1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar 13-3-12. Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)"

Transkript

1 Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Bedømmelse titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med Bemærk at du skal redegøre for din brug af begrebet 'katastrofe' (se sidst i dokumentet) diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmålene) konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (underspørgsmål) en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: 1. materialer 2. teorier 3. metoder opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem (er det det?) forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt jeres materiale, ud fra hvilke kriterier.

2 til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige og nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger, orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at læse artiklen om.. i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med katastrofer af denne karakter, både. og. på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus teksten redegør nogenlunde udtømmende og systematisk for årsagerne til (en katastrofe af denne type) teksten belyser den fornemmelse af meningsløshed som en sådan katastrofe forårsager og illustrerer samtidig det behov for italesættelse af katastrofen som den enkelte/samfundet har for at skabe mening i det meningsløse. Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, al systematisering er et +) Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/ katastrofe] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. (beskriv processen) Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt.. Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc. Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] og den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser og international solidaritet i

3 katastrofesituationer både den enkeltes og samfundets reaktioner når naturen griber så voldsomt ind i vores civilisation og selvforståelse Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? ) Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder), systematisere og strukturere viden, Teori og metode (2) Hum og samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode

4 Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Sten) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, logos, ethos, pathos, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. Teori og metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nogle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) og må gerne diskutere og problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk og sprog-) undervisning ( som oftest vil være nykritik), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens. En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex)

5 Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det.

6 Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem. Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): Katastrofen og de naturvidenskabelige metoder. (Naturkatastrofer) Den naturvidenskabelige tilgang til indtrufne katastrofer er naturligvis først og fremmest at indsamle data der kan illustrere årsager og virkninger, altså at belyse kausaliteten. Når en given katastrofe indtræffer, foretages der målinger (af...) og disse målinger sammenholdes med andre målinger der er foretaget før katastrofen. Sådan indsamlet empiri forsøges indpasses i en teoretisk overbygning med det formål at komme med forudsigelser om eventuelt kommende katastrofer, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fornemmeste opgave at undersøge og forklare fænomener, og den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. (Seismiske målinger, observationer af asteroider, meteorologiske målinger) og Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier og metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav og med kontrolgrupper osv. Men det ligger i sagens natur at når det drejer sig om naturkatastrofer, og eftervirkninger af naturkatastrofer, kan man ikke foretage kontrollerede tests. I forbindelse med fx en tørkekatastrofe (eller tsunamier etc,) ville det jo være umenneskeligt kun at yde hjælp til halvdelen af de ramte for at indsamle erfaringer om hvordan det går dem der ikke ydes hjælp. Derfor lægger dette års opgave, katastrofen, heller ikke op til at man skal anstille forsøg og lave egne empiriske undersøgelser, i hvert tilfælde ikke i større skala, og det er da heller ikke sket i denne opgave (Men ingen panik hvis du har lavet forsøg) Og Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle og funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med naturkatastrofer vil det næppe være relevant at henvise til intentionelle forklaringer, da naturfænomener netop er karakteriseret ved deres basale meningsløshed (Bemærk: Hvis du har religion ind over, tillægges det meningsløse jo netop mening gennem 'guds vilje' eller 'guds straf') Derimod giver det god mening at tale om funktionalistiske og kausale forklaringer da naturen netop er karakteriseret ved indbyrdes afhængighed, kompleksitet og kaotiske 'feed-back' situationer. Generel indledning med særligt fokus på katastrofen som advarsel eller korrektion. For et moderne menneske opfattes en indtruffen (natur) katastrofe oftest som i bund og grund meningsløs. Et jordskælv, en tsunami eller en asteroide på vej mod jorden vil altid blive forklaret med henvisning til naturvidenskabelige kendsgerninger og kausale forhold. Men en sådan naturvidenskabelig tilgang er faktisk forholdsvis ny. I langt størstedelen af

7 menneskets historie, stort set ind til oplysningstiden, er naturkatastrofer bliver opfattet som udtryk for en eller anden form for vilje hos et overjordisk væsen. Katastrofer er blevet givet en intentionel forklaring, altså en henvisning til 'guds vilje', ofte i denne form: mennesket har forbrudt sig mod den guddommelige orden, og derfor mærker mennesket guddommens vrede ved at guden straffer de 'syndige' ved at regne ild og svovl ned over dem (Sodoma og Gomorra) eller drukne dem (Syndfloden).Her kan du så spinde en ende over hvordan religion jo netop tilbyder forklaringer på hvad der opfattes om uforklarligt. Sådanne intentionelle forklaringer, eksemplificeret gennem guddommelig indgriben, findes der stadig i visse miljøer. Teleevangelisten Jerry Falwell har fx tilskrevet både 9/11, orkanen Katrina og aids-epidemien guddommelig indgriben til straf og advarsel for amerikanernes skørlevned (dårlig seksualmoral) Det er dog ikke altid at sådanne katastrofer får en decideret religiøs vinkel. Ofte anlægges der på menneskeskabte katastrofer en moralsk vinkel, eller en slags hybris vinkel. I forhold til menneskeskabte katastrofer (som fx atomuheld, skibskatastrofer) anlægges der ikke sjældent en slags moralsk vinkel ud fra en forestilling om at mennesket har overskredet eller endog forbrudt sig mod naturens love. Denne forsyndelse straffes så af naturen selv. Da Titanic blev erklæret synkefri, tog naturen en grusom hævn over denne formastelighed. Når mennesket tror det kan tæmme naturens kræfter i fx atomkraftværker, svarer naturen igen mod menneskets hybris og demonstrerer sine kræfter med jordskælv og tsunamier. Forestillingen om at naturen hævner sig ( tænk The Day After Tomorrow o. lign) kan tage to former, en naturvidenskabelig og en moralsk. Den naturvidenskabelige vil pege på fysiske grænser for den fx miljømæssige belastning vi kan udsætte naturen for. Den vil pege på menneskeskabte klimaforandringer, irreversible tab af biodiversitet (ud fra forudsætningen at biodiversitet er et absolut gode, måske værd at diskutere) og grænser for vækst. Den moralske vil pege på mennesket er gået uden for sin egen ramme, at mennesket har glemt at det selv er en del af naturen, og pege på den poetiske retfærdighed der kommer til udtryk når mennesket i sin hybris udfordrer naturen og straffes derfor (eksempler, og definér evt. hybris begrebet) Noget om menneskeskabte katastrofer (krig, terrorisme mm): Det kan være formålstjenligt at skelne mellem menneskeskabte katastrofer der skyldes simpel inkompetence, uvidenhed eller uheldige omstændigheder, og intentionelle katastrofer hvor der ligger en vilje bag, en vilje til destruktion og ødelæggelse for at gavne egne mål. En krigssituation eller en terrorhandling opleves naturligvis som en katastrofe for den enkelte. Selv om visse krige fremstår som både uafvendelige og forudsigelige, forudsætter de immervæk at beslutningen om at gå i krig bliver taget af regeringer, også selv om krigen fremstilles som et nødvendigt onde. Når det er tilfældet, bliver opgaven at undersøge de omstændigheder der leder frem til sådanne beslutninger. Opgaven bliver at afdække de socioøkonomiske, makro-økonomiske, politiske og psykologiske forhold der leder frem til sådanne konflikter. Inkompetence: Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et

8 eller eller og eller og og og fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedsprog. Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den

9 daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som [min katastrofe], vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [x, fænomen, katastrofe] er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx terrorisme, klimaskeptiker, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Specifik intro til katastrofen som myte: En række religioner har katastrofen som en uafvendelig afslutning på historien eller historiske perioder. Man behøver bare at nævne dommedag, syndfloden o.lign. Specifik indledning til katastrofen som underholdning: Katastrofer fascinerer, som der står i oplægget til dette års AT-opgave. Dermed opfordres der til at man beskæftiger sig med dette aspekt at katastrofen. Ved katastrofer der har fundet sted. Hvem sad ikke naglet til TV'et da to passagerfly drønede ind i Twin Towers? Hvem har ikke været fascineret af billederne da en tsunami skyllede ind over Japan? Hvad er årsagen til denne fascination? Er det empati med ofrene? skadefryd? ærefrygt? simpel spænding? Eller er det en kombination af en lang række faktorer? Og så en hel masse om samspillet mellem medierne og forskellige katastrofesituationer. Ved fiktive katastrofer Katastrofefilm er en særlig genre. Hvis man googler 'disaster movies' kan man få hundredevis af titler, helt fra filmhistoriens begyndelse til i dag. Om metoder ved fiktive tekster (film) Da mit emne er en fiktionstekst (en film) og derfor et menneskeskabt produkt, er min tilgang til teksten naturligvis først og fremmest af hermeneutisk karakter. Det betyder i denne sammenhæng at teksten er analyseret og fortolket med udgangspunkt i teksten selv, men også med skelen til overordnede begreber fra genren, og en række andre teoretiske tilgange. Da teksten jo er et udpræget genrestykke, har jeg måttet sætte mig ind i begreber både af populærkulturel (evt. mediemæssig, markedsføringsmæssig etc) karakter og af mere litteratur/filmkritisk art. (Hvis du har psykologi ind over, så kom med nogle betragtninger over genrens fascination) Noget om italesættelse af katastrofe: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer og det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen kognition. Sproget er i stadig udvikling, og det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemologiske (erkendelsesteoretiske) formåen og vores sprog.

10 Sproget optager til stadighed nye ord og vendinger og bruger gamle ord på nye måder, og gennem en slags forhandling opnås der nogenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Få blot nogle få år siden var det japanske ord for en stor bølge, tsunami, ganske ukendt i Danmark, men to store tsunamikatastrofer på ganske få år har slået begrebet grundigt fast. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan sproget og den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om det som opleves som overvældende og meningsløst. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på katastrofen som skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi emnet Visioner, utopier og forudsigelser for fremtiden med særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger og mere specifikke teorier og metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den humanistiske faggruppe. Teorierne og metoderne fra disse foredrag anvendte vi så på vores problemstillinger hvor disse var relevante. Til denne opgave har jeg også fundet anvendelse for noget af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg også i denne opgave brugt etc etc Definition af katastrofe: Note: Om katastrofen: Nudansk 1 ordbog definerer katastrofe således: en forfærdelig og voldsom ulykke som forårsager megen ødelæggelse og store tab af menneskeliv. Men i daglig tale bruges ordet også om situationer der for samfundet eller den enkelte opleves som negative. Ordets oprindelse er fra den græske tragedie, hvor ordet bruges om det vendepunkt i et drama hvor forløsningen sker, ofte på en brutal måde. 1 Politiken Nudansk ordbog med etymologi, Politikens forlag, 2000

1. materialer 2. teorier 3. metoder

1. materialer 2. teorier 3. metoder Noter til seminar 14-3-13 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge og diskutere (..) den opfattelse af det gode liv,

Læs mere

Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet)

Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet) Noter til seminar 5-3-15 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

AT eksamen 2013 Elevvejledning

AT eksamen 2013 Elevvejledning AT eksamen 2013 Elevvejledning INDHOLD: Plan for AT-eksamen 2013 s. 2 Opgaveformuleringen s. 6 Synopsis s. 7 Den mundtlige prøve talepapiret s. 8 Dialog ved den mundtlige prøve s. 9 Bedømmelseskriterier

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Information til elever om AT-eksamen 2015 Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen 2014 s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Eksempel på AT- eksamen 2012

Eksempel på AT- eksamen 2012 Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning 1 Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning Formalia Om undervisning i Almen Studieforberedelse, AT, se læreplan via https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507 (vælg

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX)

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 Dansk- engelsk...3 Dansk- samfundsfag...4 Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik)...5

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne Der er mange måder at gøre jeres hjemmeside synlig i søgemaskinerne på. På dette kursus kommer vi omkring de fleste med fokus på, hvad I selv kan gøre for at komme

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere