SPROGSTØTTE. Håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGSTØTTE. Håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C"

Transkript

1 SPROGSTØTTE Håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C 1

2 1. Indledning Når du starter som elev i social- og sundhedsuddannelsen begynder du også på en sproglig udvikling. Du begynder at læse i din nye lærebog, du taler og diskuterer med dine elevkammerater, du lytter til og taler med dine lærere, og du skriver projekter og opgaver. Når du kommer i praktik, taler du med alle mulige forskellige mennesker, borgere, praktikvejledere, pårørende og kolleger. Sproget er som en muskel jo mere vi bruger det, jo større og stærkere bliver det. Og derfor vil du også opleve, at dit sprog i løbet af uddannelsen vil blive bedre, større og stærkere. Du vil også opleve, at det ind i mellem er svært, og derfor er det vigtigt, at du hele tiden arbejder med dit sprog og giver det opmærksomhed. Når du er opmærksom på, hvordan andre bruger sproget, kan du lære af det. Når du er opmærksom på, hvordan du selv bruger sproget, og hvordan andre forstår de ting du siger og skriver, lærer du også noget af det. Som tosproget elev kan det være rart at have tid til at arbejde med sproget, og det er der i sprogstøtteundervisningen. Denne håndbog kan du bruge, når du deltager i sprogstøtteundervisningen i løbet af din uddannelse. Du kan også bruge den til at arbejde med selv eller sammen med dine elevkammerater. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 2

3 Øvelserne og opgaverne handler mest om at bruge sproget i praktikken. Derfor kan du måske bedst bruge bogen og opgaverne, når du er i praktik. Bagerst i bogen er der nogle ordlister, hvor du selv kan skrive forklaringer og betydninger på de vigtige fagord. Der er også en liste over programmer på nettet, som du kan bruge for at øve dig. Til sidst er der en liste med litteratur og bøger, som kan være gode for dig at bruge. God fornøjelse og god arbejdslyst Laura Trojaborg, tosprogsvejleder SOSU C Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 3

4 Indhold 1. Indledning... 2 Indhold Ordforråd til personlige kompetencer At forstå praktikmålene... 9 Mål A... 9 Mål B Mål C Mål D Mål E Mål F Mål G Mål H Mål I Arbejdsmetode Forståelse af dine samarbejdspartnere Forberedelse til praktikken Når du modtager instruktioner Når du selv taler, kan du være opmærksom på: Hvis du synes, at du har svært ved at forstå når andre taler:. 23 Logbog Forstå borgerne Forstå personalet Når andre skal forstå dig Uddannelsessamtaler i praktikken Forberedelse af forventningssamtalen Forberedelse af midtvejssamtalen Forberedelse af slutevaluering Dagligdags hyggesnak Instruktionssprog Høflighed i kommunikationen på dansk Kommunikation med forskellige samtalepartnere Variation i sproget Dialoger mellem hjælper og borger Om morgenen Finde tøj frem om morgenen Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 4

5 På badeværelset Samtale mellem to social- og sundhedshjælpere om observation af en borger Deltagelse i møder At skrive rapport Skriv disse rapporter færdige Logbogsopgaver Skriv om en observation og hvad du vil gøre Øvelser i at bruge den rigtige ordstilling Refleksionscirkel At beskrive borgerens humør eller tilstand At beskrive menneskers karaktertræk - personlighedstræk At beskrive et menneskes udseende/fysik At beskrive en borgers ressourcer Arbejde med begreber Øvelse med det eller der Etik i sproget At forberede sig til eksamen i grundfag/områdefag Det gode oplæg Ordlister Verber til instruktionssprog Centrale begreber fra målene for praktikuddannelsen Ordforråd til personlig pleje Programmer på nettet i andetsprogsdansk Litteratur Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 5

6 2. Ordforråd til personlige kompetencer I social- og sundhedsuddannelsen arbejder du med at udvikle dine kompetencer. Og i uddannelsesmappen er der mål for dine personlige kompetencer og faglige kompetencer. For når du arbejder som social- og sundhedshjælper har du brug for begge dele. Du har brug for at bruge dine personlige kompetencer som tålmodighed, nysgerrighed, selvstændighed, samtidig med at du bruger dine faglige kompetencer det vil sige, at du ved noget om hygiejne, sundhed, sygdomme og menneskers behov. Hvis du f.eks. skal have en borger i bad, er det vigtigt, at du ved hvordan man gør, og du skal også have tålmodighed til, at han måske er lang tid om at komme ud på badeværelset og komme i gang. Her kan du forklare, hvad faglige kompetencer er og hvad personlige kompetencer er. Kompetencer: -faglige: - personlige: Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 6

7 Diskuter med din sidemand og find eksempler på følgende kompetencer/evner Personlige kompetencer: Initiativ Hvordan viser du initiativ? Selvstændighed Hvorfor er det vigtigt, at sosu-hjælperen er selvstændig? Ansvarlighed Hvordan viser du at du er en ansvarlig elev? Kommunikation i professionel praksis Hvad er forskellen på, når du kommunikerer professionelt og privat? At opbygge gode samarbejdsrelationer Har du nogle ideer til og oplevelser med, hvordan man gør det? Indsigt i egne læreprocesser Hvordan ved du, om du lærer bedst på den ene eller anden måde? Nysgerrighed Hvornår er nysgerrighed positivt, hvornår er det negativt? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 7

8 Kreativitet Hvordan er du kreativ som sosu-hjælper? Åbenhed Hvordan viser du åbenhed over for dine samarbejdspartnere? At kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Giv et eksempel på en uforudset situation i dit arbejde, og hvordan du ville handle hensigtsmæssigt Evne til at anvende evaluering og selvevaluering Hvordan evaluerer du andre og dig selv? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 8

9 3. At forstå praktikmålene Målene for dine praktikperioder bliver beskrevet i din uddannelsesmappe fra s Det er selvfølgelig vigtigt for dig at forstå målene så godt som muligt, så du ved, hvad du skal lære i din praktik. Målene er beskrevet med meget lange sætninger og rigtig mange svære ord, så de er ikke så nemme at forstå. Her er en række spørgsmål til hvert mål, som du kan arbejde med for bedre at forstå målene. Du kan også bruge Lærebog i praktikken, som gennemgår hvert mål grundigt og har masser af spændende opgaver til alle målene. Mål A Som social- og sundhedshjælper skal du: I samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes. Kig på det første mål og arbejd med følgende spørgsmål. Du kan svare på dem i din logbog. 1. Hvad er forskellen på livsudfoldelse og livskvalitet? 2. Hvorfor er aktiviteter vigtige for både livsudfoldelse og livskvalitet? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 9

10 3. Hvilke aktiviteter kan du f.eks. lave sammen med borgeren? 4. Hvordan arbejder du støttende? 5. Hvordan arbejder du vejledende? 6. Hvordan arbejder du igangsættende? 7. Kan du forklare mål A i en simpel sætning? Målet indeholder emner du skal have kendskab til og viden om altså den teoretiske del. Praktik 1 1. Sundhedsfremme er: 2. Sygdomsforebyggelse er: 3. Hvordan inddeler man aktiviteter? 4. Hvordan kan du bruge Maslows behovspyramide med borgeren? 5. Hvilke tegn på normal aldring ser du hos de borgere du arbejder med? 6. Hvorfor skal du vide noget om WHO og hvad er det? 7. Hvad ved du om samarbejdsredskaber? 8. Hvilke forskellige former for motivation kan du bruge? Praktik 2 1. Hvilke livsformer findes der? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 10

11 2. Hvilke livsstilssygdomme kender du? 3. Kan du forklare, hvordan aktiviteter påvirker livskvaliteten? 4. Hvad ved du om regeringens folkesundhedsprogram? 5. Og hvad med kommunens sundhedsplan? Mål B Som social- og sundhedshjælper skal du: Observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret. Forandringer= 1. Giv et eksempel på en fysisk forandring, som du har observeret hos en borger. 2. Giv et eksempel på en psykisk forandring, som du har observeret hos en borger. 3. Giv et eksempel hos en social forandring hos en borger. Symptomer = på ændret sundhedstilstand = 4. Giv 3 eksempler på symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 11

12 Vurdere = 5. Når du har observeret, at der er forandringer hos borgeren, hvordan vurderer du så, hvad der er nødvendigt at gøre? Giv nogle eksempler Planlægge = sygeplejeopgaver = evaluere= 6. Hvordan planlægger du dine sygeplejeopgaver? 7. Hvordan evaluerer du dit arbejde og borgerens tilstand? Ressourcer = Selvbestemmelsesret= Tage udgangspunkt i = 8. Beskriv hvordan du tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Giv nogle eksempler 9. Hvorfor er det vigtigt? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 12

13 Mål C Som social- og sundhedshjælper skal du: Vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunens kvalitetsstandarder. 1. Som social- og sundhedshjælper laver du sygeplejeopgaver, omsorgsopgaver, personlig og praktisk hjælp prøv at diskutere forskellen på disse opgaver. 2. Kan du beskrive hvordan du vurderer og planlægger omsorgsopgaver hos borgeren? Tænk på en borger og brug ham eller hende som eksempel. 3. Kan du beskrive, hvordan du evaluerer dine opgaver hos denne borger? 4. Forklar hvad hensigtsmæssige miljøvalg betyder og fortæl, hvordan du tager hensyn til miljøet i dit arbejde. 5. Hvordan viser du respekt for borgerens ressourcer? 6. Kender du til din kommunes kvalitetsstandarder? Beskriv hvad de går ud på. Mål D Som social- og sundhedshjælper skal du: Formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 13

14 1. Hvad betyder det at formidle? 2. Hvad er forskellen på kommunale og private servicetilbud nævn de private servicetilbud du kender og de kommunale servicetilbud du kender. 3. Hvad betyder det at vejlede? 4. Hvordan finder du ud af, hvad borgerens muligheder, ønsker og behov er? Giv et eksempel på det, hvis du har prøvet det. 5. Hvis du har prøvet at formidle informationer om servicetilbud, så giv et eksempel Mål E Som social- og sundhedshjælper skal du: Arbejde du fra lokale institutioners værdigrundlag og voldspolitik samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde. 1. Hvad er et værdigrundlag? Har du læst dit praktiksteds eller din kommunes værdigrundlag? 2. Hvis du har læst værdigrundlaget, kan du så fortælle, hvad dit praktiksteds værdier er? 3. Passer de til dine egne værdier, når du arbejder? 4. Hvad er en voldspolitik, og hvad synes du man kan bruge den til? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 14

15 5. Kan du forklare hvad tavshedspligt og underretningspligt er? 6. Hvad betyder det at sige til og fra? Mål F Som social- og sundhedshjælper skal du: Arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikle færdigheder i at forholde sig kritisk til informationerne. 1. Giv nogle eksempler på, hvad elektronisk kommunikation er. 2. Hvilke former for elektronisk kommunikation bruger man på dit praktiksted? 3. Hvad synes du er vigtigt, når man dokumenterer sit arbejde? Hvilke erfaringer har du med at skrive om dit arbejde og dine borgere? 4. Hvad er videnssøgning, og hvordan og hvor søger du viden på nettet? 5. Hvordan ved du, om de informationer du finder er gode nok? hvordan forholder du dig kritisk til informationerne? 6. Bruger du kommunens intranet og hjemmeside? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 15

16 Mål G Som social- og sundhedshjælper skal du: Kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde 1. Hvad vil det sige at have faglige overvejelser? 2. Har du prøvet at begrunde dine beslutninger og handlinger over for borgere og pårørende hvordan gik det? 3. Hvorfor er det vigtigt at begrunde, hvad man gør? 4. Deltager du i faglige diskussioner på dit praktiksted? hvis nej, hvorfor ikke, hvis ja, hvad synes du om det? 5. Hvad betyder tværfagligt samarbejde? 6. Hvordan dokumenterer du dit arbejde på praktikstedet? 7. Har du nogen gode erfaringer med, hvordan man gør? 8. Kan du fortælle om, hvad du synes der er vigtigt, når man dokumenterer sit arbejde? Mål H Som social- og sundhedshjælper skal du: Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særligt henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen. 1. Hvad er forskellen på psykisk og fysisk arbejdsmiljø? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 16

17 2. Kan du nævne noget, der gør arbejdsmiljøet bedre, og noget der gør arbejdsmiljøet dårligere? 3. Hvordan kan du som hjælper være med til at få et godt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø? 4. Hvem skal du tale med, hvis dit arbejdsmiljø er dårligt? 5. Har du prøvet at svar på spørgsmålene i en APV? 6. Har du lært noget om, hvordan man forebygger vold i arbejdet som social- og sundhedshjælper? 7. Ved du, hvad der sker, hvis der opstår vold på dit praktiksted? Mål I Som social- og sundhedshjælper skal du: Vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området. 1. Hvad har du lært om arbejdsbevægelser? 2. Hvilke hjælpemidler har du prøvet at bruge, og hvordan synes du de hjælper dig og borgeren i arbejdet? 3. Har du oplevet at en borger havde brug for et hjælpemiddel, som han ikke havde? hvad gjorde du i denne situation? 4. Kan du beskrive de vigtigste principper for personforflytninger? 5. Er der noget, man skal passe særligt på, når man forflytter borgeren, og er der noget man ikke må gøre? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 17

18 6. Har du oplevet, at en borger havde et hjælpemiddel, som der egentlig ikke var brug for eller som ikke passede rigtigt til dig eller borgeren? Arbejdsmetode I målene i din uddannelsesmappe bruges ordene observere, vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere hver gang, man beskriver sosu-hjælperens arbejdsopgaver. Man kan sige, at det er en form for arbejdsmetode, du skal vænne dig til at bruge, når du arbejder som social- og sundhedshjælper. Observere Evaluere Vurdere Gennemføre Planlægge Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 18

19 Beskriv med eksempler, hvad ordene betyder. Hvordan observerer du? Hvad observerer du? Hvordan vurderer du? Hvad vurderer du? Hvordan planlægger du? Hvad planlægger du? Hvordan evaluerer du? Hvad evaluerer du? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 19

20 Bøj ordene i nutid, førnutid, datid, førdatid Brug retskrivnings- og betydningsordbogen til at tjekke bøjningsformerne med. Navneform At observere Nutid + r Førnutid Har + -t /uregelmæssigt Datid -ede -te Førdatid Havde + -t /uregelmæssigt At vurdere At planlægge At gennemføre At evaluere Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 20

21 Skriv sætninger med ordene, hvor du bruger alle bøjningsformerne At observere: At vurdere: At planlægge: At gennemføre: At evaluere: Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 21

22 4. Forståelse af dine samarbejdspartnere Forberedelse til praktikken Tænk over, hvad præcis du har svært ved i forhold til dansk og skriv det ned i dine noter til forventningssamtalen. Gør dem opmærksom på, at du vil arbejde med at udvikle dit danske sprog og bed dem om at hjælpe dig med det. Forbered dig grundigt til forventningssamtalen, hav et skriftligt oplæg med til vejlederne. Præsenter dig selv og dine kompetencer. Du kan bede om at få nogle kommunikative opgaver i løbet af praktikken, hvor du øver dig i at kommunikere med borgere og andre samarbejdspartnere. Du kan også bede din vejleder om at få lov til at følge hende eller en anden og observere, hvordan de kommunikerer med borgerne. Efterfølgende kan I tale om det til et vejledningsmøde. F.eks. om hvordan man instruerer borgeren, hvordan man hyggesnakker, hvordan man afleder borgeren, hvordan man trøster, hvordan man motiverer. Når du modtager instruktioner Det er en god idé at gentage, hvad din vejleder har sagt, eller svare med et spørgsmål, så du er sikker på, at du forstår 100 %. Gætte er godt, men kontroller dit gæt: hvis du forstår et eller to ord i en sætning, spørg da til det. F.eks. vil du hente rullebordet med vaskefadet på? Hvad skal jeg hente? Skal vi bruge vaskefadet? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 22

23 Aftal med din vejleder, at I fra starten vænner jer til at kontrollere at I forstår hinanden. At I gentager vigtige beskeder og instrukser, eller bedre endnu, genfortæller dem med egne ord. F.eks. Når du er færdig med hr. Petersen, vil du så gå ind og se om fru Hansen har spist sine piller? (kan du genfortælle denne sætning med dine egne ord?) Det er vigtigt, at du forstår instruktionen, før du går i gang med opgaven. Det er altid bedre at forebygge misforståelser. Hvis der alligevel opstår en misforståelse, er det vigtigt at tale om, hvad der gik galt bagefter. Når du selv taler, kan du være opmærksom på: - hvis du har accent, tal langsomt, tydeligt og højt, især til borgerne. - Brug kropssprog og tonefald som hjælp - Sørg for at kigge direkte på dem du taler med, øjenkontakt hjælper. - Hav din notesbog/logbog på dig. - Det gør ikke noget, at man må sige noget igen på en anden måde. Hvis du synes, at du har svært ved at forstå når andre taler: - Undgå baggrundsstøj - Undgå stressede situationer - Undgå mange beskeder på én gang Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 23

24 - bed om at få en kort introduktion til, hvad hjælpemidlerne og andet hedder. - Vær opmærksom på, om du forstår humor. - Spørg, hvis personalet taler indforstået om noget. - Hvis du ikke har lyst til at spørge hele tiden, kan du skrive dine spørgsmål ned i din logbog, og gemme dem til vejledningsmødet. Logbog Skriv så meget som muligt i din logbog, både spørgsmål, nye ord og refleksioner. Saml på ord og udtryk og tal om dem med din vejleder. Du kan lære rigtig mange nye ord i din praktikperiode, men det kræver at du hele tiden er opmærksom på sproget og arbejder med det. 1. Hvad kan du gøre for at forstå borgerne bedst muligt? 2. Hvad kan du gøre for at forstå personalet bedst muligt? 3. Hvad kan du gøre for at dine samarbejdspartnere bedst muligt forstår dig? Nedenfor kommer nogle enkle råd og forslag. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 24

25 Forstå borgerne Hav øjenkontakt med borgeren Vær i øjenhøjde med borgeren Kig på borgerens kropssprog Kig på borgerens mimik Kend borgeren på forhånd sørg for at du ved så meget som muligt om borgeren før du begynder samarbejdet, så kan du bedre gætte dig til, hvad borgeren mener. Stil spørgsmål til borgeren om familie, venner, interesser, vaner, problemer. Tal med borgerens pårørende Hvis du ikke forstår, hvad borgeren siger: var der et ord i sætningen du kendte? Så hæft dig ved det ord og spørg ind til det. F.eks. hvis du hører: blalablballa gardiner. Spørg da: hvad mente du med gardinerne? hvis du stadig ikke forstår det, kan du prøve at vise borgeren, hvad du tror, han mente. Hvis du tror, at han mente, at du skulle trække gardinerne fra, så prøv at gå hen og gøre det, og så kan borgeren sige ja eller nej. Det vil sige, at kropssprog kan hjælpe dig og borgeren til at forstå hinanden. Du kan også bede borgeren om at sige det en gang til lidt langsommere. Hvis du gætter dig til, hvad borgeren siger, er det altid en god idé at tjekke dit gæt. F.eks.: Jeg tror du sagde, at jeg gerne må trække gardinerne fra, er det rigtigt? Sørg for at have en lille notesblok, hvor du kan skrive ned, når du hører nye ord eller udtryk, som borgeren bruger. Nogle borgere har ressourcer til at forklare dig det, men du Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 25

26 kan også spørge dine kolleger, venner, vejledere og andre. De fleste mennesker bruger tit de samme ord og udtryk, og hvis du skriver dem ned, kan du langsomt blive bedre til at forstå borgerens måde at formulere sig på. Forstå personalet Når du er sammen med dine kolleger er det sjældent på tomandshånd. Der vil ofte være en borger eller andet personale, der også taler på samme tid. Hvis du skal have en rigtig vigtig besked fra din vejleder, eller I skal tale om et fagligt emne, er det en god ide at bede om I kan være et sted, hvor der ikke er for meget larm og støj. Når din vejleder har givet dig en vigtig besked, er det altid en god idé at tjekke din forståelse. F.eks.: Du vil gerne have, at jeg går en tur med fru Petersen i eftermiddag? Det giver både dig og din vejleder en bedre sikkerhed, hvis I aftaler at I sørger for at forstå hinanden bedst muligt. Når du sidder i møde med dine kolleger, er det også en god ide at tage din notesblok med og skrive ned, når du hører noget, du ikke forstår. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, men det er ikke altid der er tid til at svare. Hvis du skriver ned, kan du bedre få en forklaring senere. Pausesnak med dine kolleger er guld værd. Hvis du deltager i snakken lærer du dem bedre at kende og du vænner dig til deres måde at tale på. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 26

27 Hvis du har svært ved at forstå hvad de siger, når alle taler i munden på hinanden, prøv da at få en samtale med den, der sidder lige ved siden af dig. Du kan også bede dem om at tale langsommere og tydeligere eller sige det samme på en anden måde. Forvent ikke at du forstår alle fra den første dag. Din forståelse af dine samarbejdspartnere bliver bedre jo bedre du kender dem. Når andre skal forstå dig Tal tydeligt og langsomt Brug mimik og kropssprog Brug gerne simple sætninger over for borgerne Husk øjenkontakt og øjenhøjde Inviter din samtalepartner til at udtrykke om hun har forstået dig. Det kan du gøre med mimik og med ord. Brug tid på at forberede dig mundtligt, hvis du skal sige noget på et møde eller til en vejledningssamtale. Du kan forberede dig ved at øve udtalen af de svære ord, få nogle til at lytte til dig, stå foran spejlet og kig på dig selv, når du taler, optag dig selv og lyt til din udtale. Du kan også forberede dig på at tale med dine kolleger i pausen. Tænk over hvilke emner de typisk taler om, og arbejd med dit ordforråd under dette emne. F.eks. hvad ved du om vejret? Hvilke udtryk og ord kender du? Kan du fortælle noget om vejret? Sørg for at du og din vejleder kan være et fredeligt sted uden stress og larm, når I har samtaler. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 27

28 Lyt til lydfilerne til din lærebog, her kan du høre, hvordan fagordene udtales. Hvis du vil øve dig på egen hånd i udtale, findes der nogle programmer på nettet, som du kan bruge gratis (se bagerst i denne bog). 5. Uddannelsessamtaler i praktikken Som elev i social- og sundhedsuddannelsen skal du blive god til at tage ansvar for din uddannelse. Det gør du blandt andet ved at øve dig på at evaluere andre og dig selv. Det foregår til dine uddannelsessamtaler, som du har både i teoriforløb og i praktikforløb. I praktikken har du 3 samtaler: forventningssamtale, midtvejssamtale og slutevaluering. Her er forslag til, hvordan du kan forberede dig til de 3 samtaler. I din uddannelsesmappe (s ) kan du læse mere om de 3 samtaler og også se forslag til, hvordan du forbereder dig. I Lærebog i praktikken, kan du også finde flere spørgsmål, som du kan forberede inden samtalerne. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 28

29 Forberedelse af forventningssamtalen Forventningssamtalen er vigtig, fordi det er her du præsenterer dig selv og dine forventninger og ønsker til praktikforløbet. Du skal forberede dig skriftligt og gerne aflevere et papir med dine stikord til vejlederne og dem, der deltager til samtalen. Efter samtalen skal du skrive et referat, hvor du skriver, hvad I har talt om og hvilke aftaler I har lavet til samtalen. 1. Præsentation af dig selv. Hvem er du? F.eks. alder, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, familieforhold. 2. Præsentation af dine kompetencer. Hvad kan du? Hvorfor har du valgt denne uddannelse?, hvilke kompetencer har du som kan bruges i faget som social- og sundhedshjælper? 3. Faglige interesser. Hvad interesserer dig? Er der noget af det, som du har arbejdet med på skolen som interesserer dig rigtig meget, og som du håber at kunne arbejde med i praktikken? 4. Forventninger til praktikvejleder og kolleger. Hvad har du brug for? Hvordan vil du gerne vejledes? Vil du gerne have, at din vejleder læser din logbog hver dag eller en gang om ugen? Håber du på, at dine kolleger også kan vejlede dig? Vil du gerne have vejledningsmøde en gang om ugen? Kan du lide at få kritik og feedback? Hvis du skal starte i 2. praktik er det en god ide at fortælle, hvad du skal arbejde Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 29

30 videre med, måske er der noget du ikke nåede i første praktik. 5. Bekymringer. Hvad er du nervøs for? Er der noget du er nervøs for eller du har brug for støtte eller hjælp til, er det en god idé at sige det til forventningssamtalen. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 30

31 Forberedelse af midtvejssamtalen Samtalen hjælper dig til at finde ud af, hvor langt du er nået, og hvor meget du har lært indtil nu. Til samtalen evaluerer du både dig selv, din vejleder og dit praktiksted. Samtalen handler også om, hvordan du trives på dit praktiksted, så derfor skal du tænke over: Hvordan er mit samarbejde med min vejleder? Hvordan er mit samarbejde med det faste personale? Hvordan er mit samarbejde med borgerne? Du må også stille dig selv spørgsmålet Hvad kan jeg nu? For at finde svar på dette spørgsmål, kan du stille dig selv nogle flere spørgsmål: - Hvilke arbejdsopgaver har jeg haft, og hvad har jeg lært af dem? - Hvor langt er jeg nået med de 9 praktikmål? (reg.nr. 6.5) - Hvordan har jeg udviklet mine personlige kompetencer? (reg.nr. 6.1) Til sidst skal du tænke over, hvad du synes du mangler, eller hvad du kunne tænke dig at arbejde videre med i resten af praktikforløbet. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 31

32 Forberedelse af slutevaluering Ved slutevalueringssamtalen er det primært din vejleder, som tager stilling til, hvor langt du er nået med målene og om praktikstedet mener, at du er parat til at gå videre i uddannelsen. Men det er en god idé at forberede sig til samtalen og tænke over: 1. Hvordan har dit forløb været generelt? 2. Er der noget, du vil fortælle om, som var rigtig godt? 3. Er der noget, du vil fortælle om, som var mindre godt - og hvordan kunne det gøres bedre? 4. Hvordan gik dit samarbejde med vejlederen? 5. Hvordan gik dit samarbejde med kollegerne? 6. Hvordan gik dit samarbejde med borgerne? 7. Hvor langt synes du, at du er kommet med målene? 8. Har du udviklet dine personlige kompetencer? 9. Hvad synes du, du skal arbejde videre med i uddannelsen? - Og har du forslag til, hvordan du kan arbejde videre med det i næste praktik? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 32

33 6. Dagligdags hyggesnak Hyggesnak er en vigtig del af hverdagen som social- og sundhedshjælper. Mange borgere har brug for en lille snak, og dine kolleger vil også gerne snakke i pausen. Når vi hyggesnakker viser vi hvem vi er og lærer samtidig noget om andre. Hyggesnak kan også være en måde at bløde op på situationen og gøre samværet mere hyggeligt. Når man f.eks. yder personlig pleje til en borger, kan det være rart også at tale om noget andet mens det står på, da man på denne måde kan aflede opmærksomheden fra det ubehagelige til noget mere rart. Hyggesnak har i hvert fald fire gode egenskaber. Hyggesnak: - kan aflede opmærksomheden fra noget ubehageligt til noget rart - kan gøre situationen hyggelig - kan betyde at man lærer hinanden bedre at kende - er sproglig træning for dig - stimulerer borgerens hjerneaktivitet, holder borgeren i gang Også i forhold til dine kolleger, er det vigtigt at du deltager så meget du kan i den daglige pausesnak. Sådan kan de lære dig at kende, og du vil også lære mere om dem ved at tale om hverdagsting. Men hvad skal man tale om? Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 33

34 Nedenfor kan du skrive nogle af de udtryk, som du hører og bruger til daglig. Nogle af de mest almindelige emner til dagligdags hyggesnak er: - Hvordan det går. Det er altid godt at spørge til, hvordan borgere har det har han/hun sovet godt eller om han har haft det godt siden i sidst så hinanden. Er borgeren glad/trist til mode? Skriv flere eksempler her: - Vejret. F.eks. Dejligt vejr i dag, hvad? Solen skinner dejligt i dag. Øv, hvor er det gråt og vådt i dag, det er da godt, at vi har vores gode humør. Skriv flere eksempler her: - Fjernsynet. Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 34

35 F.eks. Så du i går? Følger du med i? Jeg hørte i tv-avisen i går at Skriv flere eksempler her: - Bolig. Hvad hænger der på væggen hos borgeren? Kig på borgerens vægge og bliv inspireret til noget at tale om. Det kan være malerier, billeder, plakater, fotografier, andre minder, der kan fortælle noget om borgerens liv. Det kan også være, at der er noget nyt i stuen du kan kommentere, eller du kan snakke lidt om nogle af møblerne. F.eks. Sikke en flot ny stol du har fået. Hvor er det nogle flotte gardiner, har du selv syet dem? Skriv flere eksempler her: - Børn og familie. Hvis der hænger familiebilleder i borgerens hjem er det oplagt at spørge til familien. Og når man først har lært hinanden bedre at kende, vil man altid kunne spørge til børn og børnebørn, og om Sprogstøttehåndbog, Laura Trojaborg, SOSU C Side 35

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik GUIDE TIL PRAKTIKVEJLEDERE Laura Trojaborg 30.11.2009Initialer S.1/16 : LAuaLaura Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik - en guide til praktikvejledere S.2/16 1. At lære og lære fra sig kræver tid

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10) Side 1 af 14 Fag fælles for hovedforløb 270 Praktikmål social og sundhedshjælper, trin 1 Uden niveau 0,0 uger Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde støttende,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Social & Sundhed. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Uddannelsesmateriale, februar 2009. Dokumentnr. 515 728

Social & Sundhed. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Uddannelsesmateriale, februar 2009. Dokumentnr. 515 728 Social & Sundhed 1 Indholdsfortegnelse Forord side 4 Ældreområdets organisation og struktur side 5 Lovgrundlag side 5-6 Nøgletal side 6 Visioner, overordnede mål og værdier på ældreområdet side 6-7 Praktikuddannelsen

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, som eleven skal opnå, omfatter såvel viden, færdigheder som evnen til at omsætte og anvende disse

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At læring... 5 Læringsmiljø... 5 Læringsrum...

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere