Intet spørgeskema uden en spørgeramme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intet spørgeskema uden en spørgeramme"

Transkript

1 Intet spørgeskema uden en spørgeramme Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser Susanne Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf.: Fax: Web: Marts 2008

2 Intet spørgeskema uden en spørgeramme Temahæfte marts Kompetencecenter for e-læring Forfatter: Susanne Fjeldsted I pædagogisk samarbejde med: Asger Harlung Grafik: Kaj Haupt Faglig og sproglig korrektur: Michael Lund-Larsen Sproglig korrektur: Asger Harlung Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring

3 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kvalitative og kvantitative undersøgelser...2 Udfordringer i forbindelse med spørgeskemaer...3 Metoden...4 Sådan udarbejdes formålet...4 Sådan udarbejdes målepunkterne...5 Sådan udarbejdes beskrivelsen af målepunkterne...5 Sådan udarbejdes kriterierne...5 Spørgerammen til Kortlægning af it-integration...6 Formål...6 Målepunkter...6 Eksempel på spørgeramme (udsnit)...6 Udarbejdelse af spørgsmål...8 Præcise problemstillinger...9 Spørgsmålstyper og -formuleringer...10 Overvejelser i forbindelse med formulering af spørgsmål...10 Svarmuligheder...13 Baggrundsspørgsmål...14 Kvalitetssikring...14 Opsummering...15 Kilder

4 Indledning arbejdes der med en mængde opgaver, herunder mange projekter for Undervisningsministeriet og for og med forskellige samarbejdspartnere. I den forbindelse bliver der udarbejdet, udført og bearbejdet mange elektroniske har selv udviklet et spørgeskemaprogram også kaldet et evalueringsværktøj - som egner sig til alle former for spørgeskemaundersøgelser. I bestræbelserne på at imødegå så mange som muligt af de faldgruber, der er, når der skal udarbejdes spørgeskemaundersøgelser, og for at højne standarden af undersøgelserne, er der blevet udviklet en metode som anvendes ved alle elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Metoden bygger på erfaringer, som er gjort operationelle, samt på viden fra litteratur på området. Metoden går i al enkelhed ud på at investere tid i at udarbejde, først (1) en formålsbeskrivelse, dernæst (2) en spørgeramme indeholdende de målepunkter, undersøgelsen skal tage udgangspunkt i, (3) en beskrivelse af disse målepunkter samt (4) kriterierne for dem. Denne tid kommer tifold tilbage, da metoden giver et præcist grundlag, når spørgeskemaet skal udformes. Metoden vil blive beskrevet og eksemplificeret senere i dette temahæfte. Kvalitative og kvantitative undersøgelser Der opereres i spørgeskemaundersøgelsessammenhæng med interviews og fokusgruppeinterviews (kvalitative undersøgelser) med åbne spørgsmål samt spørgeskemaundersøgelser (kvantitative og kvalitative undersøgelser) med fortrinsvis lukkede spørgsmål. Med disse begreber konkretiseret og sat på plads skal det understreges, at indholdet i nærværende temahæfte fortrinsvis er målrettet imod udarbejdelse af (elektroniske) spørgeskemaundersøgelser. Åbne spørgsmål giver respondenterne mulighed for at svare frit mht. formulering af deres svar, hvorimod der til de lukkede spørgsmål er nogle på forhånd fastsatte svarmuligheder som f.eks. meget tilfreds, delvist tilfreds, delvist utilfreds, meget utilfreds, kan ikke svare. En stor fordel ved spørgsmål med fastsatte svarmuligheder er, at svarene kan bearbejdes elektronisk i elektroniske spørgeskemaer, da de opsamles i en dertil knyttet database. Åbne spørgsmål bør undgås så vidt muligt i spørgeskemaundersøgelser, da det selvsagt er særdeles tidskrævende at bearbejde data fra individuelle fritekstsvar. De elektroniske spørgeskemaer er netop bygget op omkring den lukkede logik, hvor man blot kan svare på én måde, bl.a. med det formål, at dataene er hurtige og nemme at bearbejde. 2

5 I mindre undersøgelser går de åbne spørgsmål an, men i større undersøgelser giver for mange af disse en uoverskuelig mængde af data. For en god ordens skyld her en uddybning af forskellen på de to metoder: Dybdegående interview og fokusgrupper Spørgeskemaer Har den fordel, at man kan gå mere i dybden fx i form af grundige ikke-styrede interview. Men til gengæld må man af ressourcemæssige årsager ofte begrænse undersøgelsen til få brugere, hvorved generalisering til brugerne under ét bliver vanskelig der er altså fare for, at undersøgelsen ikke bliver repræsentativ. Da resultaterne registreres som tekst og ikke i tal eller fastsatte svarmuligheder, kan det være vanskeligt at systematisere og sammenligne data og dermed behandle dem statistisk. Er velegnede til at be- eller afkræfte hypoteser via statistiske analyser, ligesom de giver mulighed for at foretage generaliseringer til hele populationen mulighederne for at lave en repræsentativ undersøgelse er altså større, idet et elektronisk evalueringsværktøj kan bearbejde en meget stor mængde data. I mange tilfælde kombineres de to metoder, idet der først laves en spørgeskemaundersøgelse, der analyseres og bearbejdes for derefter at blive fulgt op af en interviewundersøgelse af eventuelle punkter eller spørgsmål, der ønskes nærmere belyst, eller som ikke forekommer at vært tilstrækkeligt klart besvaret ved spørgeskemaundersøgelsen. Dette foregår ofte som fokusgruppeinterviews, hvor man, evt. ad flere omgange, inviterer et udsnit af respondenterne til et face-to-face interview. Et elektronisk spørgeskema er en web-udgave af den papirversion, man ofte bliver præsenteret for på gader og stræder, og som man sommetider får tilsendt med posten. Respondenten besvarer en række spørgsmål direkte på en hjemmeside på Internettet. Skemaet returneres ligeledes via Internettet, og svarene fra alle respondenter opsamles som tidligere nævnt i en database. Udfordringer i forbindelse med spørgeskemaer At udarbejde gode og brugbare spørgeskemaundersøgelser er en længere læreproces, måske en læreproces der aldrig helt ender, fordi der er mange faldgruber i udarbejdelsesprocessen. Når man beslutter sig for at lave en spørgeskemaundersøgelse, er der næsten ingen grænser for, hvad man kunne spørge respondenterne om. Hvis ikke man bevidst og grundigt overvejer, hvad målet med undersøgelsen skal være, risikerer man, at spørgeskemaet kommer til at afspejle denne manglende styring af processen frem mod det udfærdigede spørgeskema. I mange tilfælde oplever man først bagefter, at man har spurgt om noget forkert, eller at man har glemt at spørge om det vigtige. 3

6 Hvis grundlaget for at stille de forskellige spørgsmål ikke har været godt nok gennemarbejdet, kan undersøgelsen give forkerte, misvisende og/eller ikke brugbare svar. Derudover viser det sig ofte - især for den uerfarne spørgeskemaudarbejder - at visse af de stillede spørgsmål enten ikke er entydige nok, ikke er neutrale, har for stor betydningsvidde eller lignende. Derfor forstås spørgsmålene ikke præcist nok af respondenten, og som konsekvens besvares de ikke efter hensigten. Svarmulighederne er også et vigtigt punkt i spørgeskemaerne. Disse skal passe til spørgsmålene, og der skal være ligevægt af positive og negative svarmuligheder. Med andre ord skal alle opfattelser kunne komme til orde. Hvis der f.eks. er en svarkategori, hvor meget tilfreds indgår, så bør der også være mulighed for at svare meget utilfreds. Bestemte holdninger bør selvsagt ikke begunstiges på bekostningen af metode til at imødekomme disse udfordringer bygger på at udvikle en spørgeramme efter en bestemt model, som sikrer, at mange af de nævnte udfordringer løses, allerede når spørgeskemaet udformes. Metoden Spørgerammen består som nævnt i indledningen af nedenstående faser, som nu skal beskrives og eksemplificeres nærmere: Formål Målepunkter Den viden, som undersøgelsen har til formål at tilvejebringe. De hovedpunkter, det er væsentligt at måle på i forhold til undersøgelsens formål. Beskrivelse Kriterier Kort beskrivelse af, hvad målepunktet omfatter. De forhold i forbindelse med målepunktet, som ønskes undersøgt/belyst = Det, der ønskes opnået. Kunne også kaldes for en målformulering. Når faserne er udarbejdet og beskrevet, handler det om at få stillet de rette og præcise spørgsmål ud fra de beskrevne kriterier under hensyntagen til forskellige spørgsmålstyper og måder at formulere spørgsmål på. I de følgende beskrivelser af metodens faser anvendes eksempler fra den spørgeramme, som blev anvendt i forbindelse med et projekt for Undervisningsministeriet omkring Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hele spørgerammen findes sidst i afsnittet. Sådan udarbejdes formålet Formålet med undersøgelsen er kendt på forhånd, men skal være klart beskrevet for at sikre, at undersøgelsen afvikles i bedst mulig overensstemmelse med hensigten. Dette betyder, at man skal starte med at sikre, at der ligger en gennemtænkt og 4

7 gennemdrøftet beskrivelse af, hvad det præcis er, der ønskes belyst med undersøgelsen. Det er klart, at en undersøgelse som udgangspunkt har til formål at belyse et emne, men en formålsbeskrivelse, der kun udtrykker dette er upræcis, og det kan i praksis føre til meget forskellige undersøgelser. En formålsbeskrivelse må så præcist som muligt beskrevet: Hvad er det for et spørgsmål/område, undersøgelsen skal give viden om? Hvilken viden skal besvarelserne på undersøgelsen tilvejebringe? Hvad skal den viden, der opnås med undersøgelsen, bruges til? Man kan sige, at formålsbeskrivelsen repræsenterer en kombineret analyse- og idéfase, hvor det skal sikres, at der er klar og logisk sammenhæng imellem undersøgelsesområdet, den viden der søges, og den ønskede anvendelsesværdi. Sådan udarbejdes målepunkterne Målepunkter identificeres som overordnede emnekategorier, som det er nødvendigt at undersøge for at opfylde undersøgelsens formål. Målepunkterne identificeres og beskrives ved en logisk bearbejdelse af undersøgelsens formål set i forhold til den forhåndsviden, man har om undersøgelsesområdet. I forbindelse med Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser blev der på denne måde identificeret seks målepunkter, som skulle undersøges for at få et samlet billede af emnet, f.eks. hvilke konkrete itfaciliteter, der fandtes på skolerne, og hvordan de blev anvendt i praksis. Men også øvrige forhold af afgørende betydning for, hvordan it-integrationen ville være i praksis. Denne fase er altså en analytisk viderebearbejdelse af formålsbeskrivelsen. Sådan udarbejdes beskrivelsen af målepunkterne Når et målepunkt er identificeret, er det næste skridt at beskrive målepunktets indhold, så det konkretiseres, hvad det er, der skal måles. I Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser blev målepunktet Skolens it-faciliteter således beskrevet ved at uddybe, at punktet dækkede over: videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutning af eget udstyr. Sådan udarbejdes kriterierne Kriterierne beskrives gennem en analyse af, hvilke forhold der skal være opfyldt ved et målepunkt, for at undersøgelsens resultat er optimalt i forhold til formålet. 5

8 I Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser var formålet at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. I forhold til målepunktet Skolens it-faciliteter betød dette for eksempel, at en skoles it-faciliteter måtte være tilstrækkeligt gode til at understøtte det aktuelle behov for itintegration - og at disse tilstrækkeligt gode faciliteter var udtryk for en løbende strategi. Når man foretager en undersøgelse, ligger der et indbygget ønske om at afklare en problemstilling, hvori der igen ligger et ønske om at kunne forbedre eller løse denne. Ved at beskrive kriterierne som idealtilstande eller målsætninger, opnår man et grundlag for at præcisere undersøgelsen, så den tydeligt viser, i hvilken grad og på hvilke områder, de ønskede mål, i forhold til undersøgelsens hensigt, er opfyldt. Dette er med til at sikre, at der kan konkluderes direkte ud fra undersøgelsens resultater. Spørgerammen til Kortlægning af it-integration Her følger et uddrag af spørgerammen, til projektet for Undervisningsministeriet omkring Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser med de første tre målepunkter. Der er her tale om en stor og tilbundsgående undersøgelse, derfor er der mange kriterier. Formål Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe viden, som kan medvirke til at kortlægge integrationen af IT i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder institutionernes anvendelse af fjernundervisning. Sigtet er at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. Målepunkter Spørgerammen er opbygget over følgende 6 målepunkter: 1. Skolens it-faciliteter 2. Organisatorisk struktur og rammer 3. Anvendelse af it 4. Udvikling af de studerendes kompetencer 5. Udvikling af undervisernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af it-integrationen Eksempel på spørgeramme (udsnit) 6

9 Målepunkt 1. Skolens it-faciliteter Beskrivelse og kriterier Beskrivelse Skolens it-faciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutning af eget udstyr. Kriterier - Skolens it-faciliteter understøtter det aktuelle behov for it-integration - Skolen har en strategi, der sikrer, at it-faciliteterne udvikles parallelt med målene vedrørende itintegration. 2. Organisatorisk struktur og rammer Beskrivelse Skolens overordnede struktur og rammer for tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen. Kriterier - Skolens strategi understøtter integrationen af it i undervisningen - Skolens administrative it-platform 1 anvendes aktivt som redskab til den praktiske tilrettelæggelse, registrering og opfølgning på uddannelserne. - Der er etableret organisatoriske rum til videnudvikling, videndeling og videnopsamling for lærere og studerende, herunder skolens videndelingssystem - Der er både på overordnet niveau og på uddannelsesniveau udarbejdet vejledninger i "Best practice" for arbejdet med videndelingssystemet, som aktivt anvendes af lærere og studerende. 3. Anvendelse af it i undervisningen Beskrivelse Anvendelse af it i undervisningen set i et didaktisk perspektiv. Konkret om it anvendes til differentiering, effektivisering, produktivitetsforøgelse, fleksibel afvikling samt evaluering. 1 Kriterier Et eksempel på en administrativ it-platform er Intranettet 7 - IT anvendes af underviseren som middel til formidling. - IT anvendes som middel til at differentiere og målret-

10 te undervisningens indhold. - IT anvendes som middel til at gennemføre fleksible læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt. - IT anvendes som middel til at understøtte skolens evalueringskultur. - Undervisningserfaringer med IT indgår i systematisk videnopsamling, videndeling og videnudvikling. - Skolens ledere, lærere, IT-administratorer/-vejledere og medarbejdere i IT-support arbejder aktivt for integrationen af it i undervisningen. Udarbejdelse af spørgsmål Ud fra de kriterier, som ønskes undersøgt, udarbejdes spørgsmålene. Dette skulle gerne sikre, at forarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser danner grundlag for: En valid undersøgelse - En pålidelig undersøgelse - En nyttig undersøgelse - der måler det, som ønskes målt. der giver modsigelsesfrie/plausible resultater. der frembringer brugbare og påkrævede informationer. En anden fordel ved at udarbejde en spørgeramme til en spørgeskemaundersøgelse er, at de måleresultater, der fremkommer ved undersøgelsen, efterfølgende kan sammenholdes med de kriterier, der er opstillet i spørgerammen. Kriterierne kan derved bruges til at vurdere graden af målopfyldelse i forhold til de mål, der var opstillet, og kan ydermere danne grundlag for et evt. videre arbejde med nogle specifikke målsætninger. Udarbejdelse af spørgsmål til elektroniske spørgeskemaundersøgelser byder dog på flere problemstillinger end selve det at udarbejde spørgsmålsformuleringen ud fra kriterierne i spørgerammen, og ydermere stilles der større krav til udarbejdelse af undersøgelser via elektroniske spørgeskemaer end til undersøgelser generelt. Disse større krav skyldes primært følgende forhold: Respondenten skal besvare skemaet uden nogen fysisk kontakt med intervieweren. Skemaet kan ikke korrigeres undervejs. Der er ikke mulighed for mundtlige afklarende spørgsmål til intervieweren. 8

11 Det er nemmere at omgå sandheden i et elektronisk spørgeskema end ved et personligt interview. Det handler i høj grad om en kommunikationsproces, hvor intervieweren kommunikerer med respondenten. Denne kommunikation sker blot uden fysisk kontakt mellem de to parter. Derfor skal spørgeskemaet og dets indhold kunne fungere, uden at respondenten har brug for at stille uddybende spørgsmål. Man kan sige, at der foregår et kommunikationsflow, og først når dette foregår uden misforståelser, har intervieweren mulighed for at tolke svarene korrekt og dermed drage de rette konklusioner. Kommunikationsflowet ser således ud: For at dette kommunikationsflow skal fungere i et elektronisk spørgeskema, skal der være udarbejdet præcise problemstillinger, og spørgsmålene må være formuleret, så risikoen for misforståelser så vidt muligt elimineres. Præcise problemstillinger Når det handler om elektroniske spørgeskemaundersøgelser er det som sagt endnu mere vigtigt end ved andre former for undersøgelser, at problemstillinger og formuleringen af disse oftest i form af spørgsmål - er gennemtænkt og gennemarbejdet inden afsendelse til de udvalgte respondenter. Dette har man et godt grundlag for, hvis spørgerammen er bygget op efter den beskrevne metode. Hvis man eksempelvis af en skeptiker bliver spurgt om meningen med et givent spørgsmål, så bør man kunne dokumentere dette blot ved at henvise til kriteriet, som spørgsmålet er udarbejdet ud fra. Når man har fundet ud af, hvilke spørgsmål der skal stilles til en given undersøgelse, er næste skridt at gøre sig klart, hvilken type spørgsmål man har med at gøre, og hvordan spørgsmålene skal stilles og formuleres. 9

12 Spørgsmålstyper og -formuleringer Før man begynder at udarbejde spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser bør man have in mente, at der findes to spørgsmålstyper, nemlig det objektive og det subjektive spørgsmål. Det objektive spørgsmål, et spørgsmål der behandler noget virkeligt eller faktuelt, kan kontrolleres efterfølgende, idet et sådant spørgsmål henviser til forhold i den eksterne verden (registeroplysninger, statistikker osv.), hvorimod det subjektive spørgsmål, spørgsmål der har med holdninger at gøre, naturligvis ikke kan kontrolleres og efterprøves. Udover spørgsmålstyperne har formuleringerne af spørgsmålene stor betydning for spørgeskemaets kvalitet. Spørgsmålsformuleringen og den tilhørende svarkategori har afgørende betydning for, om respondenten svarer på det, der var intentionen med spørgsmålet, eller i det hele taget kan svare på det spørgsmål, der bliver stillet. I følgende skema gennemgås de vigtigste regler for spørgsmålsformulering med forklaringer og eksempler, da disse regler er af største betydning for forskellen mellem gode og dårlige spørgsmålsformuleringer. Overvejelser i forbindelse med formulering af spørgsmål Overordnede regler for spørgsmålsformulering Forklaring Eksempler De skal være neutrale. De skal stilles, så der kun spørges om en ting ad gangen. At et spørgsmål er neutralt betyder, at det ikke er ledende. Dvs. at man som respondent ikke bliver ledt frem til at svare på en bestemt måde. Det kan være svært at formulere spørgsmål, der er helt neutrale. De ord, som man bruger i spørgsmålsformuleringen, har også stor betydning for, om spørgsmålet bliver opfattet som neutralt. Eksempelvis er graviditetsafbrydelse et mere neutralt ord end abort, ligesom ikke at tillade er mere neutralt end at forbyde Dette betyder, at der kun skal fokuseres på én dimension ad gangen. Ellers risikerer man, at respondenten ikke kan svare, da han har brug for én svarmulighed til den ene dimension i spørgsmålet og en anden svarmulighed til den anden dimension i spørgsmålet. 10 Spørgsmålet: Hvad afholder dig fra at udføre frivilligt, ulønnet arbejde? - synes i første omgang neutralt, men da det måske ikke er et spørgsmål, som respondenten har overvejet før, så er spørgsmålet ikke længere helt neutralt En løsning kan f.eks. være, at spørgsmålet formuleres mere åbent: Er der noget af følgende ( med fastlagte svarmuligheder), som afholder dig fra at udføre frivilligt, ulønnet arbejde? Spørgsmålet: Er du tilfreds med din arbejdstid og dens placering? - byder på problemer, idet man godt kan være tilfreds med arbejdstiden uden nødvendigvis at være til-

13 Overordnede regler for spørgsmålsformulering De skal stilles, så der ikke bruges dobbeltnægtelser. Forklaring Ikke må ikke forekomme to gange. Spørgsmål skal være grammatisk enkle i formuleringen. Eksempler freds med hvornår på dagen, man arbejder. Der bør her stilles to spørgsmål, hvert gående på sin dimension (ét på arbejdstiden og ét på placeringen). Spørgsmålet: Er det således, at De ikke ved, at de ikke kan få hjælp fra det offentlige? - er for knudret formuleret på grund af mangel på grammatisk enkelhed. De skal formuleres med ord, som anvendes hyppigt, og hvis muligt med korte ord. Det er mest hensigtsmæssigt, at de ord, der anvendes i spørgsmålsformuleringen er ord, der anvendes hyppigt i det danske sprog altså ord, som vi alle forstår. F.eks.: Korruption bestikkelse Avancement forfremmelse Kronisk vedvarende Korte ord bruges hvor det er muligt: Erhvervsarbejde job Foranstaltning ordning Korte udtryk og hverdagsudtryk forstås lettere af respondenten, og er lettere at fastholde i hukommelsen, mens spørgsmål besvares. Spørgsmålet: Hvor store er mulighederne for avancement inden for det erhvervsarbejdsområde, De er ansat i - bør erstattes af: Hvor store er mulighederne for forfremmelse inden for det jobområde, De er ansat i? Ellers risikerer man, at respondenten enten ikke forstår spørgsmålet på grund af svære ord eller længden på spørgsmålet. De skal formuleres så betydningsvidden begrænses At ord har betydningsvidde betyder, at de forstås forskelligt fra person til person. Derfor kan der opstå problemer omkring besvarelserne. Det kan være endog meget 11 Ord som børn, helbred, værelser, politik, stolthed, handikappet kan i visse sammenhænge have forskellig betydning for folk, således at de svarer forkert eller bruger for lang tid på

14 Overordnede regler for spørgsmålsformulering De skal være relevante for respondenten Forklaring svært at begrænse denne betydningsvidde. Det kan være når helt almindelige ord optræder i en spørgsmålsformulering, at respondenten kan komme i tvivl om, hvad han/hun skal svare. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at ty til en sproglig uddybning til spørgsmålet for at afgrænse betydningsvidden. I mange spørgeskemaer kommer man som respondent ud for, at der er en eller flere spørgsmålskategorier 2, som ikke er relevante for én. For ikke at skulle læse disse spørgsmål igennem alligevel, kan der stilles nogle såkaldte filterspørgsmål Eksempler et spørgeskema. Spørgsmål som: Hvor mange værelser er der i Deres husstand? Er der handikappede ansat i Deres virksomhed? Hvordan er Deres helbredstilstand? - kan være svære at svare på, for: Hvad er værelser? Er det stuer og soveværelser, eller skal andre rum også tælles med? Hvad er handikappede? Er det en der er blind på det ene øje, eller hvad regnes for handikap? Hvad indebærer ordet helbredstilstand er det det fysiske helbred, eller indbefatter det også det psykiske helbred? For at afgrænse betydningsvidden i ovennævnte spørgsmål, kunne man her ty til en sproglig uddybning, eksempelvis: Hvordan er Deres helbredstilstand som helhed, dvs. fysisk og psykisk? For ikke at skulle svare på spørgsmål om familiens bil som f.eks.: Hvor gammel er din/jeres bi ogl? Hvornår var bilen sidst til reparation 2 Spørgsmålskategorier er en række spørgsmål, der naturligt hænger sammen og således også bør grupperes sammen bl.a. for at fremme svarpersoners svarmotivation (Olsen, 2006) 12

15 Overordnede regler for spørgsmålsformulering Forklaring Eksempler - bør der indsættes et filterspørgsmål: Har du bil? Hvis respondenten svarer nej, bør han/hun ledes uden om de følgende spørgsmål i samme kategori. Hvis ovennævnte regler følges, er der et godt grundlag for at formulere gode og brugbare spørgsmål i den undersøgelse, der skal foretages. Svarmuligheder Når svarmulighederne til de lukkede spørgsmål udarbejdes, er der flere forhold man skal have in mente. Disse skal kort nævnes her: Svarmulighederne skal være brugbare for respondenten. Har han/hun ikke noget svar, skal der være mulighed for at svare eksempelvis ved ikke eller andet. Svarmulighederne skal være balancerede. Alle opfattelser skal nemlig kunne komme til orde, eksempelvis både de meget tilfredse og de meget utilfredse. Svarmuligheder, som er neutrale f.eks. hverken tilfreds eller utilfreds kan være lette at vælge frem for at tage stilling. Derfor kan det overvejes at udarbejde svarmulighederne uden en neutral midte, så respondenten bliver nødt til at angive en eller anden grad af tilfredshed eller utilfredshed. Kan ikke svare bør i så fald også være en svarmulighed, da der kan være respondenter, som ikke har forudsætning for at udtale sig positivt eller negativt. Svarmulighederne skal formuleres, så der kun er et svar, der passer som svar for respondenten. Eksempelvis er der to svarmuligheder, hvis man, som svar på hvor mange gange om ugen man dyrker motion, kan svare både 4-5 gange om ugen og de fleste dage. Svarmulighederne skal være naturlige forlængelser af det stillede spørgsmål. Hvis et spørgsmål eksempelvis går på i hvor høj grad man gør et eller andet, så er de naturlige svarmuligheder også noget i retning af i meget høj grad, i høj grad osv. Ofte afsluttes en spørgsmålskategori også kaldet et tema - med et fritekstfelt til kommentarer eller til uddybning et såkaldt åbent spørgsmål. Erfaringsmæssigt er disse fritekstsvar af stor værdi og kan underbygge resultatet af svarene i en spørgsmålskategori. Men som tidligere nævnt skal disse begrænses, da der i modsat fald kommer uoverskuelige mængder af data ind i et spørgeskema, som det vil være nødvendigt at bearbejde manuelt. 13

16 Baggrundsspørgsmål Alt efter hvad formålet med en spørgeskemaundersøgelse er, er der brug for at vide noget om respondenterne. Som minimum er informationer om respondenternes alder og køn relevante. Men også uddannelse, etnisk herkomst, indtægtsforhold og lignende kan være vigtige informationer i en spørgeskemaundersøgelse alt efter hvad undersøgelsen handler om. Baggrundsoplysningerne anføres som regel i begyndelsen eller i slutningen af spørgeskemaet som den første eller afsluttende spørgsmålskategori. Kvalitetssikring Denne måde at arbejde med udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelser på er en kvalitetssikrende fremgangsmåde, som sammen med en pilottest af spørgeskemaet, burde sikre en så pålidelige spørgeskemaundersøgelse som det er menneskeligt muligt. 14

17 Opsummering Sådan kommer du i korte træk godt i gang med at udarbejde spørgeskemaundersøgelser (se ovenfor for grundig gennemgang): Faser Sådan gør du Udarbejdelse af spørgeramme Konkretiser formålet med undersøgelsen. Udvælg de målepunkter, der ønskes målt på. Beskriv hvad målepunkterne omfatter. Beskriv kriterierne i forhold til målepunkterne = en målformulering, der beskriver det der ønskes opnået. Udarbejdelse af spørgsmål Ud fra kriterierne i spørgerammen formuleres spørgsmålene under hensyntagen til: At de skal være neutrale. Valg af svarmuligheder Svarmulighederne - At de skal stilles, så der kun spørges om én ting ad gangen. At de skal stilles uden dobbeltnægtelser. At der skal bruges hyppigt anvendte og gerne korte ord. At de skal formuleres, så betydningsvidden begrænses. At de skal være relevante for respondenten. skal være brugbare for respondenten. skal være balancerede. skal formuleres, så der kun er ét svar, der passer som svar for respondenten. skal være naturlige forlængelser af det stillede spørgsmål. Baggrundsspørgsmål Som minimum er informationer om respondenternes alder og køn relevante. Ofte er det også af vigtighed at vide noget om respondenternes uddannelse, etniske herkomst, indtægtsforhold o.lign. alt efter hvad undersøgelsen handler om. 15

18 Kilder Haupt, Kaj (2005): Læringsobjekter om CAWI (Computer Assisteret Web Link til læringsobjekterne Haupt, Kaj (2004): Idéhæfte om CAWI (Computer Assisteret Web Link til idéhæftet Olsen, Henning (2006): Guide til gode spørgeskemaer, Socialforskningsinstituttet Q-90 projektet (1997). Publikation, Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen. Vejledning om Brugerundersøgelser (2002). Regeringens moderniseringsprogram, Finansministeriet. - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 16

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu

Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu evidencenter Det Nationale Videncenter for e- læring @ventures Kompetencecenter for e-læring evidencenter Sønderhøj 30 8260 Viby J December

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 - beskrivelse af processen fra A til Z Dea Sommer 23-09-2011 1. Formål og mål Formålet med TU er: At vi som organisation

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Irakiske asylansøgere

Irakiske asylansøgere DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Svinekød og svinetransporter

Svinekød og svinetransporter DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

CAWI. Computer Assisteret Web Interview. Kaj Haupt Juni Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J

CAWI. Computer Assisteret Web Interview. Kaj Haupt Juni Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J CAWI Computer Assisteret Web Interview @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Kaj Haupt Juni 2004 Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@ventures.dk Web: www.ventures.dk 1 Forfatter: Kaj

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010 Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium 2007 2010 April 2010 Hermed fremlægges resultaterne af 3.g elevernes oplevelse af hele gymnasieforløbet. Ud af i alt 203 elever har 165 besvaret

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8 3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren

Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail:info@evidencenter.dk Web:www.evidencenter.dk

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Danmarks første kvindelige statsminister

Danmarks første kvindelige statsminister DR Danmarks første kvindelige statsminister Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere