Indstilling. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. juni 2011 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) 1. Resume Trafikken er de senere årtier steget markant. På landsplan er trafikken på de overordnede veje fordoblet de seneste 30 år, og trafikken forventes at stige yderligere over de næste år. I Aarhus forstærkes dette af den forventede befolkningstilvækst på godt 20 % frem mod Den øgede trængsel på vejnettet betyder, at mennesker og gods forsinkes, omkostninger til transport forøges, og effektiviteten nedsættes. Der er således en sammenhæng mellem en velfungerende trafikal infrastruktur og fortsat vækst, Også i Aarhus Kommune er de eksisterende ringveje, indfaldsveje og fordelingsveje rundt om Aarhus kommet yderligere under pres. Grøndalsvej Viby J Sagsnummer VEJ/02/00357 Sagsbehandler Bente Hesselbjerg Johansen Telefon Direkte telefon Telefax E-post trafikogveje@aarhus.dk E-post direkte bjen@aarhus.dk Trafik og Veje har fokus på, hvordan man kan forbedre kapaciteten og fremkommeligheden på den eksisterende infrastruktur, blandt andet via ITS-tiltag (Intelligente Transport Systemer), og hvordan man ved iværksættelse af ITS-tiltag kan forbedre informationsniveauet til alle trafikanter. ITS kan defineres som alle de systemer, baseret på informationsteknologi, der anvendes i køretøjer og i infrastruktur med det formål at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed, trafikantservice og en mere miljøvenlig transport. Det foreslås, at der i de førstkommende år især sættes fokus på fremkommeligheden på Ringvejen og Ringgaden. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS)

2 I indeværende forår er projektet for Urban Media Space blevet igangsat og dermed også projektet for neddrosling af trafikken langs med det centrale havnebyrum i overensstemmelse med Trafikplanen for Aarhus Midtby. Som en konsekvens heraf vil en stor del af de bilister, der i dag kører langs med havnen, skulle benytte Ringvejen og Ringgaden, der er alternative ruter til ruten langs med havnen. Der er derfor behov for at igangsætte nogle tiltag, der kan forbedre kapaciteten på ringforbindelserne for at sikre, at vejnettet er klar til den fremtidige belastning, således at der i spidsbelastningsperioder ikke sker sammenbrud på vejnettet uden om det centrale Aarhus. Via ITS-tiltag er det muligt at forbedre kapaciteten indenfor vejenes eksisterende vejprofiler og dermed medvirke til en fornuftig implementering af den del af Trafikplanen for Aarhus Midtby, der omfatter det centrale havnebyrum. Her vil signaloptimering og information om rejsetider sikre fredeliggørelse af havnearealet. Dette opnås ved optimering af signalanlæggene på Ringvejen og Ringgaden. Rejsetidsinformation anvendes til at informere bilisterne om de hurtigere alternative ruter, hvorved trafikken flyttes fra midtbyområdet til ringforbindelserne. Det foreslås herudover, at der sættes fokus på den generelle videreudvikling af ITS. De aktiviteter, der foreslås gennemført på kort sigt, beløber sig til i alt 30 mio. kr. Hertil kommer afledte driftsudgifter. Finansieringen foreslås henvist til budgetforhandlingerne for Beslutningspunkter At 1) der afsættes et rådighedsbeløb på 30,0 mio. kr., som beskrevet i afsnit 7, til implementering af ITS-løsninger frem til og med 2015, samt bevilges årlige afledte driftsudgifter, med rammekorrigerende effekt, på 0,43 mio. kr. i 2013, 1,09 mio. kr. i 2014, 1,47 mio. kr. i 2015 og 1,85 mio. kr. i 2016 og efterfølgende år. At 2) finansieringen af rådighedsbeløb og afledt drift henvises til forhandlingerne vedrørende budget Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 2 af 8

3 3. Baggrund Aarhus Kommunes fokus på ITS er først og fremmest på løsninger, der kan forbedre reguleringen og informationsniveauet for trafikanterne. Herudover sættes fokus på den generelle videreudvikling af ITS. Teknik og Miljø har udarbejdet følgende strategier for disse udvalgte områder: Optimering af signalregulerede kryds Mål Optimering af signalregulerede kryds skal understøtte Aarhus Kommunes ønske om at forbedre den generelle fremkommelighed. Middel Optimering af signalregulerede kryds omfatter en bevidst prioritering af trafikstrømmene i signalregulerede kryds afhængig af udvalgte parametre som for eksempel tidspunkt på dagen, trafikfordeling og -belastning samt eventuel prioritering af nogle trafikformer. Optimering kan blandt andet ske ved lokal optimering baseret på aktuel trafikbelastning, trafikstyring, samordning af signalanlæg, hurtigere reparation af detektorer i trafikstyrede kryds under overvågning, overvågning af ikke-overvågede kryds og ved ombygning af ikke-samordnede, tidsstyrede anlæg til fuld trafikstyring. Status Da en stor andel af kommunens primære færdselsårer er signalregulerede, er der også mulighed for aktivt at regulere trafikken i henhold til kommunens ønsker. Der er i dag 206 signalregulerede kryds i Aarhus, men i og med at der kun er brugt få ressourcer på signaloptimering, vurderes det at der er et betydeligt optimeringspotentiale. Vejen frem Optimering af signalregulerede kryds skal ske i henhold til en bevidst trafikal prioritering og ud fra klart definerede parametre. Det kan for eksempel være et ønske om at prioritere særlige trafikantgrupper ved at optimere signalerne på større veje som for eksempel Ringgaden, Ringvejen, Randersvej, Silkeborgvej, Oddervej og Skanderborgvej. Forventede effekter Effekterne af signaloptimeringen afhænger af, hvilke parametre der prioriteres, men som eksempel kan nævnes, at optimering af samordning mellem signalanlæg ofte kan reducere trafikkens forsinkelse i størrelsesordenen 5-20 % afhængig af de ressourcer, der hidtil er anvendt til optimering af samordningen. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 3 af 8

4 Vejdirektoratet og COWI har i et forskningsprojekt vurderet, at den potentielle samfundsøkonomiske besparelse ved optimering af signalstyringen på landsplan er knap 900 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på 19 mio. liter brændstof og 9 mio. køretøjstimer. 2/3 af disse besparelser vurderedes at kunne opnås ved en samlet indsats på 40 mio. kr. på landsplan, dvs. med en tilbagebetalingstid på mindre end én måned. Baseret på Aarhus Kommunes andel af landets signalanlæg, svarer det til en potentiel samfundsøkonomisk besparelse på i alt ca. 70 mio. kr. pr. år, når det forudsættes, at kommunens signalanlæg hverken er i bedre eller værre stand end landsgennemsnittet, og når det forudsættes at der sættes ind med en bred forbedringsindsats. Størstedelen af besparelsen forventes at kunne opnås på kort sigt med en indsats i størrelsesordenen 3-4 mio. kr. Det gælder desuden, at tiltaget er i god overensstemmelse med forslag i "Analyse af erhvervslivets tilfredshed med infrastrukturen i Aarhus", hvor der blandt andet stilles forslag om bedre grønne bølger på Ringvejen og Ringgaden. Rejsetidsinformation for bilister Mål Rejsetidsinformationssystemer skal, for udvalgte vejstrækninger, medvirke til at øge bilisternes oplevede niveau af service, i og med at de løbende oplyses om rejsetiden til deres destination. Rejsetidsinformationssystemer kan således bidrage til at tiltrække biltrafik til strategisk udvalgte færdselsårer, hvorved andre - typisk mindre - færdselsårer forventes aflastet. Indsamling af rejsetidsinformation kan samtidig give trafikplanlæggerne et overblik over fremkommeligheden i vejnettet. Middel Information om rejsetider formidles typisk til trafikanterne via trafikradio, webapplikationer eller variable tavler placeret i vejsiden. Data om rejsetider kan opsamles ved brug af forskellige teknologier, eksempelvis nummerpladegenkendelse, GPS- og bluetoothregistrering eller punktmålinger ved hjælp af spoledetektorer eller lignende. Dertil kommer, at Aarhus Kommune arbejder på at få adgang til Vejdirektoratets GPSdata. Data forventes relativt billigt og let at kunne bruges til formidling af historiske rejsetider via web-applikationer. Det vil sige, at trafikanterne kan få mulighed for at tilrettelægge deres færden med afsæt i oplysninger om, hvordan biltrafikken typisk afvikles på de forskellige vejstrækninger over tid. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 4 af 8

5 Status Aarhus Kommune har iværksat et forsøg med rejsetidsmåling ved brug af Bluetoothteknologi på den nordlige del af Ringvejen (mellem Randersvej og Paludan-Müllers Vej), og kommunen har desuden overvejelser om etablering af et rejsetidsmålesystem i forbindelse med den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn. Vejen frem Etablering af systemer til formidling af rejsetidsinformation bør ske med afsæt i en klar prioritering af udvalgte - typisk store - færdselsårer, hvor der arbejdes målrettet på at hæve bilisternes oplevede serviceniveau, så de ikke fristes til at søge alternative ruter, hvor rejsetiden i princippet er ukendt. Rejsetidsinformationssystemer kan således med fordel samtænkes med optimering af signalanlæg, så der ud fra en helhedsbetragtning arbejdes for at fastholde biltrafikken på det overordnede vejnet, for eksempel ringforbindelserne og indfaldsvejene, hvorved mindre veje kan aflastes for uønsket sivetrafik. Samtidig bør det overvejes, i hvilket omfang - der til planlægningsbrug - skal indsamles rejsetidsinformation på det øvrige vejnet. Forventede effekter Formidling af rejsetidsinformation kan bidrage til at aflaste byområder for sivetrafik ved at nedbringe trafikmængden på veje uden systemet, og det kan dermed også bidrage til et fredeligere lokalmiljø. Aarhus Kommune arbejder blandt andet på at benytte løsningen i forbindelse med udviklingen af havneområdet. Endvidere kan rejsetidsinformation bidrage til et højere niveau af trafikantservice på de veje, hvor rejsetidsinformationssystemerne etableres. Endelig kan tiltaget medvirke til ændring af trafikanternes rejsetidspunkter, så spidsbelastningen fordeles over en længere periode, hvorved trængslen nedbringes, og eventuelle vejudbygninger dermed kan udskydes. Indsamling af rejsetidsinformation for de forskellige transportformer kan samtidig udgøre et nyttigt planlægningsgrundlag for den fremtidige trafikplanlægning i Aarhus, eksempelvis i forhold til udbygning eller optimering af strækninger og kryds. Understøttelse af øvrige ITS-initiativer Mål Aarhus Kommune støtter udvikling og brug af ITS-løsninger til gavn for den generelle videreudvikling af området, og denne støtte bør fortsætte. Det kan for eksempel være ved at bakke op om nationale initiativer og løsninger, der understøtter kommunens trafikpolitik. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 5 af 8

6 Middel Understøttelse af ITS-initiativer skal som minimum ske ved at stille data fra kommunens dataopsamlingssystemer til rådighed for private og offentlige parter, så længe disse parters arbejde ikke er i modstrid med Aarhus Kommunes ønsker. Eksempelvis kan der forventes en indsats med at tilvejebringe og vedligeholde data om det kommunale vejnet i forbindelse med den langsigtede udvikling af et nationalt Digitalt Vejnet til brug for private og offentlige ITS-initiativer. Status Aarhus Kommune samarbejder allerede med en række eksterne parter om udviklingen af ITS-området, ligesom kommunen er repræsenteret i interesseorganisationer som ITS Danmark og det danske udvalg for ITS i Nordisk Vejteknisk Forbund (NVF). Mest konkret understøtter kommunen det regionale ITS-samarbejde om strategisk trafikledelse i Østjylland og leverer herunder data til Trafikken.dk/Østjylland. Vejen frem Understøttelse af øvrige ITS-initiativer skal ske ud fra en helhedsbetragtning, hvor støtten til udefrakommende initiativer understøttes som led i kommunens eget strategiske arbejde på ITS-området. Det kan for eksempel være via levering af data til eksterne parter og generel opbakning til initiativer, der er i overensstemmelse med kommunens egne mål. Forventede effekter Der udvikles konstant nye initiativer på ITS-området. Det foreslås derfor, at der reserveres ressourcer til innovative ITS-projekter, der understøtter kommunens eksisterende planer. Dertil kommer forslag om at Aarhus Kommune gennemfører pilotprojekter, hvor løsninger anvendt andetsteds vurderes i en lokal kontekst. 4. Den forventede effekt Den generelle effekt af ITS-projekter er bedre fremkommelighed, kapacitet, serviceniveau, og trafiksikkerhed samt at mindske trafikkens miljøbelastning. Dette gøres ved forbedret styring af trafikken og forbedret information om trafikken. I forhold til de konkrete aktiviteter, der foreslås gennemført i de førstkommende år, vil det være muligt at forbedre kapaciteten på ringforbindelserne indenfor vejenes eksisterende vejprofiler og dermed medvirke til en fornuftig implementering af den del af Trafikplanen for Aarhus Midtby, der omfatter det centrale havnebyrum. 5. De planlagte ydelser Det foreslås, at der i de førstkommende år især sættes fokus på fremkommeligheden på Ringvejen og Ringgaden. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 6 af 8

7 I indeværende forår er projektet for Urban Media Space blevet igangsat og dermed også projektet for neddrosling af trafikken langs med det centrale havnebyrum i overensstemmelse med Trafikplanen for Aarhus Midtby. I dag kører der ca biler pr. døgn på Kystvejen, mens der på Nordre Ringgaden ved krydsningen af Randersvej kører ca biler pr. døgn og på Hasle Ringvej ved krydsningen af Randersvej kører ca biler pr. døgn. Som en konsekvens af projektet for neddroslingen af trafikken langs med det centrale havnebyrum vil en stor del af de bilister, der i dag kører langs med havnen, skulle benytte Ringvejen og Ringgaden, der er alternative ruter til ruten langs med havnen. Det forventes, at ca biler pr. døgn vil benytte strækningen langs med det centrale havnebyrum efter ombygningen. Der er derfor behov for at igangsætte nogle tiltag, der kan forbedre kapaciteten på ringforbindelserne for at sikre, at vejnettet er klar til den fremtidige belastning, således at der i spidsbelastningsperioder ikke sker sammenbrud på vejnettet uden om det centrale Aarhus. Her vil information om rejsetider og signaloptimering sikre fredeliggørelse af havnearealet. Dette opnås ved optimering af signalanlæggene på Ringvejen og Ringgaden, der er alternative ruter til ruten langs med havnen. Rejsetidsinformation anvendes til, at informere bilisterne om de hurtigere alternative ruter, og derved flytte trafikken fra midtbyområdet til ringforbindelserne. Det foreslås endvidere, at der sættes fokus på den generelle videreudvikling af ITS. Det kan for eksempel være ved at bakke op om nationale initiativer og løsninger, der understøtter kommunens trafikpolitik. Dette indebærer også, at der bruges kræfter på konkret samarbejde og koordinering. 6. Organisering af indsatsen Trafik og Veje er projektleder og sikrer gennemførsel af projekterne. 7. Konsekvenser for ressourcer De aktiviteter der foreslås gennemført på kort sigt beløber sig til i alt 30 mio. kr. Der er udarbejdet et overslag over de forventede omkostninger forbundet med gennemførelse af de aktiviteter, der er skitseret på kort sigt. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at tiltagene kan skaleres afhængig af de ressourcer, der er til rådighed. Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 7 af 8

8 Omkostninger forbundet med ITS-indsatsen på mellemlangt og langt sigt afhænger i det væsentlige af resultatet af aktiviteterne på kort sigt, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at give et kvalificeret omkostningsestimat for omkostningerne på det mellemlange henholdsvis lange sigt. Projekt Total Rejsetidsinformation til bilister ,5 4,5 Understøttelse af andre ITS-initiativer 1 1 2,0 Optimering af signalregulerede kryds 6, ,5 Samarbejde og koordinering 0,5 0,5 0,5 0,5 2 Total 10 7,5 6, Figur 1: Overordnet tids- og ressourceplan (etableringsomkostninger i mio. kr.) De forventede afledte årlige driftsudgifter fordeler sig således pr. projekt, på kort sigt: Rejsetidsinformation til bilister: kr. Understøttelse af andre ITS-initiativer: kr. Optimering af signalregulerede kryds: kr. Heraf følger årlige afledte driftsudgifter på 0,43 mio. kr. i 2013, 1,09 mio. kr. i 2014, 1,47 mio. kr. i 2015 og 1,85 mio. kr. i 2016 og efterfølgende år. Driftsudgifterne er indfaset i takt med gennemførslen af de enkelte projekter. Finansieringen af rådighedsbeløb og afledt drift henvises til forhandlingerne vedrørende budget Laura Hay / Michael Kirkfeldt Forbedret fremkommelighed via intelligente transportsystemer (ITS) Side 8 af 8