke at krænke eller overskride borgernes grænser. Derfor har de været bevidste om at finde løsninger, der undgår at udstille borgere i uheldige situationer. 3. Hvilken kompetenceudvikling er der behov for til det personale, som skal anvende billeder som en del af deres kommunikation? Hvilke læringsmæssige tiltag kan fremme udviklingen af billedkommunikation som et fagligt anerkendt arbejdsredskab for de involverede faggrupper? Som nævnt kræves der undervisning både i det tekniske og i det billedkompositoriske, for at kommunikere tydeligt i billeder og video. Billedbaseret kommunikation kræver en anden tilrettelæggelse og strukturering af indholdet end tradititionelt skrevet tekst, og det kræver at personalet i højere grad uddannes til at kommunikere i billeder. Vi anbefaler at undervisning i billedkommunikation som fagligt arbejdsredskab 22

23 allerede tænkes ind i uddannelsen på ergo- og fysioterapeutuddannelserne og på social- og sundhedsskolen. 4. Hvilke tekniske krav må stilles til funktionalitet og snitflader mellem de mobile enheder og den elektroniske journal, hvis foto/video skal kunne fungere som et effektivt samarbejdsredskab? For at kunne bruges som dokumentationsredskab skal der udvikles en IT løsning, som forenkler processen med at uploade billedet direkte til journalen. Det er i dag for omstændeligt at overføre billeder fra telefon til pc og derefter videre til et dokument i journalen. Hvis billeder skal kunne overføres effektivt til journal, bør det kunne foregå ved 1-2 enkle processer i lighed med at uploade en fil til youtube eller facebook. I forhold til kommunikation med samarbejdspartnere er mulighederne til stede i dag, da billeder let kan sendes via mail eller sms. 5. Hvilke ændringer i arbejdsgange og informationsflow kræver indførelsen af billedbaseret kommunikation? Hvor stort er det arbejdskraftbesparende potentiale i at anvende billeder frem for tekst, og hvad skal der til for at billedkommunikation opleves som et kvalitetsløft og en motiverende faktor i arbejdet for personalet? For at have fuld gavn af billedbaseret kommunikation kræver det at alle medarbejdere har adgang til billedinformationen på alle steder. Det kræver at alle har en smartphone, har netadgang og adgang til den elektroniske journal, uanset hvor de befinder sig. Medarbejderne skal have let adgang til den elektroniske journal, også når de er hjemme hos borgeren, så de kommer væk fra tankegangen om at der er en borgermappe i hjemmet og en elektronisk journal, som man har adgang til på centrene/grupperummene via en (af de få) computer. Dette kræver at der er hurtig adgang til journalen og at journalen er enkelt og let at finde informationer i, således at fx en forflytningsvejledning eller madplan ikke drukner i andet materiale. Det ville være oplagt at udvikle apps så man via en scanning af et kom i direkte kontakt med disse. Hvis alle medarbejdere er bevidste om at anvende billeder til at kommunikere med i det daglige samarbejde, vil der være et stort arbejdskraftsbesparende potentiale, idet billeder og videoer sendt frem og tilbage mellem relevante parter, alt andet lige går hurtigere end at flytte sig fysisk fra sted til sted. I en geografisk stor kommune, hvor hver terapeut dækker et stort område, er der et stort potentiale her. For at billedkommunikationen skal opleves som et kvalitetsløft og en motiverende faktor i arbejdet kræver det at medarbejderne oplever at teknologien er lettilgængelig, hurtig og logisk at bruge. Det vil sige at det skal være tydeligt i arbejdsgangene at der er en direkte synlig positiv virkning af at anvende billeder; det må ikke opleves som dobbeltarbejde. En stor motiverende faktor for terapeuterne i projektet har været at de i den innovative proces er blevet respekteret for de ideer de arbejdede med selv om nogle af eksperimenterne ikke umiddelbart ligger inden for projektets oprindelige oplæg. Men i sagens natur er det netop et af medarbejderdrevne innovationsprojekters største styrke at målet med projektet ikke på forhånd helt kan defineres. 23

24 Projektets metodeelementer Innovationsmetoden Metoden i et medarbejderdrevet innovationsprojekt adskiller sig fra andre projektmetoder ved at tage udgangspunkt i medarbejdernes kreativitet og i deres viden om de arbejdsgange og de borgere, der kendetegner deres arbejdsområde, her hjemmeplejen i Herning Kommune. I denne proces indgår medarbejderne på lige fod med projektets ledere og og andre faglige specialister, i forhold til at nytænke området, idet medarbejderne er i en position, hvor de indefra kan overskue hvilke ideer, der kan fungere og ikke fungere i praksis. Projektets ledelse og andre faglige specialister har dog ligeledes en vigtig rolle at spille i innovationsprocessen uden indspark udefra, kan medarbejderne komme til at forfalde til vanetænkning og negative forventninger til hvad nye ideer kan bibringe området. I dette projekt er det, efter deltagernes mening, lykkedes at udvikle en metode, der med en stadig vekselvirkning af ideer og input mellem ledelses-, analyse- og udviklergruppen, har fungeret optimalt. Den detaljerede beskrivelse følger herefter: Feltstudiet Formålet med feltstudiet er at analysegruppen opnår et grundigt indblik i terapeuternes og plejepersonalets arbejdsfunktioner og i den måde terapeuterne kommunikerer og dokumenterer på i dagligdagen, helt fra projektets start. Analysegruppen ønsker at opnå bred indsigt i de problemer og behov terapeuterne og plejepersonalet har i deres samarbejde og derved, sammen med terapeuterne, at få øje på hvordan og hvornår billedkommunikation med fordel kan anvendes i samarbejdet mellem terapeuterne og plejepersonalet. I feltstudiet indgår observation i alle fire afdelinger, et semistruktureret fokusgruppeinterview med terapeuterne i udviklergruppen og et semistruktureret fokusgruppeinterview med tre social- og sundhedshjælpere fra hjemmeplejen (Kvale & Brinkmann, 2009). Observation Forud for observationsstudiet udarbejdes en observationsguide (bilag 1), som støtte til at fokusere på relevante aspekter af kommunikationen. Observationsguiden afspejler de temaer der indgår i det indledende oplæg fra ledelsesgruppen. Fokuspunkterne begrundes i det følgende: Da kommunikation grundlæggende tager afsæt i relationer mellem de kommunikerende, noteres det i observationsguiden hvordan kommunikationen foregår i samarbejdsfladerne mellem terapeuterne og hhv plejepersonale/borgere/pårørende/andre. I skemaet placeres felterne Intro til nyt område, Overdragelse i fht ny borger og Overdragelse af nye opgaver ifht borger som overordnede beskrivelser for mødet. Det nærmere indhold noteres under kommunikationens form, hhv felterne Verbal, Kropssprog/afprøvning, Skriftligt materiale og Billedmateriale. 24

25 Dernæst placeres kategorierne Information om sagsforhold og Samspil mellem terapeut/borger/ plejepersonale, hvor der ligeledes noteres om kommunikationen foregår verbalt, via kropssprog eller direkte afprøvning og om der anvendes skriftligt eller billedbaseret materiale. De sidste tre felter Dokumentationsformer hvilke?, Samarbejdsflader hvor? og Ønskes uddybet til interviewet giver mulighed for at notere eventuelle refleksioner i selve observationssituationen. Observationsbesøgene sammen med terapeuterne foregår på følgende steder med følgende indhold: Hammerum: Plejecenteret Toftebo: Bad hos en borger i eget hjem Sunds: Plejecenteret Søglimt: Samtale med terapeut på plejecenter Aulum: Middagsbesøg hos borger i eget hjem Aulum: Plejecenteret Kastanjegården: Besøg af terapeut og to plejepersonaler med fokus på hhv forflytning til toilet og to forflytninger i soveværelse Besøg af ergoterapeut og to plejepersonaler til forflytning til toilet og derefter en samtale om indretning i soveværelse Besøg i grupperum med en terapeut og et skiftende antal plejepersonaler, der skriver i borgermapper. De udfyldte observationsskemaer samles og notaterne skrives sammen i en arbejdsrapport. Disse data analyseres og danner sammen med projektmålene udgangspunkt for udviklingen af interviewguides til to fokusgruppeinterviews, hvilket uddybes i næste afsnit. Fokusgruppeinterviews 14. marts 2011 På baggrund af projektets mål og refleksionerne fra observationerne udformes to interviewguides (bilag 2) til fokusgruppeinterview med hhv terapeuterne (de otte terapeuter i udviklergruppen i to timer) og til plejepersonalet (tre social- og sundhedshjælpere i én time). Analysegruppen udleder på denne baggrund at det er hensigtsmæssigt at fokusere på kommunikationen i følgende samarbejdsflader: a) hjemmehjælpermøder, b) besøg hos borgere, hvor både terapeut og plejepersonale er til stede, c) træningssituationer hos borgere med terapeuten alene og d) journalskrivning. Interviewguiden inddeles derfor i disse hovedområder. Begge interviews optages på smartphones og transskriberes derefter delvist. Interviewene og observationserne analyseres og præsenteres derefter på kick-off seminaret. På kick-off seminaret starter selve innovationsprojektet op en beskrivelse af dagen følger her: Kick-off-seminaret, 16.marts 2011 Programmet for dagen er: 1) Terapeuterne stilles en opgave, hvor de i tremandsgrupper skal tage billeder og/eller video af en situation og gemme materialet på telefonen. Dernæst skal de lægge materialet ind på en pc. 2) Fotograf Ole Hartmann Schmidt holder oplæg om det gode billede 3) Terapeuterne stilles en formidlingsopgave de skal give en instruktion via billed/video til en anden gruppe 4) Analysegruppen præsenterer nøgletemaer som paradokser og dilemmaer fra feltstudiet 25

26 5) Terapeuterne introduceres til hvordan der dokumenteres i testfasen via logbog 6) Spørgeskemaer til terapeuter og plejepersonale udleveres. Konkrete øvelser med smartphonen: Ud fra et skriftligt oplæg udfører hver gruppe sin opgave (en forflytning fra seng til stol, et øvelsesprogram for en person med nyopereret knæ og en situation hvor en hemiplegiker skal tage overtøj på). Desværre driller teknikken i forhold til at lægge billeder over på pc en, idet det viser sig at der mangler diverse programmer på pc erne. Da terapeuterne af tekniske grunde ikke kan koble smartphones og pc, besluttes det at arbejde samlet - de tre grupper viser billeder på lærredet og får respons af fotografen i forhold til det billedtekniske derefter giver alle respons og de forskellige resultater diskuteres og evalueres grundigt. Præsentation af nøgletemaer som paradokser og dilemmaer fra feltarbejdet Analysegruppen giver en gennemgang af de erfaringer og refleksioner der er samlet op fra observationsstudiet og interviewene. Oplevede paradokser og dilemmaer præsenteres som nøgletemaer, som input til refleksion over egen praksis og billedeksperimenter videre i testfasen. Gennemgangen præsenteres både form- og indholdsmæssigt her, da temaerne kommer til at præge terapeuternes idegenerering og innovationsproces. I præsentationen tages der primært udgangspunkt i projektbeskrivelsens definition af projektets mål, punkt 1 og punkt 5, da det overvejende er disse punkter, der kan besvares via terapeuternes ideudvikling: Punkt 1: Hvilke samarbejdsopgaver mellem terapeut- og plejepersonale egner sig til visuel dokumentation? I hvilke situationer er foto det optimale, og hvornår er levende billeder en bedre løsning? Punkt 5: Hvilke ændringer i arbejdsgange og informationsflow kræver indførelsen af billedbaseret kommunikation? Hvor stort er det arbejdskraftbesparende potentiale i at anvende billeder frem for tekst, og hvad skal der til for at billedkommunikation opleves som et kvalitetsløft og en motiverende faktor i arbejdet for personalet? Indledningsvis præsenteres en oplevelse som analysegruppen har i mødet med de to personalegrupper et billede af de to verdener - eller de to paradigmer analysegruppen har mødt i henholdsvis terapeutgruppen og plejegruppen, i relation til begrebet tid, hvor terpeuterne primært har fokus på faglighed og plejepersonalet har fokus på minutter. Definition af nøglebegreber: Dernæst præsenterer analysegruppen en overordnet forståelsesramme for at sikre at alle arbejder ud fra samme forståelse af de grundlæggende begreber. De dias, der præsenteres på seminaret følger herefter: Afklaring af billeder som hhv kommunikation og dokumentation Billeder som kommunikation: 26

27 Billedet som hjælp til udveksling af information om en almen situation eller handling (med konkrete borgere og personale) Billeder som dokumentation: Billedet som vidnesbyrd på udført handling dokumenterer at handlingen faktisk er blevet udført Afklaring af samarbejdsflader Primært: Terapeut borger plejepersonale Desuden: visitation, pårørende, distriktsledelse, hjælpemiddelcentral, læge, sygehus, private aktører, aktivitetscenter Præsentation af nøgletemaer: Herefter følger præsentationen af nøgletemaerne: 1) Individualiserede forflytningsvejledninger med fokus på den konkrete borger der laves allerede tilpassede forflytningsvejledninger til den enkelte borger. Kunne man bruge billeder og videoer til at synliggøre og tydeliggøre borgerens behov? 2) Individualiserede forflytningsvejledninger med fokus på den konkrete plejeperson og vedkommendes individuelle problemer (vi mødte plejere med dårlig ryg, med slidgigt og dårlig arm) Kunne man bruge billeder og videoer til at målrette forflytningsvejledninger til den enkelte plejer? Kunne vejledninger være tilpasset den enkelte plejer, som vedkommende kunne have med sig evt i elektronisk form? 3) Gruppe-/personalelokalet her møder plejerne ind hver morgen og er der i 15 minutter. Det eneste sted og tidspunkt de dagligt mødes Kunne lokalet bruges mere effektivt i kommunikationen? Og kunne man tænke billedmateriale video ind? Bliver der opstillet en pc i lokalet kan den tænkes ind? Kan billeder hænge på væggen med forklaring eller hurtig opdatering af nye tiltag/vilkår. Hvad kan meddeles her? En terapeut siger: Vi skriver i mappen på kontoret, når vi har skrevet i borgermappen ellers læser de det ikke. Kunne tilsvarende anvendelse af selve lokalet ske for aften- og nattevagter? 4) Hvor kan billeder erstatte tekst? En fra plejepersonalet udtrykker: Det er så vigtigt at det der står, er så præcist som muligt, ellers bliver det ikke læst. Det er så vigtigt at det er kort og konkret, ellers bliver det ikke læst. Vedkommende siger Nogle gange er terapeuternes vejledninger faktisk for komplekse vi har brug for enkelhed Nogle terapeuter har tidligere brugt billeder, der var taget af lige nøjagtig det, der var vigtigt. En sikkerhedsaftale skal ikke fylde for meget ikke fordi der er retningslinier om at den ikke må men hvis noget fylder for meget, står plejepersonalet af de har ikke tid til at læse den. Kunne billeder bidrage til korte og præcise vejledninger? 5) Æstetisk arbejde med billeder etiske overvejelser omkring borgerens privatliv En terapeut siger: Plejepersonalet vil gerne have vejledninger/billeder op at hænge, lige der hvor de arbejder. 27

28 Barrierer: borgeren ønsker det måske ikke af forskellige grunde - for grimt? - for intimt? - signalerer arbejdsplads? Kunne man arbejde æstetisk med billederne og tænke ind at de skulle se pæne ud? Fx et foto i ramme hængt op i køkkenet af den mad der skulle smøres. Eller billeder i en bladremappe på væggen på strategiske steder, så information i billeder var lettilgængelig, der hvor man arbejdede? Eller at forflytningsvejledning med billeder var manipuleret i farverne og hængt op på badeværelse eller ved seng? 6) Kommunikation mellem dag-, aften og nattevagt En terapeut siger: kommunikationen mellem dag-, aften- og nattevagt er et kapitel for sig aftenvagterne har deres eget gruppemøde og mødes ikke med dagvagterne og sjældent med terapeuterne. - nattevagterne kører deres eget løb kontakter meget sjældent terapeuterne. En terapeut siger, Nogle gange faxer jeg nogle informationer til dem, men jeg får aldrig noget igen Hvordan kunne kommunikationen mellem de tre grupper (eller til terapeuterne) bedres? Kunne billeder video være en mulighed her? 7) Tydeliggørelse af plejepersonalets arbejdsgange I interviewet med plejepersonalet bliver det tydeligt at de ikke har overblik over hvordan arbejdsgangen fra visitation til konkrete dagsplaner/plejeplaner og borgermappe foregår. Hvordan bliver dagsplaner lavet? Hvor kommer informationerne fra? Dagsplaner/plejeplaner/borgermappen Det der kommer fra visitationen? det der kommer fra terapeuten? det plejepersonalet selv skriver ind? Kunne man ved hjælp af billeder gøre arbejdsgangen tydeligere for plejepersonalet? 8) Terapeuternes undervisning Terapeuterne underviser plejepersonalet fire timer om året - timerne tilrettelægges forskelligt fra sted til sted Nogle steder skelnes der mellem undervisning og instruktion - andre steder ikke Flere former nogle arrangerer undervisning som workshops Kunne man anvende billeder og videoer her? 9) Møder hos borgeren Når terapeuten, sammen med plejeren, kommer på besøg hos borgeren opdages det ofte at det omtalte problem ikke er det reelle problem men et helt andet. Når et problem skal præsenteres af plejeren til terapeuten, kan det tage længere tid end plejeren har på stedet. Det kan være svært for plejeren at beskrive hvad problemet er Det kan være svært for terapeuten at forklare hvad løsningen af problemet kan være Kunne billeder og video understøtte kommunikationen her? 10) Gruppemøder/hjemmehjælpermøder Her foregår megen udveksling/kommunikation Terapeuterne ønsker at give information om borger videre til kontaktperson, men det kan ikke altid lade sig gøre. Megen information går tabt i overførsel fra led til led. 28

29 Kunne billed- eller videokommunikation sikre en mere præcis og fuldstændig information gennem de forskellige led? - Ved opfølgning af besøg hos borgeren, er det ikke sikkert at pågældende plejer eller kontaktpersonen er til stede - Når tvivlsspørgsmål rejses på møderne, er der ofte uenighed blandt plejepersonalet om hvad problemet præcist er. - De problemer der tages op på møderne, er måske ikke nyligt oplevede af plejerne Kunne billeder og video være en mulighed for at fastholde fokus over tid på bestemte temaer? Logbøger Terapeuterne introduceres til hvordan dokumentationen af deres eksperimenter i testperioden kan foregå. De får udleveret logbøger som de kan skrive deres refleksioner ind i. Notaterne skal danne baggrund for fælles refleksioner på workshoppene. Målet er at hver terapeut i første omgang udvikler to casebeskrivelser hvor billeddokumentation er blevet anvendt. Spørgeskemaundersøgelse Med spørgeskemaundersøgelsen ønskes nogle kvantificerbare og målbare mål opstillet i forhold til effekten af anvendelse af billedkommunikation. Der udformes spørgeskemaer til henholdsvis terapeuterne og plejepersonalet til at give et billede af kommunikationen og samarbejdet før og efter indførelsen af smartphones. Der fokuseres på om billedkommunikation forøger anvendeligheden af eksempelvis forflytningsvejledninger eller sikkerhedsaftaler og om der derved opnås reduceret oplæringstid og færre fejl. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om spørgeskemaundersøgelsen kan indfange ændringer, for ikke at nævne effektvurderinger, i hjemmeplejen som er et meget komplekst område. At undersøgelsen desuden ikke bygger på standardiserede spørgeskemaer, men på spørgeskemaer udarbejdet alene til denne undersøgelse, betyder at der ikke kan argumenteres for validiteten af denne del af projektet (bilag 3). For nærmere beskrivelse se evalueringen s På kick-off-dagen udleveres to spørgeskemaer, der skal afdække hvordan terapeuter og plejepersonale opfatter den nuværende praksis. Terapeuterne får til opgave at uddele og indsamle spørgeskemaerne i deres respektive områder og efterfølgende sende dem til analysegruppen. Samme procedure gentages i slutningen af testforløbet. Første workshop 4. april Analyse-, ledelses- og udviklergrupperne mødes igen på den første workshop. Programmet for dagen lyder: 1) Oplæg: Hvordan bliver jeg præcis i min kommunikation? 2) Runde med erfaringsopsamling. Hver terapeut udvælger en serie billeder til feedback (max. 5 stk). Ole Hartmann-Schmidt giver kommentarer til billederne. Der bruges ca. 10 min til respons til hver udvikler. 29

30 3) Opsamling og bearbejdning af erfaringer. 4) Opgaver i næste testperiode aftales. Introduktion til PDSA-metoden. 5) Indsamling af spørgeskemaer fra plejepersonale og terapeuter. 6) Orientering om tilladelser ad 1) Foranlediget af indsigten omkring de to tidsparadigmer hos terapeuterne og plejepersonalet giver analysegruppen et lille oplæg om præcis formidling til terapeuterne. Idet billeder og video indgår mere og mere i den daglige arbejdsgang, skal den mundtlige kommunikation tilpasses og skæres skarpere, end det har været praksis tidligere (Se bilag 4). Ad 2) Dernæst gennemgås og gives respons på de billeder terapeuterne har produceret indtil nu. Der er lavet mange forflytningsvejledninger (både til plejepersonale og pårørende) og sikkerhedsaftaler. Desuden er der lavet billeder af lejringer og træningsprogrammer til borgere. En har taget billeder af den præcise indstilling af håndtaget på en kørestol. En har lavet en serie billeder af en borger, der skal vise plejepersonalet borgerens funktionsniveau, idet plejepersonalet bruger tid på at udføre mange af de aktiviteter og opgaver, borgeren selv kan udføre. Hun håber at billeder af borgerens funktionsniveau vil overbevise plejepersonalet. Ad 4) Terapeuterne har ikke anvendt logbøgerne til deres refleksioner det fungerer ikke og har ikke fungeret for dem. De introduceres derfor til en dansk udgave af PDSA-cirklen, som er udviklet i et tidligere MDI-projekt, Liv i køkkenet. Det aftales at alle skal medbringe en udfyldt skabelon til næste worshop. Ad 5) Spørgeskemaerne indsamles. Terapeuterne rykker for de sidste og sender dem samlet til analysegruppen. Efter workshoppen er der i analysegruppen et ønske om at give mere energi til ideudviklingen hos udviklergruppen, idet der er meget fokus på forflytningsvejledninger og sikkerhedsaftaler og mange af nøgletemaerne fra kick-off seminaret endnu ikke er blevet berørt. Til næste workshop planlægges derfor et kreativt idegenereringværksted. Anden workshop 2. maj ) Gennemgang af udviklergruppens cases. 2) Den kreative platform: Idégenereringsværksted 3) Udvælgelse og prioritering af nye ideer til afprøvning ud fra projektets mål. 4) Aftaler vedrørende tredje workshop Ad 1) Som på den første workshop gennemgås de cases og eksempler terapeuterne har arbejdet med siden sidst. Ad 2) Der gennemføres et idegenereringsværksted, hvor terapeuterne ved hjælp af metoden fra den kreative platform gennemgår et forløb hvor de får nye ideer og udvikler videre på medbragte ideer. Ideerne samles efterfølgende i et idekatalog (bilag 6), til videre inspiration i testfasen. 30

31 Tredje workshop 6. juni 2011 Projektets overordnede mål gennemgås og diskuteres og terapeuterne bliver informeret om at det vil være en god ide at gøre sig overvejelser om dem som forberedelse til refleksionsinterview den 17. juni. 1) Fremlæggelse af de cases, terapeuterne har arbejdet med indtil nu 2) Opridsning af ideerne fra den kreative workshop 3) Opridsning af projektmålene 4) Ud fra de tre foregående punkter tager vi beslutning om hvad vi vil fordybe os i. 5) Aftaler om videre dataindsamling og interviews med terapeuterne. Opfølgende refleksionsinterviews den 17. juni 2011 Det er af ledelses- og analysegruppen besluttet at ændre det planlagte fokusgruppeinterview med terapeutgruppen til individuelle refleksionsinterviews, idet det ikke har fungeret for gruppen at skrive deres refleksioner i logbøgerne. Det viser sig at heller ikke PDSA-cirklen har været anvendelig for terapeuterne, da anvendelse af PDSA-cirklen forudsætter at terapeuten på forhånd har planlagt hvad der skal afprøves. PDSA-cirklen opleves derfor som en hæmmende faktor i forhold til den kreative, mere spontane afprøvning af muligheder. For alligevel at kunne fastholde og dokumentere terapeuternes overvejelser, skønnes det at individuelle interviews vil være et godt alternativ. Analyseruppen foretager efterfølgende ½-times interviews med hver enkelt terapeut ud fra en interviewguide (bilag 7), der spørger ind til hvert af projektets mål. Interviewene optages med smartphones og transskriberes delvist. Interviewene indgår i datamaterialet til analysen. Konceptworkshop 5. oktober 2011 Program 1. Velkomst 2. Terapeuter fra udviklergruppen og analysegruppen fortæller om de foreløbige resultater og giver eksempler på anvendelsesmuligheder. 3. Arbejde med scenarier. Gemba Innovation styrer processen 4. Afrunding Omkring 35 medarbejdere fra Sundhed og Ældre i Herning deltager i workshoppen. De første resultater og cases fra projektet præsenteres og herefter arbejdes der i grupper med fire fremtidsscenarier (bilag 8). Søren Kielgast fra Gemba Innovation står for Zing-metoden, den digitaliserede idegenereringsproces, hvor hver gruppe byder ind med de ideer de har udtænkt, afledt af scenarierne. Alle ideerne samles løbende på en fælles skærm til videre inspiration i idegenereringsfasen. I alt 233 ideer og kommentarer samles ind og benyttes videre i analyseproccessen. 31

32 Evaluering af projekt Billedkommunikation i elektroniske journaler Evalueringen er foretaget af Mikael B. Jensen-Johansen fra Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring og færdiggjort januar 2012 efter dataindsamling og analyser var afsluttede. Formål Formålet med evalueringen var dels at etablere et fundament for den senere formidling af projektets resultater og metodiske udfordringer og dels at fremsætte konkrete anbefalinger til potentielle nye projekter af samme art med tilsvarende innovativt fokus, samt at tydeliggøre relevante erfaringer til potentielle fremtidige projekter med effektevaluering som formål. Metode Evalueringen af processen og de overordnede resultater tog udgangspunkt i et semistruktureret faktuelt interview (Kvale & Brinkmann, 2009) med styregruppen og et interview med undervisergruppen. Interviewene tog udgangspunkt i en guide der afspejler projektets formål, de 7 tildelingskriterier fra ansøgningen, fase 0-3 i Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST, 2010) håndbog om Innovationsmetoder, samt de kvantitative mål skitseret i de supplerende oplysninger om projektet til Program for Brugerdreven innovation. Interviewguiden blev udarbejdet efter den sidste workshop i juni Interviewene blev optaget og meningskodet (uden transskribering) og kondenseret efter et deskriptivt meningsfortolkende princip (Kvale & Brinkmann, 2009). Desuden baserede proces- og resultatevalueringen sig på kopier af dagbøger, billeddagbøger, projekthjemmesiden og andre relevante produktioner fra projektperioden. Disse blev analyseret ud fra et fænomenologisk deskriptivt perspektiv (Giorgi & Giorgi, 2003) med fokus på helheden og de overordnede temaer i produktionerne. Effektevalueringen tog udgangspunkt i resultaterne fra de uddelte spørgeskemaer i et krydstjek med de fremsatte mål for projektet. Her blev der lagt vægt på selve effekterne, eventuelle fejl og mangler (bias) samt metodiske styrker og svagheder med henblik på indsamling af erfaringer til en egentlig effektundersøgelse. Evaluering af processen Projektets procesdele bestod, som beskrevet tidligere, af elementerne Kick-off-workshop, Feltstudie, Spørgeskema, Workshops, Interview og Konceptworkshop udviklet med inspiration fra Håndbog om Innovationsmetoder (EBST, 2010). Procesdelene var blevet udvalgt for at sikre en undersøgelsesmetode der kunne understøtte medarbejdernes kreative indsats og ejerskab af projektet. Medarbejderdreven Innovation handler om systematisk at opsamle og inddrage idéer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejdere ( ) Medarbejderne har typisk en vigtig indsigt i den praktiske udførelse af arbejdsopgaver, og hvordan disse er organiseret. Samtidig er medarbejdere indgangen til serviceydelser for brugere af det offentlige system. Medarbejdere har derfor central viden om brugernes behov og reaktioner på offentlige serviceydelser. Endelig navigerer medarbejdere i offentlige organisationer dagligt på kryds og tværs af det offentlige system og har et indgående kendskab til processer på tværs af offentlige enheder. 32

33 ( ) I medarbejderdrevne innovationsprocesser bidrager medarbejderne aktivt og systematisk til nytænkning og udvikling af opgaver, arbejdsprocesser, serviceløsninger, etc. (EBST.dk, 2012) Metoden vægtlægger med andre ord ikke blot medarbejdernes mulighed for at aktivt at deltage i undersøgelsen, men også at de besidder en vigtig viden om det der skal undersøges. En viden som er nødvendig at få fat i, for overhovedet at kunne iværksætte en relevant undersøgelse. Nærværende MDI-projekt var funderet på to medarbejder-ben. Dels blev innovationen drevet af terapeuterne, som er medarbejdere i den undersøgte hjemmepleje-praksis og dels af underviserne, der fungerede som praksis-uafhængige facilitatorer. Begge ben har haft afgørende betydning for processen i dette projekt. Forudsætninger for succes Ifølge styregruppen var jorden gødet forud for projektet fordi billeder i forflytningsvejledninger og manualer ikke var helt fremmed for hverken terapeuter eller plejepersonale i Herning Kommunes hjemmepleje. Der har igennem flere år været adgang til digitale kameraer samt online adgang til en database (Caddy) med billedbaserede generelle manualer og forflytningsvejledninger. Kameraerne har været mulige at rekvirere og medbringe på planlagte tidspunkter men har ikke været en del af terapeuternes daglige udrustning, men er dog blevet benyttet til at udarbejde billedmateriale til forflytningsvejledninger mv. Både styregruppen og undervisergruppen fremhæver den håndværksmæssige del af projektet som en altafgørende forudsætning for succes i dette projekt. Indholdet på Kick-off workshoppen understøttede terapeuternes brug af kamerafunktionen i deres smartphones og med introduktionen til det gode billede af en professionel fotograf blev billedet som historiefortæller italesat. Terapeuterne blev løbende igennem workshoppene konfronteret med deres visuelle formidlingsevne og konfronteret på deres tryghedssøgning i den skriftlige formidling. Dette kursus i de visuelle formidlingsmuligheder var meget motiverende for medarbejderne, der i takt med deres evne til at tage bedre og bedre billeder med mindre forstyrrende støj, fik indsigt i hvor meget information der kunne formidles med få billeder og meget mindre tekst end de var vant til. Konceptworkshop Formålet med Konceptworkshoppen, der tidsmæssigt var placeret i slutningen af processen, var dels at brede projektets resultater og metode ud til flere interessenter i kommunen, dels at inspirere til udvikling af konceptet og tilføre mere viden eller perspektiver der eventuelt var blevet overset. Både styregruppen og undervisergruppen var ambivalente omkring hvorvidt disse formål var blevet opfyldt. På den ene side blev der ikke tilført ny viden omkring brugen af billeder som kommunikation eller dokumentation i hjemmeplejen. I stedet blev de samme bekymringer vedrørende teknik, etik og rettigheder italesat som terapeuterne i projektet allerede havde beskæftiget sig med og fundet løsninger på i projektet første faser. Konceptworkshoppen lykkedes med at få præsenteret de foreløbige resultater, og terapeuterne kunne i kraft af deres position som ambassadører formidle resultaterne med indsigt og praksisnærhed. Det lykkedes også at få mange interessenter til at ytre sig. Især blev en del skeptiske betragtninger ytret 33

34 omkring forhold som etiske forbehold, sikker opbevaring af billeder, juridiske forbehold, tekniske begrænsninger, medarbejder-rettigheder, borger-rettigheder, offentlighed, tilgængelighed i e-journaler mv. Hvis konceptworkshoppen skulle have inspireret og bragt nye perspektiver ind i projektet burde den muligvis have været placeret tidligere i forløbet. Det ville måske have øget nytteværdien af denne workshop. På den anden side kan konceptworkshoppen have været vigtig i forhold til at præsentere projektet og gøde jorden for fremtidige samarbejder med partnere og kollegaer. Desuden kan den have været idé-konsoliderende da mange idéer skal formuleres mange gange før de slår igennem i store organisationer. Der er ingen muligheder i projektet til at teste hvorvidt workshoppen har bidraget til dette. Fremtidige fokusgruppeinterviews med udvalgte samarbejdspartnere og ledere i hjemmeplejen kunne belyse det nærmere. Metoden, der blev benyttet på workshoppen, var en digitaliseret udgave af brainstormende gruppearbejde med idéer nedskrevet på gule post-it lapper, kaldet Zing (GEMBA, 2012). Metoden fungerede ganske efter hensigten og en af de helt store gevinster var at alt det skrevne datamateriale blev opsamlet centralt og var læsevenligt pga. indtastning via tastaturer fremfor håndskrevne noter. Metoden er velegnet til idégenerering og blev som sådan brugt. Desværre var der ingen fastlagt plan i projektet for hvordan den store mængde data skulle efterbehandles. Rapporten fremstår derfor noget ufærdig og med megen redundans. Den kunne med fordel have været temakodet og eventuelt kondenseret til en overskuelig kortfattet analyse. I modsætning til den analoge metode med gule sedler, har Zing-metoden en betydelig risiko for at de generede idéer og kommentarer bliver ensrettet af den person i gruppen som sidder med tastaturet. Afhængig af gruppens dynamik vil personen med tastaturet i nogen grad kunne styre indholdet i de skrevne sætninger. Undervisergruppen udtrykker en vis bekymring for at dette var tilfældet i nogle af grupperne under konceptworkshoppen. Samarbejde og tværfaglighed Alle projekter kræver en vis form for styring og retning, men i innovative projekter kan for meget styring og for mange forudbestemte proces-elementer virke modsat og hæmmende på det implicitte eksplorative i medarbejderdrevede innovationsprojekter. Det blev da også fremhævet som både en udfordring, men absolut også som en styrke, at styregruppen fik lidt faglig modstand fra undervisergruppen, der relativt tidligt i processen insisterede på at etablere en idé-genererende workshop, hvor styregruppen helt bevidst ikke skulle deltage. Undervisergruppen havde opfanget et behov fra terapeuterne om at blive en integreret del af selve formålsgenereringen og det skulle vise sig at være en vigtig forudsætning for implementeringen af den nye teknik og for mangfoldigheden af de muligheder billedbaseret kommunikation kunne have i hjemmeplejen. Terapeuterne blev for alvor en integreret del af både formål, proces, implementering og resultaterne. Det tværfaglige samarbejde imellem styregruppe og undervisergruppe viste sig, som ofte i tværfagligt arbejde, at koste lidt mere tid end planlagt. Desuden var der behov for at styregruppen kunne udholde en vis mængde kaos og frustration i starten af processen. Det blev vigtigt, at styregruppen slap en del af styringen, så projektet kunne få lov at blive medarbejderdrevet og medarbejderudviklet. Der blev udvist den nødvendige risikovillighed så projektet fik nye udviklingsmuligheder. Denne proces har måske været afgørende for at projektet fik fokus på mange andre anvendelsesmuligheder end blot at kunne anvende 34

35 billeder til forflytningsvejledninger. Her blev projektet forandret til i højere grad at have fokus på at belyse hvordan billeder kunne bruges som kommunikationsforbedrende element. Det løbende samarbejde imellem styregruppen og undervisergruppen var også en af årsagerne til at dele af dataindsamlingen blev opgivet. Den planlagte løbende skriftlige log-bogsføring blev lagt på hylden da det viste sig at den ikke var praktisk muligt at gennemføre i terapeuternes arbejdsdag. Der kunne have været brugt meget tid på at insistere på gennemførelsen uden nogen brugbare resultater på grund af for stor modstand fra medarbejderne. I stedet blev der fundet en anden løsning i form af fokus-gruppe-interview, hvor medarbejderne i højere grad kunne bidrage med deres erfaringer ind i projektet. Observationsstudiet var et vigtigt vindue ind i terapeuternes og plejernes virkelige arbejdsverden for undervisergruppen, og bidrog til det kvalificerede bidrag fra undervisergruppen til terapeutgruppen på workshoppene. Evaluering af kommunikationen Ændring i kommunikationsmodus Projektet formåede i særlig grad at ændre terapeuternes kommunikationsmodus så de i højere grad blev fortrolige med at formidle visuelt. Ved at blive tvunget til at kommunikere ved hjælp af billeder, blev terapeuterne generelt bedre til at formidle mere præcist, både visuelt og skriftligt. Workshoppene blev i høj grad et kommunikationskursus for de medvirkende hvor deres faglige formidlingsevne blev udfordret og italesat. Terapeuterne rapporterede om en bedring i overlevering af information på flere planer i organisationen. De oplevede mere præcis kommunikation med mindre støj: De formidler det de skal, men hurtigere og bedre - også selvom der ikke er et billede ; de komplekse problemstillinger bliver mindre komplicerede at overlevere og videreformidle med brug af billeder ; Videregivet information forvrænges mindre, selv efter at have rejst via flere forskellige personer mundtligt såvel som skriftligt udtrykker både styregruppen og undervisergruppen. Faglig sparring og udvikling Som følge af terapeuternes nye kommunikationsform, med udbredt brug af billeder og video, oplevedes en markant forbedring i den faglige sparring terapeuterne imellem fordi et situationsbillede eller en videosekvens kunne medbringes og studeres in situ på den mobile enhed. Desuden blev terapeuternes faglighed mere synlig på billeder end i tekst, hvilket måske var med til over tid at mindske deres blufærdighed og give den faglige sparring endnu et kvalitetsløft. Det blev muligt at tale mere ensartet og præcist om det komplekse problem, og de blev i stand til mere præcist at identificere, hvor og hvordan der skulle sættes en løsning ind. Resultaterne af undervisergruppens feltstudie i hjemmeplejen satte fokus på nogle indbyggede paradigmeforskelle på tværs af sektorerne i hjemmeplejen vedrørende tid, arbejde og omsorg, hvor billedbaseret kommunikation kunne være med til at minimere disse forskelle. Terapeuternes nye indsigt i de tidligere beskrevne forskelle imellem deres egen faggruppes paradigmer og eksempelvis plejernes, nattevagternes, borgernes og de pårørendes paradigmer, gjorde det muligt for dem at benytte billeder og videosekvenser 35

36 til at minimere afstanden og ændre deres kommunikationsform så den i højere grad blev tilpasset modtageren fra en anden sektor i organisationen. Kombinationen af de indledende workshops og tilgængeligheden af den visuelle formidling, samt italesættelsen af de observerede paradigmeforskellene fra feltstudiet, var sandsynligvis drivkraften i den succesfulde kommunikationsforandring i organisationen i løbet af projektperioden. Generelt oplevedes et kvalitetsløft i kommunikation og formidling i projektperioden, hvilket på sigt vil kunne være med til at kvalitetssikre hjemmeplejen i en kommune som Herning, hvor medarbejderne kan være geografisk meget spredt. Billedbaseret formidling kan være med til at sikre den faglige sparring tværfagligt og tværsektorielt. Det anbefales at udføre en opfølgende undersøgelse med fokusgruppeinterviews med udvalgte personer inden for hver af sektorerne: ledelse, terapeuter, eksperter, plejere, nattevagter, borgere og pårørende, for at kunne danne sig et indtryk af de lidt længere virkninger dette projekt måtte tænkes at kunne have. Tilgængelighed, timing og kontekst. I modsætning til det klassiske digitale kamera, var telefonen altid medbragt og tilgængelig. Den var så at sige lige ved hånden når situationen, problemet eller det gode eksempel opstod. Det krævede ingen forberedelse eller planlægning og der skulle ikke rekvireres udstyr til formålet. Spontanitet og tilgængelighed var et af de vigtigste nye elementer i dette projekt. Det unikke personlige billede griber den virkelige levede kontekst i borgerens hjem, dyne, seng, radio, lampe, tøj, terapeut mv. og leverede en højere økologisk validitet og minimerede fremmedgjortheden ved modelfoto fra standardiserede vejledninger: det her er mig og min virkelighed. De individualiserede og skræddersyede beskrivelser hjalp til at løse komplekse problemer på meget simple måder og hjalp i høj grad med at kommunikere både problemet og dets løsning både tværfagligt og tværsektorielt. Mange løsninger var så individuelt tilpassede at de havde været meget svære at finde modelfotos til i et kartotek, hvis ikke helt umulige, fordi der måske ikke tidligere har været et lignende problem i et hjem af den type. Evaluering af dokumentationsmål Dokumentation af arbejdet med borgeren i hjemmeplejen deles i det følgende op i to selvstændige punkter: Dokumentation som journalføring og dokumentation som formidling af funktionsniveau. Journalføring Projektet havde til hensigt at kortlægge mulighederne for brugen af billeder som en del af den daglige dokumentation i den elektroniske journalføring. Projektet skabte end del erfaringer med mulighederne og begrænsningerne i forhold til dokumentation, men det lykkedes ikke at kortlægge mulighederne på grund af en del tekniske, administrative, politiske og økonomiske barrierer. Omfanget af barrierer dette projekt mødte forekommer absurd, taget i betragtning, at både det private erhvervsliv og den menige borger i dette land, kan ved hjælp af få tryk på sin smartphone (eller i det øjeblik billedet tages) overføre og dele denne information med alle, eller udvalgte grupper af mennesker. Erfaringer med de sociale medier (twitter, facebook, Goggle+ mv.) illustrerer meget hurtigt, at der i dag ingen teknologiske forhindringer er for at dokumentere elektronisk ved hjælp af billeder. En del private virksomheder benytter lignende webbaserede medier til dels at kommunikere med deres respektive kunder i lukkede miljøer, hvor 36

37 kunderne også kan følge udviklingen af deres produkt (eksempelvis en webbutik eller et nyt modul til et website). Brugergrænsefladen er intuitiv som vi kender den fra de sociale medier og sikkerheden er i top til beskyttelse af forretningshemmeligheder. Den store hindring i nærværende projekt blev mødt i krydsfeltet mellem de håndholdte smartphones og den elektroniske journal, der i sin nuværende form ikke på nogen måde er gearet til at imødekomme hverken den funktionalitet eller brugervenlighed der er kendetegnet ved den nye generation af brugergrænseflader med integreret lyd, tekst, billeder og video som vi kender fra de sociale medier. Projektet mødte denne barriere som en teknologisk barriere, men den bagvedliggende forhindring er mere sandsynlig af politisk og økonomisk karakter. Det viste sig dog at være uden væsentlige problemer at sende billeder fra de håndholdte enheder pr. , hvilket sikrede undersøgelsen af kommunikationsaspekterne i projektet. Borgerens funktionsniveau Dokumentation i form af videreformidling af borgeres funktionsniveau (eksempelvis i forbindelse med visitation, forhandling af hjælp behov mv.) viste det sig at billeder og i særhed også videosekvenser var særligt velegnede. Formidling af en borgeres funktionsevne kan være særdeles kompliceret. Kan borgeren selv støvsuge? Hvor længe? En videosekvens fremstillede mere objektivt det faktiske funktionsniveau med tidtagningsfunktion der angav hvor lang tids støvsugning der var muligt inden borgeren blev så forpustet at vedkommende må holde pause. Terapeuterne oplever at skulle vægte sine ord med omhu i den tekstbaserede formidling for ikke at fortolke for meget. Med videosekvensen kunne visitator selv tage stilling til funktionsniveauet. Videosekvenser og billeder viste sig også meget anvendelige i dokumentationen af effekten af en specifik træningsindsats. Dels kunne borgeren selv se den dokumenterede forandring i funktionsevne fra før til efter på den håndholdte enhed og dels kunne funktionsevnen dokumenteres og videreformidles til plejere og pårørende. Evaluering af effektmål Effektmålingen i dette projekt var baseret på to forskellige spørgeskemaer til hhv. terapeuter og plejepersonale udfyldt ved projektets start (T1) og omkring afslutningen af projektet (T2). Spørgeskemaerne er udarbejdet til dette projekt og er ikke standardiserede eller afprøvet i tidligere undersøgelser. Denne del af undersøgelsen må betegnes som havende pilot-karakter og erfaringer vil kunne bruges i fremtidige undersøgelser. Effektmålinger af denne art, hvor konteksten er meget kompliceret, må betegnes som meget vanskelige at gennemføre og kræver indgående viden om kontekstens betydning for selve målingen, samt indgående kendskab til hvad der ønskes målt i undersøgelsen (Kroghstrup, 2011). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan kun sige meget lidt om betydningen af billedbaseret kommunikation i hjemmeplejen og endnu mindre om ændringer i arbejdsgange, tidsforbrug og kommunikationsforandringer i organisationen. Undersøgelsen er dels begrænset af det store frafald som sænker den statistisk power og dermed pålideligheden af resultaterne. Desuden var skemaet anonymt og uden identificerende kendetegn, så deltagernes besvarelser ved T1 og T2 ikke kunne sammenholdes, hvilket kun gør det muligt at analysere den gennemsnitlige forandring over tid. Fremtidige spørgeskemaer bør forsynes med ID-numre og der bør følges op på besvarelserne og rykkes for manglende returnerede skemaer for at øge anvendeligheden af resultaterne. Det vil ligeledes være nødvendig for opnåelse af tilstrækkelige validitet at de enkelte spørgsmål sikres tilstrækkelig entydighed så 37

38 deltagerne sikres ensartet fortolkning og udfyldelse af skemaet. Validiteten anbefales også bedret ved at gennemgå hvad der egentligt måles i de enkelte spørgsmål. Spørgsmål 3 lyder eksempelvis: Hvor enig er du i følgende: Jeg bruger ofte forflytningsvejledningen?. Der måles på om medarbejderne synes de ofte benytter forflytningsvejledningerne i deres arbejdsdag. Men hvad betyder denne måling? Hvordan skal den fortolkes? Bruges vejledningen ofte fordi den er svær at læse/forstå og derfor skal læses ofte? Bruges vejledningen ofte fordi den er fremragende og let at forstå og derfor bliver taget frem og benyttet? Bruges vejledningen ofte fordi man skal? Bruges vejledningen ofte fordi man ikke læser eller husker så godt og derfor er nødt til at gennemgå den ofte? Hvis vejledningen bruges ofte, er det så et godt mål for hvor god vejledningen er? Eller hvor godt arbejdet bliver udført? En fremtidig spørgeskemaundersøgelse bør undersøge hvorvidt der findes velegnede standardiserede og validerede skemaer fra tidligere undersøgelser. Dette vil være meget tidskrævende og har som sådan ligget uden for formålet med dette projekt. Projektet har indhentet en del værdifulde erfaringer omkring måling af effekt som kunne udnyttes fremadrettet. Simpel test Til at måle effekten af billeders betydning for forståeligheden i eksempelvis en vejledning foreslås det fra undervisergruppen at foretage egentlige tests hvor standardiserede tekstbaserede vejledninger testes op imod billedbaserede vejledninger. Der foreslås et simpelt randomiseret design hvor outcome måles i hvor mange minutter det tager testpersoner (plejepersonale) at afkode indholdet i vejledningen og udføre den korrekte forflytning beskrevet i vejledningen. En sådan test vil kunne give et fingerpeg om hvorvidt billedbaserede vejledninger er mere effektive end tekstbaserede vejledninger. At opnå en tilstrækkelig økologisk validitet er naturligvis en udfordring fordi en vis standardisering af testen er nødvendig. Efterspørgsel på billeder Efterspørgslen på at få nye billedbaserede vejledninger og opdateret de gamle vejledninger synes stigende blandt terapeuternes kolleager. Denne efterspørgsel har ikke været forsøgt målt i projektet, men den har medført, at gruppen af terapeuter med smartphones er blevet udvidet til at omfatte alle terapeuterne i det pågældende område i kommunen, hvilket kan tolkes som et udtryk for at de billedbaserede vejledninger efterspørges på flere samarbejdsniveauer i dagligdagen. De medvirkende terapeuter er i høj grad blevet ambassadører for både teknologien og den billedbaserede kommunikationsform, hvilket vurderes til at være en af byggestenen for den fremtidige implementering af ny teknologi og nye kommunikationsmuligheder i hjemmeplejen. Begrænsninger Muligheden for at møde modstand fra borgerne blev italesat på den første workshop: Jeg tror ikke jeg kan få nogen borgere til at være med til det her overhovedet. Hun kom tilbage på den 2. workshop og fortalte, at hun ikke havde mødt et eneste nej: ( ) alle sagde ja, selvfølgelig må du gerne tage et billede af det her ( ) Nogen sagde: ja, men jeg skal lige have noget tøj på først ( ). Muligheden for borgermodstand var primært en bekymring hos medarbejderne i starten af projektet, men viste sig hurtigt at blive ikkeeksisterende i praksis. 38

39 Medarbejdermodstand Det generelle billede fra workshopsne var at bekymringer mod projektet hurtigt blev overkommet efterhånden som de blev konfronteret og italesat. I det næste nævnes i korte træk de vigtigste årsager til bekymring og egentlig modstand hos terapeutgruppen i begyndelsen af projektet: Den generelle bekymring mod forandring som ofte skyldes personlig utryghed mod at forlade vante arbejdsmetoder og rutiner, blev hurtigt erstattet af motivation og nysgerrighed på de første projektdage efterhånden som terapeuterne kunne se mulighederne i den nye smartphone og efterhånden som de blev mere fortrolige med at håndtere den. En af de mere grundlæggende årsager til modstand imod indførelse af ny teknologi var bundet i bekymringen for at den skulle indføres med henblik på effektivisering, så jeg eller en af mine kollegaer kan spares væk, eller så teknologien kunne erstatte nogle varme hænder og forringe den omsorg og hjælp alle var interesserede i at yde. Frygten for at ledelsen vil spare arbejdsgange og personale med indførelsen af ny teknologi, tildeler selve teknologien et negativt narrativ og kan forhindre den nødvendige motivation, samt øge risikoen for at implementeringen modarbejdes. Her skal tilføjes at indførelsen af smartphones i hjemmeplejen i mange tilfælde kan udløse en hel institutions fælles erindring om implementering af første og anden generations PDA er i hjemmeplejen. Reaktionerne i forhold til pda erne var dengang meget delte og er det stadig her mange år efter (Agger, 2008). Dette narrativ skulle aflæres da de nye smartphones med en helt ny generation af intuitive brugergrænseflader skulle tages i brug. Valget af smartphone til dette projekt, med Android styresystem, god optik i kameraet og en passende stor skærm i høj opløsning, har været altafgørende for at PDA-narrativet og de tekniske begrænsninger fra den gamle generations telefoner, meget hurtigt blev glemt og den intuitive brugergrænseflade blev udforsket. Der blev i god gammeldags forstand leget med de nye telefoner og deres muligheder for at tage gode billeder blev udforsket med stigende motivation allerede på den første workshop. Dokumentationsmulighederne i billedbaseret teknologi og journalføring medførte en indledende modstand baseret på bekymring for at billeder kan misbruges eller misforstås. I den indledende workshop blev det italesat at billedet måske ikke kunne stå alene som dokumentation fordi risikoen for fejlfortolkninger kunne være større end hvis samme situation/tema var blevet beskrevet i tekst. En bekymring der måske kan skyldes manglende erfaringer med billedet som dokumentationsredskab fordi tekstbaseret dokumentation har været den mest udbredte form i alle journalsystemer. Bekymringer vedrørende etik og borgerrettigheder i forbindelse med billeder af borgere i eget hjem blev italesat og undersøgt grundigt. De juridiske aspekter blev undersøgt og der blev ikke fundet nogen hindringer vedr. tilsagn til brug mv. Desuden havde terapeuterne deres etik med sig som en integreret del af deres faglighed og terapeuterne kom kreativt rundt om de mulige problemstillinger vedr. nøgenhed og genkendelighed på billederne. Efterhånden som terapeuterne blev fortrolige med billeder og video som nyt medie i deres arbejdsdag aftog også de indledende bekymringer vedrørende etik, borgerrettigheder og misbrug. Konklusion Projektets succes baseres på flere elementer: Dels var kommunikation i form af billeder ikke ukendt i hjemmeplejen der projektet startede og dels har der fra starten af projektet være fokus på og plads til en høj grad af medarbejderinvolvering. Ved ikke at have været fokuseret på effektmåling og 39

40 besparelsesaspekter i den nye teknologi, lykkedes det projektet at gøre processen medarbejderdrevet og Innovativ. Kortlægningen af mulighederne for brugen af billeder som en del af den daglige dokumentation i den elektroniske journalføring lykkedes ikke helt i dette projekt, men der blev indhentet værdifuld viden til den fremtidige implementering af smartphones og billedbaseret journalføring. Projektet lykkedes i udforskningen af hvordan den visuelle formidling kan gøre kommunikationen mere præcis, mere effektiv og mere kontekstnær. Desuden blev den visuelle kommunikationsform udforsket som bindeled i tværfaglig og tværsektoriel sparring og informationsudveksling. Projektet anviser generelt gode muligheder for kvalitetssikring af den enkelte borgers hjemmehjælp igennem brugen af billedbaseret kommunikation. 40

41 Litteratur Agger, J. (2008): Anvendelse af mobile it-løsninger i hjemmeplejen. Udbredelse, effekter og drivkræfter for den videre udbredelse. Socialministeriet, Den kreative Platform (2012): EBST (2010): 30 Innovationsmetoder en håndbog. Erhvervs- og Byggestyrelsen EBST (2010): Guide tuil projektledere om medarbejderdreven innovation EBST.dk (2012): GEMBA (2012): GEMBA Innovation, Giorgi, A. P. & Giorgi B. M. (2003): The Descriptive Phenomenological Pcyhological Method. In: Camic, P.M., Rhodes, J. E., Yardley, L. (Ed.): Qualitative Research in Psychology, expanding perspectives in methodology and design. American Psychological Association, Washington, DC. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interview, introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, 2. udg. 41

42 Bilag 1 Observationsguide Kommunikation Verbal? Kropssprog/afprøvning Skriftligt materiale? Intro til nyt område Billedmateriale? Overdragelse i forhold til ny borger Overdragelse af nye opgaver i fht borger Information om sagsforhold Samspil mellem terapeut/ borger/ plejepersonale Dokumenationsformer hvilke? Samarbejdsflader hvor? Ønskes uddybet til interviewet 42

43 Bilag 2 Fokusgruppeinterview Her følger en beskrivelse af strukturen af de interviewguies; overvejelserne bag spørgsmålet er skrevet med blåt efter hvert spørgsmål. Interviewguiden til terapeuterne: På hjemmehjælpermøder mellem terapeuter og plejepersonale: 1) Hvordan foregår det, når I informerer om sagsforhold? 2) Er der områder, der er svære at informere om? Disse spørgsmål stilles for at få terapeuterne til at reflektere over hvordan møderne er tilrettelagt og hvad de generelt lægger vægt på, når de informerer på møderne. Analysegruppen har her overvejet om det er hensigtsmæssigt etisk og metodisk - at stille spørgsmål til det, der er vanskeligt (spm 2), men idet at det overordnede sigte med projektet og dets fokus på mulighederne ved billedkommunikation i forvejen har vækket deltagernes kritiske øjne på egen praksis, argumenteres det at det er vigtigt at gå i dybden med netop det, der er vanskeligt i den nuværende praksis. 3) Hvordan foregår det, når plejepersonalet beskriver situationer med borgerne? 4) Er der noget der er svært for plejepersonalet at beskrive for jer? Disse spørgsmål stilles - inspireret af samtaler med terapeuterne om de vanskelige vilkår de ser i forhold til at følge op på situationer og løsningsforslag - for at komme i dybden med terapeuternes bevidsthed om plejepersonalets oplevelser af vanskelige situationer med borgere og evt få flere eksempler på hvor kommunikationen har vanskelige vilkår i den nuværende praksis. 5) Anvender I skriftligt materiale som grundlag for information eller diskussion på mødet? 6) Er der områder eller emner, hvor skriftligt materiale er svært at bruge? Her ønskes en nærmere beskrivelse af anvendelsen af skriftligt materiale, for at høre til hvordan dokumenterbart materiale inddrages i kommunikationen og gerne få ideer til hvordan billedmateriale eventuelt kan supplere eller erstatte. 7) På hvilke områder kan billedkommunikation være værdifuldt? Hvordan? Dette spørgsmål skal sikre at terapeuternes egne ideer kommer på banen. 8) Deltager alle i plejepersonalegruppen og terapeutgruppen i alle møder? 9) Hvordan informeres ikke deltagende om indhold på mødet? Her spørges til hvordan indhold, budskaber og beslutninger fra møderne fastholdes og videregives til de medarbejdere der ikke deltager. Besøg hos borgere (terapeut plejepersonale) 10) Hvordan foregår det, når I informerer om sagsforhold? Her ønskes terapeuternes selvopfattelse i rollen over for plejepersonalet 43

44 11) Hvordan beskriver eller viser plejepersonalet situationer med borgeren for jer? Her ønskes terapeuternes opfattelse af samarbejdet med plejepersonalet i nogle helt centrale kommunikationssituationer 12) Hvordan inddrages borgeren i samtalen? Da borgerne er en af samarbejdsfladerne er det interessant at undersøge om der ligger information her, hvor billedkommunikation kunne inddrages i det daglige arbejde 13) Anvendes borgermappen i samtalen? Hvordan? Som primært dokumentationsredskab er borgermappen et oplagt sted at anvende billedkommunikation derfor ønskes terapeuternes generelle opfattelse af borgermappens potentialer og begrænsninger i den nuværende praksis. 14) Hvordan sikrer I jer at det, I har aftalt bliver udført efter aftalen? Her spørges til terapeuternes bevidsthed om kvaliteten af samarbejdet omkring borgeren og til deres bevidsthed om dokumentationen af denne. 15) På hvilke områder kan billedkommunikation være værdifuldt? Hvordan? Igen ønskes det at sikre at terapeuternes egne ideer kommer på banen. Træningssituationer hos borgere (terapeut-borger) 16) Hvordan foregår det, når I informerer borgeren? Her ønskes terapeuternes selvopfattelse i rollen over for borgeren 17) Er der noget, der er svært vise eller træne med borgeren? Her ønskes terapeuternes opfattelse af samarbejdet med borgeren i nogle helt centrale kommunikationssituationer 18) Anvender I skriftligt materiale i kommunikationen med borgeren? Her ønskes en nærmere beskrivelse af anvendelsen af skriftligt materiale, for at høre til hvordan dokumenterbart materiale inddrages i kommunikationen. Ideer til hvordan billedmateriale eventuelt kan supplere eller erstatte ønskes ligeledes. 19) På hvilke områder kan billedkommunikation være værdifuldt? Hvordan? a. Ved målsætningssamtale? b. I træningssituationer? c. I andre situationer? Her spørges konkret ind til nogle konkrete situationer for at hjælpe refleksionerne på vej. 44

45 Journal 20) Hvordan dokumenterer I arbejdet i journalen? Her ønskes oplysning om hvordan terapeuterne reflekterer over dokumentation af praksis 21) Hvordan oplever I tidsforbruget til journalarbejdet? I observationsstudiet opleves det at journalarbejdet ofte opleves som dobbeltarbejde og at der er flere uhensigtsmæssige rutiner, men at det samtidig opleves som at det ikke kan være anderledes. Dette ønskes uddybet og evt diskuteres for at vække fantasien i forhold til eventuelle alternative rutiner. 22) Hvordan dokumenterer I at det I har aftalt bliver udført efter aftalen? Her spørges igen til terapeuternes bevidsthed om kvaliteten af samarbejdet omkring borgeren og til deres bevidsthed om dokumentationen af denne. 23) Hvordan kan billeddokumentation anvendes i journalen? Igen ønskes det at sikre at terapeuternes egne ideer kommer på banen. 24) Har I andre vigtige kontaktflader, hvor billeder kunne anvendes i kommunikationen? Her ønskes det at sikre at terapeuterne får mulighed for at inddrage andre samarbejdsflader, de finder vigtige. 25) Er der andet I gerne vil fortælle, som vi ikke har spurgt om? og få alt det med, som terapeuterne har på hjerte. 45

46 Til interviewet med plejepersonalet er der kun afsat en time, hvorfor der er skåret i antallet af spørgsmål. Interviewguiden til plejepersonalet På hjemmehjælpermøder mellem terapeuter og plejepersonale: 1) Hvordan beskriver i situationer med borgere for terapeuterne? Dette spørgsmål stilles for at få plejepersonalets version af hvordan kommunikationen fungerer på møderne 2) Er der noget som er svært at beskrive for terapeuterne? 3) Er der noget der er svært at beskrive for jeres kolleger? Igen har analysegruppen haft overvejelser over hvad det gør ved interviewet at der spørges ind til det vanskelige men mener at det er vigtigt at høre plejepersonalets version og at det er spændende at få indblik i om de bemærker en forskel i måden at kommunikere med fagfæller og terapeuter på, i forhold til terapeuterne. 4) Er der områder eller emner, hvor skriftligt materiale er svært at bruge? 5) På hvilke områder kan billedkommunikation være værdifuldt? Hvordan? Her ønskes ligeledes at høre plejepersonalets version af dette Besøg hos borgere (terapeut plejepersonale) 6) Hvordan viser eller beskriver I situationer med borgeren for terapeuten? I observationsstudiet opleves flere situationer hvor plejere og terapeuter kommunikerer om dette meget centrale område derfor ønskes at høre plejepersonalets opfattelse af dette 7) Er der noget der er svært at beskrive eller vise for terapeuten? 8) Er der noget terapeuterne beskriver eller viser, der er svært at efterleve? Her ønskes at afdække hvordan plejepersonalet opfatter terapeuternes faglige forklaringer 9) På hvilke områder kan billedkommunikation være værdifuldt? Hvordan? Her ønskes at høre om plejepersonalet har nogle ideer til hvordan dette kan anvendes Journalskrivning 10) Hvordan dokumenterer I arbejdet i journalen? 11) Hvordan oplever I tidsforbruget til journalarbejdet? 12) Hvordan kan billeddokumentation anvendes i journalen? På observationsstudiet har analysegruppen talt med plejepersonale, der på et plejecenter er i gang med at opdatere nogle borgermapper de fortæller at dette tager lang tid og er omstændeligt. Det ønskes derfor at høre plejepersonalets holdning til dette men der nås reelt ikke til at tale om journalskrivning i selve interviewet, da der kun er afsat en time. 13) Har I andre vigtige kontaktflader, hvor billeder kunne bidrage i kommunikationen? 14) Er der andet I gerne vil fortælle, som vi ikke har spurgt om? 46

47 Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema til terapeuterne: 1) Hvor lang tid anvender du til at udarbejde en sikkerhedsaftale? Dette spørgsmål tilføjes i sidste minut derfor udarbejdes der ikke nogen faste svarkategorier spørgsmålet er om besvarelserne kan bruges, da spørgsmålet er forstået meget forskelligt af terapeuterne 2) Hvor lang tid anvender du til at udarbejde en forflytningsvejledning? Samme som v. spm 1 3) Jeg oplever at plejepersonalet ofte anvender sikkerhedsaftalen Analysegruppen har fået det indtryk at plejepersonalet har meget lidt tid og at nogle terapeuter er i tvivl om hvorvidt sikkerhedsaftaler anvendes som det er meningen. Meget enig enig uenig helt uenig 4) Jeg oplever at plejepersonalet for det meste fortolker sikkerhedsaftalen rigtigt Ligeledes er det blevet udtrykt at plejepersonalet ikke har tid til at gå i dybden med teksten i sikkerhedsaftalerne og at dette kan gå ud over forståelsen af aftalerne. Meget enig enig uenig helt uenig 5) Jeg oplever at plejepersonalet for det meste fortolker forflytningsvejledningen rigtigt Samme pointe som med sikkerhedsaftalerne Meget enig enig uenig helt uenig 6) Det er ofte nødvendigt med opfølgende vejledning med deltagelse af terapeut og plejepersonale Terapeuterne fortæller at de bruger megen tid på dette der ønskes et indtryk af hvor meget. 47

48 Meget enig enig uenig helt uenig 7) Hvor ofte oplever du at der er behov for opfølgende vejledning? Derfor bedes de om et specifikt tal her. 8) Jeg oplever en høj grad af kvalitet i kommunikationen med plejepersonalet Da det specifikt er en af de faktorer projektet handler om ønskes her et før-billede af terapeuternes vurdering af kvaliteten af kommunikationen. Meget enig enig uenig helt uenig 9) Jeg oplever en høj grad af kvalitet i samarbejdet med plejepersonalet Samme pointe som i 8) blot ifht kvaliteten af samarbejde Meget enig enig uenig helt uenig 10) Andre kommentarer 48

49 Spørgeskema til plejepersonalet: 1) Hvor lang tid bruger du på at sætte dig ind i en sikkerhedsaftale? Dette spørgsmål tilføjes i sidste minut derfor udarbejdes der ikke nogen faste svarkategorier spørgsmålet er om besvarelserne kan bruges, da spørgsmålet er forstået meget forskelligt af de enkelte plejere 2) Hvor lang tid bruger du på at sætte dig ind i en forflytningssvejledning? Samme som v. spm 1 3) Jeg bruger ofte forflytningsvejledningen Her indsættes et parameter til at måle et før- og efterbillede. Ligeledes er det interessant at holde svaret op mod terapeuternes svar på samme spørgsmål. Meget enig enig uenig helt uenig 4) Jeg oplever for det meste at en sikkerhedsaftale er let at forstå Samme som v.spm 3 Meget enig enig uenig helt uenig 5) Jeg oplever for det meste at en forflytningsvejledning er let at forstå Det er blevet udtrykt at plejepersonalet ikke har tid til at gå i dybden med teksten i forflytningsvejledningerne og at dette kan gå ud over forståelsen af vejledningerne Meget enig enig uenig helt uenig 6) Jeg oplever at det ofte er nødvendigt med opfølgende vejledning fra terapeuten omkring sikkerhedsaftaler/forflytningsvejledninger Terapeuterne stilles samme spørgsmål og det er interesant at få plejepersonalets opfattelse af dette over for terapeuternes. Desuden kan der her evt måles en klar forskel på før og efterbilledet, og derved evt en underbygning af at billeder letter kommunikationen. Meget enig enig uenig helt uenig 49

50 7) Hvor ofte oplever du at der er behov for opfølgende vejledning? Et specifikt tal vil understrege dette 8) Jeg bliver taget med på råd, når der laves en sikkerhedsaftale Ved dette spørgsmål ønskes et mål for hvor meget den enkelte plejer oplever at være involveret i processen Meget enig enig uenig helt uenig 9) Jeg bliver taget med på råd når der laves en forflytningsvejledning Samme som v spm 8 Meget enig enig uenig helt uenig 10) Jeg oplever en høj kvalitet i samarbejdet med terapeuten Da det specifikt er en af de faktorer projektet handler om ønskes her et før-billede af plejepersonalets vurdering af kvaliteten af samarbejdet. Desværre afspejler svarene at plejepersonalet her karakteriserer deres personlige forhold til den terapeut, de arbejder tættest sammen med deres loyalitet over for terapeuten slører den forskel i kvaliteten af samarbejdet brugen af billeder kunne afstedkomme. Meget enig enig uenig helt uenig 11) Jeg oplever høj kvalitet i kommunikationen med terapeuten Samme som v spm 10 Meget enig enig uenig helt uenig 12) Andre kommentarer 50

51 Gennemgang af besvarelserne Spørgeskemaet udleveres første gang i starten af testforløbet og anden gang i slutningen af testforløbet. Antallet af besvarelser i første runde er 143 og i den anden 55. Der er udarbejdet et spørgeskema til plejepersonalet og et til terapeuterne. Skemaerne er ikke forsynet med ID-numre, så besvarelserne kan ikke sammenholdes fra første til anden gang. Sammenholdt med en meget lille svarprocent ved anden runde, er pålideligheden af denne undersøgelse meget lille. For en nærmere gennemgang af spørgeskemaundersøgelsen, se evalueringen, s Her præsenteres optællingen af resultaterne. Spørgsmål 1: Hvor lang tid bruger du på at sætte dig ind i en sikkerhedsaftale? Langt fra alle har angivet deres svar i minutter. Der er mange der har svaret indtil man forstår den, den tid det tager, efter behov eller ikke meget. Spørgsmål 2: Hvor lang tid bruger du på at sætte dig ind i en forflytningssvejledning? Her gælder det samme som ovenfor. Langt de fleste svarer det samme ved de to spørgsmål - hvis man har svaret 10 minutter på spørgsmålet om en sikkerhedsaftale, svarer man også 10 minutter på en vejledning Spørgsmål 3: Jeg bruger ofte forflytningsvejledningen marts 11 helt uenig 1% uenig 29% meget enig 11% enig 59% December 11 uenig 18% helt uenig 0% meget enig 15% enig 67% 51

52 Spørgsmål 4: Jeg oplever for det meste at en sikkerhedsaftale er let at forstå Marts 11 uenig 9% helt uenig 1% meget enig 10% enig 80% December 11 uenig 7% helt uenig 0% meget enig 15% enig 78% Spørgsmål 5: Jeg oplever for det meste at en forflytningsvejledning er let at forstå Marts 11 uenig 14% helt uenig 0% meget enig 12% enig 74% 52

53 December 11 uenig 10% helt uenig 0% meget enig 15% enig 75% Spørgsmål 6: Jeg oplever at det ofte er nødvendigt med opfølgende vejledning fra terapeuten omkring sikkerhedsaftaler/forflytningsvejledninger Marts 11 helt uenig 2% uenig 41% meget enig 13% enig 44% December 11 helt uenig 2% uenig 44% meget enig 3% enig 51% 53

54 Spørgsmål 7: Hvor ofte oplever du at der er behov for opfølgende vejledning? Der er generelt kun meget sjældent brug for en opfølgning. Det modsiger dog svaret i spørgsmål 6 hvor ca halvdelen er enige i at det er nødvendigt, men der er ingen der svarer ofte i dette spørgsmål. Derimod svares der ofte få gange ikke så tit etc. Man kan derfor være i tvivl om hvorvidt alle har forstået spørgsmålene ensartet og er enige om hvad opfølgende vejledning er? Spørgsmål 8: Jeg bliver taget med på råd, når der laves en sikkerhedsaftale Marts 11 helt uenig 7% uenig 27% meget enig 11% enig 55% December 11 uenig 13% helt uenig 6% meget enig 13% enig 68% 54

55 Spørgsmål 9: Jeg bliver taget med på råd når der laves en forflytningsvejledning Marts 11 helt uenig 5% uenig 21% meget enig 12% enig 62% December 11 helt uenig 6% meget enig 15% uenig 17% enig 62% 55

56 Spørgsmål 10: Jeg oplever en høj kvalitet i samarbejdet med terapeuten Marts 11 uenig 13% meget enig 26% helt uenig 2% enig 59% December 11 uenig 11% meget enig 28% helt uenig 5% enig 56% Her kan det se ud som om kvaliteten er faldet i samarbejdet, men en væsentlig årsag er, at der i anden runde af besvarelser var en del der henviste til aftenvagter og manglende samarbejde. En anden forklaring kan skyldes det store antal af non-responders der kan give en misvisende fordeling og give aftenvagterne en større procentmæssig indflydelse på resultaterne. 56

57 Spørgsmål 11: Jeg oplever høj kvalitet i kommunikationen med terapeuten Marts 11 uenig 12% meget enig 29% helt uenig 3% enig 56% December 11 helt uenig 4% uenig 15% meget enig 30% enig 51% Det må generelt konkluderes at effekten af interventionen (indførslen af billeder i kommunikationen i hjemmeplejen) ikke kan måles pålideligt med resultaterne fra denne spørgeskemaundersøgelse 57

58 Bilag 4 Dias fra første workshop: 58

59 Bilag 5 PDSA-cirklen 59

60 Bilag 6: Ideer fra idegenereringsværkstedet: 60

61 61

62 62

Billedkommunikation Hvordan anvendelsen af billeder kan lette samarbejdet i hverdagen

Billedkommunikation Hvordan anvendelsen af billeder kan lette samarbejdet i hverdagen Billedkommunikation Hvordan anvendelsen af billeder kan lette samarbejdet i hverdagen Billeder kan kommunikere Med billeder kan man på kort tid forklare komplicerede detaljer. Med billeder kan man give

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Rapport om projekt Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Et samarbejde mellem: Regionshospitalet Holstebro, Fysioterapien, Herning Kommune, Genoptræningsenheden Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg Kommune 2014 INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere