1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)

Transkript

1 Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Bedømmelse titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med Bemærk at du skal redegøre for din brug af begrebet 'katastrofe' (se sidst i dokumentet) diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmålene) konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (underspørgsmål) en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: 1. materialer 2. teorier 3. metoder opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem (er det det?) forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt jeres materiale, ud fra hvilke kriterier.

2 til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige og nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger, orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at læse artiklen om.. i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med katastrofer af denne karakter, både. og. på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus teksten redegør nogenlunde udtømmende og systematisk for årsagerne til (en katastrofe af denne type) teksten belyser den fornemmelse af meningsløshed som en sådan katastrofe forårsager og illustrerer samtidig det behov for italesættelse af katastrofen som den enkelte/samfundet har for at skabe mening i det meningsløse. Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, al systematisering er et +) Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/ katastrofe] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. (beskriv processen) Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt.. Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc. Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] og den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser og international solidaritet i

3 katastrofesituationer både den enkeltes og samfundets reaktioner når naturen griber så voldsomt ind i vores civilisation og selvforståelse Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? ) Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder), systematisere og strukturere viden, Teori og metode (2) Hum og samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode

4 Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Sten) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, logos, ethos, pathos, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. Teori og metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nogle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) og må gerne diskutere og problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk og sprog-) undervisning ( som oftest vil være nykritik), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens. En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex)

5 Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det.

6 Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem. Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): Katastrofen og de naturvidenskabelige metoder. (Naturkatastrofer) Den naturvidenskabelige tilgang til indtrufne katastrofer er naturligvis først og fremmest at indsamle data der kan illustrere årsager og virkninger, altså at belyse kausaliteten. Når en given katastrofe indtræffer, foretages der målinger (af...) og disse målinger sammenholdes med andre målinger der er foretaget før katastrofen. Sådan indsamlet empiri forsøges indpasses i en teoretisk overbygning med det formål at komme med forudsigelser om eventuelt kommende katastrofer, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fornemmeste opgave at undersøge og forklare fænomener, og den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. (Seismiske målinger, observationer af asteroider, meteorologiske målinger) og Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier og metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav og med kontrolgrupper osv. Men det ligger i sagens natur at når det drejer sig om naturkatastrofer, og eftervirkninger af naturkatastrofer, kan man ikke foretage kontrollerede tests. I forbindelse med fx en tørkekatastrofe (eller tsunamier etc,) ville det jo være umenneskeligt kun at yde hjælp til halvdelen af de ramte for at indsamle erfaringer om hvordan det går dem der ikke ydes hjælp. Derfor lægger dette års opgave, katastrofen, heller ikke op til at man skal anstille forsøg og lave egne empiriske undersøgelser, i hvert tilfælde ikke i større skala, og det er da heller ikke sket i denne opgave (Men ingen panik hvis du har lavet forsøg) Og Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle og funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med naturkatastrofer vil det næppe være relevant at henvise til intentionelle forklaringer, da naturfænomener netop er karakteriseret ved deres basale meningsløshed (Bemærk: Hvis du har religion ind over, tillægges det meningsløse jo netop mening gennem 'guds vilje' eller 'guds straf') Derimod giver det god mening at tale om funktionalistiske og kausale forklaringer da naturen netop er karakteriseret ved indbyrdes afhængighed, kompleksitet og kaotiske 'feed-back' situationer. Generel indledning med særligt fokus på katastrofen som advarsel eller korrektion. For et moderne menneske opfattes en indtruffen (natur) katastrofe oftest som i bund og grund meningsløs. Et jordskælv, en tsunami eller en asteroide på vej mod jorden vil altid blive forklaret med henvisning til naturvidenskabelige kendsgerninger og kausale forhold. Men en sådan naturvidenskabelig tilgang er faktisk forholdsvis ny. I langt størstedelen af

7 menneskets historie, stort set ind til oplysningstiden, er naturkatastrofer bliver opfattet som udtryk for en eller anden form for vilje hos et overjordisk væsen. Katastrofer er blevet givet en intentionel forklaring, altså en henvisning til 'guds vilje', ofte i denne form: mennesket har forbrudt sig mod den guddommelige orden, og derfor mærker mennesket guddommens vrede ved at guden straffer de 'syndige' ved at regne ild og svovl ned over dem (Sodoma og Gomorra) eller drukne dem (Syndfloden).Her kan du så spinde en ende over hvordan religion jo netop tilbyder forklaringer på hvad der opfattes om uforklarligt. Sådanne intentionelle forklaringer, eksemplificeret gennem guddommelig indgriben, findes der stadig i visse miljøer. Teleevangelisten Jerry Falwell har fx tilskrevet både 9/11, orkanen Katrina og aids-epidemien guddommelig indgriben til straf og advarsel for amerikanernes skørlevned (dårlig seksualmoral) Det er dog ikke altid at sådanne katastrofer får en decideret religiøs vinkel. Ofte anlægges der på menneskeskabte katastrofer en moralsk vinkel, eller en slags hybris vinkel. I forhold til menneskeskabte katastrofer (som fx atomuheld, skibskatastrofer) anlægges der ikke sjældent en slags moralsk vinkel ud fra en forestilling om at mennesket har overskredet eller endog forbrudt sig mod naturens love. Denne forsyndelse straffes så af naturen selv. Da Titanic blev erklæret synkefri, tog naturen en grusom hævn over denne formastelighed. Når mennesket tror det kan tæmme naturens kræfter i fx atomkraftværker, svarer naturen igen mod menneskets hybris og demonstrerer sine kræfter med jordskælv og tsunamier. Forestillingen om at naturen hævner sig ( tænk The Day After Tomorrow o. lign) kan tage to former, en naturvidenskabelig og en moralsk. Den naturvidenskabelige vil pege på fysiske grænser for den fx miljømæssige belastning vi kan udsætte naturen for. Den vil pege på menneskeskabte klimaforandringer, irreversible tab af biodiversitet (ud fra forudsætningen at biodiversitet er et absolut gode, måske værd at diskutere) og grænser for vækst. Den moralske vil pege på mennesket er gået uden for sin egen ramme, at mennesket har glemt at det selv er en del af naturen, og pege på den poetiske retfærdighed der kommer til udtryk når mennesket i sin hybris udfordrer naturen og straffes derfor (eksempler, og definér evt. hybris begrebet) Noget om menneskeskabte katastrofer (krig, terrorisme mm): Det kan være formålstjenligt at skelne mellem menneskeskabte katastrofer der skyldes simpel inkompetence, uvidenhed eller uheldige omstændigheder, og intentionelle katastrofer hvor der ligger en vilje bag, en vilje til destruktion og ødelæggelse for at gavne egne mål. En krigssituation eller en terrorhandling opleves naturligvis som en katastrofe for den enkelte. Selv om visse krige fremstår som både uafvendelige og forudsigelige, forudsætter de immervæk at beslutningen om at gå i krig bliver taget af regeringer, også selv om krigen fremstilles som et nødvendigt onde. Når det er tilfældet, bliver opgaven at undersøge de omstændigheder der leder frem til sådanne beslutninger. Opgaven bliver at afdække de socioøkonomiske, makro-økonomiske, politiske og psykologiske forhold der leder frem til sådanne konflikter. Inkompetence: Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et

8 eller eller og eller og og og fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedsprog. Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den

9 daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som [min katastrofe], vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [x, fænomen, katastrofe] er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx terrorisme, klimaskeptiker, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Specifik intro til katastrofen som myte: En række religioner har katastrofen som en uafvendelig afslutning på historien eller historiske perioder. Man behøver bare at nævne dommedag, syndfloden o.lign. Specifik indledning til katastrofen som underholdning: Katastrofer fascinerer, som der står i oplægget til dette års AT-opgave. Dermed opfordres der til at man beskæftiger sig med dette aspekt at katastrofen. Ved katastrofer der har fundet sted. Hvem sad ikke naglet til TV'et da to passagerfly drønede ind i Twin Towers? Hvem har ikke været fascineret af billederne da en tsunami skyllede ind over Japan? Hvad er årsagen til denne fascination? Er det empati med ofrene? skadefryd? ærefrygt? simpel spænding? Eller er det en kombination af en lang række faktorer? Og så en hel masse om samspillet mellem medierne og forskellige katastrofesituationer. Ved fiktive katastrofer Katastrofefilm er en særlig genre. Hvis man googler 'disaster movies' kan man få hundredevis af titler, helt fra filmhistoriens begyndelse til i dag. Om metoder ved fiktive tekster (film) Da mit emne er en fiktionstekst (en film) og derfor et menneskeskabt produkt, er min tilgang til teksten naturligvis først og fremmest af hermeneutisk karakter. Det betyder i denne sammenhæng at teksten er analyseret og fortolket med udgangspunkt i teksten selv, men også med skelen til overordnede begreber fra genren, og en række andre teoretiske tilgange. Da teksten jo er et udpræget genrestykke, har jeg måttet sætte mig ind i begreber både af populærkulturel (evt. mediemæssig, markedsføringsmæssig etc) karakter og af mere litteratur/filmkritisk art. (Hvis du har psykologi ind over, så kom med nogle betragtninger over genrens fascination) Noget om italesættelse af katastrofe: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer og det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen kognition. Sproget er i stadig udvikling, og det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemologiske (erkendelsesteoretiske) formåen og vores sprog.

10 Sproget optager til stadighed nye ord og vendinger og bruger gamle ord på nye måder, og gennem en slags forhandling opnås der nogenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Få blot nogle få år siden var det japanske ord for en stor bølge, tsunami, ganske ukendt i Danmark, men to store tsunamikatastrofer på ganske få år har slået begrebet grundigt fast. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan sproget og den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om det som opleves som overvældende og meningsløst. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på katastrofen som skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi emnet Visioner, utopier og forudsigelser for fremtiden med særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger og mere specifikke teorier og metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den humanistiske faggruppe. Teorierne og metoderne fra disse foredrag anvendte vi så på vores problemstillinger hvor disse var relevante. Til denne opgave har jeg også fundet anvendelse for noget af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg også i denne opgave brugt etc etc Definition af katastrofe: Note: Om katastrofen: Nudansk 1 ordbog definerer katastrofe således: en forfærdelig og voldsom ulykke som forårsager megen ødelæggelse og store tab af menneskeliv. Men i daglig tale bruges ordet også om situationer der for samfundet eller den enkelte opleves som negative. Ordets oprindelse er fra den græske tragedie, hvor ordet bruges om det vendepunkt i et drama hvor forløsningen sker, ofte på en brutal måde. 1 Politiken Nudansk ordbog med etymologi, Politikens forlag, 2000