Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede"

Transkript

1 af Eirik Tollefsen pædagog og massagelærer Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Berøring er et selvstændigt sprog med et stort register. Gennem berøring kan vi kommunikere stemninger som ikke kan siges, for berøring er følelsens sande stemme (Ashley Montagu) Følesansen sansernes moder At modtage følesansindtryk gennem huden har stor indvirkning på, hvordan vi har det både fysisk og psykisk og på, hvordan vi oplever det "at være til". Huden er vort største sanseorgan, og det medfører, at overalt er vi påvirkede og påvirkelige af de sanseindtryk, vi modtager gennem den. Hudens følesans nævnes som den tidligst udviklede sans, idet den fungerer, allerede når vi som fostre er 6-8 uger gamle, og følesansenerverne er så mangfoldige og udvikles i så tæt tilknytning til hele centralnervesystemet, at følesansen dels benævnes som sansernes moder og dels som det ydre centralnervesystem, en pendant til det indre, der omfatter rygmarv, hjernestamme og storhjerne. Følesanseindtryk bearbejdes og har indflydelse på, hvad der foregår og opleves i hele menneskets eksistensform. Fysiologisk stimulerer det blodcirkulation, stofskifte og hormonelle processer. Psykisk påvirker det følelser og hukommelse, og intellektuelt har det indflydelse på kognitive processer med opfattelse, analyse, erkendelse og planlægning. Tilsammen får de afgørende betydning for organfunktion, sundhed, selvopfattelse, trivsel, problemløsning og handling. Men følesanseindtryk fås i samspil med andre og med omverden, og derved får andre og omverden stor betydning for, hvordan det enkelte menneskes vilkår bliver for at trives både indeni sig selv og udadtil, ligesom det får betydning for dets udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, hvilke muligheder for følesanseindtryk pædagogisk personale giver i dagligdagen og igennem miljøet. Følesanseindtryk gives i: omsorgsfunktioner f.eks. som støtte i den daglige pleje spontane eller tilrettelagte sansestimulerende aktiviteter f.eks. ball-punktur (bold med nupret overflade) massage eller pædagogisk massage udenpå tøjet eller direkte på huden naturlige spontane følelsesudtryk f.eks. et fast venskabeligt klap på skulderen som anerkendelse, en ømhedstilkendegivelse som at ae én på kinden eller ved trøst at lave ensartede strøg i retning fra skuldrene og nedad ryggen vor kulturs hilseformer f.eks. håndtryk eller knus kulturelt betinget socialt samvær som f.eks. dans, leg og idrætslige aktiviteter. Det er alt sammen vigtige dele i vores kropskultur. Men der er stor forskel på, i hvilket omfang og i hvilken grad vi i Norden praktiserer denne kropskultur, og hvor meget vi som pædagogisk personale er os den og dens betydning bevidst. 1

2 At være fysisk og psykisk udviklingshæmmet indebærer ofte, at eksistensen udpræget opleves gennem den sansende og handlende krop. Det er kroppen, man tænker med, og det foregår fortrinsvis i ubevidste og automatiserede processer. Kroppen har en tavs viden om sig selv, og det er denne iboende viden, kroppen handler ud fra. Her vil krops- og sanseoplevelser virke motiverende og vække den opmærksomhed, hvortil kropslig bevidsthed kobles - parat til mødet med nye udfordringer. Pædagogisk massage og dens indvirkning på krop og psyke Pædagogisk massage er en særligt hensynstagende massageform, der kombinerer pædagogisk viden med kunsten at kommunikere gennem berøring og massage. Pædagogisk massage er en af de klare entydige veje til på en enkel overskuelig, etisk afstemt og individuelt tilpasset måde at få lejlighed til at sanseopleve sig selv og være i tillids skabende og empatisk samspil med en anden, da rammerne i og omkring massagen er præget af ro og nærvær og har en beroligende effekt. Berøringsformerne i massagen virker med deres variationer og med deres rytmiske regelmæssighed og gentagelser afslappende på spændinger. Den energi, som ellers var bundet til disse, nedtones eller frigøres. Men den pædagogiske massage kan også udføres så den hæver vågenhedsniveauet (arausalniveauet) i det den kan virke opkvikkende og forfriskende og således være god til modtagere præget af passivitet og indadvendthed. Berøring i form af massage har omfattende indvirkning på organismen. Strøg og greb aktiverer følesanserne i både huden og musklerne. Huden rummer følesanseceller for blid berøring, temperatur, tryk og smerte. Som helhed benævnes dette: den taktile sansning. Muskler, sener og led rummer kroppens dybdefølesanseceller for træk, tryk, temperatur og smerte og benævnes tilsammen: den kinæstetiske sansning. Via følesansenervesignaler, som aktiveres gennem massagens berøring, greb, strøg, rytme og kraft, påvirkes blodomløb, stofskifteprocesser og hormonsystem. Hormonudskillelse relateres til en række reaktioner, som ofte kommer markant til syne hos fysisk/psykisk udviklingshæmmede: angstreaktioner. Ved angst udskilles hormonerne adrenalin og noradrenalin i binyremarven. De sætter kroppen i kriseberedskab ved henholdsvis at øge blodsukkerkoncentrationen, hjerterytmen og blodtrykket. Det opleves f.eks. i forbindelse med forskrækkelse. Massage udført med rolige, faste massagegreb i en tryg atmosfære beroliger og dulmer disse angstreaktioner smertereaktioner. Ved smerte udløses kroppens eget morfinlignende hormon: endorfin, som virker beroligende på stressbelastninger og dulmende på smerte. Endorfinproduktionen stimuleres ved massage af musklerne, hvorved der fremkaldes afspænding i det pågældende område med smertedæmpende indvirkning på såvel krop som psyke stressreaktion. Ved stress øges binyrebarkens udskillelse af hormonet kortisol, og det medfører at immunforsvaret undertrykkes og svækkes. Massage derimod medfører med sin beroligende og afspændende virkning, at udskillelsen af kortisol reduceres, så immunforsvaret styrkes. Selv så enkel en handling som det at blive holdt i hånden kan reducere kroppens kortisolniveau 2

3 depression. Ved depression øges binyremarvens udskillelse af hormonet noradrenalin. Koncentrationen kan nedsættes gennem massage, og derved dæmpes depressionen. Noget ganske særligt gør sig gældende for hormonet: oxytocin, som er et relativt nyopdaget hormon. Oxytocin frigøres i huden ved langsom og blid berøring og fremkalder derved direkte en følelse af velbehag, som skaber grundlæggende tillid og aktiverer tilknytningsprocesser. Eksempel: Når moderen langsomt og blidt berører sit nyfødte barns bløde hud, frigøres hormonet såvel i moderen som i barnet, idet moderens berøring aktiverer barnets hudfølesansning og oxytocinproduktion, og bevægelsen mod barnets hud tilsvarende aktiverer moderens hudfølesansning og oxytocinproduktion. Indvirkningen går begge veje og får dermed afgørende betydning for relationsdannelse, det gælder også, som den viser sig i livets senere forhold og vilkår. Den blide berøring, som finder sted i omfavnelse, kærtegn, trøst og andre omsorgstilkendegivelser, vækker m.a.o. velbehag, tillid og lyst samt aktiverer ubevidst åbenhed og modtagelighed, som får mennesket til at orientere sig henimod og knytte sig til den, som forårsager oplevelsen. Alle former for følesanseoplevelser rummer imidlertid udviklings- og læringsaspekter f. eks. i form af: stimulation af eksisterende neurologiske netværk (spor) dannelse af nye spor gennem nye oplevelser og udfordringer styrkelse af den kropslige læring ved gennem sansning og følelser at mærke, opleve, forstå og erkende sin væren i egen krop dvs. få kropslig bevidsthed styrkelse af selvbevidsthed og af social- og omverdensbevidsthed gennem kontakt, samspil og handleforløb styrkelse af evne til fordybelse og koncentration og til at rumme kontinuitet og overblik. Dette indikerer, at berøring - her i form af massage - kan få en betydningsfuld beroligende, afspændende, udviklende og lærende funktion og indflydelse på alle mennesker. Pædagogisk massage ved sanseintegrationsforstyrrelser i følesansen Sanseintegrationsforstyrrelser i følesansen kan føre til underreagerende eller overreagerende følesansning. Fælles for dem er, at de ofte resulterer i mangelfuld føleerfaring (sensorisk deprivation). Følgerne kan blive social isolation og konfliktfulde relationer med deraf følgende ensomhed og negligering af egne behov for berøring. Der er derfor brug for målrettet, tidlig og opfølgende indsats, hvor berøring, sanselege og massage er et velegnet pædagogisk middel til at stabilisere, modne og udvikle det taktile sansesystem. Underreagerende følesans (hypoarausal) ses ved, at der skal meget påvirkning til både i styrke og varighed for, at den ønskede sanseoplevelse opnås. De ydre tegn kan være, at den udviklingshæmmede: ønsker at vedblive med at blive gynget, få karruselture, få svingture, blive transporteret i fart 3

4 viser manglende lyst eller decideret modvilje mod selv at medvirke i motorisk indsats i forbindelse med sansestimulerende aktiviteter pjasker ukontrolleret med vand og ikke stoppes af at blive iskold eller stå i dyngvåde sko spiser ved uophørligt at proppe mad i munden og spiser uden fornemmelse for mæthed og evt. med opkastning til følge ønsker at vedblive med at blive kælet for, kildet eller tumlet med, er klæbende eller på anden måde grænseløs i sin adfærd. Adfærden ved en underreagerende følesans kan munde ud i en passiv reaktion ofte præget af stereotypier eller hektisk omkringfarende adfærd uden mål og med i forsøget på at skaffe tilstrækkeligt med sansestimuli. Ved underreagerende følesans skal massage rumme megen påvirkning til både i tempo, varighed og styrke, for at den ønskede sanseoplevelse opnås, idet det taktile sansesystem fungerer trægt eller sløvt. Modtagere med underreagerende følesans har brug for en langsom start på massagen, hvor tempoet afstemmes efter dennes kropslige reaktion. Senere masseres gradvist i et hurtigere tempo, dog uden at det virker stressende eller overstimulerende. Således at blive vækket kan hjælpe modtageren til at blive nærværende i krop og psyke. I tilfælde hvor en underreagerende følesans kommer til udtryk som hyperaktivitet, og hvor modtageren følgelig har svært ved at falde til ro, er der behov for en afgrænset massage udført med fast berøring og langsomme bevægelser. Under massagen kan pædagogen måske yderligere berolige med nynnen og blide rytmiske bevægelser eller evt. placere en hånd på langs af modtagerens brystben og dermed støtte modtageren i at gå over til en dybere vejrtrækning. Overreagerende følesans (hyperarausal), benævnes også som: taktil skyhed og ses ved uventet kraftig reaktion på selv ganske lette følesansepåvirkninger. De ydre tegn kan være, at den udviklingshæmmede: kigger væk, viger tilbage fra fysisk nærhed stivner, afviser og/eller vrider sig udenom ved berøring protesterer, skriger, græder eller slår ved fysisk kontakt udtrykker angst, flygter, gemmer sig eller bliver omkringfarende reagerer indadrettet selvskadende. Mennesker med følesanseintegrationsforstyrrelser bliver ofte taktil sky, men har ligesom normalt reagerende mennesker brug for nærhed og sansestimulation for at trives og udvikles, også selvom de vægrer sig mod selve følesanseindtrykkene og måske giver kropsligt og verbalt udtryk for, at de helst vil undvære dem. Reaktionen kan sammenlignes med den normalt forekommende afvisning af berøring, alle kan opleve engang imellem i forbindelse med fysisk eller psykisk stress. Ved en overreagerende følesans er forudsætningen for en vellykket massage, at der fokuseres på tilvænning, hvor der skabes tillid og tryghed mellem pædagogen og den udviklingshæmmede og overfor den forestående handling. Trygheden understøttes af genkendelighed i form af gentagelser og forudsigelighed i rammer og handling. Opbygningen 4

5 i berøringskontakten skal her foretages gradvist, og hvert lille tiltag må fra giverens side følges op af afventning på modtagerens nonverbale eller verbale accept eller afvisning. I berøring og massage er rolig trykpåvirkning af følesanseceller dybt i væv og muskler sammen med håndfaste rolige gnidninger egnet som afgrænsning og dæmpe overreaktionen og på længere sigt er målet, at der opnås et mere afslappet og afbalanceret forhold til berøring, frem mod bedre trivsel og åbning for erfaringsdannelse, mere nuancerede kontaktformer og samspil med andre. En overreagerende følesans kan også give sig udtryk i spændte muskler, og den udviklingshæmmede kan have gavn af hjælp til at give slip. Her arbejdes med kontrasterne mellem det at spænde op og det at give efter. Resultatet bliver ofte en dynamisk massage, som er med til at nuancere og afbalancere modtagerens totale kropsoplevelse og psyke og udbygge det fysiske og psykiske følelsesregister og mestringen af det. Samspil og signaler i kropssprog Arbejdsmetoden i pædagogisk massage baseres på et samspil mellem giveren og modtageren. Samspillet er kendetegnet ved, at begge parter påvirker forløbet og bidrager til det. I kommunikationen går verbale og nonverbale meddelelser begge veje - fra pædagogen f.eks. i form af opmærksomhed, nærvær, initiativ, spørgsmål og involvering og fra den udviklingshæmmede i form af respons, fordybelse og udtryk for ønsker f.eks. ved, at benet strækkes frem som tegn på et ønske om at få massage der eller ønsker at vise sin accept og deltagelse i massagen ved at holde om massageolieflasken under massagen. Den naturlige og legitime nærhed, som følger af berøringen i massagen, giver fortrolighed og skaber tillid. Når tilliden bliver gensidig, opstår åbenheden for dannelse af sociale relationer. Kontaktforholdet må fra pædagogens side rumme kvaliteter som forståelse, respekt og empati, og der må i praksis være kontinuitet, forudsigelighed, afpassede udfordringer og rammer i aktiviteten, ligesom der må vises understøttende holdning til den udviklingshæmmedes motivation, initiativer, engagement og udholdenhed. Ofte er det vigtig at starte massagen på små og afgrænsede kropsområder og langsomt udbygge dens omfang og være opmærksom på at overgangene til det nye ikke bliver for store. For nogle vil overgangen fra den indledende kropspleje i badeværelse til massage i massagerummet på massagebriksen være for krævende. For at mindske overgangen kan den udviklingshæmmede starte med at sidde i kørestolen, på en stol, en madras eller i en sækkestol. Som arbejdsredskab fordrer berøring og massage en aktiv involvering fra pædagogens side både i forhold til den udviklingshæmmede og til sig selv som giver. Pædagogen må desuden være psykisk afbalanceret, nærværende og bevidst om egen krop, egne grænser og fremtoning. 5

6 Kroppen udsender hele tiden bevidste og især ubevidste signaler. I samspil med udviklingshæmmede kommunikerer signaler i kropsproget langt mere, end man almindeligvis tillægger det i forhold til det verbale sprog, og kropssproget har dermed vidtrækkende betydning i den samlede kommunikation. For at kunne forstå og tolke den udviklingshæmmedes kropslige signaler er det vigtigt, at pædagogen har kendskab til modtageren og bruger sin intuition, empati, iagttagelsesevne og faglige viden til at opfange og vurdere de mange former for signaler, der fremkommer, især gennem kropssproget i forbindelse med massage. Under massage ses signaler som: forandringer i vejrtrækningen f.eks. pludselig opstået mere hektisk åndedræt eller dybe suk stemmelyde eller ændringer i stemmelejet spændingsgrad i musklerne f.eks. et ben, som bliver så afspændt, at det f.eks. falder ud til siden uro f.eks. rastløshed og stillingsskift øjenbevægelse og - udtryk. F.eks. sitrende eller vigende blik små ændringer i mimik f.eks. små trækninger i mundvigen, omkring øjnene eller i panden ændring i ansigtsfarve f.eks. koldsved eller varmestigning. Afgrænsning og psykiske reaktioner Behov for at arbejde med afgrænsning er kendetegnende for mennesker med psykisk og fysisk udviklingshæmning. I forbindelse med berøring understøttes denne afgrænsning i praksis f.eks. ved at modtageren beholder tøjet på under massagen, idet tøj kan opfattes som en naturlig intimitetsgrænse og opleves som markering af personlig integritet. Nogle udviklingshæmmede har en svag evne til at mærke og til at sætte grænser omkring sig selv og for egen adfærd, og de kan med fordel støttes i at opøve evnen. Andre har en overdreven tendens til grænsedragning og har glæde af at blive lettet lidt i det. Begge dele indgår i så fald som et pædagogisk mål med massagen. Som grundholdning skal det nævnes at seksualitet holdes helt adskilt fra pædagogisk massage. Berøring og seksualitet er dog tæt relateret til hinanden, og det kræver derfor klarhed om metoden i afgrænsningen mellem de to områder f.eks. indgår erogene zoner ikke i massagen. Som oftest bliver massage ledsaget af dybe veltilfredse suk hos den udviklingshæmmede og tilkendegivelser om, verbalt eller nonverbalt, hvor dejligt det her og nu er at få massage. Men erindringer om tidligere oplevelser kan også dukke frem, fordi alle typer erindringer oplagres i såvel krop som psyke og danner spor af både positiv og negativ art. Selv med pædagogisk massages samlende og afbalancerende virkning og med en udførelse præget af indføling, faglig kunnen og pædagogisk kendskab til modtageren, kan giveren derfor ikke på forhånd vide, hvad modtageren kan komme i kontakt med i sig selv under massagen. Alene af den grund bør giveren gå langsomt frem i opbygningen af massagens indhold og omfang. Massage kan f.eks. bringe modtageren ind i en følelse af afmagt over at mærke savnet af mennesker, som den udviklingshæmmende er eller har været i nær tilknytning til. At mærke savn kan være smertefuldt og give reaktioner som tristhed, midlertidig utilpashed og almen sårbarhed, og det kan forårsage følelsesudladninger. Efterfølgende kan det imidlertid også 6

7 åbne for erkendelse og forståelse afhængigt af modtagerens forudsætninger, fordi massagens alment afspændende virkning på krop og psyke giver energioverskud til at bearbejde problemstillinger frem mod en dybere afklaring, selvforståelse og harmoni. Den efterfølgende pædagogiske opbakning i forbindelse med massage stiller krav til pædagogens evne om i nærvær at kunne rumme situationen, støtte op med åbenhed, give trøst og tryghed, vise accept og forståelse, hjælpe den udviklingshæmmende til at rumme egne følelser og evt. sætte ord på dem i fald af at det er muligt. Hvor det skønnes, at der er behov for en indsats, der rækker udover pædagogens kompetence, formidles kontakt til faggrupper, som kan varetage denne, men det skal ikke afholde pædagogisk personale fra at inddrage og anvende pædagogisk massage som det alment trivsels - og udviklingsfremmende middel, det er, indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde. Uddybende viden og anvisning af massagepraksis med greb og strøg ses i: Berøring & dens betydning massage som pædagogisk redskab, som omtales andet sted i bladet. Eirik Tollefsen - uddannet pædagog fra Trondheim 1979; arbejde i institutioner i Danmark fra 1982; massagelærer i 1984; mange års erfaring med praktisk massagearbejde indenfor et bredt specialpædagogisk område; leder af den 2-årige massageuddannelse på Center for Pædagogisk Massage fra 1992; holder foredrag og kurser i massage som pædagogisk redskab. 7

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Eirik Tollefsen uddannet pædagog fra Trondheim 1979; arbejde i institutioner i Danmark fra 1982; massagelærer i 1984;

Læs mere

BERØRING & DENS BETYDNING

BERØRING & DENS BETYDNING BERØRING & DENS BETYDNING Af Eirik Tollefsen og Hanne Borup At modtage følesansindtryk gennem huden har stor indvirkning på, hvordan vi har det både fysisk og psykisk og på, hvordan vi oplever det "at

Læs mere

Berøringens betydning i arbejde med demente

Berøringens betydning i arbejde med demente Berøringens betydning i arbejde med demente Eirik Tollefsen (pædagog og massagelærer) Hanne Borup (pædagog og forhenværende seminarielærer) Jonna Mogensen (social- og sundhedsassistent, medlem af FOA)

Læs mere

Rygmassage. Praksis i pædagogisk massage kobles i det følgende på en rygmassage.

Rygmassage. Praksis i pædagogisk massage kobles i det følgende på en rygmassage. Rygmassage Pædagogisk massage er en særligt hensynstagende massageform, der kombinerer pædagogisk viden med evnen til at kommunikere gennem berøring, massage og sanselegeaktiviteter. Målet med pædagogisk

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Sansestimulerende hjælpemidler

Sansestimulerende hjælpemidler Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler

Læs mere

Med Sundhed i fingrespidserne

Med Sundhed i fingrespidserne Med Sundhed i fingrespidserne - Pædagogisk Massage for personer med psykisk funktionsnedsættelse Af: Camilla Grigoriou - 22110543 Birgit Hinrichsen og Greta Jo Larsen 74.215 anslag 12/06-2014 University

Læs mere

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version 2010 Introduktionsmappe Møllehuset Møllehusets introduktionsmappe Side 1 Indholdsfortegnelse: Kort præsentation af Møllehuset Møllehusets overordnede målsætning for børn og unge Hvad kan du forvente 1.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden. Introduktion 1 Navn Til forældre og pædagogisk personale. Dette udleverede kompendium med Wilbarger Metoden, som du nu skal i gang med og er blevet instrueret i, er udarbejdet personligt til *, og må derfor

Læs mere

Massage og dens betydning for mennesker med autisme

Massage og dens betydning for mennesker med autisme 2 lønnet studerende 1-2 til 31-7 2005 Team1 Vejleder Louise Smedebøl. 1 Indholdsfortegnelse: Massage og dens betydning for mennesker med autisme Indledning Side 1 Emneafgrænsning Side 1 Problemstilling.Side

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere