TRYGHED I PLEJEN DEMENSKOORDINATOR HOLD NR.1 HOLMEGÅRDSPARKEN GITTE FYNØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGHED I PLEJEN DEMENSKOORDINATOR HOLD NR.1 HOLMEGÅRDSPARKEN GITTE FYNØ"

Transkript

1 TRYGHED I PLEJEN DEMENSKOORDINATOR HOLD NR.1 HOLMEGÅRDSPARKEN UDARBEJDET AF: LIZZIE JENSEN HELLE SØRENSEN GITTE FYNØ DECEMBER 2007 VEJLEDERE: BIRGITTE VØLUND METTE SØNDERGAARD

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Baggrund side 1 Overvejelser side 2 Afgrænsning side 2 Problemformulering side 3 Metodebeskrivelse side 3 Målgruppe side 3 Kapitel 2 Demenssygdomme og deres årsagsforhold side 4 Altzheimerssygdom side 4 Vaskulærdemensygdom side 5 Frontallapsdemens side 5 Lewy body demens side 6 Andre demenssygdomme side 6 Adfærd for personer der er ramt af demens side 7 Adfærd hos personer med frontallapsdemens side 7 Demenskultur side 8 Kontaktøer side 9 Aktiviteter side 9 Verbal og nonverbal kommunikation side 10 Validering side 12 Mestring side 12 Samtale side 13 Refleksionscirkel side 13 Refleksion og log side 14 Kitwoods demensmodel side 14 Plejeklinik side 15 Jeg og du side 15 Personlighedens betydning side 16 Identitet og tryghed side 16 Omgivelserne side 17 Handlinger udfra socialpædagogik side 18 Handleplaner side 18 At fremme velbefindende side 19 Livshistorie side 20 Interview med pårørende side 21 Spørgeskemaer side 21

3 Kapitel 3 Diskussion side 22 Kapitel 4 Konklusion side 25

4 KAPITEL 1. BAGGRUND Vi er en gruppe bestående af tre personer under demenskoordinatoruddannelsen. Vi arbejder på samme plejehjem. Det er vores oplevelse at der hersker stor utryghed blandt mennesker med demens. Dette giver sig udslag på forskellige måder ofte angst og uro. Hvordan kan vi blive klædt bedre på til at skabe en tryg hverdag for disse mennesker. Vores arbejdsplads er Holmegårdsparken, det er en selvejende institution med i alt 145 mennesker inkl. 1 aflastningsplads. Det er et somatisk plejehjem med i alt 6 afdelinger. Vi har ingen specialafdelinger, beboere med demens bor sammen med beboere uden demens. Da vores udgangspunkter i vagterne er forskellige og dermed også vores oplevelse af problemet, har vi valgt at præsentere os og vores problemoplevelse hver især. Helle er sosu-assistent, arbejder som ansvarshavende nattevagt. Helle kommer ofte i forbindelse med beboere som er psykisk urolige om natten, det er et problem der fylder meget hos det faste natpersonale på afdelingerne. De står alene og magtesløse og har ofte svært ved at løse problemet. Eksempler: BB der ikke kan finde ro. Vandrer hvileløst omkring, vil forlade plejehjemmet, Skal på arbejde eller hjem hos sine forældre. BB er forpint af udmattelse som ses at BB er rødmosset og svedig, går foroverbøjet, så der er risiko for fald. BB råber i perioder hjælp, banker med jævne mellemrum genstande i natbordet, Sidder på sengekanten med lukkede øjne, kan ikke nås med personale kontakt. BB observeres som meget ulykkelig, og kan ikke finde ro, får ikke sin nattesøvn, får derfor lavet om på døgnrytmen. BB står ofte op om natten, er forvirret kan ikke huske hvor hun er, går uroligt søgende efter personalet, BB er i en forpint tilstand, det observeres at beboer siger en brummende lyd, som bliver forstærket ved utryghed stiller de samme spørgsmål igen og igen: Hvor er jeg? Hvorfor er jeg her? Er jeg blevet tosset? Lizzie er sygehjælper og arbejder i dagvagt, Lizzie oplever dagligt problemet med de gentagne spørgsmål. Hvor er jeg, hvor skal jeg hen, hvor er min mor og far, er jeg blevet tosset. Der bliver spurgt både til personale og til de andre beboere, personalet er forstående for tilstanden men hos de andre beboere skaber det både angst og uro, for ikke at tale om den angst der forårsager spørgsmålene hos vedkommende. Hun oplever ligeledes en beboer med meget råbende adfærd. I dette tilfælde er det helt tydeligt at adfærden både er opstået af angst og i sig selv er angstfremkaldende, igen er det et problem for de andre beboere der reagerer med angst, uro, flugt og vrede

5 Gitte er uddannet So- su assistent og arbejder som aftenvagt. Hun mærker problemerne med råbende adfærd. Den ene BB er kørestolsbruger og har en råbende adfærd, hun har et stort behov for andre menneskers nærvær og i situationer hvor hun sidder alene er hun som regel meget råbende. I aftentimerne er denne adfærd tydelig og næsten konstant. En anden BB er meget dørsøgende i aftentimerne, han er konstant vandrende, går ind hos de andre beboere, spiser hvad han kan finde af søde sager, til de andre beboeres store skuffelse. Når han er dørsøgende, han finder hurtigt ud af låsemekanismer, det gør at beboeren forlader hjemmet og kan ikke finde tilbage, eksempelvis forsvandt han en aften i frostvejr, og blev efter flere timers søgen fundet under en bænk i en park. OVERVEJELSER Da vi skulle finde frem til et problem vi alle tre havde erfaring med i vores forskellige vagter, kom vi frem til den utryghed, der til tider præger et menneske med demens. Vi bruger ordet uro set ud fra beboerens egen synsvinkel og til tider ud fra medbeboerens. Uro har efter vores erfaring, en evne til at brede sig som en ubehagelig tilstand til de andre beboere. Emnet har relevans for os da vi tit står i en situation hvor vi føler os magtesløse. Vi vil gerne skabe nogle trygge rammer som kan give en indholdsrig hverdag for den enkelte beboer, med de ressourcer de har til deres rådighed. Der er mange forhold at tage højde for og indfaldsvinkler at arbejde med. Ledelse og organisation, kultur og miljø, Økonomi og tværfagligt samarbejde, personalets faglige viden og menneskesyn, magtbegreber, vi kunne blive ved. Afgrænsning Det bliver alt for omfattende at belyse alle ovenstående aspekter. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en anonym beboer med diagnosen Alzheimers, som har en urolig adfærd hele døgnet igennem. Vi har valgt at koncentrere os om enkelte vinkler f.eks. livshistorie og personlighed og præmorbiditet. Ud fra disse vil vi prøve at finde nogle redskaber som personalet kan bruge til at blive klædt bedre på til mødet med den demente. Den demenslidende har mange forskellige behov der skal tages højde for, behovet for nærhed, for stimulation og for aktivitet. Alt dette stiller store krav til medarbejderen. Sygdomsbeskrivelse et billede af sygdom og adfærd Pædagogisk indgangsvinkel/ sociale samspil Indsigt i og forståelse for den dementes adfærd Og handlemuligheder. -personalets adfærd og handlemuligheder Ud fra dette har vi fundet frem til en problemformulering der lyder som følger:

6 Problemformulering Hvordan kan vi skabe trygge rammer for mennesker med demens, så vi kan blive bedre til at mestre vanskelige situationer. Metodebeskrivelse Vi vil se på de teoretiske tanker der kan bruges som løsning på vores problem og ud fra disse, finde frem til nogle handlemæssige værktøjer Vi vil gøre brug af spørgeskema til plejepersonalet for at få et indblik i vores kollegers behov for faglig viden, således at det ikke kun er vores eget behov vi dækker. Interview af pårørende for at uddybe spørgsmålene til livshistorien. Vi vil gøre brug af litteratursøgning på bibliotek og internet (se litteraturlisten). Vi vil gøre brug af livshistorier og sygdomsudvikling for at belyse personens adfærd. Målgruppe Mennesker med demens har forskellige behov, hvilket stiller store krav til medarbejderen og dennes kompetence både fagligt, socialt og menneskeligt. Derfor vil vi henvende vores projekt til alle medarbejdere, der arbejder i primær sektor / ældreplejen

7 Kapitel 2 Demenssygdomme og deres årsagsforhold Demenssygdomme har meget forskelligt årsagsforhold, men fælles for dem alle er, at Det drejer sig om sygdomme, som ødelæggerhjernevæv. For mennesker med demens Betyder det en udvikling, som indebærer gradvis tab af evnen til at klare sig selv og en tilsvarende afhængighed af pårørende og professionelle omsorgsgivere. Der findes mange forskellige demenssygdomme, hvoraf nogle er meget sjældent forekommende. Her er nogle af nogle af de hyppigst forekommende demenssygdomme: Alzheimers sygdom 60 % Vaskulær Demenssygdom 20 % Frontallapsdemens 20 % Lewy body demens % Alzheimers sygdom ( kilde: 4) Det er den tyske professor Alois Alzheimer, der har lagt navn til sygdommen. Han beskrev den for første gang ved et foredrag i 1906 Alzheimers er en langsom fremadskridende sygdom som medfører svigtende hjernefunktion, det viser sig ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen, og efter 7-9 år ender med døden. I Danmark er der ca mennesker, over 60 år der har Alzheimers sygdom, som er den hyppigste form for demens, og antallet vokser voldsomt. Det er ikke på grund af ændringer i miljø eller sygdommens karter, men alene fordi vi lever længere.. Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen. De to proteiner hedder: beta-amyloid og tau. Beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner såkaldte placques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner såkaldte tangles.begge slags proteinaflejringer kan ses ved andre demenssygdomme, så det er kombinationen og fordelingen i hjernen, der er speciel for Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers sygdom rammes i første omgang normalt de områder i tindingelappen, der styrer hukommelsen. Derfor rammes specielt hukommelsen. Man ved at alderen er en risikofaktor for at få Alzheimers, man ikke hvilke forandringer I hjernen der gør den mere udsat. Man ved at hvis hjernen bliver udsat for skadelig påvirkning. Som fx: manglende vitamin og ilt, forgiftninger. Sygdomme har også en indvirkning fx: sukkersyge, forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Hjernen prøver at mindske skaderne ved at genbygge nervecellerne, med alderen er dens evne til at reparere blevet mindre, derfor mere modtagelig for demenssygdommen. Det ser ud, som om arvelige faktorer spiller en vis rolle, men der er megen uenighed om, hvor stor denne rolle er.

8 Vaskulær demenssygdom (kilde: 4) Det er en sygdom i hjernens blodkar. Demens opstår som følge af, at der sker en påvirkning af blodforsyningen til hjernen. Den hyppigste årsag er følgerne efter en eller flere blodpropper. De sygelige forandringer i de små blodkar består af i en fortykkelse af karvæggene, som betyder, at den plads, blodet har til at passere, indsnævres. Herved kan det ske, at den fri passage så at sige helt ophører, eller at der kan dannes små blodpropper, som hindrer blodet i at nå ud til nervecellerne med iltforsyning. Det kan cellerne ikke klare gennem længere tid uden at gå til grunde, og der opstår et tab af hjernevæv. Det er baggrunden for den vaskulære demensudvikling. Blodkar sygdommen kan konstateres enten ved en hjernescanning, eller ved slagtilfælde med halvsidige lammelser og taleforstyrrelser etc., eller der kan ved små propper dybt i hjernen, være tale om næsten usynlige forværringer i tilstanden, som først med tiden bliver synlige. Lammelser behøver ikke at være tilstede. Risikofaktorer og arvelighed er forhøjet blodtryk, hjernekransåresygdom og sukkersyge, som kan være med til at udvikler vaskulær demens. Selve sygdommen er ikke arvelig, men derimod kan flere af risikofaktorerne være arvelige. Frontallapsdemens (kilde: 1) Denne sygdom har navn efter det sted i hjernen, som især angribes af sygdomsprocessen, nemlig frontallapperne, som sidder forrest i hjernen lige bag pandebenet. Sygdommen rammer især yngre mennesker årige Denne form for demens kan opstå af forskellige grunde f. eks ved stor indtagelse af alkohol, hvor risikoen for fald og slag i hovedet er stor (hjerneblødning), eller en blodprop. Den kan også udvikle sig som følge af en sygdom i hjernen f. eks svulst. Pandelapsdemens er typisk ændringer i adfærd og interesser. Det er pandelapperne der sørger for at vi kan fungere socialt i samspillet med andre mennesker. Det ses ved at de ændre karakter, bliver grænseoverskridende og følelsesflade. Fronto-temporal demens er derfor karakteriseret ved en åbenlys ændring i personlighed og væremåde, som gør dem uegnede til at tage vare på sig selv eller deres økonomi. De bliver tiltagende ligeglade med sig selv (den personlige hygiejne) og omgivelserne. Selv om den basale sprogfunktion er velbevaret, anvendes sproget med tiden sparsomt, de gentager de samme sætninger igen og igen. De er imidlertid svært hæmmede i deres evne til spontant at give information, til at organisere og til at være mentalt fleksible.

9 Lewy body demens ( Kilde: 14) F.H. Lewy beskrev i 1912 for første gang de legemer, der senere kom til at bære hans navn. Lewy body demens er en sygdom, der optræder efter 60-års alderen. Den opstår relativt akut og er oftest hastigt fremadskridende. Kvinder rammes ca. fem gange så hyppigt som mænd. Varigheden angives til 3-8 år, hvilket er kortere end både Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Kliniske kriterier, at der er - i begyndelsen let - demens med fremadskridende tab af intellektuelle funktioner. Desuden er kernesymptomerne: Spontane bevægelsesforstyrrelser, som ved Parkinsons sygdom, der optræder tidligt i forløbet. Et forløb med udpræget variation i opmærksomhed og bevidsthed Tilbagevendende speciel syns-hallucinationer, som typisk er rige på detaljer. Ud over demensen skal mindst to af disse kernesymptomer være til stede Diagnosen støttes yderligere af gentagne fald, synkope, tvangstanker og andre hallucinationer end synshallucinationer samt en særdeles stor tendens til at få bivirkninger af neuroleptika (medicin mod sindslidelser). Andre demenssygdomme (kilde: 4) Blandt de sjældne demenssygdomme skal kort nævnes Huntington Cores, som er En arvelig demenssygdom, der ligesom Parkinsom sygdom har iøjefaldende bevægeforstyrrelser som hovedsymptom. Det er de såkaldte choreatiske bevægelser, Dvs. rykvis baskende eller dansende bevægelser, man hører udtrykket dansesyge Eller Sct. Veits Dans Huntingtons Chorea medfører altid en egentlig demensudvikling. Man kan godt udvikle en demenstilstand uden at have en af de ovenfor beskrevne demenssygdomme. Demens kan også opstå som følge af mange skader på hjernen. Det kan være ernæringsskader og måske hyppigst af alle alkoholskader. Disse tilstande adskiller sig imidlertid afgørende fra de demenstilstande, der skyldes demenssygdomme, derved at de ikke er fremadskridende. Demensudviklingen stopper, når den skadevoldende påvirkning stopper, og der er ikke som ved demenssygdommene nogen speciel sammenhæng med alder..

10 Adfærd hos personer der er ramt af demens (Kilde: 14) Nogle mennesker med en demenssygdom får i sygdomsforløbet perioder med psykiatriske symptomer og forandringer i adfærd. Det kan for eksempel være: Vrangforestillinger f.eks. forestillingen om at ens hjem ikke er ens hjem, at ens ægtefælle er en anden person, eller at man bliver bestjålet. Hallucinationer f.eks. at se syner, f.eks. at man ser mennesker, som ikke er tilstede i virkeligheden. Depression. Urolig adfærd f.eks. vandren omkring, bortgang fra hjemmet eller råben. Aggressiv adfærd. Forstyrrelser i døgnrytmen Grådlabil I redegørelse fra sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe defineres demensadfærd: Let demens: arbejdsevne eller sociale aktiviteter er tydeligt nedsat med evnen til selvstændig levevis med tilstrækkelig personlig hygiejne er bevaret Middelsvær demens: Selvstændig levevis er risikofyldt, og en vis grad af tilsyn er nødvendig med hjælp til daglige gøremål som madlavning, indkøb og rengøring. Svær demens: Patienten er nu totalt afhængig af andres omsorg og behøver hjælp til daglige rutiner, herunder spisning og personligt toilette. Døgnovervågning er nødvendig. Adfærd hos personer med frontallapsdemens Manglende sygdomsindsigt Mangel på hæmninger Mangel på dømmekraft Forandret seksuel adfærd Følelsesmæssig affladning Manglende evne til planlægning Apati Rastløshed og uro Uhæmmet grov verbalt og nonverbalt Stereotypi Aggressiv adfærd Ifølge Neuropsykolog Jette Stokholm & Gundhild Waldemar, ugeskrift for læger 2003 beskrives adfærd hos frontotemporaldemens således: Svigt i evnen til at begå sig socialt kendetegner patienter med FDT i tidlig fase. De Handler impulsivt, udviser ringe dømmekraft og manglende respekt for sociale normer.

11 De foretager sig meget lidt på eget initiativ, har svært ved at gennemføre målrettede handlinger og bliver ligeglade med personlig hygiejne og påklædning. Interessen for andre mennesker svækkes, og de synes følelsesmæssigt upåvirkede af selv ganske alvorlige begivenheder. Adfærden domineres af rutineprægede, stereotype gentagelsesmønstre, ligesom udpræget stimulusbunden adfærd ofte forekommer. Uhæmmet fødeindtagelse og/eller udvikling af forkærlighed for søde sager beskrives ofte. Demens Kultur (Kilde:2) I disse år opstår der en ny kultur inden for demensplejen. En kultur, som bygger på respekt for den demente som person. 'Den ny Demenskultur' er et begreb, som er udviklet af The Bradford University Dementia Group, som er en enhed ledet af den nu afdøde psykolog Tom Kitwood. Hans centrale pointe er, at man først og fremmest skal møde den demente som den person, han eller hun er. Hans pointe er også, at vi på grund af kultur og tradition i for høj grad først og fremmest har set demenssygdommen. I den gamle kultur forstår man først og fremmest demens som en progredierende hjerneskade. Tankegangen fører frem til, at demente kan opfattes som tomme skaller. Konsekvensen af denne forståelse er, at omsorg primært kommer til handle om at imødekomme basale behov og om kompetent fysisk pleje, og at omsorgsgiveren skal kunne tilsidesætte sine følelser i omsorgsprocessen. En forståelse af specielt personens kognitive svækkelse prioriteres højt. Læger og hjerneforskere betragtes som dem, der besidder kundskab om demens, og der lægges vægt på mere biomedicinsk forskning, så der kan findes frem til en medicinsk behandling. I den nye kultur forstås demens først og fremmest som handicapformer, og omsorg handler om at bevare og forstærke personligheden. At imødekomme de basale behov er kun en del af omsorgen for personen. I omsorgsprocessen skal omsorgsgiveren være i kontakt med sine følelser og omdanne dem til positive ressourcer i arbejdet. En god forståelse af den enkelte persons evner, smag, interesser og værdier prioriteres højt. Erfarne og indsigtsfulde praktikere betragtes som dem, der besidder kundskab om demens, og der lægges vægt på forskning i at udvide menneskelig indsigt og dygtighed. Synet på demens er fundamentalt forskelligt i de to kulturer. I den gamle kultur benægtes eksistensen af psykologiske behov hos mennesker med demens, mens den nye kultur fokuserer på det enkelte menneske som unikt, betragter følelser som kilden til velvære og menneskets eksistens som essentielt social.

12 En blandt flere konsekvenser af denne inspiration er en anderledes vægtning af indsatsområder for demente: Det understreger behovet for at vægte det praktiske arbejde med demente og pårørende og for en praksisforskning, hvis mål er at forbedre dementes velvære i livet her og nu. Kontaktøer (kilde: 3) Et andet pædagogisk begreb er en kontakt-ø. Udtrykket er opfundet af pædagoger, som arbejder med udviklingshæmmede voksne mennesker. Kontaktøer kan mindske den manglende orienteringsevne, angst og uro, som kan pine mennesker med demens, og som omsorgspersonerne har svært ved at håndtere. En kontakt-ø er et pædagogisk begrundet, koncentreret, fastlagt og målrettet samvær en eller flere gange dagligt mellem en bestemt omsorgsperson og én beboer / borger, som trækker sig tilbage i ro for at koncentrere sig om det, de er sammen om. Kontaktøen udføres med en begyndelse, som markeres med et bestemt ritual, et bestemt forløb med en konkret aktivitet, fx at sidde med et fotoalbum og med en afslutning, som varsler beboeren om, at forløbet er ved at slutte. Kontaktøen bliver beskrevet i en handleplan, hvorved indsatsen respekteres i gruppen som en faglig begrundet handling. Aktiviteter (Kilde 11) Aktiviteter er en meningsfuld beskæftigelse hører til de grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens. For at kunne fortsætte sit liv med demens, er det vigtigt at vide, hvad der har været betydningsfulde aktiviteter for den demente person, og finde ud af hvad de har brugt deres liv på, hvad slags aktiviteter de har valgt førhen og at finde den fællesnævner eller røde tråd, der har været i aktiviteterne. Er man glad for sociale aktiviteter, vedligeholdende, udviklende eller andet? Dernæst gælder det om at opretholde aktivitet, måske prioritere hvilke ting, der skal fastholdes.. Hvis det ikke kan lade sig gøre i helt samme omfang som før, kan man måske justere i forhold til udførelsen, i forhold til formålet eller man kan finde nye aktiviteter. I Pilehuset tages udgangspunkt i Tom Kitwoods blomst, de bruger den som metafor. Personalet sammenlignedes med gartnere, der arbejder på at få blomsterne (de demenslidende) til at blomstre. Nogle blomster foretrækker skygge og andre sol, men ingen blomster kan tåle tørke og mørke, og alle skal have næring. En dygtig gartner blev beskrevet som tålmodig, iscenesættende og også som detektiv: iagttagende, nysgerrig, udforskende og i stand til at samle enkelte dele til en helhed. Pilehuset inviterer personalet de demenslidende til aktivitet, enten direkte ved brug af sig selv eller ved brug af genstande. Man tilpasser omgivelserne ved at guide, forenkle og bruge hjælpemidler (bordkort, brillesnor, rollator). Også planlagte aktiviteter i såkaldte kontakt-øer bruges, fordi man har erfaring for, at fem minutter eller et kvarter med skræddersyet een-til-een kontakt, kan få hele resten af dagen til at gå godt.

13 Verbal og nonverbal kommunikation (kilde: 9) Ordet kommunikation kommer fra det latinske communis, der betyder fælles. At kommunikere betyder altså at skabe fælles forståelse. Kommunikation består grundlæggende af tre elementer: budskab, afsender og modtager. Ser man i nu dansk ordbog under kommunikation står der: Overførsel af betydning mellem mennesker, ved hjælp af forskellige typer meddelelsesmidler. (Nu Dansk ordbog 1999.) Den verbale kommunikation foregår gennem samtale. Men ord er ikke entydige. Sproget er knyttet til sociale normer og kultur. Det er slet ikke sikkert, at afsender og modtager forstår ordene ens. Vores måde at tolke ord på er baseret på forståelse, viden og erfaring. For at mindske misforståelser er det derfor nødvendigt at udtrykke sig klart og tydeligt, afpasse sprogets sværhedsgrad, men også at vide, hvordan samtalepartneren tolker et givent ord. Kommunikationen mellem to mennesker består ikke blot i udveksling af ord. Ved nonverbal kommunikation formidler vi budskabet gennem intonation, betoning, mimik, pauser og kropsholdning - vores kropssprog. Heriblandt respekten for den andens fysiske personlige rum. Alt dette udgør en vigtig meningsdannende del af kommunikationen mellem mennesker, og er med til at forme omgivelsernes billede af os selv og til at definere forholdet til de personer, som vi er i kontakt med. Den nonverbale kommunikation er med til at understøtte den verbale kommunikation, så afsender kan blive forstået korrekt. Men kropssproget er i høj grad også med til at sige noget om vores sindstilstand, og hvad vi oprigtigt mener. Mennesker med demens benytter i høj grad kropssproget som meningsdannende i den indbyrdes kommunikation. Når mennesker med demens flytter på plejehjem, flytter de ikke derfra igen, og de er undergivet de ansatte i deres daglige kontakt med andre. Det stiller nogle krav til de ansatte. For mennesker der ikke har et verbalt sprog og samtidig har begrænsede fysiske udtryksmuligheder er kommunikationen med andre ekstra svær. For hvordan får jeg udtrykt det jeg gerne vil? Hvem kan forstå mig? At støtte disse menneskers kommunikation er en faglig udfordring, fordi det kræver at støttepersonerne selv forstår personens kommunikation.

14 Kommunikation er normalt baseret på en vis ligevægt mellem parterne. Men sproget kan også give status eller udgøre en magtfaktor for en person, der er velformuleret og har ordet i sin magt. Når den ene part er dement, stilles der større krav til den professionelles færdigheder i kommunikationen. Den professionelle må tage ansvar for at forstå den dementes baggrund og sætte den demente i fokus. Den professionelle må være opmærksom på, at den demente kan have glæde af et enklere sprogbrug og flere gentagelser, og at samtalen kan foregå uforstyrret eller uden at andre lytter med. Den demente må føle sig tryg i situationen for at kunne udtrykke sig bedst muligt. Den pårørende kan være i krise, være belastet af praktiske opgaver eller optaget af at løse problemerne i forbindelse med sin omsorgsrolle. Den professionelle bør i første omgang være opmærksom på at lytte meget. For begge parter er forudsætningen for at opnå en god kommunikation derfor at forstå, være empatisk og sætte sig i den andens situation. Hvis beboere med demens skal opleve livsglæde og blive forstået i nuet, er det nødvendigt at hjælperne kan anvende grundelementerne i kommunikationen, så samspillet bliver så positivt som muligt, nogle hjælpere er naturtalenter og har nemt ved at få et godt samarbejde med beboerne. Det, der kan være svært er, at fortælle kollegaer, hvad de gør i situationen, så den også kan blive positiv for andre. Der skal altid to til et samspil, derfor er det væsentligt, at når der opstår kommunikation, at se bag om beboernes handlinger, se beboerne intention, så man kan se, hvad det er for en støtte, der er nødvendigt for et positivt samspil. Lider vedkommende af impressiv eller ekspressiv afasi må man tage højde for dette. Her må man lytte specielt meget til hele sproget. Dernæst må man tænke på personens alder og måske undlade et moderne sprogbrug, ligesom man skal indtænke alderen når man lytter og søger at forstå. Man skal sørge for at der er overensstemmelse mellem det talte ord og kropssproget, da meddelelsen ellers vil være højst forvirrende. Kommunikation er en dynamisk proces mellem to (eller flere) personer, der begge har rollen som afsender og modtager. Der er også et tredje element, nemlig det der bliver talt om. (Mette Søndergaard) Validering (Kilde 7) Validering er en kommunikations og terapiform, der er udviklet af den amerikanske socialarbejder Naomi Feil. Det er et arbejdsredskab med specifikke teknikker til at udrede, forstå og bearbejde gamle, dementes menneskers verbale og nonverbale kommunikation. Validering går ud på at den professionelle anerkender værdien og gyldigheden af den dementes oplevelse, med det formål at opnå en bedre kontakt og et mere frugtbart samarbejde med den demente. Validering hjælper den demente til at bevare og genskabe deres selvfølelse og værdighed, gennem anerkendelse og respekt for deres følelser. Validering i gruppe efter Naomi Feils teorier går ud på at man giver hver enkelt beboer en rolle, der styrker identiteten. F.eks. en person som tidligere har været glad for at synge, bliver forsanger når der er fællessang, eller en tidligere husmor, får til opgave at byde saft rundt og så videre. For hver

15 enkelt person kan der sættes specifikke, individuelle mål f. eks. mindske gråd øge verbal kommunikation skabe kontakt til andre beboere lindre følelsen af ensomhed m.m. Gruppen skal ikke være for stor og der skal sættes tid af, ca. 1 time. Alle der deltager i gruppen inden start vurderes, som de kan profeteres af deltagelsen. Når der valideres i gruppen, er det ideelt at skrive referater og føre de enkelte beboere ind i skemaer efter hvert møde. Mestring (Kilde 12) Hermed menes at hamle op med, at magte, at klare sig. Mestrings strategier er de bevidste og ubevidste handle og tankemønstre, som et menneske har udviklet gennem årene, så man er i stand til at håndtere belastede situationer. Når en person forsøger at mestre en konkret situation, tager han udgangspunkt i sin egen vurdering af den aktuelle situation og ud fra egen evne til at lære, kan man bearbejde erfaringer og udvikle sig som menneske Problemorienteret mestring har til hensigt at løse problemer og øge personens handle-muligheder Ved at analysere årsagerne til problemet, og ved at foretage en objektiv vurdering af situationen. Vælge en handling og afprøver den i tankerne, og bearbejde situationen følelsesmæssigt. Søge information, viden og vejledning og støtte, foretage en revurdering af situationen ud fra ny viden og forståelse, så tage initiativ til at forandre situationen eller forhindre at den skal genopstå Samtale Per Lauvås og Gunnar Handal (kilde10) beskriver, at samtalen kollegaer imellem styrker fællesskabet, men det er også vigtigt at kunne delagtiggøre involverede parter i de frustrationer og konflikter, man som omsorgsgiver og menneske kommer ud for i hverdagen sammen med demente. Udtryk dig på en måde, der skaber nærhed og som motiverer andre til, frivilligt og med glæde, at imødekomme dig. I samtalen er der god mulighed for at høre om ens egen håndtering af konflikten svarer til det, andre kollegaer gør. Derigennem udveksles gode ideer og tips. Hvis vi skal nå frem til holdbare løsninger på konflikter, må de basere sig på en empatisk kontakt, hvor alle parter oplever sig set og hørt (Girafsprog)

16 Refleksionscirkel Refleksion er en proces, hvor den enkelte beskriver sine erfaringer med egne ord i forhold til egen forståelse. Dette indebærer, at man kan beskrive, analysere og vurdere praksissituationer og omsætte sin nye indsigt i konkrete handlinger. Dette kan illustreres ved nedenstående figur (Kilde:16) Refleksion og log At reflektere og skrive logbog Du ved ikke, hvad du mener, før du siger eller skriver, hvad du tænker! Når du lærer noget nyt, er det vigtigt for dig, at reflekterer over hvad du laver. Det styrker din læring. At reflektere betyder at afspejle, at overveje, at meditere over Refleksion skaber nysgerrighed, forundring, behov for ny viden Refleksion giver perspektiv og motivation i din læring I en refleksionsproces har alt samme værdi og validitet individet ejer sine egne tanker

17 KITWOODS DEMENSMODEL Kitwood har et begreb der hedder challenging behaviour, det defineres som enhver adfærd i forbindelse med demenssygdommen, som forårsager lidelse eller fare for patienten og/eller andre. Her er der ikke kun fokus på adfærden rent objektivt set, men om adfærden belaster den demenslidende eller andre i dens omgivelser. Kitwood mener at adfærden kan give os en opfattelse af hvad det er den demente subjektivt oplever. Kitwood har udarbejdet en demensmodel for at systematisere og klarlægge de forskellige tilgange for forståelse af den dement ramte person. KITWOODS DEMENSMODEL D=P+B+H+NI+SP D Står for demens (som tilstanden fremtræder, dvs. både Primære demenssymptomer) P Står for den præmorbide personlighed B Er det enkelte menneskes biografi eller livshistorie H Står for fysisk helbred (somatisk status, sygdomme, Virkninger og bivirkninger af given medicin) NI Viser hen til neuropatologi SP Står for socialpsykologi, dvs. miljøforhold og Samspillet mellem den demente person og plejepersonale/ Pårørende. ( Kilde 18) Alle faktorer er vigtige at have kendskab til. P, B og NI er dog ikke faktorer der kan påvirkes, det kan derimod H og SP. PLEJEKLINIK Med grundlag i den ovenbeskrevne demensligning, er der opstået et arbejdsredskab der bliver kaldt plejeklinik. Den refererede udformning, er fra en hospitalsafdeling med gerontopsykiatriske patienter. Den foregår således at der hver 6. uge bliver afholdt et tre timers langt møde hvori plejepersonalet er bredt repræsenteret, der deltager personale fra hele døgnets vagter. Ofte er det demente patienter med adfærdssymptomer der taget op på plejeklinikken. Afdelingssygeplejersken udvælger patienten efter dennes behov. Alle oplysninger om patienten får her plads til at blive fremlagt og alle kan bidrage og blive lyttet til. Der bliver brugt 14 dages forberedelsestid før hvert enkelt møde, og der arbejdes direkte ud fra demensligningen. Målet er at forbedre patientens tilstand gennem at opstille eller forbedre principperne i plejen. Der er i plejeklinikken plads til relevant undervisning, og tillige giver det en øget faglig stolthed og øget arbejdsglæde. (Kilde 15)

18 Jeg / Du Filosoffen Martin Buber skriver i hans bog Jeg og Du, at man kun møder mennesket rigtigt, hvis man møder det som et Du. Med at møde mennesket som et Du, mener han at man åbner op for et forhold, uden forudfattede holdninger, uden at vide hvor det vil bære hen og med en parathed til at give af sit eget jeg. Et jeg / du forhold indebærer at man ikke erfarer, det vil sige at man møder mennesket som det centrale ikke dets hårfarve, hud, sygdom eller fysiske omfang osv. I et jeg/du møde er der umiddelbarhed og der opstår nærvær. Man møder den anden med hele sit væsen, Buber siger at her finder mødet sted. Dette står i kontrast til et jeg / det forhold. Jeg / det forholdet er køligt og uengageret, man relaterer sig ikke til mennesket i den anden. Det er afstand og distance der kendetegner forholdet i Jeg / Det. Buber skriver at man sagtens kan være et sansende og erfarende menneske uden af den grund at have et du at forholde sig til. Et Jeg / Det forhold omtaler Buber som et mismøde. Buber siger endvidere at man kan træde bort fra Du forholdet og ind i Det forholdet. Han sammenligner Det forholdet med en pubbe og Duéts med en sommerfugl, dog ikke ment som tilstande der afløser hinanden, men som sammensatte og til tider forvirrende forløb. Endvidere mener han at jeg/du forholdet opstår i tre sfærer: den førsproglige, den verbale og den åndelige. Baggrunden for Bubers tanker om nærvær bliver fortalt i forordet til bogen. Hans forældre blev skilt da han kun var tre år gammel. Efter dette boede han hos bedsteforældrene under opsyn af en barnepige. Der blev aldrig talt om hans moder, men en dag da han stod ved et rækværk sammen med barnepigen, sagde hun pludseligt nej, hun kommer aldrig tilbage. Buber var sig helt bevidst at denne udtalelse var sandheden. Oplevelsen satte sig fast og som tiden gik, fornemmede han at der for alle mennesker lå meget forholdet med hinanden. (Kilde 19) PERSONLIGHEDENS BETYDNING Der er gjort mange forsøg på definition af personligheden, den kan defineres som følger: et sæt af bredt generaliserede dispositioner for at handle på bestemte måder eller individets lager af tillærte ressourcer for handling (begge kitwood 2006). En person kan ses som et enestående væsen i sig selv og som en person der fundamentalt er afhængig af andre. Personligheden viser sig i den måde du vælger at være i verden på eks. i den sociale sammenhæng gennem reaktioner med og mod omgivelserne. Den spiller ind i forhold til de roller individet påtager sig og de roller der det tillagt af omgivelserne. Goethe skrev i et digt følgende strofe: Højeste lykke for jordens børn, er alene personligheden (Goethe)

19 Mange hændelser igennem udviklingen især i barndommen, er med til i positiv eller negativ forstand at udvikle personligheden og vores stærke eller svage sider vil derfor være stærkt nuancerede. Personligheden bliver som regel henregnet som et åndeligt begreb og kroppen som materie. Kitwood slår bro mellem disse, ved gennem en opstillet ligning at udlede at enhver psykologisk begivenhed eller tilstand også er en hjernebegivenhed eller tilstand, der bæres af hjernen, hvis struktur har været determineret af såvel udviklingsmæssige som patologiske faktorer. Dermed understreger han at alt hvad man gør i menneskelig og i plejemæssig forstand også påvirker kroppen, og at vi skal tænke i begge veje for at nå tæt ind til den personlige identitet. Identitet og tryghed I dette projekt henregner vi personligheden som den dybeste del af det jeg vi udtaler. Personligheden er den du er blevet ud fra den du er født som og den kultur og det miljø du har levet i. Den er det du er blevet ud af de oplevelser og hændelser du er kommet ud for og din måde at forholde dig til dem på. Personligheden kan kun ejes af dig selv, efterligner du andres personlighed bliver det til det man kalder en falsk personlighed, denne kan synke i grus ved både mindre og større rystelser. Identiteten er de roller du har påtaget dig og der er blevet pålagt dig livet igennem i samspil med dit omgivende miljø og din personlighed. Personligheden er det du bygger på når du livet igennem skaber og omskaber din identitet. Identiteten og opretholdelsen af denne er en væsentlig faktor i forsøget på at skabe tryghed for den demensramte, da den fastholder en linie til fortidens og nutidens roller, det vil sige subjektivt set til den jeg altid har været. Mennesker med demens har et umådeligt stor behov for kærlighed, tilgivende og betingelsesløs accept, en helhjertet emotionel given.(kitwood ) Dette leder igen tankerne hen på Buber og Jeg / du forhold. Identitetfølelse er et af de 5 essentielle psykologiske behov, som baner vejen mod en oplevelse af kærlighed (denne sammenhæng omtales senere). Identiteten kan bl.a. opretholdes via livshistorie, der med eller uden plejepersonalets/omgivelsernes hjælp, fastholder denne livline til fortiden. Reminiscens arbejde kan hjælpe erindringer frem hos den demensramte og kan give et mere subjektivt billede af livshistorien. Der er også en stor tryghed i at kunne genkalde sig en følelse af at erindringerne er en del af mig. Skal man hjælpe demensramte mennesker med at bibeholde en følelse af identitet, kan man gøre meget gennem de daglige omgivelser Omgivelserne Omgivelser kan rumme både muligheder og umuligheder, de kan invitere og motivere ligesom de kan skabe forvirring og give en følelse af fremmedgjorthed. Adfærdsforstyrrelser kan bero på interaktionsfaktorer som i dette tilfælde vil sige reaktioner på boligindretning (Kilde 6).

20 Helt moderne omgivelser vil næppe sige de ældre noget udover upersonlighed. Hvis man medtænker kultur og tid og indretter omgivelserne efter de mennesker der skal bebo dem, vil det have mulighed for at give genkendelighed og tryghed. Gennem omgivelserne kan man overordnet set kalde på hverdagaktiviteter, interesser og på det sociale liv. Aktivitet har jo præget dagligdagen for de fleste og selve aktiviteten kan også skabe genkendelse og tryghed. Det kan eks. være et opslået strygebræt, et synligt syskrin, en værktøjskasse, en høvlebænk o.s.v. På udendørsarealer kan blomster eks. både invitere til at betragte, dufte eller plukke. Dyr kan ligeledes betragtes, røres ved eller invitere til leg. Stier og veje kan følges, bænk eller træstamme bruges som et sted for fordybelse eller samtale. Der er utallige muligheder alt afhængigt af personen der oplever. Rum kan også invitere til samtale og gæster. Det kan invitere til sociale gøremål eksempelvis gennem et synligt kortspil eller andet. ( Kilde 5) HANDLINGER UDFRA SOCIALPÆDAGOGIK I socialpædagogikken i forhold til demenslidende mennesker, arbejder man med at finde muligheder og lyspunkter. Man arbejder udfra at de handlinger man foretager sig skal kunne være acceptable for alle i ens omgivelser inkluderende en selv i samme situation. Man arbejder udfra at mennesket fundamentalt er et socialt væsen, og at udvikling eller mestring sker i samspillet eller relationen med andre. Handlingerne bliver opdelt i 12 tyngdepunkter: 1. Den sociale integration. Denne kræver ressourcerne identitet, solidaritet og mening. 2. Menneskesynet. At man ser mennesket som et hovedsageligt socialt, positivt og ansvarligt individ. 3. Det usikre og det åbne. At turde være tilstede og nærværende uden egentlige gøremål. 4. Kulturen og rummet. At udforme de fysiske rammer i forhold til beboernes kultur. At skabe plads til at involvere og invitere til aktivitet og relation. 5. Anerkendelse. Bekræftelse og værdsættelse af individet. Øge selvværdsfølelsen. 6. Definitionsmagten. Åbenhed overfor forskellige opfattelser af situationer. 7. Opmærksomhed. Gennem nærvær at registrere både fysiske, psykiske og sociale tilstand. Have øje for ressourcer muligheder og reaktioner. 8. Respekten for relationen. De muligheder eller ressourcer der opstår i relationen såvel positive som negative, og at respektere og handle udfra disse. 9. Kommunikation. At være bevist om kommunikationens betydning situationerne og at have en overensstemmelse mellem mimik, ord, tonation og kropssprog. 10. Den personlige involvering. Erkendelsen af at vi altid bærer vores personlighed med os, at dette kan være en styrke og at dette kan give opmærksomhed og anerkendelse. 11. Det fælles tredje. Det vi foretager os sammen. 12. Læreprocessen. Erkendelsen af at vi lærer livet igennem og bevidstheden om og accepten af, at læreprocessen består af både frem og tilbageskridt.

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Tilfredse medarbejdere er kompetente

Tilfredse medarbejdere er kompetente Tilfredse medarbejdere er kompetente Trøst, som rummer betydningen ømhed, lindring af smerte og sorg samt tryghedsfornemmelsen ved at være tæt på et andet menneske. Hos mennesker med demens vil behovet

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Min pårørende er dement

Min pårørende er dement Min pårørende er dement Information til pårørende på plejehjemmet Irlandsvej. Til alle pårørende...3 Demensressourcegruppen....3 Hvad er Demens?...3 Symptomer....4 Alzheimers sygdom....4 Vaskulær demens...7

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere