LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER"

Transkript

1 Til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Dokument type Notat Date Januar, 2013 VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

2 VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER Revision 03 Date 2012/12/10 Made by Kasper Brejnholt Bak Checked by Jørgen Hvid Approved by Søren Juel Petersen

3 CONTENTS 1. Indledning Landsplanmæssige perspektiver Kommunernes rolle 3 2. Hvorfor lokalt ejerskab? 4 3. Eksempler på lokalt forankrede ejerskabsmodeller Erhvervsdrivende Fond: Hvide Sande Forbrugerejet: Nørre Nissum Bredning, Lemvig Kommunalt ejerskab: Samsø Kommune Potentialet for skabelse af arbejdspladser i udkantsområder gennem vindmøller Et nyt tankesæt og Placeringer med særlige potentialer Anbefalinger til fremme af lokalt ejerskab af vindmøller: Vejen Videre 19

4 1 1. INDLEDNING Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har bedt Rambøll om at udarbejde dette notat, som belyser potentialerne i lokalt ejerskab af vindmøller som mulig løftestang for en lokal udvikling i udkantsområder. Målet med notatet er at udbrede kendskabet til potentialerne i lokale ejerskabsformer, så der kan skabes en mere positiv interesse i vindmølleprojekter i både kommuner og befolkningen generelt. Lokale ejerskabsformer har to helt afgørende fordele som bør have en landspolitisk interesse: 1. Ved at sikre et lokalt ejerskab, øges den lokale accept af vindmøller og i stedet for protester, vil man kunne opleve et aktivt initiativ fra en bredere kreds af lokale medspillere, sådan at regeringens mål om en forøget vindmøllekapacitet på 1800 MW på land kan realiseres med en tilstrækkelig opbakning. 2. De egne af Danmark hvor det blæser mest, er samtidig der hvor der ses de største udviklingsmæssige udfordringer, så ved at sikre at overskuddet fra elproduktion aktiveres lokalt kan der skabes grundlag for en styrket udvikling i udkantsområderne i Danmark. lokalt ejerskab accept og initiativ forøget vindmøllekapacitet på land og styrket lokal udvikling i udkantsområder Gennem 3 eksempler med forskellige ejerskabskonstruktioner belyser notatet hvordan lokalt ejerskab kan medvirke til accept og lokal udvikling af udkantsområder, og afslutningsvis perspektiveres de foreløbige erfaringer i forhold til mulige handlinger, som kan understøtte den foreslåede udvikling.

5 2 1.1 LANDSPLANMÆSSIGE PERSPEKTIVER Regeringen har med Energiforliget af marts 2012 vedtaget, at 50 % af den danske elproduktion skal stamme fra vindmøller i Dette har sat et forøget fokus på mulige placeringer af vindmøller samt de barrierer der kan være for en succesfuld implementering af vindmølleprojekter. I henhold til Energiforliget, skal der indtil 2020 opstilles 1800 MW vindenergi på land, 500 MW kystnære og 1000 MW offshore vindmøller, hvilket betyder at en væsentlig del af vindmølleudbygningen skal ske på land. Landspolitisk er der et stort potentiale i en kobling af energipolitik, landsplanlægning og udvikling af landdistrikterne, i og med at der er et markant sammenfald mellem udkantsområderne i Danmark, ofte kaldet Den rådne banan, og de egne, hvor det blæser mest. Der tegner sig med andre ord konturerne af et muligt nyt danmarkskort, hvor disse områder kunne få en ny og styrket rolle på baggrund af deres naturlige potentialer. Produktion af bæredygtig energi har en enorm samfundsmæssig betydning, som bør understøttes og værdsættes både lokalt og nationalt, så der skabes et mere solidt fundament under en lokal erhvervsudvikling i landdistrikterne, som kan medvirke til at skabe en højere grad af balance i Danmark. Der er et meget interessant sammenfald imellem udkantsområder i Danmark med udviklingsmæssige udfordringer, ofte betegnet Den rådne banan, og de egne hvor der er den største vindressource, hvilket tydeliggør potentialet for, at lokalt ejet vindkraft kan blive en løftestang for lokal udvikling i udkantsområder.

6 3 Hvis der ikke kan etableres de forudsatte 1800 MW kapacitet på land på grund af lokale protester vil alternativet være etablering af flere end de allerede planlagte havvindmøller, som er en langt dyrere løsning, så jo flere møller der kan etableres på land jo lavere elpriser til gavn for forbrugere og konkurrenceevne. Med udbygningen af vindmøller på land er der således flere milliarder at spare i forhold til at producere den samme mængde elektricitet offshore, samtidig med, at der vil kunne skabes et betydeligt lokalt overskud ved el-produktionen som kan fremme udviklingen i udkantsområderne, da det netop er her der findes den største vindressource. Med samlet 1800MV ny vindenergi, sandsynligvis fordelt på møller, er der et betydeligt potentiale for at skabe varige indtægter i landets udkantsområder. Selv med et forsigtigt skøn, hvor der også vil være andre aktører, vil de lokale ejerskaber kunne skabe et årligt overskud på ikke under 500 mio., der vil kunne medvirke til at fastholde eller skabe en lokal udvikling i udkantsområder. 1.2 KOMMUNERNES ROLLE Planlægning af vindmøller på land er et kommunalt ansvar, og mange kommuner har meldt sig på banen som aktive medspillere i en grøn omstilling af det danske samfund. Nogle har tilmed formuleret klimapolitikker med mål om fremtidig CO 2 neutralitet, og de fleste danske kommuner har herudover indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive såkaldt Klimakommune, hvilket bl.a. indebærer en erklæring om, at kommunerne vil nedbringe deres CO 2 udledning med 2 % årligt i en nærmere fastlagt årrække. Energi fra vindmøller vil spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af disse kommunale ambitioner, hvilket også har givet vindmølleplanlægningen et fornyet fokus. Planloven er ligeledes ændret, så det nu er muligt at indarbejde formål om klimatilpasning og forebyggelse af forurening i formålsbestemmelsen i lokalplaner, og det er dermed muligt fremadrettet at stille krav begrundet i klimaforhold for nybyggeri og renoveringer. Der er med andre ord lagt op til, at kommunerne vil komme til at spille en langt mere aktiv rolle i en bæredygtig omstilling på energiområdet, hvor energibehovet reduceres gennem bygningsrenoveringer og skærpede krav ved nybyggeri, samtidig med at energiforsyningen bliver mere bæredygtig gennem udbredelse af vedvarende energi, som i overvejende grad vil komme fra vindmøller. Kommunerne i Danmarks udkantsområder er udfordret af fraflytning, stagnation og tilbagegang. Det er generelt områder med en lav befolkningstæthed, lave huspriser og et erhvervsliv under afvikling. Men det blæser generelt mere end dobbelt så meget som i resten af landet, så disse kommuner har nogle helt særlige muligheder for at udnytte vindressourcen som løftestang for en lokal udvikling. Tænk, hvis der kunne skabes en ny rolle for disse kommuner med en højere grad af økonomisk selvstændighed, erhvervsmæssig innovation indenfor bæredygtig energi samt produktion af energi til hele landet bl.a. gennem etablering af vindmøller! For at dette skal lykkes skal overskuddet fra produktion af el kunne kanaliseres videre lokalt og fungere som katalysator for grøn vækst og bæredygtig omstilling i udkantsområderne, og her er de lokale ejerskaber afgørende, ligesom kommunerne må spille en langt mere aktiv rolle end det har været tilfældet hidtil.

7 4 2. HVORFOR LOKALT EJERSKAB? For at kunne realisere de meget ambitiøse mål fra både staten og kommuner om forøgelse af vindmøllekapaciteten må der være en sådan grad af accept af vindmøllerne i den berørte del af lokalbefolkningen, at vindmølleprojekterne reelt kan gennemføres. 80 % af danskerne er generelt positive overfor vindmøller, men ofte er en tilsvarende andel imod etablering af vindmøller i netop deres nærområde. Not in My Backyard synes at være mottoet, og udfordringen er, hvordan der kan skabes et ejerskab til vindmøller med en bred accept i befolkningen; både mentalt i erkendelse af nødvendigheden af en omstilling til vedvarende energi og økonomisk, hvor en lokal aktivering af overskuddet fra vindmøllerne vil kunne skabe en øget accept og forståelse for de gener og ændringer af det visuelle miljø, som vindmøller også kan skabe ikke mindst for de umiddelbare naboer. Da bopælspligten blev ophævet i 1998 betød det, at vindmølleejere / investorer kan være bosiddende langt fra det lokalsamfund, hvor møllerne rejses, i princippet i skattely på Cayman Islands eller andre steder. Det betyder, at værdien af vinden, som er en af de få unikke ressourcer i udkantsområderne, reelt drænes ud af lokalområderne, mens de lokale borgere må leve med de gener, der kan være forbundet med møllerne. Det har skabt en situation, hvor der næsten pr. automatik er lokal modstand, når det overvejes at etablere vindmøller, og der findes i dag op imod 200 lokalgrupper imod vindmøller på landsplan. Ved at sætte det lokale ejerskab i centrum, kan der skabes en positiv og selvforstærkende effekt, hvor det bliver tydeligt, at vindmøller er til gavn for lokalområder eller kommuner i lidt bredere forstand. Herved bliver det nemmere at få accept for de efterfølgende projekter, ligesom man vil kunne opleve, at initiativet i højere grad skabes lokalt, fordi der er et konkret økonomisk incitament ved at indgå i ejerskaber, som fremmer den lokale udvikling. Lokalt ejerskab Udvikling Accept Økonomi Initiativ Ved at sætte det lokale ejerskab i centrum, kan der skabes en positiv udviklingscyklus

8 5 Det lokalpolitiske dilemma for politikere, som gerne vil genvælges, er, om man vil støtte udbygningen af vedvarende energi og derved samtidig træde de lokale borgere over tæerne ved at overhøre de ofte mange indsigelser, når projekterne primært kommer nogle ganske få til gode, - og ofte developere, som ikke bor i lokalområdet. I Thisted Kommune har man eksempelvis for nylig i 2012 oplevet det, at der var over 500 sider med indsigelser i forbindelse med godkendelse af en række vindmølleprojekter. Ud af de syv projekter med i alt ca. 40 vindmøller besluttede man i september 2012, at kun to projekter kunne godkendes, og det overvejes nu, hvordan man kan sikre en større accept af vindmøller (herunder ejerskabsformer, som i højere grad kommer lokalsamfundet til gode) så der kan skabes en lokal forståelse for, hvilken positiv betydning vindmøller kan have for kommunens bæredygtighedsprofil, økonomi og udviklingsmuligheder. Formidlingsmæssigt er der således et stort behov for at tydeliggøre, hvilke økonomiske, juridiske og organisatoriske muligheder der findes, hvor ikke kun de 20 % fastlagt i VEloven, men 100 % af indtægterne fra vindmølleprojekter kan fastholdes i lokalområderne, så der kan skabes et konkret økonomisk incitament til at medvirke til at finde egnede lokaliseringsmuligheder for vindmøller. Dette notat kan ses som starten på en sådan proces omkring tydeliggørelsen af de potentialer, der ligger for lokal udvikling gennem en mere proaktiv vindmøllepolitik, hvor alle lokale interessenter kan deltage på forskellig vis. 3. EKSEMPLER PÅ LOKALT FORANKREDE EJERSKABSMODELLER Der findes allerede lokale ejerskabsformer rundt omkring i landet, da der både er et generelt ønske i kommuner og befolkningen om at fremme udviklingen af vedvarende energi. Samtidig er der ofte en ganske attraktiv totaløkonomi i forbindelse med etablering af vindmøller på land, hvor man som tommelfingerregel kan regne med at der under de nuværende ordninger vil kunne skabes et årligt overskud på omkring 1 mio. kr./mw etableret kapacitet på land, naturligvis afhængig af de lokale vindforhold. Forudsætningerne er således principielt på plads, og nedenfor fremhæves 3 forskellige ejerskabsmodeller der kan medvirke til at styrke en lokal udvikling både økonomisk, kulturelt og beskæftigelsesmæssigt: 1. Erhvervsdrivende fonde, hvor overskuddet fra el-produktionen vedtægtsmæssigt skal tilgå relaterede lokale formål, som kan understøtte lokal beskæftigelse, kulturliv og infrastruktur. I Danmark findes der som noget ret unikt mange forskellige foreninger med forskellige formål; idrætsforeninger, teaterforeninger, borgerforeninger, fagforeninger, turistforeninger, erhvervsudviklingsforeninger, landbrugsforeninger mv. Disse vil kunne have en interesse i at gå ind i et fondsejet vindmølleprojekt, hvis fondens formål og overskudsanvendelse formuleres, så det er sammenfaldende med foreningernes interesser. Da foreningslivet er en central del af den danske kultur, ikke mindst i såkaldte udkantsområder, vil lokale foreningers deltagelse i vindmølleprojekter kunne bidrage til udvikling af kultur-, idræts- og erhvervslivet, samtidig med at der sikres lokal accept af vindmølleprojekter. Lokale forsyningsselskaber kan også indgå i erhvervsdrivende fonde.

9 6 2. Kommunalt eje af vindmøller, hvor overskuddet kan anvendes til andre tiltag indenfor energiområdet, og investeringer i nye energiprojekter, som kan reducere driftsomkostninger, skabe nye arbejdspladser og reducere de kommunale CO 2 udledninger. 3. Vindmøllelaug er en veletableret måde at tilbyde andele i vindmøller blandt lokale beboere, og der er et lovkrav om at minimum 20 % af andelene skal tilbydes lokale indenfor 4,5 kilometers afstand fra møllerne. Den væsentligste pointe i denne sammenhæng er at det bør være en bred gruppe af lokale beboere / jordejere og ikke blot en ekstern investor, som får glæde af overskuddet fra vindmøllerne, hvis man skal opnå den ønskede lokale accept og udvikling. Mulige ejerskabsformer som kan indgå i et lokalt ejerskab af vindmøller Disse ejerskabsmodeller kan kombineres afhængig af de lokale forhold, behov og målsætninger. Initiativet kan komme fra mange forskellige lokale interessenter, og det kan således både være kommunen, et forsyningsselskab, en forening eller lokale beboere, der tager initiativ til etablering af vindmøller i et lokalområde. VE-loven sikrer at lokale borgere skal tilbydes minimum 20 % ejerskab af et vindmølleprojekt, og i de 3 cases, der gennemgås på de følgende sider, ejes de resterende 80 % også lokalt, så der er 100% lokalt ejerskab til vindmølleprojekterne.

10 7 3.1 ERHVERVSDRIVENDE FOND: HVIDE SANDE De 3 møller i Hvide Sande Baggrund: Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern kommune er overvejende et fiskersamfund på Holmsland Klit med ca indbyggere, hvor også turisme har stor økonomisk betydning. Igennem flere år havde private projektudviklere arbejdet med at opstille vindmøller i området, men på grund af lokale protester kunne deres projekt ikke realiseres. Ejerskabskonstruktion: I 2010 stiftede Holmsland Klit turistforening en erhvervsdrivende fond med det formål at opstille 3 vindmøller på 3 MW på et areal, der er ejet af Hvide Sande havn for derigennem at understøtte udviklingen af Hvide Sande Havn og turismen i Hvide Sande gennem produktion af vedvarende energi. De 20 % af vindmølleprojektet ejes af Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S med godt 400 anpartshavere i Hvide Sande og omegn. Overordnet økonomi/finansiering: Investeringen i de 3 vindmøller har været på 91 millioner kroner, som er lånt i to lokale banker med vindmøllerne som sikkerhed for lånene. Havnen ejer grunden hvor vindmøllerne er opstillet. Herfor betales en årlig leje til fonden på 4,8 mio. kr., hvorved der skabes et årligt driftstilskud til understøttelse af havnens udvikling. Vindmøllerne kom i drift i januar 2012 og anslås årligt at ville producere 15 millioner kwh pr. mølle svarende til en kapacitetsfaktor på 0,50, hvilket er på niveau med offshore vindmøller, hvor investeringen pr. MW kan være mere end det dobbelte. Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling forventer i kraft af den meget attraktive placering at kunne tilbagebetale banklånene på ca. 5 år.

11 8 Juridiske aspekter: Erhvervsdrivende fonde er selvejende institutioner, hvor stifterne ikke har et ejerskab og dermed heller ikke en særlig ret til afkastet fra fonden. Erhvervsdrivende fonde er en velkendt ejerform, som er reguleret i Erhvervsfondsloven. Reglerne vil ikke blive gennemgået nærmere her, idet det blot skal understreges at Erhvervsfondsloven ikke indeholder restriktioner på, hvem der kan være medstifter af en fond. Det interessante er derfor ikke, at vindmøller kan ejes og drives af en erhvervsdrivende fond, og at alle som udgangspunkt kan være medstiftere af en fond, men derimod hvorledes fondens formål og betingelser for anvendelse af overskud er formuleret og dermed hvem, der skal modtage udlodninger fra fonden dvs. overskuddet fra drift af vindmøllerne. Formuleringen af fondens formål, og hvorledes et overskud skal fordeles, vil dog i høj grad være motiveret af, hvem der er medstiftere af fonden, så i forhold til at fremme en lokal udvikling i lokalområderne bør sammensætningen af fonden afspejle de udfordringer og potentialer, der findes lokalt. Er lokale foreninger medstiftere, vil det være naturligt, at en del af overskuddet går til at varetage samme formål som disse foreninger fx idrætsformål, lokal energiforskning og udvikling, erhvervsudviklingsformål osv. Er forsyningsvirksomheder medstiftere, kan overskuddet gå til at fremme af vedvarende energi, bæredygtig energiforsyning el. lignende. Inddragelse af interessenter: I forbindelse med høringen af det erhvervsfondsejede projekt i Hvide Sande, blev der kun indgivet ganske få klager. Ingen af klagerne fik helt eller delvist medhold. Foreløbige erfaringer: Et forudgående vindmølleprojekt for vindmøller i Hvide Sande fremsat at private udviklere var blevet bremset af lokale protester, så i denne sammenhæng har fondens formål og positive betydning for lokalsamfundet i Hvide Sande været afgørende for den lokale accept.

12 9 3.2 FORBRUGEREJET: NØRRE NISSUM BREDNING, LEMVIG Visualisering af 14 stk. 190 meter høje møller ved Nørre Nissum Bredning Baggrund: Et projekt med kystnære vindmøller til opstilling i den vestlige del af Nissum Bredning ud for Thyborøn Tange blev præsenteret i Effekten er på 42 til 98 MW afhængigt af den endelige løsning. Initiativtagerne til projektet har i forvejen erfaring fra 4 kystnære laugsejede vindmøller på 2 MW, der er opstillet i nærheden ud for Rønland. Ejerskabskonstruktion: Ejerskabet til det nye vindmølleprojekt i den vestlige del af Nissum bredning planlægges at blive fordelt omtrent ligeligt mellem det lokale energiforsyningsselskab Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. (NOE) og Nørre Nissum Vindmøllelaug I/S, hvis deltagere skal være bosiddende i Lemvig Kommune. Såfremt virksomheder deltager i Nørre Nissum Vindmøllelaug I/S, skal de ligeledes være bosiddende i Lemvig Kommune, således at beskatningen af overskud sker i den kommune hvor vindmøllerne opstilles. Vindmøllelaugets formål er formuleret som følger: Interessentskabets formål er produktion og afsætning af elektricitet gennem etablering og drift af vindmøller. Interessentskabets overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig energiforsyning i Danmark. Juridiske aspekter: VE-lovens 14, der sikrer lokale borgere en forkøbsret til minimum 20 % af et vindmølleprojekt, sikrer et vist lokalt privat ejerskab til alle vindmølleprojekter på land, men som i dette tilfælde kan andelen være større og i nogle tilfælde er den 100 %. Dette lokale private ejerskab organiseres typisk i et interessentskab også kaldet et vindmøllelaug, hvor overskuddet fra driften af vindmøllerne fordeles i henhold til den enkeltes ejerandel i interessentskabet. Interessentskabet er reguleret af et sæt vedtægter, som kan indeholde bestemmelser om andelenes overdragelse fx forbud imod at overdrage andele til fysiske og juridiske personer uden for lokalområdet.

13 10 I tilfælde, hvor et vindmøllelaug ejer mere end 20 % af et vindmølleprojekt, er projektet typisk initieret af en kreds af lokale borgere og ikke en enkelt investor. Sådanne lokale vindmøllelaug eller andre lokale initiativgrupper kan opnå tilsagn hos Energinet.dk om garanti for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder med henblik på at opstille en eller flere vindmøller. Det er dog i henhold til VE-lovens 21 stk.2. en betingelse at vindmøllelauget eller initiativgruppen har mindst ti deltagere, at flertallet af vindmøllelaugets eller initiativgruppens deltagere bor i den kommune, hvor møllerne planlægges opstillet, eller i en afstand af højest 4,5 km fra stedet, at deltagerne har bestemmende indflydelse i lauget eller i initiativgruppen og at laugets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk. En sådan garanti kan ikke overstige kr. pr. projekt og Energinet.dk s økonomiske ramme er alene på 10 mio. kr., som fordeles efter ansøgning fra vindmøllelauget eller initiativgruppen. Forundersøgelserne beløber sig dog typisk til langt over kr., hvorfor sådanne lokalt initierede vindmølleprojekter ofte har brug for deltagere, som er villige til at investere et større beløb i sådanne forundersøgelser uden sikkerhed for at projektet kan realiseres. Derfor inddrages forsyningsvirksomheder, som i dette tilfælde er NOE, eller lodsejere typisk i sådanne projekter mod at blive medejer af en større andel af vindmølleprojektet. Overordnet økonomi/finansiering: Forhåndstegning af andele i vindmøllelauget kunne i dette projekt ske ved henvendelse i en lokal bank efter først til mølle princippet. Interessen for at købe vindmølleandele skabte kødannelse foran banken, som behøvede to dage for at modtage tegning af vindmølleandelene. På det tidspunkt havde lokale borgere forhåndstegnet sig for andele til en værdi af maksimalt kr./person. Derudover er der 800 interesserede i vindmølleandele, som er på venteliste. Inddragelse af interessenter: Mange af deltagerne kender hinanden fra et eksisterende projekt i området, og der er herudover afholdt et borgermøde for interesserede, hvor der var omkring 400 fremmødte. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM for projektet har der været meget få indsigelser og ingen indsigelser fra lokale beboere. Foreløbige erfaringer: Der var meget stor efterspørgsel efter andele i vindmøllerne, og det ville således have været muligt med en endnu større andel af private andelshavere. Eksemplet viser, at det er muligt at rejse store beløb selv i en lavindkomstkommune til et lokalt vindmølleprojekt. Projektets videre forløb afhænger af en række tekniske undersøgelser og udarbejdelse af et mere præcist budget baseret på afregningspriser for landbaserede vindmøller.

14 KOMMUNALT EJERSKAB: SAMSØ KOMMUNE Paludans Flak syd for Samsø består af 10 havvindmøller, hvoraf de 5 er kommunalt ejede Baggrund: Samsø blev i 1997 af Energistyrelsen udvalgt til at være Danmarks Vedvarende Energi- Ø. Samsø vandt titlen ved at skrive en 10 årig handlingsplan (VE-Ø planen) for energiudvikling baseret på en vurdering af lokale energiressourcer. Det medførte at Samsø kommune skulle forholde sig til energiudvikling og medvirke til udførelse af planen og til behandling af lokalplaner samt teknisk sagsbehandling. Ejerskabskonstruktion: I 2002 blev der opført 10 havvindmøller syd for Samsø. Kommunen var fra starten med i styregruppen for projektet og valgte at købe 5 af de 10 vindmøller gennem et kommunalt ejet Aps, mens borgerne på Samsø ejer hovedparten af det øvrige projekt. Hele forarbejdet til mølleprojektet blev udført af Samsø Energiselskab med et repræsentantskab, der består af Samsø Kommune, Samsø Landboforening, Samsø Erhvervsforum og Samsø Energi- og Miljøkontor. Organisationen havde til formål at gennemføre VE-Ø planen og arbejde for de involverede parters interesser. Overordnet økonomi/finansiering: Den samlede investering var på 240 millioner kroner, hvoraf Samsø kommune tegnede sig for de 120 millioner kroner. Kommunens engagement blev godkendt af tilsynsrådet for Aarhus amt og byggeriet blev gennemført indenfor kontraktsummen. På otte år har diverse puljer, styrelser, borgere, erhvervsdrivende, EU samt kommunen investeret for næsten 500 millioner kroner i vedvarende energi på Samsø. Juridiske forhold: I henhold til Elforsyningslovens 4 kan en kommune deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed i form af produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, ligesom en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en sådan virksomhed. Såfremt kommunerne deltager i et vindmølleprojekt i henhold til Elforsyningsloven, er det dog vigtigt at have for øje, at det i så fald er det kommunale selskab, der låner til opførelse og ikke kommunen. Dette indebærer, at overskuddet fra virksomheden alene

15 12 kan anvendes til tilsvarende eller anden tilknyttet virksomhed jf. Bekendtgørelse om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven. Derudover kan Energitilsynet give tilladelse til, at en kommune kan deltage i anden form for tilknyttet virksomhed hvis den tilknyttede aktivitet har en tilstrækkelig sammenhæng med el-produktionen, og aktiviteten har et væsentlig mindre omfang end selve produktionsvirksomheden. Efter reglerne i Elforsyningslovens 37 og 37 a bliver kommunerne, med mindre der er tale om en aktivitet, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed, beskåret med henholdsvis 40 % eller 60 % af det udloddede beløb i bloktilskud, såfremt en kommune modtager en udlodning fra et el-produktionsselskab, som kommunen direkte eller indirekte er ejer af. Kommunerne bør derfor forelægge den planlagte tilknyttede aktivitet for Energitilsynet til udtalelse, førend den iværksættes for derved at sikre sig, at der ikke sker uventet modregning i kommunens bloktilskud. Kommunerne kan naturligvis også vælge at indkassere overskuddet imod en delvis modregning i bloktilskuddet. I omtalte projekt på Samsø har kommunen vedtaget, at alt overskud fra de fem møller skal gå til fremtidige energiprojekter. Der er hermed skabt en kommunal virksomhed, som har været brugt til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og til at udføre energibesparelser i kommunale bygninger og etablering af Samsø Energiakademi, uden at der er sket en modregning i bloktilskuddet. Inddragelse af interessenter: Havvindmølleprojektet er et resultat af en fælles indsats på Samsø, og den forholdsvis lette sagsbehandling viser med al tydelighed, at der har været enighed om at projektet var en god og brugbar ide for Samsø. Den endelige placering var der konsensus om, og der var ingen protester imod møllerne. Foreløbige erfaringer: Beslutningen om kommunalt engagement har vist sig at være en god ide. Møllerne fungerer tilfredsstillende og produktionen er højere end budgetteret. Den indledende politiske skepsis er blevet afløst af en positiv opbakning, og det er politisk besluttet at overskud fra møllerne ud over det budgetterede også kan bruges til kommunale investeringer i nye energiprojekter. Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at planlægning og opstilling af yderligere vindmøller fortsat skal foregå ved et bredt folkeligt engagement. Med en fælles proces er det planen at fordoble Samsøs el-produktion fra vindmøller. Samsøs status som vedvarende energi ø - er en væsentlig del af øens visitkort. Konkret er der i dag 100 % selvforsyning på energiområdet gennem etablering af lokalt ejede løsninger i form af land- og havbaserede vindmøller samt fjernvarmeværker.

16 13 4. POTENTIALET FOR SKABELSE AF ARBEJDSPLADSER I UDKANTSOMRÅDER GENNEM VINDMØLLER Adgangen til arbejdspladser er af afgørende betydning for lokal udvikling, og i takt med strukturændringer og effektivisering i landbrug og industri er der således behov for at udvikle nye typer af arbejdspladser i landdistrikterne. Produktion af bæredygtig energi fra vindmøller har i sig selv et potentiale for skabelse af nye arbejdspladser; både i forbindelse med forundersøgelser, opførelse og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af møllerne. Derudover vil der afhængigt af de lokale forudsætninger være basis for, at et overskud fra vindmøller kan understøtte udvikling og innovation indenfor en række andre typer af erhverv og aktiviteter i lokalområderne. Med henblik på at fremme beskæftigelsen i udkantsområderne mest muligt er det vigtigt, at overskuddet fra el produktionen af vedvarende energi bidrager til innovation og udvikling indenfor andre områder, hvor udkantskommunerne i forvejen har særligt gode forudsætninger. Med et strategisk fokus på at udnytte overskuddet fra elproduktionen til lokale udviklingsprojekter vil der således kunne skabes nye arbejdspladser indenfor eksempelvis landbrug, turisme, maritime erhverv, byggesektoren eller handelslivet afhængigt af de lokale potentialer og behov. Herunder beskrives disse eksempler overordnet, men der kan findes mange andre muligheder for lokal erhvervsudvikling i udkantsområder som bl.a. er beskrevet i Realdanias fremtidsscenarie der er et yndigt land, som også beskæftiger sig med hvordan Udkant kan blive til Forkant. Landbruget rummer et potentiale for forskning, innovation, demonstration og markedsføring indenfor f.eks. biogas og biobrændsel, da særligt Vestjylland udover en høj vindressource også har et højt husdyrtryk. Denne udvikling kunne eksempelvis fremmes hvis landbrugsforeninger indgik ejerskab af vindmøller gennem erhvervsdrivende fonde. Herved vil paletten af vedvarende energiproduktion i udkantsområder blive bredere, ligesom det sandsynligvis vil blive nemmere at finde egnede lokaliseringsmuligheder, da landbruget er ejer af størstedelen af den jord der kan opstilles vindmøller på. Husdyrtrykket afspejler mængden af animalsk produktion i landbruget og er ligeledes ganske sammenfaldende med kommuner med udviklingsmæssige udfordringer. Der kan således ske en produktion af biogas og biobrændsel og andre former for vedvarende energi som supplement til vindenergi i disse områder.

17 14 Oplevelsesturisme vil kunne understøttes gennem udvikling af nye faciliteter, naturgenopretnings- og naturudviklings-projekter m.m., som kan understøtte de store naturoplevelser, som knytter sig til hav, strand og landskaber i kystlandskabet. I Hvide Sande vil en del af overskuddet fra den erhvervsdrivende fond således blive anvendt til udvikling af faciliteter for surfere, så turismen indenfor dette område kan styrkes. Vinden er også en forudsætning for Windsurfing, der er blevet en stor succes på dele af vesterhavskysten, ligesom der ligger store oplevelsesmuligheder i Vadehavet og klitlandskaberne langs kysten. Maritime erhverv, herunder havnedrift og fiskeri vil ligeledes kunne understøttes gennem erhvervsdrivende fonde, som det f.eks. har været tilfældet i Hvide Sande. Byggesektoren kan styrkes gennem energirenoveringer og bæredygtigt kommunalt nybyggeri. Dette vil kunne få et betydeligt omfang, hvis det klart defineres at en bæredygtig renovering og udvikling af den kommunale bygningsmasse kan betragtes som tilknyttet virksomhed i forbindelse med kommunale ejerskaber, sådan at der ikke sker en modregning i bloktilskuddet. Handelslivet vil kunne få glæde af en generelt styrket lokal købekraft og flere turister, ligesom man kan også forestille sig at handelsstandsforeninger ligesom turistforeninger og andre foreninger kan deltage i erhvervsdrivende fonde. Den måde som overskuddet aktiveres til udvikling af lokalområderne er forskellig, afhængigt af hvilken ejerskabskonstruktion man vælger i forbindelse med etablering af nye vindmøller. Kommunekassen vil generelt have glæde af at flere er i arbejde og at overskuddet beskattes lokalt, ligesom et kommunalt ejerskab giver mulighed for at anvende overskuddet i andre energirelaterede aktiviteter. Fondseje kan som illustreret bidrage til at udvikle turisme og havne drift mm. samt det lokale forenings-, idræts-, og kulturliv i bred forstand, og private indtægter gennem vindmøllelaug vil indirekte kunne styrke beskæftigelsen inden for handel og håndværk ved at folk får en større købekraft. De positive lokaløkonomiske effekter af lokalt ejerskab til vindmøller vil naturligvis ikke alene kunne vende udviklingen i udkantsområder, men peger på nogle muligheder for lokal udvikling som skal gribes af lokale interessenter. I samspil med en række øvrige

18 15 lokalpolitiske prioriteringer og tiltag vil indtægterne fra vindmøllerne dog være et væsentligt værktøj til fastholdelse og udvikling af levedygtige byer og lokalsamfund i udkantsområder. Kort over arbejdspladspotentialet (fra Landsplanredegørelse 2005), som illustrerer sammenhængen mellem adgangen til arbejdspladser og de udviklingsmæssige udfordringer, som findes i udkantsområder. Skabelse eller fastholdelse af lokale arbejdspladser i udkantsområderne og et kommunalt overskud ved el-produktion vil komme lokalbefolkningen til gode, men den forbedrede lokaløkonomi med reducerede sociale udgifter og højere beskæftigelse vil samtidig betyde en reduktion af bloktilskuddet gennem den kommunale udligning. Mere velstillede kommuner vil således også have fordele af det lokale ejerskab til vindmøller i udkantsområderne, og der tegner sig konturerne af et muligt nyt og mere afbalanceret danmarkskort, hvor disse områder kunne få en ny og styrket rolle på baggrund af deres naturlige potentialer.

19 16 5. ET NYT TANKESÆT OG PLACERINGER MED SÆRLIGE POTENTIALER Danmarks miljø- og energipolitik er nu en af verdens mest ambitiøse, og det kan vi faktisk godt være lidt stolte af. Både vi selv og de turister, som besøger vores lille land, må derfor gerne kunne se og lægge mærke til, hvor energien kommer fra som en naturlig del af den måde, vi har indrettet os, på samme måde som vi f.eks. vil have synlige regnvandsløsninger som del af byernes rekreative arealer og parker. Om år vil vi som det mest naturlige køre i eldrevne tog og elbiler på motorvejene, og her vil det være en fin oplevelse at køre igennem de vindmølleparker, som producerer den strøm, vi bruger. Konkrete placeringsmuligheder vil ofte være en mangelvare, selv med lokale ejerskaber, så nedenfor gives et bud på placeringsmuligheder, som kan have nogle særlige potentialer i lyset at vindkraftens nye samfundsmæssige rolle: Ved havne, da der er gode vindforhold, særligt ved vestvendte havne og ingen kystbeskyttelseslinje. Ofte er havne kommunalt ejede, hvilket også forsimpler planlægningen markant. Ved industrianlæg som fjernvarmeværker og lignende anlæg med tilsvarende skala, da den visuelle påvirkning ikke vil være så markant i samspillet med de eksisterende anlæg. Vej motorveje, da der er stor synlighed og sammenfald med eksisterende støjzoner samt mulighed for enkel servicering og vedligeholdelse. Ved jernbaner, da støj og vibrationszoner er sammenfaldende med vindmøllers, og der er stor synlighed fra togene, hvor det kan være en fin oplevelse at køre igennem en vindmøllepark. Særligt ikoniske placeringer, hvor en vindmøllepark kan medvirke til at markere Danmarks førerposition indenfor bæredygtig udvikling, f.eks. synlig fra nedkørslen til Fehmern Bælt tunnelen. Det er naturligvis afgørende, at vindmølleparker ikke etableres i meget værdifulde landskaber, men herudover kan det være vigtigt at vindmølleparkerne udformes, så de kan opfattes som en slags landart, der kan berige landskabsoplevelsen gennem en bevidst formgivning.

20 17 På samme måde som Lightning Fields i Californien bidrager til at etablere en skala i landskabet vil bevidst udformede vindmølleparker kunne bidrage til et æstetisk løft af karaktersvage landskaber i Danmark. 6. ANBEFALINGER TIL FREMME AF LOKALT EJERSKAB AF VINDMØLLER: Formidling af eksisterende muligheder er naturligvis vigtigt, da kommuner, forsyningsselskaber, foreninger, lokalsamfund og borgere ofte ikke er opmærksomme på de store økonomisk potentialer, der kan være i etablering af vindmøller i områder med en stor vindressource. Staten bør således sikre let adgang til alle nødvendige informationer for alle relevante aktører om mulighederne for etablering og helt eller delvist medejerskab af nye vindmølleanlæg. Det er ligeledes ikke alment kendt, at lånemarkedet for vindmøller er ret velfungerende. Der er en relativt kort tilbagebetalingstid og der kan tilknyttes forsikringer om minimumsproduktion, som gør vindmøller til en meget sikker investering, så lån kan ofte blot optages med vindmøllerne som sikkerhed. Dette giver mulighed for mange ejerformer, og at selv ret små initiativgrupper kan opnå lån ved gode placeringer. Udover formidlingsmæssige tiltag, er der et behov for en overordnet diskussion af nødvendigheden af vindmøller i forhold til at opnå den nationale ambition om at blive uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, hvor 1. skridt tages med målet om at 50 % af al elektricitet skal komme fra vindmøller i Hvis det sikres, at overskuddet fra vindmøllerne forankres lokalt, må der således kunne ændres på kompensationsordninger for naboer, ligesom der må kunne kigges nærmere på muligheden for at sidestille vindmøller med andre nødvendige fælles forsyningsanlæg som højspændingsmaster i forhold til kompensation til lodsejere. Bopælspligten, som blev ophævet i 1998, kunne være et andet aspekt, man kunne overveje at genindføre under en eller anden form i forhold til at fremme lokale ejerskaber. Der synes at være gået spekulation i de ret attraktive ordninger i en grad, hvor blot byggeretten til en vindmølle (jorden) kan repræsentere en værdi på op til 5 mio. kr., da private vindmølle-developere byder hinanden op. Ved lokalt initierede og ejede vindmølleprojekter vil der i højere grad kunne være en dialog med forskellige landmænd om, hvor vindmøller kan placeres og til hvilken pris ud fra lokale rimelighedsbetragtninger, uden at der på samme måde går spekulation i processen ved at eksterne investorer byder prisen på byggeretten op.

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK Der er et markant sammenfald mellem de områder, hvor det blæser mest, og de områder, der har de største udviklingsmæssige udfordringer, ofte kaldet den rådne banan. Der ligger

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Indsigelse mod Vordingborg Kommunes plan vedr. opstilling af vindmøller ved Kostervig

Indsigelse mod Vordingborg Kommunes plan vedr. opstilling af vindmøller ved Kostervig Vordingborg Kommune Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Indsigelse mod Vordingborg Kommunes plan vedr. opstilling af vindmøller ved Kostervig Stege, d. 26/6 2012 Min indsigelse mod planen

Læs mere

Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller.

Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller. Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller. Højspændingsmaster er til gavn for almenvellet. Hvorfor

Læs mere

Green Globe International I/S

Green Globe International I/S 4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter KORT OM ENERGI FYN Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark.

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

VINDMØLLER ORGANISERING OG FINANSIERING

VINDMØLLER ORGANISERING OG FINANSIERING ORGANISERING OG FINANSIERING Som led i Københavns klimaplan KBH 2025 2. september 2013 Inge Nilsson projektleder Københavns Kommune ORGANISERING OG FINANSIERING Indhold Baggrund Københavns klimaplaner

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Vindmøller i Køge bugt området - på land og i bugten VE projektet i Københavns Energi Søren Thorpstrup Laursen

Vindmøller i Køge bugt området - på land og i bugten VE projektet i Københavns Energi Søren Thorpstrup Laursen Vindmøller i Køge bugt området - på land og i bugten VE projektet i Københavns Energi Søren Thorpstrup Laursen 1 Om Københavns Energi A/S Københavns Kommune ejer Københavns Energi Virksomheden består af

Læs mere

Tema drøftelse med byrådet

Tema drøftelse med byrådet Tema drøftelse med byrådet ----------------------------- Nye veje i vindmølleplanlægningen i Kommuneplan 2016 Overskrifter: 1: Proces 2: Historik, status og erfaringer med vindmølleplanlægning 3: Nye veje

Læs mere

Kommunen som investor i vindmølleprojekter. www.energiogmiljo.dk

Kommunen som investor i vindmølleprojekter. www.energiogmiljo.dk Kommunen som investor i vindmølleprojekter 1 Det vil jeg tale om Hjemmelsgrundlaget for kommunen som deltager i elproduktion Låneoptagelse og garantistillelse Modregningsreglerne Risikoafdækning Anvendelse

Læs mere

Lokalt engagement i vindmølleprojekter

Lokalt engagement i vindmølleprojekter Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Lokalt engagement i vindmølleprojekter Agenda Hvad sagde man før Hvad gør JKP Hvad siger man nu Konklusion, herunder forslag

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2.

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt GreenLand Projekt grønt landdistrikt Version 1.6 2. marts 2008 Udarbejdet af sogne- og borgerforeningerne i: Lyne, Foersum, Sdr.

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx Debatoplæg om vindmøller Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Danmark satser på vindenergi 5 Krav til opstilling af store vindmøller 6 Vindmøller

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser?

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6. maj 2009 Frede Hvelplund Aalborg

Læs mere

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

20-11-2009. Sagsnr. 2009-162510. Dokumentnr. 2009-710942

20-11-2009. Sagsnr. 2009-162510. Dokumentnr. 2009-710942 TIL: FRA: Teknik- og Miljøudvalget Center for Miljø/Mikkel Aarø-Hansen MØDE: 1. februar 2010 EMNE: Orientering om etablering af vindmøller som led i Københavns klimaplan Med udgangspunkt i Københavns Klimaplan

Læs mere

Hvide Sande. bygger vindmøller og ikke læskærme!

Hvide Sande. bygger vindmøller og ikke læskærme! Hvide Sande bygger vindmøller og ikke læskærme! Hvide Sande -og ejet af en lokal erhvervsdrivende fond 26. juni 2014 1 Mellem hav og fjord i vandkanten! 26. juni 2014 2 En by og en havn hinandens forudsætninger!!

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Kommuner og vindmøller

Kommuner og vindmøller Kommuner og vindmøller Søren Dyck- Madsen Energiklyngecenter Sjælland den 13.3.2012 Argumenter for kommunal indsats Kommuner har behov for reduk?on af CO 2 fodacryk og investering i VE giver oprindelsesgaran?er,

Læs mere

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foranlediget af protesterne imod de første tre planlagte vindmølleparker i Thy, er der omsider og heldigvis kommet gang i

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

Udvikling Ny Overgaard

Udvikling Ny Overgaard Udvikling Ny Overgaard - møde TMU, Randers Kommune 10 december 2015 Indholdsfortegnelse 2030 mål for Randers Kommune Ny Overgaard - forøget grøn produktion fra vind SE Blue Reneswables Idéoplæg Ny Overgaard

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Vedvarende energi skal være lokalt forbrugereje.

Vedvarende energi skal være lokalt forbrugereje. Ny energiminister nye energipolitiske koste Vi har hårdt brug for en folkelig debat og bred indsigt i de enorme muligheder og fordele, som en helhjertet satsning på vedvarende energi indebærer. Det vil

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Bilag til EnergiØsts høringssvar

Bilag til EnergiØsts høringssvar Virksomheder 1 2 3 Bilag til EnergiØsts høringssvar 4 5 6 7 8 9 20.august 2012. HÅB_Screening_høringssvar.docx Høringssvar fra Havvind Århus Bugt A/S til rapport fra Havmølleudvalget Kystnære havmøller

Læs mere

Incitaments-konference

Incitaments-konference Incitaments-konference Kan vi og vil vi være med til at realisere guldåren i den grønne banan? Dansk Industri d. 15. november 2013 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Danmarks Apotekerforening

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date Henning Bo Madsen! Arbejdet med energi / energipolitik siden 1979 som græsrod og i forskellige projekter.! P,t, ansat i NOAH Friends of the Earth

Læs mere

FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi. Hvad er Kystnære havvindmøller?

FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi. Hvad er Kystnære havvindmøller? Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 69 Offentligt FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi Hvad er Kystnære havvindmøller? Kystnære havvindmøller er som navnet siger

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDMØLLER I KOMMUNAL MILJØSTRATEGI

SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDMØLLER I KOMMUNAL MILJØSTRATEGI SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDTRÆF, 1. NOVEMBER 2008 Kun få kommuner har vindmøller i miljøstrategi Siden 2001 legitimt at have mål om ingen vindmøller eller så få møller som muligt

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Notat. Kystnære havvindmøller nordøst for Grenaa Havn. Dato: August 2016 Reference: Jesper Kaas Schmidt Journalnr.: 16/9428

Notat. Kystnære havvindmøller nordøst for Grenaa Havn. Dato: August 2016 Reference: Jesper Kaas Schmidt Journalnr.: 16/9428 Notat Dato: August 2016 Reference: Jesper Kaas Schmidt Journalnr.: 16/9428 Kystnære havvindmøller nordøst for Grenaa Havn Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 7. juni 2016 en sag om kystnære havvindmøller

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Hvem er vi? STOP Vesterhav Syd er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd

Hvem er vi? STOP Vesterhav Syd er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 173 Offentligt Hvem er vi? er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd Vi er imod, at man har til hensigt at ødelægge de største naturmæssige

Læs mere

Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller

Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller AARHUS UNIVERSITET Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller Dansk Energi s og Vindmølleindustrien s seminar den 27. maj 2013 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Juridisk Institut, School

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2015

Langsigtede mål , samt delmål for 2015 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2015 Udvalg: - og Planudvalget ØPU-1 formulering Bright Green Island fra vision til handling (De 4 visioner) elforsyning, varmeforsyning, byggeri og transport

Læs mere

Notat vedrørende forhåndstegning, Samsø Havvindmøllepark

Notat vedrørende forhåndstegning, Samsø Havvindmøllepark 1 BJJ/26. januar 2000 Notat vedrørende forhåndstegning, Samsø Havvindmøllepark 1. Introduktion I det følgende er det hensigten at beskrive fordelene ved at igangsætte en forhåndstegning af andele i den

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

RAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning

RAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning RAPPORT Administrationspraksis for grøn ordning udarbejdet af Margit Lund Plan, Udvikling og Kultur, december 2010 ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesmuligheder

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune Vindmølleplanlægning Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed - 20.06.2016 Program 19.00 Velkomst - Hans Ejner Bertelsen 19.15 Proces og mål for planlægningen - Arne Kirk 19.30 Planlægning for

Læs mere

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 Administrationspraksis for grøn ordning Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene...3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne...3

Læs mere

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009 Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger 30. september 2009 1 Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger De 4 ordninger overordnet Garantifonden Grøn Ordning Værditabsordningen Køberetsordningen 2 Fire

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning

Læs mere

ADMINISTRATIONSPRAKSIS

ADMINISTRATIONSPRAKSIS ADMINISTRATIONSPRAKSIS FOR GRØN ORDNING HERNING KOMMUNE Udarbejdet af Planafdelingen, september 2012 INDHOLD Indledning 3 Hvilke projekter støttes? 3 Geografi sk fordeling af VE-midlerne 3 Hvordan ansøger

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller Wind People Sverriggaardsvej 3, 9520 Skørping. Denmark Tlf. +45.50508153 SE.nr. 32057942 Info@windpeople.org www.windpeople.org 21.5.2015 Til minister Rasmus Helveg Petersen og Energistyrelsen Ansøgning

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere