Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet"

Transkript

1 Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen, John E Hermansen Er der noget om, at de røde bøffer påvirker klimaet mere end gulerødderne? Og hvor meget betyder det egentlig? Skal man virkelig til at tænke på klimabelastning, når man køber ind? Der er ingen tvivl om, at vores livsstil påvirker klimaet. Vi flyver oftere, vi kører i længere i bil, bygger større huse, bruger computere og fjernsyn dagligt og spiser meget kød. Klimaforandringer og CO 2 er normalt noget man forbinder med industrien og transportsektoren, men faktisk kommer 20-30% af EU s samlede drivhusgasser fra forbruget af fødevarer. Det er rigtig nok, at langt det meste CO 2 kommer fra industrien og transportsektoren, men fra fødevareproduktionen kommer der to vigtige gasser, nemlig metan og lattergas. Disse to gasser er langt kraftigere drivhusgasser end CO 2 og bidrager dermed også meget til klimabelastningen. Faktisk har metan og lattergas en drivhuseffekt der er hhv. 25 og 298 gange kraftigere end CO 2. Metan kommer primært fra dyrene (især køer), mens lattergas primært kommer fra marken, fra omsætningen af den kvælstofgødning, der bliver tilført til marken. Fødevareforbrugets samlede klimabelastning Hvis man ser på en danskers gennemsnitlige fødevareforbrug er det vurderet, at giver det anledning til en årlig udledning på ca. 2,2 tons CO 2 ækvivalenter (altså kuldioxid, metan og lattergas). I dette tal er medregnet de processer, der er forbundet med produktion, forarbejdning, emballering og transport frem til supermarked. Hvis der globalt set samtidig bliver ryddet noget skov i forbindelse med produktion af vores fødevarer, bliver klimabelastningen af fødevarerne endnu større idet den CO 2 der er bundet i skoven også bliver udledt. Denne ekstraudledning er normalt ikke med i beregningerne og de 2,2 tons CO 2 - ækvivalenter per dansker per år er derfor et minimumstal. Der er således god grund til at fokusere på vores landbrugsproduktion og fødevareforbrug i relation til klimapåvirkning. Beregning af de enkelte fødevarers klimabelastning For at kunne vurdere klimabelastningen af en enkelt fødevare anvendes livscyklustankegangen. Dvs. at man ser på fødevarens vej fra jord til bord og medtager alle miljøeffekter undervejs. For fødevareproduktionen betyder dette livscyklusperspektiv, at det ikke kun er de miljøeffekter, der kommer fra produktionen på landbrugsbedriften, der medtages. Man medregner også miljøbelastningen fra produktion og transport af input til landbrugsbedriften (f.eks. importeret foder og kunstgødning). Ligeledes indregnes miljøbelastningen fra de processer, der kommer efter, at produkterne forlader gården (f.eks. transport til og bearbejdning af mælken på mejeriet, og emballering og transport til supermarked). Når man skal beregne de enkelte fødevarers klimaaftryk, altså deres bidrag til den globale opvarmning, udtrykkes det pr. produceret enhed, oftest i enheden kg CO 2 -ækvivalenter. Derved udtrykkes den samlede virkning af de udledte drivhusgasser relativt til virkningen af 1 kg CO 2. De drivhusgasser, der medregnes er kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O).

2 Stor forskel på klimabelastningen knyttet til animalske og vegetabilske fødevarer Og ja, det er ganske vist, at de røde bøffer har en større klimabelastning end gulerødder. Klimabelastningen for nogle udvalgte fødevarer er vist i tabel 1. Klimabelastningen er udtrykt per kg fødevare som det ligger i supermarkedet, og det er vist hvor stor en del af klimabelastningen, der skyldes udledning af henholdsvis kuldioxid (CO 2 ), metan og lattergas. Det er vigtigt at understrege, at de opgivne talstørrelser har en vis usikkerhed. Der skal i beregninger gøres en lang række antagelser om udledning af drivhusgasser under forskellige forhold, og derudover fremstilles produkterne under forskellige vilkår med hensyn til gødningsanvendelse, jordtype etc., hvilket påvirker udledningen af drivhusgasser. Forskellene er imidlertid så store mellem forskellige grupper af fødevarer, at selv om der er usikkerhed knyttet til tallene, er det uden for al tvivl, at der er endog meget stor forskel mellem vegetabilske og animalske fødevarer. Forskellen er altså så stor, at det vil betyde noget for den samlede udledning af drivhusgasser, hvis vi som forbrugere prioriterer anderledes i vores fødevareforbrug. Den store forskel i klimabelastningen fra kød og grøntsager skyldes primært, at hvor guleroden kan spises direkte så skal der til kødproduktionen først produceres foder (der også skal transporteres), som derefter resulterer i en vis mængde kød. Derudover kommer der udledningen af metan fra dyrene, der forstærker effekten. Muligheder for reduktion af klimabelastningen: både via fødevareproduktionen og -forbruget Der er to oplagte muligheder for at reducere klimabelastningen forbundet med fødevareforbruget dels at reducere klimabelastningen fra produktionen af de enkelte fødevarer og dels at ændre sammensætningen af fødevareforbruget. Der vil sikkert være behov for begge dele. Dansk landbrug har over de seneste 20 år reduceret udledningen af drivhusgasser betydeligt, både som følge af effektiviseringer i produktionen og som følge af miljøreguleringen, bl.a. via Vandmiljøplanerne. Ifølge Danmarks reduktionsforpligtelser under Kyoto-protokollen forventes det, at landbruget fortsat skal bidrage betragteligt til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. Pt. foregår der en betydelig forsknings- og udviklingsindsats for at forbedre klimaprofilen for bl.a. de animalske fødevarer, hvilket er et vigtigt skridt i at reducere den samlede belastning. Det vigtigste indsatsområde er i landbrugsproduktionen, da langt den største del af klimabelastningen ligger her. Den anden oplagte mulighed er at ændre sammensætningen af fødevareforbruget. Ved at vælge flere af de fødevarer, der har et forholdsvist lavt klimaaftryk kan man reducere klimabelastningen fra fødevareforbruget betragteligt. Heri indgår at spise mindre kød og færre mejeriprodukter (fra toppen af klimapyramiden se figur 1) og flere frilandsgrøntsager, brød, gryn og dansk frugt (fra bunden af klimapyramiden se figur 1). Endvidere bør man bruge sæsonens grønsager, så man reducerer miljøbelastningen fra transport af fødevarer og endelig kan man benytte en klimavenlig tilberedning. Heldigvis er der god overensstemmelse mellem, hvilke fødevarer man skal spise ifølge klimapyramiden og ifølge kostpyramiden (se figur 1), og der er derfor potentiel synergi mellem målet om reduceret klimagasudledning og målet om en sund kost. Klimabelastningen fra fødevareforbruget kan sænkes yderligere, hvis man kan undgå at smide for meget mad ud. Det skønnes at 10-30% af de indkøbte fødevarer ender som affald. En tredjedel heraf, så som for eksempel gulerodsskræller, er uundgåeligt spild, men de 2/3 af spildet er spiseligt.

3 Dette er mad, der smides ud, enten fordi der er blevet tilberedt for meget mad eller på grund af for store indkøb, så maden er blevet for gammel. Hvis fødevarespildet reduceres, er der behov for at dyrke mindre mængde fødevarer, transportere og handle mindre mængder og den fødevarerelaterede emission af drivhusgasser må forventes at falde. Hvis vi som danskere begynder at spise mindre kød og kun køber det mad vi har brug for, vil man forvente, der at kan spares nogle penge. Her er det dog vigtigt at huske på, at klimabelastning også handler om energi og transport. Hvis vi bruger de sammensparede penge på at købe en flyrejse sydpå ja, så er vi jo lige vidt

4 Tabel 1. Klimaaftryk fra produktion af 1 kg produkt, kg CO 2 -ækv. Samlet aftryk Kg CO 2 ækv Animalske fødevarer Kylling, hel fersk 3,1 Svinekød, kg slagtekrop 3,6 Oksekød, kg slagtekrop, 19,4 Mejeriprodukter og æg Letmælk 1,2 Gul ost 11,3 Fisk Vildtorsk, hel fersk 1,2 Fladfisk, hel fersk 3,3 Cerealier Hvedemel 1,1 Havregryn 0,8 Franskbrød, frisk 0,8 Rugbrød, frisk 0,8 Grønsager Kartofler 0,2 Løg 0,4 Gulerødder 0,1 Kilde: Primært

5 Figur 1b Kostrådene og den gamle kostpyramide Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen Spis mere fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Kilde kostrådene: Astrup et al., 2005

6 Figur 1a klimapyramiden I:\Bogp\lim\LCA\Formidling\Pop LCA artikler\artikel_grøn hverdag_dec 2009_fodevarernes_klimabelastning_lim_031109_3.doc kg CO 2 /kg Råvarer 11 - Rødt kød (oksekød og lam), gul ost 3-7 Lyst kød (svin, fjerkræ), fisk, ris 1,2-3,0 Mælk, æg, drivhusgrøntsager 0, ,5 Brød, gryn, mel, importeret frugt og grønt Frilandsgrønt, dansk frugt

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset

Læs mere

Kostpolitik i børnehaven

Kostpolitik i børnehaven børnehaven Molevitten - børnehaven Overordnet set bør følgende anbefalinger følges: - Køb nøglehulsmærkede varer - Køb primært økologisk, men altid danske varer før udenlandske - Der er ikke længere mælk

Læs mere

Dalens Daginstitutioner

Dalens Daginstitutioner Kostpolitik for Dalens Daginstitutioner Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret april. 2015 Kostpolitik for Dalens Daginstitutioner I Dalens Daginstitutioner har vi en madordning som er obligatorisk for

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Ernæringskrav til SUND SKOLEMADSKONCEPT - fra ekstern leverandør

Ernæringskrav til SUND SKOLEMADSKONCEPT - fra ekstern leverandør Ernæringskrav til leverandører af skolemadskoncept Skolemadsleverandører, der leverer et sundt skolemadskoncept, skal opfylde krav til både det enkelte måltids ret og til hele sortimentet. Kravene til

Læs mere

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Sund Kost. En nem guide til bedre kostvaner

Sund Kost. En nem guide til bedre kostvaner Sund Kost En nem guide til bedre kostvaner Guidens indhold Denne guide sigter mod at hjælpe dig med at vælge sundere mad til dig og din familie. Du vil finde vigtig information fra officielle kilder samt

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Anne Dahl Lassen a, Jonathan Rasmus og Michael Søgaard Jørgensen

Læs mere

Den danske gartnerisektor

Den danske gartnerisektor Den danske gartnerisektor Vidste du, at Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4,3 mia. kr. Gartneriet beskæftiger knap 10.000 personer fordelt på 1.200 virksomheder. Hertil kommer beskæftigelsen

Læs mere

Elevbesvarelser 7.-8. klasse

Elevbesvarelser 7.-8. klasse Antal returnerede spørgeskemaer: 65 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 23% 25% 14% 20% 18% 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 22% 6% 5% 9% 58% 3-4 x om ugen 1-2

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet

Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet Det vil vi (vores mål med kostpolitikken) Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behandlingscentret Østerskovens Kostpolitik

Behandlingscentret Østerskovens Kostpolitik Behandlingscentret Østerskovens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? Fødevareministeriet har sat fokus på danskernes kost, og maden på institutioner. For at gøre borgerne bevidste om at sund mad er en vigtig

Læs mere

Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?

Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik

Kost- og bevægelsespolitik Layout og Tryk - Lolland Kommunes Trykkeri 02.15 Kost- og bevægelsespolitik Dagtilbud område Maribo m o ek e m Kære forældre. Du sidder med Kost- og bevægelsespolitikken, gældende for Dagtilbud område

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. Dagtilbud område Maribo

Kost- og bevægelsespolitik. Dagtilbud område Maribo Kost- og bevægelsespolitik Dagtilbud område Maribo Kære forældre. Du sidder med Kost- og bevægelsespolitikken, gældende for Dagtilbud område Maribo. Politikken tager udgangspunkt i den overordnede Kost-

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kostpolitik. Idrætsbørnehuset SpilOp en

Kostpolitik. Idrætsbørnehuset SpilOp en Kostpolitik Idrætsbørnehuset SpilOp en Indholdsfortegnelse: 1. Sund kost - hvorfor? 2. Kulhydrater 3. Rammer for frokosten i institutionen. 4. Morgenmad og mellemmåltider 5. Drikkelse 6. Fødselsdage 7.

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK

BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK INDLEDNING Vi har udarbejdet Bjergsted Bakkers Kost- og bevægelsespolitik med udgangspunkt i Sundhedspolitik for Kalundborg Kommune samt kommunens Børn- og Ungepolitik.

Læs mere

Kostpolitik. Øster Hornum Børneunivers. Børnehave Skole - SFO -et godt sted at være, og et godt sted at lære... Foto: Stjerneskuddenes Frugtcykel

Kostpolitik. Øster Hornum Børneunivers. Børnehave Skole - SFO -et godt sted at være, og et godt sted at lære... Foto: Stjerneskuddenes Frugtcykel Kostpolitik Foto: Stjerneskuddenes Frugtcykel Øster Hornum Børneunivers Børnehave Skole - SFO -et godt sted at være, og et godt sted at lære... Formål: Denne kostpolitik omkring mad og måltider i Øster

Læs mere

Kostpolitik for Gildbroskolen 1 oktober 2012

Kostpolitik for Gildbroskolen 1 oktober 2012 Kostpolitik for Gildbroskolen 1 oktober 2012 Gildbroskolens kostpolitik, 01-10-2012 1 Gildbroskolens kostpolitik. I Ishøj Kommunes børnepolitik, Et godt børneliv - et fælles ansvar er sundhed en del af

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.

Læs mere

viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse

viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse viden vækst balance KLIMAVENLIG KYLLING Nordisk Klimadag 2011 - Tema om mad og klima 7.-10. klasse til læreren: KLIMAVENLIG KYLLING Denne tekst er skrevet i anledning af Nordisk Klimadag 2011, der har

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Mad og måltider Handicapområdet d. 23/9-2015

Mad og måltider Handicapområdet d. 23/9-2015 Mad og måltider Handicapområdet d. 23/9-2015 Introduktion Tre temaer: 1. Kostens indflydelse på krop og adfærd 2. Opgave 3. Metode og forslag til konkrete handlinger Sundhed Fysisk Psykisk Socialt Madens

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Kostpolitik For Børnehuset Kronhjorten

Kostpolitik For Børnehuset Kronhjorten Kostpolitik For Børnehuset Kronhjorten Børnehusets kostpolitik. Vi mener, at den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET

Læs mere

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Ernæringsvejledning U19 Liga. Juli 2010

Ernæringsvejledning U19 Liga. Juli 2010 Ernæringsvejledning U19 Liga Juli 2010 PRÆSTATIONSFREMME RESTITUTION TRÆNING ERNÆRING KOST Baggrundsviden Hvad er energi og hvad bruges den til? Hvad måles energi i? Hvorfor er det vigtigt med den rette

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

Mad og måltidspolitik.

Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor der tages højde for at

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Miljøpotentialer ved gylleforsuring

Miljøpotentialer ved gylleforsuring Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg,

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Kravspecifikation for Udbud af skolemad på Frederiksberg

Kravspecifikation for Udbud af skolemad på Frederiksberg Kravspecifikation for Udbud af skolemad på Frederiksberg Indhold 1. Indledning... 3 2. Statistik... 3 3. Ernæring og sundhed... 3 4. Emballage... 5 5. Levering... 5 6. Pris... 6 7. Bestilling og betaling...

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Er du mand for dit helbred?

Er du mand for dit helbred? Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer 6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Hvorfor er frugt og grønt sundt? A, B, C vitaminernes alfabet. Frugt og grønt indeholder mange vitaminer og mineraler, som er vigtige for dig. Faktisk

Læs mere

Hvorfor og hvordan gennemføres de nationale kostundersøgelser?

Hvorfor og hvordan gennemføres de nationale kostundersøgelser? Hvorfor og hvordan gennemføres de nationale kostundersøgelser? Sisse Fagt, seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor undersøge danskernes kost og fysiske aktivitet?

Læs mere

Klima som konkurrence parameter

Klima som konkurrence parameter Klima som konkurrence parameter Hvorfor? Hvad? Hvordan? Carsten Nielsen 11. april 2011 Corporate Environmental Manger Kunder Eksempler: Unilever og Tesco Den 15. nov. 2010 vedtog Unilever tre overordnede

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark?

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekt-temadag 29/8-2016 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og

Læs mere

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 % CO2-regnskab 2009 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO 2 -regnskab 2009 For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. CO 2 -udledningen er således faldet med

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED BARMARKSPROJEKT TIL PRODUKTION AF FRITGÅENDE SLAGTEKYLLINGER Gråsten Fjerkræ s barmarksprojekt

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Lette mellem måltider der mætter

Lette mellem måltider der mætter Lette mellem måltider der mætter Idé Foto Layout År 2012 Sundhedskoordinator Bodil Margrethe Nielsen Psykiatrien Region Nordjylland Kostkonsulent Bente Schiødt Århus Universitetshospital, Risskov Centralkøkkenet

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant

Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 5, 2013 Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant resultater fra et eksperimentelt forsøg Af Anne Dahl Lassen, Klaus Thomsen Volhøj og Gitte Gross

Læs mere

Madfilosofi. Sund frokost med smag og omtanke

Madfilosofi. Sund frokost med smag og omtanke Madfilosofi Sund frokost med smag og omtanke En kantineløsning skal ikke bare være spiselig Madmod! Sund mad Økologi Værtsskab Når vores gæster går til frokost, handler det om meget andet end blot at blive

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Kvægbedriften udledning af klimagasser

Kvægbedriften udledning af klimagasser Kvægbedriften udledning af klimagasser Troels Kristensen og Lisbeth Mogensen Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Sammendrag Med et klimaregnskab for kvægbedriften får driftslederen et grundlag

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

KLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ

KLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume. Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Kostråd. til hæmodialysepatienter. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Medicinsk Klinik

Til patienter og pårørende. Kostråd. til hæmodialysepatienter. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Medicinsk Klinik Til patienter og pårørende Kostråd til hæmodialysepatienter Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Medicinsk Klinik Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient

Læs mere

Sundhed i Valhalla. I forbindelse med, at vi i Valhalla arbejder med sundhed som fokuspunkt, har vi udarbejdet en sundhedspolitik for Valhalla.

Sundhed i Valhalla. I forbindelse med, at vi i Valhalla arbejder med sundhed som fokuspunkt, har vi udarbejdet en sundhedspolitik for Valhalla. Valhallas sundhedspolitik: I forbindelse med, at vi i Valhalla arbejder med sundhed som fokuspunkt, har vi udarbejdet en sundhedspolitik for Valhalla. Vi arbejder med sundhed på mange plan og på mange

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

FRA INDKØB TIL SALG...

FRA INDKØB TIL SALG... Fra indkøb til salg Kalkulere betyder beregne. Dette hæfte handler om at beregne - kalkulere - Hvor meget der skal bruges til en bestemt opskrift - Hvor meget svind der er på råvarerne - Hvad varerne koster

Læs mere

FORJJM. ÆrfS f/s. PI n ÆUDRE. Kan blåbær forbedre hukommelsen og kan...?

FORJJM. ÆrfS f/s. PI n ÆUDRE. Kan blåbær forbedre hukommelsen og kan...? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 132 Offentligt PI n ÆUDRE ÆldreForum Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: + 45 72 42 39 90 www.aeldreforum.dk aef@aeldreforum.dk

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere