Intet spørgeskema uden en spørgeramme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intet spørgeskema uden en spørgeramme"

Transkript

1 Intet spørgeskema uden en spørgeramme Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser Susanne Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf.: Fax: Web: Marts 2008

2 Intet spørgeskema uden en spørgeramme Temahæfte marts Kompetencecenter for e-læring Forfatter: Susanne Fjeldsted I pædagogisk samarbejde med: Asger Harlung Grafik: Kaj Haupt Faglig og sproglig korrektur: Michael Lund-Larsen Sproglig korrektur: Asger Harlung Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring

3 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kvalitative og kvantitative undersøgelser...2 Udfordringer i forbindelse med spørgeskemaer...3 Metoden...4 Sådan udarbejdes formålet...4 Sådan udarbejdes målepunkterne...5 Sådan udarbejdes beskrivelsen af målepunkterne...5 Sådan udarbejdes kriterierne...5 Spørgerammen til Kortlægning af it-integration...6 Formål...6 Målepunkter...6 Eksempel på spørgeramme (udsnit)...6 Udarbejdelse af spørgsmål...8 Præcise problemstillinger...9 Spørgsmålstyper og -formuleringer...10 Overvejelser i forbindelse med formulering af spørgsmål...10 Svarmuligheder...13 Baggrundsspørgsmål...14 Kvalitetssikring...14 Opsummering...15 Kilder

4 Indledning arbejdes der med en mængde opgaver, herunder mange projekter for Undervisningsministeriet og for og med forskellige samarbejdspartnere. I den forbindelse bliver der udarbejdet, udført og bearbejdet mange elektroniske har selv udviklet et spørgeskemaprogram også kaldet et evalueringsværktøj - som egner sig til alle former for spørgeskemaundersøgelser. I bestræbelserne på at imødegå så mange som muligt af de faldgruber, der er, når der skal udarbejdes spørgeskemaundersøgelser, og for at højne standarden af undersøgelserne, er der blevet udviklet en metode som anvendes ved alle elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Metoden bygger på erfaringer, som er gjort operationelle, samt på viden fra litteratur på området. Metoden går i al enkelhed ud på at investere tid i at udarbejde, først (1) en formålsbeskrivelse, dernæst (2) en spørgeramme indeholdende de målepunkter, undersøgelsen skal tage udgangspunkt i, (3) en beskrivelse af disse målepunkter samt (4) kriterierne for dem. Denne tid kommer tifold tilbage, da metoden giver et præcist grundlag, når spørgeskemaet skal udformes. Metoden vil blive beskrevet og eksemplificeret senere i dette temahæfte. Kvalitative og kvantitative undersøgelser Der opereres i spørgeskemaundersøgelsessammenhæng med interviews og fokusgruppeinterviews (kvalitative undersøgelser) med åbne spørgsmål samt spørgeskemaundersøgelser (kvantitative og kvalitative undersøgelser) med fortrinsvis lukkede spørgsmål. Med disse begreber konkretiseret og sat på plads skal det understreges, at indholdet i nærværende temahæfte fortrinsvis er målrettet imod udarbejdelse af (elektroniske) spørgeskemaundersøgelser. Åbne spørgsmål giver respondenterne mulighed for at svare frit mht. formulering af deres svar, hvorimod der til de lukkede spørgsmål er nogle på forhånd fastsatte svarmuligheder som f.eks. meget tilfreds, delvist tilfreds, delvist utilfreds, meget utilfreds, kan ikke svare. En stor fordel ved spørgsmål med fastsatte svarmuligheder er, at svarene kan bearbejdes elektronisk i elektroniske spørgeskemaer, da de opsamles i en dertil knyttet database. Åbne spørgsmål bør undgås så vidt muligt i spørgeskemaundersøgelser, da det selvsagt er særdeles tidskrævende at bearbejde data fra individuelle fritekstsvar. De elektroniske spørgeskemaer er netop bygget op omkring den lukkede logik, hvor man blot kan svare på én måde, bl.a. med det formål, at dataene er hurtige og nemme at bearbejde. 2

5 I mindre undersøgelser går de åbne spørgsmål an, men i større undersøgelser giver for mange af disse en uoverskuelig mængde af data. For en god ordens skyld her en uddybning af forskellen på de to metoder: Dybdegående interview og fokusgrupper Spørgeskemaer Har den fordel, at man kan gå mere i dybden fx i form af grundige ikke-styrede interview. Men til gengæld må man af ressourcemæssige årsager ofte begrænse undersøgelsen til få brugere, hvorved generalisering til brugerne under ét bliver vanskelig der er altså fare for, at undersøgelsen ikke bliver repræsentativ. Da resultaterne registreres som tekst og ikke i tal eller fastsatte svarmuligheder, kan det være vanskeligt at systematisere og sammenligne data og dermed behandle dem statistisk. Er velegnede til at be- eller afkræfte hypoteser via statistiske analyser, ligesom de giver mulighed for at foretage generaliseringer til hele populationen mulighederne for at lave en repræsentativ undersøgelse er altså større, idet et elektronisk evalueringsværktøj kan bearbejde en meget stor mængde data. I mange tilfælde kombineres de to metoder, idet der først laves en spørgeskemaundersøgelse, der analyseres og bearbejdes for derefter at blive fulgt op af en interviewundersøgelse af eventuelle punkter eller spørgsmål, der ønskes nærmere belyst, eller som ikke forekommer at vært tilstrækkeligt klart besvaret ved spørgeskemaundersøgelsen. Dette foregår ofte som fokusgruppeinterviews, hvor man, evt. ad flere omgange, inviterer et udsnit af respondenterne til et face-to-face interview. Et elektronisk spørgeskema er en web-udgave af den papirversion, man ofte bliver præsenteret for på gader og stræder, og som man sommetider får tilsendt med posten. Respondenten besvarer en række spørgsmål direkte på en hjemmeside på Internettet. Skemaet returneres ligeledes via Internettet, og svarene fra alle respondenter opsamles som tidligere nævnt i en database. Udfordringer i forbindelse med spørgeskemaer At udarbejde gode og brugbare spørgeskemaundersøgelser er en længere læreproces, måske en læreproces der aldrig helt ender, fordi der er mange faldgruber i udarbejdelsesprocessen. Når man beslutter sig for at lave en spørgeskemaundersøgelse, er der næsten ingen grænser for, hvad man kunne spørge respondenterne om. Hvis ikke man bevidst og grundigt overvejer, hvad målet med undersøgelsen skal være, risikerer man, at spørgeskemaet kommer til at afspejle denne manglende styring af processen frem mod det udfærdigede spørgeskema. I mange tilfælde oplever man først bagefter, at man har spurgt om noget forkert, eller at man har glemt at spørge om det vigtige. 3

6 Hvis grundlaget for at stille de forskellige spørgsmål ikke har været godt nok gennemarbejdet, kan undersøgelsen give forkerte, misvisende og/eller ikke brugbare svar. Derudover viser det sig ofte - især for den uerfarne spørgeskemaudarbejder - at visse af de stillede spørgsmål enten ikke er entydige nok, ikke er neutrale, har for stor betydningsvidde eller lignende. Derfor forstås spørgsmålene ikke præcist nok af respondenten, og som konsekvens besvares de ikke efter hensigten. Svarmulighederne er også et vigtigt punkt i spørgeskemaerne. Disse skal passe til spørgsmålene, og der skal være ligevægt af positive og negative svarmuligheder. Med andre ord skal alle opfattelser kunne komme til orde. Hvis der f.eks. er en svarkategori, hvor meget tilfreds indgår, så bør der også være mulighed for at svare meget utilfreds. Bestemte holdninger bør selvsagt ikke begunstiges på bekostningen af metode til at imødekomme disse udfordringer bygger på at udvikle en spørgeramme efter en bestemt model, som sikrer, at mange af de nævnte udfordringer løses, allerede når spørgeskemaet udformes. Metoden Spørgerammen består som nævnt i indledningen af nedenstående faser, som nu skal beskrives og eksemplificeres nærmere: Formål Målepunkter Den viden, som undersøgelsen har til formål at tilvejebringe. De hovedpunkter, det er væsentligt at måle på i forhold til undersøgelsens formål. Beskrivelse Kriterier Kort beskrivelse af, hvad målepunktet omfatter. De forhold i forbindelse med målepunktet, som ønskes undersøgt/belyst = Det, der ønskes opnået. Kunne også kaldes for en målformulering. Når faserne er udarbejdet og beskrevet, handler det om at få stillet de rette og præcise spørgsmål ud fra de beskrevne kriterier under hensyntagen til forskellige spørgsmålstyper og måder at formulere spørgsmål på. I de følgende beskrivelser af metodens faser anvendes eksempler fra den spørgeramme, som blev anvendt i forbindelse med et projekt for Undervisningsministeriet omkring Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hele spørgerammen findes sidst i afsnittet. Sådan udarbejdes formålet Formålet med undersøgelsen er kendt på forhånd, men skal være klart beskrevet for at sikre, at undersøgelsen afvikles i bedst mulig overensstemmelse med hensigten. Dette betyder, at man skal starte med at sikre, at der ligger en gennemtænkt og 4

7 gennemdrøftet beskrivelse af, hvad det præcis er, der ønskes belyst med undersøgelsen. Det er klart, at en undersøgelse som udgangspunkt har til formål at belyse et emne, men en formålsbeskrivelse, der kun udtrykker dette er upræcis, og det kan i praksis føre til meget forskellige undersøgelser. En formålsbeskrivelse må så præcist som muligt beskrevet: Hvad er det for et spørgsmål/område, undersøgelsen skal give viden om? Hvilken viden skal besvarelserne på undersøgelsen tilvejebringe? Hvad skal den viden, der opnås med undersøgelsen, bruges til? Man kan sige, at formålsbeskrivelsen repræsenterer en kombineret analyse- og idéfase, hvor det skal sikres, at der er klar og logisk sammenhæng imellem undersøgelsesområdet, den viden der søges, og den ønskede anvendelsesværdi. Sådan udarbejdes målepunkterne Målepunkter identificeres som overordnede emnekategorier, som det er nødvendigt at undersøge for at opfylde undersøgelsens formål. Målepunkterne identificeres og beskrives ved en logisk bearbejdelse af undersøgelsens formål set i forhold til den forhåndsviden, man har om undersøgelsesområdet. I forbindelse med Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser blev der på denne måde identificeret seks målepunkter, som skulle undersøges for at få et samlet billede af emnet, f.eks. hvilke konkrete itfaciliteter, der fandtes på skolerne, og hvordan de blev anvendt i praksis. Men også øvrige forhold af afgørende betydning for, hvordan it-integrationen ville være i praksis. Denne fase er altså en analytisk viderebearbejdelse af formålsbeskrivelsen. Sådan udarbejdes beskrivelsen af målepunkterne Når et målepunkt er identificeret, er det næste skridt at beskrive målepunktets indhold, så det konkretiseres, hvad det er, der skal måles. I Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser blev målepunktet Skolens it-faciliteter således beskrevet ved at uddybe, at punktet dækkede over: videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutning af eget udstyr. Sådan udarbejdes kriterierne Kriterierne beskrives gennem en analyse af, hvilke forhold der skal være opfyldt ved et målepunkt, for at undersøgelsens resultat er optimalt i forhold til formålet. 5

8 I Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser var formålet at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. I forhold til målepunktet Skolens it-faciliteter betød dette for eksempel, at en skoles it-faciliteter måtte være tilstrækkeligt gode til at understøtte det aktuelle behov for itintegration - og at disse tilstrækkeligt gode faciliteter var udtryk for en løbende strategi. Når man foretager en undersøgelse, ligger der et indbygget ønske om at afklare en problemstilling, hvori der igen ligger et ønske om at kunne forbedre eller løse denne. Ved at beskrive kriterierne som idealtilstande eller målsætninger, opnår man et grundlag for at præcisere undersøgelsen, så den tydeligt viser, i hvilken grad og på hvilke områder, de ønskede mål, i forhold til undersøgelsens hensigt, er opfyldt. Dette er med til at sikre, at der kan konkluderes direkte ud fra undersøgelsens resultater. Spørgerammen til Kortlægning af it-integration Her følger et uddrag af spørgerammen, til projektet for Undervisningsministeriet omkring Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser med de første tre målepunkter. Der er her tale om en stor og tilbundsgående undersøgelse, derfor er der mange kriterier. Formål Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe viden, som kan medvirke til at kortlægge integrationen af IT i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder institutionernes anvendelse af fjernundervisning. Sigtet er at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. Målepunkter Spørgerammen er opbygget over følgende 6 målepunkter: 1. Skolens it-faciliteter 2. Organisatorisk struktur og rammer 3. Anvendelse af it 4. Udvikling af de studerendes kompetencer 5. Udvikling af undervisernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af it-integrationen Eksempel på spørgeramme (udsnit) 6

9 Målepunkt 1. Skolens it-faciliteter Beskrivelse og kriterier Beskrivelse Skolens it-faciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutning af eget udstyr. Kriterier - Skolens it-faciliteter understøtter det aktuelle behov for it-integration - Skolen har en strategi, der sikrer, at it-faciliteterne udvikles parallelt med målene vedrørende itintegration. 2. Organisatorisk struktur og rammer Beskrivelse Skolens overordnede struktur og rammer for tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen. Kriterier - Skolens strategi understøtter integrationen af it i undervisningen - Skolens administrative it-platform 1 anvendes aktivt som redskab til den praktiske tilrettelæggelse, registrering og opfølgning på uddannelserne. - Der er etableret organisatoriske rum til videnudvikling, videndeling og videnopsamling for lærere og studerende, herunder skolens videndelingssystem - Der er både på overordnet niveau og på uddannelsesniveau udarbejdet vejledninger i "Best practice" for arbejdet med videndelingssystemet, som aktivt anvendes af lærere og studerende. 3. Anvendelse af it i undervisningen Beskrivelse Anvendelse af it i undervisningen set i et didaktisk perspektiv. Konkret om it anvendes til differentiering, effektivisering, produktivitetsforøgelse, fleksibel afvikling samt evaluering. 1 Kriterier Et eksempel på en administrativ it-platform er Intranettet 7 - IT anvendes af underviseren som middel til formidling. - IT anvendes som middel til at differentiere og målret-

10 te undervisningens indhold. - IT anvendes som middel til at gennemføre fleksible læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt. - IT anvendes som middel til at understøtte skolens evalueringskultur. - Undervisningserfaringer med IT indgår i systematisk videnopsamling, videndeling og videnudvikling. - Skolens ledere, lærere, IT-administratorer/-vejledere og medarbejdere i IT-support arbejder aktivt for integrationen af it i undervisningen. Udarbejdelse af spørgsmål Ud fra de kriterier, som ønskes undersøgt, udarbejdes spørgsmålene. Dette skulle gerne sikre, at forarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser danner grundlag for: En valid undersøgelse - En pålidelig undersøgelse - En nyttig undersøgelse - der måler det, som ønskes målt. der giver modsigelsesfrie/plausible resultater. der frembringer brugbare og påkrævede informationer. En anden fordel ved at udarbejde en spørgeramme til en spørgeskemaundersøgelse er, at de måleresultater, der fremkommer ved undersøgelsen, efterfølgende kan sammenholdes med de kriterier, der er opstillet i spørgerammen. Kriterierne kan derved bruges til at vurdere graden af målopfyldelse i forhold til de mål, der var opstillet, og kan ydermere danne grundlag for et evt. videre arbejde med nogle specifikke målsætninger. Udarbejdelse af spørgsmål til elektroniske spørgeskemaundersøgelser byder dog på flere problemstillinger end selve det at udarbejde spørgsmålsformuleringen ud fra kriterierne i spørgerammen, og ydermere stilles der større krav til udarbejdelse af undersøgelser via elektroniske spørgeskemaer end til undersøgelser generelt. Disse større krav skyldes primært følgende forhold: Respondenten skal besvare skemaet uden nogen fysisk kontakt med intervieweren. Skemaet kan ikke korrigeres undervejs. Der er ikke mulighed for mundtlige afklarende spørgsmål til intervieweren. 8

11 Det er nemmere at omgå sandheden i et elektronisk spørgeskema end ved et personligt interview. Det handler i høj grad om en kommunikationsproces, hvor intervieweren kommunikerer med respondenten. Denne kommunikation sker blot uden fysisk kontakt mellem de to parter. Derfor skal spørgeskemaet og dets indhold kunne fungere, uden at respondenten har brug for at stille uddybende spørgsmål. Man kan sige, at der foregår et kommunikationsflow, og først når dette foregår uden misforståelser, har intervieweren mulighed for at tolke svarene korrekt og dermed drage de rette konklusioner. Kommunikationsflowet ser således ud: For at dette kommunikationsflow skal fungere i et elektronisk spørgeskema, skal der være udarbejdet præcise problemstillinger, og spørgsmålene må være formuleret, så risikoen for misforståelser så vidt muligt elimineres. Præcise problemstillinger Når det handler om elektroniske spørgeskemaundersøgelser er det som sagt endnu mere vigtigt end ved andre former for undersøgelser, at problemstillinger og formuleringen af disse oftest i form af spørgsmål - er gennemtænkt og gennemarbejdet inden afsendelse til de udvalgte respondenter. Dette har man et godt grundlag for, hvis spørgerammen er bygget op efter den beskrevne metode. Hvis man eksempelvis af en skeptiker bliver spurgt om meningen med et givent spørgsmål, så bør man kunne dokumentere dette blot ved at henvise til kriteriet, som spørgsmålet er udarbejdet ud fra. Når man har fundet ud af, hvilke spørgsmål der skal stilles til en given undersøgelse, er næste skridt at gøre sig klart, hvilken type spørgsmål man har med at gøre, og hvordan spørgsmålene skal stilles og formuleres. 9

12 Spørgsmålstyper og -formuleringer Før man begynder at udarbejde spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser bør man have in mente, at der findes to spørgsmålstyper, nemlig det objektive og det subjektive spørgsmål. Det objektive spørgsmål, et spørgsmål der behandler noget virkeligt eller faktuelt, kan kontrolleres efterfølgende, idet et sådant spørgsmål henviser til forhold i den eksterne verden (registeroplysninger, statistikker osv.), hvorimod det subjektive spørgsmål, spørgsmål der har med holdninger at gøre, naturligvis ikke kan kontrolleres og efterprøves. Udover spørgsmålstyperne har formuleringerne af spørgsmålene stor betydning for spørgeskemaets kvalitet. Spørgsmålsformuleringen og den tilhørende svarkategori har afgørende betydning for, om respondenten svarer på det, der var intentionen med spørgsmålet, eller i det hele taget kan svare på det spørgsmål, der bliver stillet. I følgende skema gennemgås de vigtigste regler for spørgsmålsformulering med forklaringer og eksempler, da disse regler er af største betydning for forskellen mellem gode og dårlige spørgsmålsformuleringer. Overvejelser i forbindelse med formulering af spørgsmål Overordnede regler for spørgsmålsformulering Forklaring Eksempler De skal være neutrale. De skal stilles, så der kun spørges om en ting ad gangen. At et spørgsmål er neutralt betyder, at det ikke er ledende. Dvs. at man som respondent ikke bliver ledt frem til at svare på en bestemt måde. Det kan være svært at formulere spørgsmål, der er helt neutrale. De ord, som man bruger i spørgsmålsformuleringen, har også stor betydning for, om spørgsmålet bliver opfattet som neutralt. Eksempelvis er graviditetsafbrydelse et mere neutralt ord end abort, ligesom ikke at tillade er mere neutralt end at forbyde Dette betyder, at der kun skal fokuseres på én dimension ad gangen. Ellers risikerer man, at respondenten ikke kan svare, da han har brug for én svarmulighed til den ene dimension i spørgsmålet og en anden svarmulighed til den anden dimension i spørgsmålet. 10 Spørgsmålet: Hvad afholder dig fra at udføre frivilligt, ulønnet arbejde? - synes i første omgang neutralt, men da det måske ikke er et spørgsmål, som respondenten har overvejet før, så er spørgsmålet ikke længere helt neutralt En løsning kan f.eks. være, at spørgsmålet formuleres mere åbent: Er der noget af følgende ( med fastlagte svarmuligheder), som afholder dig fra at udføre frivilligt, ulønnet arbejde? Spørgsmålet: Er du tilfreds med din arbejdstid og dens placering? - byder på problemer, idet man godt kan være tilfreds med arbejdstiden uden nødvendigvis at være til-

13 Overordnede regler for spørgsmålsformulering De skal stilles, så der ikke bruges dobbeltnægtelser. Forklaring Ikke må ikke forekomme to gange. Spørgsmål skal være grammatisk enkle i formuleringen. Eksempler freds med hvornår på dagen, man arbejder. Der bør her stilles to spørgsmål, hvert gående på sin dimension (ét på arbejdstiden og ét på placeringen). Spørgsmålet: Er det således, at De ikke ved, at de ikke kan få hjælp fra det offentlige? - er for knudret formuleret på grund af mangel på grammatisk enkelhed. De skal formuleres med ord, som anvendes hyppigt, og hvis muligt med korte ord. Det er mest hensigtsmæssigt, at de ord, der anvendes i spørgsmålsformuleringen er ord, der anvendes hyppigt i det danske sprog altså ord, som vi alle forstår. F.eks.: Korruption bestikkelse Avancement forfremmelse Kronisk vedvarende Korte ord bruges hvor det er muligt: Erhvervsarbejde job Foranstaltning ordning Korte udtryk og hverdagsudtryk forstås lettere af respondenten, og er lettere at fastholde i hukommelsen, mens spørgsmål besvares. Spørgsmålet: Hvor store er mulighederne for avancement inden for det erhvervsarbejdsområde, De er ansat i - bør erstattes af: Hvor store er mulighederne for forfremmelse inden for det jobområde, De er ansat i? Ellers risikerer man, at respondenten enten ikke forstår spørgsmålet på grund af svære ord eller længden på spørgsmålet. De skal formuleres så betydningsvidden begrænses At ord har betydningsvidde betyder, at de forstås forskelligt fra person til person. Derfor kan der opstå problemer omkring besvarelserne. Det kan være endog meget 11 Ord som børn, helbred, værelser, politik, stolthed, handikappet kan i visse sammenhænge have forskellig betydning for folk, således at de svarer forkert eller bruger for lang tid på

14 Overordnede regler for spørgsmålsformulering De skal være relevante for respondenten Forklaring svært at begrænse denne betydningsvidde. Det kan være når helt almindelige ord optræder i en spørgsmålsformulering, at respondenten kan komme i tvivl om, hvad han/hun skal svare. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at ty til en sproglig uddybning til spørgsmålet for at afgrænse betydningsvidden. I mange spørgeskemaer kommer man som respondent ud for, at der er en eller flere spørgsmålskategorier 2, som ikke er relevante for én. For ikke at skulle læse disse spørgsmål igennem alligevel, kan der stilles nogle såkaldte filterspørgsmål Eksempler et spørgeskema. Spørgsmål som: Hvor mange værelser er der i Deres husstand? Er der handikappede ansat i Deres virksomhed? Hvordan er Deres helbredstilstand? - kan være svære at svare på, for: Hvad er værelser? Er det stuer og soveværelser, eller skal andre rum også tælles med? Hvad er handikappede? Er det en der er blind på det ene øje, eller hvad regnes for handikap? Hvad indebærer ordet helbredstilstand er det det fysiske helbred, eller indbefatter det også det psykiske helbred? For at afgrænse betydningsvidden i ovennævnte spørgsmål, kunne man her ty til en sproglig uddybning, eksempelvis: Hvordan er Deres helbredstilstand som helhed, dvs. fysisk og psykisk? For ikke at skulle svare på spørgsmål om familiens bil som f.eks.: Hvor gammel er din/jeres bi ogl? Hvornår var bilen sidst til reparation 2 Spørgsmålskategorier er en række spørgsmål, der naturligt hænger sammen og således også bør grupperes sammen bl.a. for at fremme svarpersoners svarmotivation (Olsen, 2006) 12

15 Overordnede regler for spørgsmålsformulering Forklaring Eksempler - bør der indsættes et filterspørgsmål: Har du bil? Hvis respondenten svarer nej, bør han/hun ledes uden om de følgende spørgsmål i samme kategori. Hvis ovennævnte regler følges, er der et godt grundlag for at formulere gode og brugbare spørgsmål i den undersøgelse, der skal foretages. Svarmuligheder Når svarmulighederne til de lukkede spørgsmål udarbejdes, er der flere forhold man skal have in mente. Disse skal kort nævnes her: Svarmulighederne skal være brugbare for respondenten. Har han/hun ikke noget svar, skal der være mulighed for at svare eksempelvis ved ikke eller andet. Svarmulighederne skal være balancerede. Alle opfattelser skal nemlig kunne komme til orde, eksempelvis både de meget tilfredse og de meget utilfredse. Svarmuligheder, som er neutrale f.eks. hverken tilfreds eller utilfreds kan være lette at vælge frem for at tage stilling. Derfor kan det overvejes at udarbejde svarmulighederne uden en neutral midte, så respondenten bliver nødt til at angive en eller anden grad af tilfredshed eller utilfredshed. Kan ikke svare bør i så fald også være en svarmulighed, da der kan være respondenter, som ikke har forudsætning for at udtale sig positivt eller negativt. Svarmulighederne skal formuleres, så der kun er et svar, der passer som svar for respondenten. Eksempelvis er der to svarmuligheder, hvis man, som svar på hvor mange gange om ugen man dyrker motion, kan svare både 4-5 gange om ugen og de fleste dage. Svarmulighederne skal være naturlige forlængelser af det stillede spørgsmål. Hvis et spørgsmål eksempelvis går på i hvor høj grad man gør et eller andet, så er de naturlige svarmuligheder også noget i retning af i meget høj grad, i høj grad osv. Ofte afsluttes en spørgsmålskategori også kaldet et tema - med et fritekstfelt til kommentarer eller til uddybning et såkaldt åbent spørgsmål. Erfaringsmæssigt er disse fritekstsvar af stor værdi og kan underbygge resultatet af svarene i en spørgsmålskategori. Men som tidligere nævnt skal disse begrænses, da der i modsat fald kommer uoverskuelige mængder af data ind i et spørgeskema, som det vil være nødvendigt at bearbejde manuelt. 13

16 Baggrundsspørgsmål Alt efter hvad formålet med en spørgeskemaundersøgelse er, er der brug for at vide noget om respondenterne. Som minimum er informationer om respondenternes alder og køn relevante. Men også uddannelse, etnisk herkomst, indtægtsforhold og lignende kan være vigtige informationer i en spørgeskemaundersøgelse alt efter hvad undersøgelsen handler om. Baggrundsoplysningerne anføres som regel i begyndelsen eller i slutningen af spørgeskemaet som den første eller afsluttende spørgsmålskategori. Kvalitetssikring Denne måde at arbejde med udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelser på er en kvalitetssikrende fremgangsmåde, som sammen med en pilottest af spørgeskemaet, burde sikre en så pålidelige spørgeskemaundersøgelse som det er menneskeligt muligt. 14

17 Opsummering Sådan kommer du i korte træk godt i gang med at udarbejde spørgeskemaundersøgelser (se ovenfor for grundig gennemgang): Faser Sådan gør du Udarbejdelse af spørgeramme Konkretiser formålet med undersøgelsen. Udvælg de målepunkter, der ønskes målt på. Beskriv hvad målepunkterne omfatter. Beskriv kriterierne i forhold til målepunkterne = en målformulering, der beskriver det der ønskes opnået. Udarbejdelse af spørgsmål Ud fra kriterierne i spørgerammen formuleres spørgsmålene under hensyntagen til: At de skal være neutrale. Valg af svarmuligheder Svarmulighederne - At de skal stilles, så der kun spørges om én ting ad gangen. At de skal stilles uden dobbeltnægtelser. At der skal bruges hyppigt anvendte og gerne korte ord. At de skal formuleres, så betydningsvidden begrænses. At de skal være relevante for respondenten. skal være brugbare for respondenten. skal være balancerede. skal formuleres, så der kun er ét svar, der passer som svar for respondenten. skal være naturlige forlængelser af det stillede spørgsmål. Baggrundsspørgsmål Som minimum er informationer om respondenternes alder og køn relevante. Ofte er det også af vigtighed at vide noget om respondenternes uddannelse, etniske herkomst, indtægtsforhold o.lign. alt efter hvad undersøgelsen handler om. 15

18 Kilder Haupt, Kaj (2005): Læringsobjekter om CAWI (Computer Assisteret Web Link til læringsobjekterne Haupt, Kaj (2004): Idéhæfte om CAWI (Computer Assisteret Web Link til idéhæftet Olsen, Henning (2006): Guide til gode spørgeskemaer, Socialforskningsinstituttet Q-90 projektet (1997). Publikation, Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen. Vejledning om Brugerundersøgelser (2002). Regeringens moderniseringsprogram, Finansministeriet. - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 16

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV.

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. HØJESTERET 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført i

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk.

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk. EfterUddannelse.dk Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk Side 1 Program Kort om brugeranalysen metode m.v. Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Sagsid 12/2938 1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Børnehaven Bækdalen Baggrund Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej 31 2400 København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato: 21-03- 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Evaluering af kursus Kære deltager Tak fordi du tager dig tid til at besvare dette spørgeskema. Din besvarelse vil indgå i evalueringen af kurset og den samlede kursussæson for Uddannelsespuljen. For nemhedens

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere