Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Transkript

1 Årslev 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: A

2 Indhold 1. Indledning Oplysninger om institutionen Lærings- og udviklingsmiljø Institutionens lærings- og udviklingsmiljø Tidlige forebyggende indsatser Ledelse Personalets faglige kompetencer Konklusion Aftalemål Uanmeldt tilsyn Øvrige tilsyn i institutionen Oplysninger om personalemæssige forhold Ledelse Medarbejdere Sygefravær Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

3 1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud og dagpleje, jf. dagtilbudsloven og retssikkerhedsloven. Der skal føres tilsyn med indholdet af dagtilbuddet, og med hvordan dagtilbuddet udfører sin opgave. Det er Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn, der på vegne af Kommunalbestyrelsen gennemfører alle tilsyn. Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitets- og tilsynsmodel indebærer en proces, hvor kvaliteten i kommunens institutioner er blevet undersøgt og drøftet på forskellig vis og ud fra både forældre, medarbejder og ledelsesperspektiv. Kvalitets- og tilsynsmodellen er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside. Den endelige kvalitets- og tilsynsrapport sammenfatter de hovedkonklusioner, der er sprunget ud af dialogen undervejs i processen. Rapporten er samtidig kommunens endelige afgørelse af tilsynet vedrørende institutionen. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

4 2. Oplysninger om institutionen Institution Leder Navn, mail, telefon Årslev Børnehave og Vuggestue Hanne Vesterager Børnehuse 1 Souschef / daglige ledere Navn, mail, telefon Antal børn (normeret) Bestyrelsesformand Navn, mail 36 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn Bettina Pil Larsen Bettina.pil.larsen@gmail.com (for selvejende & private) Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

5 3. Lærings- og udviklingsmiljø 3.1 Institutionens lærings- og udviklingsmiljø På baggrund af den dialog, der har været mellem bestyrelse, personale, ledelse og Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn samt oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere mv. beskrives konklusioner vedr. institutionens lærings- og udviklingsmiljø, særlige styrker og udfordringer. Status på institutionens lærings- og udviklingsmiljø Institutionens lærings- og udviklingsmiljø Hvordan skabes en reflekteret og tilrettelagt praksis med fokus på læring og inklusion? Hvilke didaktiske overvejelser ses bag pædagogisk praksis, kultur mv.? Hvordan kommer det professionelle håndværk til udtryk i form af værdier, kultur mv.? Hvordan er institutionens fysiske rammer? Hvordan arbejdes med udvikling af en fleksibel indretning, og sammenhæng mellem rum og pædagogik? Institutionen har udviklet en ny profil Mad og motion som man er i fuld gang med at implementere. Den nye profil understøttes af fastlagte aktiviteter i en meget klar struktur (månedsplaner). Det betyder, at der er faste aktiviteter på faste dage, og at aktiviteterne planlægges og evalueres på fælles personalemøder for at sikre videndeling og kompetenceudvikling. Temperaturmålingen viser, at både forældre og personale mener, der er udfordringer med de fysiske rammer. Institutionen har arbejdet med at forbedre forholdene igennem længere tid, bl.a. ved at indrette fælles funktionsrum og justere lys og farver. Der skal fortsat arbejdes på at synliggøre rummenes funktion set i forhold til de fælles læringsmål, sådan at der reelt udvikles pædagogiske læringsrum og ikke blot legerum. Der skal desuden arbejdes med at koble aktiviteter til læringsmål og formidle faglige begrundelser og refleksioner til forældrene om det, der foregår i institutionen. Ledelsen vurderer, at deltagelse i det fælles uddannelsesforløb vedr. læreplaner og læringsmiljøer vil understøtte dette. På denne baggrund er det vurderingen, at institutionen samlet set arbejder med tilfredsstillende kvalitet i forhold til lærings- og udviklingsmiljøet. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

6 Status på institutionens lærings- og udviklingsmiljø Institutionens arbejde med dokumentation og evaluering Hvordan arbejdes der med systematik og kvalitet i evaluering og dokumentation? Hvilken evalueringskultur har institutionen? Hvordan danner dokumentation og evaluering baggrund for videre udvikling af det pædagogiske arbejde? Institutionen anvender en række dokumentationsværktøjer som DCUMs børnetermometer, relationsskemaer ift. forældre, fotos fra hverdagen, mv. Personalemødet danner rammen for refleksion og evaluering, men det fremgår ikke klart hvilken evalueringsmetode, der bliver anvendt. Ledelsen er opmærksom på, at systematik og metodevalg ift. dokumentation og evaluering kan kvalificeres. Ledelsen vurderer, at deltagelse i det fælles uddannelsesforløb vedr. læreplaner og læringsmiljøer vil kvalificere institutionens arbejde med dokumentation og evaluering yderligere. Samlet set er niveauet ift. dokumentation og evaluering mindre tilfredsstillende. Forældresamarbejde Hvordan er samarbejdet med forældregruppen generelt og specifikt med bestyrelsen? På hvilken måde formår dagtilbuddet at skabe sammenhæng mellem forældre- og fagprofessionelle perspektiver? Hvordan arbejdes der med fælles ansvar for barnets trivsel, læring og udvikling? Institutionen er en selvejende institution, hvor bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitet, forældresamarbejde, organisationsudvikling, mv. Temperaturmåling og dialogmøde viser, at der generelt er behov for at forbedre kommunikationen til forældre om aktiviteter og børnegruppens trivsel, herunder det enkelte barns udvikling og læring. Der er faste strukturer for forældresamtaler, men det bør overvejes om der er behov for yderligere faste forældresamtaler, f.eks. 1 årlig samtale om det enkelte barn. Set i lyset af, at institutionen er en selvejende institution anbefales det at bestyrelsen sætter yderligere ind på at forbedre samarbejdet med og formidlingen til forældrene, da et højt informationsniveau blandt forældrene og oplevelsen af ejerskab er fundamentet for den selvejende institution, herunder rekruttering til bestyrelsen fremadrettet. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

7 3.2 Tidlige forebyggende indsatser Jf. dagtilbudslovens formålsparagraf skal dagtilbuddet forebygge negativ social arv, sikre inklusion og være en del af kommunens samlede forebyggende arbejde. Det tidlige forebyggende arbejde skal ske på grundlag af kommunens sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik, handleguide Handleguide, mv. Status på institutionens tidlige forebyggende arbejde Inklusion Hvordan lykkes institutionen med en systemisk og anerkendende tilgang? Hvordan arbejdes med fællesskaber og relationer? Hvordan arbejder institutionen målrettet med inklusion? Hvordan inddrages forældrene i dette? Institutionen har gennem flere år arbejdet med at udvikle en systemisk og anerkendende praksis som en del af den fælles indsats Inklusionsraketten. Forældrene har været involveret i institutionens udviklingsarbejde omkring inklusion og det har været drøftet på forældremøde. Temperaturmålingen viser imidlertid, at forældrene vurderer institutionens evne til at styrke fællesskabet i gruppen forskelligt. Institutionen har gennem en periode haft meget fokus på enkeltbørn, der har udfordret i det daglige. Dette kan betyde, at forældrene oplever, at fokus på børnegruppen som sådan, herunder aktiviteter og relationer, har været forsømt. Der er et udtalt behov for at forbedre kommunikationen til forældre om aktiviteter og børnegruppens trivsel, herunder formidle de faglige begrundelser og metodevalg. Børn med særlige behov Institutionens strukturerede og systematiske arbejde omkring børn med særlige behov. Hvordan er koblingen til den sammenhængende børnepolitik? Handleguiden? Støtteforanstaltninger? Særlige indsatser? Der er iværksat en målrettet indsats for at forbedre systematikken i det tidlige forebyggende arbejde. Hver pædagog har ansvaret for at lave indsatsplaner for egne kontaktbørn og inddrage relevante fagpersoner. Det er en ledelsesforventning, at alle medarbejdere er i stand til at udarbejde indsatsplaner. Kvaliteten i indsatsplaner er acceptabel, men kan forbedres via øget fokus på at formulere mere konkrete mål og tegn. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

8 Status på institutionens tidlige forebyggende arbejde Tværfagligt samarbejde Information om institutionens samarbejde og kommunikation med tværfaglige samarbejdspartnere både generelt og specifikt i forhold til børn med særlige behov. Hvordan inddrages de tværfaglige samarbejdspartnere til vejledning, sparring mv.? Hvad er status på implementering af kommunens fælles politikker og retningslinjer på området? Ledelsen tilkendegiver tilfredshed med det tværfaglige samarbejde. Det opleves som en god understøttelse, at de konsultative funktioner kommer regelmæssigt i institutionen. Der er afholdt 4 lokalmøder, hvilket er i overensstemmelse med handleguiden. 3.3 Ledelse Ledelsen er ansvarlig for den daglige drift af dagtilbuddet og for at udvikle dagtilbuddet i samarbejde med medarbejdere og forældre. Kommunens ledelsesværdier, organisationsmodel og styreform danner rammen for ledelsen af dagtilbuddet. Status vedr. ledelse Organisations- og kulturudvikling Hvordan arbejder ledelsen målsættende med klare mål for dagtilbuddets udvikling? Er der en klar formidling af mål og rammer, fx ift. læring, inklusion, fællesskaber mv.? Hvordan arbejdes der bevidst med udviklingen af kultur, værdier mv.? Hvordan skabes der sammenhæng mellem kommunens overordnede mål og strategier og dagtilbuddets daglige praksis? Institutionen har gennem flere år arbejdet med at udvikle organisationskulturen hen imod en mere forandringsvillig kultur med fokus på kvalitetsudvikling af praksis. Dette ser ud til at være lykkedes med den nye profil mad og motion, der sætter en klar retning for det pædagogiske arbejde og for aktiviteterne i institutionen. I temperaturmålingen tilkendegiver personalet stor tilfredshed med ledelsen, herunder evnen til at skabe sammenhæng mellem lovgivning og mål samt mellem de politiske mål i kommunen og institutionens egne mål. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

9 Faglig ledelse Hvordan arbejder ledelsen ift.at understøtte personalets faglige udvikling? Hvordan sikres inddragelse, tilrettelæggelse, kompetenceudvikling, rum for sparring og refleksion mv.? Der er gennem de sidste år iværksat flere udviklingstiltag i institutionen ift. at udvikle fagligheden, bl.a. som en del af den politisk besluttede indsats Inklusionsraketten. Institutionen profiterer af at være en del af det selvejende netværk, bl.a. har inklusionspædagogerne og lederne mødtes på tværs af de 7 institutioner og udvekslet idéer, hvilket har resulteret i et fælles idékatalog. Lederen er tæt på den pædagogiske opgaveløsning i hverdagen, og deltager i gruppemøder med faglig sparring. Forældresamarbejde Hvordan arbejder ledelsen systematisk og struktureret ift. bestyrelsen? Ift. det generelle forældresamarbejde? Hvordan sikres kommunikation til og med forældre og bestyrelse? Ledelsen har et tæt samarbejde med bestyrelsen, der er involveret i institutionens udvikling og sikring af, at den nye profil realiseres. Set i lyset af, at institutionen er en selvejende institution, er det vigtigt at bestyrelsen følger institutionens udvikling nøje og sikrer, at den positive faglige udvikling fortsætter. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

10 3.4 Personalets faglige kompetencer Personalet i dagtilbuddet skal være i besiddelse af kompetencer, der kan bringes i spil i forhold til kvaliteten i dagtilbuddet. Personalet skal kunne begrunde den pædagogiske praksis med relevant faglig viden, og skal være i stand til at gøre relevante overvejelser om metoder og aktiviteter til opnåelse af læringsmål for børnene. Personalets formelle uddannelsesniveau fremgår af punkt 8.2. Personalets faglige kompetence Lærings- og udviklingsmiljø Hvordan arbejder personalet ift. at sikre et kvalificeret lærings- og udviklingsmiljø for børnene? Hvilke kompetencer er tilstede og hvordan sættes de i spil? Hvordan vurderes personalets generelle viden og evne til at udmønte pædagogiske metoder i interaktion med børnene? Institutionen har gennem længere tid arbejdet med at udvikle personalets kompetencer og øge fagligheden. Der har været iværksat kompetenceudvikling i forhold til inklusion samt sprog (Sprogpakken). Temperaturmåling og dialogmøde indikerer, at der fortsat skal ske en styrkelse af personalets evne til at formidle deres faglighed og begrunde aktiviteter og metoder. Deltagelse i det fælles udviklingsforløb omkring læreplaner og læringsmiljøer vurderes at kunne give yderligere et løft ift. systematisk dokumentation og evaluering. Vidensbaseret praksis Hvordan er personalets kompetencer ift.at arbejde målsættende? Didaktisk? Opfølgende? Reflekterende? Er der kompetencer ift. at begrunde praksis med relevant viden? Kommunikation omkring dette til forældre og samarbejdspartnere? Se ovenfor. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

11 4. Konklusion Konklusion Institutionen er inde i en meget positiv udvikling, hvor der arbejdes målrettet på at forbedre kritikpunkter fra tidligere tilsyn. Den nye profil Mad og motion bidrager hertil med en klar struktur for det pædagogiske arbejde i hverdagen. Det henstilles at institutionen udvikler mere kvalificerede systematikker og metoder til dokumentation og evaluering. Det anbefales at forbedre formidlingen til med forældrene om aktiviteter og børnegruppens trivsel, samt. Det anbefales at kvaliteten i indsatsplaner forbedres, idet mål og tegn skal være mere konkrete. Der er desuden behov for en tæt opfølgning på, om institutionens positive faglige udvikling fortsætter. Set i lyset af, at institutionen er en selvejende institution, er dette bestyrelsens ansvar. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

12 5. Aftalemål 2013 I Faaborg-Midtfyn Kommune er grundlaget for styring og udvikling af kommunens serviceydelser den dialogbaserede aftalestyring. Her angiver politikerne den overordnede retning i form af årlige målsætninger for kommunens forskellige tilbud. Læs mere om dialogbaseret aftalestyring her: Aftalestyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Status på fælles aftalemål for dagtilbudsområdet 2013 Inklusion (inklusive overgange fra dagpleje) Der har været meget fokus på at inkludere de børn, der er på kanten af fællesskabet Forældrene er inddraget i arbejdet med inklusion og det oplevelse, at det har haft en positiv effekt for forståelsen. Der har været en del fokus på enkelt børn men man retter nu mere opmærksomhed på gruppen som helhed. Man vil fremover have fokus på, at begrunde fagligt hvordan man arbejder med at styrke grupperne. I samarbejde med bestyrelsen er der indrettet en perron hvor børnene kan finde ro og holde pause fra fællesskabet. Der er udarbejdet systematik i arbejdet med indsatsplanerne. Kvaliteten i indsatsplanerne er på et tilfredsstillende niveau. Der er gode beskrivelser af indsatserne, de er meget handlingsorienterede, men et udviklingspunkt er, at gøre mål og tegn mere præcise. Der er et godt tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde opleves som styrket i forhold til udvikling af læringsmiljøerne og indsatsplanerne. Det opleves som en styrke, at de tværfaglige samarbejdspartnere kommer konsultativt i institutionen, og forældrene har mulighed for, at tale med dem. Institutionen ønsker, at PP konsulenten og tale- og høre konsulenten også giver sparring på deres nye indretning af læringsrum. I perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 er der afholdt 3 ud af 4 lokalmøder Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

13 Sproglig opmærksomhed og læsning Institutionen deltager i SPELL som kontrolgruppe. I forbindelse med arbejdet omkring SPELL har man haft hjælp af forældre og bedsteforældre, (Aktiv borger) i de perioder hvor personalet har skullet sprogvurdere børnene. Overgange (fra dagtilbud til skole) Der er i samarbejde med skoler og institutioner i området, udarbejdet materiale, pjece og spørgeskemaer i forbindelse med procedure for overgang fra institution til skole. Bestyrelsen har været inddraget i arbejdet. Institutionen er bekendt med det udarbejdede årshjul, og de forpligtelser der er i den forbindelse. 6. Uanmeldt tilsyn Konklusion fra sidste uanmeldte tilsyn På baggrund af en periode med klager over det pædagogiske indhold i institutionen har der været afholdt 2 uanmeldte tilsyn i Henstilling fra 1. tilsyn har omhandlet evaluering af de mål, der var opstillet for den videre udvikling af institutionen, samt forældrebestyrelsens manglende inddragelse i evalueringen. Henstilling fra 2. tilsyn har omhandlet kvaliteten i den pædagogiske struktur og det pædagogiske indhold samt systematik i læreplanarbejdet. Henstillingerne vurderes at være imødekommet, dog skal der fortsat arbejdes på at styrke den systematiske dokumentation og evaluering, og bestyrelsen skal følge institutionens udvikling nøje. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

14 7. Øvrige tilsyn i institutionen I alle dagtilbud føres en række tilsyn fra forskellige sekretariater, organisationer mv. på baggrund af øvrig lovgivning. Oversigten herunder er baseret på oplysninger fra institutionslederen. Lederen har det endelige ansvar for alle nedenstående tilsyn, samt for at personalet er bekendt med og følger instrukserne. Tilsyn Dato Henstilling Sundhedstilsyn Føres i samarbejde med Den Kommunale Sundhedstjeneste.? 2012 Ingen Legepladstilsyn Føres i samarbejde med ekstern legepladsinspektør. Aug.2012 Ingen. Nogle mindre ting blev ordnet på arbejdsdagen derefter. Brandsyn Føres i samarbejde med kommunens brandinspektør. Juni 2013 Ingen Økonomisk tilsyn Føres i samarbejde med Økonomisk afdeling og Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Ingen Budgetopfølgning hvert kvartal og De frie Børnehaver varetager opgaven. Bygningstilsyn Føres i samarbejde med Fagsekretariatet Teknik og Miljø. Forår 2013 Ingen. Claus Nørsøller Arbejdsmiljø Føres af institutionens arbejdsmiljøgruppe og Arbejdstilsynet. Tilsyn med levnedsmidler Føres af evt. køkkenleder/leder og Fødevarekontrollen. På personalemøder 4 gange årligt. APV: ingen Arbejdstilsyn besøg: 17/ grøn smiley. 26/ Grøn smiley. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

15 Tilsyn Dato Henstilling Øvrig sikkerhed: Sovestillinger Røgfri Seler Legetøj Transport Børneattester (selvejende og private) Føres i samarbejde med sundhedsplejerske og konsulenter fra Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Er drøftet i vuggestuen Ja, matriklen er røgfri. Vuggestuebørn bruger seler. Tjekkes jævnligt og cykler gennemgås årligt af cykelsmed. Der er seler i Christianiacyklerne og vi bruger kun bus og taxa med seler godkendt til børn. Børneattester og straffeattester på alle ansatte. 8. Oplysninger om personalemæssige forhold I det følgende beskrives en række fakta vedr. institutionens ledelse, personale, øvrige tilsyn mv. Oplysningerne kan danne baggrund for et mere nuanceret billede af det enkelte dagtilbud og rammerne for arbejdet med kerneydelsen. 8.1 Ledelse Oplysninger om ledelsens uddannelsesmæssige baggrund. Ledelsens uddannelsesniveau Leder Souschef eller daglig leder Diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ja I gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Anden relevant uddannelse 8.2 Medarbejdere I det følgende beskrives en række fakta vedr. institutionens ledelse, personale, øvrige tilsyn mv. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport

16 Oplysningerne kan danne baggrund for et mere nuanceret billede af det enkelte dagtilbud og rammerne for arbejdet med kerneydelsen. Oplysninger om personalets uddannelsesmæssige baggrund. Alle fastansatte er medregnet i opgørelsen, undtagen elever og studerende. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal fuldtidsstillinger 4,4 Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk 1,7 uddannelse 1 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Anden relevant uddannelse 1 marte meo terapeut og 1 praktikvejleder 8.3 Sygefravær Oplysninger om personalets sygefravær. Sygefravær i procent 4,11 Langtidsfravær 0,40 Korttidsfravær 4,11 1 Elever tæller som ikke uddannet personale. Årslev Kvalitets- og tilsynsrapport