Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter"

Transkript

1 Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter

2 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke og udvikle børnenes mundtlige kommunikative færdigheder herunder udvikling af ordforråd og situationsuafhængigt sprog At udvikle børnenes generelle sproglige og deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling Styrke børnenes lyst til at anvende skriftsprog og deres begyndende skriftsproglige kompetencer herunder læseretning, udvikling af funktionelt bogstavkendskab og forståelse for skrift som middel til kommunikation At børnene udvikler deres omverdenskendskab Testmål og evaluering Alle børn En obligatorisk sprogvurdering - Læseevaluering på beyndertrinnet - af samtlige elever i 0. klasse i starten af skoleåret. o Formålet er at få indsigt i børnenes forudsætninger for skriftsproglig udvikling og resultaterne skal danne udgangspunkt for arbejdet med at udvikle det enkelte barns sproglige kompetencer og specifikke sproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling. o Resultaterne og lærernes øvrige iagttagelser af barnet drøftes på en konference i september måned hvor læsevejleder, talepædagog, lærerteam og ledelse deltager Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Systematisk undervisning i bogstavernes lyd, navn og form både store og små bogstaver Lytte, genfortælle og samtale om indholdet af en højtlæst tekst Kognitivt udviklende samtaler Stimulere eleverne til at lave fortælleinger og udvikle forklaringer samt biddrage med definitioner på ord og begreber Fortælle egne historier/tekster til billeder o.l. Skrive og læse egne tekster vha. opdagende skrivning/børnestavning- og læsning Leg og eksperimentering med sætninger, der udvider børnenes forståelse og brug af forskellige sætningskonstruktioner herunder opmærksomhed på ord, som binder sætninger sammen (fx da, når, fordi osv.) Ordlege der udvikler elevernes ordkendskab og ordforråd Sammensætte/adskille/ombytte rodmorfemer og samtale om deres betydning Finde ord med samme/modsatte betydning Finde over-/underbegreber m.m Fonologiske opmærksomhedslege, der samtidig styrker børnenes opmærksomhed tydelig udtale af samtlige stavelser i ordene o Rim og remser o Stavelser, fx tælle/klapp stavelser, finde ord med bestemt stavelse,

3 stavelseskrig, robotsprog m.m o Enkeltlyd fx identificere forlyd/udlyd/indlyd, finde ord med samme forlyd/udlyd, fonologisk ananlyse af korte lydrette ord Lege og aktiviteter, der udvikler børnenes funktionelle bogstavkendskab (lyd, form og navn samt forbindelsen mellem lyd og bogstav i børnenes eget talesprog) fx. rollelege og sprog- og sanglege Benyt Opdagende skrivning Læsning af små tekster hvor billeder/tegninger støtter indholdet Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Tiltag i forhold til faglig læsning Opmærksomhed på forskellen mellem faktisk og fiktiv litteratur Læsevejlederens opgaver Vejledning i forhold til sproglig opmærksomhed Vejledning og inspiration til den første læsning Vejledning omkring metoder til ordforrådsudvikling og forståelse Vejledning til forskellige former for at lege med ords dannelse Drøftelse med lærerteam om muligheder for tilrettelæggelse af undervisning for elever med læsevanskeligheder Orientering om ny forskning Læseskub Forebyggende læseindsats: Fra jan-juni deltager skolens læseskublærer i 2 lektioner om ugen og kan efter aftale med forældre supplerer med særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for et ekstra skub for at komme godt i gang med læsningen. Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog Forældreinddragelse Forældrene informeres om deres barns og klassens læseresultat Forældrene informeres i tilfælde hvor der udarbejdes særlige handleplaner for læsning Forældrene skal hjemme læse højt eller sammen med deres barn min dagligt. Overlevering til 1. klasse Løbende samarbejde mellem kommende 1. klasse lærere og 0. klasse lærere. 1. klasselærerne deltager to lektioner om ugen i undervisningen gennem det sidste halve år i 0. klasse Der afholdes overleveringsmøde fra klasse i juni, hvor der vidergives informationer omkring elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger

4 Det kan anbefales: at skolen - på baggrund af sprogvurderingen i starten af året - sætter ind med tidlig indsats i forhold til børn med svage sproglige forudsætninger, og at talepædagogen kontaktes for råd og vejledning at skolen laver en formaliseret procedure for at inddrage læsevejleder, talepædagog og tosprogskoordinator i drøftelse af sprogvurderingen samt eventuelle efterfølgende tiltag at der også i slutningen af børnehaveklassen foretages evaluering af børnenes sproglige kompetencer og forudsætninger for skriftsproglig udvikling fx vha. de relevante prøver fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet at børnehaveklasselederne samarbejder med de kommende dansklærere i 1. klasse, og at kommende dansklærer får mulighed for at deltage i børnehaveklassen for at få viden om børnenes forudsætninger for at fortsætte deres læse- og skriveudvikling i 1. klasse at skolen etablerer faste procedurer for at videregive informationer fra børnehaveklasselederne til dansklærerne i 1. kl. Hermed sikres det, at dansklæreren kan starte sin undervisning med udgangspunkt i elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger (Fredensborg kommunale handlingsplan)

5 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål Det talte sprog At eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer(referat, oplæsning m.m) At eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp Det skrevne sprog At eleverne har lyst på og mod på at læse og skrive At eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier At læse enkle tekster At eleverne kan læse og stave de 120 hyppigste ikke-lydrette ord At eleverne med udgangen af 2. klasse kan læse alderssvarende tekster på lix 15 med god præcision og forståelse samt med en hastighed på 100 ord pr. minut At eleverne kan læse udfordrende sprogligt udviklende tekster med en passende præcision, forståelse og en hastighed på 60 ord pr. minut At eleverne søger forklaring på ukendte ord og bruger enkle forståelsesstrategier for at læse sig til viden At eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver At kunne skrive tekster som skal kunne gengives for andre At eleverne begynder at udvikle hensigtsmæssige læserutiner At eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger At eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver At eleverne kan bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker og til at skrive enkle fiktive og små faglige tekster Testmål og evaluering OS klasse A + B-læsere: 85-90% C-læsere : 5-8% OS klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8 % Nationale test 2. klasse Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Der læses dagligt i undervisningen Eleverne vejledes i til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad Eleverne præsenteres for forskellige tekstgenrer gennem lærernes oplæsning

6 Der arbejdes med børnestavning som metode Eleverne fortsætter efter behov børnestavningen, hvor ny viden om bogstavers lyde hele tiden integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip Det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale. Stavelsesdeling bør indgå fra straten Gradvis gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip Fra starten af 1. klasse en systematisk undervisning i at læse og stave de 120 hyppigste ord (fx de, og, jeg) Undervisning i andre læsestrategier, som kan anvendes, når de støder på ikkelydrette ord - Eleverne skal gøres til aktive og meningssøgende læsere Adgang til et rigt udvalg af bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever Jævnlige biblioteksbesøg og tilgængelige frilæsningsbøger på årgangene/holdene Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Systematisk og regelmæssigt arbejde med ordforrådsudvikling væsentligt for bl.a. læseforståelse. En væsentlig forudsætning er her at eleverne i arbejdet med nye ord får mulighed for at tilegne sig en dybere forståelse af disse(fx arbejde med ordkendskabskort, synonymer, antonymer, sammenhæng i forhold til anvendelse af ord) Lege med ords dannelse Arbejde med ords formside og distinkte udtale. Jo mere et ord er lagret i elevens hjerne, desto bedre mulighed har eleven for både at kunne stave ordet og for hurtigt at mobilisere det. Fokus på styrkelsen af ordmobilesering (fx ved at beskrive egenskaber ved ord og begreber Væsentlige forhold - udover sikker afkodning og ordforråd - i forbindelse med læseforståelsen At arbejde med metakognitive strategier før/under/efter læseaktiviteter At arbejde med sætningsopbygning og forståelse af tekstbånd At undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog ( fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog?) Tiltag i forhold til faglig læsning Eleverne skal blive klar over, at skønprosa og fagprosa er to forskellige genrer med hver deres opbygning og sprog, og at de to genrer skal læses og skrives på forskellig måde. Eleverne skal sammenligne egne skriftlige tekster med fagtekster og sammenligne de to tekster (fx skrive små historier om et emne fx Mariehønen og efterfølgende læse en tekst om Mariehønen ) Eleverne skal skrive egne fagtekster inspireret af de fagtekster de læser i klassen Læsevejlederens opgaver Vejledning omkring metoder til ordforrådsudvikling og forståelse Vejledning til forskellige former for at lege med ords dannelse Sørge for at de obligatoriske test gennemføres

7 Afholde læsekonferencer hvor læsevejleder, lærere og ledelse deltager Læseskub Forebyggende læseindsats: Fra aug. til dec. deltager skolens læseskublærer i 2 lektioner om ugen og kan efter aftale med forældre supplerer med særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for et ekstra skub for at komme godt i gang med læsningen. Ekstra læseskub tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Læseskub tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Læseskub varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret Årsplan og Yderligere læseindsatser Teamet laver årsplan for læse- og skriveundervisning (ud fra mål og nedenstående tiltag) Teamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (ud fra mål og nedenstående tiltag) Læsebånd differentieret læseforløb 45 min dagligt á seks ugers varighed Teamet planlægger faste læsekurser herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning hvor alle faglærere er involverede Teamet er opmæksomme på forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og elever der viser vanskeligheder med skriftens lydprincip og/eller har et begrænset sprog Evaluering af hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, for at kunne tilrettelægge en målrettet undervisning og for at kunne vejlede med hensyn til valg af tekster. Læsetog Forældreinddragelse Der skal læses hver dag hjemme i 20 min. Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling. Det kan anbefales at det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i klasse at evaluere hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster at eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad at Fritidshjemmene tager initiativ til at lave lektie- og læsecafé, hvor eleverne bl.a. kan

8 læse deres frilæsningsbøger at klasseteamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at der planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning på hvert klassetrin fra 2. klasse, hvor alle faglærere er med i planlægningen og deltager med deres fags tekster, som eleverne alligevel skal læse at sætte tidligt ind med en forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og i forhold til elever, der viser vanskeligheder ved skriftens lydprincip og/eller har

9 Handleplan for faglig læsning i årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal: Lære at smage på bogen Kende begreber som forside bagside forlag illustrationer billeder forfatter titel. Forholde sig til læseformålet før de går i gang med at læse: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Udvikle deres ordforråd med bl.a. fagenes ord: Årgangens fælles ordkort Kunne bruge flere afkodningsteknikker (nærlæse og overblikslæse) Kende forskel på skønlitteratur og faglitteratur Før læsning: Bruge orienteringslæsning ved at se på billeder, læse forsiden, bagsiden, overskrifter, forfatter, titel. Gætte på indhold Aktivere baggrundsviden og erfaringer Under læsning: Nærlæse og overblikslæse Markere svære ord Makkerlæsning Genlæsning Efter læsning: Løse forståelsesopgaver Sammenligne egne skriftlige tekster med fagtekster

10 Aktivitet i 1. årgang: Lav en lille fagbog i foldet A3 format Forside: Titel + forfatter(elev) illustration Bagside: Forlag + illustration der passer til indhold Indhold: Tekst i 2 4 afsnit med overskrift Teksten skal fortælle om noget virkeligt ikke opdigtet. Det kan være en oplevelse og/eller almindelig faktaviden. Skrive en opdigtet historie om det samme emne Aktivitet i 2. årgang: Opdele en stak bøger i 2 kategorier: Skønlitteratur og faglitteratur Lave en lille fagbog gerne om noget de kender i forvejen. 2 foldede A3 sider Nye elementer - nye mål: Decimalinddeling Indholdsfortegnelse Illustration med billedtekst Omtale på bagsiden + Elementer fra 1. årgang For- og bagside forlag - illustrationer forfatter titel Eleverne skal fortælle om noget virkeligt ikke opdigtet. En oplevelse og/eller almindelig faktaviden. Skriv en skønlitterær tekst med samme emne. Fælles for alle fag: Smage på bogen som beskrevet Samle på fagord lave fælles ordkort Kende læseformålet: gøre opleve lære Vurdere om det er skønlitteratur eller faglitteratur Teamet: Teamet udarbejder en læseårsplan, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag, vælger fælles terminologi og hvornår årgangen skal arbejde med de faglige læsemæssige kompetencer.

11 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål At eleverne læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende At eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser alderssvarende tekster lix 35 med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut At eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål At eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner At eleverne strukturerer og skriver fiktive og ikke.fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som som støtte for tænkning At eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Testmål SL klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8% SL klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8% Nationale test 4. klasse Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Fokus på elevernes sprogudvikling Udvikling af elevernes ordkendskab (fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, det stiller stigende krav til elevernes sprogforståelse) Daglig selvstændig læsning (vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling)/lytte til alderssvarende litteratur (hvis man ikke kan læse alderssvarende læsning for at få samme udbytte sprogligt) Fokus på arbejde med væsentlige og/eller nye ord i læsning af enhver tekst (arbejde med ordets definition, synonym, antonym, i hvilke sammenhæng orden kan anvendes mm). Opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever fokus på nye og væsentlige ord i en tekst eller emnesammenhæng, men også på

12 førfaglige ord og begreber. Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling med fokus på at morfemer giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Forsat udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift Læsefærdighederne skal forsat udvikle sig, så de kan læse sikkert, hurtigt og med god læseforståelse Fokus på at skabe et læsemotiverende miljø fx med læsehjørne Fokus på at støtte elevernes læsevaner fx ved brug af læsekontrakt. Alle former for læsestof er tilladt i den daglige læsning I 5. klasse bør eleverne læse frilæsningsbøger om måneden I 6. klasse kan antallet afhænge af klassens tema og derudover mindst en frilæsningsbog Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Arbejde med afkodningsstrategier (fx ved større ordindsigt og automatisering), da sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen Undervisning i genrekendskab Undervisning i at tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen Eleverne skal lære at navigere i forskellige teksttyper Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervisning på alle niveauer af forståelse (finde informationer, drage følgeslutninger, fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Fokus på at jo mere viden om tekstens emne, jio nemmere er det at læse teksten med god forståelse Reciprok undervisning (= fire strategier, forudsige, stille spørgsmål, opklare og opsummere) Læsevejlederens opgaver Sørger for at de kommunale test tages: 3. klasse SL 60 og 4. klasse SL40 Vejleder lærerne rettelse af testene og vejledning til forældrene Testresultaterne tages op på en læsekonference, hvor der gives vejledning i forhold til enkelt elever, grupper af elever og tiltag i undervisningen der vil styrke elevgruppen generelt. Testresultater der giver anledning til bekymring følges op med en handleplan for den enkelte elev Sørger for i samarbejde med bibliotekaren at fortælle om relevant ny litteratur Sikrer vejledning til lærerteam om forsat undervisning i læsning Sikrer anden relevant vejledning i forhold til både faglig og skønlitterær læsning Læseskub Tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Undervisningen tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Undervisningen varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret.

13 Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog 3. årg fokus på skønlitterær læsning 4. årg fokus på faglitterær læsning Forældreinddragelse Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om at planlægge arbejdet med læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger i forskellige genrer af passende sværhedsgrad (dvs. eleven skal selv kunne læse mindst 90% af ordene hurtigt og sikkert), og at eleverne inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem at der stadig planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et tværfagligt forløb med fokus på faglig læsning og skrivning hvert klassetrin, hvor alle klassens lærere bidrager med deres fags tekster at alle elever introduceres til CD-ord senest i 3. klasse at elever i læsevanskeligheder får adgang til indscannede tekster og lydbøger både til frilæsning og klasselæsning

14 Handleplan for faglig læsning i årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal kunne bruge/anvende/kende Fagets teksttyper opbygning og hvordan de skal læses. Fagbogens hjælpetekster grafer tabeller diagrammer faktaboks m.m. Opstille læsemål: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Mindst 3 læseteknikker Nærlæsning Orienteringslæsning Punktlæsning søge en bestemt oplysning. Brainstorm Kunne anvende HV-spørgsmål hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor, hvad så/hvad nu Mange forskellige notatformer: Kolonnenotat Nøgleord/ stikord notere/understrege Referat Tankekort Tidslinje Mindmap Matematiknotat Betydningsordkort VØL - model ( hvad ved vi, hvad ønsker vi at vide, hvad lærte vi) som læseforståelsesteknik Fagudtryk, førfaglige ord og over-/underbegreber Formidle den indhentede viden bruge mange forskellige udtryksformer Før læsning: Aktivere elevernes baggrundsviden/forforståelse: Brainstorm mindmap Snakke om læseformål Bruge orienteringslæsning smage på bogen - lært i årgang: For- og bagside billeder, overskrifter, indholdsfortegnelse, stikordsregister, kolofon, illustrationer, forfatter, titel m.m. Vælg læseteknik (nær-, overbliks-, punktlæsning Forklar tekstens fagord/udtryk ved at bruge fælles ordkendskabskort

15 Under læsning: Bruge forskellige læseteknikker Notere i kolonnenotat Rollelæsning (CL) Finde nøgleord - notere/understrge Efter læsning: Løse opgaver til teksterne Sammenfatte noter Eleverne skal reflektere over teksten Hvad har de lært/hvad ved jeg nu Hvad kan de bruge det til Lave mindmap Præsentere den nye viden (foredrag planche powerpoint andre udtryksformer) Aktiviteter i årgang: Lad eleverne skrive fagtekster i faget, så de øver sig i fagteksternes opbygning og særlige fagsprog. Fokus på ords betydning og tekstens indhold Lav fælles ordkort ukendt ord jeg tror det betyder det betyder Brug de små fagbøger - overblikslæsning/orienteringslæsning Stil spørgsmål HV-ord til teksten Stil spørgsmål HV-ord til de andre i klassen Find nøgleord Gengiv en tekst ud fra nøgleord - brug talekort/cuecards Lav faktabokse Brug Rollelæsning(CL): 1) Oplæser af afsnit 2) Referent 3) Laver overskrifter 4) Opsamler(resume) Til præsentation: Brug mange forskellige udtryksformer (se bilag)

16 Fælles for alle fag: Smage på bogen Fælles ordkort Læseformål Bruge HV-ord Bruge nøgleord Skøn-/faglitteratur 3 læseteknikker Mange notatteknikker Vælg hvilke og hvornår de bruges Præsentation hvilke udtryksformer hvornår Hvem gør hvad: Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læsestrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Faglæreren skal sørge for, at de læseforståelsesstrategier og notatteknikker, som eleverne har lært i dansk, anvendes i hans eller hendes fag. Teamet: Teamet udarbejder en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag og vælger: Fælles terminologi, fælles ordkort, læseforståelsesstrategier og notatteknikker og beslutter HVORNÅR årgangen skal arbejde med de faglige læsemæssige kompetencer

17 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål At eleverne læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende At eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser alderssvarende tekster lix 35 med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut At eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål At eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner At eleverne strukturerer og skriver fiktive og ikke.fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som som støtte for tænkning At eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Testmål og evaluering LÆS5 K1 K2- K4 læsere: K3 K5 læsere: Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Fokus på elevernes sprogudvikling Udvikling af elevernes ordkendskab (fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, det stiller stigende krav til elevernes sprogforståelse) Daglig selvstændig læsning (vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling)/lytte til alderssvarende litteratur (hvis man ikke kan læse alderssvarende læsning for at få samme udbytte sprogligt) Fokus på arbejde med væsentlige og/eller nye ord i læsning af enhver tekst (arbejde med ordets definition, synonym, antonym, i hvilke sammenhæng orden kan anvendes mm). Opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever fokus på nye og væsentlige ord i en tekst eller emnesammenhæng, men også på førfaglige ord og begreber. Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling med fokus på at morfemer giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Forsat udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift Læsefærdighederne skal forsat udvikle sig, så de kan læse sikkert, hurtigt og med

18 god læseforståelse Fokus på at skabe et læsemotiverende miljø fx med læsehjørne Fokus på at støtte elevernes læsevaner fx ved brug af læsekontrakt. Alle former for læsestof er tilladt i den daglige læsning I 5. klasse bør eleverne læse frilæsningsbøger om måneden I 6. klasse kan antallet afhænge af klassens tema og derudover mindst en frilæsningsbog Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Arbejde med afkodningsstrategier (fx ved større ordindsigt og automatisering), da sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen Undervisning i genrekendskab Undervisning i at tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen Eleverne skal lære at navigere i forskellige teksttyper Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervisning på alle niveauer af forståelse (finde informationer, drage følgeslutninger, fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Fokus på at jo mere viden om tekstens emne, jio nemmere er det at læse teksten med god forståelse Reciprok undervisning (= fire strategier, forudsige, stille spørgsmål, opklare og opsummere) Læsevejlederens opgaver Sørger for at de kommunale test tages: 5. klasse Læs 5 Vejleder lærerne rettelse af testene og vejledning til forældrene Testresultaterne tages op på en læsekonference, hvor der gives vejledning i forhold til enkelt elever, grupper af elever og tiltag i undervisningen der vil styrke elevgruppen generelt. Testresultater der giver anledning til bekymring følges op med en handleplan for den enkelte elev Sørger for i samarbejde med bibliotekaren at fortælle om relevant ny litteratur Sikrer vejledning til lærerteam om forsat undervisning i læsning Sikrer anden relevant vejledning i forhold til både faglig og skønlitterær klæsning Læseskub Tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Undervisningen tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Undervisningen varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret. Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog fokus på faglitteratur kun for 5. årg Forældreinddragelse Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat

19 Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling. Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning i fagene, hvori alle faglærere er ansvarlige for undervisning i faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om undervisningen i læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at der planlægges tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning og skrivning at fortsætte med at inspirere eleverne til at læse bøger på egen hånd. Især mange drenge holder op med at læse så meget, så læreren må finde måder at gøre det attraktivt at læse af lyst gerne i samarbejde med PUC, skolens pædagogiske udviklingscenter. En del elever har stadig brug for at blive vejledt i valg af frilæsning for at kunne udvikle deres læsehastighed at der findes læsemateriale på børnenes modersmål på PUC, og at elever i læsevanskeligheder får mulighed for at anvende indscannede tekster og lydbøger til både frilæsning og klasseundervisning at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren kan tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster

20 Handleplan for faglig læsning i 5. årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal kunne bruge/anvende/kende Fagets teksttyper opbygning og hvordan de skal læses. Fagbogens hjælpetekster grafer tabeller diagrammer faktaboks billeder illustrationer kort m.m. Opstille læsemål: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Læseteknikker/læsestrategier: Nærlæsning Overblikslæsning/orienteringslæsning Punktlæsning søge en bestemt oplysning. Skimming Mindmap Kunne anvende HV-spørgsmål hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor, hvad så/hvad nu Mange forskellige notatformer: Kolonnenotat/skemanotat Nøgleord/ stikord notere/understrege Referat/resume Tankekort/begrebskort (jeg tror det betyder det betyder) Tidslinje Matematiknotat Betydningsordkort VØL - model ( hvad ved vi, hvad ønsker vi at vide, hvad lærte vi) som læseforståelsesteknik Fagudtryk, førfaglige ord og over-/underbegreber Procesnotat (problem hvad ved jeg hvad gør jeg svar med tekst) Aktivere elevernes forforståelse Reflektere over teksten Formidle den indhentede viden Bruge mange forskellige udtryksformer Leksikale opslag: Alfabetisering forkortelser henvisninger indholdsfortegnelse stikordsregister ordforklaringer

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen At styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab både at udvikle børnenes generelle sproglige og

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Årsplan i fagene 2013-2014

Årsplan i fagene 2013-2014 Årsplan i fagene 2013-2014 Klasse: 1.H Fag: Dansk Lærer: Susanne B. Krogh Læringsstile, CL og undervisning i IT indgår som en integreret del af undervisningen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Et fælles udgangspunkt

Et fælles udgangspunkt Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på læsning i folkeskolen både i faget dansk og i andre undervisningsfag, idet læsning er et middel til såvel oplevelse og læring som en forudsætning

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

LÆSEPLAN. Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013. Fra læseføl til læsehest

LÆSEPLAN. Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013. Fra læseføl til læsehest LÆSEPLAN Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013 Fra læseføl til læsehest Læse - og skriveindsats på Nordenskov Skole 2012/2013 På Nordenskov Skole anser vi læsning og skrivning

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere