LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER"

Transkript

1 Til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Dokument type Notat Date Januar, 2013 VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

2 VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER Revision 03 Date 2012/12/10 Made by Kasper Brejnholt Bak Checked by Jørgen Hvid Approved by Søren Juel Petersen

3 CONTENTS 1. Indledning Landsplanmæssige perspektiver Kommunernes rolle 3 2. Hvorfor lokalt ejerskab? 4 3. Eksempler på lokalt forankrede ejerskabsmodeller Erhvervsdrivende Fond: Hvide Sande Forbrugerejet: Nørre Nissum Bredning, Lemvig Kommunalt ejerskab: Samsø Kommune Potentialet for skabelse af arbejdspladser i udkantsområder gennem vindmøller Et nyt tankesæt og Placeringer med særlige potentialer Anbefalinger til fremme af lokalt ejerskab af vindmøller: Vejen Videre 19

4 1 1. INDLEDNING Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har bedt Rambøll om at udarbejde dette notat, som belyser potentialerne i lokalt ejerskab af vindmøller som mulig løftestang for en lokal udvikling i udkantsområder. Målet med notatet er at udbrede kendskabet til potentialerne i lokale ejerskabsformer, så der kan skabes en mere positiv interesse i vindmølleprojekter i både kommuner og befolkningen generelt. Lokale ejerskabsformer har to helt afgørende fordele som bør have en landspolitisk interesse: 1. Ved at sikre et lokalt ejerskab, øges den lokale accept af vindmøller og i stedet for protester, vil man kunne opleve et aktivt initiativ fra en bredere kreds af lokale medspillere, sådan at regeringens mål om en forøget vindmøllekapacitet på 1800 MW på land kan realiseres med en tilstrækkelig opbakning. 2. De egne af Danmark hvor det blæser mest, er samtidig der hvor der ses de største udviklingsmæssige udfordringer, så ved at sikre at overskuddet fra elproduktion aktiveres lokalt kan der skabes grundlag for en styrket udvikling i udkantsområderne i Danmark. lokalt ejerskab accept og initiativ forøget vindmøllekapacitet på land og styrket lokal udvikling i udkantsområder Gennem 3 eksempler med forskellige ejerskabskonstruktioner belyser notatet hvordan lokalt ejerskab kan medvirke til accept og lokal udvikling af udkantsområder, og afslutningsvis perspektiveres de foreløbige erfaringer i forhold til mulige handlinger, som kan understøtte den foreslåede udvikling.

5 2 1.1 LANDSPLANMÆSSIGE PERSPEKTIVER Regeringen har med Energiforliget af marts 2012 vedtaget, at 50 % af den danske elproduktion skal stamme fra vindmøller i Dette har sat et forøget fokus på mulige placeringer af vindmøller samt de barrierer der kan være for en succesfuld implementering af vindmølleprojekter. I henhold til Energiforliget, skal der indtil 2020 opstilles 1800 MW vindenergi på land, 500 MW kystnære og 1000 MW offshore vindmøller, hvilket betyder at en væsentlig del af vindmølleudbygningen skal ske på land. Landspolitisk er der et stort potentiale i en kobling af energipolitik, landsplanlægning og udvikling af landdistrikterne, i og med at der er et markant sammenfald mellem udkantsområderne i Danmark, ofte kaldet Den rådne banan, og de egne, hvor det blæser mest. Der tegner sig med andre ord konturerne af et muligt nyt danmarkskort, hvor disse områder kunne få en ny og styrket rolle på baggrund af deres naturlige potentialer. Produktion af bæredygtig energi har en enorm samfundsmæssig betydning, som bør understøttes og værdsættes både lokalt og nationalt, så der skabes et mere solidt fundament under en lokal erhvervsudvikling i landdistrikterne, som kan medvirke til at skabe en højere grad af balance i Danmark. Der er et meget interessant sammenfald imellem udkantsområder i Danmark med udviklingsmæssige udfordringer, ofte betegnet Den rådne banan, og de egne hvor der er den største vindressource, hvilket tydeliggør potentialet for, at lokalt ejet vindkraft kan blive en løftestang for lokal udvikling i udkantsområder.

6 3 Hvis der ikke kan etableres de forudsatte 1800 MW kapacitet på land på grund af lokale protester vil alternativet være etablering af flere end de allerede planlagte havvindmøller, som er en langt dyrere løsning, så jo flere møller der kan etableres på land jo lavere elpriser til gavn for forbrugere og konkurrenceevne. Med udbygningen af vindmøller på land er der således flere milliarder at spare i forhold til at producere den samme mængde elektricitet offshore, samtidig med, at der vil kunne skabes et betydeligt lokalt overskud ved el-produktionen som kan fremme udviklingen i udkantsområderne, da det netop er her der findes den største vindressource. Med samlet 1800MV ny vindenergi, sandsynligvis fordelt på møller, er der et betydeligt potentiale for at skabe varige indtægter i landets udkantsområder. Selv med et forsigtigt skøn, hvor der også vil være andre aktører, vil de lokale ejerskaber kunne skabe et årligt overskud på ikke under 500 mio., der vil kunne medvirke til at fastholde eller skabe en lokal udvikling i udkantsområder. 1.2 KOMMUNERNES ROLLE Planlægning af vindmøller på land er et kommunalt ansvar, og mange kommuner har meldt sig på banen som aktive medspillere i en grøn omstilling af det danske samfund. Nogle har tilmed formuleret klimapolitikker med mål om fremtidig CO 2 neutralitet, og de fleste danske kommuner har herudover indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive såkaldt Klimakommune, hvilket bl.a. indebærer en erklæring om, at kommunerne vil nedbringe deres CO 2 udledning med 2 % årligt i en nærmere fastlagt årrække. Energi fra vindmøller vil spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af disse kommunale ambitioner, hvilket også har givet vindmølleplanlægningen et fornyet fokus. Planloven er ligeledes ændret, så det nu er muligt at indarbejde formål om klimatilpasning og forebyggelse af forurening i formålsbestemmelsen i lokalplaner, og det er dermed muligt fremadrettet at stille krav begrundet i klimaforhold for nybyggeri og renoveringer. Der er med andre ord lagt op til, at kommunerne vil komme til at spille en langt mere aktiv rolle i en bæredygtig omstilling på energiområdet, hvor energibehovet reduceres gennem bygningsrenoveringer og skærpede krav ved nybyggeri, samtidig med at energiforsyningen bliver mere bæredygtig gennem udbredelse af vedvarende energi, som i overvejende grad vil komme fra vindmøller. Kommunerne i Danmarks udkantsområder er udfordret af fraflytning, stagnation og tilbagegang. Det er generelt områder med en lav befolkningstæthed, lave huspriser og et erhvervsliv under afvikling. Men det blæser generelt mere end dobbelt så meget som i resten af landet, så disse kommuner har nogle helt særlige muligheder for at udnytte vindressourcen som løftestang for en lokal udvikling. Tænk, hvis der kunne skabes en ny rolle for disse kommuner med en højere grad af økonomisk selvstændighed, erhvervsmæssig innovation indenfor bæredygtig energi samt produktion af energi til hele landet bl.a. gennem etablering af vindmøller! For at dette skal lykkes skal overskuddet fra produktion af el kunne kanaliseres videre lokalt og fungere som katalysator for grøn vækst og bæredygtig omstilling i udkantsområderne, og her er de lokale ejerskaber afgørende, ligesom kommunerne må spille en langt mere aktiv rolle end det har været tilfældet hidtil.

7 4 2. HVORFOR LOKALT EJERSKAB? For at kunne realisere de meget ambitiøse mål fra både staten og kommuner om forøgelse af vindmøllekapaciteten må der være en sådan grad af accept af vindmøllerne i den berørte del af lokalbefolkningen, at vindmølleprojekterne reelt kan gennemføres. 80 % af danskerne er generelt positive overfor vindmøller, men ofte er en tilsvarende andel imod etablering af vindmøller i netop deres nærområde. Not in My Backyard synes at være mottoet, og udfordringen er, hvordan der kan skabes et ejerskab til vindmøller med en bred accept i befolkningen; både mentalt i erkendelse af nødvendigheden af en omstilling til vedvarende energi og økonomisk, hvor en lokal aktivering af overskuddet fra vindmøllerne vil kunne skabe en øget accept og forståelse for de gener og ændringer af det visuelle miljø, som vindmøller også kan skabe ikke mindst for de umiddelbare naboer. Da bopælspligten blev ophævet i 1998 betød det, at vindmølleejere / investorer kan være bosiddende langt fra det lokalsamfund, hvor møllerne rejses, i princippet i skattely på Cayman Islands eller andre steder. Det betyder, at værdien af vinden, som er en af de få unikke ressourcer i udkantsområderne, reelt drænes ud af lokalområderne, mens de lokale borgere må leve med de gener, der kan være forbundet med møllerne. Det har skabt en situation, hvor der næsten pr. automatik er lokal modstand, når det overvejes at etablere vindmøller, og der findes i dag op imod 200 lokalgrupper imod vindmøller på landsplan. Ved at sætte det lokale ejerskab i centrum, kan der skabes en positiv og selvforstærkende effekt, hvor det bliver tydeligt, at vindmøller er til gavn for lokalområder eller kommuner i lidt bredere forstand. Herved bliver det nemmere at få accept for de efterfølgende projekter, ligesom man vil kunne opleve, at initiativet i højere grad skabes lokalt, fordi der er et konkret økonomisk incitament ved at indgå i ejerskaber, som fremmer den lokale udvikling. Lokalt ejerskab Udvikling Accept Økonomi Initiativ Ved at sætte det lokale ejerskab i centrum, kan der skabes en positiv udviklingscyklus

8 5 Det lokalpolitiske dilemma for politikere, som gerne vil genvælges, er, om man vil støtte udbygningen af vedvarende energi og derved samtidig træde de lokale borgere over tæerne ved at overhøre de ofte mange indsigelser, når projekterne primært kommer nogle ganske få til gode, - og ofte developere, som ikke bor i lokalområdet. I Thisted Kommune har man eksempelvis for nylig i 2012 oplevet det, at der var over 500 sider med indsigelser i forbindelse med godkendelse af en række vindmølleprojekter. Ud af de syv projekter med i alt ca. 40 vindmøller besluttede man i september 2012, at kun to projekter kunne godkendes, og det overvejes nu, hvordan man kan sikre en større accept af vindmøller (herunder ejerskabsformer, som i højere grad kommer lokalsamfundet til gode) så der kan skabes en lokal forståelse for, hvilken positiv betydning vindmøller kan have for kommunens bæredygtighedsprofil, økonomi og udviklingsmuligheder. Formidlingsmæssigt er der således et stort behov for at tydeliggøre, hvilke økonomiske, juridiske og organisatoriske muligheder der findes, hvor ikke kun de 20 % fastlagt i VEloven, men 100 % af indtægterne fra vindmølleprojekter kan fastholdes i lokalområderne, så der kan skabes et konkret økonomisk incitament til at medvirke til at finde egnede lokaliseringsmuligheder for vindmøller. Dette notat kan ses som starten på en sådan proces omkring tydeliggørelsen af de potentialer, der ligger for lokal udvikling gennem en mere proaktiv vindmøllepolitik, hvor alle lokale interessenter kan deltage på forskellig vis. 3. EKSEMPLER PÅ LOKALT FORANKREDE EJERSKABSMODELLER Der findes allerede lokale ejerskabsformer rundt omkring i landet, da der både er et generelt ønske i kommuner og befolkningen om at fremme udviklingen af vedvarende energi. Samtidig er der ofte en ganske attraktiv totaløkonomi i forbindelse med etablering af vindmøller på land, hvor man som tommelfingerregel kan regne med at der under de nuværende ordninger vil kunne skabes et årligt overskud på omkring 1 mio. kr./mw etableret kapacitet på land, naturligvis afhængig af de lokale vindforhold. Forudsætningerne er således principielt på plads, og nedenfor fremhæves 3 forskellige ejerskabsmodeller der kan medvirke til at styrke en lokal udvikling både økonomisk, kulturelt og beskæftigelsesmæssigt: 1. Erhvervsdrivende fonde, hvor overskuddet fra el-produktionen vedtægtsmæssigt skal tilgå relaterede lokale formål, som kan understøtte lokal beskæftigelse, kulturliv og infrastruktur. I Danmark findes der som noget ret unikt mange forskellige foreninger med forskellige formål; idrætsforeninger, teaterforeninger, borgerforeninger, fagforeninger, turistforeninger, erhvervsudviklingsforeninger, landbrugsforeninger mv. Disse vil kunne have en interesse i at gå ind i et fondsejet vindmølleprojekt, hvis fondens formål og overskudsanvendelse formuleres, så det er sammenfaldende med foreningernes interesser. Da foreningslivet er en central del af den danske kultur, ikke mindst i såkaldte udkantsområder, vil lokale foreningers deltagelse i vindmølleprojekter kunne bidrage til udvikling af kultur-, idræts- og erhvervslivet, samtidig med at der sikres lokal accept af vindmølleprojekter. Lokale forsyningsselskaber kan også indgå i erhvervsdrivende fonde.

9 6 2. Kommunalt eje af vindmøller, hvor overskuddet kan anvendes til andre tiltag indenfor energiområdet, og investeringer i nye energiprojekter, som kan reducere driftsomkostninger, skabe nye arbejdspladser og reducere de kommunale CO 2 udledninger. 3. Vindmøllelaug er en veletableret måde at tilbyde andele i vindmøller blandt lokale beboere, og der er et lovkrav om at minimum 20 % af andelene skal tilbydes lokale indenfor 4,5 kilometers afstand fra møllerne. Den væsentligste pointe i denne sammenhæng er at det bør være en bred gruppe af lokale beboere / jordejere og ikke blot en ekstern investor, som får glæde af overskuddet fra vindmøllerne, hvis man skal opnå den ønskede lokale accept og udvikling. Mulige ejerskabsformer som kan indgå i et lokalt ejerskab af vindmøller Disse ejerskabsmodeller kan kombineres afhængig af de lokale forhold, behov og målsætninger. Initiativet kan komme fra mange forskellige lokale interessenter, og det kan således både være kommunen, et forsyningsselskab, en forening eller lokale beboere, der tager initiativ til etablering af vindmøller i et lokalområde. VE-loven sikrer at lokale borgere skal tilbydes minimum 20 % ejerskab af et vindmølleprojekt, og i de 3 cases, der gennemgås på de følgende sider, ejes de resterende 80 % også lokalt, så der er 100% lokalt ejerskab til vindmølleprojekterne.

10 7 3.1 ERHVERVSDRIVENDE FOND: HVIDE SANDE De 3 møller i Hvide Sande Baggrund: Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern kommune er overvejende et fiskersamfund på Holmsland Klit med ca indbyggere, hvor også turisme har stor økonomisk betydning. Igennem flere år havde private projektudviklere arbejdet med at opstille vindmøller i området, men på grund af lokale protester kunne deres projekt ikke realiseres. Ejerskabskonstruktion: I 2010 stiftede Holmsland Klit turistforening en erhvervsdrivende fond med det formål at opstille 3 vindmøller på 3 MW på et areal, der er ejet af Hvide Sande havn for derigennem at understøtte udviklingen af Hvide Sande Havn og turismen i Hvide Sande gennem produktion af vedvarende energi. De 20 % af vindmølleprojektet ejes af Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S med godt 400 anpartshavere i Hvide Sande og omegn. Overordnet økonomi/finansiering: Investeringen i de 3 vindmøller har været på 91 millioner kroner, som er lånt i to lokale banker med vindmøllerne som sikkerhed for lånene. Havnen ejer grunden hvor vindmøllerne er opstillet. Herfor betales en årlig leje til fonden på 4,8 mio. kr., hvorved der skabes et årligt driftstilskud til understøttelse af havnens udvikling. Vindmøllerne kom i drift i januar 2012 og anslås årligt at ville producere 15 millioner kwh pr. mølle svarende til en kapacitetsfaktor på 0,50, hvilket er på niveau med offshore vindmøller, hvor investeringen pr. MW kan være mere end det dobbelte. Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling forventer i kraft af den meget attraktive placering at kunne tilbagebetale banklånene på ca. 5 år.

11 8 Juridiske aspekter: Erhvervsdrivende fonde er selvejende institutioner, hvor stifterne ikke har et ejerskab og dermed heller ikke en særlig ret til afkastet fra fonden. Erhvervsdrivende fonde er en velkendt ejerform, som er reguleret i Erhvervsfondsloven. Reglerne vil ikke blive gennemgået nærmere her, idet det blot skal understreges at Erhvervsfondsloven ikke indeholder restriktioner på, hvem der kan være medstifter af en fond. Det interessante er derfor ikke, at vindmøller kan ejes og drives af en erhvervsdrivende fond, og at alle som udgangspunkt kan være medstiftere af en fond, men derimod hvorledes fondens formål og betingelser for anvendelse af overskud er formuleret og dermed hvem, der skal modtage udlodninger fra fonden dvs. overskuddet fra drift af vindmøllerne. Formuleringen af fondens formål, og hvorledes et overskud skal fordeles, vil dog i høj grad være motiveret af, hvem der er medstiftere af fonden, så i forhold til at fremme en lokal udvikling i lokalområderne bør sammensætningen af fonden afspejle de udfordringer og potentialer, der findes lokalt. Er lokale foreninger medstiftere, vil det være naturligt, at en del af overskuddet går til at varetage samme formål som disse foreninger fx idrætsformål, lokal energiforskning og udvikling, erhvervsudviklingsformål osv. Er forsyningsvirksomheder medstiftere, kan overskuddet gå til at fremme af vedvarende energi, bæredygtig energiforsyning el. lignende. Inddragelse af interessenter: I forbindelse med høringen af det erhvervsfondsejede projekt i Hvide Sande, blev der kun indgivet ganske få klager. Ingen af klagerne fik helt eller delvist medhold. Foreløbige erfaringer: Et forudgående vindmølleprojekt for vindmøller i Hvide Sande fremsat at private udviklere var blevet bremset af lokale protester, så i denne sammenhæng har fondens formål og positive betydning for lokalsamfundet i Hvide Sande været afgørende for den lokale accept.

12 9 3.2 FORBRUGEREJET: NØRRE NISSUM BREDNING, LEMVIG Visualisering af 14 stk. 190 meter høje møller ved Nørre Nissum Bredning Baggrund: Et projekt med kystnære vindmøller til opstilling i den vestlige del af Nissum Bredning ud for Thyborøn Tange blev præsenteret i Effekten er på 42 til 98 MW afhængigt af den endelige løsning. Initiativtagerne til projektet har i forvejen erfaring fra 4 kystnære laugsejede vindmøller på 2 MW, der er opstillet i nærheden ud for Rønland. Ejerskabskonstruktion: Ejerskabet til det nye vindmølleprojekt i den vestlige del af Nissum bredning planlægges at blive fordelt omtrent ligeligt mellem det lokale energiforsyningsselskab Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. (NOE) og Nørre Nissum Vindmøllelaug I/S, hvis deltagere skal være bosiddende i Lemvig Kommune. Såfremt virksomheder deltager i Nørre Nissum Vindmøllelaug I/S, skal de ligeledes være bosiddende i Lemvig Kommune, således at beskatningen af overskud sker i den kommune hvor vindmøllerne opstilles. Vindmøllelaugets formål er formuleret som følger: Interessentskabets formål er produktion og afsætning af elektricitet gennem etablering og drift af vindmøller. Interessentskabets overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig energiforsyning i Danmark. Juridiske aspekter: VE-lovens 14, der sikrer lokale borgere en forkøbsret til minimum 20 % af et vindmølleprojekt, sikrer et vist lokalt privat ejerskab til alle vindmølleprojekter på land, men som i dette tilfælde kan andelen være større og i nogle tilfælde er den 100 %. Dette lokale private ejerskab organiseres typisk i et interessentskab også kaldet et vindmøllelaug, hvor overskuddet fra driften af vindmøllerne fordeles i henhold til den enkeltes ejerandel i interessentskabet. Interessentskabet er reguleret af et sæt vedtægter, som kan indeholde bestemmelser om andelenes overdragelse fx forbud imod at overdrage andele til fysiske og juridiske personer uden for lokalområdet.

13 10 I tilfælde, hvor et vindmøllelaug ejer mere end 20 % af et vindmølleprojekt, er projektet typisk initieret af en kreds af lokale borgere og ikke en enkelt investor. Sådanne lokale vindmøllelaug eller andre lokale initiativgrupper kan opnå tilsagn hos Energinet.dk om garanti for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder med henblik på at opstille en eller flere vindmøller. Det er dog i henhold til VE-lovens 21 stk.2. en betingelse at vindmøllelauget eller initiativgruppen har mindst ti deltagere, at flertallet af vindmøllelaugets eller initiativgruppens deltagere bor i den kommune, hvor møllerne planlægges opstillet, eller i en afstand af højest 4,5 km fra stedet, at deltagerne har bestemmende indflydelse i lauget eller i initiativgruppen og at laugets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk. En sådan garanti kan ikke overstige kr. pr. projekt og Energinet.dk s økonomiske ramme er alene på 10 mio. kr., som fordeles efter ansøgning fra vindmøllelauget eller initiativgruppen. Forundersøgelserne beløber sig dog typisk til langt over kr., hvorfor sådanne lokalt initierede vindmølleprojekter ofte har brug for deltagere, som er villige til at investere et større beløb i sådanne forundersøgelser uden sikkerhed for at projektet kan realiseres. Derfor inddrages forsyningsvirksomheder, som i dette tilfælde er NOE, eller lodsejere typisk i sådanne projekter mod at blive medejer af en større andel af vindmølleprojektet. Overordnet økonomi/finansiering: Forhåndstegning af andele i vindmøllelauget kunne i dette projekt ske ved henvendelse i en lokal bank efter først til mølle princippet. Interessen for at købe vindmølleandele skabte kødannelse foran banken, som behøvede to dage for at modtage tegning af vindmølleandelene. På det tidspunkt havde lokale borgere forhåndstegnet sig for andele til en værdi af maksimalt kr./person. Derudover er der 800 interesserede i vindmølleandele, som er på venteliste. Inddragelse af interessenter: Mange af deltagerne kender hinanden fra et eksisterende projekt i området, og der er herudover afholdt et borgermøde for interesserede, hvor der var omkring 400 fremmødte. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM for projektet har der været meget få indsigelser og ingen indsigelser fra lokale beboere. Foreløbige erfaringer: Der var meget stor efterspørgsel efter andele i vindmøllerne, og det ville således have været muligt med en endnu større andel af private andelshavere. Eksemplet viser, at det er muligt at rejse store beløb selv i en lavindkomstkommune til et lokalt vindmølleprojekt. Projektets videre forløb afhænger af en række tekniske undersøgelser og udarbejdelse af et mere præcist budget baseret på afregningspriser for landbaserede vindmøller.

14 KOMMUNALT EJERSKAB: SAMSØ KOMMUNE Paludans Flak syd for Samsø består af 10 havvindmøller, hvoraf de 5 er kommunalt ejede Baggrund: Samsø blev i 1997 af Energistyrelsen udvalgt til at være Danmarks Vedvarende Energi- Ø. Samsø vandt titlen ved at skrive en 10 årig handlingsplan (VE-Ø planen) for energiudvikling baseret på en vurdering af lokale energiressourcer. Det medførte at Samsø kommune skulle forholde sig til energiudvikling og medvirke til udførelse af planen og til behandling af lokalplaner samt teknisk sagsbehandling. Ejerskabskonstruktion: I 2002 blev der opført 10 havvindmøller syd for Samsø. Kommunen var fra starten med i styregruppen for projektet og valgte at købe 5 af de 10 vindmøller gennem et kommunalt ejet Aps, mens borgerne på Samsø ejer hovedparten af det øvrige projekt. Hele forarbejdet til mølleprojektet blev udført af Samsø Energiselskab med et repræsentantskab, der består af Samsø Kommune, Samsø Landboforening, Samsø Erhvervsforum og Samsø Energi- og Miljøkontor. Organisationen havde til formål at gennemføre VE-Ø planen og arbejde for de involverede parters interesser. Overordnet økonomi/finansiering: Den samlede investering var på 240 millioner kroner, hvoraf Samsø kommune tegnede sig for de 120 millioner kroner. Kommunens engagement blev godkendt af tilsynsrådet for Aarhus amt og byggeriet blev gennemført indenfor kontraktsummen. På otte år har diverse puljer, styrelser, borgere, erhvervsdrivende, EU samt kommunen investeret for næsten 500 millioner kroner i vedvarende energi på Samsø. Juridiske forhold: I henhold til Elforsyningslovens 4 kan en kommune deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed i form af produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, ligesom en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en sådan virksomhed. Såfremt kommunerne deltager i et vindmølleprojekt i henhold til Elforsyningsloven, er det dog vigtigt at have for øje, at det i så fald er det kommunale selskab, der låner til opførelse og ikke kommunen. Dette indebærer, at overskuddet fra virksomheden alene

15 12 kan anvendes til tilsvarende eller anden tilknyttet virksomhed jf. Bekendtgørelse om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven. Derudover kan Energitilsynet give tilladelse til, at en kommune kan deltage i anden form for tilknyttet virksomhed hvis den tilknyttede aktivitet har en tilstrækkelig sammenhæng med el-produktionen, og aktiviteten har et væsentlig mindre omfang end selve produktionsvirksomheden. Efter reglerne i Elforsyningslovens 37 og 37 a bliver kommunerne, med mindre der er tale om en aktivitet, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed, beskåret med henholdsvis 40 % eller 60 % af det udloddede beløb i bloktilskud, såfremt en kommune modtager en udlodning fra et el-produktionsselskab, som kommunen direkte eller indirekte er ejer af. Kommunerne bør derfor forelægge den planlagte tilknyttede aktivitet for Energitilsynet til udtalelse, førend den iværksættes for derved at sikre sig, at der ikke sker uventet modregning i kommunens bloktilskud. Kommunerne kan naturligvis også vælge at indkassere overskuddet imod en delvis modregning i bloktilskuddet. I omtalte projekt på Samsø har kommunen vedtaget, at alt overskud fra de fem møller skal gå til fremtidige energiprojekter. Der er hermed skabt en kommunal virksomhed, som har været brugt til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og til at udføre energibesparelser i kommunale bygninger og etablering af Samsø Energiakademi, uden at der er sket en modregning i bloktilskuddet. Inddragelse af interessenter: Havvindmølleprojektet er et resultat af en fælles indsats på Samsø, og den forholdsvis lette sagsbehandling viser med al tydelighed, at der har været enighed om at projektet var en god og brugbar ide for Samsø. Den endelige placering var der konsensus om, og der var ingen protester imod møllerne. Foreløbige erfaringer: Beslutningen om kommunalt engagement har vist sig at være en god ide. Møllerne fungerer tilfredsstillende og produktionen er højere end budgetteret. Den indledende politiske skepsis er blevet afløst af en positiv opbakning, og det er politisk besluttet at overskud fra møllerne ud over det budgetterede også kan bruges til kommunale investeringer i nye energiprojekter. Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at planlægning og opstilling af yderligere vindmøller fortsat skal foregå ved et bredt folkeligt engagement. Med en fælles proces er det planen at fordoble Samsøs el-produktion fra vindmøller. Samsøs status som vedvarende energi ø - er en væsentlig del af øens visitkort. Konkret er der i dag 100 % selvforsyning på energiområdet gennem etablering af lokalt ejede løsninger i form af land- og havbaserede vindmøller samt fjernvarmeværker.

16 13 4. POTENTIALET FOR SKABELSE AF ARBEJDSPLADSER I UDKANTSOMRÅDER GENNEM VINDMØLLER Adgangen til arbejdspladser er af afgørende betydning for lokal udvikling, og i takt med strukturændringer og effektivisering i landbrug og industri er der således behov for at udvikle nye typer af arbejdspladser i landdistrikterne. Produktion af bæredygtig energi fra vindmøller har i sig selv et potentiale for skabelse af nye arbejdspladser; både i forbindelse med forundersøgelser, opførelse og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af møllerne. Derudover vil der afhængigt af de lokale forudsætninger være basis for, at et overskud fra vindmøller kan understøtte udvikling og innovation indenfor en række andre typer af erhverv og aktiviteter i lokalområderne. Med henblik på at fremme beskæftigelsen i udkantsområderne mest muligt er det vigtigt, at overskuddet fra el produktionen af vedvarende energi bidrager til innovation og udvikling indenfor andre områder, hvor udkantskommunerne i forvejen har særligt gode forudsætninger. Med et strategisk fokus på at udnytte overskuddet fra elproduktionen til lokale udviklingsprojekter vil der således kunne skabes nye arbejdspladser indenfor eksempelvis landbrug, turisme, maritime erhverv, byggesektoren eller handelslivet afhængigt af de lokale potentialer og behov. Herunder beskrives disse eksempler overordnet, men der kan findes mange andre muligheder for lokal erhvervsudvikling i udkantsområder som bl.a. er beskrevet i Realdanias fremtidsscenarie der er et yndigt land, som også beskæftiger sig med hvordan Udkant kan blive til Forkant. Landbruget rummer et potentiale for forskning, innovation, demonstration og markedsføring indenfor f.eks. biogas og biobrændsel, da særligt Vestjylland udover en høj vindressource også har et højt husdyrtryk. Denne udvikling kunne eksempelvis fremmes hvis landbrugsforeninger indgik ejerskab af vindmøller gennem erhvervsdrivende fonde. Herved vil paletten af vedvarende energiproduktion i udkantsområder blive bredere, ligesom det sandsynligvis vil blive nemmere at finde egnede lokaliseringsmuligheder, da landbruget er ejer af størstedelen af den jord der kan opstilles vindmøller på. Husdyrtrykket afspejler mængden af animalsk produktion i landbruget og er ligeledes ganske sammenfaldende med kommuner med udviklingsmæssige udfordringer. Der kan således ske en produktion af biogas og biobrændsel og andre former for vedvarende energi som supplement til vindenergi i disse områder.

17 14 Oplevelsesturisme vil kunne understøttes gennem udvikling af nye faciliteter, naturgenopretnings- og naturudviklings-projekter m.m., som kan understøtte de store naturoplevelser, som knytter sig til hav, strand og landskaber i kystlandskabet. I Hvide Sande vil en del af overskuddet fra den erhvervsdrivende fond således blive anvendt til udvikling af faciliteter for surfere, så turismen indenfor dette område kan styrkes. Vinden er også en forudsætning for Windsurfing, der er blevet en stor succes på dele af vesterhavskysten, ligesom der ligger store oplevelsesmuligheder i Vadehavet og klitlandskaberne langs kysten. Maritime erhverv, herunder havnedrift og fiskeri vil ligeledes kunne understøttes gennem erhvervsdrivende fonde, som det f.eks. har været tilfældet i Hvide Sande. Byggesektoren kan styrkes gennem energirenoveringer og bæredygtigt kommunalt nybyggeri. Dette vil kunne få et betydeligt omfang, hvis det klart defineres at en bæredygtig renovering og udvikling af den kommunale bygningsmasse kan betragtes som tilknyttet virksomhed i forbindelse med kommunale ejerskaber, sådan at der ikke sker en modregning i bloktilskuddet. Handelslivet vil kunne få glæde af en generelt styrket lokal købekraft og flere turister, ligesom man kan også forestille sig at handelsstandsforeninger ligesom turistforeninger og andre foreninger kan deltage i erhvervsdrivende fonde. Den måde som overskuddet aktiveres til udvikling af lokalområderne er forskellig, afhængigt af hvilken ejerskabskonstruktion man vælger i forbindelse med etablering af nye vindmøller. Kommunekassen vil generelt have glæde af at flere er i arbejde og at overskuddet beskattes lokalt, ligesom et kommunalt ejerskab giver mulighed for at anvende overskuddet i andre energirelaterede aktiviteter. Fondseje kan som illustreret bidrage til at udvikle turisme og havne drift mm. samt det lokale forenings-, idræts-, og kulturliv i bred forstand, og private indtægter gennem vindmøllelaug vil indirekte kunne styrke beskæftigelsen inden for handel og håndværk ved at folk får en større købekraft. De positive lokaløkonomiske effekter af lokalt ejerskab til vindmøller vil naturligvis ikke alene kunne vende udviklingen i udkantsområder, men peger på nogle muligheder for lokal udvikling som skal gribes af lokale interessenter. I samspil med en række øvrige

18 15 lokalpolitiske prioriteringer og tiltag vil indtægterne fra vindmøllerne dog være et væsentligt værktøj til fastholdelse og udvikling af levedygtige byer og lokalsamfund i udkantsområder. Kort over arbejdspladspotentialet (fra Landsplanredegørelse 2005), som illustrerer sammenhængen mellem adgangen til arbejdspladser og de udviklingsmæssige udfordringer, som findes i udkantsområder. Skabelse eller fastholdelse af lokale arbejdspladser i udkantsområderne og et kommunalt overskud ved el-produktion vil komme lokalbefolkningen til gode, men den forbedrede lokaløkonomi med reducerede sociale udgifter og højere beskæftigelse vil samtidig betyde en reduktion af bloktilskuddet gennem den kommunale udligning. Mere velstillede kommuner vil således også have fordele af det lokale ejerskab til vindmøller i udkantsområderne, og der tegner sig konturerne af et muligt nyt og mere afbalanceret danmarkskort, hvor disse områder kunne få en ny og styrket rolle på baggrund af deres naturlige potentialer.

19 16 5. ET NYT TANKESÆT OG PLACERINGER MED SÆRLIGE POTENTIALER Danmarks miljø- og energipolitik er nu en af verdens mest ambitiøse, og det kan vi faktisk godt være lidt stolte af. Både vi selv og de turister, som besøger vores lille land, må derfor gerne kunne se og lægge mærke til, hvor energien kommer fra som en naturlig del af den måde, vi har indrettet os, på samme måde som vi f.eks. vil have synlige regnvandsløsninger som del af byernes rekreative arealer og parker. Om år vil vi som det mest naturlige køre i eldrevne tog og elbiler på motorvejene, og her vil det være en fin oplevelse at køre igennem de vindmølleparker, som producerer den strøm, vi bruger. Konkrete placeringsmuligheder vil ofte være en mangelvare, selv med lokale ejerskaber, så nedenfor gives et bud på placeringsmuligheder, som kan have nogle særlige potentialer i lyset at vindkraftens nye samfundsmæssige rolle: Ved havne, da der er gode vindforhold, særligt ved vestvendte havne og ingen kystbeskyttelseslinje. Ofte er havne kommunalt ejede, hvilket også forsimpler planlægningen markant. Ved industrianlæg som fjernvarmeværker og lignende anlæg med tilsvarende skala, da den visuelle påvirkning ikke vil være så markant i samspillet med de eksisterende anlæg. Vej motorveje, da der er stor synlighed og sammenfald med eksisterende støjzoner samt mulighed for enkel servicering og vedligeholdelse. Ved jernbaner, da støj og vibrationszoner er sammenfaldende med vindmøllers, og der er stor synlighed fra togene, hvor det kan være en fin oplevelse at køre igennem en vindmøllepark. Særligt ikoniske placeringer, hvor en vindmøllepark kan medvirke til at markere Danmarks førerposition indenfor bæredygtig udvikling, f.eks. synlig fra nedkørslen til Fehmern Bælt tunnelen. Det er naturligvis afgørende, at vindmølleparker ikke etableres i meget værdifulde landskaber, men herudover kan det være vigtigt at vindmølleparkerne udformes, så de kan opfattes som en slags landart, der kan berige landskabsoplevelsen gennem en bevidst formgivning.

20 17 På samme måde som Lightning Fields i Californien bidrager til at etablere en skala i landskabet vil bevidst udformede vindmølleparker kunne bidrage til et æstetisk løft af karaktersvage landskaber i Danmark. 6. ANBEFALINGER TIL FREMME AF LOKALT EJERSKAB AF VINDMØLLER: Formidling af eksisterende muligheder er naturligvis vigtigt, da kommuner, forsyningsselskaber, foreninger, lokalsamfund og borgere ofte ikke er opmærksomme på de store økonomisk potentialer, der kan være i etablering af vindmøller i områder med en stor vindressource. Staten bør således sikre let adgang til alle nødvendige informationer for alle relevante aktører om mulighederne for etablering og helt eller delvist medejerskab af nye vindmølleanlæg. Det er ligeledes ikke alment kendt, at lånemarkedet for vindmøller er ret velfungerende. Der er en relativt kort tilbagebetalingstid og der kan tilknyttes forsikringer om minimumsproduktion, som gør vindmøller til en meget sikker investering, så lån kan ofte blot optages med vindmøllerne som sikkerhed. Dette giver mulighed for mange ejerformer, og at selv ret små initiativgrupper kan opnå lån ved gode placeringer. Udover formidlingsmæssige tiltag, er der et behov for en overordnet diskussion af nødvendigheden af vindmøller i forhold til at opnå den nationale ambition om at blive uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, hvor 1. skridt tages med målet om at 50 % af al elektricitet skal komme fra vindmøller i Hvis det sikres, at overskuddet fra vindmøllerne forankres lokalt, må der således kunne ændres på kompensationsordninger for naboer, ligesom der må kunne kigges nærmere på muligheden for at sidestille vindmøller med andre nødvendige fælles forsyningsanlæg som højspændingsmaster i forhold til kompensation til lodsejere. Bopælspligten, som blev ophævet i 1998, kunne være et andet aspekt, man kunne overveje at genindføre under en eller anden form i forhold til at fremme lokale ejerskaber. Der synes at være gået spekulation i de ret attraktive ordninger i en grad, hvor blot byggeretten til en vindmølle (jorden) kan repræsentere en værdi på op til 5 mio. kr., da private vindmølle-developere byder hinanden op. Ved lokalt initierede og ejede vindmølleprojekter vil der i højere grad kunne være en dialog med forskellige landmænd om, hvor vindmøller kan placeres og til hvilken pris ud fra lokale rimelighedsbetragtninger, uden at der på samme måde går spekulation i processen ved at eksterne investorer byder prisen på byggeretten op.

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK Der er et markant sammenfald mellem de områder, hvor det blæser mest, og de områder, der har de største udviklingsmæssige udfordringer, ofte kaldet den rådne banan. Der ligger

Læs mere

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Hvide Sande. bygger vindmøller og ikke læskærme!

Hvide Sande. bygger vindmøller og ikke læskærme! Hvide Sande bygger vindmøller og ikke læskærme! Hvide Sande -og ejet af en lokal erhvervsdrivende fond 26. juni 2014 1 Mellem hav og fjord i vandkanten! 26. juni 2014 2 En by og en havn hinandens forudsætninger!!

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Wind 1 er i sin nuværende form stiftet i 2004, som et 100 procent dansk ejet selskab. Forretningsideen er at udvikle, opføre og sælge nøglefærdige vindmølleanlæg.

Læs mere

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter 1 Redegørelsens indhold Lidt om juraen på området Hjemmelsgrundlaget Låneoptagelse og garantistillelse Modregningsreglerne Risikoafdækning

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

UHRE WINDPOWER I/S ORIENTERINGSBREV NR. 4, MARTS 2012. Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro

UHRE WINDPOWER I/S ORIENTERINGSBREV NR. 4, MARTS 2012. Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro ORIENTERINGSBREV NR. 4, MARTS 2012. ORDINÆRT INTERESSENTSKABSMØDE Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro torsdag den 29. marts 2012, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II Nejst Etape II - Brønderslev Kommune UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II 3 stk. Vestas V112 3,075 3,3 MW med en totalhøjde på 140 meter Beskrivelse af projektet 3 stk. Vestas V112 140 meter. Samme

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

J O H A N S E N & B L I D D A L

J O H A N S E N & B L I D D A L A D V O K A T F I R M A E T J O H A N S E N & B L I D D A L Møderet for Højesteret Pr. e-mail Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Att.: Jeanette Jeppesen Paulex-advokater ApS (Binavn)

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE

AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE FORDELENE VED AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE Vindkraft kommer til at udgøre en vigtig bestanddel

Læs mere

Nye møller på Bornholm

Nye møller på Bornholm Prospekt 2002 Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001 Green Globe International I/S BILAG 1 BJ J/2-3-1 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Marts 21 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

Møller på havnen erfaringer fra Hvide Sande

Møller på havnen erfaringer fra Hvide Sande Møller på havnen erfaringer fra Hvide Sande Hvide Sande 1 Mellem hav og fjord By og havn hinandens forudsætninger!! 2 Hvide Sande Havn 3 Fiskerihavn i fortsat udvikling 4 Søvejen mod Vest Formål og delelementer

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

20. oktober 2012. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K

20. oktober 2012. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Kbh. K Bemærkninger til forslag til ændring af VE-loven jf. Energistyrelsens høringsbrev af 24. september 2012. 20. oktober 2012 Danmarks Vindmølleforening er enig i

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Indbydelse til køb af vindmølleanparter.

Indbydelse til køb af vindmølleanparter. 1 Indbydelse til køb af vindmølleanparter. Præsentation og gennemgang af vindmølleprojektet. Indledning Nærværende indbydelse omfatter følgende materiale: 2 VVM-redegørelse og miljørapport, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere