1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar 13-3-12. Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)"

Transkript

1 Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Bedømmelse titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med Bemærk at du skal redegøre for din brug af begrebet 'katastrofe' (se sidst i dokumentet) diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmålene) konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (underspørgsmål) en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: 1. materialer 2. teorier 3. metoder opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem (er det det?) forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt jeres materiale, ud fra hvilke kriterier.

2 til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige og nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger, orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at læse artiklen om.. i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med katastrofer af denne karakter, både. og. på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus teksten redegør nogenlunde udtømmende og systematisk for årsagerne til (en katastrofe af denne type) teksten belyser den fornemmelse af meningsløshed som en sådan katastrofe forårsager og illustrerer samtidig det behov for italesættelse af katastrofen som den enkelte/samfundet har for at skabe mening i det meningsløse. Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, al systematisering er et +) Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/ katastrofe] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. (beskriv processen) Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt.. Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc. Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] og den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser og international solidaritet i

3 katastrofesituationer både den enkeltes og samfundets reaktioner når naturen griber så voldsomt ind i vores civilisation og selvforståelse Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? ) Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder), systematisere og strukturere viden, Teori og metode (2) Hum og samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode

4 Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Sten) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, logos, ethos, pathos, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. Teori og metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nogle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) og må gerne diskutere og problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk og sprog-) undervisning ( som oftest vil være nykritik), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens. En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex)

5 Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det.

6 Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem. Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): Katastrofen og de naturvidenskabelige metoder. (Naturkatastrofer) Den naturvidenskabelige tilgang til indtrufne katastrofer er naturligvis først og fremmest at indsamle data der kan illustrere årsager og virkninger, altså at belyse kausaliteten. Når en given katastrofe indtræffer, foretages der målinger (af...) og disse målinger sammenholdes med andre målinger der er foretaget før katastrofen. Sådan indsamlet empiri forsøges indpasses i en teoretisk overbygning med det formål at komme med forudsigelser om eventuelt kommende katastrofer, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fornemmeste opgave at undersøge og forklare fænomener, og den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. (Seismiske målinger, observationer af asteroider, meteorologiske målinger) og Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier og metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav og med kontrolgrupper osv. Men det ligger i sagens natur at når det drejer sig om naturkatastrofer, og eftervirkninger af naturkatastrofer, kan man ikke foretage kontrollerede tests. I forbindelse med fx en tørkekatastrofe (eller tsunamier etc,) ville det jo være umenneskeligt kun at yde hjælp til halvdelen af de ramte for at indsamle erfaringer om hvordan det går dem der ikke ydes hjælp. Derfor lægger dette års opgave, katastrofen, heller ikke op til at man skal anstille forsøg og lave egne empiriske undersøgelser, i hvert tilfælde ikke i større skala, og det er da heller ikke sket i denne opgave (Men ingen panik hvis du har lavet forsøg) Og Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle og funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med naturkatastrofer vil det næppe være relevant at henvise til intentionelle forklaringer, da naturfænomener netop er karakteriseret ved deres basale meningsløshed (Bemærk: Hvis du har religion ind over, tillægges det meningsløse jo netop mening gennem 'guds vilje' eller 'guds straf') Derimod giver det god mening at tale om funktionalistiske og kausale forklaringer da naturen netop er karakteriseret ved indbyrdes afhængighed, kompleksitet og kaotiske 'feed-back' situationer. Generel indledning med særligt fokus på katastrofen som advarsel eller korrektion. For et moderne menneske opfattes en indtruffen (natur) katastrofe oftest som i bund og grund meningsløs. Et jordskælv, en tsunami eller en asteroide på vej mod jorden vil altid blive forklaret med henvisning til naturvidenskabelige kendsgerninger og kausale forhold. Men en sådan naturvidenskabelig tilgang er faktisk forholdsvis ny. I langt størstedelen af

7 menneskets historie, stort set ind til oplysningstiden, er naturkatastrofer bliver opfattet som udtryk for en eller anden form for vilje hos et overjordisk væsen. Katastrofer er blevet givet en intentionel forklaring, altså en henvisning til 'guds vilje', ofte i denne form: mennesket har forbrudt sig mod den guddommelige orden, og derfor mærker mennesket guddommens vrede ved at guden straffer de 'syndige' ved at regne ild og svovl ned over dem (Sodoma og Gomorra) eller drukne dem (Syndfloden).Her kan du så spinde en ende over hvordan religion jo netop tilbyder forklaringer på hvad der opfattes om uforklarligt. Sådanne intentionelle forklaringer, eksemplificeret gennem guddommelig indgriben, findes der stadig i visse miljøer. Teleevangelisten Jerry Falwell har fx tilskrevet både 9/11, orkanen Katrina og aids-epidemien guddommelig indgriben til straf og advarsel for amerikanernes skørlevned (dårlig seksualmoral) Det er dog ikke altid at sådanne katastrofer får en decideret religiøs vinkel. Ofte anlægges der på menneskeskabte katastrofer en moralsk vinkel, eller en slags hybris vinkel. I forhold til menneskeskabte katastrofer (som fx atomuheld, skibskatastrofer) anlægges der ikke sjældent en slags moralsk vinkel ud fra en forestilling om at mennesket har overskredet eller endog forbrudt sig mod naturens love. Denne forsyndelse straffes så af naturen selv. Da Titanic blev erklæret synkefri, tog naturen en grusom hævn over denne formastelighed. Når mennesket tror det kan tæmme naturens kræfter i fx atomkraftværker, svarer naturen igen mod menneskets hybris og demonstrerer sine kræfter med jordskælv og tsunamier. Forestillingen om at naturen hævner sig ( tænk The Day After Tomorrow o. lign) kan tage to former, en naturvidenskabelig og en moralsk. Den naturvidenskabelige vil pege på fysiske grænser for den fx miljømæssige belastning vi kan udsætte naturen for. Den vil pege på menneskeskabte klimaforandringer, irreversible tab af biodiversitet (ud fra forudsætningen at biodiversitet er et absolut gode, måske værd at diskutere) og grænser for vækst. Den moralske vil pege på mennesket er gået uden for sin egen ramme, at mennesket har glemt at det selv er en del af naturen, og pege på den poetiske retfærdighed der kommer til udtryk når mennesket i sin hybris udfordrer naturen og straffes derfor (eksempler, og definér evt. hybris begrebet) Noget om menneskeskabte katastrofer (krig, terrorisme mm): Det kan være formålstjenligt at skelne mellem menneskeskabte katastrofer der skyldes simpel inkompetence, uvidenhed eller uheldige omstændigheder, og intentionelle katastrofer hvor der ligger en vilje bag, en vilje til destruktion og ødelæggelse for at gavne egne mål. En krigssituation eller en terrorhandling opleves naturligvis som en katastrofe for den enkelte. Selv om visse krige fremstår som både uafvendelige og forudsigelige, forudsætter de immervæk at beslutningen om at gå i krig bliver taget af regeringer, også selv om krigen fremstilles som et nødvendigt onde. Når det er tilfældet, bliver opgaven at undersøge de omstændigheder der leder frem til sådanne beslutninger. Opgaven bliver at afdække de socioøkonomiske, makro-økonomiske, politiske og psykologiske forhold der leder frem til sådanne konflikter. Inkompetence: Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et

8 eller eller og eller og og og fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedsprog. Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den

9 daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som [min katastrofe], vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [x, fænomen, katastrofe] er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx terrorisme, klimaskeptiker, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Specifik intro til katastrofen som myte: En række religioner har katastrofen som en uafvendelig afslutning på historien eller historiske perioder. Man behøver bare at nævne dommedag, syndfloden o.lign. Specifik indledning til katastrofen som underholdning: Katastrofer fascinerer, som der står i oplægget til dette års AT-opgave. Dermed opfordres der til at man beskæftiger sig med dette aspekt at katastrofen. Ved katastrofer der har fundet sted. Hvem sad ikke naglet til TV'et da to passagerfly drønede ind i Twin Towers? Hvem har ikke været fascineret af billederne da en tsunami skyllede ind over Japan? Hvad er årsagen til denne fascination? Er det empati med ofrene? skadefryd? ærefrygt? simpel spænding? Eller er det en kombination af en lang række faktorer? Og så en hel masse om samspillet mellem medierne og forskellige katastrofesituationer. Ved fiktive katastrofer Katastrofefilm er en særlig genre. Hvis man googler 'disaster movies' kan man få hundredevis af titler, helt fra filmhistoriens begyndelse til i dag. Om metoder ved fiktive tekster (film) Da mit emne er en fiktionstekst (en film) og derfor et menneskeskabt produkt, er min tilgang til teksten naturligvis først og fremmest af hermeneutisk karakter. Det betyder i denne sammenhæng at teksten er analyseret og fortolket med udgangspunkt i teksten selv, men også med skelen til overordnede begreber fra genren, og en række andre teoretiske tilgange. Da teksten jo er et udpræget genrestykke, har jeg måttet sætte mig ind i begreber både af populærkulturel (evt. mediemæssig, markedsføringsmæssig etc) karakter og af mere litteratur/filmkritisk art. (Hvis du har psykologi ind over, så kom med nogle betragtninger over genrens fascination) Noget om italesættelse af katastrofe: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer og det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen kognition. Sproget er i stadig udvikling, og det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemologiske (erkendelsesteoretiske) formåen og vores sprog.

10 Sproget optager til stadighed nye ord og vendinger og bruger gamle ord på nye måder, og gennem en slags forhandling opnås der nogenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Få blot nogle få år siden var det japanske ord for en stor bølge, tsunami, ganske ukendt i Danmark, men to store tsunamikatastrofer på ganske få år har slået begrebet grundigt fast. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan sproget og den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om det som opleves som overvældende og meningsløst. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på katastrofen som skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi emnet Visioner, utopier og forudsigelser for fremtiden med særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger og mere specifikke teorier og metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den humanistiske faggruppe. Teorierne og metoderne fra disse foredrag anvendte vi så på vores problemstillinger hvor disse var relevante. Til denne opgave har jeg også fundet anvendelse for noget af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg også i denne opgave brugt etc etc Definition af katastrofe: Note: Om katastrofen: Nudansk 1 ordbog definerer katastrofe således: en forfærdelig og voldsom ulykke som forårsager megen ødelæggelse og store tab af menneskeliv. Men i daglig tale bruges ordet også om situationer der for samfundet eller den enkelte opleves som negative. Ordets oprindelse er fra den græske tragedie, hvor ordet bruges om det vendepunkt i et drama hvor forløsningen sker, ofte på en brutal måde. 1 Politiken Nudansk ordbog med etymologi, Politikens forlag, 2000

1. materialer 2. teorier 3. metoder

1. materialer 2. teorier 3. metoder Noter til seminar 14-3-13 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge og diskutere (..) den opfattelse af det gode liv,

Læs mere

Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet)

Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet) Noter til seminar 5-3-15 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central

Læs mere

Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet)

Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet) Noter til seminar 6-3-14 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet) (Du skal undersøge

Læs mere

Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne

Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Noter til seminar 4-3-10 Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med diskussion af,

Læs mere

materialer teorier metoder

materialer teorier metoder Noter til seminar 7-3-11 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Bedømmelse titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Fælles principper for AT på FG

Fælles principper for AT på FG 1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse)

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) 3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret i jan. 2017 af administrationen) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

2011 Eksamen i AT en vejledning

2011 Eksamen i AT en vejledning 2011 Eksamen i AT en vejledning NAG 2 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning Indhold Introduktion... 2 Resumé af de formelle rammer... 2 AT-kalender... 3 Synopsens indhold og omfang... 3 Synopsen og den

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

AT vejledning 2010 INDHOLD: Synopsis s. 2. Talepapiret s. 3. Hovedområder s. 4. Metoder s. 6. Evaluering og bedømmelseskriterier s.

AT vejledning 2010 INDHOLD: Synopsis s. 2. Talepapiret s. 3. Hovedområder s. 4. Metoder s. 6. Evaluering og bedømmelseskriterier s. AT vejledning 2010 INDHOLD: Synopsis s. 2 Talepapiret s. 3 Hovedområder s. 4 Metoder s. 6 Evaluering og bedømmelseskriterier s. 8 AT-udvalget v. Esbjerg Statsskole, december 2009 1 Synopsis Læreplanen

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

AT eksamen 2014 Elevvejledning

AT eksamen 2014 Elevvejledning AT eksamen 2014 Elevvejledning INDHOLD: Plan for AT-eksamen 2014 s. 2 Opgaveformuleringen s. 6 Synopsis s. 8 Talepapiret s. 9 Materialer, teorier og metoder s. 10 Bedømmelseskriterier s. 12 LB, januar

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse g årsprøve

Almen studieforberedelse g årsprøve Til årsprøven i 2.g 2010 skal du op i almen studieforberedelse. Det er en mundtlig årsprøve. Den tager udgangspunkt i en synopsis, som i forvejen er uddelt til dine to vejledere. Normalt vil du have ca.

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1 Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1. Almindelige bestemmelser 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer,

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Progressionsplan. Almen studieforberedelse Det tilsigtes at de faglige mål indfries i den rækkefølge som de optræder i i læreplanen:

Progressionsplan. Almen studieforberedelse Det tilsigtes at de faglige mål indfries i den rækkefølge som de optræder i i læreplanen: Progressionsplan Udviklingen af almene studiekompetencer og personlige kompetencer foregår simultant i alle fag. Progressionsplanen er et udtryk for hvornår og i hvilken sammenhæng de enkelte kompetencer

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. 1. Almindelige bestemmelser 25. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere