Rett Syndrom (RTT) Kilde: Landsforeningen Rett Syndrom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rett Syndrom (RTT) Kilde: Landsforeningen Rett Syndrom"

Transkript

1 Rett Syndrom (RTT) Kilde: Landsforeningen Rett Syndrom Forord Rett Syndrom (RTT) er opkaldt efter den østrigske læge Andreas Rett, der i 1966 som den første beskrev sygdommen. RTT er en sjælden sygdom. Således diagnosticeres kun ca. 2-3 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen optræder næsten udelukkende hos piger. Først efter identifikationen af genet er der fundet enkelte drenge med sikker diagnose. Hvad er RTT? Baggrund for sygdomsudviklingen RTT er en medfødt neurologisk sygdom, der næsten udelukkende ses hos piger. Den klassiske form for RTT har et karakteristisk forløb, specielt i de første ti år af pigens liv. Efter en periode med tilsyneladende normal udvikling, står sygdommen i stampe og følges siden af tab af psykomotoriske færdigheder og kontakt. Herefter er tilstanden relativt stabil en del år, men lidt efter lidt sker alligevel en forringelse af specielt de motoriske færdigheder. Sygdomsudviklingens fire stadier Sygdomsudviklingen ved klassisk RTT følger et karakteristisk mønster. Dette har gjort det muligt at opstille internationale kliniske kriterier som skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles. RTT forløber over fire stadier. Indtil sygdommen sætter ind, har pigens udvikling været tilsyneladende normal i ½ til 1½ år, dvs. at en del kan have lært at gå, og sproget kan være udviklet til enkelte ord. Pigerne beskrives ofte som meget tilfredse og ikke særligt nysgerrige. Stadium 1: Den normale udvikling står i stampe. Begynder sædvanligvis i 6-18 måneders alderen, men i starten overses symptomerne let. Pigen udvikler sig i langsommere takt, gør ikke rigtig fremskridt med at lære at gå eller sidde uden støtte, alt efter hvor langt hun er nået i sin udvikling inden da. Kun få mestrer at kravle, heller ikke de gående piger. Sprogudviklingen er som oftest sen. Interessen for omverdenen aftager, og eventuelt ses umotiverede bevægelser med hænderne, men dette er ikke nødvendigvis påfaldende. Dette stadium varer nogle måneder. Symptomerne er ikke så karakteristiske, at diagnosen kan stilles på dette tidspunkt. Stadium 2: Udviklingstilbagegang. Alder 1-3 år. Symptomerne bliver nu mere påfaldende. Kontakten bliver dårligere, evt. reagerer pigen ikke på lyd, hvilket ofte mistolkes som døvhed. Øjenkontakten svigter hos de fleste, men sædvanligvis undgår pigen ikke kropskontakt. Tilsyneladende umotiverede skrigeture er hyppige i dette stadium. Formålstjenlig brug af hænderne forsvinder helt eller delvist, og erstattes efterhånden af stereotype håndbevægelser, hvor hænderne føres op til munden og vædes med spyt, eller føres klappende eller knugende sammen foran brystet. Motorikken bliver mere usikker, og pigerne er nu tydeligt forsinkede i hele deres udvikling. Tilbagegangen kan ske over få uger, men hyppigst tager den måneder. Stadium 3: Det pseudostationære stadium. Her ses ingen tydelig tilbagegang. Der er tværtimod mulighed for fremgang på nogle punkter. Enkelte lærer først nu at gå, andre bliver aldrig i stand til det. Gangen er stiv og bredsporet, balancen usikker. Hænderne

2 bruges ikke relevant, men udfører de påfaldende stereotype håndbevægelser i det meste af den vågne tid. Sproget er gået tabt. Hyppigt er epilepsi tilkommet. Mange piger savler pga. ukoordineret mundmotorik, hos en del ses intens tænderskæren. Hos de fleste opstår specielle vejrtrækningsmønstre, domineret af hyperventilation og apnø, dvs. langvarig vejrtrækningspause. Pigerne kan, trods god appetit, have svært ved at holde vægten eller tage på. Opmuntrende er det, at kontakten bedres betydeligt, og øjenkontakten kan blive endog meget intens. Dette stadium kan vare i mange år, nogle forbliver i det livet ud. Stadium 4: Motorisk tilbagegang. Dette stadium starter, når gangevnen går tabt. For manges vedkommende sker dette i løbet af det andet tiår. Til tagende spasticitet medfører fodfejlstillinger og rygskævhed, skoliose. Men epilepsien er oftest mindre fremherskende, og kontakten er fortsat god. Under hele sygdomsforløbet er den gode kontakt vigtig. Problemer, der kræver lægelig behandling Epilepsi En stor del af pigerne med RTT udvikler epilepsi. Denne debuterer oftest i stadium 2 eller 3, men kan hos enkelte være det første tegn på sygdommen. Hyppigst drejer det sig om generaliserede anfald, hvor bevidstheden og hele kroppen er inddraget, men der kan godt være flere forskellige typer anfald hos samme pige. Nogle piger har meget svær epilepsi, men hos de fleste aftager sværhedsgraden i løbet af det andet årti. Behandlingen afhænger af anfaldstypen, men ikke alle piger kan blive anfaldsfri. Skoliose Over 90% af pigerne med RTT udvikler en vis grad af rygskævhed, især sideskævhed, kaldet skoliose. Hos enkelte ses i stedet fremoverbøjning af rygsøjlen, kaldet kyfose. Skoliosen starter almindeligvis i stadium 3, men bliver oftest først et problem senere. Langt fra alle pigerne får problemer med skoliosen, men hos nogle fortsætter progressionen trods fysioterapeutisk behandling og tidlig og korrekt anvendelse af korset. Piger, som ikke går, er formentligt mere udsatte for dette. I modsætning til de fleste andre skolioser, kan skoliosen ved RTT forværres også efter pigens længdevækst er ophørt. Den kan blive så alvorlig, at den truer pigens hjerte- og lungefunktion eller hendes mobilitet. I de tilfælde vil det være nødvendigt at operere, men skoliosen er da oftest så udtalt, at man kun opnår en vis grad af korrektion. Meget taler for, at det er bedre at operere, før skoliosen bliver så alvorlig. Fejlstillinger af led Som følge af spasticitet med muskelspændinger og dårligt reguleret blodtilførsel til benene, får mange piger med RTT problemer med fejlstillinger og korte sener, især hæl- og hasesener. Dette kan give problemer med både at sidde og gå, hvis gangfunktionen ellers er bevaret. Problemerne kan et stykke hen ad vejen holdes i skak med daglige udspændinger af muskler og led. Men det kan blive nødvendigt at operere og derved forlænge senerne. Knogleskørhed

3 Knogletætheden er nedsat hos piger med RTT sammenlignet med jævnaldrende piger med tilsvarende mobilitet. Dette trods en kost med et tilstrækkeligt indhold af kalorier, kalcium og D-vitamin. Reflux Reflux er tilbageløb af det sure maveindhold til spiserøret. Den skyldes formentlig mangelfuld lukning på overgangen mellem mave og spiserør. Da spiserørets slimhinde ikke er opbygget til at modstå syre, kan der opstå irritation og sårdannelse. Hvis pigen virker forpint, specielt i liggende stilling eller på faste tider efter måltiderne, kan det skyldes smerter fra spiserøret. I enkelte tilfælde kan en operation, hvorunder man gør overgangen mellem spiserøret og mavesækken mindre, komme på tale. Som oftest kan tilstanden dog behandles med syrenedsættende midler. Problemer, der ikke nødvendigvis kræver lægelig behandling Manglende vægtstigning samt vægttab En del piger og kvinder med RTT vejer for lidt i forhold til deres højde. Det behøver ikke at skyldes manglende energiindtag, idet de fleste piger med RTT har en fortrinlig appetit. Undersøgelser har ikke kunnet påvise, at energiforbruget er større end hos jævnaldrende piger. Sædvanligvis kan problemerne dog afhjælpes med enkle midler såsom hyppige måltider, god tid til disse, god siddestilling under disse, så kroppen ikke falder sammen, udfyldelse af kost- og væskeskema, så alle ved, hvor meget pigen har fået at spise samt ekstra fedt i maden. Nogle kan have gavn af stimulation af mundmotorik, brug af stor engangssprøjte under madgivningen, blendet mad, gelémad samt behandling af reflux og forstoppelse. I svære tilfælde kan sondemadning blive nødvendig. Forstoppelse Piger og kvinder med RTT har stor tendens til forstoppelse. Dette skyldes ikke kun immobilitet, men formentlig en øget aktivitet af det sympatiske nervesystem. Det er nødvendigt at tage hensyn til dette med slaggerig kost og rigelig væske. Nogle har svært ved at drikke og de skal derfor hyppigt tilbydes væske. Daglig fysisk aktivitet tilpasset pigens formåen er også vigtig. Regelmæssige toiletbesøg og mavemassage kan hjælpe til at stimulere pigens afføringstrang. Afføringen kan holdes blød ved hjælp af laktulose saft eller frøskaller. Begge præparater binder væske i tarmen og er ikke vanedannende. Sveskemos eller hørfrø hjælper til at sætte gang i tarmmuskulaturen. Nogle piger får en fast dosis af et mildt afføringsmiddel, f.eks. Magnesia. Specielt ved rejser eller indlæggelser kan forstoppelsen blive et problem, men det kan afhjælpes med klysma eller anden afførende medicin. Fejlsynkning Fejlsynkning kan være et problem specielt under måltiderne. Hos nogle er det en fordel at holde indtagelse af væske og mad adskilt. Hos andre kan problemet afhjælpes med hyppig væskeindtagelse under spisningen. Bliver pigen urolig ved et måltid og nægter at spise eller drikke, behøver det ikke at betyde, at hun er mæt. Det kan også være tegn på et opstød, som hun først skal have lejlighed til at komme af med. Nogle kan have glæde af, at væsken tilsættes et fortykkelsesmiddel eller af at drikke af enten tudkop, et specialsugerør med

4 indbygget ventil eller en stor engangssprøjte. Problemer med fejlsynkning under spisning af fast føde kan afhjælpes med blendet mad og eventuelt spisning med en stor engangssprøjte. Uregelmæssig vejrtrækning En del piger og kvinder med RTT lider af uregelmæssig vejrtrækning i vågen tilstand. Dette kommer ofte til udtryk i perioder med skiftevis hyperventilation og apnø. Ved hyperventilation trækkes vejret så hurtigt, at maven fyldes med luft og spiles op. Ved apnø stoppes vejrtrækningen, og vejret holdes så længe, at pigen kan blive blå om læberne og der kan optræde ufrivillige bevægelser, som måske er en konsekvens af den manglende ilttilførelse til hjernen. Denne uregelmæssige vejrtrækning skyldes sygdommen RTT og skal ikke forveksles med epileptiske anfald, som en del piger og kvinder også lider af. Ataksi De fleste piger og kvinder med RTT har ataksi, hvilket vil sige en manglende evne til at koordinere bevægelser. Der er en forstyrrelse af balancen mellem de muskler, som ved en given bevægelse skal trække sig sammen, og de muskler, der ved samme bevægelse skal slappe af. Disse rykvise bevægelser af pigens krop opleves tydeligst, hvis man har pigen på skødet. Ved ridning kan kropsbalancen trænes. Apraksi Piger og kvinder med RTT har apraksi, hvilket vil sige en manglende evne til at starte eller gennemføre en planlagt bevægelse på trods af bevaret muskelkraft. Jo mere pigen anstrenger sig for at udføre en bevægelse, desto vanskeligere er det. Her skal pigen hjælpes ind i bevægelsen. Det kan f.eks. være at føre hånden til en kop eller et stykke legetøj. Det kan måske hjælpe at appellere til hendes nysgerrighed ved at lokke med spændende ting. Til tider opleves spontane reaktioner som, at pigen griber om en kop. Her handler hun uden først at have tænkt over det. Skæren tænder Nogle piger skærer tænder så voldsomt, at tænderne slides langt ned. Ved mælketænderne behøves der som regel ingen behandling, mens de blivende tænder forebyggende kan forsegles regelmæssigt. Oftest vil dette dog aftage, når pigen har mistet sine mælketænder og tandstillingen forandrer sig. Mundmassage, sut eller en blød klud at bide i kan aflaste. Nogle kan have gavn af en bideskinne. Savlen De fleste piger og kvinder med RTT kan savle meget i perioder. Når pigen er dybt koncentreret, kan man opleve, at hun for en tid holder op med at savle. Stimulation af mund og svælg kan være en mulighed for at forbedre mundmotorikken. Instruktion kan gives af pigens fysioterapeut. Især når det er koldt, er det vigtigt at være opmærksom på, at pigen ikke bliver rød og øm omkring munden. For at beskytte tøjet mod at blive gennemblødt kan man give pigen et tørklæde på. Der findes specialsyede tørklæder, som både er pæne og praktiske. Kolde hænder og fødder Dette skyldes, at blodforsyningen til hænder og fødder er dårligt reguleret. Fodbad, varme og massage kan afhjælpe. Varme sokker og fodtøj er en nødvendighed. Søvnproblemer

5 En del piger og kvinder med RTT har søvnforstyrrelser. Det forekommer oftest i perioder, hvor de indimellem vågner om natten. Mange oplever episoder med natte grineri. De små piger har ofte skrigeture om natten og kan virke utrøstelige, hvilket aftager med alderen. De natlige skrigeture kan man forsøge at afhjælpe med berøring, musik, sang, videofilm eller en køretur. Kommunikation Kommunikation er midlet til kontakt og derved helt fundamental. God kommunikation giver pigerne mulighed for at meddele sig om tilstand, behov, ønsker og følelser samt ikke mindst at have indflydelse på egne valg. Alle kommunikerer uanset grad af handicap og kommunikationen sker ud fra de ressourcer, der er til stede hos den enkelte. Udgangspunktet bør altid være, at al kommunikation er god nok. Piger med RTT har sjældent talesprog, men kommunikation er også mimik, kropssprog, blik og lyde. De fleste piger med RTT har tillige en meget klar og præcis øjenkontakt og er i stand til at bruge den målrettet i kommunikation med andre. De kan f.eks. kigge vedholdende på et ønsket objekt, som kan være mad på et bord, eller de kan gå hen til en person, læne sig ind imod ham/hende og se vedholdende på vedkommende for herved at få kontakt. For at kunne aflæse pigens tegn bedst muligt, skal man altid sørge for at give fuld opmærksomhed. På grund af problemerne med apraksi, er det tillige vigtigt at give pigen god tid. Ved at sørge for fredelige og overskuelige rammer, skabes de bedste vilkår for kommunikationen. Forældre og fagfolk kan bidrage ved at forsøge at skabe et roligt miljø, sørge for god tid, en vis struktur, samt at forberede pigen på, hvad der skal ske. Og det er vigtigt at sætte ord på alt, hvad man gør sammen med pigen. F.eks.: Nu hjælper jeg dig op af stolen, fordi du skal på toilettet. Nu giver jeg dig din pille og du får saft til. Hvis der blot sættes ord på al handling, sker der færre forstyrrende overraskelser for pigen. Derved skabes det bedste fundament for kommunikationen. Det er ligeledes væsentligt at vise pigen respekt, og at undgå at tale om pigen i tredje person, mens hun er til stede. Hvis muligt inddrag hende altid i samtalen, så hun føler sig som en del af denne. Og tal altid til hende på et alderssvarende niveau. Derved gives pigen en værdig mulighed for at forstå, hvad der sker omkring hende. Med tiden bliver man løbende bedre til at tolke de signaler, der ses og opleves. Og jo bedre man bliver, jo mere vil pigen opleve at blive imødekommet på sine egne præmisser. Hun vil føle, at det vil kunne nytte for hende at gøre en indsats for at blive forstået og det vil skabe endnu mere lyst og motivation for udvikling af kommunikationen. Nogle gange kan det måske være vanskeligt at se og tolke signaler fra pigen, og ofte må man forsøge at tolke ud fra intuition. Og hvis der slet ikke ses noget kommunikativt signal, eller svar på et spørgsmål, må man forsøge at tolke efter bedste overbevisning. Det er ikke altid sikkert, at der tolkes rigtigt, men tolkes et signal på samme måde hver gang, kan det ende med at få en bestemt betydning for pigen.

Hvorfor ikke sige evnesvag? Fordi udviklingshæmmede selv ønsker at blive kaldt udviklingshæmmede.

Hvorfor ikke sige evnesvag? Fordi udviklingshæmmede selv ønsker at blive kaldt udviklingshæmmede. Udviklingshæmmet At være udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling, som

Læs mere

Rett Syndrom. af Landsforeningen Rett Syndrom

Rett Syndrom. af Landsforeningen Rett Syndrom Rett Syndrom af Landsforeningen Rett Syndrom Landsforeningen Rett Syndroms logo er et billede på to meget karakteristiske træk ved piger, som udvikler sygdommen. Nemlig de udtryksfulde øjne, som pigerne

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi

Information om gastroskopi og koloskopi Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Små fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte,

Små fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, BØRN & FØDDER Små fødder Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, fordi de ikke er pakket ind i sko. Dette er de indtil

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Hæmorider. Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Oktober 2012. Forfatter: Overlæge Dennis Raahave, Kirurgisk Afdeling.

Hæmorider. Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Oktober 2012. Forfatter: Overlæge Dennis Raahave, Kirurgisk Afdeling. Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Hæmorider Patientinformation Oktober 2012 Forfatter: Overlæge Dennis Raahave, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Dyrehavevej 29 3400

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Først nogle få spørgsmål om dig

Først nogle få spørgsmål om dig TÆNDER OG TRIVSEL 1 2 Datoen i dag: / / dag måned år Først nogle få spørgsmål om dig 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvornår er du født: / / dag måned år 3. Vil du sige at dine tænders, munds,

Læs mere

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring Børneleddegigt Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Sygdommen Jamen, kan børn få gigt? Det er et spørgsmål, der ofte stilles

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

behandling foregå ambulant på hospitalet,

behandling foregå ambulant på hospitalet, : Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere