Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere"

Transkript

1 Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Udarbejdet af Berit Falk Hansen Camilla Winther Kristensen Line Grønhøj Nielsen Lene Zachariassen Vejleder Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san. Faglige konsulenter Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. Mette Bruun Ledende ergoterapeut Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen i Århus Juni 2007 Anslag: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved JCVU, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

2 Jeg føler mig som en fri fugl. Jeg er syg og kan ellers ikke slæbe mig af sted (Informant 44) 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 PROBLEMBAGGRUND HJÆLPEMIDDELOMRÅDET FORSKNING PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET MENNESKERS AKTIVITETER FORMÅL PROBLEMSTILLING HYPOTESER BEGREBSAFKLARING TEORIGENNEMGANG AKTIVITETSUDØVELSE HJÆLPEMIDLERS INDFLYDELSE PÅ AKTIVITETSUDØVELSE BETYDNING AF AT KUNNE UDØVE AKTIVITETER Betydning for vilje Betydning for opretholdelse af roller DESIGN FORFORSTÅELSE VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG MATERIALE OG METODE MATERIALE Udvælgelse af informanter Inklusionskriterier METODE ETIK METODE TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interview med de to informanter Databearbejdning af interviews METODE TIL SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Udarbejdelse af spørgeskema Pilotspørgeskemaundersøgelsen Databearbejdning af spørgeskemaer LITTERATURSØGNING OG VURDERING AF LITTERATUR

4 6.0 RESULTATER INTERVIEWUNDERSØGELSEN Præsentation af informant A Præsentation af informant B Fund fra interviewundersøgelsen SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Præsentation af stikprøven Frafaldsanalyse Anvendelse af el-scooteren El-scooterens indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse Betydningen for informanterne af at kunne udøve aktiviteter DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Anvendelse af el-scooteren El-scooterens indflydelse på aktivitetsudøvelse Betydningen af at udøve aktiviteter DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE Udvælgelse af informanter Diskussion af metode i interviewundersøgelsen Diskussion af metode i spørgeskemaundersøgelsen Kritik af litteratur Intern validitet Ekstern validitet KONKLUSION PERSPEKTIVERING...49 REFERENCELISTE...51 BILAGSLISTE

5 1.0 Problembaggrund 1.1 Hjælpemiddelområdet Formidling af hjælpemidler er det næststørste arbejdsområde for ergoterapeuter i Danmark. Ifølge Ergoterapeutforeningen var der således i juli 2006 beskæftiget 635 ergoterapeuter indenfor dette område(1). Finansministeriet estimerer, at der i 2005 blev brugt ca. 2 milliarder kroner på hjælpemidler i Danmark(Bilag 1). Dette viser, at hjælpemiddelområdet er et stort område, hvor der anvendes mange ressourcer. Der findes mange forskellige typer af hjælpemidler. Dette er produkter, hvis formål er, at brugeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt samt bliver mest mulig uafhængig af andre i dagligdagen(2). Hjælpemidler bevilliges efter 112 i Lov om social service til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kriterierne for at få bevilliget et hjælpemiddel er, at det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv(3). Serviceloven er en rammelov, hvilket betyder kommunen skal arbejde ud fra de rammer som loven angiver, men afgørelsen skal i hver enkelt sag baseres på et individuelt skøn(4). 1.2 Forskning på hjælpemiddelområdet Der er kun sparsom forskning på hjælpemiddelområdet både nationalt og internationalt(5-7). Dette undrer os, idet der anvendes store udgifter til hjælpemidler, og formidlingen af disse beskæftiger mange ergoterapeuter i Danmark(1). Forskning er vigtig for at undersøge, om hjælpemidlerne anvendes, og om de har en betydning for de personer, som anvender dem. Dette er væsentligt for at dokumentere hjælpemidlernes nytteværdi og dermed retfærdiggøre, at der anvendes både økonomiske og beskæftigelsesmæssige ressourcer på området(8). Hjælpemidler er en uensartet gruppe produkter, som kan muliggøre forskellige aktiviteter for brugeren. Det betyder, at effekten af dem ikke kan beskrives samlet. En stor gruppe hjælpemidler er mobilitetshjælpemidler, som kan kompensere for nedsat mobilitet og har stor betydning for at muliggøre deltagelse i aktiviteter for personer med nedsat eller manglende mobilitet(4;8). Indenfor gruppen af mobilitetshjælpemidler findes der to forskellige typer elkørestole: el-drevne kørestole med motoriseret styring(hmi-nr ), som henviser til joystickstyrede el-kørestole(9;10) og el-drevne kørestole med manuel styring (HMI-nr

6 24), som henviser til el-kørestole af scootertypen(9;11). I flere undersøgelser om mobilitetshjælpemidler skelnes der ikke mellem disse to typer el-kørestole, hvilket undrer os, da formålet med at anvende dem ofte er forskelligt. El-drevne kørestole med motoriseret styring anvendes både inden- og udendørs og til flere forskellige aktiviteter, hvorimod elkørestole med manuel styring hovedsageligt anvendes udendørs. Disse kan til gengæld køre over længere strækninger og er mere terrængående end el-drevne kørestole med motoriseret styring. Efter en forespørgsel i flere danske kommuner har vi erfaret, at der i de seneste år har været et stigende antal ansøgninger om el-scootere. Flere af de adspurgte ergoterapeuter mente, at dette kunne skyldes, at el-scooteren var blevet mere almindelig i gadebilledet og derfor var blevet mere populær, samt at den ældre generation stiller større krav til en aktiv alderdom. En systematisk litteratursøgning viste, at der var foretaget flere undersøgelser, der handlede om brugernes evner til at manøvrere el-kørestolen, ulykker med el-kørestolen og elkørestolens tekniske egenskaber. Derimod fandt vi færre undersøgelser, der handlede om elkørestolens muliggørelse af aktiviteter. En amerikansk RCT fra 2007, hvor 22 patienter fik tildelt en el-scooter i 3 måneder, viste dog, at 86,4% af brugerne mente, at el-scooteren gav dem mulighed for at udøve flere aktiviteter samt komme steder hen, hvor de ellers ikke havde mulighed for at komme(12). En svensk kvantitativ undersøgelse om brugertilfredshed med mobilitetshjælpemidler fra 2004 viste desuden, at 26(87%) ud af 30 el-kørestolsbrugere opnåede mulighed for at være mere aktive, efter de havde fået el-kørestolen(13). Dette underbyggedes i en canadisk kvalitativ undersøgelse fra 1997, hvor 15 brugere af el-kørestole deltog(14). En engelsk undersøgelse fra år 2000, hvor 8 brugere af el-kørestole blev interviewet, viste ligeledes, at deltagerne opnåede kontrol og uafhængighed i deres aktivitetsudøvelse, idet de oplevede at kunne udøve de aktiviteter de ønskede, på de tidspunkter de gerne ville(15). Størstedelen af de undersøgelser, vi fandt, var foretaget i udlandet. Dog er der i Danmark udarbejdet en ph.d.-afhandling af Åse Brandt, ergoterapeut, MPH & ph.d. om effekten af rollatorer og elektriske kørestole. Undersøgelsen viste, at alle el-kørestole blev brugt, på trods af at nogle deltagere var utilfredse med kørestolens tekniske egenskaber og den manglende opfølgning på bevillingen af el-kørestolen(9). Undersøgelsen viste endvidere, at størstedelen af brugerne mente, at el-kørestolen kunne anvendes til de ønskede aktiviteter som løsning på mobilitetsproblemer. Dog var der 24% af 6

7 brugerne, som mente, at der var aktiviteter, som el-kørestolen ikke kunne anvendes til(9). Undersøgelsen blev foretaget ved strukturerede interviews, hvilket betød, at brugerne ikke havde mulighed for at udtrykke deres subjektive oplevelse af, hvilken betydning el-kørestolen havde for dem. 1.3 Menneskers aktiviteter Mobilitet er en forudsætning for at kunne udøve mange aktiviteter(4). At udøve aktiviteter ses ifølge International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) som vigtigt for menneskets funktionsevne(16) og i Kielhofners Model Of Human Occupation (MOHO) som en medfødt trang i mennesket, og er det, der giver livet indhold og mening(17). Forskningen viser, at hjælpemidler kan have en positiv indflydelse på muligheden for at udøve aktiviteter, og dermed kan hjælpemidlerne have betydning for menneskets sundhed og livskvalitet. En amerikansk RCT, The well elderly study, foretaget fra om betydningen af meningsfulde aktiviteter for raske ældre viste, at de ældre, som modtog en intervention med fokus på at have meningsfulde aktiviteter, havde signifikant bedre fysisk, psykisk og social funktion og oplevelse af god livskvalitet end kontrolgrupperne(18). En norsk kvalitativ follow-up undersøgelse fra 2001 med 10 kvinder med funktionsnedsættelse viste desuden, at meningsfulde aktiviteter havde betydning for kvindernes følelse af kontrol over deres liv og øgede deres følelse af velbefindende og sundhed(19). Efterhånden som mennesker udvikler sig og bliver ældre, ændres deres interesser og roller og dermed deres aktiviteter(17). I Åse Brandts ph.d.-afhandling om rollatorer og el-kørestole var der ikke medtaget brugere under 65 år(9). Desuden var der i de udenlandske undersøgelser om el-kørestole ikke skelnet mellem yngre og ældre brugere med hensyn til, hvor meget og hvad el-kørestolen blev anvendt til. Da menneskers aktivitetsmønstre og behov ændrer sig gennem livet, mener vi, at en skelnen mellem yngre og ældre brugere af el-kørestole kunne være hensigtsmæssig. Det kan undre os, at det ikke er undersøgt, hvilke aktiviteter, henholdsvis yngre og ældre brugere anvender deres el-kørestol til, samt hvor ofte de anvender den. 7

8 2.0 Formål Opgavens formål er at undersøge yngre og ældres brug af el-scootere. Vi vil beskrive, hvor ofte el-scooteren anvendes, samt aktiviteter som el-scooteren muliggør. Desuden vil vi belyse, hvilke aktiviteter el-scooteren ikke kan anvendes til. Vi vil beskrive, hvilken indflydelse el-scooteren har på borgerens aktivitetsudøvelse. Ligeledes vil vi beskrive, hvilken betydning det har for borgeren at kunne deltage i de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. Undersøgelsen kan bruges til at beskrive, i hvilket omfang el-scooteren anvendes, og hvilken nytteværdi den har for borgeren. Kommunen, hvori undersøgelsen finder sted, kan bl.a. anvende undersøgelsen til at vurdere, om der er behov for opfølgning på bevilligede elscootere. Vi har valgt ikke at undersøge, hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer borgerens brug af el-scooteren, da dette vil kræve en omfattende undersøgelse af bl.a. tilgængelighed og el-scooterens tekniske egenskaber. 2.1 Problemstilling I hvilket omfang anvender yngre og ældre borgere i en mellemstor dansk kommune de elscootere, de får bevilliget? Hvilken indflydelse har el-scooteren på borgerens aktivitetsudøvelse, og hvilken betydning har det for borgeren at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør? 2.2 Hypoteser 1. Yngre borgere anvender deres el-scootere oftere end ældre borgere. 2. Et flertal i vores stikprøve mener, at el-scooteren kan anvendes til de aktiviteter, som de gerne vil anvende den til. 3. Et flertal i vores stikprøve mener, at det er meget vigtigt at kunne udøve de aktiviteter, som el-scooteren muliggør. 2.3 Begrebsafklaring Omfang: Hvor hyppigt el-scooteren anvendes, samt hvilke aktiviteter den anvendes til. 8

9 Yngre borgere: Personer fra 18 år til og med 64 år. Ældre borgere: Personer fra 65 år og opefter. El-scootere: El-drevne kørestole med manuel styring(hmi-nr ). El-kørestole af scooter-typen som hovedsageligt anvendes til udendørs brug(9;11). Indflydelse: Den måde el-scooteren påvirker borgerens mulighed for at kunne deltage i daglige aktiviteter. Bevilliget: El-scooteren er bevilliget efter den tidligere servicelov, 97(20) eller efter den tidligere bistandslov 58(21). Aktivitetsudøvelse: Det at deltage i daglige aktiviteter. Definitionen uddybes i teoriafsnittet. Betydning: Borgerens subjektive oplevelse af hvad det betyder, at udøvelsen af aktiviteter muliggøres. Ud fra MOHO kan betydning af aktivitetsudøvelse desuden ses i forhold til personens(17): - følelse af handleevne - udøvelse af interesser - værdier - opretholdelse af roller Aktiviteter: Alle de gøremål mennesket foretager sig i løbet af dagen. 3.0 Teorigennemgang I følgende afsnit vil vi beskrive begreber relateret til vores problemstilling ud fra teori. I første afsnit redegør vi for kompleksiteten af begrebet aktivitetsudøvelse. Efterfølgende afsnit handler om hjælpemidlers indflydelse på menneskers aktivitetsudøvelse, og i sidste afsnit vil vi ud fra teori beskrive, hvilken betydning det har for mennesket at kunne udøve aktiviteter. Dette gøres for at kunne belyse, hvilken betydning el-scooteren kan have for borgeren, hvis den muliggør aktivitetsudøvelse. 9

10 I det følgende anvender vi relevante uddrag fra International Classification of Functioning, Disability and Health(ICF) og Model Of Human Occupation(MOHO) samt Goffmans teori om stempling. 3.1 Aktivitetsudøvelse Vi vil i undersøgelsen beskrive, til hvilke aktiviteter og hvor ofte el-scooteren bliver anvendt. Dette er interessant for at kunne synliggøre el-scooterens nytteværdi. Det er forskelligt, hvad der forstås ved det at udøve aktiviteter, hvilket vi beskriver nærmere. WHO s Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand(icf) fra 2001 kan anvendes til at redegøre for begrebet aktivitetsudøvelse. Formålet med ICF er bl.a. at skabe et tværfagligt grundlag for forståelse og beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede tilstande(16;22). ICF beskriver komponenter, der har betydning for menneskers funktionsevne og helbredstilstand. Den er opbygget af to dele. Første del består af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, der er påvirket af kroppens anatomi og funktioner samt aktivitet og deltagelse. Anden del består af kontekstuelle faktorer herunder omgivelsesmæssige og personlige faktorer. Komponenterne i ICF kan påvirke hinanden gensidigt og kan påvirke funktionsevnen i enten en positiv eller negativ retning(bilag 2)(16). ICF skelner mellem komponenterne aktivitet og deltagelse. Aktivitet betegnes som en persons udøvelse af en opgave eller handling på individniveau, hvorimod deltagelse er en persons involvering i dagliglivet på samfundsniveau(16). Det kan dog i praksis være svært at skelne mellem disse to komponenter, idet de kan dække over de samme områder(23-25). Når en borger kører ud for at handle på sin el-scooter, kan dette således ses som både aktivitet og deltagelse. Aktivitet er personens evne til at køre på el-scooteren, mens deltagelse er at have en rolle og være engageret i dagliglivet, fx det at handle ind. I den ergoterapeutiske praksismodel Model Of Human Occupation(MOHO) anvendes begrebet aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse defineres i forordet til Kielhofners bog MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet som(17): [ ] - at medvirke i og praktisere aktiviteter, det at være aktiv deltager i aktivitet i samspil med det som omgiver og påvirker os. (17) side V 10

11 Idet deltagelse i ICF betegnes som en persons involvering i dagliglivet(16), anvender vi begrebet aktivitetsudøvelse som dækkende for begrebet deltagelse i ICF. For at overskueliggøre hvilke aktiviteter de to informanter i den kvalitative undersøgelse anvender deres el-scooter til, har vi valgt at benytte den canadiske inddeling af aktiviteter i egenomsorg, arbejde og fritid(26). 3.2 Hjælpemidlers indflydelse på aktivitetsudøvelse MOHO beskæftiger sig med, hvordan aktiviteter opstår, danner mønstre i hverdagen og udøves. Aktivitetsudøvelse opstår ifølge MOHO i et dynamisk samspil mellem komponenterne i mennesket og omgivelserne(bilag 3). En ændring i en af komponenterne vil medføre en ændring i den samlede dynamik. Hvis en person får en funktionsnedsættelse, vil dette medføre en ændring i personens evne til at udøve aktiviteter. Såfremt det ikke er muligt for en person at genvinde den tabte funktion, kan man i nogle tilfælde ved hjælp af objekter som hjælpemidler og ændringer i omgivelserne kompensere for den nedsatte aktivitetsudøvelse(17). Hjælpemidler nævnes ligeledes særskilt i ICF s omgivelseskomponent og beskrives her som en fremmende faktor, der kan understøtte funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. En person med en funktionsnedsættelse kan få aktivitetsbegrænsninger, som kan udvikle sig til en deltagelsesbegrænsning, og hjælpemidler kan bl.a. bidrage til at hindre dette. ICF beskriver aktivitetsbegrænsning som de vanskeligheder, en person med en funktionsevnenedsættelse kan have ved det at udøve en handling. Deltagelsesbegrænsninger er de vanskeligheder, en person med en funktionsevnenedsættelse kan have med at involvere sig i dagliglivet(16). En funktionsnedsættelse kan medføre en aktivitetsbegrænsning fx nedsat eller manglende mobilitet, hvilket kan medføre deltagelsesbegrænsninger, som fx ikke selv at kunne handle ind eller besøge venner og familie. En el-scooter bevilliges for at afhjælpe deltagelsesbegrænsninger. Vi vil undersøge, om el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse og dermed deltagelse i dagliglivet. Hjælpemidler kan dog også have en negativ betydning for hjælpemiddelbrugerne, idet de kan symbolisere afhængighed og funktionsnedsættelse(17;27). Dette beskrives endvidere i sociologen Goffmans teori om stempling, hvor en person udpeges af samfundet som afviger på grund af et afvigende træk(28). El-scooteren kan ses som dette afvigende træk og kan 11

12 derfor medføre begrænsninger i borgernes deltagelse i aktiviteter, idet de kan have negative oplevelser af, at andre mennesker kigger efter dem, når de kører på el-scooteren. Vi vil undersøge, om borgerne har haft negative oplevelser med, at andre mennesker kigger efter dem, når de kører på deres el-scooter. 3.3 Betydning af at kunne udøve aktiviteter En funktionsnedsættelse kan medføre, at borgeren er i risiko for at miste aktiviteter eller udøve aktiviteter mindre tilfredsstillende. Et hjælpemiddel som fx en el-scooter kan medvirke til, at borgeren kan genoptage eller opretholde meningsfulde aktiviteter(9;27). Vi vil i følgende afsnit beskrive, hvilken betydning aktivitetsudøvelse har for mennesket, og hvilken betydning det har at miste eller genoptage aktiviteter. Aktivitetsudøvelse ses i MOHO som et basalt menneskeligt behov, og i ICF ses aktivitet og deltagelse som komponenter, der bl.a. har indflydelse på menneskers funktionsevne og helbredstilstand(16;17). Efter revideringen af ICIDH2 til ICF i 2001 er aktivitet og deltagelse medtaget som komponenter i modellen, og den betydning, aktivitet og deltagelse har for menneskers funktionsevne og helbredstilstand, anerkendes dermed(29). Idet aktivitetsudøvelse ifølge teorierne har stor betydning for mennesket, er det interessant at undersøge, i hvilket omfang el-scooteren muliggør aktivitetsudøvelse, og hvilken betydning dette har for borgeren. Vi vil i det følgende ud fra MOHO beskrive, hvilken betydning det har for menneskets vilje, herunder følelse af handleevne, værdier og interesser at miste eller genoptage aktiviteter. Desuden vil vi beskrive, hvad det betyder for menneskets roller(17) Betydning for vilje Menneskets følelse af handleevne er dennes subjektive opfattelse af egen kompetence og effektivitet og afhænger af, om personen er i stand til selv at kontrollere sine aktiviteter. En funktionsnedsættelse kan medføre, at personen mister evnen til selv at vælge og kontrollere sine aktiviteter og dermed oplever en nedsat følelse af handleevne(17). Denne følelse kan medføre, at personens motivation til anden aktivitetsudøvelse nedsættes, idet vedkommende vil forsøge at undgå situationer, der rummer muligheder for nederlag(30). At kunne udøve de aktiviteter, som personen ønsker, vil derimod understøtte følelsen af handleevne. Denne 12

13 følelse vil ifølge Kielhofner et al. betyde, at personen opsøger muligheder for nye aktiviteter og er udholdende for at nå sine mål. Dermed har personen et positivt syn på fremtidige muligheder for aktivitetsudøvelse(17). På baggrund af dette vil det derfor være relevant at undersøge, om borgeren efter at have fået el-scooteren oplever selv at kunne vælge og udøve de aktiviteter, som vedkommende ønsker og dermed oplever en positiv følelse af handleevne. Menneskets værdier er indlejret i livssynet og er personlige overbevisninger, der definerer, hvad der har betydning for den enkelte. Værdier har betydning for, hvilke aktiviteter en person finder vigtige at udøve. Hvis personen kan leve op til sine værdier, opnår denne en følelse af betydningsfuldhed og værdighed. En funktionsevnenedsættelse kan ifølge Kielhofner et al. betyde, at en person ikke kan leve op til sine værdier, fordi denne ikke kan udøve de aktiviteter, som vedkommende finder vigtige. Dette kan medføre, at personen oplever en følelse af utilstrækkelighed og nederlag, samt at selvværdet svækkes(17). Vi vil derfor undersøge, om el-scooteren muliggør aktiviteter, der har betydning for, at borgeren kan leve op til sine værdier. Interesser ses som aktiviteter, mennesket udvikler en særlig tiltrækning til at foretage, idet de medfører nydelse, glæde eller tilfredsstillelse. Personer med funktionsnedsættelser kan blive forhindret i at udøve og udvikle deres interesser(17). Mangel på interesser kan medføre, at tilværelsen og fremtiden synes kedelig og uinteressant, idet personen dermed mangler aktiviteter i tilværelsen, der giver glæde og nydelse(31). Vi vil derfor undersøge, om elscooteren muliggør udøvelse af interesser, hvor mobilitet er en forudsætning Betydning for opretholdelse af roller De aktiviteter, man foretager sig hver dag, styres ifølge MOHO automatisk ved hjælp af vaner. Vanerne påvirkes af de roller, vi har i vores liv som fx forælder eller arbejder. Dermed har aktivitetsudøvelse ifølge MOHO indflydelse på opretholdelse og udvikling af roller. Roller indeholder en social eller personlig defineret status og påvirker personens selvforståelse og adfærdsmønstre. Ifølge Kielhofner et al. kan personer med funktionsnedsættelser blive udelukket fra tidligere og fremtidige roller, hvilket kan medføre, at personen kommer til at mangle formål og struktur i hverdagslivet(17). Generelt ses det, at personer med funktionsnedsættelser har færre roller end jævnaldrende uden funktionsnedsættelser(32). Ifølge MOHO er det vigtigt at opretholde roller, da de har betydning for menneskets identitet og selvagtelse(17). Vi vil derfor undersøge, om elscooteren muliggør aktiviteter, som har betydning for borgerens opretholdelse af roller. 13

14 4.0 Design Undersøgelsen er et deskriptivt og analytisk tværsnitsstudie. Vi valgte at foretage to semistrukturerede interviews forud for en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. 4.1 Forforståelse Forud for et kvalitativt studie er det vigtigt at gøre sig sin forforståelse klar(33). Vores forforståelse var præget af, at vi som ergoterapeutstuderende var blevet undervist i de ergoterapeutiske referencerammer, der ser aktiviteter som essentielt for mennesket. Desuden havde vi en opfattelse af, at en el-scooter kunne afhjælpe hovedparten af borgerens aktivitetsproblematikker, som skyldtes nedsat mobilitet, og dermed ville den have stor betydning for borgeren. Denne forforståelse byggede på undervisning om hjælpemidler, erfaringer fra klinisk undervisning samt litteraturgennemgang i forbindelse med projektet. 4.2 Videnskabsteoretisk grundlag Vores problemstilling lagde op til både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. I den kvalitative undersøgelse havde vi en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi tog udgangspunkt i fænomenologien, idet vi ønskede at få de to informanters subjektive oplevelse af, hvilken indflydelse el-scooteren havde på deres aktivitetsudøvelse, samt hvilken betydning dette havde for hver af dem. Endvidere havde vi en hermeneutisk tilgang, idet vi ønskede at opnå en dybere forståelse under interviewene samt i den efterfølgende analyse(34;35). I den kvantitative undersøgelse havde vi et postpositivistisk videnskabssyn, idet vi ønskede at undersøge i hvilket omfang, el-scooteren blev anvendt(34). 5.0 Materiale og metode 5.1 Materiale Udvælgelse af informanter Undersøgelsen blev udarbejdet i samarbejde med en mellemstor dansk kommune. Kommunen sendte et varslingsbrev ud til de borgere, som levede op til inklusionskriterierne, for at spørge om de ville deltage i undersøgelsen(bilag 4). Vi har efterfølgende valgt at kalde både de borgere, som deltog i interviewet, og borgerne, som svarede på spørgeskemaet, for 14

15 informanter, da de to informanter fra interviewet ligeledes indgik som en del af stikprøven i spørgeskemaundersøgelsen. Vi foretog en hensigtsbestemt udvælgelse af de to informanter til interviewet(36). Vi valgte at interviewe en person under 65 år og en person over 65 år. Vi ønskede at interviewe to borgere, som anvendte el-scooteren meget, for at de kunne beskrive, hvad den betød for dem, så vi efterfølgende kunne anvende deres svar til konstruktion af spørgeskemaet. De to udvalgte informanter havde begge tilføjet kommentarer på varslingsbrevet fra kommunen, om at de havde stor glæde af deres el-scooter, hvorfor de var oplagte at udvælge til interviewundersøgelsen. Vi sendte spørgeskemaet ud til de 57 borgere, som havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Heraf returnerede 51 informanter spørgeskemaet Inklusionskriterier Borgere over 18 år. Borgeren skal minimum have haft el-scooteren siden juli Derved har borgeren haft mulighed for at anvende el-scooteren i både sommer- og vinterhalvåret. Borgere som har en el-scooter bevilliget efter 97 i den tidligere servicelov eller 58 i bistandsloven fra den kommune, hvori undersøgelsen finder sted(20;21). El-scooterne i vores undersøgelse var bevilliget før 2007, hvorfor det ikke var den nuværende serviceloven, der var gældende(3). Kommunen var først begyndt at registrere bevilligede elscootere fra Dog bliver el-scooterne løbende registreret ved reparationer, og der forekom derfor informanter i undersøgelsen, som havde fået bevilliget deres el-scooter før 1998 og dermed efter den tidligere bistandslov 58(21). 5.2 Metode Vi anvendte metodetriangulering i undersøgelsen. Den kvalitative del af undersøgelsen bestod af to semistrukturerede interviews, og den kvantitative del bestod af postomdelte spørgeskemaer. Vi valgte at foretage den kvalitative undersøgelse forud for den kvantitative for at skabe et empirisk grundlag for konstruktionen af spørgeskemaet(35). 15

16 Vi anvendte interviewene til at få indblik i informanternes subjektive oplevelse af, hvilken betydning el-scooteren havde for dem, og hvilken indflydelse den havde på deres aktivitetsudøvelse. Spørgeskemaundersøgelsen brugte vi til at undersøge, om de kvalitative fund var alment gældende for stikprøven, samt til at beskrive i hvilket omfang el-scooteren blev anvendt. Vi anvendte deskriptiv og analytisk statistik for at beskrive stikprøven og resultaterne fra undersøgelsen samt til at teste hypoteserne(37). 5.3 Etik Gennem hele projektperioden arbejdede vi etisk forsvarligt. Projektet var godkendt af datatilsynet(bilag 5) og data blev anonymiseret samt behandlet og opbevaret forsvarligt(38). Under hele projektet levede vi op til Helsinkideklarationen, idet vi informerede informanterne om formålet med projektet og gjorde dem opmærksomme på, at det var frivilligt at deltage, og at de til enhver tid kunne trække sig ud af projektet(39). Informanterne blev informeret om ovenstående i et følgebrev til spørgeskemaet og i en samtykkeerklæring forud for interviewene. Disse indeholdt ligeledes informationer om, at projektet var anmeldt til datatilsynet efter persondataloven(39). Borgerne blev i et varslingsbrev forud for undersøgelsen informeret om, at undersøgelsesresultaterne ikke ville få betydning for deres bevilling af el-scooteren. Desuden blev borgerne oplyst om, at deres personlige data ville blive videregivet til os, såfremt de valgte at sige ja til at deltage i undersøgelsen. Vi sikrede os et skriftligt tilsagn fra pilot- og interviewpersoner til anvendelse af deres svar i vores projekt(bilag 6). Interviewpersonerne blev tilbudt at se det transskriberede materiale. Spørgeskemaerne blev kodet, så vi kunne udarbejde en frafaldsanalyse. Efter data var indtastet, blev spørgeskemaerne destruerede. 5.4 Metode til interviewundersøgelsen Udarbejdelse af interviewguide Vi udformede interviewguiden ud fra problemstillingen og den valgte teori. Vi gennemgik problemstillingen og fandt ud af hvilke emner, der skulle med i interviewguiden for at svare på denne. Efterfølgende hentede vi inspiration fra MOHO og ICF for at kunne uddybe de emner, vi ville spørge ind til for at få dækket problemstillingen(bilag 7). Vi 16

17 operationaliserede forskningsspørgsmålene til et dagligdagssprog, som var forståeligt for vores informanter. Interviewene blev indrammet med en briefing, hvor vi kort fortalte om situationen, og en debriefing hvor vi rundede interviewet af(40)(bilag 8 Interviewguide) Pilotinterview For at teste interviewguiden og afprøve spørgeteknik interviewede vi først hinanden og foretog derefter et pilotinterview på en person svarende til målgruppen. Personen var ikke fra den kommune, hvori undersøgelsen foregik. Vi spurgte efterfølgende ind til, om der var spørgsmål, hun var i tvivl om, hvad hun skulle svare på. Dette gjorde vi for at styrke pålideligheden af undersøgelsen(35;40). Efter pilotinterviewet foretog vi mindre ændringer ud fra den feedback, vi modtog fra personen. Vi medtog et åbent spørgsmål i starten af interviewet, hvor informanten kort kunne fortælle om sig selv for at skabe en god kontakt. Desuden omformulerede vi et spørgsmål, der var uforståeligt Interview med de to informanter De to interviews blev efter informanternes ønske foretaget i deres hjem, hvilket vi ligeledes fandt hensigtsmæssigt, idet de her ville føle sig mere trygge og tilpas med situationen(36). Interviewene blev optaget på Mp3-afspiller, så de senere kunne transskriberes. Begge interviews blev foretaget af de samme to personer for at kunne tage erfaringer med fra det første til det andet interview. Ved interviewene skiftedes de to personer til at være henholdsvis interviewer og medinterviewer. Dette gjorde vi for at sikre, at vi fik så meget som muligt ud af de to interviews, idet to personer interviewer forskelligt. Medintervieweren skulle stille supplerende og afklarende spørgsmål til sidst i interviewet, og dermed sikre at alle emner var dækket ind. Medinterviewerens rolle var desuden at sørge for teknik og tid Databearbejdning af interviews Transskription af interviews Inden vi begyndte på transskriptionen, udarbejdede vi klare regler for, hvordan interviewene skulle transskriberes for at forbedre transskriptionskvaliteten(bilag 9)(40). Vi transskriberede interviewene to og to, så den som havde foretaget interviewet transskriberede sammen med én, som ikke var til stede under interviewet. Derefter kontrollerede vi transskriptionen af det 17

18 interview, vi ikke selv havde transskriberet. Vi diskuterede derefter rettelser i gruppen for at opnå enighed om transskriptionen. Dette gjorde vi for at øge pålideligheden i undersøgelsen. Informanterne blev efterfølgende tilbudt at få et udskrift af det transskriberede materiale, så de havde mulighed for at komme med indsigelser og eventuelle rettelser(40). Den ene informant sagde ja til dette og fik derfor det transskriberede materiale udleveret. Informanten havde dog ingen ændringer til transskriptionen. Analyse af interviews Ved bearbejdningen af data fra interviewene anvendte vi Giorgis fænomenologiske analysemetode, systematisk tekstkondensering, bearbejdet af Malterud. Først gennemlæste vi hver især det transskriberede materiale for at danne os et helhedsindtryk og satte temaer på teksten. Herefter identificerede vi hver især de meningsbærende enheder fra teksten, som kunne belyse vores problemstilling. Vi sammenlignede de udvalgte meningsbærende enheder og kodede dem og indsatte dem i en matrise(bilag 10). Vi samlede meningsbærende enheder med samme tema i grupper og udarbejdede derefter en sammenfatning af de enkelte kodegrupper. Afslutningsvis sammenfattede vi indholdet af grupperne til en endelig beskrivelse af datamaterialet(33). Se eksempel på meningskondensering i bilag 11. For at sikre troværdigheden af vores resultater læste vi desuden transskriptionerne igennem og sikrede, at de sammenfattede resultater havde samme betydning som de oprindelige data(33). 5.5 Metode til spørgeskemaundersøgelsen Udarbejdelse af spørgeskema Vi udarbejdede spørgeskemaet ud fra de to interviews, vi havde foretaget, vores teoretiske grundlag for undersøgelsen, evalueringsredskabet Nordic Assisted Mobility Evaluation samt et struktureret interview som havde dannet baggrund for en anden dansk undersøgelse. Af bilag 12 fremgår det, hvorledes fund fra interviewene, det teoretiske grundlag samt de to strukturerede interviews har dannet baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet. De udsendte spørgeskemaer indeholdt 15 spørgsmål. Spørgsmålene var hovedsageligt lukkede for at lette den efterfølgende statistiske bearbejdning af data(41). Hvor det ikke var muligt at gøre svarmulighederne ekshaustive ved de lukkede spørgsmål, anvendte vi halvåbne spørgsmål for at give informanterne mulighed for at give uddybende svar(42). Vi forsøgte ligeledes at gøre svarmulighederne eksklusive, så det var entydigt hvilke svarkategorier, 18

19 informanterne skulle sætte kryds i(41;42). I spørgsmål 6 og 11 anvendte vi en VAS-skala, som gik fra 0-10 for at opnå et højere skalaniveau(37). Vi valgte at trykke spørgeskemaet som et hæfte i A4-format med skriftstørrelse 14 for at gøre det letlæseligt og overskueligt. Vi undlod at bruge fagtermer i spørgeskemaet, da en bred målgruppe med forskellige forudsætninger skulle forstå spørgsmålene(42). Vi vedlagde en vejledning til spørgeskemaet, hvori vi illustrerede, hvordan det skulle udfyldes korrekt. Se spørgeskemaet i bilag 13. Før vi sendte spørgeskemaet ud, lod vi venner og familie udfylde det for at se, om det var forståeligt. Dette gjorde vi for at styrke reliabiliteten. Vi valgte desuden at inddrage en ressourceperson, som havde erfaring med at udarbejde spørgeskemaer samt havde kendskab til emnet og problemstillingen for at se, om spørgeskemaet var forståeligt, og om spørgeskemaet ville give os information om det, vi ønskede at undersøge. Dette gjorde vi for at øge reliabiliteten og indholdsvaliditeten(43). Undersøgelsesredskaber vi har ladet os inspirere af i udarbejdelsen af spørgeskemaer Vi forsøgte at finde eksisterende spørgeskemaer, som havde vist sig anvendelige i andre undersøgelser(41), og som kunne dække vores problemstilling. Vi fandt to strukturerede interviews, som vi lod os inspirere af i udformningen af spørgsmål. Det var dog også nødvendigt at udarbejde enkelte spørgsmål selv. Nordic Assisted Mobility Evaluation (NAME) Vi lod os inspirere af NAME til at udforme spørgsmål til spørgeskemaet, hvilket er illustreret i bilag 12. NAME er et struktureret interviewredskab fra 2005, der evaluerer effekten af mobilitetshjælpemidler med hensyn til mobilitet og deltagelse i hverdags- og samfundslivet(44). Redskabet er udviklet på basis af ICF, og det er fundet indholdsvalidt. Man er på nuværende tidspunkt ved at foretage test-retest i de nordiske lande(45). Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole? fra rapporten Æld-kørestole Vi lod os ligeledes inspirere af det strukturerede interviewredskab Hvornår har ældre gavn af elektriske kørestole? til udformning af spørgsmål. Dette er ligeledes illustreret i bilag 12. Interviewredskabet er fra 2001 og er udviklet til brug i ergoterapeut, MPH & ph.d. Åse Brandts undersøgelse Æld-Kørestole(8). Det strukturerede interview er udviklet på basis af Human Activity Assistive Technology-modellen(HAAT-modellen), som ser på forholdet 19

20 mellem aktiviteten, personen og hjælpemidlet i omgivelserne(46). Ifølge Åse Brandt er interviewet udarbejdet i samarbejde med en styregruppe bestående af bl.a. terapeuter og brugere og har efterfølgende gennemgået omfattende pilottestning Pilotspørgeskemaundersøgelsen Vi udsendte spørgeskemaet til to brugere af el-scootere, som dog ikke kom fra den kommune, hvori undersøgelsen fandt sted. Vi bad dem udfylde spørgeskemaet og knytte kommentarer til formuleringer, der var svære at forstå, samt hvor lang tid det tog at udfylde(41). Vi foretog pilottestning af spørgeskemaet for at styrke reliabiliteten(43) Databearbejdning af spørgeskemaer Vi udarbejdede retningslinjer for, hvordan manglende eller forkerte svar skulle behandles (Bilag 14). Herefter kodede vi og indtastede svarene fra spørgeskemaerne i Microsoft Excel. Data blev indtastet af én person og blev efterfølgende kontrolleret af en anden person for at sikre, at der ikke var fejl i indtastningen. Vi udarbejdede deskriptiv og analytisk statistik på datasættet. Vi valgte at beskrive data på nominal- og ordinalskala ved at angive procentvis fordeling. Data på intervalskala blev beskrevet ved angivelse af min-max og median. Vi anvendte desuden tabeller og søjlediagrammer til at beskrive data. Vi anvendte analytisk statistik for at teste de opstillede hypoteser. Følgende test blev anvendt til testning af hypoteser og andre interessante fund: Chi 2 -test, Wilcoxon rangsumtest, Fishers exact test, One proportion test (Z-approximation) og Pearsons korrelation(37). Data blev behandlet i Microsoft Excel og statistikprogrammet NCSS(47). Vi fastsatte signifikansniveauet til 5% (α = 0,05)(37). Hvis p-værdien var mindre end dette, fastholdt vi vores hypotese(37). 5.6 Litteratursøgning og vurdering af litteratur Litteratursøgningen blev foretaget systematisk gennem hele projektperioden, fra marts til juni Vi søgte i danske og udenlandske forskningsdatabaser samt i bogbasen på Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolens bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. Se bilag 15 om databaser og søgeord. Vi rekvirerede ligeledes referencelister fra ergoterapeuter, som 20

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget 1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: 1. status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant Evaluering af journal Indhold 1. Stamoplysninger 1.a Henvisningsdiagnose 2. Oplysninger ifm. konkret patientkontakt 2.a Undersøgelse 2.b Klinisk ræsonnering 2.c Mål på alle ICF niveauer Kropsniveau Aktivitetsniveau

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014 Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: 27. Juni 2014 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II.

Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II. Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II Januar 2011 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner 26. oktober 2009 Kære tidligere E04B og samarbejdspartner Så er vi kommet til anden opfølgnings evaluering. Vi er spændte på at følge dig/jer for at se, hvad du/i oplever i dag, af mangler, hvad du/i har

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere