KROP I LÆRING Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROP I LÆRING Indhold"

Transkript

1 KROP I LÆRING Indhold Evaluering projekt Krop i læring... 2 Kort baggrund for projektet... 2 Projektets væsentligste resultater... 3 Krop i læring - Læring i bevægelse... 5 Læring i BEVÆGELSE... 5 LÆRING i bevægelse... 7 LÆRING i BEVÆGELSE... 7 Evaluering - Projektgruppen... 8 Kort baggrund om projektgruppen:... 8 Projektgruppens refleksioner:... 9 Evaluering - Team for Grundforløb, Hjælper- og Assistentuddannelsen Evaluering - Nye undervisere Evaluering - Ekstern viden deling Bilag forrykt skole... 24

2 Evaluering projekt Krop i læring Hvad ser vi? Hvad hører vi? Kort baggrund for projektet Projektet krop i læring er finansieret af Region Midtjylland i perioden 01. januar 2009 til 31. december Projektet startede oprindeligt som et ønske om at sætte et øget fokus på sundhed og den enkelte elevs sundhedsprofil. Vi nedsatte en projektgruppe bestående af undervisere fra skolens forskellige uddannelser til at udmønte rammen for projektet og medvirke ved afprøvning af projektets delelementer. Vi oplevede hurtigt, at jo mere vi fjernede fokus fra sundhed og præstationsaktiviteter og lagde vægten på fysisk aktivitet, der fokuserede på motivation, det relationelle og som en praktisk indgang til faglige områder desto mere øgedes aktiviteten, deltagelsen og motivationen hos projektgruppens undervisere. Dette affødte et fokusskifte fra sundhedsperspektivet til motivationsog læringsperspektivet og skabte grundlag for en ændring af projektet krop i læring.

3 Projektets væsentligste resultater 1. Vi oplever en øget motivation i de situationer, hvor vi bruger krop, bevægelse og fysisk aktivitet. Vi oplever, at eleverne er mere tilstede og koncentrerede. Underviserne arbejder med de fysiske og mentale forudsætninger for motivation, læring og trivsel; at aktivere og stimulere kropslige sanser i bred forstand samt at anvende et større neuralt netværk, temperaturforøgelse, kredsløb og tonus. 2. Vi oplever, at elever der er præget af en negativ for forståelse af skole og undervisning har positivt udbytte af undervisernes udvidede brug af krop og rum. Det kan anspore eleven til større vågenhed at rum, indretning og indgang til undervisning varieres og adskiller sig fra traditionel skoleforståelse da eleven så ikke trækker på en evt. negativ for forståelse, der er lagret i eleven forinden. 3. Vi oplever et øget fokus på forudsætningerne for læring. Underviserne giver udtryk for, at de i undervisningen oplever mere øjenkontakt, smil og fysisk kontakt. Tegn som udtrykker afgørende forudsætninger for trivsel og motivation. Underviserne har særligt arbejdet med aktiviteter, der skaber og udfordrer mange og varierede former for relationer og har på den måde haft en positiv effekt på det sociale miljø omkring uddannelsesforløbet. SOSU-STV har ultimo 2010 gennemført en elev trivsels undersøgelse, hvor skolen sammenlignet med andre SOSU skoler er meget højt placeret også i forhold til det sociale miljø. Se hele undersøgelsen på vores hjemmeside 4. Vi oplever, at det både på underviser- og elevplan giver mening at skabe erfaringsspor, inden ny teori og abstrakter præsenteres. Det gælder både nye faglige indspark på pædagogiske dage og teoretisk undervisning på SOSU uddannelsen. Med erfaringsspor forstås, at der igangsættes

4 fysisk aktivitet, som kan relateres via refleksion til det aktuelle faglige tema. Se senere teoriafsnit, hvor der kort redegøres for de teorier og læringsstrategier, der har dannet udgangspunkt for projektet. 5. Vi oplever, at underviserne giver udtryk for, at de reflekterer mere over deres undervisning ved at skulle forholde sig til forudsætningerne for at kunne forstå og anvende det teoretiske faglige område og evt. skabe erfaringsspor/stilladser at hænge nye begreber på. På den måde oplever vi, at underviserne reflekterer over deres undervisnings forskellige taksonomier af viden og arbejder bevidst på at facilitere læring ud fra den taksonomi, der rummer både de faglige og personlige mål i det givne tema/fag. 6. Vi oplever, at underviserne giver udtryk for, at projektet har en positiv afsmittende virkning på det psykiske arbejdsmiljø i forhold til f.eks. det relationelle. Nye undervisere giver udtryk for, at den kropslige tilgang til møder og pædagogiske dage giver en meget hurtig fornemmelse af kollegagruppen og de enkelte individer i organisationen og at disse møder forbindes med glæde, motivation, ny faglighed og udfordring af personlige kompetencer. 7. Erfaringerne med projektet har affødt to nye tiltag, som er afprøvet på skolen og fremover vil være nye fokusområder på skolens grundforløb: a. Forrykt skole hvor UU vejlederen udvælger potentielle frafaldselever og laver et særligt skoleforløb med fokus på krop, kommunikation og personlige kompetencer. Læs evt. Ægte farver bliv rykket ud af hverdagen (http://www.sosu-stv.dk/elevnet/ligenu/tidligere/2010) - og se bilag forrykt skole (refleksioner efter afvikling af forløb).

5 b. Krop i skole særlige modul uger, hvor undervisere afvikler undervisning med fokus på krop, bevægelse, relationer og personlige kompetencer. Dette forløb har affødt mindre interne efteruddannelses-forløb for undervisere, der skal afvikle disse modul uger. Krop i læring - Læring i bevægelse Kort teoretisk indblik i det afsæt, som danner udgangspunkt for projektet For at give en overskuelig tilgang til projektets mange dimensioner, kan man angribe overskriften læring i bevægelse med forskellige perspektiver, som hver giver et indblik i en dimension af projektet. Læring i BEVÆGELSE hvor vi forholder os til en målgruppe, som faktisk skal til at lære at bevæge sig. Udgangspunktet for dette perspektiv er Henning Eichbergs og Claus Bøjes model for en 3-deling af idrætsaktiviteterne: Sundhed Præstation Oplevelse Vi oplevede, at jo mere vi fokuserede på en sundhedsmæssig tilgang (som var det oprindelige udgangspunkt) desto større modstand mødte den fysiske tilgang til undervisning. Jo mere vi vægtede den oplevelsesmæssige, relationelle, sociale og udtryksmæssige tilgang til aktiviteter, desto større var motivationen og desto kortere opbygningsforløb krævede det.

6 Derfor blev den oplevelsesmæssige - og relationelle dimension udgangspunktet for valg af fysiske aktiviteter og for de rammer, der blev lagt ned over aktivitetens udførelse. Derudover blev Eichberg og Bøjes adrætheds-begreb et andet afsæt i argumenterne for, hvorfor man skal lære at bevæge sig. Eichberg og Bøje beskriver adræthed som en egenskab sammensat af flere fysiske grundelementer: Styrke Udholdenhed ADRÆT Hurtighed Smidighed Det interessante ved modellen er dog, at der tales for, at modellen også har et mentalt psykologisk perspektiv, således at træner man de enkelte fysiske grundelementers dimensioner - træner man samtidig den enkelte dimensions mentale side. Fx: Træner du fysisk styrke, træner du også din mentale styrke, træner du fysisk udholdenhed træner du også din mentale udholdenhed osv. Det giver os et afsæt for både fysisk og personlig dannelse i uddannelsesforløbet, da det vil være en hensigt at uddanne og danne adrætte elever, der forstår at navigere i en kompleks og omskiftelig verden og hverdagspraksis. Derudover har fysiologisk teori om sanser, nervebaner, fyringsfrekvenser, vestibulær sans, kinestetisk sans og tonus givet afsæt for en forståelse af den ikke-kropslige elev, som evt. trækker sig fra fysisk aktivitet p.g.a. et understimuleret sansemotorisk beredskab.

7 LÆRING i bevægelse med dette perspektiv ønskede vi at sætte hele læringsbegrebet i bevægelse at anskue læring som en meget kompleks og dynamisk størrelse. Hertil hentede vi bl.a. inspiration fra: Knud Illeris LÆRING et samspil mellem socialitet, emotionalitet og kognition (hvor kroppen er nært forbundet med alle polerne socialitet, emotionalitet og kognition) Frede V. Jensen som skelner imellem en basisfagsdidaktik (færdigheder og faglighed i det enkelte fag) og eksistensdidaktik (som udfordrer din personlige tilgang til din nye viden, værdier, normer og etik) Derudover arbejdede vi bevidst med: Underviserrollen inspireret af Mia Herskind At undervise, en personlig proces, og Johari-vinduerne Rum og habitus inspireret af Pierre Bourdieus pointering af rummets betydning for vores praktiske mesterskab Intentioner og relationer inspireret af en fænomenologisk tilgang til undervisning og kommunikation, hvor fokus på relationer og intentioner øges og skærpes. Maurice Merlau-Pontys kropssyn og kropsfænomenologi har været det primære praktiske og teoretiske afsæt for hele projektet. De teoretiske afsæt er yderligere motiveret af at kunne supplere en organisation, der bevidst arbejder med bl.a. læringsstile, anerkendende kommunikation og en grundlæggende systemisk tænkning. LÆRING i BEVÆGELSE med dette perspektiv ønskede vi at grave dybere ned i læreprocessen omkring tilegnelse af nye begreber og abstrakter. Hvad sker der faktisk af læring, når vi bevæger os i selve bevægelsen og i selve refleksionen under og efter bevægelsen. Udgangspunktet for denne del af projektet blev bl.a. med afsæt i: Teori om tacit knowledge tavs viden, bearbejdet af Reinhard Stelter

8 Situativ læring og mesterlære, inspireret af Dreyfuss og Dreyfuss, bearbejdet af Reinhard Stelter Regelbaseret og mønsterbaseret læring hvor der arbejdes på at skabe læreprocesser, der udfordrer eleven på at optage hele situationen og bruge sig selv i læreprocessen, så der skabes større transfer-værdi til beslægtede situationer Begrebers kropslige rod inspireret af Lakoff og Johnsons abstraktionsstige fra kropslig rod til begrebsdannelse Kolbs læringscyklus fra oplevelse til refleksion til abstraktion til eksperimentering med nye begreber Evaluering - Projektgruppen Kort baggrund om projektgruppen: Projektgruppen blev dannet af en gruppe interesserede undervisere, der ønskede at øge fokus på bevægelse og sundhed i uddannelsesforløbet. Hanne Fejerskov, underviser SOSU Skive, fysioterapeut Hanne Dowen Pallesen, underviser SOSU Skive, ergoterapeut Mimi Lund, underviser SOSU Skive, sygeplejerske Anette Sejerskilde, underviser SOSU Thisted, sygeplejerske Sanne Bagger, underviser SOSU Thisted, sygeplejerske Maj-Britt Degn Christensen, projektkoordinator SOSU STV Gitte Jensen, ledelse SOSU STV Jens Kolstrup, ledelse SOSU STV Gruppen er blevet undervist, vejledt og procesvejledt af Cubion: Marianne Bruun Okholm, proceskonsulent Morten Andersson, faglig konsulent Formålet med projektgruppen var at uddanne en gruppe af undervisere til at agere som særlige rollemodeller og formidlere af projektets idé. Projektgruppen var sammen med procesvejleder og

9 faglig konsulent ansvarlig for at planlægge, afvikle og evaluere projektet samt implementeringen heraf. Det var et ønske og en hensigt at videreuddanne medlemmer af projektgruppen med ny faglighed inden for teorier om læring, didaktik og krop samt udvikle personlige kompetencer til at anvende dette samt vejlede og inspirere kollegaer til anvendelse af disse nye områder. Projektgruppens refleksioner: Projektgruppens undervisere er blevet bedt om at reflektere ud fra følgende overskrifter: Fagligt teori, begreber, metoder, didaktik, anvendelighed, håndterbarhed, proffesions rettethed m.m. (fænomenologi, kropsopfattelser, Merlau-Ponty, det intentionelle, relationer, krop og abstraktioner, basisfagsdidaktik og eksistensdidaktik, kropskontakt, iilleris, Idrættens 3 poler, ædræthed, tavs viden m.m.) Personligt ord fra SOSU uddannelses materialet om personlige kompetencer (samarbejdsevne, kommunikationsevne, indlevelsesevne, ansvarlighed, bevidsthed om læreprocesser, motivationsevne, refleksionsevne, evalueringsevne) Følgende er udsagn fra midtvejsevaluering i projektgruppen, jan. 2010: Anette Sejerskilde: Fagligt: Ny måde at arbejde på didaktisk Hvor lidt man kan nøjes med for at skabe/sætte spor Mere tilstedeværelse i undervisningen Det skal give mening Kroppen husker Fokus flyttes fra teoritung undervisning til kropsligt bundne erfaringer relateret til emne

10 Personligt: Turde være i forandring Gå på vejen mens den bliver bygget At turde stå i det åbne At lave mere kreativ undervisning Sanne Bagger: Fagligt: Nyt at møde fænomenologien som retning At få kropslig læring adskilt fra læringsstil begrebet kinestetisk læring At arbejde med en mere autentisk lærerrolle bruge tavs viden Personligt: Modenhed turde stå i det åbne At fagligheden ligger latent i det personlige At bruge sin erfaringsverden tavse viden At bruge metoderne som en intuitiv, spontan, autentisk del af min underviserrolle og ikke instrumentel tilgang til undervisning Hanne D. Pallesen: Fagligt: Åbne det neurale netværk i starten af lektioner Er begyndt at tænke kropslige muligheder ved forberedelse af lektioner Kropslige aktiviteter kan også bruges til at koble andre fag på og ikke bare mit specifikke fag. Det hjælper mig til at synliggøre den røde tråd mellem fagene og i uddannelsen Krop i læring lærer en at mærke øvelser på en helt anden måde. Oplevelser og følelser bliver bevidstgjort Personligt: Nogen af de kropslige aktiviteter jeg før har udført før projektets start har nu fået bredere mening og betydning Krop i læring er ikke kun for kropslige undervisere Fået en klar opfattelse af forskellen mellem en kinestetisk læringsstil og kropslig læring men ser masser muligheder for at kombinere At der til kropslige øvelser nemt kan kobles teoretiske begreber væk fra det idrætslige

11 Maj-Brit Degn Christensen Fagligt: Eichbergs 3 poler og adræthedsbegreb har givet mig gode rammer at tænke i i forhold til bevægelse og vores målgruppe Har fået uddybet fænomenologi som en læringsdimension i forhold til formidling og relationer Personligt: Det har haft stor positiv indvirkning på os kollegialt, at vi har arbejdet fysisk og med så meget kropskontakt som vi har Seancen med kursusteamet var med til at bringe os sammen som nyt team i en anden kontekst Vi kom længere med relationsopbygning på én dag, end vi ellers ville være kommet af mere traditionel vej over længere tid Hanne Fejerskov: Fagligt: Forskelle og ligheder mellem kinestetisk læring og kropslig læring Nysgerrighed omkring hvordan man kan udvikle fag og undervisning på fx 2 år Vigtigt at legalisere den store spændvidde der er i de kropslige dimensioner i undervisningen, så alle undervisere finder en form, der passer dem At åbne det neurale netværk Vigtigt at arbejde med differentiering, også inden for det kropslige Kroppen med på teammøder At arbejde med både fysisk og mental adræthed Vil gerne vide mere om neuropædagogik At vi fik flyttet fokus fra sundhed til et krops syn, hvor vi arbejder med kroppen som en kæmpe vidensbank og ressource Personligt: Har opdaget den mangfoldighed af muligheder som kropsbevægelser kan bringe i spil Oplever at vi bevæger os fra en jeg-kultur til en vi-kultur Alt i alt oplever jeg:

12 Flere smil Mere øjenkontakt Mere kropslig berøring Større tolerance At krop i læring fremmer et godt psykisk arbejdsmiljø (arbejdsglæde) Fedt at udfolde kreativitet kropsligt Nye samarbejdsrelationer Abstrakt fra ovennævnte udsagn: En kropslig, fysisk tilgang til undervisning og læring giver ud over gode muligheder for ny didaktik omkring afvikling af undervisning, mere vågent neuralt netværk - samtidig med positive oplevelser omkring: Motivation, relationer, arbejdsglæde, psykisk arbejdsmiljø og en oplevelse af tilstedeværelse og autencitet som underviser. Evaluering - Team for Grundforløb, Hjælper- og Assistentuddannelsen Hvad har vi taget med os? Hvad vil vi gerne udvikle på? Skolens underviserteams har i november 2010 forholdt sig til en status og refleksion på projektet krop i læring. De er individuelt blevet bedt om at reflektere over hvilke faglige og personlige kompetencer, der har udviklet eller sat i spil i arbejdet med krop i læring. Eksempler på faglige og personlige kompetencer udviklet hos den enkelte underviser og kommentarer fra teamet til projektet: Jeg oplever større mulighed for mere integritet og gennemslagskraft Som ny underviser oplever jeg stor overensstemmelse mellem virksomhedsplan og pædagogisk praksis At arbejde med større rummelighed og accept af at bevægelse kan have terapeutisk effekt (uden at være faciliteret som terapi) giver mulighed for at rumme flere af de elever, der har det svært Øget kropsbevidsthed som underviser. Ønsker om at videregive til elever

13 Nye metoder at variere undervisningen med Opmærksom på at arbejde med kropslige huske-spor til nye faglige begreber At kropslig aktivitet er en meget vigtig del af at udvikle klasserelationerne Er blevet mere bevidst om at holde kroppen aktiv i alle timer Jeg er blevet inspireret til at udvikle mere specifikt på min undervisning og skelne mellem erfaring og ny læring At udvikle en forståelse der adskiller det kropslige i læring fra kinestetisk læringsstil De mange forskellige aktiviteter og øvelser vi har arbejdet med er direkte anvendelige i fx arbejdet med elevens personlige kompetencer Jeg er blevet bekræftet i at sanseintegration, motorik og læring hænger uløseligt sammen Fænomenologien er blevet bundfældet i mig som et nyt perspektiv på undervisning Ind i mellem har jeg manglet ideer, men har oplevet det meget lærerigt for eleverne at arbejde med forumteater (på deres første skoledag i praktikken, hvor praksiserfaring involveres) Kognitiv læring har svært ved at stå alene i vores undervisning/uddannelse En opmærksomhed på at stimuli fra fx vestibulærsans, kinestetisk sans og taktil sans øger evnen til at indgå i læreprocesser Jeg har fået et bredere syn på bevægelse og det kropslige i forhold til læring Jeg oplever det spændende at arbejde på en måde, hvor jeg bliver personligt engageret og hvor man kan øve sig i at arbejde situativt frem for en alt for analytisk tilgang. Jeg er blevet motiveret til at uddanne mig videre inden for området Jeg oplever, at jeg udfordrer mig selv i at prøve nyt træner min bevidsthed om forandringsprocesser Befriende at fokusere på det glade og legende menneske som en forudsætning for trivsel og læring Det har været dejligt at arbejde med andre sider af ens personlighed jeg har oplevet det som givtigt i forhold til relationerne til mine kollegaer

14 Det er en stadig udfordring at motivere de kropsforskrækkede elever til at deltage i mere fysisk undervisning, i forhold til tidligere dårligere erfaringer med brug af krop Herunder 2 eksempler på henholdsvis en analytisk og global refleksion på projektforløbet som kan give en oplevelse af projektets både analytiske og oplevelsesmæssige dimensioner: Underviser - analytisk: (eksempel på underviserrefleksion i team på hjælperuddannelsen) Fagligt: Teori: Den teori du har præsenteret har været fin. Min anvendelse deraf har ikke været god, men godt med repetition i går Begreber: Du gav konkrete begreber og viste øvelser Min anvendelse har været dårlig Metoder: Har fået mange gode muligheder Har ikke fået lavet mit egen katalog, og som den analytiker jeg er vil det være et godt redskab for mig Didaktik: Du har givet flere gode udspil Her er jeg stadig novice og usikker i at omsætte det. Jeg har et stykke papir ved siden af mig, der siger husk krop i læring Anvendelighed: Den er der Repetitionen efter i går gør det mere klart for mig, at det er der for at blive brugt Håndterbarhed: Du har givet mange gode eksempler Og hver gang jeg bliver præsenteret for det bliver det mindre fremmed og påtrængende at det skal bruges. Jeg bare lige kaste mig ud i det - det svarer vist til at ændre livsstil Professions rettethed: Jeg kan se dele og med tiden vil der komme flere og dermed blive vævet et tæppe mod fokus på sosuuddannelsen. Da vores trin tager 14 måneder, vil jeg skyde på at implementeringen vil tage min 2 år

15 Personligt: Personlige oplevelser: Det påvirker mine grænser, og rykker dem langsomt bevægelse til musik skaber glæde - du kan ikke være sur, du ser individet på en ny og ukendt måde, der kræver, at du flytter på din opfattelse af normalitet og udfordres på din rummelighed eleverne bliver motiverede / er med igen, at det jo ikke er farligt - men mislykkes det? - ja der er i hvert fald plads til forbedring at jeg tænker der er oplagte emner - samarbejde, konflikthåndtering, sanser, at være ny / modtage nye Udfordringen for mig er: at sætte et realistisk mål og forfølge dem at indtænke det konkret i undervisningen ex. icebreaker, dagens emne Underviser - global (eksempel på underviserrefleksion i team på grundforløbet) Faglige refleksioner Teorien om idrættens 3 poler har gjort mig opmærksom på hvordan og hvornår jeg arbejder forskelligt med kroppen Krop i læring på grundforløbet hjælper med at skabe relationer eleverne imellem Det at kropsliggøre teorien hvor oplevelsen gennem kroppen understøtter læring (tavs viden) Teorien om adræthed er anvendelig i arbejdet med elevens personlige kompetencer Elevernes kropsopfattelse påvirkes positivt gennem krop i læring Det at arbejde med krop i læring kan styrke elevernes oplevelse af flow For at forstå de faglige begreber vi arbejder med er det at mærke begreberne gennem kroppen med til at teorien bliver forståelig for eleven Koen Tilde Lakoff og Johnson Personlige oplevelser erfaringer udfordringer mm.

16 Jeg har fået mange flere redskaber til at bruge krop i læring i undervisningen Jeg har fået glæde ved at udvikle kroppens bevægemønster og kunne bruge dem i undervisningen Jeg oplever at min underviserrolle bliver opfattet som meget anerkendende når krop i læring inddrages i undervisningen Eleverne bliver gladere jeg bliver gladere Husk inden jeg glemmer At få lavet et katalog med krops øvelser til brug for GF Få implementeret krop i læring i alle temaer At få krop i læring på teamdagsordenen som fast punkt Viden det vil jeg gerne vide mere om Praktiske konkrete øvelser som jeg kan bruge i undervisningen HVILKE, HVAD, HVORDAN Profeti krop i læring var godt fordi: Kan jeg jonglere med kropslig aktivitet i undervisningen uden at tænke over det Relationerne mellem alle på skolen er synligt positive og varme Meget undervisning er naturligt koblet med krop i læring Underviserne udvikler kontinuerligt krop i læring i undervisningen Eksempler på nye mål og strategier, udviklet af teamet, som er konkretiseret med strategier for afvikling på både det teammæssige - og personlige plan tidforløb, indhold og plan for viden deling. Teamet prioriterer i team mål på teammøder i januar 2011.: Vi ønsker at arbejde med større kobling mellem teori og praksis Vi vil sætte større fokus på krop og bevidsthed Vi vil arbejde med at integrere krop i læring i hvert tema i grundforløbene med min. 1-2 dage i hvert tema At arbejde bevidst med forudsætningerne for læring både m.h.t. trivsel og motivation med også de mere begrebsmæssige forudsætninger f.eks. Lakoff/Johnsons abstraktionsstige At arbejde bevidst med relationsdannelse i introforløb på hjælperuddannelsen i et kropsligt udgangspunkt

17 At arbejde mere kropsligt omkring klasserelationerne i hverdagen At arbejde bevidst med at udvikle fysiske aktiviteter i selve klasselokalet, med enkle simple rekvisitter, som fx allerede er der (stole, borde, vandflasker, poser m.m.) At formulere på skrift og i tale og i praksis en præsentation af teamets intentioner om at arbejde kropsligt i undervisningen på uddannelsesforløbet Evaluering - Nye undervisere På hvilke måder kan nye undervisere, der ikke har fulgt hele det interne uddannelsesforløb, se anvendelse af krop i læring Der er afholdt en introduktionsdag for nye undervisere til projektet hvor nye undervisere i teori og praksis har mødt grundtankerne i projektet. Kendetegnende for deres tilbagemeldinger er, at de giver udtryk for, at den kropslige tilgang letter deres indgang i projektet, og at de dermed forholdsvis hurtigt oplever en forståelse af organisationen og deres kolleger. De oplever, at der er stor overensstemmelse mellem virksomhedsplan og pædagogisk praksis, hvilket virker motiverende og troværdigt. Samtidig gives der også udtryk for de huller de færre erfaringer de nye undervisere har i forhold til konkrete aktiviteter, teoretisk undervisning, afprøvninger på holdene samt den konkrete tilvænning til kropslige læreprocesser og udfordringer af underviserrollen. Sidstnævnte pointerer tidsfaktoren som væsentlig, når man arbejder med erfaringsdannelse, nye undervisningsformer og nye underviserroller. Der skal gentagelser til, før der skabes tryghed og fleksibilitet af aktiviteter.

18 Evaluering - Ekstern viden deling Hvordan kan organisationens interne erfaringer og teoretiske afsæt bruges i relation til eksterne samarbejdspartnere? Der er blevet afholdt en særlig temadag med stor tilslutning for praktikvejledere med fokus på relationelle - og intentionelle kompetencer. Se invitation og program i bilag: Temadag for praktikvejledere.pdf. Se uddybning i powerpoint: Temadag for praktikvejledere.ppx Praktikvejledernes refleksioner fra dagen de mest centrale sætninger fra deres egen refleksion: Faglige kompetencer At møde eleverne der hvor de lige er og at turde at gøre noget anderledes! At møde eleverne der hvor de er Møde eleven hvor eleven er Intention, faglighed Fænomenologi Tavs viden Opmærksomhed, tavs viden Fænomenologi, opmærksom Tavs viden, mønster, intuition Billeder intuition Intention opmærksomhed Fået nogle nye redskaber til at tolke eleverne Være bevidst/ opmærksom på at bruge flere forskellige spørgeteknikker Man bliver god til det man gør meget Fået faglige kompetencer til at læse/ tolke eleven Bevidstgørelse af brugen af de forskellige spørgeteknikker Tavs viden Lineære spørgsmål Implicit viden

19 Arbejde udenfor rammer Intuition Mønster og regelbaserede færdigheder Tavs viden, relationer Godt at lære kropssprog Gå videre i øjeblikket, hvor ting sker De lineære spørgsmål Lineære spørgsmål Skalaspørgsmål At bruge flere vidunder og skala spørgsmål Al kommunikation er bevægelse og al bevægelse er kommunikation Tacit Knowledge Spørgeteknikker, kropssprog Relationer Opmærksomhed på de forskellige spørgeteknikker Relationer Være mere opmærksom på forskellen på de forskellige spørgeteknikker Personlige kompetencer At læse deres kropssprog og at sætte mig i deres sted/situation At have empati Kommunikation med unge elever Empati Kommunikation, introspektrum, rummelighed Åbenhed, indfølende Implementering af læringsstile + allerede formulerede mål fra sygehuset Faglighed social Tavs viden Den tavse viden Spørgeteknikker udvikle Fundet ud af hvor mine grænser er Der er mulighed for at blive udfordret på alle kompetencer Faglighed Sig ja i dag og nej i morgen Fået flyttet nogle personlige kompetencer Bevidstgørelse omkring den tavse tiden

20 Lærings- og forandrings kompetencer Introspektive Praktik og erfaringsbaseret viden Sociale relationer Tavse viden Mere bevidst om at aflæse kropssprog Kommunikative kompetencer Mere bevidst om elev og eget kropssprog Mere bevidst om forskellige spørgeteknikker Gode kolleger, humor, kommunikation, kropssprog At gå videre i samtale -> udfordre mere til dialog evt. mere fysisk Begynde at bruge de grundlæggende spørgeteknikker (vidunderspørgsmål) Kommunikation Læringskommunikation Fænomenologisk Forandringskompetencer, da vi arbejder i en til stadighed foranderlig arbejdsplads Er blevet bekræftet i at jeg ubevidst gør tingene Er blevet mere bevidst om elevens kropssprog og nonverbale kropssprog Mere bevidsthed på kropssproget i samtalen Kommunikation Udfordring på alle kompetencer Bliver udfordret på alle kompetencer. Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt Oplevelse af den kropslige tilgang i forhold til motivation Lidt svært i starten, men det blev sjovere og sjovere og meget lærerigt. Svært at komme i gang - grænseoverskridende Motivationen var ok Meget personligt udfordrende positivt Åbenhed for det hele Åben for alle idéer God Er med på det hele God på hele holdet Anderledes

21 Var meget god, alle var med Sjovt og anderledes God - inspirerende Alle var med på opstarten Fin Grænseoverskridende God oplevelse Meget motiverende God for alle!! Gav god motivation Det var sjovt og grænseoverskridende Grænseoverskridende, spændende, en øjenåbner i forhold til vejledning God måde at lære på I top Spændende men meget grænseoverskridende God start men grænseoverskridende God, grænseoverskridende I top Tilpas motivation Jeg var åben overfor kurset, da jeg kom spændt på udfordringen God tilgang Ok Motivationen blev skærpet da det kropslige var sjovt Sjovt og anderledes Oplevelse af den kropslige tilgang i forhold til det relationelle God måde at lære på, men var glad for, at jeg kendte hende, jeg skulle være tæt på God og humoristisk måde at flytte grænser på Grænseoverskridende/ mine grænser blev flyttet Deler oplevelser Fornemme rummet En rød tråd i det hele dagen Der har været en synlig rød tråd gennem forløbet Berøring At man fik grinet og løsnet op og lærte at kende hinanden på en ny måde

22 Berøring Det frigjorde noget latter og en samhørighed Kollegiale vejledninger Kollegial vejledning Virkelig inspirerende Der har været en rød tråd Skulle ledes på vej Udfordrende Grænseoverskridende på en god måde Super Det var grænseoverskridende Øjenåbnende Lidt grænseoverskridende på en god måde Oplevelse af den kropslige tilgang i forhold til sammenhængen mellem oplevelse og refleksion God måde at opleve det på Det hele gik op i en højere enhed til sidst Produkt respons proces intention God Produkt proces intention Godt gået Fint Større forståelse flere redskaber Gav en samhørighed Nytænkning Man lærer bedst hvis man har en relation med dem man lærer af Fin Kropssprog Mere bevidst om måder jeg spørger Super En super god og ny tilgang til i forvejen kendt viden Spændende og lærerig dag Dejligt afvekslende og en god og inspirerende underviser God, anderledes og grænseoverskridende dag Det fungerede godt Spændende og lærerig dag

23 Vigtigt at tænke på det kan være svært at være elev og komme et nyt sted Andet Et fint sammensat program for dagen Dagen i dag er en anden måde at være på kursus/ at lære på God dag med nye indgangsvinkler til at blive en god vejleder Det var rigtig sjovt og godt til at bryde isen. Dog er jeg langt fra sikker på, jeg vil have kommende elever så tæt på. Måske har de svære elever netop brug for, at jeg kropsligt kommer tæt på, men dem jeg som vejleder tager størst afstand fra!!! Tja, det var da en refleksion, jeg meget bevidst må arbejde med. Tak for en rigtig god dag. Det har været en oplevelsesrig dag hvor man har set tilgang til tingene på en anden måde Det var en god dag En super dag En dejlig og lærerig dag med en masse input. Begrænset emne så man kan få rum til refleksion Overskredet mine grænser Grænseoverskridende tankevækkende hvordan ens grænser blev rykket i løbet af dagen m.h.t. fysisk kontakt Mange nye ord Mange nye ord og udtryk som ikke sidder helt fast endnu Godt kursus! Skønt med en underviser der brænder for at bringe budskabet videre! Godt/ spændende emne at få sat fokus på. Tak for en hyggelig dag! Brugbart i vejledningen for den ungdomskultur, som kan være svært at følge!!! Det var spændende og jeg har fået noget at tænke over Øjenåbner Mange svære ord at forholde sig til og adskille Mange nye ord at forholde sig til Morten er en tip top underviser Jeg manglede meget at få lov til at sidde og skrive lidt noter ned. Jeg ved at denne måde er den, jeg lærer bedst på. Svært for en elev at komme et nyt sted, kan sammenlignes med at det er svært/ grænseoverskridende at være tæt på et fremmed menneske Abstrakt fra ovennævnte udsagn:

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Program Velkomst Præsentation af Praktikprojektet Præsentation af Forummetoden Praktikprojektets

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer

Læs mere

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere