KROP I LÆRING Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROP I LÆRING Indhold"

Transkript

1 KROP I LÆRING Indhold Evaluering projekt Krop i læring... 2 Kort baggrund for projektet... 2 Projektets væsentligste resultater... 3 Krop i læring - Læring i bevægelse... 5 Læring i BEVÆGELSE... 5 LÆRING i bevægelse... 7 LÆRING i BEVÆGELSE... 7 Evaluering - Projektgruppen... 8 Kort baggrund om projektgruppen:... 8 Projektgruppens refleksioner:... 9 Evaluering - Team for Grundforløb, Hjælper- og Assistentuddannelsen Evaluering - Nye undervisere Evaluering - Ekstern viden deling Bilag forrykt skole... 24

2 Evaluering projekt Krop i læring Hvad ser vi? Hvad hører vi? Kort baggrund for projektet Projektet krop i læring er finansieret af Region Midtjylland i perioden 01. januar 2009 til 31. december Projektet startede oprindeligt som et ønske om at sætte et øget fokus på sundhed og den enkelte elevs sundhedsprofil. Vi nedsatte en projektgruppe bestående af undervisere fra skolens forskellige uddannelser til at udmønte rammen for projektet og medvirke ved afprøvning af projektets delelementer. Vi oplevede hurtigt, at jo mere vi fjernede fokus fra sundhed og præstationsaktiviteter og lagde vægten på fysisk aktivitet, der fokuserede på motivation, det relationelle og som en praktisk indgang til faglige områder desto mere øgedes aktiviteten, deltagelsen og motivationen hos projektgruppens undervisere. Dette affødte et fokusskifte fra sundhedsperspektivet til motivationsog læringsperspektivet og skabte grundlag for en ændring af projektet krop i læring.

3 Projektets væsentligste resultater 1. Vi oplever en øget motivation i de situationer, hvor vi bruger krop, bevægelse og fysisk aktivitet. Vi oplever, at eleverne er mere tilstede og koncentrerede. Underviserne arbejder med de fysiske og mentale forudsætninger for motivation, læring og trivsel; at aktivere og stimulere kropslige sanser i bred forstand samt at anvende et større neuralt netværk, temperaturforøgelse, kredsløb og tonus. 2. Vi oplever, at elever der er præget af en negativ for forståelse af skole og undervisning har positivt udbytte af undervisernes udvidede brug af krop og rum. Det kan anspore eleven til større vågenhed at rum, indretning og indgang til undervisning varieres og adskiller sig fra traditionel skoleforståelse da eleven så ikke trækker på en evt. negativ for forståelse, der er lagret i eleven forinden. 3. Vi oplever et øget fokus på forudsætningerne for læring. Underviserne giver udtryk for, at de i undervisningen oplever mere øjenkontakt, smil og fysisk kontakt. Tegn som udtrykker afgørende forudsætninger for trivsel og motivation. Underviserne har særligt arbejdet med aktiviteter, der skaber og udfordrer mange og varierede former for relationer og har på den måde haft en positiv effekt på det sociale miljø omkring uddannelsesforløbet. SOSU-STV har ultimo 2010 gennemført en elev trivsels undersøgelse, hvor skolen sammenlignet med andre SOSU skoler er meget højt placeret også i forhold til det sociale miljø. Se hele undersøgelsen på vores hjemmeside 4. Vi oplever, at det både på underviser- og elevplan giver mening at skabe erfaringsspor, inden ny teori og abstrakter præsenteres. Det gælder både nye faglige indspark på pædagogiske dage og teoretisk undervisning på SOSU uddannelsen. Med erfaringsspor forstås, at der igangsættes

4 fysisk aktivitet, som kan relateres via refleksion til det aktuelle faglige tema. Se senere teoriafsnit, hvor der kort redegøres for de teorier og læringsstrategier, der har dannet udgangspunkt for projektet. 5. Vi oplever, at underviserne giver udtryk for, at de reflekterer mere over deres undervisning ved at skulle forholde sig til forudsætningerne for at kunne forstå og anvende det teoretiske faglige område og evt. skabe erfaringsspor/stilladser at hænge nye begreber på. På den måde oplever vi, at underviserne reflekterer over deres undervisnings forskellige taksonomier af viden og arbejder bevidst på at facilitere læring ud fra den taksonomi, der rummer både de faglige og personlige mål i det givne tema/fag. 6. Vi oplever, at underviserne giver udtryk for, at projektet har en positiv afsmittende virkning på det psykiske arbejdsmiljø i forhold til f.eks. det relationelle. Nye undervisere giver udtryk for, at den kropslige tilgang til møder og pædagogiske dage giver en meget hurtig fornemmelse af kollegagruppen og de enkelte individer i organisationen og at disse møder forbindes med glæde, motivation, ny faglighed og udfordring af personlige kompetencer. 7. Erfaringerne med projektet har affødt to nye tiltag, som er afprøvet på skolen og fremover vil være nye fokusområder på skolens grundforløb: a. Forrykt skole hvor UU vejlederen udvælger potentielle frafaldselever og laver et særligt skoleforløb med fokus på krop, kommunikation og personlige kompetencer. Læs evt. Ægte farver bliv rykket ud af hverdagen (http://www.sosu-stv.dk/elevnet/ligenu/tidligere/2010) - og se bilag forrykt skole (refleksioner efter afvikling af forløb).

5 b. Krop i skole særlige modul uger, hvor undervisere afvikler undervisning med fokus på krop, bevægelse, relationer og personlige kompetencer. Dette forløb har affødt mindre interne efteruddannelses-forløb for undervisere, der skal afvikle disse modul uger. Krop i læring - Læring i bevægelse Kort teoretisk indblik i det afsæt, som danner udgangspunkt for projektet For at give en overskuelig tilgang til projektets mange dimensioner, kan man angribe overskriften læring i bevægelse med forskellige perspektiver, som hver giver et indblik i en dimension af projektet. Læring i BEVÆGELSE hvor vi forholder os til en målgruppe, som faktisk skal til at lære at bevæge sig. Udgangspunktet for dette perspektiv er Henning Eichbergs og Claus Bøjes model for en 3-deling af idrætsaktiviteterne: Sundhed Præstation Oplevelse Vi oplevede, at jo mere vi fokuserede på en sundhedsmæssig tilgang (som var det oprindelige udgangspunkt) desto større modstand mødte den fysiske tilgang til undervisning. Jo mere vi vægtede den oplevelsesmæssige, relationelle, sociale og udtryksmæssige tilgang til aktiviteter, desto større var motivationen og desto kortere opbygningsforløb krævede det.

6 Derfor blev den oplevelsesmæssige - og relationelle dimension udgangspunktet for valg af fysiske aktiviteter og for de rammer, der blev lagt ned over aktivitetens udførelse. Derudover blev Eichberg og Bøjes adrætheds-begreb et andet afsæt i argumenterne for, hvorfor man skal lære at bevæge sig. Eichberg og Bøje beskriver adræthed som en egenskab sammensat af flere fysiske grundelementer: Styrke Udholdenhed ADRÆT Hurtighed Smidighed Det interessante ved modellen er dog, at der tales for, at modellen også har et mentalt psykologisk perspektiv, således at træner man de enkelte fysiske grundelementers dimensioner - træner man samtidig den enkelte dimensions mentale side. Fx: Træner du fysisk styrke, træner du også din mentale styrke, træner du fysisk udholdenhed træner du også din mentale udholdenhed osv. Det giver os et afsæt for både fysisk og personlig dannelse i uddannelsesforløbet, da det vil være en hensigt at uddanne og danne adrætte elever, der forstår at navigere i en kompleks og omskiftelig verden og hverdagspraksis. Derudover har fysiologisk teori om sanser, nervebaner, fyringsfrekvenser, vestibulær sans, kinestetisk sans og tonus givet afsæt for en forståelse af den ikke-kropslige elev, som evt. trækker sig fra fysisk aktivitet p.g.a. et understimuleret sansemotorisk beredskab.

7 LÆRING i bevægelse med dette perspektiv ønskede vi at sætte hele læringsbegrebet i bevægelse at anskue læring som en meget kompleks og dynamisk størrelse. Hertil hentede vi bl.a. inspiration fra: Knud Illeris LÆRING et samspil mellem socialitet, emotionalitet og kognition (hvor kroppen er nært forbundet med alle polerne socialitet, emotionalitet og kognition) Frede V. Jensen som skelner imellem en basisfagsdidaktik (færdigheder og faglighed i det enkelte fag) og eksistensdidaktik (som udfordrer din personlige tilgang til din nye viden, værdier, normer og etik) Derudover arbejdede vi bevidst med: Underviserrollen inspireret af Mia Herskind At undervise, en personlig proces, og Johari-vinduerne Rum og habitus inspireret af Pierre Bourdieus pointering af rummets betydning for vores praktiske mesterskab Intentioner og relationer inspireret af en fænomenologisk tilgang til undervisning og kommunikation, hvor fokus på relationer og intentioner øges og skærpes. Maurice Merlau-Pontys kropssyn og kropsfænomenologi har været det primære praktiske og teoretiske afsæt for hele projektet. De teoretiske afsæt er yderligere motiveret af at kunne supplere en organisation, der bevidst arbejder med bl.a. læringsstile, anerkendende kommunikation og en grundlæggende systemisk tænkning. LÆRING i BEVÆGELSE med dette perspektiv ønskede vi at grave dybere ned i læreprocessen omkring tilegnelse af nye begreber og abstrakter. Hvad sker der faktisk af læring, når vi bevæger os i selve bevægelsen og i selve refleksionen under og efter bevægelsen. Udgangspunktet for denne del af projektet blev bl.a. med afsæt i: Teori om tacit knowledge tavs viden, bearbejdet af Reinhard Stelter

8 Situativ læring og mesterlære, inspireret af Dreyfuss og Dreyfuss, bearbejdet af Reinhard Stelter Regelbaseret og mønsterbaseret læring hvor der arbejdes på at skabe læreprocesser, der udfordrer eleven på at optage hele situationen og bruge sig selv i læreprocessen, så der skabes større transfer-værdi til beslægtede situationer Begrebers kropslige rod inspireret af Lakoff og Johnsons abstraktionsstige fra kropslig rod til begrebsdannelse Kolbs læringscyklus fra oplevelse til refleksion til abstraktion til eksperimentering med nye begreber Evaluering - Projektgruppen Kort baggrund om projektgruppen: Projektgruppen blev dannet af en gruppe interesserede undervisere, der ønskede at øge fokus på bevægelse og sundhed i uddannelsesforløbet. Hanne Fejerskov, underviser SOSU Skive, fysioterapeut Hanne Dowen Pallesen, underviser SOSU Skive, ergoterapeut Mimi Lund, underviser SOSU Skive, sygeplejerske Anette Sejerskilde, underviser SOSU Thisted, sygeplejerske Sanne Bagger, underviser SOSU Thisted, sygeplejerske Maj-Britt Degn Christensen, projektkoordinator SOSU STV Gitte Jensen, ledelse SOSU STV Jens Kolstrup, ledelse SOSU STV Gruppen er blevet undervist, vejledt og procesvejledt af Cubion: Marianne Bruun Okholm, proceskonsulent Morten Andersson, faglig konsulent Formålet med projektgruppen var at uddanne en gruppe af undervisere til at agere som særlige rollemodeller og formidlere af projektets idé. Projektgruppen var sammen med procesvejleder og

9 faglig konsulent ansvarlig for at planlægge, afvikle og evaluere projektet samt implementeringen heraf. Det var et ønske og en hensigt at videreuddanne medlemmer af projektgruppen med ny faglighed inden for teorier om læring, didaktik og krop samt udvikle personlige kompetencer til at anvende dette samt vejlede og inspirere kollegaer til anvendelse af disse nye områder. Projektgruppens refleksioner: Projektgruppens undervisere er blevet bedt om at reflektere ud fra følgende overskrifter: Fagligt teori, begreber, metoder, didaktik, anvendelighed, håndterbarhed, proffesions rettethed m.m. (fænomenologi, kropsopfattelser, Merlau-Ponty, det intentionelle, relationer, krop og abstraktioner, basisfagsdidaktik og eksistensdidaktik, kropskontakt, iilleris, Idrættens 3 poler, ædræthed, tavs viden m.m.) Personligt ord fra SOSU uddannelses materialet om personlige kompetencer (samarbejdsevne, kommunikationsevne, indlevelsesevne, ansvarlighed, bevidsthed om læreprocesser, motivationsevne, refleksionsevne, evalueringsevne) Følgende er udsagn fra midtvejsevaluering i projektgruppen, jan. 2010: Anette Sejerskilde: Fagligt: Ny måde at arbejde på didaktisk Hvor lidt man kan nøjes med for at skabe/sætte spor Mere tilstedeværelse i undervisningen Det skal give mening Kroppen husker Fokus flyttes fra teoritung undervisning til kropsligt bundne erfaringer relateret til emne

10 Personligt: Turde være i forandring Gå på vejen mens den bliver bygget At turde stå i det åbne At lave mere kreativ undervisning Sanne Bagger: Fagligt: Nyt at møde fænomenologien som retning At få kropslig læring adskilt fra læringsstil begrebet kinestetisk læring At arbejde med en mere autentisk lærerrolle bruge tavs viden Personligt: Modenhed turde stå i det åbne At fagligheden ligger latent i det personlige At bruge sin erfaringsverden tavse viden At bruge metoderne som en intuitiv, spontan, autentisk del af min underviserrolle og ikke instrumentel tilgang til undervisning Hanne D. Pallesen: Fagligt: Åbne det neurale netværk i starten af lektioner Er begyndt at tænke kropslige muligheder ved forberedelse af lektioner Kropslige aktiviteter kan også bruges til at koble andre fag på og ikke bare mit specifikke fag. Det hjælper mig til at synliggøre den røde tråd mellem fagene og i uddannelsen Krop i læring lærer en at mærke øvelser på en helt anden måde. Oplevelser og følelser bliver bevidstgjort Personligt: Nogen af de kropslige aktiviteter jeg før har udført før projektets start har nu fået bredere mening og betydning Krop i læring er ikke kun for kropslige undervisere Fået en klar opfattelse af forskellen mellem en kinestetisk læringsstil og kropslig læring men ser masser muligheder for at kombinere At der til kropslige øvelser nemt kan kobles teoretiske begreber væk fra det idrætslige

11 Maj-Brit Degn Christensen Fagligt: Eichbergs 3 poler og adræthedsbegreb har givet mig gode rammer at tænke i i forhold til bevægelse og vores målgruppe Har fået uddybet fænomenologi som en læringsdimension i forhold til formidling og relationer Personligt: Det har haft stor positiv indvirkning på os kollegialt, at vi har arbejdet fysisk og med så meget kropskontakt som vi har Seancen med kursusteamet var med til at bringe os sammen som nyt team i en anden kontekst Vi kom længere med relationsopbygning på én dag, end vi ellers ville være kommet af mere traditionel vej over længere tid Hanne Fejerskov: Fagligt: Forskelle og ligheder mellem kinestetisk læring og kropslig læring Nysgerrighed omkring hvordan man kan udvikle fag og undervisning på fx 2 år Vigtigt at legalisere den store spændvidde der er i de kropslige dimensioner i undervisningen, så alle undervisere finder en form, der passer dem At åbne det neurale netværk Vigtigt at arbejde med differentiering, også inden for det kropslige Kroppen med på teammøder At arbejde med både fysisk og mental adræthed Vil gerne vide mere om neuropædagogik At vi fik flyttet fokus fra sundhed til et krops syn, hvor vi arbejder med kroppen som en kæmpe vidensbank og ressource Personligt: Har opdaget den mangfoldighed af muligheder som kropsbevægelser kan bringe i spil Oplever at vi bevæger os fra en jeg-kultur til en vi-kultur Alt i alt oplever jeg:

12 Flere smil Mere øjenkontakt Mere kropslig berøring Større tolerance At krop i læring fremmer et godt psykisk arbejdsmiljø (arbejdsglæde) Fedt at udfolde kreativitet kropsligt Nye samarbejdsrelationer Abstrakt fra ovennævnte udsagn: En kropslig, fysisk tilgang til undervisning og læring giver ud over gode muligheder for ny didaktik omkring afvikling af undervisning, mere vågent neuralt netværk - samtidig med positive oplevelser omkring: Motivation, relationer, arbejdsglæde, psykisk arbejdsmiljø og en oplevelse af tilstedeværelse og autencitet som underviser. Evaluering - Team for Grundforløb, Hjælper- og Assistentuddannelsen Hvad har vi taget med os? Hvad vil vi gerne udvikle på? Skolens underviserteams har i november 2010 forholdt sig til en status og refleksion på projektet krop i læring. De er individuelt blevet bedt om at reflektere over hvilke faglige og personlige kompetencer, der har udviklet eller sat i spil i arbejdet med krop i læring. Eksempler på faglige og personlige kompetencer udviklet hos den enkelte underviser og kommentarer fra teamet til projektet: Jeg oplever større mulighed for mere integritet og gennemslagskraft Som ny underviser oplever jeg stor overensstemmelse mellem virksomhedsplan og pædagogisk praksis At arbejde med større rummelighed og accept af at bevægelse kan have terapeutisk effekt (uden at være faciliteret som terapi) giver mulighed for at rumme flere af de elever, der har det svært Øget kropsbevidsthed som underviser. Ønsker om at videregive til elever

13 Nye metoder at variere undervisningen med Opmærksom på at arbejde med kropslige huske-spor til nye faglige begreber At kropslig aktivitet er en meget vigtig del af at udvikle klasserelationerne Er blevet mere bevidst om at holde kroppen aktiv i alle timer Jeg er blevet inspireret til at udvikle mere specifikt på min undervisning og skelne mellem erfaring og ny læring At udvikle en forståelse der adskiller det kropslige i læring fra kinestetisk læringsstil De mange forskellige aktiviteter og øvelser vi har arbejdet med er direkte anvendelige i fx arbejdet med elevens personlige kompetencer Jeg er blevet bekræftet i at sanseintegration, motorik og læring hænger uløseligt sammen Fænomenologien er blevet bundfældet i mig som et nyt perspektiv på undervisning Ind i mellem har jeg manglet ideer, men har oplevet det meget lærerigt for eleverne at arbejde med forumteater (på deres første skoledag i praktikken, hvor praksiserfaring involveres) Kognitiv læring har svært ved at stå alene i vores undervisning/uddannelse En opmærksomhed på at stimuli fra fx vestibulærsans, kinestetisk sans og taktil sans øger evnen til at indgå i læreprocesser Jeg har fået et bredere syn på bevægelse og det kropslige i forhold til læring Jeg oplever det spændende at arbejde på en måde, hvor jeg bliver personligt engageret og hvor man kan øve sig i at arbejde situativt frem for en alt for analytisk tilgang. Jeg er blevet motiveret til at uddanne mig videre inden for området Jeg oplever, at jeg udfordrer mig selv i at prøve nyt træner min bevidsthed om forandringsprocesser Befriende at fokusere på det glade og legende menneske som en forudsætning for trivsel og læring Det har været dejligt at arbejde med andre sider af ens personlighed jeg har oplevet det som givtigt i forhold til relationerne til mine kollegaer

14 Det er en stadig udfordring at motivere de kropsforskrækkede elever til at deltage i mere fysisk undervisning, i forhold til tidligere dårligere erfaringer med brug af krop Herunder 2 eksempler på henholdsvis en analytisk og global refleksion på projektforløbet som kan give en oplevelse af projektets både analytiske og oplevelsesmæssige dimensioner: Underviser - analytisk: (eksempel på underviserrefleksion i team på hjælperuddannelsen) Fagligt: Teori: Den teori du har præsenteret har været fin. Min anvendelse deraf har ikke været god, men godt med repetition i går Begreber: Du gav konkrete begreber og viste øvelser Min anvendelse har været dårlig Metoder: Har fået mange gode muligheder Har ikke fået lavet mit egen katalog, og som den analytiker jeg er vil det være et godt redskab for mig Didaktik: Du har givet flere gode udspil Her er jeg stadig novice og usikker i at omsætte det. Jeg har et stykke papir ved siden af mig, der siger husk krop i læring Anvendelighed: Den er der Repetitionen efter i går gør det mere klart for mig, at det er der for at blive brugt Håndterbarhed: Du har givet mange gode eksempler Og hver gang jeg bliver præsenteret for det bliver det mindre fremmed og påtrængende at det skal bruges. Jeg bare lige kaste mig ud i det - det svarer vist til at ændre livsstil Professions rettethed: Jeg kan se dele og med tiden vil der komme flere og dermed blive vævet et tæppe mod fokus på sosuuddannelsen. Da vores trin tager 14 måneder, vil jeg skyde på at implementeringen vil tage min 2 år

15 Personligt: Personlige oplevelser: Det påvirker mine grænser, og rykker dem langsomt bevægelse til musik skaber glæde - du kan ikke være sur, du ser individet på en ny og ukendt måde, der kræver, at du flytter på din opfattelse af normalitet og udfordres på din rummelighed eleverne bliver motiverede / er med igen, at det jo ikke er farligt - men mislykkes det? - ja der er i hvert fald plads til forbedring at jeg tænker der er oplagte emner - samarbejde, konflikthåndtering, sanser, at være ny / modtage nye Udfordringen for mig er: at sætte et realistisk mål og forfølge dem at indtænke det konkret i undervisningen ex. icebreaker, dagens emne Underviser - global (eksempel på underviserrefleksion i team på grundforløbet) Faglige refleksioner Teorien om idrættens 3 poler har gjort mig opmærksom på hvordan og hvornår jeg arbejder forskelligt med kroppen Krop i læring på grundforløbet hjælper med at skabe relationer eleverne imellem Det at kropsliggøre teorien hvor oplevelsen gennem kroppen understøtter læring (tavs viden) Teorien om adræthed er anvendelig i arbejdet med elevens personlige kompetencer Elevernes kropsopfattelse påvirkes positivt gennem krop i læring Det at arbejde med krop i læring kan styrke elevernes oplevelse af flow For at forstå de faglige begreber vi arbejder med er det at mærke begreberne gennem kroppen med til at teorien bliver forståelig for eleven Koen Tilde Lakoff og Johnson Personlige oplevelser erfaringer udfordringer mm.

16 Jeg har fået mange flere redskaber til at bruge krop i læring i undervisningen Jeg har fået glæde ved at udvikle kroppens bevægemønster og kunne bruge dem i undervisningen Jeg oplever at min underviserrolle bliver opfattet som meget anerkendende når krop i læring inddrages i undervisningen Eleverne bliver gladere jeg bliver gladere Husk inden jeg glemmer At få lavet et katalog med krops øvelser til brug for GF Få implementeret krop i læring i alle temaer At få krop i læring på teamdagsordenen som fast punkt Viden det vil jeg gerne vide mere om Praktiske konkrete øvelser som jeg kan bruge i undervisningen HVILKE, HVAD, HVORDAN Profeti krop i læring var godt fordi: Kan jeg jonglere med kropslig aktivitet i undervisningen uden at tænke over det Relationerne mellem alle på skolen er synligt positive og varme Meget undervisning er naturligt koblet med krop i læring Underviserne udvikler kontinuerligt krop i læring i undervisningen Eksempler på nye mål og strategier, udviklet af teamet, som er konkretiseret med strategier for afvikling på både det teammæssige - og personlige plan tidforløb, indhold og plan for viden deling. Teamet prioriterer i team mål på teammøder i januar 2011.: Vi ønsker at arbejde med større kobling mellem teori og praksis Vi vil sætte større fokus på krop og bevidsthed Vi vil arbejde med at integrere krop i læring i hvert tema i grundforløbene med min. 1-2 dage i hvert tema At arbejde bevidst med forudsætningerne for læring både m.h.t. trivsel og motivation med også de mere begrebsmæssige forudsætninger f.eks. Lakoff/Johnsons abstraktionsstige At arbejde bevidst med relationsdannelse i introforløb på hjælperuddannelsen i et kropsligt udgangspunkt

17 At arbejde mere kropsligt omkring klasserelationerne i hverdagen At arbejde bevidst med at udvikle fysiske aktiviteter i selve klasselokalet, med enkle simple rekvisitter, som fx allerede er der (stole, borde, vandflasker, poser m.m.) At formulere på skrift og i tale og i praksis en præsentation af teamets intentioner om at arbejde kropsligt i undervisningen på uddannelsesforløbet Evaluering - Nye undervisere På hvilke måder kan nye undervisere, der ikke har fulgt hele det interne uddannelsesforløb, se anvendelse af krop i læring Der er afholdt en introduktionsdag for nye undervisere til projektet hvor nye undervisere i teori og praksis har mødt grundtankerne i projektet. Kendetegnende for deres tilbagemeldinger er, at de giver udtryk for, at den kropslige tilgang letter deres indgang i projektet, og at de dermed forholdsvis hurtigt oplever en forståelse af organisationen og deres kolleger. De oplever, at der er stor overensstemmelse mellem virksomhedsplan og pædagogisk praksis, hvilket virker motiverende og troværdigt. Samtidig gives der også udtryk for de huller de færre erfaringer de nye undervisere har i forhold til konkrete aktiviteter, teoretisk undervisning, afprøvninger på holdene samt den konkrete tilvænning til kropslige læreprocesser og udfordringer af underviserrollen. Sidstnævnte pointerer tidsfaktoren som væsentlig, når man arbejder med erfaringsdannelse, nye undervisningsformer og nye underviserroller. Der skal gentagelser til, før der skabes tryghed og fleksibilitet af aktiviteter.

18 Evaluering - Ekstern viden deling Hvordan kan organisationens interne erfaringer og teoretiske afsæt bruges i relation til eksterne samarbejdspartnere? Der er blevet afholdt en særlig temadag med stor tilslutning for praktikvejledere med fokus på relationelle - og intentionelle kompetencer. Se invitation og program i bilag: Temadag for praktikvejledere.pdf. Se uddybning i powerpoint: Temadag for praktikvejledere.ppx Praktikvejledernes refleksioner fra dagen de mest centrale sætninger fra deres egen refleksion: Faglige kompetencer At møde eleverne der hvor de lige er og at turde at gøre noget anderledes! At møde eleverne der hvor de er Møde eleven hvor eleven er Intention, faglighed Fænomenologi Tavs viden Opmærksomhed, tavs viden Fænomenologi, opmærksom Tavs viden, mønster, intuition Billeder intuition Intention opmærksomhed Fået nogle nye redskaber til at tolke eleverne Være bevidst/ opmærksom på at bruge flere forskellige spørgeteknikker Man bliver god til det man gør meget Fået faglige kompetencer til at læse/ tolke eleven Bevidstgørelse af brugen af de forskellige spørgeteknikker Tavs viden Lineære spørgsmål Implicit viden

19 Arbejde udenfor rammer Intuition Mønster og regelbaserede færdigheder Tavs viden, relationer Godt at lære kropssprog Gå videre i øjeblikket, hvor ting sker De lineære spørgsmål Lineære spørgsmål Skalaspørgsmål At bruge flere vidunder og skala spørgsmål Al kommunikation er bevægelse og al bevægelse er kommunikation Tacit Knowledge Spørgeteknikker, kropssprog Relationer Opmærksomhed på de forskellige spørgeteknikker Relationer Være mere opmærksom på forskellen på de forskellige spørgeteknikker Personlige kompetencer At læse deres kropssprog og at sætte mig i deres sted/situation At have empati Kommunikation med unge elever Empati Kommunikation, introspektrum, rummelighed Åbenhed, indfølende Implementering af læringsstile + allerede formulerede mål fra sygehuset Faglighed social Tavs viden Den tavse viden Spørgeteknikker udvikle Fundet ud af hvor mine grænser er Der er mulighed for at blive udfordret på alle kompetencer Faglighed Sig ja i dag og nej i morgen Fået flyttet nogle personlige kompetencer Bevidstgørelse omkring den tavse tiden

20 Lærings- og forandrings kompetencer Introspektive Praktik og erfaringsbaseret viden Sociale relationer Tavse viden Mere bevidst om at aflæse kropssprog Kommunikative kompetencer Mere bevidst om elev og eget kropssprog Mere bevidst om forskellige spørgeteknikker Gode kolleger, humor, kommunikation, kropssprog At gå videre i samtale -> udfordre mere til dialog evt. mere fysisk Begynde at bruge de grundlæggende spørgeteknikker (vidunderspørgsmål) Kommunikation Læringskommunikation Fænomenologisk Forandringskompetencer, da vi arbejder i en til stadighed foranderlig arbejdsplads Er blevet bekræftet i at jeg ubevidst gør tingene Er blevet mere bevidst om elevens kropssprog og nonverbale kropssprog Mere bevidsthed på kropssproget i samtalen Kommunikation Udfordring på alle kompetencer Bliver udfordret på alle kompetencer. Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt Oplevelse af den kropslige tilgang i forhold til motivation Lidt svært i starten, men det blev sjovere og sjovere og meget lærerigt. Svært at komme i gang - grænseoverskridende Motivationen var ok Meget personligt udfordrende positivt Åbenhed for det hele Åben for alle idéer God Er med på det hele God på hele holdet Anderledes

21 Var meget god, alle var med Sjovt og anderledes God - inspirerende Alle var med på opstarten Fin Grænseoverskridende God oplevelse Meget motiverende God for alle!! Gav god motivation Det var sjovt og grænseoverskridende Grænseoverskridende, spændende, en øjenåbner i forhold til vejledning God måde at lære på I top Spændende men meget grænseoverskridende God start men grænseoverskridende God, grænseoverskridende I top Tilpas motivation Jeg var åben overfor kurset, da jeg kom spændt på udfordringen God tilgang Ok Motivationen blev skærpet da det kropslige var sjovt Sjovt og anderledes Oplevelse af den kropslige tilgang i forhold til det relationelle God måde at lære på, men var glad for, at jeg kendte hende, jeg skulle være tæt på God og humoristisk måde at flytte grænser på Grænseoverskridende/ mine grænser blev flyttet Deler oplevelser Fornemme rummet En rød tråd i det hele dagen Der har været en synlig rød tråd gennem forløbet Berøring At man fik grinet og løsnet op og lærte at kende hinanden på en ny måde

22 Berøring Det frigjorde noget latter og en samhørighed Kollegiale vejledninger Kollegial vejledning Virkelig inspirerende Der har været en rød tråd Skulle ledes på vej Udfordrende Grænseoverskridende på en god måde Super Det var grænseoverskridende Øjenåbnende Lidt grænseoverskridende på en god måde Oplevelse af den kropslige tilgang i forhold til sammenhængen mellem oplevelse og refleksion God måde at opleve det på Det hele gik op i en højere enhed til sidst Produkt respons proces intention God Produkt proces intention Godt gået Fint Større forståelse flere redskaber Gav en samhørighed Nytænkning Man lærer bedst hvis man har en relation med dem man lærer af Fin Kropssprog Mere bevidst om måder jeg spørger Super En super god og ny tilgang til i forvejen kendt viden Spændende og lærerig dag Dejligt afvekslende og en god og inspirerende underviser God, anderledes og grænseoverskridende dag Det fungerede godt Spændende og lærerig dag

23 Vigtigt at tænke på det kan være svært at være elev og komme et nyt sted Andet Et fint sammensat program for dagen Dagen i dag er en anden måde at være på kursus/ at lære på God dag med nye indgangsvinkler til at blive en god vejleder Det var rigtig sjovt og godt til at bryde isen. Dog er jeg langt fra sikker på, jeg vil have kommende elever så tæt på. Måske har de svære elever netop brug for, at jeg kropsligt kommer tæt på, men dem jeg som vejleder tager størst afstand fra!!! Tja, det var da en refleksion, jeg meget bevidst må arbejde med. Tak for en rigtig god dag. Det har været en oplevelsesrig dag hvor man har set tilgang til tingene på en anden måde Det var en god dag En super dag En dejlig og lærerig dag med en masse input. Begrænset emne så man kan få rum til refleksion Overskredet mine grænser Grænseoverskridende tankevækkende hvordan ens grænser blev rykket i løbet af dagen m.h.t. fysisk kontakt Mange nye ord Mange nye ord og udtryk som ikke sidder helt fast endnu Godt kursus! Skønt med en underviser der brænder for at bringe budskabet videre! Godt/ spændende emne at få sat fokus på. Tak for en hyggelig dag! Brugbart i vejledningen for den ungdomskultur, som kan være svært at følge!!! Det var spændende og jeg har fået noget at tænke over Øjenåbner Mange svære ord at forholde sig til og adskille Mange nye ord at forholde sig til Morten er en tip top underviser Jeg manglede meget at få lov til at sidde og skrive lidt noter ned. Jeg ved at denne måde er den, jeg lærer bedst på. Svært for en elev at komme et nyt sted, kan sammenlignes med at det er svært/ grænseoverskridende at være tæt på et fremmed menneske Abstrakt fra ovennævnte udsagn:

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere