Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Transkript

1 Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter

2 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke og udvikle børnenes mundtlige kommunikative færdigheder herunder udvikling af ordforråd og situationsuafhængigt sprog At udvikle børnenes generelle sproglige og deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling Styrke børnenes lyst til at anvende skriftsprog og deres begyndende skriftsproglige kompetencer herunder læseretning, udvikling af funktionelt bogstavkendskab og forståelse for skrift som middel til kommunikation At børnene udvikler deres omverdenskendskab Testmål og evaluering Alle børn En obligatorisk sprogvurdering - Læseevaluering på beyndertrinnet - af samtlige elever i 0. klasse i starten af skoleåret. o Formålet er at få indsigt i børnenes forudsætninger for skriftsproglig udvikling og resultaterne skal danne udgangspunkt for arbejdet med at udvikle det enkelte barns sproglige kompetencer og specifikke sproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling. o Resultaterne og lærernes øvrige iagttagelser af barnet drøftes på en konference i september måned hvor læsevejleder, talepædagog, lærerteam og ledelse deltager Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Systematisk undervisning i bogstavernes lyd, navn og form både store og små bogstaver Lytte, genfortælle og samtale om indholdet af en højtlæst tekst Kognitivt udviklende samtaler Stimulere eleverne til at lave fortælleinger og udvikle forklaringer samt biddrage med definitioner på ord og begreber Fortælle egne historier/tekster til billeder o.l. Skrive og læse egne tekster vha. opdagende skrivning/børnestavning- og læsning Leg og eksperimentering med sætninger, der udvider børnenes forståelse og brug af forskellige sætningskonstruktioner herunder opmærksomhed på ord, som binder sætninger sammen (fx da, når, fordi osv.) Ordlege der udvikler elevernes ordkendskab og ordforråd Sammensætte/adskille/ombytte rodmorfemer og samtale om deres betydning Finde ord med samme/modsatte betydning Finde over-/underbegreber m.m Fonologiske opmærksomhedslege, der samtidig styrker børnenes opmærksomhed tydelig udtale af samtlige stavelser i ordene o Rim og remser o Stavelser, fx tælle/klapp stavelser, finde ord med bestemt stavelse,

3 stavelseskrig, robotsprog m.m o Enkeltlyd fx identificere forlyd/udlyd/indlyd, finde ord med samme forlyd/udlyd, fonologisk ananlyse af korte lydrette ord Lege og aktiviteter, der udvikler børnenes funktionelle bogstavkendskab (lyd, form og navn samt forbindelsen mellem lyd og bogstav i børnenes eget talesprog) fx. rollelege og sprog- og sanglege Benyt Opdagende skrivning Læsning af små tekster hvor billeder/tegninger støtter indholdet Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Tiltag i forhold til faglig læsning Opmærksomhed på forskellen mellem faktisk og fiktiv litteratur Læsevejlederens opgaver Vejledning i forhold til sproglig opmærksomhed Vejledning og inspiration til den første læsning Vejledning omkring metoder til ordforrådsudvikling og forståelse Vejledning til forskellige former for at lege med ords dannelse Drøftelse med lærerteam om muligheder for tilrettelæggelse af undervisning for elever med læsevanskeligheder Orientering om ny forskning Læseskub Forebyggende læseindsats: Fra jan-juni deltager skolens læseskublærer i 2 lektioner om ugen og kan efter aftale med forældre supplerer med særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for et ekstra skub for at komme godt i gang med læsningen. Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog Forældreinddragelse Forældrene informeres om deres barns og klassens læseresultat Forældrene informeres i tilfælde hvor der udarbejdes særlige handleplaner for læsning Forældrene skal hjemme læse højt eller sammen med deres barn min dagligt. Overlevering til 1. klasse Løbende samarbejde mellem kommende 1. klasse lærere og 0. klasse lærere. 1. klasselærerne deltager to lektioner om ugen i undervisningen gennem det sidste halve år i 0. klasse Der afholdes overleveringsmøde fra klasse i juni, hvor der vidergives informationer omkring elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger

4 Det kan anbefales: at skolen - på baggrund af sprogvurderingen i starten af året - sætter ind med tidlig indsats i forhold til børn med svage sproglige forudsætninger, og at talepædagogen kontaktes for råd og vejledning at skolen laver en formaliseret procedure for at inddrage læsevejleder, talepædagog og tosprogskoordinator i drøftelse af sprogvurderingen samt eventuelle efterfølgende tiltag at der også i slutningen af børnehaveklassen foretages evaluering af børnenes sproglige kompetencer og forudsætninger for skriftsproglig udvikling fx vha. de relevante prøver fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet at børnehaveklasselederne samarbejder med de kommende dansklærere i 1. klasse, og at kommende dansklærer får mulighed for at deltage i børnehaveklassen for at få viden om børnenes forudsætninger for at fortsætte deres læse- og skriveudvikling i 1. klasse at skolen etablerer faste procedurer for at videregive informationer fra børnehaveklasselederne til dansklærerne i 1. kl. Hermed sikres det, at dansklæreren kan starte sin undervisning med udgangspunkt i elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger (Fredensborg kommunale handlingsplan)

5 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål Det talte sprog At eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer(referat, oplæsning m.m) At eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp Det skrevne sprog At eleverne har lyst på og mod på at læse og skrive At eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier At læse enkle tekster At eleverne kan læse og stave de 120 hyppigste ikke-lydrette ord At eleverne med udgangen af 2. klasse kan læse alderssvarende tekster på lix 15 med god præcision og forståelse samt med en hastighed på 100 ord pr. minut At eleverne kan læse udfordrende sprogligt udviklende tekster med en passende præcision, forståelse og en hastighed på 60 ord pr. minut At eleverne søger forklaring på ukendte ord og bruger enkle forståelsesstrategier for at læse sig til viden At eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver At kunne skrive tekster som skal kunne gengives for andre At eleverne begynder at udvikle hensigtsmæssige læserutiner At eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger At eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver At eleverne kan bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker og til at skrive enkle fiktive og små faglige tekster Testmål og evaluering OS klasse A + B-læsere: 85-90% C-læsere : 5-8% OS klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8 % Nationale test 2. klasse Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Der læses dagligt i undervisningen Eleverne vejledes i til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad Eleverne præsenteres for forskellige tekstgenrer gennem lærernes oplæsning

6 Der arbejdes med børnestavning som metode Eleverne fortsætter efter behov børnestavningen, hvor ny viden om bogstavers lyde hele tiden integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip Det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale. Stavelsesdeling bør indgå fra straten Gradvis gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip Fra starten af 1. klasse en systematisk undervisning i at læse og stave de 120 hyppigste ord (fx de, og, jeg) Undervisning i andre læsestrategier, som kan anvendes, når de støder på ikkelydrette ord - Eleverne skal gøres til aktive og meningssøgende læsere Adgang til et rigt udvalg af bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever Jævnlige biblioteksbesøg og tilgængelige frilæsningsbøger på årgangene/holdene Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Systematisk og regelmæssigt arbejde med ordforrådsudvikling væsentligt for bl.a. læseforståelse. En væsentlig forudsætning er her at eleverne i arbejdet med nye ord får mulighed for at tilegne sig en dybere forståelse af disse(fx arbejde med ordkendskabskort, synonymer, antonymer, sammenhæng i forhold til anvendelse af ord) Lege med ords dannelse Arbejde med ords formside og distinkte udtale. Jo mere et ord er lagret i elevens hjerne, desto bedre mulighed har eleven for både at kunne stave ordet og for hurtigt at mobilisere det. Fokus på styrkelsen af ordmobilesering (fx ved at beskrive egenskaber ved ord og begreber Væsentlige forhold - udover sikker afkodning og ordforråd - i forbindelse med læseforståelsen At arbejde med metakognitive strategier før/under/efter læseaktiviteter At arbejde med sætningsopbygning og forståelse af tekstbånd At undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog ( fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog?) Tiltag i forhold til faglig læsning Eleverne skal blive klar over, at skønprosa og fagprosa er to forskellige genrer med hver deres opbygning og sprog, og at de to genrer skal læses og skrives på forskellig måde. Eleverne skal sammenligne egne skriftlige tekster med fagtekster og sammenligne de to tekster (fx skrive små historier om et emne fx Mariehønen og efterfølgende læse en tekst om Mariehønen ) Eleverne skal skrive egne fagtekster inspireret af de fagtekster de læser i klassen Læsevejlederens opgaver Vejledning omkring metoder til ordforrådsudvikling og forståelse Vejledning til forskellige former for at lege med ords dannelse Sørge for at de obligatoriske test gennemføres

7 Afholde læsekonferencer hvor læsevejleder, lærere og ledelse deltager Læseskub Forebyggende læseindsats: Fra aug. til dec. deltager skolens læseskublærer i 2 lektioner om ugen og kan efter aftale med forældre supplerer med særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for et ekstra skub for at komme godt i gang med læsningen. Ekstra læseskub tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Læseskub tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Læseskub varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret Årsplan og Yderligere læseindsatser Teamet laver årsplan for læse- og skriveundervisning (ud fra mål og nedenstående tiltag) Teamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (ud fra mål og nedenstående tiltag) Læsebånd differentieret læseforløb 45 min dagligt á seks ugers varighed Teamet planlægger faste læsekurser herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning hvor alle faglærere er involverede Teamet er opmæksomme på forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og elever der viser vanskeligheder med skriftens lydprincip og/eller har et begrænset sprog Evaluering af hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, for at kunne tilrettelægge en målrettet undervisning og for at kunne vejlede med hensyn til valg af tekster. Læsetog Forældreinddragelse Der skal læses hver dag hjemme i 20 min. Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling. Det kan anbefales at det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i klasse at evaluere hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster at eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad at Fritidshjemmene tager initiativ til at lave lektie- og læsecafé, hvor eleverne bl.a. kan

8 læse deres frilæsningsbøger at klasseteamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at der planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning på hvert klassetrin fra 2. klasse, hvor alle faglærere er med i planlægningen og deltager med deres fags tekster, som eleverne alligevel skal læse at sætte tidligt ind med en forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og i forhold til elever, der viser vanskeligheder ved skriftens lydprincip og/eller har

9 Handleplan for faglig læsning i årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal: Lære at smage på bogen Kende begreber som forside bagside forlag illustrationer billeder forfatter titel. Forholde sig til læseformålet før de går i gang med at læse: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Udvikle deres ordforråd med bl.a. fagenes ord: Årgangens fælles ordkort Kunne bruge flere afkodningsteknikker (nærlæse og overblikslæse) Kende forskel på skønlitteratur og faglitteratur Før læsning: Bruge orienteringslæsning ved at se på billeder, læse forsiden, bagsiden, overskrifter, forfatter, titel. Gætte på indhold Aktivere baggrundsviden og erfaringer Under læsning: Nærlæse og overblikslæse Markere svære ord Makkerlæsning Genlæsning Efter læsning: Løse forståelsesopgaver Sammenligne egne skriftlige tekster med fagtekster

10 Aktivitet i 1. årgang: Lav en lille fagbog i foldet A3 format Forside: Titel + forfatter(elev) illustration Bagside: Forlag + illustration der passer til indhold Indhold: Tekst i 2 4 afsnit med overskrift Teksten skal fortælle om noget virkeligt ikke opdigtet. Det kan være en oplevelse og/eller almindelig faktaviden. Skrive en opdigtet historie om det samme emne Aktivitet i 2. årgang: Opdele en stak bøger i 2 kategorier: Skønlitteratur og faglitteratur Lave en lille fagbog gerne om noget de kender i forvejen. 2 foldede A3 sider Nye elementer - nye mål: Decimalinddeling Indholdsfortegnelse Illustration med billedtekst Omtale på bagsiden + Elementer fra 1. årgang For- og bagside forlag - illustrationer forfatter titel Eleverne skal fortælle om noget virkeligt ikke opdigtet. En oplevelse og/eller almindelig faktaviden. Skriv en skønlitterær tekst med samme emne. Fælles for alle fag: Smage på bogen som beskrevet Samle på fagord lave fælles ordkort Kende læseformålet: gøre opleve lære Vurdere om det er skønlitteratur eller faglitteratur Teamet: Teamet udarbejder en læseårsplan, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag, vælger fælles terminologi og hvornår årgangen skal arbejde med de faglige læsemæssige kompetencer.

11 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål At eleverne læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende At eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser alderssvarende tekster lix 35 med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut At eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål At eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner At eleverne strukturerer og skriver fiktive og ikke.fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som som støtte for tænkning At eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Testmål SL klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8% SL klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8% Nationale test 4. klasse Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Fokus på elevernes sprogudvikling Udvikling af elevernes ordkendskab (fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, det stiller stigende krav til elevernes sprogforståelse) Daglig selvstændig læsning (vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling)/lytte til alderssvarende litteratur (hvis man ikke kan læse alderssvarende læsning for at få samme udbytte sprogligt) Fokus på arbejde med væsentlige og/eller nye ord i læsning af enhver tekst (arbejde med ordets definition, synonym, antonym, i hvilke sammenhæng orden kan anvendes mm). Opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever fokus på nye og væsentlige ord i en tekst eller emnesammenhæng, men også på

12 førfaglige ord og begreber. Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling med fokus på at morfemer giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Forsat udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift Læsefærdighederne skal forsat udvikle sig, så de kan læse sikkert, hurtigt og med god læseforståelse Fokus på at skabe et læsemotiverende miljø fx med læsehjørne Fokus på at støtte elevernes læsevaner fx ved brug af læsekontrakt. Alle former for læsestof er tilladt i den daglige læsning I 5. klasse bør eleverne læse frilæsningsbøger om måneden I 6. klasse kan antallet afhænge af klassens tema og derudover mindst en frilæsningsbog Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Arbejde med afkodningsstrategier (fx ved større ordindsigt og automatisering), da sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen Undervisning i genrekendskab Undervisning i at tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen Eleverne skal lære at navigere i forskellige teksttyper Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervisning på alle niveauer af forståelse (finde informationer, drage følgeslutninger, fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Fokus på at jo mere viden om tekstens emne, jio nemmere er det at læse teksten med god forståelse Reciprok undervisning (= fire strategier, forudsige, stille spørgsmål, opklare og opsummere) Læsevejlederens opgaver Sørger for at de kommunale test tages: 3. klasse SL 60 og 4. klasse SL40 Vejleder lærerne rettelse af testene og vejledning til forældrene Testresultaterne tages op på en læsekonference, hvor der gives vejledning i forhold til enkelt elever, grupper af elever og tiltag i undervisningen der vil styrke elevgruppen generelt. Testresultater der giver anledning til bekymring følges op med en handleplan for den enkelte elev Sørger for i samarbejde med bibliotekaren at fortælle om relevant ny litteratur Sikrer vejledning til lærerteam om forsat undervisning i læsning Sikrer anden relevant vejledning i forhold til både faglig og skønlitterær læsning Læseskub Tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Undervisningen tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Undervisningen varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret.

13 Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog 3. årg fokus på skønlitterær læsning 4. årg fokus på faglitterær læsning Forældreinddragelse Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om at planlægge arbejdet med læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger i forskellige genrer af passende sværhedsgrad (dvs. eleven skal selv kunne læse mindst 90% af ordene hurtigt og sikkert), og at eleverne inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem at der stadig planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et tværfagligt forløb med fokus på faglig læsning og skrivning hvert klassetrin, hvor alle klassens lærere bidrager med deres fags tekster at alle elever introduceres til CD-ord senest i 3. klasse at elever i læsevanskeligheder får adgang til indscannede tekster og lydbøger både til frilæsning og klasselæsning

14 Handleplan for faglig læsning i årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal kunne bruge/anvende/kende Fagets teksttyper opbygning og hvordan de skal læses. Fagbogens hjælpetekster grafer tabeller diagrammer faktaboks m.m. Opstille læsemål: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Mindst 3 læseteknikker Nærlæsning Orienteringslæsning Punktlæsning søge en bestemt oplysning. Brainstorm Kunne anvende HV-spørgsmål hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor, hvad så/hvad nu Mange forskellige notatformer: Kolonnenotat Nøgleord/ stikord notere/understrege Referat Tankekort Tidslinje Mindmap Matematiknotat Betydningsordkort VØL - model ( hvad ved vi, hvad ønsker vi at vide, hvad lærte vi) som læseforståelsesteknik Fagudtryk, førfaglige ord og over-/underbegreber Formidle den indhentede viden bruge mange forskellige udtryksformer Før læsning: Aktivere elevernes baggrundsviden/forforståelse: Brainstorm mindmap Snakke om læseformål Bruge orienteringslæsning smage på bogen - lært i årgang: For- og bagside billeder, overskrifter, indholdsfortegnelse, stikordsregister, kolofon, illustrationer, forfatter, titel m.m. Vælg læseteknik (nær-, overbliks-, punktlæsning Forklar tekstens fagord/udtryk ved at bruge fælles ordkendskabskort

15 Under læsning: Bruge forskellige læseteknikker Notere i kolonnenotat Rollelæsning (CL) Finde nøgleord - notere/understrge Efter læsning: Løse opgaver til teksterne Sammenfatte noter Eleverne skal reflektere over teksten Hvad har de lært/hvad ved jeg nu Hvad kan de bruge det til Lave mindmap Præsentere den nye viden (foredrag planche powerpoint andre udtryksformer) Aktiviteter i årgang: Lad eleverne skrive fagtekster i faget, så de øver sig i fagteksternes opbygning og særlige fagsprog. Fokus på ords betydning og tekstens indhold Lav fælles ordkort ukendt ord jeg tror det betyder det betyder Brug de små fagbøger - overblikslæsning/orienteringslæsning Stil spørgsmål HV-ord til teksten Stil spørgsmål HV-ord til de andre i klassen Find nøgleord Gengiv en tekst ud fra nøgleord - brug talekort/cuecards Lav faktabokse Brug Rollelæsning(CL): 1) Oplæser af afsnit 2) Referent 3) Laver overskrifter 4) Opsamler(resume) Til præsentation: Brug mange forskellige udtryksformer (se bilag)

16 Fælles for alle fag: Smage på bogen Fælles ordkort Læseformål Bruge HV-ord Bruge nøgleord Skøn-/faglitteratur 3 læseteknikker Mange notatteknikker Vælg hvilke og hvornår de bruges Præsentation hvilke udtryksformer hvornår Hvem gør hvad: Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læsestrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Faglæreren skal sørge for, at de læseforståelsesstrategier og notatteknikker, som eleverne har lært i dansk, anvendes i hans eller hendes fag. Teamet: Teamet udarbejder en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag og vælger: Fælles terminologi, fælles ordkort, læseforståelsesstrategier og notatteknikker og beslutter HVORNÅR årgangen skal arbejde med de faglige læsemæssige kompetencer

17 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål At eleverne læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende At eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser alderssvarende tekster lix 35 med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut At eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål At eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner At eleverne strukturerer og skriver fiktive og ikke.fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som som støtte for tænkning At eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Testmål og evaluering LÆS5 K1 K2- K4 læsere: K3 K5 læsere: Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Fokus på elevernes sprogudvikling Udvikling af elevernes ordkendskab (fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, det stiller stigende krav til elevernes sprogforståelse) Daglig selvstændig læsning (vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling)/lytte til alderssvarende litteratur (hvis man ikke kan læse alderssvarende læsning for at få samme udbytte sprogligt) Fokus på arbejde med væsentlige og/eller nye ord i læsning af enhver tekst (arbejde med ordets definition, synonym, antonym, i hvilke sammenhæng orden kan anvendes mm). Opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever fokus på nye og væsentlige ord i en tekst eller emnesammenhæng, men også på førfaglige ord og begreber. Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling med fokus på at morfemer giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Forsat udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift Læsefærdighederne skal forsat udvikle sig, så de kan læse sikkert, hurtigt og med

18 god læseforståelse Fokus på at skabe et læsemotiverende miljø fx med læsehjørne Fokus på at støtte elevernes læsevaner fx ved brug af læsekontrakt. Alle former for læsestof er tilladt i den daglige læsning I 5. klasse bør eleverne læse frilæsningsbøger om måneden I 6. klasse kan antallet afhænge af klassens tema og derudover mindst en frilæsningsbog Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Arbejde med afkodningsstrategier (fx ved større ordindsigt og automatisering), da sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen Undervisning i genrekendskab Undervisning i at tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen Eleverne skal lære at navigere i forskellige teksttyper Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervisning på alle niveauer af forståelse (finde informationer, drage følgeslutninger, fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Fokus på at jo mere viden om tekstens emne, jio nemmere er det at læse teksten med god forståelse Reciprok undervisning (= fire strategier, forudsige, stille spørgsmål, opklare og opsummere) Læsevejlederens opgaver Sørger for at de kommunale test tages: 5. klasse Læs 5 Vejleder lærerne rettelse af testene og vejledning til forældrene Testresultaterne tages op på en læsekonference, hvor der gives vejledning i forhold til enkelt elever, grupper af elever og tiltag i undervisningen der vil styrke elevgruppen generelt. Testresultater der giver anledning til bekymring følges op med en handleplan for den enkelte elev Sørger for i samarbejde med bibliotekaren at fortælle om relevant ny litteratur Sikrer vejledning til lærerteam om forsat undervisning i læsning Sikrer anden relevant vejledning i forhold til både faglig og skønlitterær klæsning Læseskub Tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Undervisningen tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Undervisningen varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret. Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog fokus på faglitteratur kun for 5. årg Forældreinddragelse Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat

19 Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling. Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning i fagene, hvori alle faglærere er ansvarlige for undervisning i faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om undervisningen i læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at der planlægges tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning og skrivning at fortsætte med at inspirere eleverne til at læse bøger på egen hånd. Især mange drenge holder op med at læse så meget, så læreren må finde måder at gøre det attraktivt at læse af lyst gerne i samarbejde med PUC, skolens pædagogiske udviklingscenter. En del elever har stadig brug for at blive vejledt i valg af frilæsning for at kunne udvikle deres læsehastighed at der findes læsemateriale på børnenes modersmål på PUC, og at elever i læsevanskeligheder får mulighed for at anvende indscannede tekster og lydbøger til både frilæsning og klasseundervisning at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren kan tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster

20 Handleplan for faglig læsning i 5. årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal kunne bruge/anvende/kende Fagets teksttyper opbygning og hvordan de skal læses. Fagbogens hjælpetekster grafer tabeller diagrammer faktaboks billeder illustrationer kort m.m. Opstille læsemål: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Læseteknikker/læsestrategier: Nærlæsning Overblikslæsning/orienteringslæsning Punktlæsning søge en bestemt oplysning. Skimming Mindmap Kunne anvende HV-spørgsmål hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor, hvad så/hvad nu Mange forskellige notatformer: Kolonnenotat/skemanotat Nøgleord/ stikord notere/understrege Referat/resume Tankekort/begrebskort (jeg tror det betyder det betyder) Tidslinje Matematiknotat Betydningsordkort VØL - model ( hvad ved vi, hvad ønsker vi at vide, hvad lærte vi) som læseforståelsesteknik Fagudtryk, førfaglige ord og over-/underbegreber Procesnotat (problem hvad ved jeg hvad gør jeg svar med tekst) Aktivere elevernes forforståelse Reflektere over teksten Formidle den indhentede viden Bruge mange forskellige udtryksformer Leksikale opslag: Alfabetisering forkortelser henvisninger indholdsfortegnelse stikordsregister ordforklaringer