SPROGSTØTTE. Håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGSTØTTE. Håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C"

Transkript

1 SPROGSTØTTE Håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C 1

2 1. Indledning Når du starter som elev i social- og sundhedsuddannelsen begynder du også på en sproglig udvikling. Du begynder at læse i din nye lærebog, du taler og diskuterer med dine elevkammerater, du lytter til og taler med dine lærere, og du skriver projekter og opgaver. Når du kommer i praktik, taler du med alle mulige forskellige mennesker, borgere, praktikvejledere, pårørende og kolleger. Sproget er som en muskel jo mere vi bruger det, jo større og stærkere bliver det. Og derfor vil du også opleve, at dit sprog i løbet af uddannelsen vil blive bedre, større og stærkere. Du vil også opleve, at det ind i mellem er svært, og derfor er det vigtigt, at du hele tiden arbejder med dit sprog og giver det opmærksomhed. Når du er opmærksom på, hvordan andre bruger sproget, kan du lære af det. Når du er opmærksom på, hvordan du selv bruger sproget, og hvordan andre forstår de ting du siger og skriver, lærer du også noget af det. Som tosproget elev kan det være rart at have tid til at arbejde med sproget, og det er der i sprogstøtteundervisningen. Denne håndbog kan du bruge, når du deltager i sprogstøtteundervisningen i løbet af din uddannelse. Du kan også bruge den til at arbejde med selv eller sammen med dine elevkammerater. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 2

3 Øvelserne og opgaverne handler mest om at bruge sproget i praktikken. Derfor kan du måske bedst bruge bogen og opgaverne, når du er i praktik. Bagerst i bogen er der nogle ordlister, hvor du selv kan skrive forklaringer og betydninger på de vigtige fagord. Der er også en liste over programmer på nettet, som du kan bruge for at øve dig. Til sidst er der en liste med litteratur og bøger, som kan være gode for dig at bruge. God fornøjelse og god arbejdslyst Laura Trojaborg, tosprogsvejleder SOSU C Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 3

4 Indhold 1. Indledning... 2 Indhold Ordforråd til personlige kompetencer At forstå praktikmålene... 9 Mål A... 9 Mål B Mål C Mål D Mål E Mål F Mål G Mål H Mål I Arbejdsmetode Forståelse af dine samarbejdspartnere Forberedelse til praktikken Når du modtager instruktioner Når du selv taler, kan du være opmærksom på: Hvis du synes, at du har svært ved at forstå når andre taler:. 23 Logbog Forstå borgerne Forstå personalet Når andre skal forstå dig Uddannelsessamtaler i praktikken Forberedelse af forventningssamtalen Forberedelse af midtvejssamtalen Forberedelse af slutevaluering Dagligdags hyggesnak Instruktionssprog Høflighed i kommunikationen på dansk Kommunikation med forskellige samtalepartnere Variation i sproget Dialoger mellem hjælper og borger Om morgenen Finde tøj frem om morgenen Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 4

5 På badeværelset Samtale mellem to social- og sundhedshjælpere om observation af en borger Deltagelse i møder At skrive rapport Skriv disse rapporter færdige Logbogsopgaver Skriv om en observation og hvad du vil gøre Øvelser i at bruge den rigtige ordstilling Refleksionscirkel At beskrive borgerens humør eller tilstand At beskrive menneskers karaktertræk - personlighedstræk At beskrive et menneskes udseende/fysik At beskrive en borgers ressourcer Arbejde med begreber Øvelse med det eller der Etik i sproget At forberede sig til eksamen i grundfag/områdefag Det gode oplæg Ordlister Verber til instruktionssprog Centrale begreber fra målene for praktikuddannelsen Ordforråd til personlig pleje Programmer på nettet i andetsprogsdansk Litteratur Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 5

6 2. Ordforråd til personlige kompetencer I social- og sundhedsuddannelsen arbejder du med at udvikle dine kompetencer. Og i uddannelsesmappen er der mål for dine personlige kompetencer og faglige kompetencer. For når du arbejder som social- og sundhedshjælper har du brug for begge dele. Du har brug for at bruge dine personlige kompetencer som tålmodighed, nysgerrighed, selvstændighed, samtidig med at du bruger dine faglige kompetencer det vil sige, at du ved noget om hygiejne, sundhed, sygdomme og menneskers behov. Hvis du f.eks. skal have en borger i bad, er det vigtigt, at du ved hvordan man gør, og du skal også have tålmodighed til, at han måske er lang tid om at komme ud på badeværelset og komme i gang. Her kan du forklare, hvad faglige kompetencer er og hvad personlige kompetencer er. Kompetencer: -faglige: - personlige: Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 6

7 Diskuter med din sidemand og find eksempler på følgende kompetencer/evner Personlige kompetencer: Initiativ Hvordan viser du initiativ? Selvstændighed Hvorfor er det vigtigt, at sosu-hjælperen er selvstændig? Ansvarlighed Hvordan viser du at du er en ansvarlig elev? Kommunikation i professionel praksis Hvad er forskellen på, når du kommunikerer professionelt og privat? At opbygge gode samarbejdsrelationer Har du nogle ideer til og oplevelser med, hvordan man gør det? Indsigt i egne læreprocesser Hvordan ved du, om du lærer bedst på den ene eller anden måde? Nysgerrighed Hvornår er nysgerrighed positivt, hvornår er det negativt? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 7

8 Kreativitet Hvordan er du kreativ som sosu-hjælper? Åbenhed Hvordan viser du åbenhed over for dine samarbejdspartnere? At kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Giv et eksempel på en uforudset situation i dit arbejde, og hvordan du ville handle hensigtsmæssigt Evne til at anvende evaluering og selvevaluering Hvordan evaluerer du andre og dig selv? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 8

9 3. At forstå praktikmålene Målene for dine praktikperioder bliver beskrevet i din uddannelsesmappe fra s Det er selvfølgelig vigtigt for dig at forstå målene så godt som muligt, så du ved, hvad du skal lære i din praktik. Målene er beskrevet med meget lange sætninger og rigtig mange svære ord, så de er ikke så nemme at forstå. Her er en række spørgsmål til hvert mål, som du kan arbejde med for bedre at forstå målene. Du kan også bruge Lærebog i praktikken, som gennemgår hvert mål grundigt og har masser af spændende opgaver til alle målene. Mål A Som social- og sundhedshjælper skal du: I samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes. Kig på det første mål og arbejd med følgende spørgsmål. Du kan svare på dem i din logbog. 1. Hvad er forskellen på livsudfoldelse og livskvalitet? 2. Hvorfor er aktiviteter vigtige for både livsudfoldelse og livskvalitet? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 9

10 3. Hvilke aktiviteter kan du f.eks. lave sammen med borgeren? 4. Hvordan arbejder du støttende? 5. Hvordan arbejder du vejledende? 6. Hvordan arbejder du igangsættende? 7. Kan du forklare mål A i en simpel sætning? Målet indeholder emner du skal have kendskab til og viden om altså den teoretiske del. Praktik 1 1. Sundhedsfremme er: 2. Sygdomsforebyggelse er: 3. Hvordan inddeler man aktiviteter? 4. Hvordan kan du bruge Maslows behovspyramide med borgeren? 5. Hvilke tegn på normal aldring ser du hos de borgere du arbejder med? 6. Hvorfor skal du vide noget om WHO og hvad er det? 7. Hvad ved du om samarbejdsredskaber? 8. Hvilke forskellige former for motivation kan du bruge? Praktik 2 1. Hvilke livsformer findes der? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 10

11 2. Hvilke livsstilssygdomme kender du? 3. Kan du forklare, hvordan aktiviteter påvirker livskvaliteten? 4. Hvad ved du om regeringens folkesundhedsprogram? 5. Og hvad med kommunens sundhedsplan? Mål B Som social- og sundhedshjælper skal du: Observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret. Forandringer= 1. Giv et eksempel på en fysisk forandring, som du har observeret hos en borger. 2. Giv et eksempel på en psykisk forandring, som du har observeret hos en borger. 3. Giv et eksempel hos en social forandring hos en borger. Symptomer = på ændret sundhedstilstand = 4. Giv 3 eksempler på symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 11

12 Vurdere = 5. Når du har observeret, at der er forandringer hos borgeren, hvordan vurderer du så, hvad der er nødvendigt at gøre? Giv nogle eksempler Planlægge = sygeplejeopgaver = evaluere= 6. Hvordan planlægger du dine sygeplejeopgaver? 7. Hvordan evaluerer du dit arbejde og borgerens tilstand? Ressourcer = Selvbestemmelsesret= Tage udgangspunkt i = 8. Beskriv hvordan du tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Giv nogle eksempler 9. Hvorfor er det vigtigt? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 12

13 Mål C Som social- og sundhedshjælper skal du: Vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunens kvalitetsstandarder. 1. Som social- og sundhedshjælper laver du sygeplejeopgaver, omsorgsopgaver, personlig og praktisk hjælp prøv at diskutere forskellen på disse opgaver. 2. Kan du beskrive hvordan du vurderer og planlægger omsorgsopgaver hos borgeren? Tænk på en borger og brug ham eller hende som eksempel. 3. Kan du beskrive, hvordan du evaluerer dine opgaver hos denne borger? 4. Forklar hvad hensigtsmæssige miljøvalg betyder og fortæl, hvordan du tager hensyn til miljøet i dit arbejde. 5. Hvordan viser du respekt for borgerens ressourcer? 6. Kender du til din kommunes kvalitetsstandarder? Beskriv hvad de går ud på. Mål D Som social- og sundhedshjælper skal du: Formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 13

14 1. Hvad betyder det at formidle? 2. Hvad er forskellen på kommunale og private servicetilbud nævn de private servicetilbud du kender og de kommunale servicetilbud du kender. 3. Hvad betyder det at vejlede? 4. Hvordan finder du ud af, hvad borgerens muligheder, ønsker og behov er? Giv et eksempel på det, hvis du har prøvet det. 5. Hvis du har prøvet at formidle informationer om servicetilbud, så giv et eksempel Mål E Som social- og sundhedshjælper skal du: Arbejde du fra lokale institutioners værdigrundlag og voldspolitik samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde. 1. Hvad er et værdigrundlag? Har du læst dit praktiksteds eller din kommunes værdigrundlag? 2. Hvis du har læst værdigrundlaget, kan du så fortælle, hvad dit praktiksteds værdier er? 3. Passer de til dine egne værdier, når du arbejder? 4. Hvad er en voldspolitik, og hvad synes du man kan bruge den til? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 14

15 5. Kan du forklare hvad tavshedspligt og underretningspligt er? 6. Hvad betyder det at sige til og fra? Mål F Som social- og sundhedshjælper skal du: Arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikle færdigheder i at forholde sig kritisk til informationerne. 1. Giv nogle eksempler på, hvad elektronisk kommunikation er. 2. Hvilke former for elektronisk kommunikation bruger man på dit praktiksted? 3. Hvad synes du er vigtigt, når man dokumenterer sit arbejde? Hvilke erfaringer har du med at skrive om dit arbejde og dine borgere? 4. Hvad er videnssøgning, og hvordan og hvor søger du viden på nettet? 5. Hvordan ved du, om de informationer du finder er gode nok? hvordan forholder du dig kritisk til informationerne? 6. Bruger du kommunens intranet og hjemmeside? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 15

16 Mål G Som social- og sundhedshjælper skal du: Kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde 1. Hvad vil det sige at have faglige overvejelser? 2. Har du prøvet at begrunde dine beslutninger og handlinger over for borgere og pårørende hvordan gik det? 3. Hvorfor er det vigtigt at begrunde, hvad man gør? 4. Deltager du i faglige diskussioner på dit praktiksted? hvis nej, hvorfor ikke, hvis ja, hvad synes du om det? 5. Hvad betyder tværfagligt samarbejde? 6. Hvordan dokumenterer du dit arbejde på praktikstedet? 7. Har du nogen gode erfaringer med, hvordan man gør? 8. Kan du fortælle om, hvad du synes der er vigtigt, når man dokumenterer sit arbejde? Mål H Som social- og sundhedshjælper skal du: Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særligt henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen. 1. Hvad er forskellen på psykisk og fysisk arbejdsmiljø? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 16

17 2. Kan du nævne noget, der gør arbejdsmiljøet bedre, og noget der gør arbejdsmiljøet dårligere? 3. Hvordan kan du som hjælper være med til at få et godt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø? 4. Hvem skal du tale med, hvis dit arbejdsmiljø er dårligt? 5. Har du prøvet at svar på spørgsmålene i en APV? 6. Har du lært noget om, hvordan man forebygger vold i arbejdet som social- og sundhedshjælper? 7. Ved du, hvad der sker, hvis der opstår vold på dit praktiksted? Mål I Som social- og sundhedshjælper skal du: Vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området. 1. Hvad har du lært om arbejdsbevægelser? 2. Hvilke hjælpemidler har du prøvet at bruge, og hvordan synes du de hjælper dig og borgeren i arbejdet? 3. Har du oplevet at en borger havde brug for et hjælpemiddel, som han ikke havde? hvad gjorde du i denne situation? 4. Kan du beskrive de vigtigste principper for personforflytninger? 5. Er der noget, man skal passe særligt på, når man forflytter borgeren, og er der noget man ikke må gøre? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 17

18 6. Har du oplevet, at en borger havde et hjælpemiddel, som der egentlig ikke var brug for eller som ikke passede rigtigt til dig eller borgeren? Arbejdsmetode I målene i din uddannelsesmappe bruges ordene observere, vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere hver gang, man beskriver sosu-hjælperens arbejdsopgaver. Man kan sige, at det er en form for arbejdsmetode, du skal vænne dig til at bruge, når du arbejder som social- og sundhedshjælper. Observere Evaluere Vurdere Gennemføre Planlægge Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 18

19 Beskriv med eksempler, hvad ordene betyder. Hvordan observerer du? Hvad observerer du? Hvordan vurderer du? Hvad vurderer du? Hvordan planlægger du? Hvad planlægger du? Hvordan evaluerer du? Hvad evaluerer du? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 19

20 Bøj ordene i nutid, førnutid, datid, førdatid Brug retskrivnings- og betydningsordbogen til at tjekke bøjningsformerne med. Navneform At observere Nutid + r Førnutid Har + -t /uregelmæssigt Datid -ede -te Førdatid Havde + -t /uregelmæssigt At vurdere At planlægge At gennemføre At evaluere Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 20

21 Skriv sætninger med ordene, hvor du bruger alle bøjningsformerne At observere: At vurdere: At planlægge: At gennemføre: At evaluere: Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 21

22 4. Forståelse af dine samarbejdspartnere Forberedelse til praktikken Tænk over, hvad præcis du har svært ved i forhold til dansk og skriv det ned i dine noter til forventningssamtalen. Gør dem opmærksom på, at du vil arbejde med at udvikle dit danske sprog og bed dem om at hjælpe dig med det. Forbered dig grundigt til forventningssamtalen, hav et skriftligt oplæg med til vejlederne. Præsenter dig selv og dine kompetencer. Du kan bede om at få nogle kommunikative opgaver i løbet af praktikken, hvor du øver dig i at kommunikere med borgere og andre samarbejdspartnere. Du kan også bede din vejleder om at få lov til at følge hende eller en anden og observere, hvordan de kommunikerer med borgerne. Efterfølgende kan I tale om det til et vejledningsmøde. F.eks. om hvordan man instruerer borgeren, hvordan man hyggesnakker, hvordan man afleder borgeren, hvordan man trøster, hvordan man motiverer. Når du modtager instruktioner Det er en god idé at gentage, hvad din vejleder har sagt, eller svare med et spørgsmål, så du er sikker på, at du forstår 100 %. Gætte er godt, men kontroller dit gæt: hvis du forstår et eller to ord i en sætning, spørg da til det. F.eks. vil du hente rullebordet med vaskefadet på? Hvad skal jeg hente? Skal vi bruge vaskefadet? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 22

23 Aftal med din vejleder, at I fra starten vænner jer til at kontrollere at I forstår hinanden. At I gentager vigtige beskeder og instrukser, eller bedre endnu, genfortæller dem med egne ord. F.eks. Når du er færdig med hr. Petersen, vil du så gå ind og se om fru Hansen har spist sine piller? (kan du genfortælle denne sætning med dine egne ord?) Det er vigtigt, at du forstår instruktionen, før du går i gang med opgaven. Det er altid bedre at forebygge misforståelser. Hvis der alligevel opstår en misforståelse, er det vigtigt at tale om, hvad der gik galt bagefter. Når du selv taler, kan du være opmærksom på: - hvis du har accent, tal langsomt, tydeligt og højt, især til borgerne. - Brug kropssprog og tonefald som hjælp - Sørg for at kigge direkte på dem du taler med, øjenkontakt hjælper. - Hav din notesbog/logbog på dig. - Det gør ikke noget, at man må sige noget igen på en anden måde. Hvis du synes, at du har svært ved at forstå når andre taler: - Undgå baggrundsstøj - Undgå stressede situationer - Undgå mange beskeder på én gang Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 23

24 - bed om at få en kort introduktion til, hvad hjælpemidlerne og andet hedder. - Vær opmærksom på, om du forstår humor. - Spørg, hvis personalet taler indforstået om noget. - Hvis du ikke har lyst til at spørge hele tiden, kan du skrive dine spørgsmål ned i din logbog, og gemme dem til vejledningsmødet. Logbog Skriv så meget som muligt i din logbog, både spørgsmål, nye ord og refleksioner. Saml på ord og udtryk og tal om dem med din vejleder. Du kan lære rigtig mange nye ord i din praktikperiode, men det kræver at du hele tiden er opmærksom på sproget og arbejder med det. 1. Hvad kan du gøre for at forstå borgerne bedst muligt? 2. Hvad kan du gøre for at forstå personalet bedst muligt? 3. Hvad kan du gøre for at dine samarbejdspartnere bedst muligt forstår dig? Nedenfor kommer nogle enkle råd og forslag. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 24

25 Forstå borgerne Hav øjenkontakt med borgeren Vær i øjenhøjde med borgeren Kig på borgerens kropssprog Kig på borgerens mimik Kend borgeren på forhånd sørg for at du ved så meget som muligt om borgeren før du begynder samarbejdet, så kan du bedre gætte dig til, hvad borgeren mener. Stil spørgsmål til borgeren om familie, venner, interesser, vaner, problemer. Tal med borgerens pårørende Hvis du ikke forstår, hvad borgeren siger: var der et ord i sætningen du kendte? Så hæft dig ved det ord og spørg ind til det. F.eks. hvis du hører: blalablballa gardiner. Spørg da: hvad mente du med gardinerne? hvis du stadig ikke forstår det, kan du prøve at vise borgeren, hvad du tror, han mente. Hvis du tror, at han mente, at du skulle trække gardinerne fra, så prøv at gå hen og gøre det, og så kan borgeren sige ja eller nej. Det vil sige, at kropssprog kan hjælpe dig og borgeren til at forstå hinanden. Du kan også bede borgeren om at sige det en gang til lidt langsommere. Hvis du gætter dig til, hvad borgeren siger, er det altid en god idé at tjekke dit gæt. F.eks.: Jeg tror du sagde, at jeg gerne må trække gardinerne fra, er det rigtigt? Sørg for at have en lille notesblok, hvor du kan skrive ned, når du hører nye ord eller udtryk, som borgeren bruger. Nogle borgere har ressourcer til at forklare dig det, men du Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 25

26 kan også spørge dine kolleger, venner, vejledere og andre. De fleste mennesker bruger tit de samme ord og udtryk, og hvis du skriver dem ned, kan du langsomt blive bedre til at forstå borgerens måde at formulere sig på. Forstå personalet Når du er sammen med dine kolleger er det sjældent på tomandshånd. Der vil ofte være en borger eller andet personale, der også taler på samme tid. Hvis du skal have en rigtig vigtig besked fra din vejleder, eller I skal tale om et fagligt emne, er det en god ide at bede om I kan være et sted, hvor der ikke er for meget larm og støj. Når din vejleder har givet dig en vigtig besked, er det altid en god idé at tjekke din forståelse. F.eks.: Du vil gerne have, at jeg går en tur med fru Petersen i eftermiddag? Det giver både dig og din vejleder en bedre sikkerhed, hvis I aftaler at I sørger for at forstå hinanden bedst muligt. Når du sidder i møde med dine kolleger, er det også en god ide at tage din notesblok med og skrive ned, når du hører noget, du ikke forstår. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, men det er ikke altid der er tid til at svare. Hvis du skriver ned, kan du bedre få en forklaring senere. Pausesnak med dine kolleger er guld værd. Hvis du deltager i snakken lærer du dem bedre at kende og du vænner dig til deres måde at tale på. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 26

27 Hvis du har svært ved at forstå hvad de siger, når alle taler i munden på hinanden, prøv da at få en samtale med den, der sidder lige ved siden af dig. Du kan også bede dem om at tale langsommere og tydeligere eller sige det samme på en anden måde. Forvent ikke at du forstår alle fra den første dag. Din forståelse af dine samarbejdspartnere bliver bedre jo bedre du kender dem. Når andre skal forstå dig Tal tydeligt og langsomt Brug mimik og kropssprog Brug gerne simple sætninger over for borgerne Husk øjenkontakt og øjenhøjde Inviter din samtalepartner til at udtrykke om hun har forstået dig. Det kan du gøre med mimik og med ord. Brug tid på at forberede dig mundtligt, hvis du skal sige noget på et møde eller til en vejledningssamtale. Du kan forberede dig ved at øve udtalen af de svære ord, få nogle til at lytte til dig, stå foran spejlet og kig på dig selv, når du taler, optag dig selv og lyt til din udtale. Du kan også forberede dig på at tale med dine kolleger i pausen. Tænk over hvilke emner de typisk taler om, og arbejd med dit ordforråd under dette emne. F.eks. hvad ved du om vejret? Hvilke udtryk og ord kender du? Kan du fortælle noget om vejret? Sørg for at du og din vejleder kan være et fredeligt sted uden stress og larm, når I har samtaler. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 27

28 Lyt til lydfilerne til din lærebog, her kan du høre, hvordan fagordene udtales. Hvis du vil øve dig på egen hånd i udtale, findes der nogle programmer på nettet, som du kan bruge gratis (se bagerst i denne bog). 5. Uddannelsessamtaler i praktikken Som elev i social- og sundhedsuddannelsen skal du blive god til at tage ansvar for din uddannelse. Det gør du blandt andet ved at øve dig på at evaluere andre og dig selv. Det foregår til dine uddannelsessamtaler, som du har både i teoriforløb og i praktikforløb. I praktikken har du 3 samtaler: forventningssamtale, midtvejssamtale og slutevaluering. Her er forslag til, hvordan du kan forberede dig til de 3 samtaler. I din uddannelsesmappe (s ) kan du læse mere om de 3 samtaler og også se forslag til, hvordan du forbereder dig. I Lærebog i praktikken, kan du også finde flere spørgsmål, som du kan forberede inden samtalerne. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 28

29 Forberedelse af forventningssamtalen Forventningssamtalen er vigtig, fordi det er her du præsenterer dig selv og dine forventninger og ønsker til praktikforløbet. Du skal forberede dig skriftligt og gerne aflevere et papir med dine stikord til vejlederne og dem, der deltager til samtalen. Efter samtalen skal du skrive et referat, hvor du skriver, hvad I har talt om og hvilke aftaler I har lavet til samtalen. 1. Præsentation af dig selv. Hvem er du? F.eks. alder, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, familieforhold. 2. Præsentation af dine kompetencer. Hvad kan du? Hvorfor har du valgt denne uddannelse?, hvilke kompetencer har du som kan bruges i faget som social- og sundhedshjælper? 3. Faglige interesser. Hvad interesserer dig? Er der noget af det, som du har arbejdet med på skolen som interesserer dig rigtig meget, og som du håber at kunne arbejde med i praktikken? 4. Forventninger til praktikvejleder og kolleger. Hvad har du brug for? Hvordan vil du gerne vejledes? Vil du gerne have, at din vejleder læser din logbog hver dag eller en gang om ugen? Håber du på, at dine kolleger også kan vejlede dig? Vil du gerne have vejledningsmøde en gang om ugen? Kan du lide at få kritik og feedback? Hvis du skal starte i 2. praktik er det en god ide at fortælle, hvad du skal arbejde Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 29

30 videre med, måske er der noget du ikke nåede i første praktik. 5. Bekymringer. Hvad er du nervøs for? Er der noget du er nervøs for eller du har brug for støtte eller hjælp til, er det en god idé at sige det til forventningssamtalen. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 30

31 Forberedelse af midtvejssamtalen Samtalen hjælper dig til at finde ud af, hvor langt du er nået, og hvor meget du har lært indtil nu. Til samtalen evaluerer du både dig selv, din vejleder og dit praktiksted. Samtalen handler også om, hvordan du trives på dit praktiksted, så derfor skal du tænke over: Hvordan er mit samarbejde med min vejleder? Hvordan er mit samarbejde med det faste personale? Hvordan er mit samarbejde med borgerne? Du må også stille dig selv spørgsmålet Hvad kan jeg nu? For at finde svar på dette spørgsmål, kan du stille dig selv nogle flere spørgsmål: - Hvilke arbejdsopgaver har jeg haft, og hvad har jeg lært af dem? - Hvor langt er jeg nået med de 9 praktikmål? (reg.nr. 6.5) - Hvordan har jeg udviklet mine personlige kompetencer? (reg.nr. 6.1) Til sidst skal du tænke over, hvad du synes du mangler, eller hvad du kunne tænke dig at arbejde videre med i resten af praktikforløbet. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 31

32 Forberedelse af slutevaluering Ved slutevalueringssamtalen er det primært din vejleder, som tager stilling til, hvor langt du er nået med målene og om praktikstedet mener, at du er parat til at gå videre i uddannelsen. Men det er en god idé at forberede sig til samtalen og tænke over: 1. Hvordan har dit forløb været generelt? 2. Er der noget, du vil fortælle om, som var rigtig godt? 3. Er der noget, du vil fortælle om, som var mindre godt - og hvordan kunne det gøres bedre? 4. Hvordan gik dit samarbejde med vejlederen? 5. Hvordan gik dit samarbejde med kollegerne? 6. Hvordan gik dit samarbejde med borgerne? 7. Hvor langt synes du, at du er kommet med målene? 8. Har du udviklet dine personlige kompetencer? 9. Hvad synes du, du skal arbejde videre med i uddannelsen? - Og har du forslag til, hvordan du kan arbejde videre med det i næste praktik? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 32

33 6. Dagligdags hyggesnak Hyggesnak er en vigtig del af hverdagen som social- og sundhedshjælper. Mange borgere har brug for en lille snak, og dine kolleger vil også gerne snakke i pausen. Når vi hyggesnakker viser vi hvem vi er og lærer samtidig noget om andre. Hyggesnak kan også være en måde at bløde op på situationen og gøre samværet mere hyggeligt. Når man f.eks. yder personlig pleje til en borger, kan det være rart også at tale om noget andet mens det står på, da man på denne måde kan aflede opmærksomheden fra det ubehagelige til noget mere rart. Hyggesnak har i hvert fald fire gode egenskaber. Hyggesnak: - kan aflede opmærksomheden fra noget ubehageligt til noget rart - kan gøre situationen hyggelig - kan betyde at man lærer hinanden bedre at kende - er sproglig træning for dig - stimulerer borgerens hjerneaktivitet, holder borgeren i gang Også i forhold til dine kolleger, er det vigtigt at du deltager så meget du kan i den daglige pausesnak. Sådan kan de lære dig at kende, og du vil også lære mere om dem ved at tale om hverdagsting. Men hvad skal man tale om? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 33

34 Nedenfor kan du skrive nogle af de udtryk, som du hører og bruger til daglig. Nogle af de mest almindelige emner til dagligdags hyggesnak er: - Hvordan det går. Det er altid godt at spørge til, hvordan borgere har det har han/hun sovet godt eller om han har haft det godt siden i sidst så hinanden. Er borgeren glad/trist til mode? Skriv flere eksempler her: - Vejret. F.eks. Dejligt vejr i dag, hvad? Solen skinner dejligt i dag. Øv, hvor er det gråt og vådt i dag, det er da godt, at vi har vores gode humør. Skriv flere eksempler her: - Fjernsynet. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 34

35 F.eks. Så du i går? Følger du med i? Jeg hørte i tv-avisen i går at Skriv flere eksempler her: - Bolig. Hvad hænger der på væggen hos borgeren? Kig på borgerens vægge og bliv inspireret til noget at tale om. Det kan være malerier, billeder, plakater, fotografier, andre minder, der kan fortælle noget om borgerens liv. Det kan også være, at der er noget nyt i stuen du kan kommentere, eller du kan snakke lidt om nogle af møblerne. F.eks. Sikke en flot ny stol du har fået. Hvor er det nogle flotte gardiner, har du selv syet dem? Skriv flere eksempler her: - Børn og familie. Hvis der hænger familiebilleder i borgerens hjem er det oplagt at spørge til familien. Og når man først har lært hinanden bedre at kende, vil man altid kunne spørge til børn og børnebørn, og om Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 35

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet. Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Stærkt sprog i praktikken

Stærkt sprog i praktikken Januar 2019 1 Stærkt sprog i praktikken Idéer til at arbejde med sprog IDÉER TIL AT ARBEJDE MED SPROG 2 Introduktion SOSU-faget kræver et stærkt sprog. Det er fx et varieret ordforråd, god udtale og erfaringer

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. social og sundhedselever. Hovedprincipperne for den fremtidige procedure for

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching Gratis håndbog 10 spændende muligheder Glad i låget 24/7 Af RaffCoaching 2 Velkommen Denne håndbog er til dig, som gerne vil lære at være glad og positiv 24/7. Jeg vil komme med rigtig mange ideer. Din

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse: Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik GUIDE TIL PRAKTIKVEJLEDERE Laura Trojaborg 30.11.2009Initialer S.1/16 : LAuaLaura Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik - en guide til praktikvejledere S.2/16 1. At lære og lære fra sig kræver tid

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu? Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udfyldes af praktikvejleder hver gang eleven midtvejs- og

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Go d s kriv n in g a f 1. o g 2. p ra k tikp e rio d e i u d d a n n e ls e n til S o c ia l o g s u n d h e d s h jæ lp e r.

Go d s kriv n in g a f 1. o g 2. p ra k tikp e rio d e i u d d a n n e ls e n til S o c ia l o g s u n d h e d s h jæ lp e r. Ba g g ru n d e n PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. social- og sundhedselever. Hovedprincipperne for den fremtidige procedure

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Hver morgen holder vi morgensamling på stuen. Ved morgensamlingen taler vi om, hvem der er kommet i dag, hvem der kommer senere,

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Velkommen Praktikvejleder

Velkommen Praktikvejleder Velkommen Praktikvejleder Dagens program Kl. 8.10 Kantinen: præsentation af dagens program - kaffe, the og boller Kl. 8.20 Info vedr. Den Pædagogiske Uddannelse Kl. 9.25 Pause Kl. 9.40 Speeddating i kantinen:

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter Generelt Opfyldelse af målene for praktikperioden, er beskrevet i den til enhver tid gældende Uddannelseshåndbog, og elevens Uddannelsesbog, begge udgivet af Social-

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere