PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik b) Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogik c) Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik Praktikstedet udfylder de hvide felter. Findes de efterspurgte oplysninger på praktikstedets hjemmeside, er det tilstrækkeligt at henvise til hjemmesiden. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante praktikperioder med beskrivelser af, hvordan man på praktikstedet arbejder med de angivne videns-og færdighedsmål.(de specialiseringsområder, som institutionen ikke tilbyder, kan slettes). Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Jagtvejens Asyl Prinsesse Charlottes Gade 59, 2200 København N Tlf.: ( vælg gruppe) (leder mobil: ) adresse: Hjemmesideadresse: Jagt-asyl@mail.tele.dk 1

2 Åbningstider: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik - sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet. De 3 farver går igen nede i skabelonen nedenfor rettet mod de tre forskellige specialiseringsområder. Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) X Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Pædagogisk udviklingstilbud til børn. ( Dagtilbudsloven) Børn i alderen 0-3 år 25 børn, 1 leder 4 pædagoger ( 10 medarbejdere) 0-3 år Dato for sidste revidering: Børnene er aldersopdelt i to grupper. Stuen er modtagelsesgruppe og 1 sal er gruppen for børn i alderen år. Vi arbejder struktureret med planlagte projekter over et halvt år af gangen dette gør vi, ud fra de spor børnene trækker efter sig deres interesser, tiltag og motivation. Det er her vi kan skabe mulighed for læring. Børnene er i projektgrupper om formiddagen. I stuen vil børn der sover om formiddagen, være i projektgruppe om eftermiddagen. Eget hus med flere grupperum. Rummenes indretning understøtter pædagogikken og det pågældende projekt afspejles til enhver tid i indretningen. Børnene er aldersopdelt og vi har egen sansehave (læs om målene for denne på hjemmesiden) Vi opsøger steder uden for huset, som har relevans for projekterne somme tider kører vi længere væk end lokalområdet for at opnå vores mål med en aktivitet. ( i minibus) 1 leder, 4 pædagoger, 2 3 medhjælpere, en/to lønnede studerende. 1 køkkenmedarbejder. (samt 1 praktik forskelligt antal) 2

3 Plan for arbejdet med 1. praktiks kompetencemål + udtalelse Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Praktikkens vidensmål: Den studerende har viden om. Praktikkens færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvad skal en studerende vide og gøre for at tilegne sig dette mål? (kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) Eventuelle konkretiseringer i relation til den konkrete studerende praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Delmål 1: Lovgivning: Den studerende skal tilegne sig viden om målgruppen og relationsdannelse ved at være aktivt deltagende i hverdagsrutiner og projektarbejde. Den studerende skal undersøge hvilke samfundsmæssige lovgivninger pædagoger i vuggestuen arbejder under. Konkretisering af delmål 1: - Orientere sig i dagtilbudsloven, herunder de pæadgogiske læreplaner. - Udarbejde refleksioner over ovenstående. - Drøfte refleksioner til vejledning. - Udarbejde referat efter vejledning. Dette kan eksempelvis indeholde de konklusioner og diskussioner af eventuelle udfordringer eller dilemmaer den studerende finder relevante. 3

4 Ud fra dette skal den studerende reflektere over hvilke opgaver/hvilke krav dette giver til pædagoger i forhold til arbejdet med børns læring, udvikling og dannelse. Dette skal den studerende gøre ved at læse dagtilbudsloven for herefter at nedskrive et refleksionser over hvilke opgaver dette giver pædagogen. Delmål 2 - DAP Jagtvejens Asyl Vuggestue arbejder efter principperne i DAP (som har baggrund i SMTTE modellen)som pædagogisk tilgang til planlægning og dokumentation af projektarbejde. Den studerende skal tilegne sig begyndende kendskab til metoden DAP og forholde sig reflekterende til metodisk/didaktisk arbejde med læreplanerne. Dette skal den studerende gøre ved at Orientere sig i relevant litteratur vedrørende DAP samt de pædagogiske læreplaner for herefter at reflektere og drøfte dette med vejleder. Konkretisering af delmål 2 - Læse om DAP: DAP- pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv - Nedskrive refleksioner over litteratur- - Drøfte disse refleksioner til vejledning med vejleder og evt. medstuderende - Udarbejde referat fra vejledning. (Forslag til indhold i refleksioner: Hvad overrasskede dig? Hvilke udfordringer ser du, hvilke muligheder?) Den studerende udarbejder referater/refleksioner efter hver vejledning og opbevarer disse i sin portfolio. 4

5 målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, DAP i praksis DAP hvad kan det ift. pædagogisk planlægning og evaluering (og dokumentation). Hvilket pædagogik kan det og hvilket pædagogik kan det ikke? (Hermed hvilke muligheder giver det) For at kunne reflektere over DAP som pædagogisk tilgang skal den studerende være med når der planlægges, udføres og evalueres projektarbejde med DAP. Herefter kan den studerende nedskrive refleksioner over hvilke muligheder og udfordringer DAP giver i praksis for herefter at drøfte disse refleksioner med vejleder og evt. medstuderende på praktikstedet. Konkretisering af DAP i praksis: - Deltage i planlægning af pædagogiske aktiviteter. ( Observerende og evt. komme med inputs) - Deltage i hverdagen og dermed også når vi arbejder med DAP. - Den studerende udarbejder refleksioner over de ting der udspilles i praksis når der arbejdes med DAP. - Drøfte refleksioner til vejledning med vejleder og evt- medstuderende. - Udarbejde referat fra vejledning med de konklusioner, diskussioner osv. den studerende finder mest relevante. evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, (Jeg/den studerende) har i tidligere mål tilegnet mig viden om DAP som pædagogisk tilgang til evaluering og dokumentation. (jeg/den studerende) vil ved hjælp af deltagende observation dokumentere og evaluere egen pædagogiske praksis i forbindelse med måltidet som en pædagogisk opgave. OBS: Det kan være den studerende har et andet projekt, som er mere relevant at reflektere over. Dette er blot et eksempel. Forslag: vejledning til den næste og sidste del omkring sundhedsfremme, måltidskultur osv. kommer før vejledning i dette, da det vil give bedre mulighed for refleksion, hvis der forud har været arbejdet med litteratur og tanker om sundhedsfremme og måltidskultur. - Deltage i måltid (f.eks. frokost) - Nedskrive refleksion over egen rolle ved 5

6 måltidet. - Drøfte dette med vejleder. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Sundhedsmæssigt og dannelsesmæssigt, måltidskultur: Jagtvejens Asyl er med i Københavns kommunes køkkenløft og mad og måltider har derfor et særligt fokus i vuggestuen Den studerende skal derfor tilegne mig viden om mad og måltid i forhold til sundhed og dannelse. Dette kan den studerende gøre ved at orientere sig i relevant litteratur om måltidet som en pædagogisk opgave, maddannelse og sundhedsfremme. Herefter kan den studerende reflektere over hvad dette betyder for pædagogisk praksis samt hvilke krav/opgaver det stiller til pædagogen som rollemodel? Den studerende kan observere andre pædagoger samt lave deltagende observation af måltidet for at reflektere over egen rolle. Den studerende skal tage aktiv del af hverdagen og hermed også alle måltider. - Læse i køkkenløftmappen - få kendskab til maddannelsesblomsten som læner sig op af læreplanerne. - Observere pædagogerne under måltidet. - Lave deltagende observation af et måltid. - Udarbejde refleksionser over pædagogens rolle ved måltider samt pædagogens opgave i forhold til sundhedsfremme og det at (f.eks.) støtte børn i sunde vaner. - Drøfte ovenstående til vejledning. - Udarbejde referat fra vejledning. Organisering af praktikvejledningen 1 time om ugen. 6

7 Udtalelse efter mødet i praktikken. Eventuelle justeringer/præciseringer på baggrund af drøftelserne på mødet den.. Dato og underskrift. Praktikvejleder: Udtalelsen mailes til henholdsvis studerende og studiekonsulent senest 1 uge efter afholdt møde. Den studerende uploader udtalelsen i sin portefolio. 7

8 C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Vi forventer at den studerende igennem aktiv deltagelse i hverdagen opnår viden om målgruppen, dens udviklingsmuligheder samt læring hos det 0-3 årige barn for hermed at kunne være med til at planlægge projektarbejde (DAP). Børns læring: - Grethe Kragh- Müller: Relationer som betingelse for pædagogisk kvalitet - Jean Lave & Etienne Wegner: Situeret læring og andre tekster. Situeret læring s (ekstra evt ) 8

9 - EVT. Bent Madsen: Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Empati for barnets situation (Intersubjektivitet) og anerkedelse Den studerende skal gennem vejledning og aktiv deltagelse i hverdagen opnå viden om vigtigheden af positive relationer og samspils betydning for det 0-3 årige barn. Dette skal skabe forudsætning for at sætte den studerende i stand til at kunne skabe optimale rammer for udvikling af positive relationer både mellem børn og voksne og børnene imellem. Den studerende skal gennem praktikken i Jagtvejens Asyl lære at beherske det professionelle fagsprog samt være i stand til at adskille privat/personlig og professionel/personlig. - Relationer i teori og praksis perspektiver på pædagogisk tænkning af Tom Ritchie, Kap. Relation, det-fælles-trejde og det personlige narretiv, af Flemming Andersen. - Barnets interpersonelle udvikling af Daniel Stern I arbejdet med vuggestuebarnet ser vi forældresamarbejde som en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Den studerende skal derfor arbejde på at skabe god kontakt til forældrende. Her skal også arbejdes med ovenstående. 9

10 leg, legeteori og legekulturer rammesætte børns leg, Den studerende skal tilegne sig viden om børns legeudvikling i alderen 0-3 år. Dette skal give den studerende forudsætninger for at arbejde aktivt reflekterende over egen rolle i børnenes leg. Dette i forhold til, hvornår der skal brydes ind, sættes i gang, gåes foran, ved siden af og bagved. Yderligere skal den studerende forholde sig reflekterende i forhold til indretning for at blive i stand til at arbejde med indretning som rammesættende for børns leg. - Gunvor Løkken: Toddlerstilens legende kvaliteter Hvad sker der mellem børnene? Børn konstruerer deres egen legekultur. -Psykoanalytisk tilgang: Leg som terapi. Feks. For at bearbejde en hård morgen. -Erkendelsesmæssig tilgang: De træner og indøver deres færdigheder. - Social udvikling: Man vil kunne det, der forventes. Man tilpasser sig og gentager. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og DAP (Didaktik i pædagogisk arbejde) Jagtvejens Adyl vuggestue arbejder med DAP Didaktisk anvendt pædagogik. Ved at være aktivt deltagende i hverdagen samt planlægningsmøder, forventes den studerende at kunne målsætte, planlægge, udføre og evaluere pædagogisk projektarbejde på en måde, DAP pædagogikkens landskaber i teoretisk perspektiv. Dagtilbud_og_sundhed/GPV/Dagartikler/ DAP-landskaber.pdf Herunder de pædagogiske læreplaner i Dagtilbudsloven, samt Gladsaxe 10

11 der motiverer og understøtter barnet læring jf. læreplanstemaerne. Igennem arbejdet med DAP arbejdes der med: - Aldersopdelte stuer - Gruppeopdeling, hvor der tages hensyn til barnets individuelle udvikling, relationer og alder. kommunes fortolkning af disse: Dagtilbudsloven: aspx?id=90313 Gladsaxes Læringsmål ved overgange (De interessante i denne sammenhæng er dem, der gælder for 0-3 år): 26/cf_202/L-ringsml_ved_overgange.PDF omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Jagtvejens Asyl vuggestue er med i Københavns kommunes køkkenløft. Det betyder at vi har stort fokus på mad og måltider. Vi arbejder både med det ernæringsmæssige, men også med begrebet maddannelse. Vi anser måltiddet som en ligeså vigtig del af pædagogikken som projektarbejde. Der arbejdes blandt andet med introduktion til det sunde valg, hvor kommer maden fra?, det gode værtsskab ved bordene. Maddannelsesblomsten. Udleveres af leder eller vejleder. Køkkenløftet: Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 11

12 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, 12

13 inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 13

14 14

15 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Skole- og fritidspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktikperiode. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområdet retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål. Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogisk praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, didaktik og metodik knyttet til læring, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage 15

16 udvikling, omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. børn og unges perspektiv, tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 16

17 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Skole- og fritidspædagogik 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål. Den studerende har viden Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, forandringsprocesser og innovation, agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, 17

18 didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, førstehjælp. sætte mål, anvende dokumentationsog evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Praktikvejledning i 3. praktik Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 18

19 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om. kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale professionsetik og pædagogiske værdier, Færdighedsmål: Den studerende kan.. kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: 19

20 konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis hjælpemidler og professionsteknologier i et læringsog udviklingsperspektiv. og til fællesskaber, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 20

21 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik - 3.praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde 21

22 pårørende, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 22