Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter"

Transkript

1 Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter

2 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke og udvikle børnenes mundtlige kommunikative færdigheder herunder udvikling af ordforråd og situationsuafhængigt sprog At udvikle børnenes generelle sproglige og deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling Styrke børnenes lyst til at anvende skriftsprog og deres begyndende skriftsproglige kompetencer herunder læseretning, udvikling af funktionelt bogstavkendskab og forståelse for skrift som middel til kommunikation At børnene udvikler deres omverdenskendskab Testmål og evaluering Alle børn En obligatorisk sprogvurdering - Læseevaluering på beyndertrinnet - af samtlige elever i 0. klasse i starten af skoleåret. o Formålet er at få indsigt i børnenes forudsætninger for skriftsproglig udvikling og resultaterne skal danne udgangspunkt for arbejdet med at udvikle det enkelte barns sproglige kompetencer og specifikke sproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling. o Resultaterne og lærernes øvrige iagttagelser af barnet drøftes på en konference i september måned hvor læsevejleder, talepædagog, lærerteam og ledelse deltager Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Systematisk undervisning i bogstavernes lyd, navn og form både store og små bogstaver Lytte, genfortælle og samtale om indholdet af en højtlæst tekst Kognitivt udviklende samtaler Stimulere eleverne til at lave fortælleinger og udvikle forklaringer samt biddrage med definitioner på ord og begreber Fortælle egne historier/tekster til billeder o.l. Skrive og læse egne tekster vha. opdagende skrivning/børnestavning- og læsning Leg og eksperimentering med sætninger, der udvider børnenes forståelse og brug af forskellige sætningskonstruktioner herunder opmærksomhed på ord, som binder sætninger sammen (fx da, når, fordi osv.) Ordlege der udvikler elevernes ordkendskab og ordforråd Sammensætte/adskille/ombytte rodmorfemer og samtale om deres betydning Finde ord med samme/modsatte betydning Finde over-/underbegreber m.m Fonologiske opmærksomhedslege, der samtidig styrker børnenes opmærksomhed tydelig udtale af samtlige stavelser i ordene o Rim og remser o Stavelser, fx tælle/klapp stavelser, finde ord med bestemt stavelse,

3 stavelseskrig, robotsprog m.m o Enkeltlyd fx identificere forlyd/udlyd/indlyd, finde ord med samme forlyd/udlyd, fonologisk ananlyse af korte lydrette ord Lege og aktiviteter, der udvikler børnenes funktionelle bogstavkendskab (lyd, form og navn samt forbindelsen mellem lyd og bogstav i børnenes eget talesprog) fx. rollelege og sprog- og sanglege Benyt Opdagende skrivning Læsning af små tekster hvor billeder/tegninger støtter indholdet Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Tiltag i forhold til faglig læsning Opmærksomhed på forskellen mellem faktisk og fiktiv litteratur Læsevejlederens opgaver Vejledning i forhold til sproglig opmærksomhed Vejledning og inspiration til den første læsning Vejledning omkring metoder til ordforrådsudvikling og forståelse Vejledning til forskellige former for at lege med ords dannelse Drøftelse med lærerteam om muligheder for tilrettelæggelse af undervisning for elever med læsevanskeligheder Orientering om ny forskning Læseskub Forebyggende læseindsats: Fra jan-juni deltager skolens læseskublærer i 2 lektioner om ugen og kan efter aftale med forældre supplerer med særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for et ekstra skub for at komme godt i gang med læsningen. Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog Forældreinddragelse Forældrene informeres om deres barns og klassens læseresultat Forældrene informeres i tilfælde hvor der udarbejdes særlige handleplaner for læsning Forældrene skal hjemme læse højt eller sammen med deres barn min dagligt. Overlevering til 1. klasse Løbende samarbejde mellem kommende 1. klasse lærere og 0. klasse lærere. 1. klasselærerne deltager to lektioner om ugen i undervisningen gennem det sidste halve år i 0. klasse Der afholdes overleveringsmøde fra klasse i juni, hvor der vidergives informationer omkring elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger

4 Det kan anbefales: at skolen - på baggrund af sprogvurderingen i starten af året - sætter ind med tidlig indsats i forhold til børn med svage sproglige forudsætninger, og at talepædagogen kontaktes for råd og vejledning at skolen laver en formaliseret procedure for at inddrage læsevejleder, talepædagog og tosprogskoordinator i drøftelse af sprogvurderingen samt eventuelle efterfølgende tiltag at der også i slutningen af børnehaveklassen foretages evaluering af børnenes sproglige kompetencer og forudsætninger for skriftsproglig udvikling fx vha. de relevante prøver fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet at børnehaveklasselederne samarbejder med de kommende dansklærere i 1. klasse, og at kommende dansklærer får mulighed for at deltage i børnehaveklassen for at få viden om børnenes forudsætninger for at fortsætte deres læse- og skriveudvikling i 1. klasse at skolen etablerer faste procedurer for at videregive informationer fra børnehaveklasselederne til dansklærerne i 1. kl. Hermed sikres det, at dansklæreren kan starte sin undervisning med udgangspunkt i elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger (Fredensborg kommunale handlingsplan)

5 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål Det talte sprog At eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer(referat, oplæsning m.m) At eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp Det skrevne sprog At eleverne har lyst på og mod på at læse og skrive At eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier At læse enkle tekster At eleverne kan læse og stave de 120 hyppigste ikke-lydrette ord At eleverne med udgangen af 2. klasse kan læse alderssvarende tekster på lix 15 med god præcision og forståelse samt med en hastighed på 100 ord pr. minut At eleverne kan læse udfordrende sprogligt udviklende tekster med en passende præcision, forståelse og en hastighed på 60 ord pr. minut At eleverne søger forklaring på ukendte ord og bruger enkle forståelsesstrategier for at læse sig til viden At eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver At kunne skrive tekster som skal kunne gengives for andre At eleverne begynder at udvikle hensigtsmæssige læserutiner At eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger At eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver At eleverne kan bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker og til at skrive enkle fiktive og små faglige tekster Testmål og evaluering OS klasse A + B-læsere: 85-90% C-læsere : 5-8% OS klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8 % Nationale test 2. klasse Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Der læses dagligt i undervisningen Eleverne vejledes i til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad Eleverne præsenteres for forskellige tekstgenrer gennem lærernes oplæsning

6 Der arbejdes med børnestavning som metode Eleverne fortsætter efter behov børnestavningen, hvor ny viden om bogstavers lyde hele tiden integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip Det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale. Stavelsesdeling bør indgå fra straten Gradvis gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip Fra starten af 1. klasse en systematisk undervisning i at læse og stave de 120 hyppigste ord (fx de, og, jeg) Undervisning i andre læsestrategier, som kan anvendes, når de støder på ikkelydrette ord - Eleverne skal gøres til aktive og meningssøgende læsere Adgang til et rigt udvalg af bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever Jævnlige biblioteksbesøg og tilgængelige frilæsningsbøger på årgangene/holdene Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Systematisk og regelmæssigt arbejde med ordforrådsudvikling væsentligt for bl.a. læseforståelse. En væsentlig forudsætning er her at eleverne i arbejdet med nye ord får mulighed for at tilegne sig en dybere forståelse af disse(fx arbejde med ordkendskabskort, synonymer, antonymer, sammenhæng i forhold til anvendelse af ord) Lege med ords dannelse Arbejde med ords formside og distinkte udtale. Jo mere et ord er lagret i elevens hjerne, desto bedre mulighed har eleven for både at kunne stave ordet og for hurtigt at mobilisere det. Fokus på styrkelsen af ordmobilesering (fx ved at beskrive egenskaber ved ord og begreber Væsentlige forhold - udover sikker afkodning og ordforråd - i forbindelse med læseforståelsen At arbejde med metakognitive strategier før/under/efter læseaktiviteter At arbejde med sætningsopbygning og forståelse af tekstbånd At undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog ( fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog?) Tiltag i forhold til faglig læsning Eleverne skal blive klar over, at skønprosa og fagprosa er to forskellige genrer med hver deres opbygning og sprog, og at de to genrer skal læses og skrives på forskellig måde. Eleverne skal sammenligne egne skriftlige tekster med fagtekster og sammenligne de to tekster (fx skrive små historier om et emne fx Mariehønen og efterfølgende læse en tekst om Mariehønen ) Eleverne skal skrive egne fagtekster inspireret af de fagtekster de læser i klassen Læsevejlederens opgaver Vejledning omkring metoder til ordforrådsudvikling og forståelse Vejledning til forskellige former for at lege med ords dannelse Sørge for at de obligatoriske test gennemføres

7 Afholde læsekonferencer hvor læsevejleder, lærere og ledelse deltager Læseskub Forebyggende læseindsats: Fra aug. til dec. deltager skolens læseskublærer i 2 lektioner om ugen og kan efter aftale med forældre supplerer med særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for et ekstra skub for at komme godt i gang med læsningen. Ekstra læseskub tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Læseskub tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Læseskub varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret Årsplan og Yderligere læseindsatser Teamet laver årsplan for læse- og skriveundervisning (ud fra mål og nedenstående tiltag) Teamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (ud fra mål og nedenstående tiltag) Læsebånd differentieret læseforløb 45 min dagligt á seks ugers varighed Teamet planlægger faste læsekurser herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning hvor alle faglærere er involverede Teamet er opmæksomme på forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og elever der viser vanskeligheder med skriftens lydprincip og/eller har et begrænset sprog Evaluering af hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, for at kunne tilrettelægge en målrettet undervisning og for at kunne vejlede med hensyn til valg af tekster. Læsetog Forældreinddragelse Der skal læses hver dag hjemme i 20 min. Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling. Det kan anbefales at det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i klasse at evaluere hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster at eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad at Fritidshjemmene tager initiativ til at lave lektie- og læsecafé, hvor eleverne bl.a. kan

8 læse deres frilæsningsbøger at klasseteamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at der planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning på hvert klassetrin fra 2. klasse, hvor alle faglærere er med i planlægningen og deltager med deres fags tekster, som eleverne alligevel skal læse at sætte tidligt ind med en forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og i forhold til elever, der viser vanskeligheder ved skriftens lydprincip og/eller har

9 Handleplan for faglig læsning i årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal: Lære at smage på bogen Kende begreber som forside bagside forlag illustrationer billeder forfatter titel. Forholde sig til læseformålet før de går i gang med at læse: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Udvikle deres ordforråd med bl.a. fagenes ord: Årgangens fælles ordkort Kunne bruge flere afkodningsteknikker (nærlæse og overblikslæse) Kende forskel på skønlitteratur og faglitteratur Før læsning: Bruge orienteringslæsning ved at se på billeder, læse forsiden, bagsiden, overskrifter, forfatter, titel. Gætte på indhold Aktivere baggrundsviden og erfaringer Under læsning: Nærlæse og overblikslæse Markere svære ord Makkerlæsning Genlæsning Efter læsning: Løse forståelsesopgaver Sammenligne egne skriftlige tekster med fagtekster

10 Aktivitet i 1. årgang: Lav en lille fagbog i foldet A3 format Forside: Titel + forfatter(elev) illustration Bagside: Forlag + illustration der passer til indhold Indhold: Tekst i 2 4 afsnit med overskrift Teksten skal fortælle om noget virkeligt ikke opdigtet. Det kan være en oplevelse og/eller almindelig faktaviden. Skrive en opdigtet historie om det samme emne Aktivitet i 2. årgang: Opdele en stak bøger i 2 kategorier: Skønlitteratur og faglitteratur Lave en lille fagbog gerne om noget de kender i forvejen. 2 foldede A3 sider Nye elementer - nye mål: Decimalinddeling Indholdsfortegnelse Illustration med billedtekst Omtale på bagsiden + Elementer fra 1. årgang For- og bagside forlag - illustrationer forfatter titel Eleverne skal fortælle om noget virkeligt ikke opdigtet. En oplevelse og/eller almindelig faktaviden. Skriv en skønlitterær tekst med samme emne. Fælles for alle fag: Smage på bogen som beskrevet Samle på fagord lave fælles ordkort Kende læseformålet: gøre opleve lære Vurdere om det er skønlitteratur eller faglitteratur Teamet: Teamet udarbejder en læseårsplan, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag, vælger fælles terminologi og hvornår årgangen skal arbejde med de faglige læsemæssige kompetencer.

11 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål At eleverne læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende At eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser alderssvarende tekster lix 35 med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut At eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål At eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner At eleverne strukturerer og skriver fiktive og ikke.fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som som støtte for tænkning At eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Testmål SL klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8% SL klasse A+B-læsere: 85-90% C-læsere: 5-8% Nationale test 4. klasse Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Fokus på elevernes sprogudvikling Udvikling af elevernes ordkendskab (fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, det stiller stigende krav til elevernes sprogforståelse) Daglig selvstændig læsning (vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling)/lytte til alderssvarende litteratur (hvis man ikke kan læse alderssvarende læsning for at få samme udbytte sprogligt) Fokus på arbejde med væsentlige og/eller nye ord i læsning af enhver tekst (arbejde med ordets definition, synonym, antonym, i hvilke sammenhæng orden kan anvendes mm). Opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever fokus på nye og væsentlige ord i en tekst eller emnesammenhæng, men også på

12 førfaglige ord og begreber. Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling med fokus på at morfemer giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Forsat udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift Læsefærdighederne skal forsat udvikle sig, så de kan læse sikkert, hurtigt og med god læseforståelse Fokus på at skabe et læsemotiverende miljø fx med læsehjørne Fokus på at støtte elevernes læsevaner fx ved brug af læsekontrakt. Alle former for læsestof er tilladt i den daglige læsning I 5. klasse bør eleverne læse frilæsningsbøger om måneden I 6. klasse kan antallet afhænge af klassens tema og derudover mindst en frilæsningsbog Væsentlige forhold i forbindelse med læseforståelse Arbejde med afkodningsstrategier (fx ved større ordindsigt og automatisering), da sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen Undervisning i genrekendskab Undervisning i at tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen Eleverne skal lære at navigere i forskellige teksttyper Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervisning på alle niveauer af forståelse (finde informationer, drage følgeslutninger, fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Fokus på at jo mere viden om tekstens emne, jio nemmere er det at læse teksten med god forståelse Reciprok undervisning (= fire strategier, forudsige, stille spørgsmål, opklare og opsummere) Læsevejlederens opgaver Sørger for at de kommunale test tages: 3. klasse SL 60 og 4. klasse SL40 Vejleder lærerne rettelse af testene og vejledning til forældrene Testresultaterne tages op på en læsekonference, hvor der gives vejledning i forhold til enkelt elever, grupper af elever og tiltag i undervisningen der vil styrke elevgruppen generelt. Testresultater der giver anledning til bekymring følges op med en handleplan for den enkelte elev Sørger for i samarbejde med bibliotekaren at fortælle om relevant ny litteratur Sikrer vejledning til lærerteam om forsat undervisning i læsning Sikrer anden relevant vejledning i forhold til både faglig og skønlitterær læsning Læseskub Tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Undervisningen tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Undervisningen varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret.

13 Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog 3. årg fokus på skønlitterær læsning 4. årg fokus på faglitterær læsning Forældreinddragelse Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om at planlægge arbejdet med læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger i forskellige genrer af passende sværhedsgrad (dvs. eleven skal selv kunne læse mindst 90% af ordene hurtigt og sikkert), og at eleverne inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem at der stadig planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et tværfagligt forløb med fokus på faglig læsning og skrivning hvert klassetrin, hvor alle klassens lærere bidrager med deres fags tekster at alle elever introduceres til CD-ord senest i 3. klasse at elever i læsevanskeligheder får adgang til indscannede tekster og lydbøger både til frilæsning og klasselæsning

14 Handleplan for faglig læsning i årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal kunne bruge/anvende/kende Fagets teksttyper opbygning og hvordan de skal læses. Fagbogens hjælpetekster grafer tabeller diagrammer faktaboks m.m. Opstille læsemål: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Mindst 3 læseteknikker Nærlæsning Orienteringslæsning Punktlæsning søge en bestemt oplysning. Brainstorm Kunne anvende HV-spørgsmål hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor, hvad så/hvad nu Mange forskellige notatformer: Kolonnenotat Nøgleord/ stikord notere/understrege Referat Tankekort Tidslinje Mindmap Matematiknotat Betydningsordkort VØL - model ( hvad ved vi, hvad ønsker vi at vide, hvad lærte vi) som læseforståelsesteknik Fagudtryk, førfaglige ord og over-/underbegreber Formidle den indhentede viden bruge mange forskellige udtryksformer Før læsning: Aktivere elevernes baggrundsviden/forforståelse: Brainstorm mindmap Snakke om læseformål Bruge orienteringslæsning smage på bogen - lært i årgang: For- og bagside billeder, overskrifter, indholdsfortegnelse, stikordsregister, kolofon, illustrationer, forfatter, titel m.m. Vælg læseteknik (nær-, overbliks-, punktlæsning Forklar tekstens fagord/udtryk ved at bruge fælles ordkendskabskort

15 Under læsning: Bruge forskellige læseteknikker Notere i kolonnenotat Rollelæsning (CL) Finde nøgleord - notere/understrge Efter læsning: Løse opgaver til teksterne Sammenfatte noter Eleverne skal reflektere over teksten Hvad har de lært/hvad ved jeg nu Hvad kan de bruge det til Lave mindmap Præsentere den nye viden (foredrag planche powerpoint andre udtryksformer) Aktiviteter i årgang: Lad eleverne skrive fagtekster i faget, så de øver sig i fagteksternes opbygning og særlige fagsprog. Fokus på ords betydning og tekstens indhold Lav fælles ordkort ukendt ord jeg tror det betyder det betyder Brug de små fagbøger - overblikslæsning/orienteringslæsning Stil spørgsmål HV-ord til teksten Stil spørgsmål HV-ord til de andre i klassen Find nøgleord Gengiv en tekst ud fra nøgleord - brug talekort/cuecards Lav faktabokse Brug Rollelæsning(CL): 1) Oplæser af afsnit 2) Referent 3) Laver overskrifter 4) Opsamler(resume) Til præsentation: Brug mange forskellige udtryksformer (se bilag)

16 Fælles for alle fag: Smage på bogen Fælles ordkort Læseformål Bruge HV-ord Bruge nøgleord Skøn-/faglitteratur 3 læseteknikker Mange notatteknikker Vælg hvilke og hvornår de bruges Præsentation hvilke udtryksformer hvornår Hvem gør hvad: Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læsestrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Faglæreren skal sørge for, at de læseforståelsesstrategier og notatteknikker, som eleverne har lært i dansk, anvendes i hans eller hendes fag. Teamet: Teamet udarbejder en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag og vælger: Fælles terminologi, fælles ordkort, læseforståelsesstrategier og notatteknikker og beslutter HVORNÅR årgangen skal arbejde med de faglige læsemæssige kompetencer

17 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på årgang Mål At eleverne læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende At eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser alderssvarende tekster lix 35 med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut At eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål At eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner At eleverne strukturerer og skriver fiktive og ikke.fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som som støtte for tænkning At eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Testmål og evaluering LÆS5 K1 K2- K4 læsere: K3 K5 læsere: Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Fokus på elevernes sprogudvikling Udvikling af elevernes ordkendskab (fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, det stiller stigende krav til elevernes sprogforståelse) Daglig selvstændig læsning (vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling)/lytte til alderssvarende litteratur (hvis man ikke kan læse alderssvarende læsning for at få samme udbytte sprogligt) Fokus på arbejde med væsentlige og/eller nye ord i læsning af enhver tekst (arbejde med ordets definition, synonym, antonym, i hvilke sammenhæng orden kan anvendes mm). Opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever fokus på nye og væsentlige ord i en tekst eller emnesammenhæng, men også på førfaglige ord og begreber. Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling med fokus på at morfemer giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Forsat udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift Læsefærdighederne skal forsat udvikle sig, så de kan læse sikkert, hurtigt og med

18 god læseforståelse Fokus på at skabe et læsemotiverende miljø fx med læsehjørne Fokus på at støtte elevernes læsevaner fx ved brug af læsekontrakt. Alle former for læsestof er tilladt i den daglige læsning I 5. klasse bør eleverne læse frilæsningsbøger om måneden I 6. klasse kan antallet afhænge af klassens tema og derudover mindst en frilæsningsbog Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Arbejde med afkodningsstrategier (fx ved større ordindsigt og automatisering), da sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen Undervisning i genrekendskab Undervisning i at tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen Eleverne skal lære at navigere i forskellige teksttyper Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervisning på alle niveauer af forståelse (finde informationer, drage følgeslutninger, fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Fokus på at jo mere viden om tekstens emne, jio nemmere er det at læse teksten med god forståelse Reciprok undervisning (= fire strategier, forudsige, stille spørgsmål, opklare og opsummere) Læsevejlederens opgaver Sørger for at de kommunale test tages: 5. klasse Læs 5 Vejleder lærerne rettelse af testene og vejledning til forældrene Testresultaterne tages op på en læsekonference, hvor der gives vejledning i forhold til enkelt elever, grupper af elever og tiltag i undervisningen der vil styrke elevgruppen generelt. Testresultater der giver anledning til bekymring følges op med en handleplan for den enkelte elev Sørger for i samarbejde med bibliotekaren at fortælle om relevant ny litteratur Sikrer vejledning til lærerteam om forsat undervisning i læsning Sikrer anden relevant vejledning i forhold til både faglig og skønlitterær klæsning Læseskub Tilbydes til elever der har behov for ekstra fokus på læseindlæringen. Undervisningen tilbydes i dansktimerne eller i et særlig tilrettelagt bånd efter skoletid. Undervisningen varetages af en læseskublærer fra ressourcecenteret. Årsplan og Yderligere læseindsatser Læsebånd Læsetog fokus på faglitteratur kun for 5. årg Forældreinddragelse Forældrene støtter op om den daglige læsning hjemme Forældrene informeres skriftligt om årgangens læseresultater og eget barns læseresultat

19 Forældrene støtter ud fra særlig vejledning fra lærere og/eller læsevejleder konkret op om det enkelte barns læseudvikling. Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning i fagene, hvori alle faglærere er ansvarlige for undervisning i faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om undervisningen i læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at der planlægges tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning og skrivning at fortsætte med at inspirere eleverne til at læse bøger på egen hånd. Især mange drenge holder op med at læse så meget, så læreren må finde måder at gøre det attraktivt at læse af lyst gerne i samarbejde med PUC, skolens pædagogiske udviklingscenter. En del elever har stadig brug for at blive vejledt i valg af frilæsning for at kunne udvikle deres læsehastighed at der findes læsemateriale på børnenes modersmål på PUC, og at elever i læsevanskeligheder får mulighed for at anvende indscannede tekster og lydbøger til både frilæsning og klasseundervisning at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren kan tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster

20 Handleplan for faglig læsning i 5. årgang på Humlebæk skole Mål: Eleverne skal kunne bruge/anvende/kende Fagets teksttyper opbygning og hvordan de skal læses. Fagbogens hjælpetekster grafer tabeller diagrammer faktaboks billeder illustrationer kort m.m. Opstille læsemål: Læse for at gøre Læse for at opleve Læse for at lære Læseteknikker/læsestrategier: Nærlæsning Overblikslæsning/orienteringslæsning Punktlæsning søge en bestemt oplysning. Skimming Mindmap Kunne anvende HV-spørgsmål hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor, hvad så/hvad nu Mange forskellige notatformer: Kolonnenotat/skemanotat Nøgleord/ stikord notere/understrege Referat/resume Tankekort/begrebskort (jeg tror det betyder det betyder) Tidslinje Matematiknotat Betydningsordkort VØL - model ( hvad ved vi, hvad ønsker vi at vide, hvad lærte vi) som læseforståelsesteknik Fagudtryk, førfaglige ord og over-/underbegreber Procesnotat (problem hvad ved jeg hvad gør jeg svar med tekst) Aktivere elevernes forforståelse Reflektere over teksten Formidle den indhentede viden Bruge mange forskellige udtryksformer Leksikale opslag: Alfabetisering forkortelser henvisninger indholdsfortegnelse stikordsregister ordforklaringer

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej 4 7330 Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf.99603501 Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf.99603800 LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Aars Skoles læsepolitik 2010-11

Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Læsepolitik Klarup Skole 2012

Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Indhold Hvad vil vi med Klarup Skoles læsepolitik?... 4 Hvad er læsning?... 5 Afkodning Læsning Forståelse - Motivation... 5 Hvad er målet for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008 Forslag til Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE

LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Indholdsfortegnelse... 2 1: Indledning... 4 A: Skolens værdigrundlag... 4 B: Overordnede succeskriterier... 4 C: Målsætning

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Handleplan for læsning Gug skole

Handleplan for læsning Gug skole qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Undervisningsplan for faget dansk

Undervisningsplan for faget dansk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Næshøjskolens Læsehandleplan

Næshøjskolens Læsehandleplan Næshøjskolens Læsehandleplan Indhold Forord... 2 Formålet med en læsehandleplan... 3 Om læsning... 3 Læseindsats i støttecenteret... 7 Indsatsen omkring tosprogede børn... 9 Generelt om læsning og stavning

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab

FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. Dermed ekspliciteres, at det

Læs mere

Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen

Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen 1 Baggrund: Roskilde Kommune har besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal udarbejde en læsehandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Basis Klassens lærere Kontaktpædagoger Klassen består af 26 elever, 14 drenge og 12 piger. Klassen har 12 ugentlige dansktimer, hvoraf en er afsat til bibliotekstime samt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009

Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009 Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008 Læsehandleplan Gedved skole 2009 Indhold Forord Undervisning - Indskolingen - Mellemtrinnet - Udskolingen Særlige læsetiltag - Læseuger - Læsekursus Materialer

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan

Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan Læsepolitik på Vestbjerg Skole - en handleplan 1.udgave december 2011 1 Indhold Indledning: side 4 Formål for handleplan for læsning på Vestbjerg Skole: side 5 Formål for læsebåndet på Vestbjerg Skole:

Læs mere

Hjælp dit barn til at blive en god læser

Hjælp dit barn til at blive en god læser Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Forældreinformation

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Handleplan for læsning 2012

Handleplan for læsning 2012 Gl Lindholm Skole Handleplan for læsning 2012 - en skole med F A R T Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Handleplan for læsning/handleplanens struktur s. 3 Hvad er definitionen på læsning s. 4 Den interaktive

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hillerslev skole

Indholdsfortegnelse. Hillerslev skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Formålet for dansk:... 2 2. Læsningen.... 2 2.1 Læsekompetance.... 3 2.2 Arbejdet med en tekst.... 4 2.3 Hvordan vælge en bog?... 5 2.4 Fortællestrukturer....

Læs mere