Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder
|
|
- Ingrid Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014
2 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er at medvirke til: et lavere udslip af drivhusgasser en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Medlemsbaseret: ca. 100 medlemmer hvoraf 1/3 virksomheder, 1/3 forskere og 1/3 civilsamfund Finansieret af fonde
3 Globale temperaturstigninger
4 Hvor er vi på vej hen? IPCC fastslår målet om max 2 grader temperaturstigning frem til 2100 Med de nuværende reduktionsforpligtelser har vi kurs mod ca. 4 grader Hvis vi fortsætter med business as usual går vi mod ca. 6 grader De klimaforandringer vi ser nu skyldes 0,8 grader Illustration: David Roberts, Grist.org
5 IPCC 2014 Sikkerhed for at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte Temperaturen er steget, isdækket blevet mindre, havtemperaturen og havniveauet er steget, CO2 niveauet i atmosfæren er steget Arter har skiftet opholdssted Mange negative påvirkning af fødevareproduktion - og få positive Begrænset indflydelse på menneskers sundhed Øget påvirkninger fra tørke, oversvømmelser, hedebølger, cykloner, vilde brande
6 IPCC 2014 At forbygge yderligere skader er muligt men kræver en fundamental omstilling af samfundet Omstillingen vil have betydelige omkostninger dog langt fra lige meget i forskellige dele af verden En sådan omstilling rejser grundlæggende spørgsmål om lighed og etik Der er sket en effektivisering i energianvendelsen, men den overgås langt af det stigende udslip per capita Der er positive sideeffekter af en omstilling på biodiversitet, vandforsyning, fødevaresikkerhed, urbanisering mv
7 IPCC 2014: Et globalt syn på udfordringer i lavemission scenarier: Sol, vind og biomasse rækker ikke Atomkraft er en vigtig parameter CCS er en afgørende teknologi Gas spiller en afgørende rolle som overgangsteknologi Nødvendigt at skov- og landbrug bidrager negativt Energisektor og jordbrugssektor prioriteres højest, bygninger og transport lavest
8 CO2e emissioner i Danmark 25 Ton CO2e per dansker Forbrugsudledning (globalt) 10 5 Officiel udledning (nationalt) ACO
9 En danskers CO2 udledning 18 tons CO2e/dansker/år Ting og sager 12+6 t Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Scope Scope 1: direkte energiforbrug, benzin, gasfyr, mv. Scope 2: el og fjernvarme
10 Udfordringer i Danmark Bruge mindre! Energi Og andet der udleder drivhusgasser Omstille fra fossile til vind mv. Sikre sig at energikilderne faktisk er bæredygtig og CO2 neutrale Sikre rammebetingelser for en grøn omstilling I planlægning af samfundets struktur Økonomiske incitamenter Regler og godkendelser
11 Virksomhedernes udfordringer Efterspørgsel efter Low Carbon produkter? Byggeri, produkter, transport Incitamenter til at omlægge produktion pga. egen bundlinje i energiintensive virksomheder CSR indsatsen kan virke i store virksomheder Der skal sikres efterspørgsel og rammebetingelser før man kan forvente større initiativer fra virksomheder
12 Kommunernes rolle Kommunerne: er store virksomheder, med store indkøb har mange ansatte, der pendler og transporterer sig i arbejdstiden planlægger byudvikling og transport bespiser mange mennesker hver dag planlægger energiforsyningen i kommunen har en stor bygningsmasse har løbende kontakt med borgerne og kan påvirke gennem kampagner varetager affaldshåndtering miljøgodkender virksomheder bl.a landbrug
13 Og der sker rigtigt meget Efterisolering af kommunale bygninger Grønne certificeringsordninger Økologiske kantiner og kødløs dag Investering i elbiler Klimatilpasning Mobilitetsplanlægning Strategisk energiplanlægning Cykelstrategier Deleøkonomi
14 Konkurrence Udviklingen af konkurrencesamfundet betyder: At Danmark konkurrerer mod andre lande At der er konkurrence mellem kommuner om at tiltrække beboere og erhverv At forsyning af vand og energi udskilles i særlige selskaber Vanskeliggør et godt samarbejde om en grøn omstilling?
15 Et skridt op i ambitioner? Se fx. på IKEA Laver en Bæredygtighedsrapport hver år: Ser på deres samlede belastning fra i LCA perspektiv Inddrager bæredygtighed i de tre dimensioner Sætter initiativer i gang for løbende at reducere påvirkningen
16
17 Et eksempel: Ikeas transport Godstransport Forretningsrejser Pendling Kundernes kørsel kt CO2 52 kt CO2 108 kt CO kt CO2 Transport udgør ca. 11% af den samlede CO2 udleding og godstransport ca. 1/3 heraf Lokalisering og transportmiddelvalg til varehuset betyder mere!
18 Opsamling Klimaudfordringen er alvorlig! Både energiforsyning og andet forbrug skal begrænses og omlægges til mindre belastende energiformer Vigtigt at myndighederne skabe incitamenter for omstillingen Et regnskab giver synlighed og skal følges op af handling Samarbejde frem for konkurrence Planlægning af fremtidens fysiske struktur og energiforsyning Trafikken kan styres gennem en kombination af restriktioner og incitamenter
3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereEvaluering af regelsæt for klimatilpasning
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereBiomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen
Biomasse i fremtidens energisystem Jacob Møller Energistyrelsen Globale biomassepotentialer (EJ/år) Danske potentialer (2050, ekskl. affald og blå biomasse, PJ/år) Biomassepriser En carbon debt tilgang
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereGØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus GØR ÅRHUS GRØN I Århus ønsker vi at tage et reelt ansvar for vores by, også når det gælder klima og miljø. Som borgmester vil jeg sikre, at Århus tager et medansvar
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereKommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %
CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereRegionale møder 2015 Dansk Fjernvarme
Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Strategisk Energiplanlægning Hvad sker der i din Region? v. Martin Dam Wied Roskilde d.5/3-2015 Baggrund for Energi på Tværs Behov for omstilling af energisystemet
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereVarme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus
Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereVand og klima - fra problem til potentiale
Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereKlimatilpasning samspil mellem aktørerne
Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereFor de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %
CO2-regnskab 2009 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO 2 -regnskab 2009 For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. CO 2 -udledningen er således faldet med
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereStrategi for CONCITO 2012-2015
Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Læs mereMiljømærker som vækstmotor
Miljømærker som vækstmotor NBE Netværksmøde den 18. september 2013 Charlotte Vincentz Fischer Miljømærkning Danmark Globale og nationale tendenser Befolkningen prioriterer i stadig større udstrækning miljø,
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereScenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011
ECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011 Fremtidens fjernvarme Fjernvarme på biomasse muligheder og perspektiver. Case
Læs mereRegion Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern
Region Hovedstaden Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Hovedstadsregionen en grøn og innovativ metropol En grøn og innovativ
Læs mereEnergibesparelse i godstransportens kæder
Hvordan skal den bæredygtige trasosektor fungere? Energibesparelse i godstransportens kæder Susanne Krawack www.concito.dk Projektets baggrund Godstransport udgør ca. 40% af transportsektorens energiforbrug
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereFORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017
[25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder
Læs mereGrøn omstilling af mobiliteten - CONCITO udfordrer kommunerne
Grøn omstilling af mobiliteten - CONCITO udfordrer kommunerne KTC Årsmøde, 25. oktober 2018 Henrik Gudmundsson, Seniorkonsulent CONCITO Danmarks grønne tænketank Stiftet: 2008 Formand: Connie Hedegaard
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereNetværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kursus i NBE. Velkommen
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Kursus i NBE Velkommen Kursus i NBE Den 17. marts 2016 Velkommen Program for NBE kursus den 17. marts 2016 8.30 Velkomst og introduktion til dagen +
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs mereThomas Færgeman. Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk
Thomas Færgeman Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk Dramatisk globalt billede Drivhusgasudledningen skal toppe i dette
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereEnergiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan. Christian Tønnesen, formand for partnerskabet
Energiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan Christian Tønnesen, formand for partnerskabet 1 Vision for Energiplan Fyn Nøgleaktører på Fyn inden for energiforsyning, energirelateret industri, landbrug
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg 1.032 og Lokalplan 1-1-124. Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg 1.032 og Lokalplan 1-1-124. Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse) 2015-013222 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet
Læs mereSvar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162
Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereTrafikkonferencen. Hotel Prindsen Roskilde D. 29. 30. April 2009. Projektleder Frank Jørgensen
Trafikkonferencen Hotel Prindsen Roskilde D. 29. 30. April 2009 Projektleder Frank Jørgensen Sønderborg Kommune i tal: Sammensat af 7 kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals
Læs mereStrategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune
Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Frederiksbergs principper for udviklingen af byens energisystem...
Læs mereVeje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi
Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)
2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereVejen frem til CO2-neutralitet i 2030???
1 AffaldVa arme Århus Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? Netoptimering Energi- Besparelser Grøn varmeproduktion Handlingsplan for Varmeplan Århus grøn produktion AffaldVa arme Århus 2010 Idriftsættelse
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mere