Krop, sansning og bevidstgørelse vejen til bæredygtig forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krop, sansning og bevidstgørelse vejen til bæredygtig forandring"

Transkript

1 Krop, sansning og bevidstgørelse vejen til bæredygtig forandring Vibe Sørensen, Sara Emborg & Helle Winther Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Vibe Sørensen, Sara Emborg & Helle Winther All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. ABSTRACT Body, perception and awareness - the path to sustainable change There is a lack of knowledge about how habits are changed and especially how new habits are maintained. Few studies have examined the area qualitatively and involved things like participant s own expectations, experiences, motives, desires, motivations and barriers in relation to change of life. This highlights the need for new approaches to knowledge in the field. Which answer lies within the individual and his or her life that can bring us closer to an understanding of how the bridge between knowledge and action are built and maintained? The objective of this study was to contribute to a qualitative understanding of the complexity by highlighting the significance of awareness and community in the process of changing lifestyle, and furthermore, to see how the potentials of movement may contribute to a restraining change of habits. The women from the study expressed a perceived change and became able to influence their own process of change in a positive direction. This study sheds light on a number of phenomena of importance for changing a way of life. The prominent phenomena are the women s ability to sense, feel and dare to relate to themselves. Acknowledging realities, thereby enhancing the understanding of oneself has proven to be significant. Also, prioritisation of one s own needs and reflection on habits and personal desires seem to be of importance. Additionally, to accept oneself, to be open to sensory perception and aware of own feelings and embodied awareness as well as to increase one s awareness of what is of important to oneself, is of importance for change, not forgetting the acknowledging, safe, supportive and reflection-creating framework of community. VIBE SØRENSEN Cand.scient.idræt med speciale i opmærksomheds, fællesskabs- og bevægelses betydning for vaneændring, Københavns Universitet. Stifter og medejer af kursusvirksomheden Mind the Gap hvor hun underviser og coacher i redskaber til sunde livsførelses- og vaneændringer. SARA EMBORG Cand.scient.idræt med speciale i opmærksomheds, fællesskabs- og bevægelses betydning for vaneændring fra Københavns Universitet samt professionsbachelor i Ernæring og sundhed. Hun er stifter og medejer af Mind the Gap, hvor hun underviser, holder foredrag, rådgiver og coacher i kost- og livsførelsesændringer. HELLE WINTHER Lektor Ph.d., Institut for Idræt, Københavns Universitet. Eksamineret danse- og kropspsykoterapeut. Underviser og forsker i bevægelsespsykologi, det professionspersonlige, kropssprog, kommunikation og dans. Forfatter, medforfatter og redaktør på fem bøger og antologier. Herunder bogen Kroppens sprog i professionel praksis. Har publiceret et stort antal danske og internationale videnskabelige artikler. Modtager af tre underviserpriser, senest som Årets underviser på Københavns Universitet.

2 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org Sundhed i samfundet Om kløften mellem viden og handling Det der med at mærke det synes jeg ikke jeg er så god til. Jeg burde tilrettelægge en hverdag, hvor jeg har tid til motion. Jeg burde se det som en fornøjelse at tilberede lækre grønsagsretter og salater, men jeg har den forkerte holdning, at det ikke må tage tid. Jeg lever efter et mønster, som jeg har valgt, men jeg kender et mønster, som jeg burde leve efter. Jeg burde være en produktiv, grønsagsspisende sportskvinde, men er en magelig småt spisende, sofakartoffel. (Uddrag af fortælling, Yrsa). Yrsa er 57 år. Hun er gået op og ned i vægt siden hun var 16 år. Hun ønsker derfor at finde en måde at leve sit liv på, så hun holder vægten stabil. Yrsa overspiser og har tidligere indgået i et vægttabsforløb, hvor hun har tabt sig. På trods heraf har Yrsa ikke fundet mening med at spise mindre end, hun har haft lyst til, hvilket har resulteret i at hun har taget på igen. Med afsæt i ovenstående fortælling fokuserer artiklen på kroppen i samfundet. Den sætter fokus på kompleksiteten samt nogle af de udfordringer, der er forbundet med at gå fra viden til handling i arbejdet med at forandre livsførelse. Artiklen tager afsæt i en undersøgelse af et seks ugers Body-Mind gruppeprojekt, for overvægtige kvinder med et BMI over 25. Projektets bærende elementer var bevægelse og gruppesamtaler. Gennem fortællinger af projektdeltagerne, argumenterer artiklen, for bevægelsens, kroppens, opmærksomhedens og fællesskabets potentialer i forbindelse med at ændre vaner. Formålet er at belyse betydningen af en helhedsorienteret og kvalitativ tilgang til personlige forandringsprocesser og ændring af vaner i livsførelse. Artiklen åbner således op for et anderledes perspektiv på krop og sundhed og spørgsmålet om behovet for et mere helhedsorienteret videns paradigme. Yrsas fortælling giver et indblik i burde-dilemmaet. Et dilemma der afspejler en viden om hvad der er hensigtsmæssigt for den enkeltes sundhed og at handlingerne ofte langt fra stemmer overens hermed. Noget de fleste af os kan nikke genkendende til. Overvægtsproblematikken, som kommer til udtryk i fortællingen, betragtes som én ud af flere livsstilssygdomme, der er medvirkende til en øget belastning af samfundets sundhedsøkonomi (Juel et al., 2006; Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007). Således er sundhed og ændring af livsførelse ikke længere kun et privat anliggende, men et statsligt interessefelt med ansvar herfor. Sundhed som samfundsmæssigt fænomen synes i dag at være et af de mest omdiskuterede emner, siden World Health Organisation (WHO) for år tilbage erklærede fedmeepidemi i en stor del af de vestlige lande. En epidemi der årligt koster det danske samfund millioner af kroner og forringer livskvaliteten for mange mennesker (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007). For at nedbringe belastningen af sundhedsøkonomien foreligger der statslige anbefalinger og forskrifter for sund levevis. Forskrifterne florerer dagligt i medierne, de er let tilgængelige og formidles ud blandt den brede befolkning (SST, 2013). I forlængelse af disse anbefalinger er der de seneste mange år igangsat et utal af tiltag med det sigte at fremme folkesundheden ved at få den enkelte til at ændre sundhedsadfærd (Regeringen, 2002; Kjøller et al., 2007). Et meget stort fokus falder på den voksende andel af overvægtige, hvortil der udbydes et væld af interventioner med henblik på at nedbringe vægten hos den enkelte.

3 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org Interventioner og anbefalinger reflekteres i samfundets kulturelle normer. For eksempel afspejler en trænet, muskuløs og slank krop, i modsætning til den overvægtige krop, en sund og disciplineret krop. Den stadigt voksende andel af overvægtige, til trods, kan tyde på, at problematikken gribes an på uhensigtsmæssig og ineffektiv vis i forhold til at hjælpe befolkningen til at ændre adfærd. Selvom den enkelte, som Yrsa, ved hvad der bør gøres, er der en kløft mellem, det forskrifterne siger hun burde gøre, om sund levevis, og det hun rent faktisk gør. Udfordringen ligger dermed umiddelbart ikke i at højne folks viden, men i at bygge bro mellem viden og handling, således at adfærd og viden stemmer overens. Kort sagt; at efterleve de eksisterende sundhedsråd (ændre vaner) og ikke mindst blive ved med at gøre det (bæredygtig 1 integrering af nye vaner). Men der mangler viden om, hvordan vaner 2 ændres og ikke mindst, hvordan nye vaner fastholdes. Kun få studier har undersøgt området kvalitativt og inddraget eksempelvis deltagerens egne forventninger, erfaringer, motiver, ønsker, motivation og barrierer i relation til at ændre livsførelse. Det tydeliggør nødvendigheden af nye tilgange til viden på området. Hvilke svar ligger hos den enkelte og dennes livsførelse, som kan bringe os tættere på en forståelse af, hvordan broen mellem viden og handling bygges og opretholdes? Et metodisk indblik Først fremlægges en kort beskrivelse af projektet, som artiklen baserer sig på. Derefter stiller artiklen skarpt på de kulturelle normers indvirkning på anskuelsen af kroppen som objekt og dens signalværdi, samt anskuelsens betydning for ændring af vaner. Efterfølgende ser vi nærmere på den kulturelt skabte brudte sansning. Hvilken betydning har det for arbejdet med ændring af vaner, når man distancerer sig fra det sansemæssige fundament, kroppen? Dernæst går vi tættere på bevægelsens betydning for det at sanse og give sine oplevelser form. Herefter fremhæves betydningen af fællesskabet og bevægelse i samvær med andre. Afrundingsvis peger vi på potentialerne ved at arbejde med udgangspunkt i den enkelte med en sammenkobling af de fire fænomener krop, bevægelse, gruppesamtale og fællesskab. De fire fænomener belyses til slut i et større samfundsperspektiv, hvor især det nuværende vidensparadigme synes at være en barriere. Projekt med utraditionelt fodfæste Body-Mind projektets møder bestod af en times gruppesamtale med en coachende og anerkendende tilgang. Derefter en times bevægelse, baseret på øvelser indenfor 1 Bæredygtig integrering henviser til en kontinuerlig og kompatibel ændring af vaner i den enkeltes livsførelse. 2 Vaner og rutiner er gentagelsesprægede strukturer. Det er aktiviteter som den enkelte gør dagligt og finder en elementær livssikkerhed i. Vaner er et udtryk for personlige prioriteringer for måden at leve livet på og indeholder derfor en dybereliggende personlig mening, som ofte er så dybt funderet, at de tages for givet (Dreier, 2011:10). Set ud fra et kropsfænomenologisk og energetisk perspektiv er vaner kropsligt forankrede, de er intuitive og er således ofte handlinger vi ikke er bevidste om (Merleau-Ponty, 1994:98-99; Lowen, 1995).

4 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org kropsbasis, afspænding, Mindfulness, Pilates, visualisering og åndedrætspraksisser. Bevægelsesdelen blev hver gang afrundet med oplevelsesbeskrivelser 3 udarbejdet af kvinderne. Derudover førte kvinderne dagbog i hele perioden og arbejdede med ugentlige hjemmeopgaver. Undersøgelsen af Body-Mind projektet beror på en postmodernistisk og herunder fænomenologisk-hermeneutisk tilgang til viden. Tilgangen danner modpol til den traditionelle og positivistiske forskning, som er dominerende indenfor arbejdet med ændring af vaner og livsførelse, herunder overvægt (Jensen & Johnsen, 2005; Stroebe et. al. 2008). Undersøgelsesmetodernes formål var at bidrage til en nuanceret, deltaljeret og ikke mindst kvalitativ indsigt i og forståelse af det at forandre livsførelse. Empirien blev udgjort af semistrukturerede interviews, optagelser af gruppesamtalerne, kvindernes dagbøger og oplevelsesbeskrivelser. Resultaterne af analysen optræder i artiklen, i form af uddrag af deltagerfortællinger. Her kommer vi tæt på den enkelte kvinde og hendes udfordringer i forbindelse med at ændre vaner. Men hvordan tager man fat i ændring af livsførelse hvordan ændrer man vaner? Og hvorfor er det så svært at ændre vaner og fastholde dem, så de bliver en integreret del af hverdagen? At blive bevidst om egne behov og vaner Første skridt til forandring Laila er 55 år. Hun har altid kæmpet med overvægten. Da hun for få år siden stoppede med at ryge, tog hun næsten 30 kilo på og fik samtidig konstateret en stofskiftesygdom. Hun er omsorgsfuld overfor alle andre end sig selv. Hun ønsker nu at sætte sig selv i fokus, men mangler støtte hertil. Jeg vil gerne kunne tillade mig at mærke mig selv, men jeg er verdens bedste til overspringshandlinger i forhold til at mærke mig selv. Jeg er tilbøjelig til at tilsidesætte mig selv, når andre har brug for omsorg. Jeg bruger gerne mine fridage på at passe børn og vaske tøj for andre. Når jeg gør noget for andre, behøver jeg ikke at forholde mig til mig selv, og de behøver måske ikke at forholde sig til, hvordan jeg ser ud, men måske mere hvem jeg er. (uddrag af fortælling, Laila) Når Laila laver overspringshandlinger for ikke at forholde sig til sig selv, distancerer hun sig fra sig selv og den oplevelse, der er forbundet med at sanse og føle sig selv. Kroppen er vores sansemæssige fundament, der konstant er i bevægelse og involveret i verden omkring os. (Merleau-Ponty, 2006:104). En distance til sansningen kan dermed betragtes som en distance til kroppen. Men hvorfor denne distance? Hvad betyder det når Laila siger Når 3 Oplevelsesbeskrivelser er fænomenologiske førstehåndsbeskrivelser. I projektet blev de nedskrevet af kvinderne umiddelbart efter hvert bevægelsesmodul. Brugen af beskrivelserne var en hjælp til at indfange kvindernes følelsesmæssige processer og en hjælp til at komme tæt på fænomenerne bevægelsens potentialer og opmærksomhed i bevægelse ved at synliggøre særlige temaer (Winther, 2011). Beskrivelserne er funderet i en kropslig fornemmelse og tager derfor udgangspunkt i den subjektive oplevelse af situationen og skrives af samme grund i nutid og jeg-form.

5 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org jeg gør noget for andre, behøver jeg ikke at forholde mig til mig selv, og de behøver måske ikke at forholde sig til, hvordan jeg ser ud, men måske mere hvem jeg er. Kulturelt set har kroppens udseende og formbarhed enorm betydning, idet vi opbygger vores identitet gennem kroppen. Hermed kan vi spejle og afspejle de relationer, vi indgår i og vinde anerkendelse for dem, vi er. Kroppens udseende signalerer til omverdenen og os selv, hvilke værdier vi har i livet, hvilket slags liv vi lever og hvem vi er. Med dualismen, kroppens formbarhed og nuværende sundhedsidealer er kroppen blevet objektiviseret. Vi er ikke kroppen vi har en krop (Merleau-Ponty, 2006:122). Men i Lailas udsagn ligger dilemmaet og det øgede stigma, mange overvægtige stadig mødes med. Laila er overvægtig noget der synligt signalerer dovenskab og kontroltab (Lupton, 1996; Kayser- Nielsen, 1997:27; Møller, 2006:14-15, 46-47). Men Laila er meget mere end en overvægtig krop. Hendes udsagn rummer præcis en ytring og et ønske om at blive anerkendt og set, for den hun er, når hun gør noget for andre. Udsagnet rummer håbet om, at fjerne fokus fra hendes overvægtige krop. Måske det giver mening, at Laila distancerer sig fra kroppen, når hendes møde med omverdenen er forbundet med en stigmatiserende opmærksomhed på hendes ydre, fremfor hele hendes person hendes indre? Distancen til det sansemæssige fundament, kroppen, er affødt af kultur, normer og ydre omstændigheder. Denne distancering har ydermere den konsekvens at Laila ikke kan mærke sig selv. Hvorfor kan hun ikke mærke sig selv? Og hvilken betydning har det for hendes ønske om vægttab? Brudt sansning En hensigtsmæssig vane Laila har, ligesom flere af de øvrige kvinder fra projektet, et ønske om at mærke sig selv, men hendes overspringshandlinger udtrykker modstand. Når vi vanen tro udfører en handling lukker vi af og underbinder indtrykket. I Lailas tilfælde afspejles det ved, at hun vælger sig selv fra til fordel for at drage omsorg for andre. Underbindingen, som er et eksempel på brudt sansning, kan være en afspejling af, at mødet med andre eller omverden genopvækker følelser, som Laila ikke ønsker at forholde sig til (Løgstrup, 1995:102; Pahuus, 1993). Hvordan kan det hænge sammen? Al sanseaktivitet foregår i mødet mellem mennesket og ting, forhold eller andre mennesker i omverdenen (Fink-Jensen, 1998:18). Det er her vi udveksler med tidligere erfaringer, følelser og dispositioner for herigennem at forstå og erkende (Pahuus, 1993; Fink-Jensen, 1998:20). Som det sansende væsen mennesket er, får vi hele tiden indtryk ude- og indefra (Løgstrup, 1995:102). Derfor er det, i den nuværende samfundsstruktur med høj forandrings hastighed og øgede krav til den enkeltes arbejdsindsats og tid, hensigtsmæssigt at udvikle brudte måder at forholde sig på i hverdagen. En af dem er vaner. De fleste af vores daglige vaner er prærefleksive, hvilket betyder at vi ikke behøver at tænke over alt, hvad vi gør for eksempel når vi fører mad op til munden, drikker af en kop eller cykler en tur. Hvis vi konstant skulle være bevidste om alle vores vaner, ville vi ikke kunne bestille andet. Vanebetonede handlinger er således med til at gøre hverdagen

6 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org udholdelig. Men de er også med til at undertrykke stemtheden 4, da de fjerner os fra at være åbne og modtagelige for stemte øjeblikke. Dette synes problematisk, da det er de stemte øjeblikke, vi grundlæggende lever på det er her livsglæden næres (Løgstrup 1995; Fink Jensen 1998:24). Lailas fortælling rummer udfordringen med og betydningen af den kulturelt producerede brudte sansning. Problematikken omhandler at vi ved at bryde med sansningen, som netop er vores adgang til vores følelser, også bryder med muligheden for at mærke os selv. Udfordringen med at ændre vaner ligger således blandt andet i, at når vi ikke kan mærke os selv og vores behov, kan vi heller ikke sætte en hensigtsmæssig kurs. Idet sansningen udgør så stor en del af det, at mærke og forholde sig til sig selv samt at leve igennem sig selv og ikke andre, er det interessant at se på, hvad der kan styrke vores sansning. At vide hvad der kan styrke vores sansning kan endvidere bringe os tættere på en forståelse af, hvad der ligger til grund for bæredygtig ændring af vaner og fastholdelse heraf. Bevægelse Et redskab til bevidstgørelse og styrkelse af sansningen Winnie er 55 år og har altid været overvægtig. Hun har flere gange tabt sig mange kilo og taget dem alle på igen og lidt til. Hun søger støtte til at tabe sig gennem utallige slankekure, vægttabs- og terapiforløb, hvor hendes håb er, at hun kan få det sidste spark bagi til et varigt vægttab. Jeg kan godt lide motion, som jeg virkelig kan mærke i kroppen, så det føles ligesom at få blå mærker. Alt, hvad jeg har lavet, har været lidt mere fuld fart på, men den mere rolige bevægelse, vi har lavet i forløbet, har givet mig noget andet, som jeg ikke har mærket før. Jeg kan ikke forklare det andet end, at jeg har lidt nemmere ved at lave min meditation nu. Kropsøvelserne, vi har lavet i forløbet har givet mig en anden bevidsthed. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, men jeg kan mærke, at det har været godt for mig. Roen i bevægelserne har vækket mig et eller andet sted. (Uddrag af fortælling, Winnie). Ved brug af kropsscanning, Grounding og åndedrætsøvelser blev kvinderne inviteret til at opleve opmærksomhed i bevægelse samt at lytte til kroppens signaler og sanser. Metoderne stimulerer kropsbevidstheden gennem træning af den kinæstetiske sans 5. Kropsbevidsthed handler ikke om at have en detaljeret viden om kroppen, men om at have oplevelser og erfaringer med at mærke, sanse og kende sin krop at være i kontakt med sin krop (Engel, 2001:18). For at øge sin kropsbevidsthed er det for det første vigtigt at bruge kroppen 4 Stemthed er sindets følelsesmæssige grund og vores følelsesmæssige åbenhed (Pahuus, 1993:174). Det skal forstås, som at mennesket i mødet med noget eller andre har en åben og modtagende indstilling i sansningen. I det stemte indtryk er vi åbne for en betydning af, hvad vi sanser og kommer ud for, der går ud over eller bag om vores på forhånd fortrolighed med tingene og begivenhederne (Løgstrup, 1976/1995:10). 5 Den kinæstetiske sans bliver også kaldt muskel og led sansen og er opfattelsen af kroppens bevægelser, position, vægt og kraft gennem sansning fra muskler, sener og led.

7 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org aktivt og samtidig rette opmærksomheden på bevægelserne. For det andet er det vigtigt, at den slags bevægelse man udøver rummer nærvær og tid til at registrere sansningen. At være nærværende via sansning i bevægelse åbner for den følte fornemmelse 6 og dermed for kroppens tavse viden og ressourcer (Engel, 2001:62). Den øgede sansning kan medvirke til, at den enkelte bliver bedre til at mærke og dermed lade sig guide af den følte fornemmelse frem for ydre omstændigheder og andres behov og ønsker (Gendlin, 2011:20). Noget Laila synes at have positive oplevelser med. ( ) Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at stoppe op og sige, hvad er det egentlig jeg vil. Hvad vil jeg!? Der er ingen tvivl om, at det gør noget positivt ved mig, at jeg arbejder med at sætte mig selv i fokus. Jeg er blevet bedre til at tage en fridag for mig selv og gøre ting, som jeg tidligere har drømt om. ( )Jeg har været opmærksom på at få mærket de positive ting. Jeg har givet mig selv tid til at mærke dem og ikke bare tage dem som en selvfølge. Få dem ind og fylde mere i hverdagen både privat og professionelt. Lade de ting, man glædes over, fylde lidt mere i hverdagen. Den glæde ville jeg ikke have set for tre måneder siden og det er virkelig en øjenåbner for mig. (uddrag af fortælling, Laila). Da vi mødte Laila første gang, havde hun et ønske om at mærke sig selv. I ovenstående fortælling får vi indblik i hendes oplevelser fra slutningen af projektforløbet, hvor hun har arbejdet med at vælge sig selv til. Det startede med en bevidstgørelsesproces omkring hendes uhensigtsmæssige vanemønstre at tilsidesætte sig selv. Derefter blev det et fokusområde, som hun arbejdede med igennem forløbet, hvilket undervejs gav hende positive oplevelser med at vælge sig selv til. Det er altså ikke kun en øget tankemæssig, men også kropslig opmærksomhed der vil gøre den enkelte i stand til at finde og forandre de områder i tilværelsen, hvor forandring ønskes (Gendlin, 2011:20). Bevægelse & bevidstgørelse At sætte ord på det sansede og kropsligt iboende En del af arbejdet med kropsbevidsthed handler også om, at den enkelte får sat ord på krops- og bevægelsesoplevelserne for at komme i kontakt med kroppens tavse viden og sansning. Kvinderne arbejdede med at give opmærksomhed til den følte fornemmelse for derefter at udtrykke oplevelserne gennem oplevelsesbeskrivelser. Disse formes i et sprog, som bedst udtrykker den kropslige, emotionelle, sanselige erfaring (Gendlin, 2011; Engel, 2004:11;Winther, 2012). Det kan kræve øvelse at sætte ord på sine oplevelser, så de skaber sansemæssig bevidsthed. Oplevelsesrejsen får mit behov for kommunikation og tosomhed frem. Jeg mærker, hvor ked af det jeg bliver, når jeg føler mig forladt eller valgt fra og ikke mindst 6 Den følte fornemmelse er et begreb af den amerikanske filosof og psykolog Eugine Gendlin. Han ser den kropslige følte fornemmelse som en anden del af bevidstheden, hvor en øget kropslig opmærksomhed vil lede individet i sine handlinger, da kroppen besidder stor viden (Gendlin, 2011:7).

8 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org hvad jeg gør. Jeg handler ved at voldtage køleskabet og skylle ensomheden ned med en kold øl. (Oplevelsesbeskrivelse, Winnie) Winnies oplevelsesbeskrivelse er forfattet efter en visualiseringsøvelse om tanker og følelser. Hendes nærvær i øvelsen rummer en åbenhed, som sætter hende i stand til at være i kontakt med sine følelser (Fink-Jensen, 1998:19). Ved at træne opmærksomheden på de kropslige følelser, kan vi registrere dem på mere subtile niveauer, længe før de bryder kraftigt frem og forårsager handlemønstre, som vi helst vil undgå (Goleman, 1999:81; Damasio, 2004:63; Lowen, 1995). En måde at træne sin opmærksomhed på er, at bremse automatiserede handlinger og tanker ved at stoppe op og give sig selv tid til refleksion med den kropslige sansning som udgangspunkt. Et redskab hertil kan være, at visualisere en given situation man ønsker ændret. Herefter kan man endnu engang visualisere situationen, som man ønsker den skal være. Winnies fortælling giver et indblik i, hvilken betydning denne opmærksomhed har for kontakten til følelserne. I visualiseringsøvelsen retter hun sin opmærksomhed og mærker for det første, hvilken indflydelse omgivelserne har på hende. For det andet bliver hun bevidst om den adfærd, følelserne og tankerne genererer. Efterfølgende giver det hende stof til eftertanke. Igennem visualisering og dernæst oplevelsesbeskrivelse bliver det kropsligt iboende det implicitte eksplicit. Det bliver synligt for hende og hun får herefter adgang til at reflektere over det sansede. Det er således gennem refleksion over meningen med handlingen, tanken, følelsen, vanen eller adfærden, som man i nuværende øjeblik skal til at udføre, at man åbner for en mulig ændring. Når der er åbnet for en mulig ændring, handler det om at gribe og fastholde den hvordan gøres det? Artikulation Et redskab til fastholdelse af nye vaner Jeg er ikke særlig god til at reflektere over ting. Jeg handler og reagerer for det meste hurtigt, og ofte dunker jeg mig bagefter oven i hovedet. Det kan jeg ikke bruge til noget, fordi det er negativt ladet. Når jeg skriver ned, hvad jeg gerne vil, er det nemmere at holde fokus. Det øger min bevidsthed. For når jeg skriver det ned, er det tættere på mig. Forleden dag cyklede jeg 35 km, og det gjorde jeg kun, fordi jeg skrev ned, at nu ville jeg have fokus på motionen, ellers havde jeg nok valgt den nemme løsning og taget toget. Der sker et eller andet, når jeg er opmærksom. Hvis jeg er opmærksom på, hvordan jeg har det, så er det egentlig ikke så nemt at voldtage køleskabet eller en chokoladeboks eller noget andet. Jeg giver mig selv ti minutter til lige at reflektere og skrive et par noter ned i min lille bog, så er det lettere for mig at integrere det. Det hjælper mig at skrive ned, for når jeg skriver, så husker jeg. Jeg husker gennem kuglepennen. (Uddrag af fortælling, Winnie).

9 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org Kvinderne har i projektperioden arbejdet med at nedskrive deres oplevelser, erkendelser og tanker i Dagens bog 7. Ved at skrive ned rettes opmærksomheden indad, der holdes fokus på én ting af gangen, og den enkelte bliver i stand til at prioritere det væsentlige. Denne proces er en formgivning, en artikulation af det oplevede, sansede og stemte, således at det gøres tilgængeligt for bevidstheden (Løgstrup, 1995:10-11). Artikulation kan have mange former. Winnie kan, ved brug af Dagens Bog, nedskrive mål, følelser, tanker og handlinger i en skriftlig fortælling. Nedskrivningen gør det muligt for hende at få øje på forhold, som hun ikke tidligere har været opmærksom på. Hun får også mulighed for at fastholde, udvikle og stille spørgsmål til den nedskrevne fortælling (Ibid.). Netop det at skrive er en metode til at opdage og analysere (Richardson, 1998:345). Når det stemte artikuleres og efterfølgende bevidstgøres, blomstrer muligheden for at gribe erkendelsen, fastholde den og påbegynde arbejdet med at ændre. Forandringen bliver således mulig gennem erkendelsen fra artikulationen af det stemte. En anden måde at artikulere og erkende sine stemte oplevelser på, er at fortælle sig selv frem. Samhørighed & Fællesskab En betydningsfuld arena Indgangsvinklen til projektets gruppesamtaler var, at kvinderne tog udgangspunkt i dem selv. Hermed fik den enkelte mulighed for at lære sig selv bedre at kende, få et aktivt indblik i egen livsførelse, samt mulighed for at reflektere over årsagen til, at livet leves som det gør. At arbejde med sig selv som udgangspunkt er et identitetsarbejde. Det handler om, at fortælle sig selv frem, og om at fortælle sine egne erfaringer til sig selv og om sig selv til andre. Vi fortæller for at skabe mening i forhold til vores oplevelser (Stelter, 2009:146). At få sagt tankerne højt og se dem fra en mere afklarende vinkel. Der er flere, som har samme tanker som mig. Jeg tænker en del over snakken i rundkredsen, og her kan jeg drage flere linjer med mine egne drømme, mål og tanker Bliver følelsesmæssigt påvirket af de andres historier.(oplevelsesbeskrivelse, Laila) Gennem dialogen i gruppesamtalerne fik kvinderne mulighed for at dele deres temaer, tanker og følelser og få indblik i de andres livsførelse for herigennem at sætte eget liv i perspektiv (Stelter, 2009:146). At være i en gruppe og i et fællesskab indebærer intersubjektiv orientering. Det vil sige at kvinderne i gruppen retter deres opmærksomhed på hinanden (Stern, 2004:138). Som Lailas fortælling viser, har hun rettet sin opmærksomhed på de andre. Interaktionen og dialogen kvinderne imellem påvirker således Lailas refleksive bevidsthed. Her fremkalder det sprogligt delte nye muligheder, som kan overskride fastlagte handlemønstre, vaner og en del tidligere erfaringer (Ibid.). Denne bevidstgørelse skaber erkendelse hos den enkelte. Erkendelsen skaber ansvar og dermed øges følelsen af forpligtigelse deltagerne imellem. Således kan intersubjektivitet fremme gruppedannelse, styrke gruppens funktion og sikre samhørighed (Stern, 2004:113). 7 Dagens Bog er en blanding af dagbogsførelse og logbogsskrivning. Kvinderne skulle anvende bogen som et dagligt arbejdsværktøj til at øge opmærksomheden på et ugentligt valgt fokusområde.

10 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org Lailas oplevelse af at blive følelsesmæssigt påvirket af de andres fortællinger, kan være et udtryk for, at hun er blevet mere opmærksom på sine følelser. Når man er i kontakt med sine følelser, vil det resonere i egen krop, når andre taler om eller viser deres følelser. Man kan således bedre relatere til andres følelser og vise empati (Goleman, 1999). Lailas fortælling giver et indblik i, hvordan øget sansning og fællesskab kan øge evnen til at forstå egne og andres følelser, til at motivere sig selv og håndtere egne indre følelser og relationelle følelser på en hensigtsmæssig måde (Goleman, 1999:397). Fællesskabet bidrager således til, at den enkelte kvinde forstår sig selv, lærer om sig selv, sine tanker, følelser og handlinger samt vaner. Social sanselighed i bevægelse Om fællesskab & kropsbevidsthed Rummet er fyldt med smil og glade blikke i forsøget på at ramme den rigtige hånd eller skulder. Jeg går hurtigere og meget energifyldt for overhovedet at følge med. Jeg har det dejligt lige nu. (Oplevelsesbeskrivelse, Winnie). Winnie beskriver sin oplevelse af en gangøvelse med tempo- og rytmeskift inklusiv forskellige interaktionsøvelser. I instruktionen af gangøvelserne blev der fokuseret på oplevelsen af at gå rundt mellem hinanden, føddernes kontakt til gulvet, omgivelserne, hastigheden, pladsforholdene i rummet. Der blev løbende givet instrukser om tempo og rytmeskrift, kropsholdning og forskellige måder at interagere på. Winnie oplevede, at hun skulle gå hurtigere og mere energifyldt for at følge med. Der blev skabt en rytme i bevægelsen kvinderne imellem. En rytme som kan styrke samhørigheden, fællesskabet og derigennem den enkeltes forandringsproces. Men hvad er det der sker? Bevægelse bidrager, ligesom dialog, til intersubjektivitet eller resonans mellem mennesker. Resonans kan forklares ved hjælp af nyere forskningskortlægning og forståelse af spejlneuroner. Tilstedeværelsen af spejlneuroner peger på, at det kan forbedre vores evne til at gøre ting, når vi ser andre gøre dem (Stern, 2004:94). Deltagelse i for eksempel bevægelse resulterer i en forbigående intersubjektiv kontakt, hvor deltagerne antager, at de andre oplever, hvad der sker på samme måde, som de selv gør, måske på grund af spejlneuronerne (Stern, 2004:124). I flere af forløbets øvelser fik kvinderne mulighed for at mødes med og reagere på forskellige bevægemønstre, heriblandt også de, der lignede deres eget. Dermed fik de egen bevægelsesadfærd spejlet. Når man bevæger sig sammen og ens bevægelser spejles, kan man efterhånden øge sin bevidsthed om, hvordan man fremtræder for andre mennesker (Roxendal, 1995). Spejlneuronsystemet kan på den måde lede os videre til en forståelse af, hvordan kvindernes bevægelser tilpasser sig hinandens tempo og rytme, når for eksempel deres hænder eller skuldre mødes og koordineres. Her sker en synkronisering af bevægelsen, hvor bevægelserne tidsmæssigt koordineres, hvilket gør, at kvinderne tager del i hinandens oplevelse, og på den måde deler de øjeblikket (Stern, 2004:97). Når vi afstemmer vores bevægelser med andres, optimerer vi den sociale sanselighed. Interaktionen ændres til

11 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org en relation og måske til en tæthed og tilknytning til den eller de, man interagerer med (Borghäll, 2011:172; Hart, 2009:121). Fællesskabsfølelsen styrkes altså i bevægelse med andre. Fænomener af betydning for forandring af livsførelse Intentionen med undersøgelsen var at belyse ny viden om, hvad der konstituerer og fastholder den enkeltes livsførelse. Hensigten var, at opnå en dybere og mere kompleks forståelse af det at ændre vaner med det sigte, at der fremadrettet kan søsættes nye og flere livsstilsinterventioner med en mere helhedsorienteret tilgang. I artiklen har vi blot taget fat i få ud af mange udfordringer med at ændre vaner. Betydningen af det kulturelt skabte og herskende kropsideal, hvor overvægt har negativ signalværdi, er en væsentlig medvirkende faktor til at kvinderne i projektet distancerer sig fra kroppen og bryder med sansningen. Undersøgelsen peger på, at bevægelse har potentialer i forbindelse med at den enkelte øger sin kropsbevidsthed, mærker sig selv efter, kommer tættere på sig selv, sine sanser og dermed de følelser der ligger under overfladen. Men bevægelsen står ikke alene. Der skal sættes ord på det sansede og oplevede for at det bedre kan integreres i bevidstheden ved at skrive ned eller ved at fortælle sig selv frem. Det er her fællesskabets betydning træder frem. Et fællesskab hvor der er skabt rum til intersubjektive øjeblikke og følelsen af samhørighed, støtte, tillid og tryghed. Ved at tage udgangspunkt i den enkelte og kombinere bevægelse, fællesskab og samtale har projektet belyst en måde, hvormed den enkelte får mulighed for at arbejde ud fra sit ståsted hen mod mere hensigtsmæssige og bæredygtige vaner i livsførelsen. Undersøgelsen af Body-Mind projektet taler for at der er behov for en komplementær, mere subjektiv funderet og helhedsorienteret tilgang til ændring af vaner, herunder arbejdet med nedbringelse af for stor kropsvægt. En tilgang der i større omfang kan være et supplement til allerede eksisterende interventioner og projekter med et mere standardiseret og kontrolleret vægttabsforløb, baseret på målbar motion og indtagelse af kost. Projektets potentialer i et samfundsperspektiv For at komme nærmere en dybereliggende samfundsvidenskabelig forståelse af, hvad der gør sig gældende, når vaner søges ændret, sætter vi i det følgende fokus på strømninger i samfundet. I takt med samfundsudviklingen har traditioner mistet deres værdi. Det har betydning for menneskets livsvalg og livsførelse. Hvor valg førhen blev truffet på baggrund af traditioner, gøres valg i dag i langt højere grad på baggrund af den øgede, foranderlige information og viden. Øget information og viden om eksempelvis sundhed, vægttab, motion og kost er kun aktuel indtil ny viden erstatter eller supplerer. Det stiller den enkelte over for en række valg, med mulighed for at skabe og forme egen livsstil og identitet (Giddens, 1996:28-33). Problematikken i samfundet, som afspejlede sig hos kvinderne i projektet er båret af, at den enkelte i for høj grad navigerer ud fra

12 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org krav og anbefalinger til sund livsførelse. Valg af livsførelse er blevet et refleksivt og kontinuerligt selvidentitets projekt, hvor stabiliteten og referencepunkterne findes i foranderlige kosttrends som stenalderkost, rawfood og lifefood eller træningsformer som crossfittræning, maraton og triatlon. Endvidere forsøger den enkelte at navigere og sætte kursen, i valgmulighedernes labyrint, ved blandt andet at opsøge Life coaches, der kan hjælpe til at finde mening og give livet retning. Flere deltager på selvudviklingskurser af samme årsag. Denne terapeutiske strømning skal ses som et svar på, at individet føler sig efterladt og alene i en verden, hvor han eller hun mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed, som mere traditionelle rammer giver (Giddens, 1996:47). Denne samfundstendens viste sig at gøre sig gældende for kvinderne i projektet. Vægtningen af fællesskab og støtte, i Body-Mind projektet, imødekommer følelsen af sikkerhed i kraft af de tillids- og tryghedsskabende bånd. At traditionelle fællesskabsformer bliver mindre betydningsfulde, aktualiserer i højere grad betydningen af, at vi i samfundet bør tænke flere tiltag ind, som prioriterer fællesskabet højt. Da kroppen er den første måde vi som mennesker præsenterer os for omverdenen på, er krop, udseende og holdning af stor betydning for den enkelte og tillige med til at bestemme det enkelte menneskes placering i en social arena (Kirkegaard Lund, 2011:330; Glasdam, 2009:24). Derfor aktualiserer overvægtens negative signalværdi alternative tilbud til overvægtige, som Body-Mind projektet. Her findes et fællesskab og en anerkendelse blandt andre overvægtige, hvor fokus ikke er på overvægt og krop som fjende, men på en helhedsorienteret tilgang med afsæt i det hele menneske. Sundhed i videnssamfundet hvor er vi? De samfundsøkonomiske udfordringer med livsstilrelaterede sygdomme, herunder overvægt forsøges, som tidligere nævnt, bekæmpet. Der symptombehandles som aldrig før. Flere får opereret mavesækken mindre, foretaget fedtsugninger eller gennemgår slankekurer med slankepulvere. Derudover findes der statsinterventioner, såsom Motion på Recept, hvor overvægtige får recept på at bevæge sig, sundhedsstyrelsen opstiller anbefalinger om 30 minutters motion om dagen, seks stykker frugt og grønt om dagen og lignende. Fælles for dem alle er, at det er udefrakommende faktorer, som kan reguleres og måles, hvor kun symptomet overvægt behandles. (Chan, Ho, & Chow, 2001:262; Lowen, 1995:14-15; Becker & Rhynders, 2013:1-3). Ovenstående viser et snævert sundhedsperspektiv en patogenetisk anskuelse af sundhed, hvor sygdommens opståen og udvikling er i fokus. Mange livsstilsinterventioner for overvægtige synes netop at tage udgangspunkt heri. Her anskues sundhed som, fysisk velvære og fravær af sygdom, hvorfor det primære formål er at reducere vægt og de sygdomsrisici, der knytter sig til at være overvægtig (Thomas et al., 2008). Årsagen til denne opfattelse af sundhed skal ses i lyset af den stadigt herskende positivistiske videnskabstradition, som præger arbejdet med sundhed og dermed danskernes tilgang hertil (Jensen & Johnsen, 2005). Antallet af undersøgelser der ønsker et nyt perspektiv er stigende (Madsen & Winther, 2012; Elder et

13 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org al., 2007; Becker & Rhynders, 2013; Leung, Chan, Ng & Lee, 2009; Tangenberg & Kemp, 2002). Et nyt forskningsparadigme? Hvor er vi på vej hen? Vender vi opmærksomheden væk fra sygdom til en øget opmærksomhed på sundhed salutogenese, retter vi fokus på, hvad det er, der gør, at mennesker holder sig raske og sunde til trods for alle de belastninger de udsættes for (Antonovsky, 2004; Jensen & Johnsen, 2005:71-105). Med salutogenesens lære om sundhed og dens opståen fokuserer man på at give det enkelte menneske empowerment til at forblive sund og opnå bedre sundhed. Ud fra dette synspunkt, er en måde at nærme os en salutogenetisk tankegang netop at iværksætte projekter, som styrker den enkeltes empowerment. Det handler om at give den enkelte redskaberne til at overleve eller via livslang sundhedsfremmende forandring, at gøre den enkelte i stand til at tage sunde og hensigtsmæssige valg i livet. Den danske livsfilosof Mogens Pahuus skriver: Hvis man ikke kan mærke sine følelser, kan man ikke mærke livet selv. Citatet understreger vigtigheden af at arbejde med den enkelte og kroppen som udgangspunkt i kraft af, at vi sanser og mærker via kroppen. Der ligger derfor et stort arbejde forude, taget den samfundskulturelle og dualistiske tilgang til kroppen i betragtning. Det er der netop mulighed for gennem mere helhedsorienterede projekter, som Body- Mind projektet. Den enkeltes empowerment styrkes gennem bevidstgørelse og en øget forståelse af sammenhængen mellem krop og sind. En forståelse af at vores følelser og tanker har væsentlig indflydelse på styrken af vores empowerment. I helhedsorienterede tilgange med udgangspunkt i den enkeltes livsførelse, lærer den enkelte at lytte til kroppen og derigennem imødekomme egne behov. En opmærksomhed på krop og behov afstedkommer, at den enkelte i højere grad er medvirkende til at identificere egne værdier for herigennem at forebygge stress og sygdom og styrke egen livsglæde. Det er således først når vi forstår at krop og sind er to sider af samme sag, uløseligt forbundne, at vi virkelig åbner op og kan arbejde bæredygtigt med ændring af vaner. Vores kropsbevidsthed er nøglen til vores egentlige sundhed. Referencer Antonovsky, A., (2004) Helbredets Mysterium At tåle stress og forblive rask. 3. oplag. Hans Reitzels Forlag. Becker, C.M. & Rhynders, P., (2013) It s time to make the profession of health about health, Scandinavian Journal of Public Health, Vol.41:1-3 Borghäll, J. (2011). Rudolf Laban og jeg- en genial bevægelseslære i teori og praksis. Institut for Solskin Chan, C., Ho, P., Chow, E. (2001). A Body-Mind-Spirit Model in Health: An Eastern Approach. Social Work in Health, Vol. 34, (3): Damasio, A. (2004). Fornemmelsen af det, der sker. Krop og emotion ved dannelsen af bevidsthed. Gyldendal Akademisk Engel, L. (2001). Krop, psyke, verden. Copenhagen. Hovedland-IFI, 1. udgave

14 sørensen et al krop og bevidstgørelse idrottsforum.org Fink-Jensen, K. (1998). Stemthed en basis for æstetisk læring, Det musiske i et livsfilosofisk lys. Danmarks Lærerhøjskole, København. Gendlin, E.T. (2011/1983). Fokusering, København, Apostrof. Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels Forlag, København. Glasdam, S. (2009). Folkesundhed i et kritisk perspektiv. 1. udgave. Dansk sygeplejeråd. Nyt nordisk forlag Arnold Busck Goleman, D. (1999). Følelsernes intelligens på arbejdspladsen. 1. Udgave. Borgen Hart, S. (2009). Den følsomme hjerne. 1. udgave. 3. oplag. Hans Reitzels Forlag Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007). De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt. Jensen, T. K., Johnsen, T. J. (2005) Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udgave, 8. oplæg, Forlaget Philosophia og forfatterne. Juel, K., Sørensen, J., Brønnum-Hansen, H. (2006). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, Kailow Graphic Kayser-Nielsen, N. (1997). Krop og kulturanalyser. 1. udgave. Odense Universitetsforlag Kirkegaard, K., L. (2011) Fitnesskulturer i Skandinavien I: Grundbog i Idrætssociologi. red. / Lone Friis Thing; Ulrik Wagner. 1. udg. København. Munksgård Danmark, s Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. (2007). Kapitel 21: Overvægt og fedme. Statens institut for folkesundhed, Folkesundhedsrapporten, Syddansk universitet, Danmark Leung, P. P., Chan, C. L., Ng, S., Lee, M. (2009) Towards Body Mind Spirit Integration: East Meets West in Clinical Social Work Practice In: Clinical Social Work Journal, Vol. 37: Lowen, A. (1995). Den guddommelige krop, 1. udg. Borgens Forlag, Valby. Lupton, D. (1996). Food the Body and the Self. SAGE Publications. London. Løgstrup, K.E. (1995). Kunst og erkendelse kunst filosofiske betragtninger metafysik II, Nordisk Forlag. Merleau-Ponty, M. (1994). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg. Det lille forlag. Oversat af Bjørn Nake efter Phenomenologie de la Perception Merleau-Ponty, M. (2006). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg. Det lille forlag. Oversat af Bjørn Nake efter Phenomenologie de la Perception Møller, V. (2006). Det gyldne fedt: Analyse af et lukrativt samfundsproblem. Gyldendal Pahuus, M. (1993). Livet selv en livsfilosofisk tolkning af kristendomen, 1. udg. Philosophia, Århus Regeringen (2002). Regeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Richardson, L. (1998). Fields of Play: Constructing an Academic Life. New Brunswick, NJ. Rutgers University Roxendal, G. (1995). Et helhedsperspektiv fremtidens fysioterapi. Hans Reitzels Forlag. København. Stelter, R. (2009). Experiencing mindfulness meditation a client narrative perspective. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, Vol.4, Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik. København: Hans Reitzels forlag. s Stroebe, W., Mensink, W., Aarts, H., Schut, H., Kruglanski, A.W. (2008), Why dieters fail: Testing the goal conflict model of eating. Journal of Experimental Social Psychology 2008;44: Tangenberg, K. M., Kemp, S. (2002) Embodied Practice: Claming the bodys Experience, Knowledge and Agency for Social Work In: Social Work Vol. 47 (1) Thomas, S., L., Hyde, J., Karunaratne, A., Kausman, R. (2008). They all work when you stick to them: A qualitative investigation of dieting, weight loss, and physical exercise, in obese individuals. Nutrition Journal (7:34). Winter, H. (2011). Praksisfortællinger. I: Glasdam, S. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck/Schønberg. Winther, H. (red.) (2012). Kroppens sprog i professionel praksis om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. Billesø & Baltzer, Værløse. Hjemmesider: SST (2013) Sundhedsstyrelsen set

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation.

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation. Dance Movement Omdrejningspunktet hos Dance Movement er bevægelsespsykologien, som et afsæt til at skabe forandrings- og lærerprocesser gennem forståelse for kroppens og bevægelsens sprog. Dance Movement

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke.

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke. Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke. Motivation og relation vejen til varigt vægttab Sund kost og

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst 7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER

LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER 1 LIVGIVENDE SAMTALER OG RELATIONER SUFO s årskursus 6. marts 2017 OPLÆGHOLDERE: ROSE ALBA BROBERG & MICHAEL STIG ØRBECH PARTNERE I KONSULENTFÆLLESSKABET COPENHAGEN LEADERSHIP

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Mindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor

Mindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Mindfulness i hverdagen Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Program Hvad kan støtte os i mindful væren i hverdagen! Vores fysiske omgivelser: udendørs og indendørs!

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan samvær og aktiviteter kan støtte mennesker med demens (i tidlig fase) i at have et aktivt og meningsfuldt liv.

Hvordan samvær og aktiviteter kan støtte mennesker med demens (i tidlig fase) i at have et aktivt og meningsfuldt liv. Hvordan samvær og aktiviteter kan støtte mennesker med demens (i tidlig fase) i at have et aktivt og meningsfuldt liv. Med udgangspunkt i en undersøgelse hvor borgerperspektivet er centralt Hvad skal vi

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere