TRYGHED I PLEJEN DEMENSKOORDINATOR HOLD NR.1 HOLMEGÅRDSPARKEN GITTE FYNØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGHED I PLEJEN DEMENSKOORDINATOR HOLD NR.1 HOLMEGÅRDSPARKEN GITTE FYNØ"

Transkript

1 TRYGHED I PLEJEN DEMENSKOORDINATOR HOLD NR.1 HOLMEGÅRDSPARKEN UDARBEJDET AF: LIZZIE JENSEN HELLE SØRENSEN GITTE FYNØ DECEMBER 2007 VEJLEDERE: BIRGITTE VØLUND METTE SØNDERGAARD

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Baggrund side 1 Overvejelser side 2 Afgrænsning side 2 Problemformulering side 3 Metodebeskrivelse side 3 Målgruppe side 3 Kapitel 2 Demenssygdomme og deres årsagsforhold side 4 Altzheimerssygdom side 4 Vaskulærdemensygdom side 5 Frontallapsdemens side 5 Lewy body demens side 6 Andre demenssygdomme side 6 Adfærd for personer der er ramt af demens side 7 Adfærd hos personer med frontallapsdemens side 7 Demenskultur side 8 Kontaktøer side 9 Aktiviteter side 9 Verbal og nonverbal kommunikation side 10 Validering side 12 Mestring side 12 Samtale side 13 Refleksionscirkel side 13 Refleksion og log side 14 Kitwoods demensmodel side 14 Plejeklinik side 15 Jeg og du side 15 Personlighedens betydning side 16 Identitet og tryghed side 16 Omgivelserne side 17 Handlinger udfra socialpædagogik side 18 Handleplaner side 18 At fremme velbefindende side 19 Livshistorie side 20 Interview med pårørende side 21 Spørgeskemaer side 21

3 Kapitel 3 Diskussion side 22 Kapitel 4 Konklusion side 25

4 KAPITEL 1. BAGGRUND Vi er en gruppe bestående af tre personer under demenskoordinatoruddannelsen. Vi arbejder på samme plejehjem. Det er vores oplevelse at der hersker stor utryghed blandt mennesker med demens. Dette giver sig udslag på forskellige måder ofte angst og uro. Hvordan kan vi blive klædt bedre på til at skabe en tryg hverdag for disse mennesker. Vores arbejdsplads er Holmegårdsparken, det er en selvejende institution med i alt 145 mennesker inkl. 1 aflastningsplads. Det er et somatisk plejehjem med i alt 6 afdelinger. Vi har ingen specialafdelinger, beboere med demens bor sammen med beboere uden demens. Da vores udgangspunkter i vagterne er forskellige og dermed også vores oplevelse af problemet, har vi valgt at præsentere os og vores problemoplevelse hver især. Helle er sosu-assistent, arbejder som ansvarshavende nattevagt. Helle kommer ofte i forbindelse med beboere som er psykisk urolige om natten, det er et problem der fylder meget hos det faste natpersonale på afdelingerne. De står alene og magtesløse og har ofte svært ved at løse problemet. Eksempler: BB der ikke kan finde ro. Vandrer hvileløst omkring, vil forlade plejehjemmet, Skal på arbejde eller hjem hos sine forældre. BB er forpint af udmattelse som ses at BB er rødmosset og svedig, går foroverbøjet, så der er risiko for fald. BB råber i perioder hjælp, banker med jævne mellemrum genstande i natbordet, Sidder på sengekanten med lukkede øjne, kan ikke nås med personale kontakt. BB observeres som meget ulykkelig, og kan ikke finde ro, får ikke sin nattesøvn, får derfor lavet om på døgnrytmen. BB står ofte op om natten, er forvirret kan ikke huske hvor hun er, går uroligt søgende efter personalet, BB er i en forpint tilstand, det observeres at beboer siger en brummende lyd, som bliver forstærket ved utryghed stiller de samme spørgsmål igen og igen: Hvor er jeg? Hvorfor er jeg her? Er jeg blevet tosset? Lizzie er sygehjælper og arbejder i dagvagt, Lizzie oplever dagligt problemet med de gentagne spørgsmål. Hvor er jeg, hvor skal jeg hen, hvor er min mor og far, er jeg blevet tosset. Der bliver spurgt både til personale og til de andre beboere, personalet er forstående for tilstanden men hos de andre beboere skaber det både angst og uro, for ikke at tale om den angst der forårsager spørgsmålene hos vedkommende. Hun oplever ligeledes en beboer med meget råbende adfærd. I dette tilfælde er det helt tydeligt at adfærden både er opstået af angst og i sig selv er angstfremkaldende, igen er det et problem for de andre beboere der reagerer med angst, uro, flugt og vrede

5 Gitte er uddannet So- su assistent og arbejder som aftenvagt. Hun mærker problemerne med råbende adfærd. Den ene BB er kørestolsbruger og har en råbende adfærd, hun har et stort behov for andre menneskers nærvær og i situationer hvor hun sidder alene er hun som regel meget råbende. I aftentimerne er denne adfærd tydelig og næsten konstant. En anden BB er meget dørsøgende i aftentimerne, han er konstant vandrende, går ind hos de andre beboere, spiser hvad han kan finde af søde sager, til de andre beboeres store skuffelse. Når han er dørsøgende, han finder hurtigt ud af låsemekanismer, det gør at beboeren forlader hjemmet og kan ikke finde tilbage, eksempelvis forsvandt han en aften i frostvejr, og blev efter flere timers søgen fundet under en bænk i en park. OVERVEJELSER Da vi skulle finde frem til et problem vi alle tre havde erfaring med i vores forskellige vagter, kom vi frem til den utryghed, der til tider præger et menneske med demens. Vi bruger ordet uro set ud fra beboerens egen synsvinkel og til tider ud fra medbeboerens. Uro har efter vores erfaring, en evne til at brede sig som en ubehagelig tilstand til de andre beboere. Emnet har relevans for os da vi tit står i en situation hvor vi føler os magtesløse. Vi vil gerne skabe nogle trygge rammer som kan give en indholdsrig hverdag for den enkelte beboer, med de ressourcer de har til deres rådighed. Der er mange forhold at tage højde for og indfaldsvinkler at arbejde med. Ledelse og organisation, kultur og miljø, Økonomi og tværfagligt samarbejde, personalets faglige viden og menneskesyn, magtbegreber, vi kunne blive ved. Afgrænsning Det bliver alt for omfattende at belyse alle ovenstående aspekter. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en anonym beboer med diagnosen Alzheimers, som har en urolig adfærd hele døgnet igennem. Vi har valgt at koncentrere os om enkelte vinkler f.eks. livshistorie og personlighed og præmorbiditet. Ud fra disse vil vi prøve at finde nogle redskaber som personalet kan bruge til at blive klædt bedre på til mødet med den demente. Den demenslidende har mange forskellige behov der skal tages højde for, behovet for nærhed, for stimulation og for aktivitet. Alt dette stiller store krav til medarbejderen. Sygdomsbeskrivelse et billede af sygdom og adfærd Pædagogisk indgangsvinkel/ sociale samspil Indsigt i og forståelse for den dementes adfærd Og handlemuligheder. -personalets adfærd og handlemuligheder Ud fra dette har vi fundet frem til en problemformulering der lyder som følger:

6 Problemformulering Hvordan kan vi skabe trygge rammer for mennesker med demens, så vi kan blive bedre til at mestre vanskelige situationer. Metodebeskrivelse Vi vil se på de teoretiske tanker der kan bruges som løsning på vores problem og ud fra disse, finde frem til nogle handlemæssige værktøjer Vi vil gøre brug af spørgeskema til plejepersonalet for at få et indblik i vores kollegers behov for faglig viden, således at det ikke kun er vores eget behov vi dækker. Interview af pårørende for at uddybe spørgsmålene til livshistorien. Vi vil gøre brug af litteratursøgning på bibliotek og internet (se litteraturlisten). Vi vil gøre brug af livshistorier og sygdomsudvikling for at belyse personens adfærd. Målgruppe Mennesker med demens har forskellige behov, hvilket stiller store krav til medarbejderen og dennes kompetence både fagligt, socialt og menneskeligt. Derfor vil vi henvende vores projekt til alle medarbejdere, der arbejder i primær sektor / ældreplejen

7 Kapitel 2 Demenssygdomme og deres årsagsforhold Demenssygdomme har meget forskelligt årsagsforhold, men fælles for dem alle er, at Det drejer sig om sygdomme, som ødelæggerhjernevæv. For mennesker med demens Betyder det en udvikling, som indebærer gradvis tab af evnen til at klare sig selv og en tilsvarende afhængighed af pårørende og professionelle omsorgsgivere. Der findes mange forskellige demenssygdomme, hvoraf nogle er meget sjældent forekommende. Her er nogle af nogle af de hyppigst forekommende demenssygdomme: Alzheimers sygdom 60 % Vaskulær Demenssygdom 20 % Frontallapsdemens 20 % Lewy body demens % Alzheimers sygdom ( kilde: 4) Det er den tyske professor Alois Alzheimer, der har lagt navn til sygdommen. Han beskrev den for første gang ved et foredrag i 1906 Alzheimers er en langsom fremadskridende sygdom som medfører svigtende hjernefunktion, det viser sig ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen, og efter 7-9 år ender med døden. I Danmark er der ca mennesker, over 60 år der har Alzheimers sygdom, som er den hyppigste form for demens, og antallet vokser voldsomt. Det er ikke på grund af ændringer i miljø eller sygdommens karter, men alene fordi vi lever længere.. Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen. De to proteiner hedder: beta-amyloid og tau. Beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner såkaldte placques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner såkaldte tangles.begge slags proteinaflejringer kan ses ved andre demenssygdomme, så det er kombinationen og fordelingen i hjernen, der er speciel for Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers sygdom rammes i første omgang normalt de områder i tindingelappen, der styrer hukommelsen. Derfor rammes specielt hukommelsen. Man ved at alderen er en risikofaktor for at få Alzheimers, man ikke hvilke forandringer I hjernen der gør den mere udsat. Man ved at hvis hjernen bliver udsat for skadelig påvirkning. Som fx: manglende vitamin og ilt, forgiftninger. Sygdomme har også en indvirkning fx: sukkersyge, forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Hjernen prøver at mindske skaderne ved at genbygge nervecellerne, med alderen er dens evne til at reparere blevet mindre, derfor mere modtagelig for demenssygdommen. Det ser ud, som om arvelige faktorer spiller en vis rolle, men der er megen uenighed om, hvor stor denne rolle er.

8 Vaskulær demenssygdom (kilde: 4) Det er en sygdom i hjernens blodkar. Demens opstår som følge af, at der sker en påvirkning af blodforsyningen til hjernen. Den hyppigste årsag er følgerne efter en eller flere blodpropper. De sygelige forandringer i de små blodkar består af i en fortykkelse af karvæggene, som betyder, at den plads, blodet har til at passere, indsnævres. Herved kan det ske, at den fri passage så at sige helt ophører, eller at der kan dannes små blodpropper, som hindrer blodet i at nå ud til nervecellerne med iltforsyning. Det kan cellerne ikke klare gennem længere tid uden at gå til grunde, og der opstår et tab af hjernevæv. Det er baggrunden for den vaskulære demensudvikling. Blodkar sygdommen kan konstateres enten ved en hjernescanning, eller ved slagtilfælde med halvsidige lammelser og taleforstyrrelser etc., eller der kan ved små propper dybt i hjernen, være tale om næsten usynlige forværringer i tilstanden, som først med tiden bliver synlige. Lammelser behøver ikke at være tilstede. Risikofaktorer og arvelighed er forhøjet blodtryk, hjernekransåresygdom og sukkersyge, som kan være med til at udvikler vaskulær demens. Selve sygdommen er ikke arvelig, men derimod kan flere af risikofaktorerne være arvelige. Frontallapsdemens (kilde: 1) Denne sygdom har navn efter det sted i hjernen, som især angribes af sygdomsprocessen, nemlig frontallapperne, som sidder forrest i hjernen lige bag pandebenet. Sygdommen rammer især yngre mennesker årige Denne form for demens kan opstå af forskellige grunde f. eks ved stor indtagelse af alkohol, hvor risikoen for fald og slag i hovedet er stor (hjerneblødning), eller en blodprop. Den kan også udvikle sig som følge af en sygdom i hjernen f. eks svulst. Pandelapsdemens er typisk ændringer i adfærd og interesser. Det er pandelapperne der sørger for at vi kan fungere socialt i samspillet med andre mennesker. Det ses ved at de ændre karakter, bliver grænseoverskridende og følelsesflade. Fronto-temporal demens er derfor karakteriseret ved en åbenlys ændring i personlighed og væremåde, som gør dem uegnede til at tage vare på sig selv eller deres økonomi. De bliver tiltagende ligeglade med sig selv (den personlige hygiejne) og omgivelserne. Selv om den basale sprogfunktion er velbevaret, anvendes sproget med tiden sparsomt, de gentager de samme sætninger igen og igen. De er imidlertid svært hæmmede i deres evne til spontant at give information, til at organisere og til at være mentalt fleksible.

9 Lewy body demens ( Kilde: 14) F.H. Lewy beskrev i 1912 for første gang de legemer, der senere kom til at bære hans navn. Lewy body demens er en sygdom, der optræder efter 60-års alderen. Den opstår relativt akut og er oftest hastigt fremadskridende. Kvinder rammes ca. fem gange så hyppigt som mænd. Varigheden angives til 3-8 år, hvilket er kortere end både Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Kliniske kriterier, at der er - i begyndelsen let - demens med fremadskridende tab af intellektuelle funktioner. Desuden er kernesymptomerne: Spontane bevægelsesforstyrrelser, som ved Parkinsons sygdom, der optræder tidligt i forløbet. Et forløb med udpræget variation i opmærksomhed og bevidsthed Tilbagevendende speciel syns-hallucinationer, som typisk er rige på detaljer. Ud over demensen skal mindst to af disse kernesymptomer være til stede Diagnosen støttes yderligere af gentagne fald, synkope, tvangstanker og andre hallucinationer end synshallucinationer samt en særdeles stor tendens til at få bivirkninger af neuroleptika (medicin mod sindslidelser). Andre demenssygdomme (kilde: 4) Blandt de sjældne demenssygdomme skal kort nævnes Huntington Cores, som er En arvelig demenssygdom, der ligesom Parkinsom sygdom har iøjefaldende bevægeforstyrrelser som hovedsymptom. Det er de såkaldte choreatiske bevægelser, Dvs. rykvis baskende eller dansende bevægelser, man hører udtrykket dansesyge Eller Sct. Veits Dans Huntingtons Chorea medfører altid en egentlig demensudvikling. Man kan godt udvikle en demenstilstand uden at have en af de ovenfor beskrevne demenssygdomme. Demens kan også opstå som følge af mange skader på hjernen. Det kan være ernæringsskader og måske hyppigst af alle alkoholskader. Disse tilstande adskiller sig imidlertid afgørende fra de demenstilstande, der skyldes demenssygdomme, derved at de ikke er fremadskridende. Demensudviklingen stopper, når den skadevoldende påvirkning stopper, og der er ikke som ved demenssygdommene nogen speciel sammenhæng med alder..

10 Adfærd hos personer der er ramt af demens (Kilde: 14) Nogle mennesker med en demenssygdom får i sygdomsforløbet perioder med psykiatriske symptomer og forandringer i adfærd. Det kan for eksempel være: Vrangforestillinger f.eks. forestillingen om at ens hjem ikke er ens hjem, at ens ægtefælle er en anden person, eller at man bliver bestjålet. Hallucinationer f.eks. at se syner, f.eks. at man ser mennesker, som ikke er tilstede i virkeligheden. Depression. Urolig adfærd f.eks. vandren omkring, bortgang fra hjemmet eller råben. Aggressiv adfærd. Forstyrrelser i døgnrytmen Grådlabil I redegørelse fra sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe defineres demensadfærd: Let demens: arbejdsevne eller sociale aktiviteter er tydeligt nedsat med evnen til selvstændig levevis med tilstrækkelig personlig hygiejne er bevaret Middelsvær demens: Selvstændig levevis er risikofyldt, og en vis grad af tilsyn er nødvendig med hjælp til daglige gøremål som madlavning, indkøb og rengøring. Svær demens: Patienten er nu totalt afhængig af andres omsorg og behøver hjælp til daglige rutiner, herunder spisning og personligt toilette. Døgnovervågning er nødvendig. Adfærd hos personer med frontallapsdemens Manglende sygdomsindsigt Mangel på hæmninger Mangel på dømmekraft Forandret seksuel adfærd Følelsesmæssig affladning Manglende evne til planlægning Apati Rastløshed og uro Uhæmmet grov verbalt og nonverbalt Stereotypi Aggressiv adfærd Ifølge Neuropsykolog Jette Stokholm & Gundhild Waldemar, ugeskrift for læger 2003 beskrives adfærd hos frontotemporaldemens således: Svigt i evnen til at begå sig socialt kendetegner patienter med FDT i tidlig fase. De Handler impulsivt, udviser ringe dømmekraft og manglende respekt for sociale normer.

11 De foretager sig meget lidt på eget initiativ, har svært ved at gennemføre målrettede handlinger og bliver ligeglade med personlig hygiejne og påklædning. Interessen for andre mennesker svækkes, og de synes følelsesmæssigt upåvirkede af selv ganske alvorlige begivenheder. Adfærden domineres af rutineprægede, stereotype gentagelsesmønstre, ligesom udpræget stimulusbunden adfærd ofte forekommer. Uhæmmet fødeindtagelse og/eller udvikling af forkærlighed for søde sager beskrives ofte. Demens Kultur (Kilde:2) I disse år opstår der en ny kultur inden for demensplejen. En kultur, som bygger på respekt for den demente som person. 'Den ny Demenskultur' er et begreb, som er udviklet af The Bradford University Dementia Group, som er en enhed ledet af den nu afdøde psykolog Tom Kitwood. Hans centrale pointe er, at man først og fremmest skal møde den demente som den person, han eller hun er. Hans pointe er også, at vi på grund af kultur og tradition i for høj grad først og fremmest har set demenssygdommen. I den gamle kultur forstår man først og fremmest demens som en progredierende hjerneskade. Tankegangen fører frem til, at demente kan opfattes som tomme skaller. Konsekvensen af denne forståelse er, at omsorg primært kommer til handle om at imødekomme basale behov og om kompetent fysisk pleje, og at omsorgsgiveren skal kunne tilsidesætte sine følelser i omsorgsprocessen. En forståelse af specielt personens kognitive svækkelse prioriteres højt. Læger og hjerneforskere betragtes som dem, der besidder kundskab om demens, og der lægges vægt på mere biomedicinsk forskning, så der kan findes frem til en medicinsk behandling. I den nye kultur forstås demens først og fremmest som handicapformer, og omsorg handler om at bevare og forstærke personligheden. At imødekomme de basale behov er kun en del af omsorgen for personen. I omsorgsprocessen skal omsorgsgiveren være i kontakt med sine følelser og omdanne dem til positive ressourcer i arbejdet. En god forståelse af den enkelte persons evner, smag, interesser og værdier prioriteres højt. Erfarne og indsigtsfulde praktikere betragtes som dem, der besidder kundskab om demens, og der lægges vægt på forskning i at udvide menneskelig indsigt og dygtighed. Synet på demens er fundamentalt forskelligt i de to kulturer. I den gamle kultur benægtes eksistensen af psykologiske behov hos mennesker med demens, mens den nye kultur fokuserer på det enkelte menneske som unikt, betragter følelser som kilden til velvære og menneskets eksistens som essentielt social.

12 En blandt flere konsekvenser af denne inspiration er en anderledes vægtning af indsatsområder for demente: Det understreger behovet for at vægte det praktiske arbejde med demente og pårørende og for en praksisforskning, hvis mål er at forbedre dementes velvære i livet her og nu. Kontaktøer (kilde: 3) Et andet pædagogisk begreb er en kontakt-ø. Udtrykket er opfundet af pædagoger, som arbejder med udviklingshæmmede voksne mennesker. Kontaktøer kan mindske den manglende orienteringsevne, angst og uro, som kan pine mennesker med demens, og som omsorgspersonerne har svært ved at håndtere. En kontakt-ø er et pædagogisk begrundet, koncentreret, fastlagt og målrettet samvær en eller flere gange dagligt mellem en bestemt omsorgsperson og én beboer / borger, som trækker sig tilbage i ro for at koncentrere sig om det, de er sammen om. Kontaktøen udføres med en begyndelse, som markeres med et bestemt ritual, et bestemt forløb med en konkret aktivitet, fx at sidde med et fotoalbum og med en afslutning, som varsler beboeren om, at forløbet er ved at slutte. Kontaktøen bliver beskrevet i en handleplan, hvorved indsatsen respekteres i gruppen som en faglig begrundet handling. Aktiviteter (Kilde 11) Aktiviteter er en meningsfuld beskæftigelse hører til de grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens. For at kunne fortsætte sit liv med demens, er det vigtigt at vide, hvad der har været betydningsfulde aktiviteter for den demente person, og finde ud af hvad de har brugt deres liv på, hvad slags aktiviteter de har valgt førhen og at finde den fællesnævner eller røde tråd, der har været i aktiviteterne. Er man glad for sociale aktiviteter, vedligeholdende, udviklende eller andet? Dernæst gælder det om at opretholde aktivitet, måske prioritere hvilke ting, der skal fastholdes.. Hvis det ikke kan lade sig gøre i helt samme omfang som før, kan man måske justere i forhold til udførelsen, i forhold til formålet eller man kan finde nye aktiviteter. I Pilehuset tages udgangspunkt i Tom Kitwoods blomst, de bruger den som metafor. Personalet sammenlignedes med gartnere, der arbejder på at få blomsterne (de demenslidende) til at blomstre. Nogle blomster foretrækker skygge og andre sol, men ingen blomster kan tåle tørke og mørke, og alle skal have næring. En dygtig gartner blev beskrevet som tålmodig, iscenesættende og også som detektiv: iagttagende, nysgerrig, udforskende og i stand til at samle enkelte dele til en helhed. Pilehuset inviterer personalet de demenslidende til aktivitet, enten direkte ved brug af sig selv eller ved brug af genstande. Man tilpasser omgivelserne ved at guide, forenkle og bruge hjælpemidler (bordkort, brillesnor, rollator). Også planlagte aktiviteter i såkaldte kontakt-øer bruges, fordi man har erfaring for, at fem minutter eller et kvarter med skræddersyet een-til-een kontakt, kan få hele resten af dagen til at gå godt.

13 Verbal og nonverbal kommunikation (kilde: 9) Ordet kommunikation kommer fra det latinske communis, der betyder fælles. At kommunikere betyder altså at skabe fælles forståelse. Kommunikation består grundlæggende af tre elementer: budskab, afsender og modtager. Ser man i nu dansk ordbog under kommunikation står der: Overførsel af betydning mellem mennesker, ved hjælp af forskellige typer meddelelsesmidler. (Nu Dansk ordbog 1999.) Den verbale kommunikation foregår gennem samtale. Men ord er ikke entydige. Sproget er knyttet til sociale normer og kultur. Det er slet ikke sikkert, at afsender og modtager forstår ordene ens. Vores måde at tolke ord på er baseret på forståelse, viden og erfaring. For at mindske misforståelser er det derfor nødvendigt at udtrykke sig klart og tydeligt, afpasse sprogets sværhedsgrad, men også at vide, hvordan samtalepartneren tolker et givent ord. Kommunikationen mellem to mennesker består ikke blot i udveksling af ord. Ved nonverbal kommunikation formidler vi budskabet gennem intonation, betoning, mimik, pauser og kropsholdning - vores kropssprog. Heriblandt respekten for den andens fysiske personlige rum. Alt dette udgør en vigtig meningsdannende del af kommunikationen mellem mennesker, og er med til at forme omgivelsernes billede af os selv og til at definere forholdet til de personer, som vi er i kontakt med. Den nonverbale kommunikation er med til at understøtte den verbale kommunikation, så afsender kan blive forstået korrekt. Men kropssproget er i høj grad også med til at sige noget om vores sindstilstand, og hvad vi oprigtigt mener. Mennesker med demens benytter i høj grad kropssproget som meningsdannende i den indbyrdes kommunikation. Når mennesker med demens flytter på plejehjem, flytter de ikke derfra igen, og de er undergivet de ansatte i deres daglige kontakt med andre. Det stiller nogle krav til de ansatte. For mennesker der ikke har et verbalt sprog og samtidig har begrænsede fysiske udtryksmuligheder er kommunikationen med andre ekstra svær. For hvordan får jeg udtrykt det jeg gerne vil? Hvem kan forstå mig? At støtte disse menneskers kommunikation er en faglig udfordring, fordi det kræver at støttepersonerne selv forstår personens kommunikation.

14 Kommunikation er normalt baseret på en vis ligevægt mellem parterne. Men sproget kan også give status eller udgøre en magtfaktor for en person, der er velformuleret og har ordet i sin magt. Når den ene part er dement, stilles der større krav til den professionelles færdigheder i kommunikationen. Den professionelle må tage ansvar for at forstå den dementes baggrund og sætte den demente i fokus. Den professionelle må være opmærksom på, at den demente kan have glæde af et enklere sprogbrug og flere gentagelser, og at samtalen kan foregå uforstyrret eller uden at andre lytter med. Den demente må føle sig tryg i situationen for at kunne udtrykke sig bedst muligt. Den pårørende kan være i krise, være belastet af praktiske opgaver eller optaget af at løse problemerne i forbindelse med sin omsorgsrolle. Den professionelle bør i første omgang være opmærksom på at lytte meget. For begge parter er forudsætningen for at opnå en god kommunikation derfor at forstå, være empatisk og sætte sig i den andens situation. Hvis beboere med demens skal opleve livsglæde og blive forstået i nuet, er det nødvendigt at hjælperne kan anvende grundelementerne i kommunikationen, så samspillet bliver så positivt som muligt, nogle hjælpere er naturtalenter og har nemt ved at få et godt samarbejde med beboerne. Det, der kan være svært er, at fortælle kollegaer, hvad de gør i situationen, så den også kan blive positiv for andre. Der skal altid to til et samspil, derfor er det væsentligt, at når der opstår kommunikation, at se bag om beboernes handlinger, se beboerne intention, så man kan se, hvad det er for en støtte, der er nødvendigt for et positivt samspil. Lider vedkommende af impressiv eller ekspressiv afasi må man tage højde for dette. Her må man lytte specielt meget til hele sproget. Dernæst må man tænke på personens alder og måske undlade et moderne sprogbrug, ligesom man skal indtænke alderen når man lytter og søger at forstå. Man skal sørge for at der er overensstemmelse mellem det talte ord og kropssproget, da meddelelsen ellers vil være højst forvirrende. Kommunikation er en dynamisk proces mellem to (eller flere) personer, der begge har rollen som afsender og modtager. Der er også et tredje element, nemlig det der bliver talt om. (Mette Søndergaard) Validering (Kilde 7) Validering er en kommunikations og terapiform, der er udviklet af den amerikanske socialarbejder Naomi Feil. Det er et arbejdsredskab med specifikke teknikker til at udrede, forstå og bearbejde gamle, dementes menneskers verbale og nonverbale kommunikation. Validering går ud på at den professionelle anerkender værdien og gyldigheden af den dementes oplevelse, med det formål at opnå en bedre kontakt og et mere frugtbart samarbejde med den demente. Validering hjælper den demente til at bevare og genskabe deres selvfølelse og værdighed, gennem anerkendelse og respekt for deres følelser. Validering i gruppe efter Naomi Feils teorier går ud på at man giver hver enkelt beboer en rolle, der styrker identiteten. F.eks. en person som tidligere har været glad for at synge, bliver forsanger når der er fællessang, eller en tidligere husmor, får til opgave at byde saft rundt og så videre. For hver

15 enkelt person kan der sættes specifikke, individuelle mål f. eks. mindske gråd øge verbal kommunikation skabe kontakt til andre beboere lindre følelsen af ensomhed m.m. Gruppen skal ikke være for stor og der skal sættes tid af, ca. 1 time. Alle der deltager i gruppen inden start vurderes, som de kan profeteres af deltagelsen. Når der valideres i gruppen, er det ideelt at skrive referater og føre de enkelte beboere ind i skemaer efter hvert møde. Mestring (Kilde 12) Hermed menes at hamle op med, at magte, at klare sig. Mestrings strategier er de bevidste og ubevidste handle og tankemønstre, som et menneske har udviklet gennem årene, så man er i stand til at håndtere belastede situationer. Når en person forsøger at mestre en konkret situation, tager han udgangspunkt i sin egen vurdering af den aktuelle situation og ud fra egen evne til at lære, kan man bearbejde erfaringer og udvikle sig som menneske Problemorienteret mestring har til hensigt at løse problemer og øge personens handle-muligheder Ved at analysere årsagerne til problemet, og ved at foretage en objektiv vurdering af situationen. Vælge en handling og afprøver den i tankerne, og bearbejde situationen følelsesmæssigt. Søge information, viden og vejledning og støtte, foretage en revurdering af situationen ud fra ny viden og forståelse, så tage initiativ til at forandre situationen eller forhindre at den skal genopstå Samtale Per Lauvås og Gunnar Handal (kilde10) beskriver, at samtalen kollegaer imellem styrker fællesskabet, men det er også vigtigt at kunne delagtiggøre involverede parter i de frustrationer og konflikter, man som omsorgsgiver og menneske kommer ud for i hverdagen sammen med demente. Udtryk dig på en måde, der skaber nærhed og som motiverer andre til, frivilligt og med glæde, at imødekomme dig. I samtalen er der god mulighed for at høre om ens egen håndtering af konflikten svarer til det, andre kollegaer gør. Derigennem udveksles gode ideer og tips. Hvis vi skal nå frem til holdbare løsninger på konflikter, må de basere sig på en empatisk kontakt, hvor alle parter oplever sig set og hørt (Girafsprog)

16 Refleksionscirkel Refleksion er en proces, hvor den enkelte beskriver sine erfaringer med egne ord i forhold til egen forståelse. Dette indebærer, at man kan beskrive, analysere og vurdere praksissituationer og omsætte sin nye indsigt i konkrete handlinger. Dette kan illustreres ved nedenstående figur (Kilde:16) Refleksion og log At reflektere og skrive logbog Du ved ikke, hvad du mener, før du siger eller skriver, hvad du tænker! Når du lærer noget nyt, er det vigtigt for dig, at reflekterer over hvad du laver. Det styrker din læring. At reflektere betyder at afspejle, at overveje, at meditere over Refleksion skaber nysgerrighed, forundring, behov for ny viden Refleksion giver perspektiv og motivation i din læring I en refleksionsproces har alt samme værdi og validitet individet ejer sine egne tanker

17 KITWOODS DEMENSMODEL Kitwood har et begreb der hedder challenging behaviour, det defineres som enhver adfærd i forbindelse med demenssygdommen, som forårsager lidelse eller fare for patienten og/eller andre. Her er der ikke kun fokus på adfærden rent objektivt set, men om adfærden belaster den demenslidende eller andre i dens omgivelser. Kitwood mener at adfærden kan give os en opfattelse af hvad det er den demente subjektivt oplever. Kitwood har udarbejdet en demensmodel for at systematisere og klarlægge de forskellige tilgange for forståelse af den dement ramte person. KITWOODS DEMENSMODEL D=P+B+H+NI+SP D Står for demens (som tilstanden fremtræder, dvs. både Primære demenssymptomer) P Står for den præmorbide personlighed B Er det enkelte menneskes biografi eller livshistorie H Står for fysisk helbred (somatisk status, sygdomme, Virkninger og bivirkninger af given medicin) NI Viser hen til neuropatologi SP Står for socialpsykologi, dvs. miljøforhold og Samspillet mellem den demente person og plejepersonale/ Pårørende. ( Kilde 18) Alle faktorer er vigtige at have kendskab til. P, B og NI er dog ikke faktorer der kan påvirkes, det kan derimod H og SP. PLEJEKLINIK Med grundlag i den ovenbeskrevne demensligning, er der opstået et arbejdsredskab der bliver kaldt plejeklinik. Den refererede udformning, er fra en hospitalsafdeling med gerontopsykiatriske patienter. Den foregår således at der hver 6. uge bliver afholdt et tre timers langt møde hvori plejepersonalet er bredt repræsenteret, der deltager personale fra hele døgnets vagter. Ofte er det demente patienter med adfærdssymptomer der taget op på plejeklinikken. Afdelingssygeplejersken udvælger patienten efter dennes behov. Alle oplysninger om patienten får her plads til at blive fremlagt og alle kan bidrage og blive lyttet til. Der bliver brugt 14 dages forberedelsestid før hvert enkelt møde, og der arbejdes direkte ud fra demensligningen. Målet er at forbedre patientens tilstand gennem at opstille eller forbedre principperne i plejen. Der er i plejeklinikken plads til relevant undervisning, og tillige giver det en øget faglig stolthed og øget arbejdsglæde. (Kilde 15)

18 Jeg / Du Filosoffen Martin Buber skriver i hans bog Jeg og Du, at man kun møder mennesket rigtigt, hvis man møder det som et Du. Med at møde mennesket som et Du, mener han at man åbner op for et forhold, uden forudfattede holdninger, uden at vide hvor det vil bære hen og med en parathed til at give af sit eget jeg. Et jeg / du forhold indebærer at man ikke erfarer, det vil sige at man møder mennesket som det centrale ikke dets hårfarve, hud, sygdom eller fysiske omfang osv. I et jeg/du møde er der umiddelbarhed og der opstår nærvær. Man møder den anden med hele sit væsen, Buber siger at her finder mødet sted. Dette står i kontrast til et jeg / det forhold. Jeg / det forholdet er køligt og uengageret, man relaterer sig ikke til mennesket i den anden. Det er afstand og distance der kendetegner forholdet i Jeg / Det. Buber skriver at man sagtens kan være et sansende og erfarende menneske uden af den grund at have et du at forholde sig til. Et Jeg / Det forhold omtaler Buber som et mismøde. Buber siger endvidere at man kan træde bort fra Du forholdet og ind i Det forholdet. Han sammenligner Det forholdet med en pubbe og Duéts med en sommerfugl, dog ikke ment som tilstande der afløser hinanden, men som sammensatte og til tider forvirrende forløb. Endvidere mener han at jeg/du forholdet opstår i tre sfærer: den førsproglige, den verbale og den åndelige. Baggrunden for Bubers tanker om nærvær bliver fortalt i forordet til bogen. Hans forældre blev skilt da han kun var tre år gammel. Efter dette boede han hos bedsteforældrene under opsyn af en barnepige. Der blev aldrig talt om hans moder, men en dag da han stod ved et rækværk sammen med barnepigen, sagde hun pludseligt nej, hun kommer aldrig tilbage. Buber var sig helt bevidst at denne udtalelse var sandheden. Oplevelsen satte sig fast og som tiden gik, fornemmede han at der for alle mennesker lå meget forholdet med hinanden. (Kilde 19) PERSONLIGHEDENS BETYDNING Der er gjort mange forsøg på definition af personligheden, den kan defineres som følger: et sæt af bredt generaliserede dispositioner for at handle på bestemte måder eller individets lager af tillærte ressourcer for handling (begge kitwood 2006). En person kan ses som et enestående væsen i sig selv og som en person der fundamentalt er afhængig af andre. Personligheden viser sig i den måde du vælger at være i verden på eks. i den sociale sammenhæng gennem reaktioner med og mod omgivelserne. Den spiller ind i forhold til de roller individet påtager sig og de roller der det tillagt af omgivelserne. Goethe skrev i et digt følgende strofe: Højeste lykke for jordens børn, er alene personligheden (Goethe)

19 Mange hændelser igennem udviklingen især i barndommen, er med til i positiv eller negativ forstand at udvikle personligheden og vores stærke eller svage sider vil derfor være stærkt nuancerede. Personligheden bliver som regel henregnet som et åndeligt begreb og kroppen som materie. Kitwood slår bro mellem disse, ved gennem en opstillet ligning at udlede at enhver psykologisk begivenhed eller tilstand også er en hjernebegivenhed eller tilstand, der bæres af hjernen, hvis struktur har været determineret af såvel udviklingsmæssige som patologiske faktorer. Dermed understreger han at alt hvad man gør i menneskelig og i plejemæssig forstand også påvirker kroppen, og at vi skal tænke i begge veje for at nå tæt ind til den personlige identitet. Identitet og tryghed I dette projekt henregner vi personligheden som den dybeste del af det jeg vi udtaler. Personligheden er den du er blevet ud fra den du er født som og den kultur og det miljø du har levet i. Den er det du er blevet ud af de oplevelser og hændelser du er kommet ud for og din måde at forholde dig til dem på. Personligheden kan kun ejes af dig selv, efterligner du andres personlighed bliver det til det man kalder en falsk personlighed, denne kan synke i grus ved både mindre og større rystelser. Identiteten er de roller du har påtaget dig og der er blevet pålagt dig livet igennem i samspil med dit omgivende miljø og din personlighed. Personligheden er det du bygger på når du livet igennem skaber og omskaber din identitet. Identiteten og opretholdelsen af denne er en væsentlig faktor i forsøget på at skabe tryghed for den demensramte, da den fastholder en linie til fortidens og nutidens roller, det vil sige subjektivt set til den jeg altid har været. Mennesker med demens har et umådeligt stor behov for kærlighed, tilgivende og betingelsesløs accept, en helhjertet emotionel given.(kitwood ) Dette leder igen tankerne hen på Buber og Jeg / du forhold. Identitetfølelse er et af de 5 essentielle psykologiske behov, som baner vejen mod en oplevelse af kærlighed (denne sammenhæng omtales senere). Identiteten kan bl.a. opretholdes via livshistorie, der med eller uden plejepersonalets/omgivelsernes hjælp, fastholder denne livline til fortiden. Reminiscens arbejde kan hjælpe erindringer frem hos den demensramte og kan give et mere subjektivt billede af livshistorien. Der er også en stor tryghed i at kunne genkalde sig en følelse af at erindringerne er en del af mig. Skal man hjælpe demensramte mennesker med at bibeholde en følelse af identitet, kan man gøre meget gennem de daglige omgivelser Omgivelserne Omgivelser kan rumme både muligheder og umuligheder, de kan invitere og motivere ligesom de kan skabe forvirring og give en følelse af fremmedgjorthed. Adfærdsforstyrrelser kan bero på interaktionsfaktorer som i dette tilfælde vil sige reaktioner på boligindretning (Kilde 6).

20 Helt moderne omgivelser vil næppe sige de ældre noget udover upersonlighed. Hvis man medtænker kultur og tid og indretter omgivelserne efter de mennesker der skal bebo dem, vil det have mulighed for at give genkendelighed og tryghed. Gennem omgivelserne kan man overordnet set kalde på hverdagaktiviteter, interesser og på det sociale liv. Aktivitet har jo præget dagligdagen for de fleste og selve aktiviteten kan også skabe genkendelse og tryghed. Det kan eks. være et opslået strygebræt, et synligt syskrin, en værktøjskasse, en høvlebænk o.s.v. På udendørsarealer kan blomster eks. både invitere til at betragte, dufte eller plukke. Dyr kan ligeledes betragtes, røres ved eller invitere til leg. Stier og veje kan følges, bænk eller træstamme bruges som et sted for fordybelse eller samtale. Der er utallige muligheder alt afhængigt af personen der oplever. Rum kan også invitere til samtale og gæster. Det kan invitere til sociale gøremål eksempelvis gennem et synligt kortspil eller andet. ( Kilde 5) HANDLINGER UDFRA SOCIALPÆDAGOGIK I socialpædagogikken i forhold til demenslidende mennesker, arbejder man med at finde muligheder og lyspunkter. Man arbejder udfra at de handlinger man foretager sig skal kunne være acceptable for alle i ens omgivelser inkluderende en selv i samme situation. Man arbejder udfra at mennesket fundamentalt er et socialt væsen, og at udvikling eller mestring sker i samspillet eller relationen med andre. Handlingerne bliver opdelt i 12 tyngdepunkter: 1. Den sociale integration. Denne kræver ressourcerne identitet, solidaritet og mening. 2. Menneskesynet. At man ser mennesket som et hovedsageligt socialt, positivt og ansvarligt individ. 3. Det usikre og det åbne. At turde være tilstede og nærværende uden egentlige gøremål. 4. Kulturen og rummet. At udforme de fysiske rammer i forhold til beboernes kultur. At skabe plads til at involvere og invitere til aktivitet og relation. 5. Anerkendelse. Bekræftelse og værdsættelse af individet. Øge selvværdsfølelsen. 6. Definitionsmagten. Åbenhed overfor forskellige opfattelser af situationer. 7. Opmærksomhed. Gennem nærvær at registrere både fysiske, psykiske og sociale tilstand. Have øje for ressourcer muligheder og reaktioner. 8. Respekten for relationen. De muligheder eller ressourcer der opstår i relationen såvel positive som negative, og at respektere og handle udfra disse. 9. Kommunikation. At være bevist om kommunikationens betydning situationerne og at have en overensstemmelse mellem mimik, ord, tonation og kropssprog. 10. Den personlige involvering. Erkendelsen af at vi altid bærer vores personlighed med os, at dette kan være en styrke og at dette kan give opmærksomhed og anerkendelse. 11. Det fælles tredje. Det vi foretager os sammen. 12. Læreprocessen. Erkendelsen af at vi lærer livet igennem og bevidstheden om og accepten af, at læreprocessen består af både frem og tilbageskridt.

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Omsorg for personer med demens modul 1

Omsorg for personer med demens modul 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere