FORSKNING UDVIKLING INNOVATION. Resultater af forskning, udvikling og innovation i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNING UDVIKLING INNOVATION. Resultater af forskning, udvikling og innovation i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden"

Transkript

1 Region Hovedstaden FORSKNING UDVIKLING INNOVATION Resultater af forskning, udvikling og innovation i Region Hovedstaden JAN TABER SIG MED ET ÆRME I TARMEN. FORSKER OPKLAREDE MYSTERIET BAG NARKOLEPSI. BENT TRÆNER HJEMME EFTER EN BLODPROP. HENRIK BLEV HJULPET GODT PÅ VEJ EFTER DEPRESSION. VERDENSNYHED: ROBOT BEHANDLER LUNGER. INNOVATIVT SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER. FOKUS PÅ MILJØ OG RENT DRIKKEVAND.

2 REGION HOVEDSTADEN SATSER PÅ FORSKNING OG INNOVATION Region Hovedstaden satser markant på forskning og innovation. På hospitalerne, i psykiatrien, i Den Sociale Virksomhed samt inden for bæredygtig hospitalsdrift, miljø og bekæmpelse af jordforurening. Målet er at udvikle nye banebrydende behandlinger og metoder til bl.a. diagnosticering, herunder sundheds- og velfærdsteknologier og sundhedsydelser, som kan implementeres og kommercialiseres til gavn for borgere og virksomheder, så vi skaber grøn og sund vækst i regionen. Disse fakta viser niveauet af indsatsen: Regionen udfører sundhedsforskning for næsten to milliarder kr. (opgørelse fra 2012), hvoraf ca. halvdelen er finansieret af eksterne midler Forskning udført på regionens hospitaler fører årligt til mere end videnskabelige artikler Regionen indgår i et tæt samarbejde med Københavns Universitet om forskning og deler i den forbindelse flere end 180 professorater. Sammen står regionen og universitetet for mere end halvdelen af Danmarks sundhedsvidenskabelige forskning Regionen satser markant på samarbejde med erhvervslivet og indgår årligt mere end 700 samarbejdsaftaler med private virksomheder om forskning, innovation og kliniske forsøg 63 innovationsprojekter er i gang (2013). De laves i samarbejde med over 100 forskellige private virksomheder og har et samlet budget på over 250 mio. kr. I 2013 har forskning og innovation i Region Hovedstaden ført til bl.a. 28 anmeldelser af opfindelser, syv patentansøgninger og udstedelse af fem patenter i USA. Regionen satser på at tiltrække flere kliniske forsøg. Alene i 2013 har der været 45 henvendelser om samarbejder om kliniske forsøg med erhvervslivet via regionens Én Indgang til Kliniske Forsøg. 2

3 INDHOLD 6 TEMA OM BLODPROP BA-BU NU SKAL DET GÅ STÆRKT Når man får en blodprop i hjernen er hurtig behandling afgørende, og efterfølgende er effektiv genoptræning vigtig for at genvinde førlighed. Læs, hvordan Bispebjerg Hospital i 2013 satte ny verdensrekord i hurtig trombolyse-behandling. Læs også, hvordan patient Bent Honoré- Nielsen nu kan træne hjemme foran skærmen takket være et forskningsprojekt på Herlev Hospital. 12 SOPHIA THE DIVA BLANDER KRÆFTMEDICIN Når kræften rammer, følger kemoterapi i drop ofte med. Region Hovedstadens Apotek har taget en ny robot, Sophia the Diva, i brug til at blande medicinen 14 PSYKISK SYGE HJÆLPES GODT PÅ VEJ MED INTENSIV OPFØLGNING Psykiatriske patienter klarer sig markant bedre, når de bevarer en livline til hospitalet efter udskrivelsen. Læs Henrik Aagaards historie 18 NY TEST HJÆLPER LÆGER MED AT MÅLE GRADEN AF SYGDOM Hvor syg er den her patient egentlig? Skal jeg indlægge ham, eller er det bedre, at han kommer hjem igen? Den beslutning hjælper en ny test lægerne med at tage. 22 DET ER SJOVT AT NØRDE Man kommer ikke sovende til store forskningsresultater. Seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum opklarede mysteriet bag søvnsygdommen narkolepsi 24 LANGT FÆRRE INDLÆGGES MED VIRUS EFTER TRANSPLANTATION Godt samarbejde og nyt it på Rigshospitalet har markant reduceret antallet af patienter, der indlægges med virus efter transplantation 26 FRA AFMAGT TIL FAGLIG KOMPETENCE Mindre vold, færre magtanvendelser og bedre trivsel for både beboere og personale. Det er resultatet af et udviklingsprojekt på Region Hovedstadens botilbud for psykisk udviklingshæmmede, Lyngdal, i Birkerød 30 FORSKERE LEVERER BYGGESTEN TIL NY HEPATITIS C-MEDICIN OG -VACCINE Hepatitis C er en leversygdom, som hvert år slår mennesker ihjel i verden. Et forskningscenter på Hvidovre Hospital leverer vigtige byggesten til udvikling af effektiv behandling og vaccine 33 TEMA OM OFFENTLIG-PRIVAT INNOVATION = 3 Når hospitaler og virksomheder samarbejder om at udvikle nye løsninger, kommer det patienter og samfund til gavn. Læs om en ny robot til behandling af lungesygdommen KOL og en ny app, som hjælper unge med diabetes 38 JAN TABTE SIG MED ET ÆRME I TARMEN Gentofte Hospital er som det første i landet ved at indføre en ny behandling af fedme og diabetes type 2, et ærme i tarmen. Jan Svensson har lagt krop til 41 TEMA OM MILJØ REGIONEN PASSER PÅ DRIKKEVANDET Alene i Region Hovedstaden er der op mod forurenede grunde, hvorfra der kan sive ubehagelige stoffer til grundvandet. Læs hvordan regionen samarbejder med universiteter og virksomheder om at sikre rent drikkevand i fremtiden 46 FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN Få et hurtigt overblik over de opgaver, som Region Hovedstaden løser inden for bl.a. sundhed, miljø, psykiatri og det sociale område 3

4 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION LEDER FORSKNING OG INNOVATION GAVNER OS ALLE Dette magasin er spændende læsning! Jeg kan selv blive helt imponeret over alt det, der forskes i og al den innovation, der foregår i Region Hovedstaden. Som borger gør det mig tryg at vide, at jeg er i hænderne på nogle af de allerbedste forskere og dygtigt sundhedspersonale. Samtidig med at de sørger for, at jeg kan få den bedste behandling i dag, sikrer de mig og min familie et sundhedsvæsen i verdensklasse i fremtiden. Som formand for Region Hovedstaden gør det mig stolt, at vi er med i verdenseliten på så mange fronter. Vi har viden og handlekraft, der betyder fremgang for velfærdssamfundet, flere arbejdspladser og højere livskvalitet for vores borgere. Magasinet her er fyldt med konkrete eksempler på og historier om, hvad vi forsker i, hvad innovation går ud på, og hvem forskerne er. Tag nu seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Glostrup Hospital, der sammen med Stanford University har afdækket, hvordan hjernens immunforsvar ødelægger helt raske hjerneceller og forårsager søvnlidelsen narkolepsi. Historien fortæller mig, at det er mennesker, der står bag alt nyt. Derfor er det mennesker, vi skal investere i, også i fremtiden. Ved at investere i forskning og innovation skaber vi nye løsninger og behandlinger til gavn for os alle. Samtidig bidrager vi til at skabe vækst, eksport og nye arbejdspladser gennem samarbejde med de private virksomheder. Hvidovre Hospital har sammen med it-virksomheden Pactor A/S udviklet en verdensnyhed: Robotten O2Matic til patienter med lungelidelsen KOL. For KOL-patienter er ilt den vigtigste medicin, og robotten behandler så godt, at mange patienter kan komme tidligere hjem. En sidegevinst er, at den private virksomhed får mulighed for at sætte robotten i produktion og åbne nye markeder. Til tider tror vi, at vi bliver raske, blot vi får den rette behandling på hospitalet. Alle, der har været tæt på en alvorlig psykisk syg patient ved dog, at det er et stort problem, at mange bliver såkaldte svingdørspatienter. Forskningsenheden for psykiatri PC Ballerup har påvist, at psykisk syge med bl.a. depression, stress og personlighedsforstyrrelser har stor glæde af, at hospitalet ikke slipper dem, når de bliver udskrevet, og tilbyder terapi, gruppeterapi, motion mm. Jeg synes, det er vigtigt, at netop denne gruppe af vores svageste borgere får den hjælp, de har behov for, så de kan leve et godt liv, og derfor skal vi bruge den slags eksempler til en endnu bedre behandling i vores sundhedsvæsen. Det var blot nogle af de gode eksempler jeg fortalte gerne om dem alle, men det er jo netop det, man kan læse sig til i magasinet. Rigtig god fornøjelse med læsningen! Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand 4

5 NOTER FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION REGIONEN SATSER PÅ FORSKNING OG INNOVATION Region Hovedstaden satser markant på forskning og innovation, bl.a. med et årligt budget til sundhedsforskning på knap en milliard kroner. Forskning og innovation finder sted overalt i regionen: På hospitalerne, i psykiatrien, i Den Sociale Virksomhed samt inden for bæredygtig hospitalsdrift, miljø og bekæmpelse af jordforurening. Målet er at udvikle nye, banebrydende behandlinger og metoder til bl.a. diagnosticering. Målet er også at skabe grøn og sund vækst i regionen ved at udvikle nye miljø-, sundheds- og velfærdsteknologier samt sundhedsydelser, som implementeres og kommercialiseres til gavn for borgere og virksomheder. AMBITIØSE POLITIKKER FOR FORSKNING OG INNOVATION Forskning og innovation er nødvendigt for at udvikle sundhedsvæsnet og skabe vækst i regionen. I 2012 blev der derfor vedtaget to markante politikker, som sætter rammen for regionens ambitioner: Politik for Sundhedsforskning 2020 og Innovationspolitik 2020 Nyt, Nyttigt, Nyttiggjort. Opgaven med at løfte regionens forskning og skabe innovation ligger i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden. Du kan downloade begge politikker på www. regionh.dk/menu/forskning. SUNDHEDSFORSKNING I VERDENSKLASSE Sundhedsforskningen er højt prioriteret på alle regionens hospitaler, hvor rigtig mange forskere og medarbejdere bidrager til at skabe forskningsresultater i verdensklasse i samarbejde med universiteter, erhvervsliv, kommuner og mange andre aktører. Regionen satser markant på samarbejde med erhvervslivet og indgår årligt mere end 700 samarbejdsaftaler med private virksomheder om forskning, innovation og kliniske forsøg. Alt i alt bedrives der forskning for ca. to mia. kr. i regionen, når eksterne midler regnes med. Sundhedsforskningen skal være med til at sikre, at borgerne i Region Hovedstaden også fremover får behandling og pleje af høj, international kvalitet. Desuden er forskningsindsatsen i regionen afgørende vigtig for at skabe fortsat vækst i den bioteknologiske klynge af virksomheder i regionen. Endelig er sundhedsforskningen meget væsentlig for både rekruttering og kompetenceudvikling af personalet på regionens hospitaler. GLOBAL EXCELLENCE-PRISEN Region Hovedstaden har en række forskningsmiljøer på regionens hospitaler og universiteter, som ligger i front på verdensplan, når det gælder forskning i og udvikling af nye behandlinger. For at anerkende og synliggøre disse miljøer har regionsrådet i samarbejde med regionens universiteter etableret prisen Global Excellence i Sundhed. Med prisen følger en bevilling på 1,5 mio. kr., som bl.a. skal bruges til udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere, afholdelse af internationale symposier. 22 forskningsmiljøer i international klasse er nu en del af Global Excellence-programmet. ORESUND AWARD-PRISEN Region Hovedstaden i Danmark og Region Skåne i Sverige har i samarbejde etableret udmærkelsen Oresund Award, som uddeles én gang om året. Oresund Award er indstiftet for at anerkende, synliggøre og fremme førende behandlings- og forskningsmiljøer inden for sundhed, som har formået at udvikle og etablere et tæt, ligeværdigt samarbejde om udvikling af og tilbud om banebrydende nye behandlinger og sundhedsydelser på tværs af Øresund. Hvert år uddeles prisen til et nyt miljø med start i 2013, hvor det første kliniske forskningssamarbejde blev udpeget som vindere af Oresund Award. Du kan læse mere om vinderen, ReproHigh, som hjælper barnløse i begge regioner, på forskning. INNOVATION DRIVER UDVIKLING Region Hovedstaden satser på innovation, så regionen kan være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen og samtidig skabe vækst og udvikling. Innovation og samarbejde med eksterne aktører om udvikling af nye løsninger til markante behov skal være en naturlig del af dagligdagen for ledere og medarbejdere på regionens hospitaler, virksomheder og stabe. Derfor prioriterer og satser regionen på strategisk og behovsdrevet innovation, herunder de bedste idéer. Regionen vil give rum til at udvikle og implementere flere banebrydende innovationer i samspil med erhvervslivet og andre aktører, som kan bidrage med viden og teknologi. POTENTIALE FOR INNOVATION Region Hovedstaden har et stort potentiale for innovation. 63 offentlig-private innovationsprojekter er i gang (2013). De laves i samarbejde med over 100 forskellige private virksomheder og har et samlet budget på over 250 mio. kr. Projekterne varierer i fagområde fra nye løsninger på sundhedsområdet til klinisk risikoaffald og rensning af forurenet jord. Formålet med alle projekter er kontinuerligt at forbedre den service, som regionens borgere får fra regionen. FOKUS PÅ KOMMERCIALISERING Region Hovedstaden har stort fokus på, at relevant forskning også kommercialiseres og kommer patienterne til gavn. Region Hovedstaden investerer midler fra sin patentpulje i de opfindelser fra bl.a. hospitalerne, som har det største potentiale. Det drejer sig bl.a. om opfindelser inden for biomarkører, kræftforskning, medicinsk udstyr. Der arbejdes årligt aktivt med knap 50 forskellige sager, som udgør over 100 opfindelser. HJÆLP TIL AT NYTTIGGØRE FORSKNINGEN Medarbejdere i Center for Regional Udvikling står klar til at hjælpe forskere og virksomheder med at gennemføre og nyttiggøre forskningsprojekter og offentlig-private innovationsprojekter. I Center for Regional Udvikling rådgiver medarbejderne bl.a. virksomheder og forskere om finansiering, patentansøgning, kontrakter og gennemførelse af innovative processer. LÆS MERE På kan du læse mere om forskning og innovation i Region Hovedstaden. Herunder Global Excellence-prisen, Oresund Award-prisen, mulighederne for rådgivning af forskere og virksomheder samt initiativet Én Indgang til Kliniske Forsøg for industrien. 5

6 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION TEMA OM BLODPROP TEMA OM BLOPROP BA-BU NU SKAL DET GÅ STÆRKT Det skal gå stærkt med at give den rette behandling, når et menneske er ramt af en blodprop i hjernen. På Bispebjerg Hospital går det så stærkt, at hospitalet i 2013 satte ny verdensrekord i såkaldt trombolyse-behandling. Kun seks minutter og 44 sekunder tog det, fra patienten kom akut ind ad døren, til den vigtige medicin var givet. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN Når en blodprop rammer hjernen, ødelægger eller skader den hjernecellerne omkring sig. Men nogle af cellerne kan reddes, når patienten hurtigt får trombolyse-behandling, som er en type medicin, der kan opløse blodproppen. Jo hurtigere behandling, desto større chance har patienten for at klare sig godt bagefter. Ofte bliver skader som lammelser eller talebesvær mindre udtalte, og det bliver nemmere at vinde mere førlighed tilbage med genoptræning af hjerne og krop (se artikel om genoptræning på næste side). FÆRRE KOMMER PÅ PLEJEHJEM Hvert år behandler Bispebjerg Hospital 280 patienter med medicin, der opløser en blodprop i hjernen. Hospitalet har beregnet, at hurtig trombolyse-behandling betyder, at 40 til 70 patienter undgår at komme på plejehjem. Det er godt for patienterne, og det er godt for samfundet, som sparer penge. Verdensrekorden i trombolyse-behandling er resultatet af et udviklingsprojekt, hvor neurologer, sygeplejersker, radiografer, radiologer og portører alle har bidraget med gode idéer. Sammen har de strømlinet de mange opgaver, som skal løses i en fart. Fra patienten ligger i ambulancen, til patienten lynhurtigt er udredt, og behandlingen kan gives. SÅDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN Ambulanceredderne melder patientens ankomst til en trombolyse-vagt på Neurologisk Afdeling. Redderne lægger også nåle i patientens arme, så han eller hun er klar til blodprøver og drop. Inde på hospitalet står et tværfagligt team på fem personer klar og får i en fart registreret patienten, taget blodprøver og blodtryk, gennemført en neurologisk undersøgelse og skannet hjernen. Det foregår alt sammen hurtigt og målbevidst, og verdensrekorden blev opnået, fordi personalet er blevet gode til at løse flere opgaver på samme tid frem for én ad gangen. Alligevel er atmosfæren rolig, og patient og pårørende orienteres undervejs. Undersøgelsen af patienten er meget vigtig, fordi medicinen kun må gives til patienter, der rent faktisk har en blodprop. Skyldes symptomerne f.eks. en hjerneblødning, er trombolyse-behandling direkte skadelig. Bispebjerg Hospital undersøger årligt 780 patienter med symptomer på blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Metoden er i dag taget i brug på Glostrup Hospital, det eneste hospital ud over Bispebjerg, der udfører trombolyse-behandling i regionen. 6

7 TEMA OM BLODPROP FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION Et tromobolysehold: Røntgenoverlæge Anders Christensen, overlæge og neurolog Hanne Christensen, sygeplejerske Iben Krüger, portør Victor Havmann Andersen, radiograf Anne Due. Blodprop i hjernen Omkring danskere får hvert år en blodprop i hjernen. Symptomerne er ofte talebesvær, lammelse i en arm, et ben eller den ene side af ansigtet. Symptomerne skyldes, at blodproppen lukker for blodtilførslen og dermed for ilt og sukker til nogle af hjernecellerne. Derfor stopper cellerne med at sende elektriske signaler til de dele af kroppen, de styrer. Risikoen stiger med alderen og med et for højt blodtryk. Medicinen skal gives senest fire en halv time efter de første symptomer. Den virker, fordi den opløser blodproppen, så der igen er passage for blod til cellerne. 7

8 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION TEMA OM BLODPROP TEMA OM BLOPROP BENT KLØR PÅ MED GENOPTRÆNING TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN Bent Honoré-Nielsen er én af de patienter, som har nydt godt af en hurtig og effektiv behandling af blodprop i hjernen i Region Hovedstaden. Nu er han klar til at gå i gang med en intensiv genoptræning, så han kan komme på benene og få mere liv i sin delvist lammede højre arm. Den intensive træning er blevet mulig takket være et forskningsprojekt på Herlev Hospital. Det er fem dage siden, Bent blev ramt. Nu sidder han foran en fjernsynsskærm på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. Men han skal hverken se nyheder eller film. Han skal bruge skærmen til at komme i gang med den træning af krop og hjerne, som er yderst vigtig, når man har haft en blodprop i hjernen. Forskningen viser, at jo før man kommer i gang med intensiv, hyppig træning over længere tid, desto mere af hjernens og kroppens kraft kan man genvinde og bevare. Med det nye træningsprogram kan Bent træne dagligt derhjemme i tråd med anbefalingerne. Det gængse tilbud i Danmark er træning to gange om ugen i en halv time, ofte på hold. I dag ligger Bents højre hånd lidt slapt på låret. En blodprop i hjernen er noget, der sætter sine spor. Men hans blik er stærkt, og hans gnist fejler ikke noget. Faktisk er han topmotiveret. For hvem har lyst til at være afhængig 8

9 TEMA OM BLODPROP FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION Bent Honoré-Nielsen er i gang med sin første træning efter en blodprop i hjernen. Det er kun fem dage siden, han blev ramt. Men han er frisk på at komme i gang med intensiv træning. Nedenfor beder træningsprogrammet Bent om at føre hånden op til næsen. af andres hjælp til helt almindelige gøremål som at spise og tage tøj på, hvis man kan lære at klare sig selv? GLAD FOR AT TRÆNE Jeg er rigtig glad for muligheden for at komme til at træne meget. Jeg er klar til at gøre en indsats, siger han, da ergoterapeut Cecilie Folman forklarer, hvordan træningen foregår. Men den 55-årige mand sidder lidt uroligt i stolen. Han er nervøs for, om han kan klare det. På fjernsynsskærmen vil opgaverne om lidt tone frem, og Bent skal begynde med at løse dem med bevægelser med sin gode venstre arm. Henne ved skærmen sidder en lille kasse med en sensor. Den kan se Bents bevægelser og give besked til en computer om, hvordan han klarer opgaverne. Det foregår akkurat, som når børn og unge spiller X-box med Kinect derhjemme. Eller næsten. For børnene hopper og springer på stuegulvet, og det skal man ikke som patient med en nylig blodprop. Det nye program til genoptræning efter blodprop i hjernen og hjerneblødning er tilpasset patienternes særlige behov. DET ER SLET IKKE SÅ SVÆRT Ergoterapeut Cecilie Folman sætter et testprogram i gang. Med det skal hun se, hvad Bent egentlig kan klare, så hun sammen med kolleger efterfølgende kan lave et passende, skræddersyet træningsprogram til Bent. Det får han med hjem sammen med computeren, så han kan træne derhjemme. Al træning rapporteres via internettet til ergo- og fysioterapeuter på hospitalet, så de løbende kan justere sværhedsgraden. De sørger for, at Bent bliver udfordret til 80 procent af sin maximale formåen i alle de 16 uger, træningen står på. Sådan kommer han ifølge forskningen hurtigst i form i både hjerne og krop. Nu kommer en kvinde frem på skærmen. Hun siger: To figurer er ens. Før den øverste figur ned til den nederste figur. Bent ser et øjeblik desorienteret ud. Men så får han med sin venstre arm fat i figuren og trækker den på plads. Det er slet ikke så svært, siger han lettet. JEG SYNES, AT DET ER SJOVT Siden følger regneopgaver og konditionstræning, som går ud på at vifte op og ned med armen. Bent trækker vejret hurtigt, og så kommer der en mere stille opgave, hvor han skal føre hånden op til næsen. Jeg føler, at det går lidt bedre med min tale, når jeg kommer i gang med det her, siger han. Talebesvær kan være én af følgerne af en blodprop i hjernen. Hvor er jeg glad for at deltage. Jeg synes, at det er sjovt, siger Bent, inden han opløftet triller ud af træningslokalet. 9

10 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION TEMA OM BLODPROP TEMA OM BLOPROP DET KAN VI GØRE BEDRE I DANMARK Christina Rostrup Kruuse tog initiativ til at udvikle det nye tilbud om intensiv genoptræning af mennesker med blodprop i hjernen og hjerneblødning. Christina er overlæge på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital og brænder for at følge patienterne godt på vej, når de skal udskrives. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN Det kan vi gøre bedre i Danmark, tænkte Christina Rostrup Kruuse for flere år siden, da hun arbejdede på Roskilde Sygehus og oplevede, hvor svært det var for patienterne at komme sig. En dag hørte hun om Mitii, et computerbaserede træningsprogram til børn født med spastiske lammelser, og så fik hun idéen til at tilpasse det til sine patienter. Siden har hun kæmpet for idéen, så den i dag er blevet virkelighed (se forrige artikel). Vi er på hospitalerne blevet rigtig gode til den akutte indsats, når en patient bliver ramt af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Det skal vi være stolte af. Men jeg oplever, at genoptræningen efterfølgende godt kunne være bedre, så derfor har vi lavet det her projekt, siger Christina Rostrup Kruuse, overlæge og dr. med. på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. Det her er et projekt, jeg virkelig brænder for. For jeg har set, at patienter, der får støtte og intensiv træning, klarer sig godt, mens andre har det meget sværere. Sådan skal det ikke være. Alle skal have en chance, siger Christina Rostrup Kruuse, der er læge og forsker på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. TRÆN LØS DERHJEMME I NATTØJ Det gængse tilbud i Danmark er træning to gange om ugen i en halv time, ofte på hold. Men ifølge Christina er det for nogle af patienterne næsten uoverkommeligt at skulle i tøjet, ud ad døren og transportere sig ofte flere kilometer hen til træningsstedet. Al den anstrengelse blot for at træne en halv time. 10

11 TEMA OM BLODPROP FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION Jeg tænkte, at med en computerløsning kan patienterne træne hjemme, lige når de har lyst. De kan gøre det i nattøj, hvis de vil, og samtidig kan vi tilrettelægge træningen på det individuelle niveau, som gavner dem mest, siger Christina Rostrup Kruuse. Hun kendte dengang til virksomheden Mitii Development s gode erfaringer med computerbaseret træning af børn med cerebral parese (spastikere). Det er træning, som er udviklet i tæt samarbejde med hjerneforskere på Københavns Universitet. Derfor tog hun kontakt til universitetet og Mitii Development og mødte opbakning. Mitii Development ville gerne tilpasse programmet til mennesker, der er ramt af blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Endelig i 2013 var finansieringen og projektet helt på plads, så Christinas nuværende arbejdsplads, Herlev Hospital, kunne gå i gang. I 2014 følger Glostrup Hospital og Roskilde Sygehus efter. DET BATTER AT TRÆNE INTENSIVT Vi håber, at vi kommer til at se, at patienterne får trænet mere, når nu de kan træne målrettet derhjemme. Det kan forhåbentlig give dem et højere funktionsniveau og en bedre livskvalitet, og måske kan de, der har arbejde, komme hurtigere i gang igen, siger Christina. Forskningen viser nemlig, at træningen skal være hyppig og intensiv i både den første fase og over et længere forløb, for at hjernen kan remodelleres og forbedringerne blive varige. Det er både hjerne og krop, der skal trænes på én gang og gerne dagligt. Derfor er der både regnestykker, konditræning og muskelopbyggende øvelser bygget ind i computerprogrammet. Når man får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, bliver nervecellerne i hjernen skadet eller går til grunde. Med træning hjælper man nervecellerne med at komme sig, og samtidig danner hjernen nye forbindelser mellem nervecellerne. Det betyder, at andre dele af hjernen overtager funktioner fra de skadede områder, siger Christina Rostrup Kruuse. Samtidig understøtter træningen, at patienternes muskler bliver så stærke som muligt. Hvis man ikke bruger sine muskler, taber de ret hurtigt kraft, og så er det endnu sværere at komme i gang igen. TOPMOTIVEREDE PATIENTER Det er for tidligt at konkludere, om den nye træningsmodel virker. Først skal godt 100 patienter prøve den af, og resultaterne gøres op. Men det er håbet, at holdet bag har fundet en træningsmodel, som betyder, at patienterne kommer sig hurtigere og bliver mere selvhjulpne, end de ellers ville blive. Foreløbige erfaringer er, at patienterne er stærkt motiverede. Faktisk kan de blive så ivrige, når de træner foran skærmen, at de glemmer de funktionsnedsættelser, f.eks. lammelser og balanceproblemer, der er fulgt med sygdommen. Derfor måtte vi ændre programmet, så patienterne starter siddende. Folk blev så optagede af programmet, at de glemte deres handicap, og vi kunne se, at der var en risiko for at falde. Men det siger jo noget om, at programmet motiverer patienterne til at træne, siger Christina Rostrup Kruuse. I SAMFUNDETS INTERESSE Ca danskere rammes årligt af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Det er kommunernes ansvar at tilbyde genoptræning, og kommunerne er meget interesserede i det nye træningsprogram. Mitii Development har i løbet af 2013 etableret driftsaftaler i flere kommuner, og udlandet har også vist interesse. Forskningsprojektet på Herlev Hospital er et eksempel på, at kommuner og regioner samarbejder om at udvikle nye initiativer til gavn for borgerne. Hele samfundet kan vise sig at vinde på projektet, siger Christina Rostrup Kruuse: Vi formoder, at der må være god sundhedsøkonomi i at tilbyde hjælp til selvhjælp til effektiv genoptræning. Når patienterne får trænet mere, klarer de sig bedre, og det kan betyde, at de her patienter i fremtiden får mindre behov for hjælp fra det offentlige. De første resultater af forskningsprojektet ventes offentliggjort i Forskningsprojektet Omkring 100 patienter på tre hospitaler vil i 2014 deltage i forskningsprojektet, som undersøger værdien af computerbaseret genoptræning i hjemmet. Halvdelen går i gang med det samme efter en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning og træner i 16 uger. Den anden halvdel går i gang 16 uger efter. Patienter fra Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Roskilde Sygehus deltager. Projektet ledes af Christina Rostrup Kruuse, overlæge og dr. med. på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. Sådan kom projektet op at stå Genoptræningsprojektet er kommet på benene takket være vedholdenhed og bidrag fra mange steder. På Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Roskilde Sygehus bakker læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter op med forskning, udvikling og patientkontakt. Virksomheden Mitii (Move It to Improve It) Development har bidraget med udvikling af programmet, så det passer til patienter med blodprop i hjernen og hjerneblødning. Mitii Development og Helene Elsass Centret, der stod bag udviklingen af det oprindelige program til træning af børn født med spastiske lammelser, har desuden oplært personale. Computervirksomheden Microsoft stiller Kinect-teknologien til rådighed. Økonomisk støtter Markedsmodningsfonden, Hjerneskadeforeningen og Helsefonden. Forskningsprojektet mangler det sidste nøk for at blive optimalt. Der skal findes penge til de sidste computere, så der er udstyr til alle 100 patienter. Der mangler også løn til en forskerstuderende, der kan analysere data og videreudvikle træningsformen. 11

12 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION REGION HOVEDSTADENS APOTEK ROBOTTEN SOPHIA THE DIVA SØRGER FOR MEDICIN TIL KRÆFTPATIENTER Når kræften rammer, følger kemoterapi i drop ofte med. Det er cellegifte, som skal slå kræftcellerne ihjel uden at skade patienten alt for meget. Derfor blandes hver eneste portion omhyggeligt af personalet på Region Hovedstadens Apotek. Med en ny robot, Sophia the Diva, effektiviserer apoteket sit arbejde og bidrager til at holde regionens udgifter til medicin nede. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN Robotoperatør Tine Rohde programmerer Sophia the Diva. Hun synes, at det er oplagt at bruge en robot til rutinearbejde: Du kan sætte den til at lave 100 fuldstændig ens blandinger ud i én køre. Det ville være svært at sætte en person til det uden at komme ud af fokus. Robotten arbejder støt og roligt inde i en stor kasse. Personalet overvåger og overholder strenge sikkerhedsforskrifter. Når de programmerer, er der altid en kollega, der kontrollerer en ekstra gang. Sophia The Diva er et kælenavn, som medarbejderne i Region Hovedstadens Apotek har givet deres nye, højteknologiske kollega. Fysisk er hun placeret i Apotekets afdeling på Rigshospitalet, og i løbet af 2014 overtager robotten produktionen af en tredjedel af Apotekets årlige leverancer af kemoterapi i form af cytostatika til infusion. Med robotten sørger vi for, at patienter og hospitaler får en endnu mere sikker levering af cytostatika. Samtidig får regionen det billigere, fordi robotten gør det muligt for os at effektivisere. Vi kan i fremtiden producere mere med de samme ressourcer, siger Camille Øby, områdechef på Region Hovedstadens Apotek. Hun understreger, at robotten naturligvis arbejder under streng inspektion af dygtige medarbejdere i Apoteket. Den nye robot er på størrelse med en container, og sådan en sag kommer ikke på plads med et fingerknips. Kun ved rettidig omhu lykkedes det en dedikeret projektgruppe på fire personer og engagerede kolleger at få robotten i drift på halvandet år som planlagt. Det har været et omfattende udviklingsprojekt, som også har involveret projektlederassistance fra regionernes fælles lægemiddelorganisation, Amgros. STILLEDE 234 KRAV TIL LEVERANDØREN Apoteket lagde ud med at stille 234 krav til leverandøren, italienske Loccioni Humancare. Sideløbende har Apoteket taget hånd om oplæring af medarbejdere, ombygning af lokalerne og planlægning af et nyt arbejdsflow. Alt sammen samtidig med, at driften kørte 365 dage om året og levede op til de 12

13 REGION HOVEDSTADENS APOTEK FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION Camille Øby, områdechef hos Region Hovedstadens Apotek, og projektleder, Tina Klok Wrønding, har stået i spidsen for det omfattende udviklingsprojekt med at få Sophia the Diva i drift. sædvanlige høje krav om bl.a. levering højst 90 minutter efter bestilling. Inden robottens ankomst blev al cytostatika blandet af laboratorieteknikere i hold på to. Det foregår på den måde, at den ene tekniker af sikkerhedsårsager har hænderne inde i en sikkerhedsbænk. Hun blander de stærkt giftige stoffer, mens den anden assisterer og bidrager til kvalitetssikring. Det hele sker i et aseptisk, dvs. helt rent, miljø under samme strenge kvalitetskrav, som medicinalvirksomheder arbejder under. BEDRE ARBEJDSMILJØ Én af forklaringerne på, at vi kan effektivisere driften med robotten, er, at der skal to personer til at producere cytostatika manuelt. Robotten kan i lange perioder betjenes af blot en enkelt tekniker, siger områdechef Camille Øby. Hun forventer, at robotten bliver en gevinst for arbejdsmiljøet, fordi det er ensidigt, gentaget arbejde for armene at producere cytostatika manuelt. For patienter og hospitaler betyder robotten endnu mere sikre leverancer end før. Hidtil er fejl stort set aldrig sket, men nu vil det ske endnu mere sjældent. For en robot bliver ikke træt eller mister fokus. Og så skriver robotten i øvrigt de fleste følgepapirer selv og leverer dermed dokumentation for sit arbejde. NY TEKNOLOGI ER VEJEN FREM Laborant og robotoperatør på Apoteket, Tine Rohde, er fascineret af Sophia the Diva. Men hun fortæller med et smil, at der i begyndelsen var en smule skepsis blandt medarbejderne, fordi Apoteket tidligere havde en robot kaldet Robertino. Han var af ældre dato og lidt af en klodsmajor. Sophia la Diva er i en helt anden klasse. Jeg tænker, at ny teknologi da bare må være vejen frem, og at det er godt at komme væk fra ensidigt, gentaget arbejde, siger Tine Rohde. Robotten er meget robust. Du kan sætte den til at lave 100 fuldstændig ens blandinger ud i én køre. Det ville være svært at sætte en person til det uden at komme ud af fokus, siger Tine Rohde. Robotprojektet havde et samlet budget på 12,8 mio. kr. Investeringen er tjent hjem på tre til fire år. De øvrige regioner i Danmark følger robotprojektet nøje, og Region Hovedstadens Apotek deler meget gerne sine erfaringer med dem. Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Apotek er landets største sygehusapotek. Apoteket producerer og leverer lægemidler til regionens hospitaler og institutioner, det grønlandske sundhedsvæsen og sygehusapoteker i Danmark. Apoteket har over 500 ansatte, fordelt på mange forskellige faggrupper: farmakonomer, laboranter, farmaceuter og andre akademikere, hospitalsmedhjælpere, portører og teknikere. Cytostatika Cytostatika er lægemidler, der bl.a. bruges til at behandle kræftsygdomme. Cytostatika ødelægger celler eller hæmmer deres vækst. Medicinen virker både på syge og raske celler. Cytostatika udgør en risiko for andre, der udsættes for stofferne, hvis de optages i kroppen. Derfor sker produktionen af medicinen under store sikkerhedsforanstaltninger. 13

14 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION I REGION HOVEDSTADEN 14

15 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION PSYKISK SYGE HJÆLPES GODT PÅ VEJ MED INTENSIV OPFØLGNING Psykiatriske patienter klarer sig markant bedre, når de bevarer en livline til hospitalet og tilbydes samtaler og anden intensiv opfølgning umiddelbart efter udskrivelsen. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt på Psykiatrisk Center Ballerup, og det kan tidligere patient Henrik Aagaard skrive under på. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN Henrik Aagaard blev tilbudt intensiv opfølgning: For mit vedkommende var terapien vendepunktet. I terapien får du virkelig lagt dine løsninger op og forstår, at der er en løsning på næsten alting. Henrik Aagaard røg i sommeren 2013 ned i et sort hul og blev indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Da han ti dage seneres skulle udskrives, fik han at vide, at personalet ikke havde tænkt sig at slippe ham dér, sådan som det ofte sker. Personalet ville gerne bakke ham intensivt op i de næste syv uger. De udskrev mig, men de slap mig ikke. Jeg kunne hele tiden få kontakt med dem, og det kunne min kone også. Så på den måde var jeg fuld af fortrøstning ved at komme hjem. Men jeg var bange for min fremtid. Jeg tænkte: hvad helvede var det, der var sket for mig. For det var noget forfærdeligt noget, at jeg pludselig var blevet syg efter mange gode år, fortæller Henrik Aagaard, der i dag har det godt. Da han blev indlagt, havde han selvmordstanker, som han forsøgte at drukne i alkohol, og det var ikke første gang, han prøvede det. I midten af 1990erne havde Henrik et lignende sammenbrud. Dengang blev han udskrevet fra hospitalet til absolut ingen opfølgning. Dengang var der slet ikke noget hjælp. Det var bare ud til hverdagen igen efter seks uger på hospitalet heraf nogle på den lukkede afdeling. Jeg måtte klare mig selv, mindes han og foretrækker klart det sikkerhedsnet, som blev foldet ud under ham efter opholdet på Psykiatrisk Center Ballerup. Den intensive opfølgning i Ballerup er resultatet af et udviklings- og forskningsprojekt, som blev gennemført fra FÆRRE BLIVER GENINDLAGT Projektet har dokumentet, at det i høj grad batter noget for både patienter og hospital, at hospitalet ikke bare siger farvel og tak: Patienterne klarer sig bedre, og hospitalet sparer penge, fordi intensiv opfølgning fører til færre og kortere genindlæggelser. Derfor er syv ugers intensiv opfølgning nu blevet et gængs tilbud til alle ikke-psykotiske patienter, der udskrives fra Psykiatrisk Center Ballerup. Tilbuddet gives bl.a. til patienter med depression, stress og personlighedsforstyrrelser, og det begynder med en samtale allerede første hverdag efter udskrivelsen. Så hurtig opfølgning er ikke almindelig i Danmark. Ofte udskrives patienter med en henvisning til egen læge, psykiater eller et psykiatrisk forløb på et hospital. Men der kan gå uger, før behandlingen følges op. Forskningsoverlæge Sidse Arnfred stod i spidsen for de tværfaglige personalegrupper, der udformede og gennemførte de nye, intensive forløb. 15

16 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Vi havde alle en fornemmelse af, at det her, det er godt. Et intensivt, opfølgende forløb med samtaleterapi ville være noget, der fungerede. Så vi var klar til at give den en skalle, fortæller hun. FORSKNINGEN VISTE VEJEN Udviklingen blev indledt med en gennemgang af den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst hjælper psykiatriske patienter på vej. Her var svaret klart: Patienterne skal undgå at stå i et behandlingsmæssigt tomrum umiddelbart efter udskrivelsen. De skal tilbydes samtaleterapi to gange om ugen, gerne 18 gange i alt. Det blev afsæt for det tilbud, som kom til at gælde på Psykiatrisk Center Ballerup: Seks individuelle samtaler med kognitiv adfærdsterapi, der indledes dagen efter udskrivelsen sammen med en læge, en sygeplejerske og evt. pårørende. Derefter varetager specialuddannede sygeplejersker som hovedregel terapien Otte gange gruppeterapi En altid åben telefon om dagen til den sygeplejerske, der varetager terapien. Aften og nat til akutmodtagelsen Motion adgang til at benytte fysioterapien på hospitalet. Inddragelse af pårørende, der efter aftale med patienten bliver tilbudt rådgivning og kan kontaktes, hvis patienten f.eks. ikke dukker op til samtaler. SKARPT FOKUS PÅ SIKKERHED Projektet blev gennemført sideløbende med, at en sengeafdeling blev nedlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Derfor var der et reelt behov for at kunne udskrive patienterne så hurtigt som muligt og forebygge genindlæggelser. Centret var altså under et vist pres for at udvikle et opfølgende, ambulant tilbud, som virkede, og som under ingen omstændigheder lod sårbare og ofte selvmordstruede patienter i stikken. Vi havde stærkt fokus på sikkerhed og kvalitet. Det vigtigste umiddelbart efter udskrivelsen er at sørge for at holde patienterne i live. Det er i de første to uger efter indlæggelsen, der er størst risiko for selvmord, og derfor var det ikke til forhandling med patienten, at der i hvert fald Eybjørg À Heygum er én af de sygeplejersker, som patienterne går i terapi hos efter udskrivelsen. Hun var med til at udvikle tilbuddet om intensiv opfølgning: Det var spændende at være med i startfasen og at se det virke. Som sygeplejerske giver det mening, at man føler, at man gør noget for patienten, der nytter og har kvalitet. Derfor står der også meget kvalificerede sygeplejersker i kø for at få arbejde her. 16

17 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION ved den første samtale skulle spørges grundigt ind til selvmordstanker og anden selvskadelig adfærd, siger Sidse Arnfred. I personalegruppen og ledelsen var det samtidig ikke til forhandling, at man pinedød skulle holde, hvad man lovede patienterne travlhed eller ej. NYSKABELSE: PLADS I KALENDEREN Det var helt afgørende for, at patienter og pårørende kunne føle sig trygge. Derfor er der blevet brugt en del krudt på at få plads i kalendere og ændre på sædvaner for, hvordan et hospital kører. Det var i virkeligheden den største nyskabelse, at vi udviklede logistikken, så vi i dag kan sikre patienten et intensivt forløb, der begynder dagen efter udskrivelsen, dvs. med 24 timers varsel, siger Sidse Arnfred. For patienten Henrik Aagaard var det den helt rigtige måde at blive udskrevet på. Han var tryg ved, at der altid var nogen, han kunne ringe til, og i terapien fik han en kæmpe aha-oplevelse, da han forstod, at han selv og hospitalet i fællesskab havde gode muligheder for at holde ham på ret køl. For mit vedkommende var terapien vendepunktet. I terapien får du virkelig lagt dine løsninger op og forstår, at der er en løsning på næsten alting. Du ser det sort på hvidt sammen med terapeuten, og du hører det fra de andre patienter i gruppeterapien. Så jeg fik lært at passe på mig selv og fandt ud af, hvordan jeg kunne komme til at fungere bedre, siger Henrik Aagaard. METODEN SPREDER SIG Resultaterne på Psykiatrisk Center Ballerup har vakt opsigt på andre psykiatriske afdelinger i landet, og Sidse Arnfred og kollegerne håber at bidrage til, at metoden breder sig. Vores patienter risikerer ikke at falde ned i et hul efter udskrivelsen, og det har inspireret andre psykiatriske afdelinger, som viser interesse for vores måde at arbejde på. Men mange steder er det vanskeligt at etablere et lignende, intensivt tilbud, fordi der mangler penge til at sætte det i gang. Hos os havde vi pengene, fordi ledelsen havde besluttet at lukke et sengeafsnit, og det frigav penge til at udvikle noget nyt, siger Sidse Arnfred. Forskningsoverlæge Sidse Arnfred stod i spidsen for udviklingsarbejdet: Det mest spændende var at finde ud af undervejs, at vi faktisk havde skabt noget, der var anderledes og nyt. Vi satte os for at skrue et tilbud sammen, som var optimalt ud fra viden og evidens, og så fandt vi sammen frem til en ny, god løsning. Resultaterne af projektet Patienterne opnåede gode behandlingsresultater af de intensive, opfølgende forløb på Psykiatrisk Center Ballerup. Det viser en undersøgelse af effekten, gennemført efter det første år. 132 patienter med depression, stress, personlighedsforstyrrelser og andre ikke-psykotiske lidelser havde deltaget i forløb. Mange (45 pct.) gik fra svær depression til moderat/minimal depression i løbet af forløbets syv uger (målt på Becks Depression Inventory). Færre (43 pct.) blev genindlagt sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter, der fik gængs behandling. Samtidig havde de intensivt fulgte patienter behov for kortere indlæggelser. De blev udskrevet efter gennemsnitligt 4,4 dage mod 11,1 dage i kontrolgruppen. Kilde: Videnskabelige artikler v. forskningsoverlæge Sidse Arnfred, forskningsassistent og læge Maria Nilsson m.fl. 17

18 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION KOMMERCIALISERET FORSKNING NY TEST HJÆLPER LÆGER MED AT MÅLE GRADEN AF SYGDOM Hvor syg er den her patient egentlig? Skal jeg indlægge ham, eller er det bedre, at han kommer hjem igen? Det dilemma står lægerne i en Akutmedicinsk Modtageafdeling med hver eneste dag. På Hvidovre Hospital får de nu hjælp af en ny test, suparnostic, som er resultatet af mange års grundforskning og samarbejde med virksomheden ViroGates. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN Det er midnat, og det meste af byen sover. Men det gør hr. Hansen ikke. Den ældre herre er netop ankommet til Akutmedicinsk Modtageafdeling på Hvidovre Hospital, og han er tydeligvis sløj. Alderen har sat sine spor, og han har svært ved at fortælle lægerne, hvordan han egentlig har det. Måske fejler han flere ting på én gang, diabetes, for højt blodtryk og lidt hjerteflimmer, og lægerne undersøger ham grundigt. Alligevel er det svært for dem at gennemskue, hvor syg manden egentlig er. Måske har han bare brug for lidt ekstra væske, og så kan han tage hjem igen. Måske er han mere syg og skal blive på hospitalet. I dette tilfælde er hr. Hansen en fiktiv person. Men det dilemma, som historien beskriver, er virkeligt for lægerne på en akutmedicinsk modtageafdeling hver eneste dag over hele verden, fortæller forskningschef Ove Andersen fra Hvidovre Hospital. Problemet er, at lægerne ikke altid ved, hvor syge patienterne egentlig er. Det kan være svært at kende forskel på de patienter, der har brug for at blive undersøgt grundigere, og dem, som kan sendes hjem, siger han. Derfor har Akutmedicinsk Modtageafdeling på Hvidovre Hospital nu taget en ny test i brug, suparnostic, som bygger på grundforskning på hospitalet, der efterfølgende er udviklet til testprodukter af virksomheden ViroGates. FORDELE FOR PATIENT, HOSPITAL OG ØKONOMI Testen stiller ikke nogen konkret diagnose, men den giver et billede af, hvor syg patienten egentlig er. Det tager to timer, så har lægerne svar på, om patienten har et forhøjet niveau af proteinet supar i blodet. Jo højere tal, desto større er graden af sygdom og risikoen for sygdomsforværring. SuPAR-testen bidrager til sammen med en række andre prøver og undersøgelser at beslutte, om patienten skal undersøges nærmere eller hjem. I dag er der en tilbøjelighed til, at man holder på de patienter, hvor man er i tvivl. Undersøgelser viser, at der indlægges 20 procent for mange, siger Ove Andersen og påpeger, at en hurtigere afklaring af behovet for indlæggelse ikke kun er en fordel for patienten. Det kan også være en fordel for 18

19 KOMMERCIALISERET FORSKNING FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION hospitalet og samfundsøkonomien, at der ikke ligger flere patienter end nødvendigt på hospitalerne. Den samfundsøkonomiske effekt af supar undersøges nu med finansiering fra ViroGates og Markedsmodningsfonden. MERE LIGHED I SUNDHEDSSYSTEMET Ove Andersen mener, at supar-testen er med til at sikre de svage patienter bedre. Dem, som ikke har forudsætninger for at formidle, hvor dårligt de egentlig har det. SuPAR-testen er neutral i forhold til social baggrund og personlige egenskaber. Her afhænger svaret ikke af, om patienten har de nødvendige ressourcer. SuPAR finder alle, der har en dårlig prognose, som man dermed kan forsøge at rette op på, siger Ove Andersen. Hvidovre Hospital er det første hospital i verden, der har indført testen i klinisk praksis, og hospitalet er nu ved at gøre sine praktiske erfaringer i anvendelsen. Der skal bl.a. udvikles retningslinjer for, hvad man stiller op med en patient, der har højt supar, men hvor lægerne umiddelbart ikke har en konkret idé om diagnosen. Hvilke specialister skal så sættes på sagen? Hospitalet er desuden i gang med at udvikle et samarbejde med kommunerne, hvis hjemmesygepleje tager sig af patienterne, når de er for raske til at være på hospitalet, men kommer hjem med en ikke så god prognose. Hidtil er der indgået samarbejder med Københavns Kommune og Brøndby Kommune. De har til formål at forebygge genindlæggelser af akutte, medicinske patienter over 65 år. Hospitalet giver hjemmesygeplejen besked om, at en patient med forhøjet supar nu sendes hjem, og så sørger kommunen for, at patienten allerede dagen efter udskrivelsen får besøg af en sygeplejerske. Hensigten er at sætte ind med forebyggende behandling og muligvis hjælpe patienten til et bedre helbred og mindske risikoen for genindlæggelse. 19

20 FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION KOMMERCIALISERET FORSKNING DET LANGE SEJE TRÆK FRA LABORATORIUM TIL PATIENT Når man som patient får taget en blodprøve og nogle timer senere får svaret, lyder det så let med diagnostiske tests. Men der ligger mange års arbejde bag. SuPAR-testen er et eksempel på medicinsk grundforskning, der kom ud af laboratoriet og blev til et produkt til nytte for patienter verden over. SuPAR viser også, at det er et langt, sejt træk. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN SuPAR-testen SuPARnostic er en ny dansk-udviklet test, som giver en indikation af, hvor syg eller rask et menneske egentlig er. Testen måler indholdet i blodet af proteinet supar, som kan måles hos alle mennesker. Jo højere supar-tal, desto større risiko for tilstedeværelse af alvorlig sygdom. Produktet findes i en version, som kan bruges af større laboratorier på f.eks. hospitaler, suparnostic ELISA, og i en version til mindre klinikker, f.eks. praktiserende læger eller ude på hospitalsafdelingerne, suparnostic Quick Triage. Testen markedsføres af virksomheden ViroGates, der vurderer det globale marked til en værdi på flere milliarder kroner. Historien om supar-testen begyndte, da biokemiker og forskningsleder Jesper Eugen-Olsen i 1990erne blev ansat til at forske i HIV på Hvidovre Hospital. I 1999 påviste han, at der er en sammenhæng mellem indholdet af proteinet supar i blodet og aktiviteten i HIV-patienters immunforsvar. Jo højere supar, desto højere niveau af såkaldt kronisk inflammation, og desto hurtigere udviklede sygdommen sig. Siden har adskillige forskningsprojekter internationalt samt på bl.a. Hvidovre Hospital dokumenteret, at et højt supar-tal er et generelt varsel om øget risiko for en lang række sygdomme som f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftlidelser. Det gælder for alle mennesker, ikke kun HIV-patienter. PATENTER ER AFGØRENDE Jesper Eugen-Olsen, Hvidovre Hospital, samt ViroGates har udtaget en række patenter på forskningsresultaterne. Patentbeskyttelsen har været afgørende for, at private investorer har villet risikere 20

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

O2MATIC Bedre monitorering og iltregulering af KOL-patienter

O2MATIC Bedre monitorering og iltregulering af KOL-patienter Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling O2MATIC Bedre monitorering og iltregulering af KOL-patienter Erfaringer med offentlig-private innovationssamarbejder i Region Hovedstaden O2MATIC Bedre

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere