Forsikrings- og pensionsbranchens økonomi 2012

Transkript

1 Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Nøgletal og indikatorer for effektivitet i pensionsbranchen Udvikling i forsikringsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Nøgletal for forsikringsbranchen Datagrundlag 24 Side 2

4 Side 3

5 1. Sammenfatning De danske forsikrings- og pensionsselskaber 1 kom igennem 2012 med et overskud, der var større end i Det skyldes blandt andet gode afkast på aktier og obligationer, og et skadesforsikringsresultat, der blev forbedret på baggrund af relativt få skader i Markedsudviklingen i 2012 for pensionsbranchen kan sammenfattes i følgende punkter: Store kursgevinster på aktier og obligationer medførte et højt investeringsafkast i Investeringsafkastet efter skat endte på 167 mia. kr., svarende til et afkast på 9,0 pct. af investeringsaktiverne. Pensionsselskaberne opnåede et højt afkast, men de faldende renter lagde et pres på selskabernes hensættelser. Det førte i juni 2012 til indførslen af en ny rentekurve, som bygger på de kommende Solvens IIregler. Som led i aftalen skulle de danske pensionsselskaber konsolidere sig, hvilket også er sket; således steg både det kollektive bonuspotentiale og de individuelle bonuspotentialer, mens kontorenterne blev holdt lave. Produkter uden garanti vinder fortsat frem, og de samlede hensættelser til markedsrente produkter er nu på 487 mia. kr. en stigning på 28 pct. fra Pensionsindbetalingerne har ligget på et stabilt niveau de seneste tre år omkring 106 mia. kr. Der har i perioden været en tendens til stigende indbetalinger til livrenter og faldende indbetalinger til ratepensioner. Denne tendens betyder samtidig faldende indbetalinger til pengeinstitutterne og stigende indbetalinger til pensionsinstitutter. Pensionsbranchen har fortsat fokus på administrationsomkostningerne, som nu er nede på 0,3 pct. af hensættelserne, svarende til 876 kr. pr. forsikret. Årets resultat i pensionsbranchen endte på 12,7 mia. kr. svarende til en egenkapitalforrentning på 12,7 pct. 1 Gennem rapporten bruges udtrykket pensionsselskaber om livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samlet. Forsikringsselskaber referer samtidig alene til skadesforsikringsselskaber. Side 4

6 Figur 1 Afkast efter skat i pct. i pensionsbranchen, Pct Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. For forsikringsbranchen kan udviklingen i 2012 sammenfattes i følgende punkter: Bruttopræmieindtægterne steg moderat, mens erstatningsudgifterne faldt betydeligt i Dette førte samlet til en forbedring i det forsikringstekniske resultat som endte på 6,2 mia. kr., en stigning på 2,9 mia. kr. Stigningen kommer efter en længere periode med faldende forsikringstekniske resultater, og det er derfor vigtigt at tage højde for den lange tidshorisont for forsikringsdrift. Investeringsafkastet i forsikringsselskaberne steg til 7,2 mia. kr. pga. gode afkast på obligationer. Dette gav et samlet resultat i 2012 på 10,0 mia. kr. Combined ratio faldt fra 95,2 til 90,1 pct., mens erstatningsprocenten faldt fra 80,7 til 72,3 pct. Faldet i erstatningsprocenten skyldes fald i erstatningsprocenterne på privat- og erhvervsforsikring. Det gode resultat førte til en egenkapitalforretning på 13,5 pct., en stigning på 4,4 pct.-point. Ser man på egenkapitalforrentningen over perioden , har den gennemsnitlige egenkapitalforrentning i branchen dog været væsentligt under egenkapitalforrentningen i private byerhverv. Side 5

7 Figur 2 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv Pct Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik. 2. Udvikling i pensionsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Det har været et godt år for de danske pensionskunder, lavere renter og ikke mindst høje afkast på aktier bidrog til et meget højt samlet afkast i 2012, og samtidig steg de udbetalte pensionsydelser. Dog medførte de faldende renter i 2012 en risiko for, at selskaberne lagde sig fast på en for forsigtigt investeringspolitik, som kunne fastlåse kundernes afkast på et lavt niveau. Dette førte i juni 2012 til indførslen af en ny rentekurve, som læner sig op ad de kommende Solvens II-regler. Pensionsselskaberne øgede deres omsætning i 2012, således blev der indbetalt 124 mia. kr. i 2012 mod 118 mia. kr. i 2011, jf. Tabel 1. Præmierne f.e.r. er inklusiv overførsler mellem pensionsselskaberne, og kan blandt andet være øget som følge af en større jobskifteaktivitet, eller flere overførsler af hvilende pensioner mellem pensionsselskaberne. Den øgede omsætninger kan også ses i pensionsydelserne, som steg til over 90 mia. kr. i Heri indgår dog overførsler af ordninger fra pensionsselskaber, derfor betyder den store stigning i ydelserne ikke nødvendigvis en lige så kraftig øgning i udbetalt alderspension Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Gns Side 6

8 Tabel 1 Resultatopgørelse for pensionsbranchen Præmier/medlemsbidrag f.e.r. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat pensionsydelser f.e.r. Ændring i livsforsikrings /pensionshensættelser f.e.r. Ændring i kollektivt bonuspotentiale Ændring i hensættelser for unit-linked forsikringer Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat/pensionsafkastskat af egenkapitalen Årets resultat Mio. kr Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Investeringsafkastet efter PAL-skat var rekordhøjt i 2012 og endte på 166,9 mia. kr., hvilket slog det tidligere rekordår 2005, hvor investeringsafkastet endte på 144,2 mia. kr. Afkastet skyldes primært meget høje afkast på aktiemarkederne og fortsat faldende renter, som førte til gevinster på obligationer og afdækningsinstrumenter 2. De faldende renter har dog også øget forpligtelserne markant for pensionsselskaberne. De forsikringsmæssige driftsomkostninger i pensionsselskaberne blev holdt på et stabilt niveau på ca. 5,1 mia. kr. Dermed endte årets resultat på 12,7 mia. kr. Som nævnt steg pensionsydelserne markant i Pensionsydelserne indeholder både udbetalinger til kunder og overførsler af hele pensionsordninger til andre selskaber eller til kunder. En stor del af forøgelsen i pensionsydelserne skyldes øgede tilbagekøb, dvs. primært overførsler af pensionsordninger mellem pensionsselskaberne, jf. Figur bød på en stigning i antallet af overførsler både indenfor og udenfor jobskifteaftalen. Stigning kan altså ikke alene siges at skyldes øget jobomsætning. 2 Afdækningsinstrumenter er finansielle instrumenter, som er indkøbt til at sikre pensionsselskabernes forpligtelser, såsom afgivne pensionsgarantier. Instrumenterne kan fx have den funktion, at de stiger i værdi, når renten falder under et vist niveau, mens de så falder i værdi, når renten stiger igen. Side 7

9 Figur 3 Pensionsydelser i Mia. kr Tilbagekøb Andre ydelser Summer og løbende pensionsydelser Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Summer og løbende pensionsydelser var på 49,4 mia. kr. i 2012, en stigning 0,3 mia. kr., mens andre ydelser steg 0,7 mia. kr. Mens pensionsydelserne samlet set steg i 2012, selv når man tager højde for udviklingen i pensionsoverførsler, faldt de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger til pensionsselskaber og pengeinstitutter i Det vil sige indbetalinger renset for eventuelle pensionsoverførsler. Bemærk, at denne statistik også indeholder data for pengeinstitutterne. Figur 4 viser de fradragsberettigede pensionsindbetalinger, som i 2012 faldt 0,5 mia. kr. Faldet var primært forårsaget af et stort fald i indbetalingerne til pengeinstitutter, mens indbetalingerne til pensionsselskaber faktisk steg med 1,6 mia. kr. Figur 4 Fradragsberettige pensionsindbetalinger til pensionsselskaber og pengeinstitutter Mia. kr Pensionsordninger i pengeinstitutter Pensionsordninger i pensionsselskaber * Anm.: For 2012 er der tale om foreløbige tal. Kilde: Skatteministeriet. Side 8

10 Faldet i indbetalinger til pengeinstitutter må blandt andet forventes at skyldes nedsættelsen af loftet over indbetalinger til ratepensioner. Loftet blev i 2012 nedsat fra kr. til kr., dermed er det kun muligt at få fradrag for indbetalinger over kr., såfremt disse indbetalinger foregår til en livrente. Det er kun pensionsselskaber, der kan udbyde livrenter. De underliggende tal viser, at indbetalingerne til ratepension faldt 8,1 mia. kr. mens indbetalingerne til liverenter steg 7,1 mia. kr. Denne udvikling understreger effekten af pensionsloftet på indbetalingerne. De høje afkast i 2012 samt de stabile indbetalinger medførte en fortsat forøgelse af pensionsformuen i Den samlede pensionsformue, målt som pensionsselskabernes aktiver, er nu oppe på mia. kr.; en stigning på 195 mia. kr. fra Det svarer til en stigning på 9,5 pct. Udviklingen i aktiverne kan ses i figur 5. Figur 5 Aktiver for pensionsselskaberne Mia. kr Aktiver i alt Heraf investeringsaktiver tilknyttet markedsrente Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Figur 5 viser desuden den udvikling, der har været i markedsrenteprodukter over de seneste fem år. Hvor investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter i 2007 blot udgjorde knap 6 pct. af aktiverne, er andelen nu på over 22 pct. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af lave renter og forventningen om højere fremtidige kapitalkrav for garanterede produkter. Derfor har flere selskaber gennemført omvalgskampagner, ligesom enkelte har ændret hele deres portefølje til markedsrenteprodukter eller gennemsnitsrenteprodukter uden garanti. Sammensætningen af passivsiden blev også påvirket den markante forøgelse af balancen i pensionsselskaberne, hvor navnlig hensættelserne til forsikrings- og investeringskontrakter steg, jf. Tabel 2. Side 9

11 Tabel 2 Passiver for pensionsbranchen Mio. kr Egenkapital Hensættelser til forsikrings og investeringskontrakter Heraf - Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til unitlinkkontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Egenkapitalen steg til 137 mia. kr. en stigning på 10,7 mia. kr., og er dermed nu oppe på et niveau der er højere end før den finansielle krise. Samtidig steg det kollektive bonuspotentiale ligeledes pga. det høje afkast og er nu på 53,5 mia. kr. Dette er stadig et godt stykke under niveauet for den finansielle krise, hvor det kollektive bonuspotentiale i 2006 var helt oppe på 86,5 mia. kr. Endeligt kan man se en markant stigning i hensættelser til unit-linkkontrakter 2, hvilket skyldes den generelle udvikling mod markedsrenteprodukter. Figur 6 viser udviklingen i de individuelle hensættelser til traditionelle produkter: bonuspotentiale på fripoliceydelser (BFY), bonuspotentiale på fremtidige præmier (BP) og garanterede ydelser (GY). Figur 6 Livsforsikrings- og pensionshensættelser til traditionelle produkter Mia. kr Bonuspotentiale på fripoliceydelser Bonuspotentiale på fremtidige præmier Garanterede ydelser Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. 3 Den regnskabsmæssige post hedder hensættelser til unit-link kontrakter, men posten indeholder både hensættelser til rene unit-link produkter og til andre markedsrenteprodukter. Side 10

12 3 mdr 1 år 3 år 5 år 7 år 9 år 11 år 13 år 15 år 17 år 19 år 21 år 23 år 25 år 27 år 29 år 31 år 33 år 35 år 37 år 39 år 41 år 43 år 45 år 47 år 49 år Til trods for fortsatte rentefald faldt GY i Dette vil ikke normalt være tilfældet, da GY opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de garanterede udbetalinger, dermed vil lavere renter normalt føre til højere GY. Imidlertid blev der i juni måned 2012 indført en ny rentekurve i Danmark, som ligner den, der skal anvendes under Solvens II. Årsagen til, at der blev indført en ny rentekurve, var at de lave renter medførte en fare for en for forsigtig investeringspolitik, som risikerede at binde kunder med garantier på 2-3 pct. til et afkast af den størrelse i resten af ordningens løbetid. Den nye rentekurve betyder, at markedsrenterne ikke længere anvendes efter det 20. år, og at der derefter ekstrapoleres mod en langsigtet rente, kaldet Ultimate Forward Rate (UFR), på 4,2 pct. Denne ændring medførte højere renter efter det 20. år, jf. figur 7, og kan derfor være medvirkende til at GY faldt fra 2011 til Både bonuspotentiale på fripoliceydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier steg i 2012, blandt andet pga. det høje afkast. Figur 7 Rentekurve efter ny og gammel metode, 12. juni 2012 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: Finanstilsynet. Ny rentekurve Tidligere rentekurve Som påpeget opnåede pensionsselskaberne i 2012 et historisk højt afkast. Tabel 3 viser investeringsaktivernes sammensætning, samt disses afkast. Dermed giver tabellen et overblik over, hvilke aktiver der var årsag til det høje afkast i Side 11

13 Tabel 3 Investeringsaktiverne og disses afkast, Andel i pct Afkast i pct Grunde og bygninger 7,5 7,1 6,8 7,1-1,5 5,3 5,0 3,7 Kapitalandele 17,1 20,1 16,4 16,1 20,3 20,3-4,7 15,1 Obligationer 68,5 67,4 68,6 70,3 9,6 7,0 8,0 7,5 Andre 6,9 5,4 8,2 6, aktiver 4 Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Afkast og beholdningen dækker ikke aktiver tilknyttet unit-link kontrakter. Aktiver holdt indirekte gennem fx investeringsforeninger er inddelt efter de underliggende aktiver. Kilde: og Finanstilsynet. Pensionsselskabernes foretrukne investeringsaktiv er obligationer, som nu udgør over 70 pct. af investeringsaktiverne. Obligationerne gav da også et godt afkast i 2012 på 7,5 pct., dette var dog stadig 0,5 pct.-point under niveauet for Grunde og bygninger udgør lige omkring 7 pct. af investeringsaktiverne og gav et relativt lavt afkast på 3,7 pct. i 2012, under niveauet for både 2010 og Tabel 3 viser, at den primære årsag til det høje afkast i 2012 var de store stigninger på aktiemarkederne, som kom efter et negativt aktieafkast i Samlet set gav aktier (kapitalandele) et afkast på 15,1 pct. i Det er desværre ikke muligt at beregne et afkast fra renteafdækningsinstrumenter på baggrund af data brugt til tabel 3. Renteafdækningsinstrumenter har også en væsentlig indflydelse på pensionsselskabernes afkast. De faldende renter har imidlertid helt sikkert også medførte et højt afkast på renteafdækningsinstrumenter Nøgletal og indikatorer for effektivitet i pensionsbranchen Et pensionsselskabs afkast kan ligeledes vises som en andel af investeringsaktiverne. Dermed bliver det nemmere at sammenligne over tid, da man tager højde for stigende pensionsformue. Nøgletallene N 1 og N 2 viser afkast i pensionsselskaberne som andel af investeringsaktiverne hhv. før og efter skat. Udviklingen kan ses i Figur 8. Figuren viser, at afkastet i 2012 endte på 10,4 pct. før skat, det vil sige en stigning på 1,3 pct.-point ift Figuren viser samtidig, at selvom investeringsafkastet i 2012 absolut set var det største historiske afkast, var afkastet i pct. af investeringsaktiverne i pct. af investeringsaktiverne højere både i 1999, 2004 og Det skyldes naturligvis, at pensionsformuen var langt mindre i disse år, som ligeledes bød på meget høje finansielle afkast. 4 Andre aktiver omfatter pantesikrede udlån, øvrige finansielle investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Side 12

14 Figur 8 Afkast i pct Pct Afkast før skat Afkast efter skat Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. En oversigt over nøgletallene kan ses i tabel 4. Kilde: og Finanstilsynet. Tabel 4 viser en oversigt over udvalgte nøgletal i pensionsbranchen. Tabellen viser generelt et godt år for kunder og medlemmer i pensionsselskaberne, hvor afkastet var højt, og hvor omkostningsniveauet faldt. Således ligger omkostningerne pr. forsikret nu på 876 kr., svarende til 0,3 pct. af hensættelserne. Tabel 4 Udvikling i udvalgte nøgletal Afkast før PAL (N 1 ) 14,3 4,1 0,9-3,1 7,6 10,1 9,1 10,4 Afkast efter PAL (N 2 ) 12,5 3,7 0,9-2,5 6,5 8,8 8,0 8,9 Omkostningsprocent af præmier (N 3 ) 5,3 4,9 4,7 4,5 4,7 4,0 4,2 3,9 Omkostningsprocent af hensættelserne (N 4 ) Omkostninger pr. forsikret, kr. (N 5 ) Bonusgrad (N 8 ) Solvensdækning i pct. (N 12 ) Egenkapitalforrentning før skat (N 13 ) Egenkapitalforrentning efter skat (N 14 ) 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0, ,7 10,3 9,0 1,4 2,9 4,9 3,9 5, ,9 13,9 1,5-16,9 11,3 19,8 4,8 15,0 16,4 12,9 0,9-16,2 9,3 18,0 3,9 12,7 Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Side 13

15 Det høje afkast har ført til konsolidering i pensionsbranchen. Figur 8 viser, hvordan det høje afkast koblet med lave depotrenter har ført til en forøgelse af det kollektive bonuspotentiale. Figur 9 Kollektivt bonuspotentiale, afkast og depotrente Mia. kr Kollektivt bonuspotentiale Afkast efter skat (højre akse) Depotrente efter skat (højre akse) Pct. 14 Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Depotrenten er gennemsnittet af de 6 største kommercielle selskabers depotrente. Kilde: og Finanstilsynet. Figur 9 viser udsvingene i afkast og depotrente i over tid samt, hvordan det kollektive bonuspotentiale opbygges i de år, hvor afkastet ligger over depotrente, mens det anvendes de år, hvor afkastet ikke er tilstrækkeligt til at dække depotrenten. Figuren viser dermed blandt andet, hvordan pensionsbranchen kom gennem den finansielle krise ved at anvende det bonuspotentiale, der var blevet opbygget i de gode år før krisen. Samtidig viser figuren, at depotrenterne i 2012 lå langt under afkastet, og at året dermed medførte en forøgelse af det kollektive bonuspotentiale. Det viser, at selskaberne har overholdt de retningslinjer, der blev nedsat i aftalen om ny rentekurve fra juni 2012, hvor der blev stillet krav om, at det højere renteniveau blev anvendt til konsolidering, og at depotrenterne derfor skulle holdes under 2 pct. Figur 10 viser udviklingen i egenkapitalforrentning i pensionsbranchen og markedsmæssige byerhverv i Danmark. Figuren viser, at egenkapitalforrentningen i pensionsbranchen steg fra 3,9 pct. til 12,7 i 2012, hvilket understreger det gode resultat, der blev opnået i Figuren viser samtidig, at pensionsbranchen historisk set har opnået et afkast, der ligger under gennemsnittet for markedsmæssige byerhverv. Dette er en indikation af god konkurrence i danske pensionsbranche Side 14

16 Figur 10 Egenkapitalforrentning efter skat Egenkapitalforrentning, pct Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 98,7 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. En lav forrentning af egenkapitalen kan dække over, at ejerne af selskabet har lånt penge til pensionskunderne bogført på en skyggekonto for at overholde ydelsesgarantierne. Disse tilgodehavender inddrives, når investeringsafkastet tillader det. Ved at betragte egenkapitalforrentningen over en tilstrækkelig lang periode, mindskes betydningen af skyggekonti. Kilde: og Finanstilsynet Pensionsbranchen Markedsmæssige byerhverv Gns Udvikling i forsikringsbranchen Resultatopgørelsen og balancen 2012 var et godt år for den danske forsikringsbranche. Efter flere år, hvor vinterskader, skybrud og efterårsstorme medførte gradvis forværring af de forsikringstekniske resultat, var 2012 et år uden markante større skadesbegivenheder. De seneste års præmiestigningerne slog derfor kraftigt igennem på bundlinjen. Samtidig opnåede forsikringsselskaberne et højere investeringsafkast end i Resultatopgørelsen giver et overblik over resultatet i forsiringsselskaberne. Det ses, at bruttopræmieindtægterne steg begrænset fra 58,2 mia. kr. til 59,3 mia. kr. Præmieindtægterne f.e.r. steg med 2,7 mia. kr. og endte på 53,6 mia. kr., jf. Tabel 5. Forskellen mellem de to skyldes blandt andet ekstraordinært høje afgivne (gen)forsikringspræmier i 2011, hvilket holdt præmieindtægterne f.e.r. nede i Side 15

17 Tabel 5 Uddrag af resultatopgørelsen for forsikringsselskaberne Mio. kr Bruttopræmieindtægter Præmieindtægter f.e.r Forsikringsteknisk rente Udbetalte erstatninger Erstatningsudgifter f.e.r Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast før forsikringsteknisk rente Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser Resultat før skat Skat Årets resultat Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Mens præmieindtægterne f.e.r. steg, medførte et faldende antal skader, at erstatningsudgifterne f.e.r. faldt med 0,6 mia. kr. til 37,6 mia. kr., mens omkostningsniveauet forblev nogenlunde stabilt. Denne udvikling førte samlet set til en betydelig forbedring af det forsikringstekniske resultat, som næsten blev fordoblet i 2012 og endte på 6,2 mia. kr., mod 3,7 mia. kr. i Det er naturligvis vigtigt at se dette resultat i den kontekst, at det forsikringstekniske resultat generelt blev forværret i perioden Dermed er det gode resultat i 2012 udtryk for den langsigtede forretningsmodel i forsikringsbranchen, hvor den idiosynkratiske risiko i branchen kan og vil føre til relativt store udsving i resultaterne fra år til år. Investeringsafkastet blev også forbedret i forsikringsselskaberne i 2012 og endte på 7,2 mia. kr. før forsikringsteknisk rente, en forbedring på 3,5 mia. kr. Dette førte samlet til en forbedring af årets resultat på 5,7 mia. kr., og resultatet endte på knap 10 mia. kr., det bedste resultat siden Der var nogenlunde stabilitet i balancesummen for forsikringsselskaberne, som ved udgangen af 2012 lå på 176 mia. kr., et lille fald ift. 2011, jf. Tabel 6. 5 F.e.r. står for for egen regning og betyder fradrag af genforsikring. 6 Se bekendtgørelse nr af om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 36, stk. 1-3 for en forklaring af sammenhængen mellem den forsikringstekniske rente og forrentning af forsikringsmæssige hensættelser. Side 16

18 Forsikringsselskabernes foretrukne investeringsaktiv er fortsat obligationer, som udgjorde 98,2 mia. kr. af balancen, mens beholdningen af kapitalandele fortsat blev reduceret og nu kun udgør 2,3 mia. kr., kun ca. 1/4 af beholdningen ved udgangen af Tabel 6 Udvalgte aktiver for forsikringsselskaberne i Mio. kr Finansielle investeringsaktiver Heraf - Kapitalandele - Obligationer Aktiver i alt Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Tabel 7 viser udviklingen i passivsiden i forsikringsselskaberne. Tabellen viser, at egenkapitalen i forsikringsselskaberne blev øget i 2012, hvilket blandt andet må tilskrives, at forsikringsselskaberne opnåede gode resultater. De forsikringsmæssige hensættelser blev samtidig holdt på et nogenlunde stabilt niveau omkring 90 mia. kr., hvilket skyldes stabilitet i både præmie- og erstatningshensættelser. Forsikringsselskabernes gæld blev reduceret i 2012, og ligger nu på 11,3 mia. kr., hvilket svarer til en reduktion på 28 pct. Tabel 7 Udvalgte passiver for forsikringsselskaberne i mio. kr Mio. kr Egenkapital Hensættelser til investerings- og forsikringskontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. 7 Finansielle investeringsaktiver dækker her over: kapitalandele, investeringsforeningsandele, obligationer, andele i kollektive investeringer, pantesikrede udlån, andre udlån, indlån i kreditinstitutter samt øvrige. Side 17

19 3.2. Nøgletal for forsikringsbranchen Driften i forsikringsselskaberne kan belyses gennem nøgletallene, som er vist i tabel 9. Tabel 8 Udvikling i udvalgte nøgletal pct Bruttoerstatningsprocent 75,2 81,1 65,8 70,7 74,6 74,2 78,6 80,7 72,3 Bruttoomkostningsprocent 17,5 17,3 17,5 17,5 17,6 16,9 17,7 17,8 16,8 Combined ratio 94,7 93,5 87,1 90,3 92,7 94,4 98,5 95,2 90,1 Egenkapitalforrentning 17,1 19,8 24,9 15,4-1,8 19,1 11,0 9,1 13,5 Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Nøgletallene er defineret i boks 1. Kilde: og Finanstilsynet. Boks 1 Forsikringsnøgletal I rapporten er følgende nøgletal for forsikringsbranchen anvendt. Bruttoerstatningsprocent: Forholdet mellem bruttoerstatningsudgifter og bruttopræmieindtægter opgjort i pct.: Bruttoerstatningsprocent = Bruttoerstatningsudgifter Bruttopræmieindtægter 100 Bruttoomkostningsprocent: Forholdet mellem bruttodriftsomkostningerne og bruttopræmieindtægterne opgjort i pct.: Bruttoomkostningsprocent = Bruttodriftsomkostninger Bruttopræmieindtægter 100 Både bruttoerstatningsprocent og bruttoomkostningsprocent opgøres brutto dvs. uden fradrag af genforsikring. Combined ratio: Angiver forholdet mellem de forsikringsmæssige udgifter f.e.r. og præmieindtægterne f.e.r. opgjort i pct.: Combined ratio = Erstatningsudgifter f. e. r. +driftsomkostninger f. e. r. 100 Præmieindtægter f. e. r. Combined ratio opgøres f.e.r. dvs. efter fradrag af genforsikring, og kan alternativt opgøres som summen af bruttoerstatningsprocenten og bruttoomkostningsprocenten og resultatet af den afgivne forretning (nettogenforsikringsprocenten). Egenkapitalforrentning: Angiver forholdet mellem årets resultat og den gennemsnitlige egenkapital i året opgjort i pct.: Egenkapitalforrentning = Årets resultat Gns. egenkapital 100 Bemærk, at årets resultat opgøres efter skat. Side 18

20 Nøgletallene for forsikringsdriften kan ses i figur 11. Der er tale om combined ratio, bruttoerstatningsprocenten og bruttoomkostningsprocenten. Figuren viser meget tydeligt, at 2012 har været et godt år for forsikringsdriften, da combined ratio er faldet markant, og nu ligger på 90,1 pct. Samtidig viser figuren, at faldet i combined ratio skyldes lavere erstatningsudgifter, hvilket har ført til et stort dyk i bruttoerstatningsprocenten, mens bruttoomkostningsprocenten kun faldt moderat. Figur 11 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen Pct Bruttoerstatningsprocent Combined ratio Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Den meget lave erstatningsprocent i 2006 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Kilde: og Finanstilsynet. Figur 11 belyser samtidig den langsigtede tendens i det forsikringsmæssige resultat. Figuren viser, at der udover kortsigtede udsving er tendens til, at et par år med aftagende combined ratio afløses af et par år med stigende combined ratio. Kombinationen af et godt forsikringsmæssigt resultat og et højt investeringsafkast medførte en forøgelse af egenkapitalforrentningen, som endte på 13,5 pct., jf. Figur 12. Figuren viser desuden, at forsikringsbranchen i perioden gennemsnitligt opnåede en egenkapitalforrentning på 10,9 pct. pa., 5 pct.-point under gennemsnittet for markedsmæssige byerhverv Bruttoomkostningsprocent 100-pct. Side 19

21 Figur 12 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv Pct Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik Brancheopdelte præmieindtægter og erstatningsprocenter 2005 Afsnit 3.1 viste, at 2012 bød på en markant stigning i præmieindtægterne i forsikringsselskaberne. Det anvendte præmiebegreb var imidlertid inkl. solgt genforsikring (indirekte forsikring) og præmieindtægter fra kunder i udlandet. Det er derfor relevant med en undersøgelse af, hvordan selskabernes direkte danske forretning udviklede sig i Til dette anvendes s statistik for kvartalsvise markedsandele, som samtidig gør det muligt at vurdere udviklingen i bruttopræmieindtægterne på enkelte forsikringsområder. Tabel 9 viser, at der har været en moderat stigning i bruttopræmieindtægterne for direkte danske forrentning i perioden 2010 til 2012, hvor bruttopræmieindtægterne er steget med 2 pct. om året, og nu ligger på 50,4 mia. kr. Den store forskel mellem bruttopræmieindtægterne i tabel 9 og tabel 5 (resultatopgørelsen) skyldes, at tabel 9 alene relaterer sig til dansk forretning, mens resultatopgørelsen er inklusiv udenlandsk forretning såsom Trygs norske og svenske kunder Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Gns Side 20

22 Tabel 9 Bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning Mio. kr Direkte dansk forsikring i alt Heraf anden direkte forsikring Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker over direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. Tabel 10 viser, at præmieindtægterne til privatforsikring har en væsentlig andel i, at de samlede bruttopræmieindtægter steg i Således voksede bruttopræmieindtægterne til privatforsikring med 5,1 pct. til 11,0 mia. kr. På baggrund af en stigning i præmieindtægterne fra privat brand- og løsøreforsikring. Tabellen viser samtidig, at de samlede bruttopræmieindtægter fra personulykkesforsikring var stabile fra 2011 til 2012, hvilket blandt andet skyldes, at bruttopræmieindtægterne fra sundhedsforsikring faldt 0,1 mia. kr. til 1,4 mia. kr. Faldet i præmieindtægter fra sundhedsforsikring kan blandt andet skyldes, at skattefradraget for disse forsikringer blev fjernet fra 1. januar Faldet i præmieindtægterne er dog meget begrænset, og det er svært at afgøre, om ændringen alene skyldes fjernelse af skattefradraget. Tabel 10 Bruttopræmieindtægter for privatforsikring og personulykkesforsikring Mio. kr Brand og løsøre (privat) Ejerskifteforsikring Privatforsikring i alt Syge- og ulykkesforsikring Sundhedsforsikring Personulykkesforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. 8 Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Side 21

23 Tabel 11 viser udviklingen på erhvervsforsikringsområdet. Bruttopræmieindtægterne steg samlet 3,1 pct. til 13,6 mia. kr. Udviklingen dækker imidlertid over flere underliggende tendenser. Præmieindtægterne til arbejdsskadesforsikring faldt igen i 2012, det har de gjort i hvert år siden begyndte at indsamle data for kvartalsvise markedsandele på området. Årsagen kan blandt andet tilskrives lavere erstatninger på området, hvilket indikerer færre eller mindre alvorlige arbejdsskader. Samtidig steg præmieindtægterne fra brand- og løsøreforsikring (erhverv), hvilket skyldes præmiestigninger i starten 2012, bl.a. som følge af store skader i 2011, såsom skybruddet den 2. juli Tabel 11 Bruttopræmieindtægter for erhvervsforsikring Mio. kr Arbejdsskadeforsikring Sø-, luft- og transportforsikring Ansvarsforsikring (erhverv) Brand- og løsøreforsikring (erhverv) Erhvervsforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. Præmieindtægterne fra motorkøretøjsforsikring var stabile fra 2011 til 2012, med en stigning i kaskopræmieindtægterne, der svarede nogenlunde til faldet i motoransvarspræmieindtægterne. Tabel 12 Bruttopræmieindtægter for motorkøretøjsforsikring Mio. kr Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Motorkøretøjsforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. Side 22

24 Bruttopræmieindtægterne steg i 2012 på baggrund af forskelligrettede tendenser på de forskellige forsikringsområder, dette giver imidlertid kun et billede af indtægtssiden af forsikringsdriften. Bruttoerstatningsprocenterne viser bruttoerstatningsudgifterne som andel af bruttopræmieindtægterne, og kan dermed give et indtryk af, hvordan forsikringsselskabernes indtjening har udviklet sig på de enkelte forsikringsområder. Figur 13 viser udvikling i erstatningsprocenterne i perioden Figuren viser, at bruttoerstatningsprocenterne efter et højt niveau i 2011 er faldet på både motorkøretøjs-, privat- og erhvervsforsikring, mens den er steget for personulykkesforsikring. Udviklingen er ikke overraskende, da 2011 netop bød på mange store skader på bygnings- og motorforsikring. Figur 13 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på forsikringsområder i Forsikring i alt Motorkøretøjsforsikring Personulykkesforsikring Privatforsikring Erhvervsforsikring Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet Figur 14 viser udviklingen i erstatningsprocenterne over en længere årrække. Figuren viser, hvordan erstatningsprocenterne, navnlig for privat- og erhvervsforsikring påvirkes kraftigt af enkelt år med store skader, fx stormen og skybruddet i Samtidig viser figuren, hvordan erstatningsprocenterne på alle områder undtagen personulykke steg markant i perioden 2006 til 2011 for så at falde i Bemærk dog, at erstatningsprocenten for erhvervsforsikring lå højt i 2007, hvilket bl.a. skyldes et stort antal storme i det år. Pct. Side 23

25 Figur 14 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på hovedbrancher i perioden Erstatningsprocent Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 93,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Ekstraordinær frigivelse af reserver for et enkelt selskab medførte meget lave erstatninger indenfor motorkøretøjsforsikring i Kilde: og Finanstilsynet. 4. Datagrundlag 2002 Erhvervsforsikring 2003 Personulykkesforsikring 2004 Data fra denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker 98,7 pct. af pensionsmarkedet og 93,4 pct. af forsikringsmarkedet i Tallene er opregnet med 2011-vægte, hvorved de dækker hele branchen. Desuden benyttes data fra s kvartalsvise markedsandelsstatistik til at belyse udviklingen i præmieindtægterne fordelt på forsikringsområder. Denne statistik dækker ca. 95 pct. af markedet. Finanstilsynets tal benyttes desuden til sammenligning og vurdering af branchens udvikling. Danmarks Statistiks tal benyttes til generel sammenligning, herunder egenkapitalforrentning samt løn- og prisudvikling Privatforsikring Motorkøretøjsforsikring 2012 Side 24