Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere

Transkript

1 Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Udarbejdet af Berit Falk Hansen Camilla Winther Kristensen Line Grønhøj Nielsen Lene Zachariassen Vejleder Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san. Faglige konsulenter Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. Mette Bruun Ledende ergoterapeut Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen i Århus Juni 2007 Anslag: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved JCVU, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

2 Jeg føler mig som en fri fugl. Jeg er syg og kan ellers ikke slæbe mig af sted (Informant 44) 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 PROBLEMBAGGRUND HJÆLPEMIDDELOMRÅDET FORSKNING PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET MENNESKERS AKTIVITETER FORMÅL PROBLEMSTILLING HYPOTESER BEGREBSAFKLARING TEORIGENNEMGANG AKTIVITETSUDØVELSE HJÆLPEMIDLERS INDFLYDELSE PÅ AKTIVITETSUDØVELSE BETYDNING AF AT KUNNE UDØVE AKTIVITETER Betydning for vilje Betydning for opretholdelse af roller DESIGN FORFORSTÅELSE VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG MATERIALE OG METODE MATERIALE Udvælgelse af informanter Inklusionskriterier METODE ETIK METODE TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interview med de to informanter Databearbejdning af interviews METODE TIL SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Udarbejdelse af spørgeskema Pilotspørgeskemaundersøgelsen Databearbejdning af spørgeskemaer LITTERATURSØGNING OG VURDERING AF LITTERATUR

4 6.0 RESULTATER INTERVIEWUNDERSØGELSEN Præsentation af informant A Præsentation af informant B Fund fra interviewundersøgelsen SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Præsentation af stikprøven Frafaldsanalyse Anvendelse af el-scooteren El-scooterens indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse Betydningen for informanterne af at kunne udøve aktiviteter DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Anvendelse af el-scooteren El-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse Betydningen af at udøve aktiviteter DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE Udvælgelse af informanter Diskussion af metode i interviewundersøgelsen Diskussion af metode i spørgeskemaundersøgelsen Kritik af litteratur Intern validitet Ekstern validitet KONKLUSION PERSPEKTIVERING...49 REFERENCELISTE...51 BILAGSLISTE

5 1.0 Problembaggrund 1.1 Hjælpemiddelområdet Formidling af hjælpemidler er det næststørste arbejdsområde for ergoterapeuter i Danmark. Ifølge Ergoterapeutforeningen var der således i juli 2006 beskæftiget 635 ergoterapeuter indenfor dette område(1). Finansministeriet estimerer, at der i 2005 blev brugt ca. 2 milliarder kroner på hjælpemidler i Danmark(Bilag 1). Dette viser, at hjælpemiddelområdet er et stort område, hvor der anvendes mange ressourcer. Der findes mange forskellige typer af hjælpemidler. Dette er produkter, hvis formål er, at brugeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt samt bliver mest mulig uafhængig af andre i dagligdagen(2). Hjælpemidler bevilliges efter 112 i Lov om social service til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kriterierne for at få bevilliget et hjælpemiddel er, at det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv(3). Serviceloven er en rammelov, hvilket betyder kommunen skal arbejde ud fra de rammer som loven angiver, men afgørelsen skal i hver enkelt sag baseres på et individuelt skøn(4). 1.2 Forskning på hjælpemiddelområdet Der er kun sparsom forskning på hjælpemiddelområdet både nationalt og internationalt(5-7). Dette undrer os, idet der anvendes store udgifter til hjælpemidler, og formidlingen af disse beskæftiger mange ergoterapeuter i Danmark(1). Forskning er vigtig for at undersøge, om hjælpemidlerne anvendes, og om de har en betydning for de personer, som anvender dem. Dette er væsentligt for at dokumentere hjælpemidlernes nytteværdi og dermed retfærdiggøre, at der anvendes både økonomiske og beskæftigelsesmæssige ressourcer på området(8). Hjælpemidler er en uensartet gruppe produkter, som kan muliggøre forskellige aktiviteter for brugeren. Det betyder, at effekten af dem ikke kan beskrives samlet. En stor gruppe hjælpemidler er mobilitetshjælpemidler, som kan kompensere for nedsat mobilitet og har stor betydning for at muliggøre deltagelse i aktiviteter for personer med nedsat eller manglende mobilitet(4;8). Indenfor gruppen af mobilitetshjælpemidler findes der to forskellige typer elkørestole: el-drevne kørestole med motoriseret styring(hmi-nr ), som henviser til joystickstyrede el-kørestole(9;10) og el-drevne kørestole med manuel styring (HMI-nr

6 24), som henviser til el-kørestole af scootertypen(9;11). I flere undersøgelser om mobilitetshjælpemidler skelnes der ikke mellem disse to typer el-kørestole, hvilket undrer os, da formålet med at anvende dem ofte er forskelligt. El-drevne kørestole med motoriseret styring anvendes både inden- og udendørs og til flere forskellige aktiviteter, hvorimod elkørestole med manuel styring hovedsageligt anvendes udendørs. Disse kan til gengæld køre over længere strækninger og er mere terrængående end el-drevne kørestole med motoriseret styring. Efter en forespørgsel i flere danske kommuner har vi erfaret, at der i de seneste år har været et stigende antal ansøgninger om el-scootere. Flere af de adspurgte ergoterapeuter mente, at dette kunne skyldes, at el-scooteren var blevet mere almindelig i gadebilledet og derfor var blevet mere populær, samt at den ældre generation stiller større krav til en aktiv alderdom. En systematisk litteratursøgning viste, at der var foretaget flere undersøgelser, der handlede om brugernes evner til at manøvrere el-kørestolen, ulykker med el-kørestolen og elkørestolens tekniske egenskaber. Derimod fandt vi færre undersøgelser, der handlede om elkørestolens muliggørelse af aktiviteter. En amerikansk RCT fra 2007, hvor 22 patienter fik tildelt en el-scooter i 3 måneder, viste dog, at 86,4% af brugerne mente, at el-scooteren gav dem mulighed for at udøve flere aktiviteter samt komme steder hen, hvor de ellers ikke havde mulighed for at komme(12). En svensk kvantitativ undersøgelse om brugertilfredshed med mobilitetshjælpemidler fra 2004 viste desuden, at 26(87%) ud af 30 el-kørestolsbrugere opnåede mulighed for at være mere aktive, efter de havde fået el-kørestolen(13). Dette underbyggedes i en canadisk kvalitativ undersøgelse fra 1997, hvor 15 brugere af el-kørestole deltog(14). En engelsk undersøgelse fra år 2000, hvor 8 brugere af el-kørestole blev interviewet, viste ligeledes, at deltagerne opnåede kontrol og uafhængighed i deres aktivitetsudøvelse, idet de oplevede at kunne udøve de aktiviteter de ønskede, på de tidspunkter de gerne ville(15). Størstedelen af de undersøgelser, vi fandt, var foretaget i udlandet. Dog er der i Danmark udarbejdet en ph.d.-afhandling af Åse Brandt, ergoterapeut, MPH & ph.d. om effekten af rollatorer og elektriske kørestole. Undersøgelsen viste, at alle el-kørestole blev brugt, på trods af at nogle deltagere var utilfredse med kørestolens tekniske egenskaber og den manglende opfølgning på bevillingen af el-kørestolen(9). Undersøgelsen viste endvidere, at størstedelen af brugerne mente, at el-kørestolen kunne anvendes til de ønskede aktiviteter som løsning på mobilitetsproblemer. Dog var der 24% af 6

7 brugerne, som mente, at der var aktiviteter, som el-kørestolen ikke kunne anvendes til(9). Undersøgelsen blev foretaget ved strukturerede interviews, hvilket betød, at brugerne ikke havde mulighed for at udtrykke deres subjektive oplevelse af, hvilken betydning el-kørestolen havde for dem. 1.3 Menneskers aktiviteter Mobilitet er en forudsætning for at kunne udøve mange aktiviteter(4). At udøve aktiviteter ses ifølge International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) som vigtigt for menneskets funktionsevne(16) og i Kielhofners Model Of Human Occupation (MOHO) som en medfødt trang i mennesket, og er det, der giver livet indhold og mening(17). Forskningen viser, at hjælpemidler kan have en positiv indflydelse på muligheden for at udøve aktiviteter, og dermed kan hjælpemidlerne have betydning for menneskets sundhed og livskvalitet. En amerikansk RCT, The well elderly study, foretaget fra om betydningen af meningsfulde aktiviteter for raske ældre viste, at de ældre, som modtog en intervention med fokus på at have meningsfulde aktiviteter, havde signifikant bedre fysisk, psykisk og social funktion og oplevelse af god livskvalitet end kontrolgrupperne(18). En norsk kvalitativ follow-up undersøgelse fra 2001 med 10 kvinder med funktionsnedsættelse viste desuden, at meningsfulde aktiviteter havde betydning for kvindernes følelse af kontrol over deres liv og øgede deres følelse af velbefindende og sundhed(19). Efterhånden som mennesker udvikler sig og bliver ældre, ændres deres interesser og roller og dermed deres aktiviteter(17). I Åse Brandts ph.d.-afhandling om rollatorer og el-kørestole var der ikke medtaget brugere under 65 år(9). Desuden var der i de udenlandske undersøgelser om el-kørestole ikke skelnet mellem yngre og ældre brugere med hensyn til, hvor meget og hvad el-kørestolen blev anvendt til. Da menneskers aktivitetsmønstre og behov ændrer sig gennem livet, mener vi, at en skelnen mellem yngre og ældre brugere af el-kørestole kunne være hensigtsmæssig. Det kan undre os, at det ikke er undersøgt, hvilke aktiviteter, henholdsvis yngre og ældre brugere anvender deres el-kørestol til, samt hvor ofte de anvender den. 7

8 2.0 Formål Opgavens formål er at undersøge yngre og ældres brug af el-scootere. Vi vil beskrive, hvor ofte el-scooteren anvendes, samt aktiviteter som el-scooteren muliggør. Desuden vil vi belyse, hvilke aktiviteter el-scooteren ikke kan anvendes til. Vi vil beskrive, hvilken indflydelse el-scooteren har på borgerens aktivitetsudøvelse. Ligeledes vil vi beskrive, hvilken betydning det har for borgeren at kunne deltage i de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. Undersøgelsen kan bruges til at beskrive, i hvilket omfang el-scooteren anvendes, og hvilken nytteværdi den har for borgeren. Kommunen, hvori undersøgelsen finder sted, kan bl.a. anvende undersøgelsen til at vurdere, om der er behov for opfølgning på bevilligede elscootere. Vi har valgt ikke at undersøge, hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer borgerens brug af el-scooteren, da dette vil kræve en omfattende undersøgelse af bl.a. tilgængelighed og el-scooterens tekniske egenskaber. 2.1 Problemstilling I hvilket omfang anvender yngre og ældre borgere i en mellemstor dansk kommune de elscootere, de får bevilliget? Hvilken indflydelse har el-scooteren på borgerens aktivitetsudøvelse, og hvilken betydning har det for borgeren at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør? 2.2 Hypoteser 1. Yngre borgere anvender deres el-scootere oftere end ældre borgere. 2. Et flertal i vores stikprøve mener, at el-scooteren kan anvendes til de aktiviteter, som de gerne vil anvende den til. 3. Et flertal i vores stikprøve mener, at det er meget vigtigt at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. 2.3 Begrebsafklaring Omfang: Hvor hyppigt el-scooteren anvendes, samt hvilke aktiviteter den anvendes til. 8

9 Yngre borgere: Personer fra 18 år til og med 64 år. Ældre borgere: Personer fra 65 år og opefter. El-scootere: El-drevne kørestole med manuel styring(hmi-nr ). El-kørestole af scooter-typen som hovedsageligt anvendes til udendørs brug(9;11). Indflydelse: Den måde el-scooteren påvirker borgerens mulighed for at kunne deltage i daglige aktiviteter. Bevilliget: El-scooteren er bevilliget efter den tidligere servicelov, 97(20) eller efter den tidligere bistandslov 58(21). Aktivitetsudøvelse: Det at deltage i daglige aktiviteter. Definitionen uddybes i teoriafsnittet. Betydning: Borgerens subjektive oplevelse af hvad det betyder, at udøvelsen af aktiviteter muliggøres. Ud fra MOHO kan betydning af aktivitetsudøvelse desuden ses i forhold til personens(17): - følelse af handleevne - udøvelse af interesser - værdier - opretholdelse af roller Aktiviteter: Alle de gøremål mennesket foretager sig i løbet af dagen. 3.0 Teorigennemgang I følgende afsnit vil vi beskrive begreber relateret til vores problemstilling ud fra teori. I første afsnit redegør vi for kompleksiteten af begrebet aktivitetsudøvelse. Efterfølgende afsnit handler om hjælpemidlers indflydelse på menneskers aktivitetsudøvelse, og i sidste afsnit vil vi ud fra teori beskrive, hvilken betydning det har for mennesket at kunne udøve aktiviteter. Dette gøres for at kunne belyse, hvilken betydning el-scooteren kan have for borgeren, hvis den muliggør aktivitetsudøvelse. 9

10 I det følgende anvender vi relevante uddrag fra International Classification of Functioning, Disability and Health(ICF) og Model Of Human Occupation(MOHO) samt Goffmans teori om stempling. 3.1 Aktivitetsudøvelse Vi vil i undersøgelsen beskrive, til hvilke aktiviteter og hvor ofte el-scooteren bliver anvendt. Dette er interessant for at kunne synliggøre el-scooterens nytteværdi. Det er forskelligt, hvad der forstås ved det at udøve aktiviteter, hvilket vi beskriver nærmere. WHO s Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand(icf) fra 2001 kan anvendes til at redegøre for begrebet aktivitetsudøvelse. Formålet med ICF er bl.a. at skabe et tværfagligt grundlag for forståelse og beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede tilstande(16;22). ICF beskriver komponenter, der har betydning for menneskers funktionsevne og helbredstilstand. Den er opbygget af to dele. Første del består af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, der er påvirket af kroppens anatomi og funktioner samt aktivitet og deltagelse. Anden del består af kontekstuelle faktorer herunder omgivelsesmæssige og personlige faktorer. Komponenterne i ICF kan påvirke hinanden gensidigt og kan påvirke funktionsevnen i enten en positiv eller negativ retning(bilag 2)(16). ICF skelner mellem komponenterne aktivitet og deltagelse. Aktivitet betegnes som en persons udøvelse af en opgave eller handling på individniveau, hvorimod deltagelse er en persons involvering i dagliglivet på samfundsniveau(16). Det kan dog i praksis være svært at skelne mellem disse to komponenter, idet de kan dække over de samme områder(23-25). Når en borger kører ud for at handle på sin el-scooter, kan dette således ses som både aktivitet og deltagelse. Aktivitet er personens evne til at køre på el-scooteren, mens deltagelse er at have en rolle og være engageret i dagliglivet, fx det at handle ind. I den ergoterapeutiske praksismodel Model Of Human Occupation(MOHO) anvendes begrebet aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse defineres i forordet til Kielhofners bog MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet som(17): [ ] - at medvirke i og praktisere aktiviteter, det at være aktiv deltager i aktivitet i samspil med det som omgiver og påvirker os. (17) side V 10

11 Idet deltagelse i ICF betegnes som en persons involvering i dagliglivet(16), anvender vi begrebet aktivitetsudøvelse som dækkende for begrebet deltagelse i ICF. For at overskueliggøre hvilke aktiviteter de to informanter i den kvalitative undersøgelse anvender deres el-scooter til, har vi valgt at benytte den canadiske inddeling af aktiviteter i egenomsorg, arbejde og fritid(26). 3.2 Hjælpemidlers indflydelse på aktivitetsudøvelse MOHO beskæftiger sig med, hvordan aktiviteter opstår, danner mønstre i hverdagen og udøves. Aktivitetsudøvelse opstår ifølge MOHO i et dynamisk samspil mellem komponenterne i mennesket og omgivelserne(bilag 3). En ændring i en af komponenterne vil medføre en ændring i den samlede dynamik. Hvis en person får en funktionsnedsættelse, vil dette medføre en ændring i personens evne til at udøve aktiviteter. Såfremt det ikke er muligt for en person at genvinde den tabte funktion, kan man i nogle tilfælde ved hjælp af objekter som hjælpemidler og ændringer i omgivelserne kompensere for den nedsatte aktivitetsudøvelse(17). Hjælpemidler nævnes ligeledes særskilt i ICF s omgivelseskomponent og beskrives her som en fremmende faktor, der kan understøtte funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. En person med en funktionsnedsættelse kan få aktivitetsbegrænsninger, som kan udvikle sig til en deltagelsesbegrænsning, og hjælpemidler kan bl.a. bidrage til at hindre dette. ICF beskriver aktivitetsbegrænsning som de vanskeligheder, en person med en funktionsevnenedsættelse kan have ved det at udøve en handling. Deltagelsesbegrænsninger er de vanskeligheder, en person med en funktionsevnenedsættelse kan have med at involvere sig i dagliglivet(16). En funktionsnedsættelse kan medføre en aktivitetsbegrænsning fx nedsat eller manglende mobilitet, hvilket kan medføre deltagelsesbegrænsninger, som fx ikke selv at kunne handle ind eller besøge venner og familie. En el-scooter bevilliges for at afhjælpe deltagelsesbegrænsninger. Vi vil undersøge, om el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse og dermed deltagelse i dagliglivet. Hjælpemidler kan dog også have en negativ betydning for hjælpemiddelbrugerne, idet de kan symbolisere afhængighed og funktionsnedsættelse(17;27). Dette beskrives endvidere i sociologen Goffmans teori om stempling, hvor en person udpeges af samfundet som afviger på grund af et afvigende træk(28). El-scooteren kan ses som dette afvigende træk og kan 11

12 derfor medføre begrænsninger i borgernes deltagelse i aktiviteter, idet de kan have negative oplevelser af, at andre mennesker kigger efter dem, når de kører på el-scooteren. Vi vil undersøge, om borgerne har haft negative oplevelser med, at andre mennesker kigger efter dem, når de kører på deres el-scooter. 3.3 Betydning af at kunne udøve aktiviteter En funktionsnedsættelse kan medføre, at borgeren er i risiko for at miste aktiviteter eller udøve aktiviteter mindre tilfredsstillende. Et hjælpemiddel som fx en el-scooter kan medvirke til, at borgeren kan genoptage eller opretholde meningsfulde aktiviteter(9;27). Vi vil i følgende afsnit beskrive, hvilken betydning aktivitetsudøvelse har for mennesket, og hvilken betydning det har at miste eller genoptage aktiviteter. Aktivitetsudøvelse ses i MOHO som et basalt menneskeligt behov, og i ICF ses aktivitet og deltagelse som komponenter, der bl.a. har indflydelse på menneskers funktionsevne og helbredstilstand(16;17). Efter revideringen af ICIDH2 til ICF i 2001 er aktivitet og deltagelse medtaget som komponenter i modellen, og den betydning, aktivitet og deltagelse har for menneskers funktionsevne og helbredstilstand, anerkendes dermed(29). Idet aktivitetsudøvelse ifølge teorierne har stor betydning for mennesket, er det interessant at undersøge, i hvilket omfang el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse, og hvilken betydning dette har for borgeren. Vi vil i det følgende ud fra MOHO beskrive, hvilken betydning det har for menneskets vilje, herunder følelse af handleevne, værdier og interesser at miste eller genoptage aktiviteter. Desuden vil vi beskrive, hvad det betyder for menneskets roller(17) Betydning for vilje Menneskets følelse af handleevne er dennes subjektive opfattelse af egen kompetence og effektivitet og afhænger af, om personen er i stand til selv at kontrollere sine aktiviteter. En funktionsnedsættelse kan medføre, at personen mister evnen til selv at vælge og kontrollere sine aktiviteter og dermed oplever en nedsat følelse af handleevne(17). Denne følelse kan medføre, at personens motivation til anden aktivitetsudøvelse nedsættes, idet vedkommende vil forsøge at undgå situationer, der rummer muligheder for nederlag(30). At kunne udøve de aktiviteter, som personen ønsker, vil derimod understøtte følelsen af handleevne. Denne 12

13 følelse vil ifølge Kielhofner et al. betyde, at personen opsøger muligheder for nye aktiviteter og er udholdende for at nå sine mål. Dermed har personen et positivt syn på fremtidige muligheder for aktivitetsudøvelse(17). På baggrund af dette vil det derfor være relevant at undersøge, om borgeren efter at have fået el-scooteren oplever selv at kunne vælge og udøve de aktiviteter, som vedkommende ønsker og dermed oplever en positiv følelse af handleevne. Menneskets værdier er indlejret i livssynet og er personlige overbevisninger, der definerer, hvad der har betydning for den enkelte. Værdier har betydning for, hvilke aktiviteter en person finder vigtige at udøve. Hvis personen kan leve op til sine værdier, opnår denne en følelse af betydningsfuldhed og værdighed. En funktionsevnenedsættelse kan ifølge Kielhofner et al. betyde, at en person ikke kan leve op til sine værdier, fordi denne ikke kan udøve de aktiviteter, som vedkommende finder vigtige. Dette kan medføre, at personen oplever en følelse af utilstrækkelighed og nederlag, samt at selvværdet svækkes(17). Vi vil derfor undersøge, om el-scooteren muliggør aktiviteter, der har betydning for, at borgeren kan leve op til sine værdier. Interesser ses som aktiviteter, mennesket udvikler en særlig tiltrækning til at foretage, idet de medfører nydelse, glæde eller tilfredsstillelse. Personer med funktionsnedsættelser kan blive forhindret i at udøve og udvikle deres interesser(17). Mangel på interesser kan medføre, at tilværelsen og fremtiden synes kedelig og uinteressant, idet personen dermed mangler aktiviteter i tilværelsen, der giver glæde og nydelse(31). Vi vil derfor undersøge, om elscooteren muliggør udøvelse af interesser, hvor mobilitet er en forudsætning Betydning for opretholdelse af roller De aktiviteter, man foretager sig hver dag, styres ifølge MOHO automatisk ved hjælp af vaner. Vanerne påvirkes af de roller, vi har i vores liv som fx forælder eller arbejder. Dermed har aktivitetsudøvelse ifølge MOHO indflydelse på opretholdelse og udvikling af roller. Roller indeholder en social eller personlig defineret status og påvirker personens selvforståelse og adfærdsmønstre. Ifølge Kielhofner et al. kan personer med funktionsnedsættelser blive udelukket fra tidligere og fremtidige roller, hvilket kan medføre, at personen kommer til at mangle formål og struktur i hverdagslivet(17). Generelt ses det, at personer med funktionsnedsættelser har færre roller end jævnaldrende uden funktionsnedsættelser(32). Ifølge MOHO er det vigtigt at opretholde roller, da de har betydning for menneskets identitet og selvagtelse(17). Vi vil derfor undersøge, om elscooteren muliggør aktiviteter, som har betydning for borgerens opretholdelse af roller. 13

14 4.0 Design Undersøgelsen er et deskriptivt og analytisk tværsnitsstudie. Vi valgte at foretage to semistrukturerede interviews forud for en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. 4.1 Forforståelse Forud for et kvalitativt studie er det vigtigt at gøre sig sin forforståelse klar(33). Vores forforståelse var præget af, at vi som ergoterapeutstuderende var blevet undervist i de ergoterapeutiske referencerammer, der ser aktiviteter som essentielt for mennesket. Desuden havde vi en opfattelse af, at en el-scooter kunne afhjælpe hovedparten af borgerens aktivitetsproblematikker, som skyldtes nedsat mobilitet, og dermed ville den have stor betydning for borgeren. Denne forforståelse byggede på undervisning om hjælpemidler, erfaringer fra klinisk undervisning samt litteraturgennemgang i forbindelse med projektet. 4.2 Videnskabsteoretisk grundlag Vores problemstilling lagde op til både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. I den kvalitative undersøgelse havde vi en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi tog udgangspunkt i fænomenologien, idet vi ønskede at få de to informanters subjektive oplevelse af, hvilken indflydelse el-scooteren havde på deres aktivitetsudøvelse, samt hvilken betydning dette havde for hver af dem. Endvidere havde vi en hermeneutisk tilgang, idet vi ønskede at opnå en dybere forståelse under interviewene samt i den efterfølgende analyse(34;35). I den kvantitative undersøgelse havde vi et postpositivistisk videnskabssyn, idet vi ønskede at undersøge i hvilket omfang, el-scooteren blev anvendt(34). 5.0 Materiale og metode 5.1 Materiale Udvælgelse af informanter Undersøgelsen blev udarbejdet i samarbejde med en mellemstor dansk kommune. Kommunen sendte et varslingsbrev ud til de borgere, som levede op til inklusionskriterierne, for at spørge om de ville deltage i undersøgelsen(bilag 4). Vi har efterfølgende valgt at kalde både de borgere, som deltog i interviewet, og borgerne, som svarede på spørgeskemaet, for 14

15 informanter, da de to informanter fra interviewet ligeledes indgik som en del af stikprøven i spørgeskemaundersøgelsen. Vi foretog en hensigtsbestemt udvælgelse af de to informanter til interviewet(36). Vi valgte at interviewe en person under 65 år og en person over 65 år. Vi ønskede at interviewe to borgere, som anvendte el-scooteren meget, for at de kunne beskrive, hvad den betød for dem, så vi efterfølgende kunne anvende deres svar til konstruktion af spørgeskemaet. De to udvalgte informanter havde begge tilføjet kommentarer på varslingsbrevet fra kommunen, om at de havde stor glæde af deres el-scooter, hvorfor de var oplagte at udvælge til interviewundersøgelsen. Vi sendte spørgeskemaet ud til de 57 borgere, som havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Heraf returnerede 51 informanter spørgeskemaet Inklusionskriterier Borgere over 18 år. Borgeren skal minimum have haft el-scooteren siden juli Derved har borgeren haft mulighed for at anvende el-scooteren i både sommer- og vinterhalvåret. Borgere som har en el-scooter bevilliget efter 97 i den tidligere servicelov eller 58 i bistandsloven fra den kommune, hvori undersøgelsen finder sted(20;21). El-scooterne i vores undersøgelse var bevilliget før 2007, hvorfor det ikke var den nuværende serviceloven, der var gældende(3). Kommunen var først begyndt at registrere bevilligede elscootere fra Dog bliver el-scooterne løbende registreret ved reparationer, og der forekom derfor informanter i undersøgelsen, som havde fået bevilliget deres el-scooter før 1998 og dermed efter den tidligere bistandslov 58(21). 5.2 Metode Vi anvendte metodetriangulering i undersøgelsen. Den kvalitative del af undersøgelsen bestod af to semistrukturerede interviews, og den kvantitative del bestod af postomdelte spørgeskemaer. Vi valgte at foretage den kvalitative undersøgelse forud for den kvantitative for at skabe et empirisk grundlag for konstruktionen af spørgeskemaet(35). 15

16 Vi anvendte interviewene til at få indblik i informanternes subjektive oplevelse af, hvilken betydning el-scooteren havde for dem, og hvilken indflydelse den havde på deres aktivitetsudøvelse. Spørgeskemaundersøgelsen brugte vi til at undersøge, om de kvalitative fund var alment gældende for stikprøven, samt til at beskrive i hvilket omfang el-scooteren blev anvendt. Vi anvendte deskriptiv og analytisk statistik for at beskrive stikprøven og resultaterne fra undersøgelsen samt til at teste hypoteserne(37). 5.3 Etik Gennem hele projektperioden arbejdede vi etisk forsvarligt. Projektet var godkendt af datatilsynet(bilag 5) og data blev anonymiseret samt behandlet og opbevaret forsvarligt(38). Under hele projektet levede vi op til Helsinkideklarationen, idet vi informerede informanterne om formålet med projektet og gjorde dem opmærksomme på, at det var frivilligt at deltage, og at de til enhver tid kunne trække sig ud af projektet(39). Informanterne blev informeret om ovenstående i et følgebrev til spørgeskemaet og i en samtykkeerklæring forud for interviewene. Disse indeholdt ligeledes informationer om, at projektet var anmeldt til datatilsynet efter persondataloven(39). Borgerne blev i et varslingsbrev forud for undersøgelsen informeret om, at undersøgelsesresultaterne ikke ville få betydning for deres bevilling af el-scooteren. Desuden blev borgerne oplyst om, at deres personlige data ville blive videregivet til os, såfremt de valgte at sige ja til at deltage i undersøgelsen. Vi sikrede os et skriftligt tilsagn fra pilot- og interviewpersoner til anvendelse af deres svar i vores projekt(bilag 6). Interviewpersonerne blev tilbudt at se det transskriberede materiale. Spørgeskemaerne blev kodet, så vi kunne udarbejde en frafaldsanalyse. Efter data var indtastet, blev spørgeskemaerne destruerede. 5.4 Metode til interviewundersøgelsen Udarbejdelse af interviewguide Vi udformede interviewguiden ud fra problemstillingen og den valgte teori. Vi gennemgik problemstillingen og fandt ud af hvilke emner, der skulle med i interviewguiden for at svare på denne. Efterfølgende hentede vi inspiration fra MOHO og ICF for at kunne uddybe de emner, vi ville spørge ind til for at få dækket problemstillingen(bilag 7). Vi 16

17 operationaliserede forskningsspørgsmålene til et dagligdagssprog, som var forståeligt for vores informanter. Interviewene blev indrammet med en briefing, hvor vi kort fortalte om situationen, og en debriefing hvor vi rundede interviewet af(40)(bilag 8 Interviewguide) Pilotinterview For at teste interviewguiden og afprøve spørgeteknik interviewede vi først hinanden og foretog derefter et pilotinterview på en person svarende til målgruppen. Personen var ikke fra den kommune, hvori undersøgelsen foregik. Vi spurgte efterfølgende ind til, om der var spørgsmål, hun var i tvivl om, hvad hun skulle svare på. Dette gjorde vi for at styrke pålideligheden af undersøgelsen(35;40). Efter pilotinterviewet foretog vi mindre ændringer ud fra den feedback, vi modtog fra personen. Vi medtog et åbent spørgsmål i starten af interviewet, hvor informanten kort kunne fortælle om sig selv for at skabe en god kontakt. Desuden omformulerede vi et spørgsmål, der var uforståeligt Interview med de to informanter De to interviews blev efter informanternes ønske foretaget i deres hjem, hvilket vi ligeledes fandt hensigtsmæssigt, idet de her ville føle sig mere trygge og tilpas med situationen(36). Interviewene blev optaget på Mp3-afspiller, så de senere kunne transskriberes. Begge interviews blev foretaget af de samme to personer for at kunne tage erfaringer med fra det første til det andet interview. Ved interviewene skiftedes de to personer til at være henholdsvis interviewer og medinterviewer. Dette gjorde vi for at sikre, at vi fik så meget som muligt ud af de to interviews, idet to personer interviewer forskelligt. Medintervieweren skulle stille supplerende og afklarende spørgsmål til sidst i interviewet, og dermed sikre at alle emner var dækket ind. Medinterviewerens rolle var desuden at sørge for teknik og tid Databearbejdning af interviews Transskription af interviews Inden vi begyndte på transskriptionen, udarbejdede vi klare regler for, hvordan interviewene skulle transskriberes for at forbedre transskriptionskvaliteten(bilag 9)(40). Vi transskriberede interviewene to og to, så den som havde foretaget interviewet transskriberede sammen med én, som ikke var til stede under interviewet. Derefter kontrollerede vi transskriptionen af det 17

18 interview, vi ikke selv havde transskriberet. Vi diskuterede derefter rettelser i gruppen for at opnå enighed om transskriptionen. Dette gjorde vi for at øge pålideligheden i undersøgelsen. Informanterne blev efterfølgende tilbudt at få et udskrift af det transskriberede materiale, så de havde mulighed for at komme med indsigelser og eventuelle rettelser(40). Den ene informant sagde ja til dette og fik derfor det transskriberede materiale udleveret. Informanten havde dog ingen ændringer til transskriptionen. Analyse af interviews Ved bearbejdningen af data fra interviewene anvendte vi Giorgis fænomenologiske analysemetode, systematisk tekstkondensering, bearbejdet af Malterud. Først gennemlæste vi hver især det transskriberede materiale for at danne os et helhedsindtryk og satte temaer på teksten. Herefter identificerede vi hver især de meningsbærende enheder fra teksten, som kunne belyse vores problemstilling. Vi sammenlignede de udvalgte meningsbærende enheder og kodede dem og indsatte dem i en matrise(bilag 10). Vi samlede meningsbærende enheder med samme tema i grupper og udarbejdede derefter en sammenfatning af de enkelte kodegrupper. Afslutningsvis sammenfattede vi indholdet af grupperne til en endelig beskrivelse af datamaterialet(33). Se eksempel på meningskondensering i bilag 11. For at sikre troværdigheden af vores resultater læste vi desuden transskriptionerne igennem og sikrede, at de sammenfattede resultater havde samme betydning som de oprindelige data(33). 5.5 Metode til spørgeskemaundersøgelsen Udarbejdelse af spørgeskema Vi udarbejdede spørgeskemaet ud fra de to interviews, vi havde foretaget, vores teoretiske grundlag for undersøgelsen, evalueringsredskabet Nordic Assisted Mobility Evaluation samt et struktureret interview som havde dannet baggrund for en anden dansk undersøgelse. Af bilag 12 fremgår det, hvorledes fund fra interviewene, det teoretiske grundlag samt de to strukturerede interviews har dannet baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet. De udsendte spørgeskemaer indeholdt 15 spørgsmål. Spørgsmålene var hovedsageligt lukkede for at lette den efterfølgende statistiske bearbejdning af data(41). Hvor det ikke var muligt at gøre svarmulighederne ekshaustive ved de lukkede spørgsmål, anvendte vi halvåbne spørgsmål for at give informanterne mulighed for at give uddybende svar(42). Vi forsøgte ligeledes at gøre svarmulighederne eksklusive, så det var entydigt hvilke svarkategorier, 18

19 informanterne skulle sætte kryds i(41;42). I spørgsmål 6 og 11 anvendte vi en VAS-skala, som gik fra 0-10 for at opnå et højere skalaniveau(37). Vi valgte at trykke spørgeskemaet som et hæfte i A4-format med skriftstørrelse 14 for at gøre det letlæseligt og overskueligt. Vi undlod at bruge fagtermer i spørgeskemaet, da en bred målgruppe med forskellige forudsætninger skulle forstå spørgsmålene(42). Vi vedlagde en vejledning til spørgeskemaet, hvori vi illustrerede, hvordan det skulle udfyldes korrekt. Se spørgeskemaet i bilag 13. Før vi sendte spørgeskemaet ud, lod vi venner og familie udfylde det for at se, om det var forståeligt. Dette gjorde vi for at styrke reliabiliteten. Vi valgte desuden at inddrage en ressourceperson, som havde erfaring med at udarbejde spørgeskemaer samt havde kendskab til emnet og problemstillingen for at se, om spørgeskemaet var forståeligt, og om spørgeskemaet ville give os information om det, vi ønskede at undersøge. Dette gjorde vi for at øge reliabiliteten og indholdsvaliditeten(43). Undersøgelsesredskaber vi har ladet os inspirere af i udarbejdelsen af spørgeskemaer Vi forsøgte at finde eksisterende spørgeskemaer, som havde vist sig anvendelige i andre undersøgelser(41), og som kunne dække vores problemstilling. Vi fandt to strukturerede interviews, som vi lod os inspirere af i udformningen af spørgsmål. Det var dog også nødvendigt at udarbejde enkelte spørgsmål selv. Nordic Assisted Mobility Evaluation (NAME) Vi lod os inspirere af NAME til at udforme spørgsmål til spørgeskemaet, hvilket er illustreret i bilag 12. NAME er et struktureret interviewredskab fra 2005, der evaluerer effekten af mobilitetshjælpemidler med hensyn til mobilitet og deltagelse i hverdags- og samfundslivet(44). Redskabet er udviklet på basis af ICF, og det er fundet indholdsvalidt. Man er på nuværende tidspunkt ved at foretage test-retest i de nordiske lande(45). Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole? fra rapporten Æld-kørestole Vi lod os ligeledes inspirere af det strukturerede interviewredskab Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole? til udformning af spørgsmål. Dette er ligeledes illustreret i bilag 12. Interviewredskabet er fra 2001 og er udviklet til brug i ergoterapeut, MPH & ph.d. Åse Brandts undersøgelse Æld-Kørestole(8). Det strukturerede interview er udviklet på basis af Human Activity Assistive Technology-modellen(HAAT-modellen), som ser på forholdet 19

20 mellem aktiviteten, personen og hjælpemidlet i omgivelserne(46). Ifølge Åse Brandt er interviewet udarbejdet i samarbejde med en styregruppe bestående af bl.a. terapeuter og brugere og har efterfølgende gennemgået omfattende pilottestning Pilotspørgeskemaundersøgelsen Vi udsendte spørgeskemaet til to brugere af el-scootere, som dog ikke kom fra den kommune, hvori undersøgelsen fandt sted. Vi bad dem udfylde spørgeskemaet og knytte kommentarer til formuleringer, der var svære at forstå, samt hvor lang tid det tog at udfylde(41). Vi foretog pilottestning af spørgeskemaet for at styrke reliabiliteten(43) Databearbejdning af spørgeskemaer Vi udarbejdede retningslinjer for, hvordan manglende eller forkerte svar skulle behandles (Bilag 14). Herefter kodede vi og indtastede svarene fra spørgeskemaerne i Microsoft Excel. Data blev indtastet af én person og blev efterfølgende kontrolleret af en anden person for at sikre, at der ikke var fejl i indtastningen. Vi udarbejdede deskriptiv og analytisk statistik på datasættet. Vi valgte at beskrive data på nominal- og ordinalskala ved at angive procentvis fordeling. Data på intervalskala blev beskrevet ved angivelse af min-max og median. Vi anvendte desuden tabeller og søjlediagrammer til at beskrive data. Vi anvendte analytisk statistik for at teste de opstillede hypoteser. Følgende test blev anvendt til testning af hypoteser og andre interessante fund: Chi 2 -test, Wilcoxon rangsumtest, Fishers exact test, One proportion test (Z-approximation) og Pearsons korrelation(37). Data blev behandlet i Microsoft Excel og statistikprogrammet NCSS(47). Vi fastsatte signifikansniveauet til 5% (α = 0,05)(37). Hvis p-værdien var mindre end dette, fastholdt vi vores hypotese(37). 5.6 Litteratursøgning og vurdering af litteratur Litteratursøgningen blev foretaget systematisk gennem hele projektperioden, fra marts til juni Vi søgte i danske og udenlandske forskningsdatabaser samt i bogbasen på Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolens bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. Se bilag 15 om databaser og søgeord. Vi rekvirerede ligeledes referencelister fra ergoterapeuter, som 20