bips nyt 2 / 2008 bips konference 2008, Nyborg Strand september Udbuds opmålingsregler Landskab nu også i DBK byggeri informationsteknologi

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips konference 2008, Nyborg Strand september Udbuds opmålingsregler Landskab nu også i DBK bips nyt 2 / 2008 bips 2 /

2 År 2 efter DDB Det er allerede 2 år siden, Det digitale Byggeri sluttede, og vi er vidne til, at en række af resultaterne er ved at blive implementeret. Der var vel ingen, som havde ventet, at branchen med et slag ville komme til at arbejde med BIM, og det er da heller ikke tilfældet. Det er først nu, vi så småt begynder at se de statslige byggesager blive budt ud efter den nye bekendtgørelse, og de statslige byggesager fylder kun en begrænset del af det samlede byggeri i Danmark. Til gengæld ser vi en række andre tiltag i virksomhederne, som begynder at tage nye arbejdsmetoder i brug enten i form af digitale bygningsmodeller eller i af nye kommunikationsformer eller begge dele. Det sker ikke fordi, det er et krav fra deres bygherre, men fordi de ser det som led i en forretningsmæssig udvikling. Og det er den rigtig gode nyhed, at motivationen opstår, fordi de ser mulighed for at opnå bedre produktivitet og kvalitet i deres virke og mulighed for at blive en mere attraktiv samarbejdspartner ved at implementere de bæredygtige dele af Det digitale Byggeris resultater. Nogle af tiltagene var nok kommet alligevel, men der er ingen tvivl om, at Det digitale Byggeri skabte et fokus, som i betydelig grad har sat retning og fart på byggeriets digitale udvikling. Men der er mange åbne spørgsmål: Hvor hurtigt rykker branchen? Hvilken retning bevæger de andre sig i? Er Det digitale Byggeri noget for de mindre virksomheder? Risikerer mit firma at blive hægtet af? Hvilke teknologier er allerede modne til at tage i brug, - og hvilke kræver yderligere udvikling? Det er med sådanne spørgsmål i baggrunden, vi inviterer vores medlemmer til konference i Nyborg. Vi kan ikke love at give entydige svar på alle spørgsmål, men deltagerne vil få mulighed for at blive ajour med udviklingen. Der vil blive vist eksempler på praksis på implementering af nye digitale metoder. Resultatet af bips undersøgelsen af medlemmernes planer om brug af modeller vil blive gennemgået. Og de faglige udvalg i bips vil give deres syn på de kommende års udvikling frem mod det, som på moderne dansk kaldes BIM, - bygningsinformationsmodel (-lering) hvad betyder det i praksis? og software leverandørerne vil vise, hvor langt man kan nå med deres IT-værktøjer. Det begynder at gå stærkt nu, og du har sikkert endnu flere ubesvarede spørgsmål. Der er brug for et godt overblik for at kunne orientere sig og navigere virksomheden gennem den digitale udvikling. Kom til Nyborg Strand den 1. og 2. september, formuler dine spørgsmål og synspunkter til de faglige udvalg, - og bring dit overblik på omgangshøjde. Lars Coling Formand bips Forsidebilleder: bips generalforsamling, 3D fællesmodel fra Alectia, Nyborg Strand, Cospaces, Cowi, Landskabsplan Arkitema. 2 bips 2 / 2008

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2008 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Nyborg Strand. Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Cases 4 3D arbejdsmetode kræver ledelsesopbakning og uddannelse 3D til BIM 6 BIM og IFC er vejen frem Organisation 8 Generalforsamling med ris og ros Konference 10 bips konference den 1. og 2. september Konference program 15 IT udviklernes udfordringer 3D til BIM 16 CoSpaces - indkredsning af fremtidens samarbejdsplatforme 17 Branchen rykker 18 Hollandske BIM erfaringer Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Lars Fuhr Pedersen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Universitets- og bygningsstyrelsen Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Niels Ole Karstoft, Alettia Bjarne A. Andersen, Velux Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Christian Koch, Aarhus Universitet Fundamentsværktøj 19 Udbuds og opmålingsregler 20 DBK i Landskab 22 CAD- og Fundamentsudgivelser juni 2008 CAD-ERFA 23 bips CAD Erfa øst bips 2 /

4 Case: 3D-arbejdsmetode kræver ledelsesopbakning og uddannelse 3D i byggebranchen er kommet for at blive, og toget kører, vurderer Michael Blom Søefeldt, CAD-chef i ingeniørfirmaet Alectia A/S. Ifølge Michael er implementering af 3D modeller en proces, der ud over den nødvendige IT kræver opbakning fra ledelsen og et stærkt fokus på dialog og uddannelse af brugerne. I Alectia har 3D arbejdsmetode løftet kvaliteten og øget effektiviteten, og som en ekstra bonus er samarbejdet blandt medarbejderne blevet forbedret. Rådgivningsvirksomheden Alectia har igennem de seneste år haft fokus på integration af 3D i projekteringen. Dette har blandt andet betydet, at virksomheden har haft samtlige 75 medarbejdere i bygningsafdelingen igennem et kursusforløb i CAD og 3D-arbejdsmetode i samarbejde med deres IT leverandør. Beslutningen om at satse stærkt på uddannelse som et led i processen med at implementere 3D-projektering i virksomheden blev taget på baggrund af en klar målsætning i Alectia om at satse 100 procent på 3D-projektering: 3D i byggebranchen er kommet for at blive, og toget kører. Succes med 3D-projektering handler mere om kultur, processer og rutiner, end det egentlig handler om IT-forandringer. IT er fundamentet, men den ægte forandring kræver ledelsesopbakning og uddannelse, siger CAD-chef i Alectia Michael Blom Søefeldt. 4 bips 2 / 2008

5 CAD-chefens råd til implementering af 3D-projektering 1. Få accept og opbakning fra ledelsen 2. Udvælg nøglepersoner, der kan fungere som supportenhed 3. Udvælg én, primær CAD-platform 4. Tag stilling til, hvor og hvordan 3D anvendes 5. Understøt en konstant åben dialog med brugerne og ledelsen 6. Gennemfør eksterne og interne uddannelses forløb for ALLE brugere 7. Opbyg egne standarder 8. Start i det små med 3D-projekterne Alectia har samarbejdet med IT-leverandøren både på teknologi- og uddannelsessiden, og den efterfølgende supportbistand er forgået kontinuerligt, hvilket har været med til at sikre en effektiv implementering. Michael Blom Søefeldt pointerer dog, at det er en proces, som aldrig slutter, men hele tiden kræver opmærksomhed. Farvel til teknologiskræk Hos Alectia har man i dag mere end 100 CAD-arbejdsstationer og arbejder primært med AutoCAD MEP 2008 og benytter supplerende værktøjer som fx CADvent 5.0 og Revit Structure 2008 og Robot. Men ifølge Michael er det medarbejderkompetencerne mere end IT i sig selv, der gør forskellen. Det stærke fokus på at sikre medarbejderne grundig uddannelse i teknologierne og applikationerne har betydet, at selve organisationen og samarbejdet er blevet styrket, og det er efter hans opfattelse en af de afgørende faktorer for succes. Alle på et byggeprojekt lige fra ingeniører, tekniske tegnere til arkitekter - kommunikerer nu gnidningsfrit på tværs af de forskellige Autodesk-programmer gennem én fælles, objektbaseret bygningsmodel. Og det har bl.a. resulteret i en målbar højere produktivitet. Den største udfordring men samtidig den største gevinst - er ikke at gå fra 2D til 3D, men at gå fra at arbejde med tegninger til at modellere med objekter, forklarer Michael og understreger, at processen med at implementere 3D arbejdsmetode handler om at reducere den teknologiskræk og traditionsbinding, man nogle gange ser i branchen. Omvæltningen er naturligvis stor, når de nye teknologier gør det muligt, at alle faggrupper kan udveksle projekteringsdata og gennemføre ændringer, som automatisk slår igennem på samtlige projektparters materialer. For mange er det en ny verden en ny arbejdsform. Men den medfører også, at udarbejdelsen af dokumentation, planer og tegninger nu er langt hurtigere og nemmere samtidig med, at kedelige koordinationsopgaver kan automatiseres med færre fejl. Det giver mere tid til de sjove og kreative opgaver, siger Michael Blom Søefeldt. IT og organisation skal gå hånd i hånd Alectia s satsning på 3D-uddannelse af samtlige medarbejdere i bygningsafdelingen er et eksempel på best practice, som andre kan lade sig inspirere af: Det betyder, at hele kæden entreprenøren, ingeniøren og arkitekten kan arbejde simultant på samme IT-platform, så man undgår fejl. Og man har altid adgang til de nyeste versioner af konstruktionstegninger og dokumenter, når de forskellige funktioner i organisationen arbejder på basis af samme teknologiske platform og samme tekniske forståelse, bliver der mulighed for effektivisering og synergi. Uddannelsen af medarbejderne i Alectia har betydet, at samarbejdet på tværs i organisationen er blevet styrket, samtidig med at det færdige produkt er blevet mere kvalitetssikret og billigere, da alt foregår simultant. Med udnyttelsen af 3D-teknologien kan der nu også skabes visualiseringsmodeller, der muliggør simulering af forskellige situationer, kollisionscheck samt virkelighedstro gengivelser af byggeriet i de planlagte omgivelser. bips 2 /

6 3D arbjedsmetode en del af vækststrategien Alectia har oplevet en klar optimering af sine projekter som følge af dels indsatsen med at strømline arbejdet med CAD og 3D arbejdsmetode og dels videreuddannelse af medarbejdere. Alt lige fra overholdelse af tidsplaner, overblik over økonomien samt evnen til at levere projekter af høj kvalitet, er blevet væsentligt forbedret. Men Michael betoner samtidig, at vejen til 100 procent 3D-modellering er belagt med en række udfordringer, som man skal være klar til at tage hånd om: Mine bedste råd til andre, der er i gang eller står over for at skulle i gang med en sådan proces, er: Få accept og involvering fra ledelsen, udvælg nøglepersoner, der kan fungere som supportenhed, udvælg en primær CADplatform at arbejde på, og understøt processen med dialog, erfaringsudveksling og uddannelse. Teknologisk fremtidssikring er et led i ALECTIAs vækststrategi, som har sit udspring tilbage i Dengang som nu ønsker ALECTIA at skabe yderligere vækst både organisk og gennem opkøb af andre virksomheder men også gennem en fortsat professionalisering af forretningsprocesserne. Blandt andet gennem IT-uddannelse af medarbejderne styrkes projektstyringen på tværs af funktioner i organisationen og derigennem skabes mulighederne for yderligere vækst. I ALECTIA føler man sig i dag langt bedre rustet til at honorere fremtidens digitale krav. I forbindelse med Det Digitale Byggeris krav om 3D-håndtering ved statslige byggeprojekter har vi i Alectia bragt os på omgangshøjde med de forreste. Med Det Digitale Byggeris indmarch og en stigende forventning om visuelt flotte præsentationer fra kundernes side er det en styrket virksomhed, der går fremtiden i møde, vurderer Michael Blom Søefeldt. BIM og IFC er vejen frem Erhvervs- og Byggestyrelsen melder klart ud til parterne i byggebranchen og softwareleverandørerne Af: Jan Karlshøj, Rambøll Erhvervs- og Byggestyrelsen har markeret sig kraftigt i 2008 og sendt meget direkte signaler om, hvad man skal leve op til for at være leverandør til staten. Erhvervs- og Byggestyrelsen fortsætter altså med at påvirke branchen ved at stille krav og være forandringsagent. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2008 Reduceret beløbsgrænsen for de store bygherrekrav i Det Digitale Byggeri fra 40 mio. kr. til 20 mio. kr. Underskrevet en fælles erklæring om øget brug af BIM og åbne standarder med statslige byg herrer fra Norge, Finland og USA. Kravene betyder på den ene side at arkitekt, ingeniør, entreprenørvirksomheder og producenter godt kan vende sig til tanken om, at BIM og IFC er uundgåelige, hvis man vil være leverandør i statslige byggeprojekter. Softwareleverandørerne kan på den anden side også mærke presset ved at skulle implementere eller fastholde muligheden for håndtering af IFC-formatet i forbindelse med dataudveksling. Man kan spørge sig, hvorfor spiller Erhvervs- og Byggestyrelsen en aktiv rolle i denne forbindelse? En måde at svare spørgsmålet på kan findes i en rapport fra Erabuild, som Erhvervs- og Byggestyrelsen selv har været med til at finansiere. I rapporten peges der på, at de statslige bygherrer kan være med til at skabe en positiv spiral, hvor der skabes et marked for åbne løsninger, som branchen efterfølgende selv kan videreudvikle og overtage. En forandring kommer ikke af selv, men da underskriverne repræsenterer et samlet bygningsvolumen på 50 mio. m 2, har de en reel på- 6 bips 2 / 2008

7 3D til BIM virkningsmulighed både på parterne i byggebranchen og hos softwareleverandørerne. Det er givetvis også målet, at andre styrelser og bygherrer skal følge trop både i Danmark og i udlandet. En anden grund er de fordele, som BIM og åbne standarder kan give staten på sigt. Der spildes store summer på genindtastning og data, der burde bruges direkte, men som for den enkelte bruger er utilgængelige. Relevante analyser der burde gennemføres, men som bliver undladt, da det er for krævende at gennemføre dem ved manuelle indtastninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har allerede gennem Det Digitale Byggeri og i en erklæring bakket op om brugen af BIM og IFC sammen med Implementeringsnetværket, som indeholder repræsentanter fra både arbejdsgivers og lønmodtagers side. Et yderligere tegn på, at BIM og åbne standarder er ved at vinde indpas hos de statslige bygherrer, kan ses ved, at repræsentanter fra de danske statslige bygherrer deltog i et nordisk arrangement sammen med andre nordiske bygherrer, og hvor man ifølge Jøns Sjøgren fra Boligproducenterne drøftede, hvordan man kan styrke samarbejdet omkring fælles bygherrekrav og guidelines på tværs af landegrænserne. I forbindelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens annonceringer kan det også nævnes, at bips vil gentage en test af IFC-kompatible programmer, og at testen ikke kun har CAD-udvalgets interesse. Der er også interesse for testen i andre udvalg, der ser på IFC med stigende interesse og som ønsker, at softwareproducerne skal stimuleres, opfordres og pålægges at kunne håndtere data i IFC-format på et professionelt niveau. Statsbygg i Norge er bygherreorganisation for alle statslige bygninger i Norge, som ikke ejes af militæret. Statsbygg har forberedt sig på brugen af BIM og IFC gennem forsøgsprojekter fx i Tromsø, Bodø og Akerhus. INFO Danmark - UBST administrerer ca. 1,6 mio. m 2 - SES administrerer ca. 1 mio. m 2 - FBE administrerer ca. 2,9 mio. m 2 Finland - Senaatii administrerer ca. 8,2 mio. m 2 Norge - Statsbygg administrerer ca. 2,3 mio. m 2 Forsvarsbygg gennemfører i 2008 et pilotprojekt Haakonsvern, hvor man kræver brug af BIM og IFC. Herudover har man i Norge arbejdet med BIM og IFC i forbindelse med Byggsøk, som skal understøtte brugen af BIM og IFC i myndighedsbehandling. Du kan høre mere om de offentlige krav på bips konferencen i Nyborg, den 1. sep. Her fortæller Jan Karlshøj fra Rambøll om IFC, mens Clars Danvold orienterer om, hvordan Slots- og Ejendomsstyrelsen vil gribe sagen an, og hvad der sker hos vores nordiske kollegaer. USA - GSA administrerer ca. 35 mio. m 2 Erabuild rapporten om IFC og BIM implementering blev til som et tværnationalt initiativ mellem Finland, Sverige, Danmark og Norge. bips 2 /

8 Organisation Generalforsamling med ris og ros Der var både ris og ros til bestyrelsen den 27. marts, da foreningen holdt sin ordinære generalforsamling, dog ikke med så megen dramatik, at det gav dirigenten, foreningens tidligere næstformand Peter Henningsen større udfordringer. Bent Federsen fortæller om den ny B100. bips ordinær generalforsamling Beretning og regnskabsresultat Under beretningen gennemgik formanden de resultater, som var skabt gennem det seneste år. Et af budskaberne var, at flere projekter havde været tidskrævende at bemande, og det havde skabt forsinkelser på disse projekter. Gunnar Friborg gennemgik det regnskabsmæssige resultat, hvor forsinkelserne gav sig udtryk i et mindreforbrug af udgifter og dermed et større overskud end budgetteret. For et kommercielt firma ville det have været en solskinshistorie, men for en forening, der skal omsætte kontingentkroner i brugbare standarder for sine medlemmer er det mindre flatterende. Der var bred opbakning til den måde, hvorpå bips følger op på Det Digitale Byggeri. Både beretning og regnskab blev godkendt uden kommentarer. Handlingsplan og budget for 2008 Det nye produktionsudvalg fik en opfordring med på vejen om at samarbejde med foreningen for Lean Construction. Jan Bundgaard var stærk kritisk overfor de mange skred i planerne for udgivelser af CAD manual, Lagstruktur mv. uden at brugerne får nogen besked. I 2008 skal der mere styr på deadlines betonede han, Formanden erklærede sig enig, men understregede, at standarderne i stigende grad hænger sammen på tværs af fagudvalg, og det kræver nogen gange flere måneders ekstra koordineringsindsats, men vi skal blive bedre til at informere. Under diskussionen om 2008 budgettet opfordrede Erik Falck til, at der blev reserveret midler til markedsføring overfor byggevareproducenterne, som Erik ser som akilleshælen for udviklingen af produktionskort 8 bips 2 / 2008

9 Organisation og modelkomponenter, hvor der er alt for få producenter med. Gunnar Friborg forsikrede, at bips nøje vil overveje brugen af det afsatte markedsføringsbudget. Kontingent og abonnement Forslaget var, at satserne for kontingent og abonnementer fastholdes, men indexeres i forhold til byggeprisindexet. Dog foreslog bestyrelsen, at kontingentet for de udpegende organisationer skulle hæves fra 10 til 40 tus kr. Jakob Thomsen forhørte, om Konstruktørforeningen kunne blive udpegende organisation. Nej, svarede dirigenen med henvisning til vedtægterne. bips har firmamedlemmer, derfor kan firmaernes organisationer, ikke medarbejdernes blive udpegende organisationer. Dirigenten konstaterede, at handlingsplan, budget og kontingent hænger uløseligt sammen. Da ingen havde noget at indvende erklærede dirigenten den samlede pakke for godkendt. Erik Falck erklærede sig som modstander af, at bips skal være softwarespecifik. Da forslag kun kan diskuteres under eventuelt, blev det pålagt CAD udvalget at tage stilling. CAD udvalget har på et efterfølgende møde besluttet at bips skal etablere tættere kontakt med SW udviklerne, men vi kan ikke tage ansvar for at beskrive, hvordan man gør hvad i MagiCAD eller ArchiCAD. Derfor skal SW husene gøre arbejdet med de SW specifikke manualer. CAD udvalget vil til gengæld finde på en måde til at kontrollere, at det sker uden at der gøres vold på bips standarden. Denne godkendelse kan blive starten på en form for certificering fra bips side. Lars Coling takkede for den meget konstruktive diskussion og glædede sig over, at der på denne generalforsamling var langt mere faglig debat end sædvanligt. Bestyrelsen vil arbejde videre med de modtagne kommentarer. Nye bestyrelsesmedlemmer Ib Reinholdt, Michael Harrebæk Claus Schmidt blev genvalgt til bestyrelsen. Præsentation af de nye udvalg Eftermiddagen sluttede med at de faglige udvalg og deres centrale opgaver blev præsenteret af formændene, og debatterede de vigtigste opgaver med forsamlingen. Bestyrelsen indstillede 3 øvrige kandidater Niels Ole Karstoft, Alectia, Bjarne A. Andersen, Velux Christian Koch, Århus Universitet til 3 ledige pladser. Se det fulde referat af generalforsamlingen samt formændenes præsentationer på bips sitet. Erik Falck foreslog, at konstruktøruddannelserne fik plads i bestyrelsen, eftersom de mere end andre er bannerførere i den digitale udvikling og derfor bør inddrages på det strategiske niveau. Dirigenten fastslog, at forslag til kandidater skal fremsendes med 14 dages frist, og da der ingen modkandidater eller indvendinger var til de foreslående nye kandidater blev de erklæret for valgt. Erik Falck fastholdt sin appel til bestyrelsen om efterfølgende inddragelse af konstruktørskolerne. Forslag og eventuelt Under eventuelt opstod en faglig diskussion, det skete på baggrund af et forslag fra Jan Bundgaard om, at bips og ikke SW udviklerne skal skrive SW specifikke manualer til CAD manualen (dvs. hvordan håndteres denne basistekst i Revit, Tekla, Triforma osv.). Det bliver for meget glansbillede, hvis vi lader forhandlerne gøre det. Det er bips, som skal definere rammen for udveksling mellem produkterne. IKT er et middel ikke et mål i sig selv, udtaler Niels Ole Karstoft, et af de nye bestyrelsesmedlemmer, derfor er det vigtigt, at have målet klart defineret før den digitale udvikling opstartes. Denne logik skal suppleres med forskellige omvendte indgange til IKT, hvor brugerne 'får lov' til at vise hvad de og systemerne kan. bips 2 /

10 Konference bips konference, september Tilmeldingen til årets bips konference er i gang. Konferencen har ikke kun en enkelt overskrift i år, men branchen bevæger sig i retning af BIM, og det ord vil blive nævnt utallige gange. For de, som har deltaget i de tidligere års konferencer er der to nyskabelser: Det er ikke længere en IT/CAD konference, men en bips konference, dvs. der vil være indlæg om Fundaments-, Beskrivelses-, CAD- og Produktionsemner samt belysninger af de tværgående relationer mellem disse. Det er konsekvensen af, at vi bevæger os i retning af BIM, bygningsinformationsmodellering, hvor data hænger sammen på tværs. Vi flytter konferencen til Nyborg Strand. Her er vi nærmere ved station, der vil være plads til alle overnattende, og både lokaler og omgivelser er lyse og venlige Tilmeldingen er superenkel. Tidligere skulle deltagerne afgive uforpligtende forhåndsvalg om hver enkelt session. I år skal I vælge mellem Dag 1 og/eller Dag 2 eller hele arrangementet. Dermed kender vi ikke forhåndsinteressen, men vi fylder sessionerne op efter først til mølle princippet. Tilmelding foregår fra og herfra kan konferenceprogrammet også hentes. bips live BIM Hvad er BIM, hvilke gevinster giver det, og hvilke praktiske udfordringer ligger der i at arbejde med BIM? På årets bips Konference vil deltagerne kunne opleve et event som viser, at BIM ikke behøver at være en fremtidsvision. I samarbejde mellem bips, en række uddannelsesinstitutioner og erfarne rådgivere, vil der i løbet af konferencens 2 dage blive gennemført en bips live BIM. Her klædes en række dygtige studerende på med sidste nye hardware og software og udfordres på, hvor langt man kan nå med Building Information Modeling, når man kun har 2 dage. Projektet tager udgangspunkt i et virkeligt byggeprojekt, men under bips live BIM er dogmerne brudt ned, og bygherrens krav stilet mod fremtidens BIM-projektering. Undervejs vil de studerende modtage rådgivning af eksperter indenfor byggeriets faglige retninger, og der vil derfor være rig mulighed for at hente nye og spændende inspiration med hjem. Vi glæder os til at præsentere en række spændende indlæg med nogle innovative keynote talere i spidsen. Se i programmet, hvilke emner, I kan vælge imellem på sessionerne. Netop fordi programmet i år retter sig mod en bredere målgruppe, er der måske anledning til, at dit firma sender flere til Nyborg for at komme på omgangshøjde. Overvej, hvem i din organisation, som kunne trænge til en opdatering, og send de pågældende et link til programmet. bips live BIM vil kunne følges gennem hele konferencen og via internettet. bips live BIM er stadig i støbeskeen, så har du ideer til emner eller opgaver, som kunne være spændende at have med, så kontakt en af nedenstående arrangører: Niels Treldal Rambøll Tlf Mail nlst@ramboll.dk Jonas Lindhart Universitets- og Bygningsstyrelsen Tlf Mail jrli@ubst.dk 10 bips 2 / 2008

11 3D arbejdsmetode IKT-specifikationer opmålingsregler digitalt byggeri bips standarder it-værktøjer cad erfa DBK BIM IFC bips konference og 2. september på Nyborg Strand Det er godt halvandet år siden Det Digitale Byggeri så dagens lys, og branchen grøder fortsat med relaterede initiativer. Implementeringen foregår i ryk og ikke nødvendigvis, som Det Digitale Byggeris fædre havde i tankerne. Tanken var, at de statslige bygherrer skulle skubbe på gennem digitale bygherrekrav. Effekten heraf vil vise sig i takt med kommende statslige byggeopgaver. I dag ser vi at tiltag opstår ikke som følge af krav fra bygherren, men at andre parter selv finder værdi i ny brug af teknologi fx 3D bygningsmodeller. Hvor der tidligere var fokus på gevinsterne i projekteringsarbejdet kan vi i dag spore en voksende interesse fra de udførende og producerende parter og der er flere eksempler på bygningsmodellers gevinster i forbindelse med logistik og proces. Et af tidens modeord er BIM bygningsinformationsmodeller. Mange ser BIM som slutmålet for digital arbejdsmetode, men begrebet har mange betydninger og vores foreløbige konstatering er, at BIM er i støbeskeen, og BIM implicerer alle parter. Branchen bevæger sig fortsat mod mere digitalisering. Deltag i konferencen og bliv opdateret på, hvad der rør sig og se, hvordan I kan bruge bips for udvikling af digitale kompetencer. bips 2 /

12 1. september Registrering og morgenkaffe Velkomst ved Kikki G. Steffensen, Rambøll, Koordineringsudvalget i bips KEYNOTE 1: Nille Juul-Sørensen, Arup, Forandringsledelse i en globaliseret byggesektor Spor 1 bips standarder Spor 2 Visionen om BIM A1 A2 A3 Ny beskrivelsesstruktur bips beskrivelsesværktøj har gennemgået en større opdatering. Dette samt den generelle virkemåde af beskrivelsesværktøjet vil blive gennemgået. Bent Feddersen, Rambøll Frokost og udstilling Fra CAD til bygningsmodellering Hvilke planer har bips medlemmerne om at bruge digitale modeller? Hvor forventes der gevinst, og hvilke IT-værktøjer satser man på? Hvordan bør bips bruge denne viden. Se og hør om resultatet af bips medlemsundersøgelse. Jonas Lindhardt, Universitets- og Bygningsstyrelsen B1 B2 B3 Udbudsopmålingsregler Der er berøringsflader til tilbudslisten, CAD model, beskrivelser og objektdata. Kan sammenhængen håndteres med de IT-værktøjer, vi benytter i dag? DBK skal sikre sammenhængen mellem tilbudsliste og beskrivelser og 3D model. Hør, hvordan reglerne er opbygget. Jens Kristian Lund Birkmose, COWI Rokeringspause CoSpaces CoSpaces er et EU projekt, som bl.a. COWI har deltaget i. Det har til formål at udvikle innovative samarbejds- og kommunikationsformer i luftfarts-, automobil- og byggeindustrien, som nuværende og kommende teknologier muliggør. Jens Ove Skærbæk, COWI C1 C2 C3 bips IT/CAD udgivelser juni 2008 Byggeriets IKT specifikationer, CAD-manual, CAD-filer og -mapper samt Objektstruktur er bearbejdet efter høring og koordineret på tværs af fagudvalgenes standarder. Hør projektlederne fortælle, hvilke ændringer, det har ført med sig siden høringsudgaven. Stig Brinck, NIRAS, Thomas Lundsgaard, Rambøll, og Jørgen Emborg, COWI Kaffe og the i udstillingshallen IFC - nu et krav fra regeringerne I Danmark, USA, Norge og Finland stiller de statslige bygherrer nu krav om IFC. Det lægger pres på både softwareudviklere og byggebranchen i øvrigt. Hvordan kan I indfri kravene, og hvordan griber regeringerne opgaven an. Clars Danvold, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Jan Karlshøj, IAI Forum Danmark D1 D2 D3 Produktionskortet som værktøj Præsentationen følges op af eksempler på anvendelse af produktionskortene i praksis. Repræsentanter for bips Produktionsudvalg Rokeringspause Hvorledes påvirker beskrivelserne af den digitale udvikling? Hvorledes påvirkes bips beskrivelsesværktøj og beskrivelsesdokumenterne af udviklingen hen mod BIM. Hvorledes indgår beskrivelsernes informationer i bygningsmodellerne, og hvordan sikres det, at de kan overføres og genbruges digitalt mellem de projekterende og udførende. Eigil Nyboe, Arkitema E1 E2 E3 Afprøvning af DBK i Digital Konvergens Lever DBK op til sin funktion som det, der binder byggeriets digitale data sammen? I forsommeren afprøvede Digital Konvergens brugen af DBK på et virtuel projekt for at teste DBK. Kom og hør konklusionen og konsekvenser for samarbejde. Erik Arnbak, Digital Konvergens På vej imod BIM? Alle taler om bygningsmodeller eller BIM, men hvad er BIM og hvor langt går definitionen? Indlægget lægger op til en diskussion om definitionen og de initiativer om BIM, som bips skal tage. Formændene for CAD- og fundamentsudvalg, Kikki G. Steffensen, Rambøll og Elsebeth Larsen, Pihl Spor 3 Modeller anvendt i praksis Sundhedshuset i Horsens Arkitekt, ingeniør og de udførende samarbejder ved hjælp af en digital bygningsmodel, som udveksles over en web. Hør, hvorfor digitale modeller ikke kun er for de store firmaer, og hvordan de skaber fordele for både rådgivere og udførende. Per Christiansen, Hundsbæk & Henriksen Digital byggestyring med 3D og 4D Afprøvning af modeller i 3D og 4D og med trådløse chips indstøbt i betonelementer foregår på et projekt i praksis. Hør om testresultaterne, som foreligger lige omkring konferencen. Kristian Birch Sørensen, Rambøll The Dutch construction sector goes for BIM PSIbouw is a Dutch association organizing key projects leading to fundamental movements in the Dutch construction chain. How does PSIbouw contribute to added value. Henk van der Horst (CEO) and Gerrie Mühren, PSIbouw Hvordan bringes det digitale byggeri ud på byggepladsen? Og hvordan skaber det effektivitet byggeriet? Med webbaserede byggemøder, audiovisuel kvalitetssikring og papirfrie byggepladser med Imacs i skurvognen og personlig Ipod touch/ Iphone til håndværkerne nedbrydes de traditionelle videns- og informationsflow i byggefasen. Britt Hye-Knudsen, GrønneLykke Arkitektens brug af bygningsmodel Sådan kan arkitektens bygningsmodel bruges direkte til både visualisering og simuleringer i projektets tidlige fase. Om erfaringerne med at udvikle og anvende en bygningsmodel for en større bydel i Odense, der skal indeholde shoppingcenter, boliger og erhvervslokaler. Jakob Lindberg Wad, Årstiderne Arkitekter Rokeringspause KEYNOTE 2: Marcus Schreyer, Max Bögl Business challenges and opportunities of BIM Pause, kl serveres velkomstdrink i udstillingshallen Middag i restauranten Kropssprog og kommunikation - et TURBO-SHOW v. Jens Arentzen, skuespiller 12 bips 2 / 2008 Ret til ændringer i programmet forbeholdes

13 2. september Registrering og morgenkaffe 9.00 Velkomst ved Gunnar Friborg, bips, i udstillingshallen Spor 7 cad erfa 9.10 G4 G5 G6 G7 Erfaringsudveksling i ERFA klubberne Arrangeret af bips cad erfa Tilmeldte brugercasas og produkter Pause H Kaffe, te I Frokost J Pause ATHENA IT-GROUP A/S Athena dokumenthåndtering ATHENA IT-GROUP A/S Evolution til Revit Bentley Bentley, BIM & IFC Bentley GenerativeComponents - Bentley s answer to Generative Design Byggeweb Byggeweb visioner om det digitale byggeri Byggeweb Byggeweb Projektstyring / Byggeweb Ejendomsstyring CADXpert CodeGroup A/S Automatisk pris beregning fra BIM - 3D mængdeudtræk CodeGroup A/S Effektiv prisbevidsthed i alle projektets faser Digitalt Produktkatalog v. 3dbyggeri danmark Digitalt Produktkatalog: Find dine digitale byggematerialer her EDB Gruppen a/s Fæster SCI a/s NTI CADcenter BIM så det basker med Revit NTI CADcenter Syn for sagen med Autodesk 3ds Max Design og Autodesk Navisworks NTI CADcenter Styr på tingene med Mdoc Byg NTI CADcenter BIM Find svaret med MagiCAD Rambøll Dokumenthåndtering Rambøll Digital aflevering StruSoft AB Annonceres senere K7 Tekla Annonceres senere Vianova Systems Denmark A/S Præsentationerne på dag 2 fordeles på spor og tider Jeanne Aarhus, cad ekspert fra Aarhus associates i Nebraska, USA Tips & Tricks i programmerne: AutoCAD 2008 AutoCAD Architecture AutoCAD MEP Revit Architecture Revit Construction MicroStation (In english) Fordeles på sessionerne H7 - K Afrunding og afskedsøl/-vand Firma opsamlingsmøder Ret til ændringer i bips programmet 2 / 2008 forbeholdes 13

14 Keynotes Nille Juul-Sørensen Arkitekt MAA, Associate Director, ARUP Målgruppe og forventet udbytte Konferencens målgruppe er projektledere, sagsarkitekter og -ingeniører, KS-medarbejdere, cad-medarbejdere, it-supportere, byggepladsledere samt studerende. ARUP arbejder world wide med design og rådgivning og hører til branchens sværvægtere. Nille Juul-Sørensen er et dansk islæt i ARUP og er ansvarlig for Cityringens arkitektur og design og arbejder tillige på projekter i Hong Kong, Sydney og London. Marcus Schreyer Dr.-Ing, Corporate Development, Max Bögl Project Director Model Based Project Delivery / BIM MAX BÖGL er en af Tysklands førende virksomheder inden for sammenkoblingen af design og produktion i byggeri og anlæg. Marcus Schreyer fortæller om deres BIM koncept og brugen af modellen til både visualisering, design koordinering, præfabrikation, produktion og partnering. Brug konferencen til at få overblik over, hvor der er ændringer i gang i branchen og vurdér, om jeres firma har fået placeret sig på det sted i udviklingen, I gerne vil være. bips anbefaler, at I deltager med medarbejdere på flere niveauer, som hver får til opgave at indsamle og rapportere om de faglige indtryk, så I kan danne jer et grundlag for de videre tiltag i jeres virksomhed. Ved konferencens afslutning kan I booke et lokale og få ro til at samle op i fællesskab. Du kan danne dig et overblik over de markedsførende it-værktøjer og deres funktionalitet. Liste over udstillere og produktpræsentationer lægges på bips hjemmeside i forbindelse med konferencen. Jeanne Aarhus Cad ekspert fra Aarhus associates i Nebraska, USA Jeanne Aarhus er en af guruerne for brugerne af cad værktøjer fra Autodesk og Bentley. Adskillige danske cad brugere har stiftet bekendtskab med hendes fængende foredrag - på engelsk - hvor hun altid har en smartere måde at bruge værktøjerne på. Jeanne står højt på alle cad erfa klubbernes ønskeliste, nu vender hun tilbage og viser tips og tricks på dag 2. På dag 1 vil Jeanne befinde sig på bips standen i udstillingsområdet, hvor hun kan besvare spørgsmål og modtage ideer til nærmere belysning på dag 2. Tilmelding Firma opsamlingsmøder Del konferenceindtryk med kollegaerne fra hele landet. Er I flere deltagere fra samme virksomhed giver bips i år mulighed for, at I kan benytte et lokale til at samle op på konferencen i fællesskab kl. 15, dag 2. Book et lokale ved henvendelse til hv@bips.dk senest d. 15. august. Kom med til BIM live Besøg udstillingen og se hvordan BIM bliver til. bips har givet en række studerende to dage på konferencen til at udføre en bygningsmodel. Hvilke praktiske udfordringer får de, og hvordan løser de dem? Følg opbygningen af modellen fra den tomme mark til et færdigt hus. Tilmelding foregår fra Efter tilmelding vil du modtage faktura på deltagergebyret. Tilmelding er bindende. Evt. afbud efter tilmelding refunderes ikke. Deltager maximum: 500 personer Tilmelding slutter 15. august kl. 12, eller når deltagermax er nået. Deltagergebyr bips Ikke bips medlemmer medlemmer Excl. moms Incl. moms Excl. moms Incl. moms Hele konferencen, begge dage inkl. Kr. Kr. Kr. Kr. forplejning, show og overnatning 4.320, , , ,- 1. september, hele dagen inkl. Kr. Kr. Kr. Kr. forplejning og show 2.220, , , ,- 2. september, kl til 15.30, Kr. Kr. Kr. Kr. inkl. forplejning 1.220, , , ,- Jens Arentzen Skuespiller og instruktør Ingen kan føle sig sikre, når Jens Arentzen går på talerstolen. Han bruger sig selv - og publikum - og fylder rummet med vitalitet, humor og anarki. Præsentation, kropssprog og kommunikation Bliv bevidst om spilleregler og virkemidler, som kan bruges i kommunikation med andre. bips Lautrupvang 1 B Tlf bips@bips.dk 2750 Ballerup Fax bips 2 / 2008

15 Konference IT udviklernes udfordringer På udstillingen og i brugercases får IT udviklerne lov til at vise, om deres værktøjer lever op til brugernes krav. Møde-, pause- og udstillingshallen bliver meget lysere på Nyborg Strand. Forholdet mellem bips og SW verdenen blev bragt op på generalforsamlingen med diskussionen, om bips eller IT udviklerne skulle skrive de software specifikke tillæg til manualer mv. Spørgsmålet kom op til CAD udvalget, som besluttede styrke den kontakt til IT udviklerne, som allerede blev indledt i læringsnetværket med at inddrage SW husene i implementeringen af Det digitale Fundament, bl.a. DBK. bips brugerundersøgelse viser, at hele byggebranchen rykker mod modelbaseret arbejdsmetode i de næste år. Det er også IT udviklernes udfordring, for det stiller nye krav til IT værktøjer, som kan understøtte de nye processer. IT udviklerne skal være på banen med de rigtige produkter, og det handler om mere end ny vin på gamle flasker. I mange år har foreningens fokus på IT siden navnlig ligget på CAD siden. Det gør den stadig, men er nu suppleret op med en vifte af nye mulige værktøjer, simulering, statisk beregning, modellering, FM, mængdeudtag, DBK, IFC for blot at nævne nogle af de katergorier af værktøjer, brugerne vil efterspørge i takt med at vi rykker tættere og tættere på modelbaseret arbejdsmetode for slet ikke at tale om BIM. Udviklingen rykker netop i disse år. Er udviklerne med deres IT værktøjer på omgangshøjde med brugernes behov og de nye udfordringer? Globalisering af IT-markedet. Byggeriets virksomheder har i årevis været i international konkurrence om opgaverne på både det danske og de udenlandske markeder. Det samme er ved at blive tilfældet for softwaremarkedet. De skandinaviske lande er på vej til sammen med få andre - at skille sig ud som frontløberne i brug af digitale modeller, IFC mv. Samtidig er den danske klassifikation bygget på internationale standarder, hvilke gør det interessant for de, der i forvejen leverer SW inden for disse standarder, at implementere DBK og at målrette deres SW produkter mod det danske marked. Disse tendenserer blevet set af nogle af de store udenlandske softwarehuse. Vi er begyndt at se eksempler på, at internationale udviklere er begyndt at snakke IT løsninger med flere af de store danske brugere af tekniske IT værktøjer. For danske IT udviklere betyder det mere konkurrence, - og en god anledning til at holde sig i front med at leve op til kundernes krav til software og support. For de danske IT brugere betyder det et større udvalg af IT løsninger at vælge imellem, og en sund konkurrence vil alt andet lige resultere i et løft på kvaliteten. IT leverandørerne viser, hvad de kan I lighed med tidligere år er IT leverandørerne med på bips konferencen. Der har været rift både om standene på udstillingen og om de sessioner på dag 2, hvor SW husene selv eller sammen med deres kunder viser, hvor meget deres værktøjer kan. For første gang melder udenlandske udstillere sig på banen. Hollandske Cadvisual buildingsmart Solutions har rekvireret stand, og flere er på vej. Konceptændringen fra en CAD-konference til en bips konference slår også igennem på udstillingen. Hvor det tidligere har været 80% CAD produkter, der blev vist, er viften også her blevet større med nye typer af softwareprodukter. Deltagerne vil møde både de gamle kendinge, udstillere, som har været med i flere år, men også nogle af de, som er begyndt at orientere sig mod det danske marked. Nye IT værktøjer bliver et af emnerne i branchens overgang henimod BIM. Få inspiration på konferencen og se, om de aktuelle IT værktøjer lever op til standarden efter Det Digitale Byggeri. Se også, hvilke tilbud de nye internationale udstillere bringer med sig. Forbered jeres spørgsmål til produkterne hjemmefra. Understøtter værktøjet IFC og DBK? Og er det brugervenligt og med kort afstand til en hjælpende hånd, når der er brug for det? Vær kritisk, indtil I får et klart svar på jeres spørgsmål, eller I får vist, om værktøjet kan det, I har brug for. bips 2 /

16 3D til BIM CoSpaces - indkredsning af fremtidens samarbejdsplatforme CoSpaces er et EU-projekt i forlængelse af Divercity og Future workspaces, som Jens Ove Skjærbæk, COWI sammen med en række europæiske parter deltager i. Co står for collaboration i modsætning til co-operation - eller samarbejde i forhold til at arbejde sammen. Svend Erik Jensen, bips interviewer Jens Ove Skjærbæk, GWi Nuværende situation. Projektet går ud på at indkredse fremtidens samarbejdsplatforme for fly-, Automobil- og byggeindustrien. Hvordan vil man kunne samarbejde mere strømlinet i 2015? Kommunikation og samarbejde i byggeindustrien har traditionelt været meget kompleks og med mange selvstændige parter, hvor linierne går på kryds og tværs. Samarbejdsvisionen. Den komplekse kommunikation har ofte givet anledning til fejl og har fået skyld for væsentlige dele af den mangel på rationalisering, som plager byggebranchen. Med brugen af bygningsmodeller og et standardiseret IFC format og med moderne mobil kommunikationsteknologi kommer der mulighed for at strømline beslutningsprocesser og kommunikationsveje. Men nye samarbejdsplatforme skal udvikles, testes, blindgyderne skal sorteres fra, og de bæredygtige teknologier skal kommercialiseres og implementeres. Demonstrations- og evalueringscentre. Samarbejdsplatforme Nogle af de samarbejdsplatforme, der med forskellig horisont bliver arbejdet med er: Fælles møde (Co-Located design workspace) Distribueret møde (Distributed Design Workspace) Mobil forbindelse (Mobile Collaborative Workspace) 16 bips 2 / 2008

17 3D til BIM Branchen rykker Ikke mindre end 228 firmaer (fuldt) og 61 (delvist) svarede på spørgeskema om overgang fra traditionel arbejdsmetode til brug af modelleringsværktøjer. Det er en svar % på over 43, og dermed et meget repræsentativt resultat. Stor tak til alle, som var med. Besvarelsernes klare tendens er, at branchen massivt over de næste 3-4 år ruster sig til digital bygningsmodellering. 51 % af respondenterne har allerede en vis erfaring med modeller, og satser på at få yderligere kompetencer over de næste år. 54 % af dem uden modelbaseret erfaring satser på at skaffe sig det over de næste år, med andre ord: Når vi går ind i 2012, er over 75 % af de, som deltog i undersøgelsen helt eller delvis på modelbaseret arbejdsmetode. Rapporten fra Rambøll Management er på 76 sider, som vi analyserer grundigt hen over sommeren og udgiver en mere detaljeret og brugbar belysning som pejlemærke for medlemmerne. Sløret løftes på bips konferencen 1. september. Blandt de, som har svaret, har CAD udvalget den 29. maj udtrukket 3 vindere, som vil få tilsendt hver 3 flasker god rødvin, de heldige blev: Poul Therkelsen, A2 arkitekterne Tom Frostgaard, Odense Tekniske Skole Lise Jessen, Tegnestuen Trio Co-located design workspaces kan tænkes anvendt til at finmodellere delmodeller af et kommende bygværk, fx et handicaptoilet, en teknisk installation eller andet, hvor flere interessenter har særligt ansvar. Mobile Collaborative Workspace kan tænkes anvendt fx ved fremtidig tilsynsarbejde og detektering af uventet problem og hvor tilsynsførende på byggepladsen, ingeniør på eget kontor, arkitekt på kontor, entreprenør og alle deltager samtidigt i løsningen af problemet. Sammensmeltning af virkelighed og bygningsmodel får helt nye perspektiver Før disse platforme bliver til daglig praksis, er der en række forudsætninger, som skal tackles. Der er nogle teknologiske forudsætninger, men lige på det felt brager udviklingen derudaf. Andre udfordringer, som nok bliver sejere at overvinde, er jura og organisation og ikke mindst forandringsvillighed. Cowi deltager fra juni til oktober i år i en række tests af de fremtidige platforme. Det sker i form af en række såkaldte living labs, hvorfra der også vil være demo aktiviteter og interesserede kan melde sig som "test-piloter" i det danske netværk. ludoc constructor - Beskrivelser efter bips B100 Optimér dit arbejde med beskrivelser: - Større overblik over beskrivelsesprocessen - Mere rationel arbejdsgang - Fuld understøttelse af bips beskrivelse B100 - Tilpasning til Det Digitale Byggeri - Kvalificeret brugersupport Læs mere om fordelene med ludoc constructor på Her kan du også tilmelde dig gratis seminarer i foråret eller bestille et gratis prøveabonnement i 30 dage. Hør på konferencen Jens Ove Skærbæk fortælle flere detaljer om fremtidens samarbejdsplatforme samt om de foreløbige resultater af de gennemførte test aktiviteter. Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon bips 2 /

18 3D til BIM Hollandske BIM erfaringer CAD udvalget var i Holland februar 2008 for at skabe kontakter til og udveksle erfaringer om digitalisering med fronten af den hollandske byggesektor. PSIBouw (udtales pæisibau) PSIBouw er det hollandske forum, som kommer nærmest bips. PSIBouw er et nationalt program til at styrke den hollandske byggeindustri, og et netværk af innovatorer i den hollandske byggesektor med 27 virksomheder fra byggepraksis, entreprenører, leverandører, bygherrer, vidensinstitutter og 7 IT-partnere, bl.a. Autodesk og Bentley, de arbejder med i netværket. Ideer, viden og erfaring samles i PSIBouw med det formål at gøre dem tilgængelige for hele byggesektoren. PSIBouw arbejder for en permanent strukturel forandring af den hollandske byggesektor for at opnå: Social værditilvækst Værditilvækst for bygherren Bæredygtig funktionalitet, samt gevinst for byggesektoren Styrket videns infrastruktur PSIBouw er medlem i IAI-Benelux og støtter implementering af BIM og BuildingSmart konceptet i Holland inkl. IFC, IFD og IDM. PSIBouw er delvis finansieret (ca. 65%) af byggeindustrien selv (dvs. Af bygherrer, entreprenører, rådgivere, osv.) og delvis (35%) af staten. Mere end 200 projekter er startet op af PSIBouw siden BIM er et af nøgleområderne, men der er flere andre fx active based education. De ser BIM som brændstoffet til at effektivisere byggesektoren ved bedre genbrug af data mellem parterne (som af den amerikanske byggeindustri er beregnet til at koste et svimlende beløb hvert år). Implementering af 4D fører til store fremskridt ( 4D is the fastest way of getting profit from the building model ). I 2007 dannede PSIBouw et overordnet brancheråd, BIR (Bouw Informatie Raad), som skal koordinere indførelse af BIM. Der er 12 medlemmer I rådet, bygherrer, entreprenører, leverandører, arkitekter og ingeniører. BIR (og PSIBouw) udvikler projekter ud af 3 akser: Process and Information (specifikationer, 3D modeller, aftaler.) People and Organization (Nye roller, fx 3D bygningsmodellør, forandringsledelse mv. ICT, Informations struktur for BIM, 3D CAD, integrerede systemer Det er et netværk med mange penge. De fundraiser udviklingsmidler og gennemfører projekter. De nævnte midler på 45 mio. E, heraf 1/3 finansieret af den hollandske stat og arbejdet med et nyt program til 36 mio. E, så det er ikke småpenge. Hollandske kontakter: Holland er ligesom Danmark med i fronten for udvikling af modelbaseret metode i byggeriet. Hollænderne var meget interesserede i, at vi kunne holde dialogen ved lige efter besøget og havde ideer til udveksling af fx yngre medarbejdere mellem landene. 2 repræsentanter for PSIBouw vil fortælle om programmet på bips konference Kom og hør hvad Gerrie Mühren og Henk Shaap, og få evt. en snak med dem i en pause. Ronald Bergs, Gabor og Gerrie Mühren, PSIBouw. Gerrie Mühren kan opleves på bips konferencen. 18 bips 2 / 2008

19 Udbudsopmålingsregler Et af de store opfølgningsprojekter efter Det Digitale Byggeri nærmer sig nu sin afslutning. Det er udbudsopmålingsreglerne, som blev til i forlængelse af BANK konsortiets projekt om Digitalt Udbud. Svend Erik Jensen bips interviewer Jens Kristian Lund Birkmose, COWI, projektleder for opmålingsprojektet bips fik projektet bemandet henover foråret / sommeren 2007 med Jens Kristian Lund Birkmose, COWI som projektleder og med deltagelse af 12 firmaer i arbejdsgrupperne. Iflg. bekendtgørelse 1365 bliver digitalt udbud med på forhånd opgjorte mængder obligatorisk for de statslige byggerier fra 1. januar Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, byggeriets organisationer og bips finansierer i fællesskab projektet, og der har været stor bevågenhed på udformning af opmålingsreglerne. Forløbige præsentation Den 31. marts fik offentligheden for første gang indblik i hvilken retning, projektet om udbudsopmålingsregler bevæger sig i. Den dag blev der holdt workshop om reglernes grundlag, og der indløb 3 høringskommentarer. Siden er der arbejdet videre, idet bips har forpligtet sig til henover sommeren at aflevere resultatet til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektets resultat Resultatet vil blive udgivelse af 2 publikationer, hvis foreløbige arbejdstitler er: bips F110, Opmåling af mængder til digitalt udbud - Arbejdsmetode bips F111, Opmåling af mængder til digitalt udbud - Anvisning Arbejdsmetode vil være en vejledning og lærebog, som skal guide brugerne gennem indkøringsperioden, indtil det bliver rutine. Denne publikation vil beskrive de anvendte begreber, men vil også indeholde et afsnit om ansvar og jura i forbindelse med mængderne. Anvisning vil være en hardcore manual med regler om hvilke enheder, bygningsdele og bygningsdelstyper og rum skal opgøres i, sammenknytningen til IFC, hvorfra og hvortil en bygningsdel (fx en væg) skal måles, og hvordan en tilbudsliste skal afleveres i XML format. Der vil blive fastlagt regler for bygningsdelstyper. Publikationen er med andre ord en anvisning for de rådgiverparter, som skal levere data til udbuddet. Der vil ikke blive givet anvisning i detaljeringsgrad for mængder, udover det generelle råd, at man skal begrænse detaljeringen og kun medtage detaljer, som giver mening for de bydende. Der vil heller ikke være indhold, som dækker kalkulationsmængder, eller hvordan de bydende på anden vis skal forholde sig. Det er bips forventning, at opmålingsreglerne vil være et grundlag for software udviklerne at indarbejde i deres kalkulationsværktøjer, og først når dette er sket, vil der være banet vej for betydelig rationalisering. Koordinering på tværs Projektets tidsplan har været belastet af, at det undervejs i forløbet blev nødvendigt at gå omkring en række andre udvalg og projekter i bips. De første forsøg med udtag af mængder fra CAD modeller viste, at CAD manualen ikke havde taget højde for mængdeudtræk, så det skulle lige på plads. Tilsvarende har man måttet gå omkring DBK, IKT specifikationer og beskrivelsesværktøj, og meget af tiden siden første workshop har forløbet med at få tingene til at hænge sammen på tværs, - det hele i kapløb med tiden. Høring og workshop Arbejdsgruppen for opmålingsprojektet vil præsentere resultatet - de 2 ovennævnte publikationer på en workshop hos bips den 26. juni kl Derefter vil materialet være i høring henover sommeren, den nærmere høringsfrist vil blive oplyst forinden. Tilmelding til workshoppen den 26. skal ske til Helle Petersen, hp@bips.dk senest den 20. Præsentation af færdige opmålingsregler Vi håber på at kunne indarbejde høringskommentarerne hen over sommeren. Så kom til Nyborg Strand på bips konferencen og hør Jens Kristian præsentere udbudsopmålingsreglerne i den endelige udgave. Jens Kristian Lund Birkmose, COWI. bips 2 /

20 Landskab i DBK Udvidelse af DBK DBK (Dansk Bygge Klassifikation) omfatter nu også landskab. I er der arbejdet med en udvidelse af DBK inden for landskab. I DBK er bl.a. tilføjet bygningsdelsgrupperne 105 Beplantning 110 Græs 115 Befæstelse 120 Terræntrappe/trampe 125 Terrænrampe 130 Terrænmur 135 Vandsystem, terræn 140 Afvandingssystem 145 Terræninventar Et eksempel på en bygningsdel, dens forekomster og typer ses andetsteds på siden. I arbejdet med tabellerne for Bebyggelses-, Bygning- og Brugsrumstyper er lavet forslag til nye definitioner og tilføjelse af landskaber/ landskabselementer. Høring DBK-Landskab sendes i høring i sommeren Høringen bliver annonceret via en nyhedsmail, og høringsmaterialet vil kunne hentes på bips sitet. Projektgruppe Arbejdet med DBK-Landskab er foregået i en projektgruppe bestående af: Morten Borup, GHB Landskabsarkitekter a/s Torben Dam, Københavns Universitet, Skov & Landskab Christian Liljegren, Arkitema Jens Balsby Nielsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen Poul B. Pedersen, pb landskab aps Martin Birch Pedersen, Schønherr Landskab Knud Bindslev, KB Informatik Gunnar Friborg, bips Inge Kobberø, bips Landskabsplan for Bellahøj Badet udarbejdet af Arkitema. 20 bips 2 / 2008