Indholdsfortegnelse.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse. Abstract side 2 Indledning side 3 Metode side 4 Litteraturformidling på folkebibliotekerne side 6 Reader development side 7 Læseklubben på Litteraturside.dk inspireret af Reader development formen side 9 Projekt- og metode beskrivelse side 11 Tematisering og design af spørgeskemaundersøgelser side 11 Datamaterialet side 11 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser side 12 Verificering, reliabilitet og validitet side 12 Analyse af spørgeskemaundersøgelser side 13 Analyse af spørgeskemaundersøgelse med medlemmer side 14 Tema: Læseklubbens litteraturformidling side 14 Tema: Holdning til Reader development at dele sine læseoplevelser side 15 Observationer i Læseklubben side 17 Analyse med spørgeskemaundersøgelse med bibliotekarer side 20 Tema: Bibliotekaren som litteraturformidler i Læseklubben side 20 Tema: Formidlingskompetancer i Læseklubben - inspireret af Reader development formerne side 25 Afsluttende kommentarer til projektforløbet side 26 Konklusion side 27 Litteratur side 28 Bilag A: Projektplan. Bilag B: Spørgeskema til medlemmer. Bilag C: Spørgeskemasvar fra medlemmer. Bilag D: Spørgeskema til tovholdere. Bilag E: Spørgeskemasvar fra tovholdere. 1

2 Abstract. Projektet foregik i Læseklubben på Litteratursiden.dk og handlede om formidling af skønlitteratur i Læseklubben, herunder en ny formidlingsform der er inspireret af det engelske begreb Reader development, hvor læserens læseoplevelser er i centrum. Formålet med projektet var dels at undersøge medlemmers holdning til formidling og debat i Læseklubben og dels at undersøge, hvorvidt en formidling der er baseret på læsernes læseoplevelser har en effekt. Gennem kvalitative spørgeskemaundersøgelser med Læseklubbens brugere undersøgte jeg holdningen til Læseklubbens formidling og medlemmernes syn på at dele læseoplevelser med andre. Ud over disse spørgeskemaundersøgelser foretog jeg nogle observationer af medlemmernes adfærd i Læseklubben. Medlemmerne er glade for en mere offensiv formidling i Læseklubben f.eks. ved at bibliotekarerne stiller provokerende spørgsmål til litteraturen og giver deres egne meninger til kende. Observation af låneradfærden afslørede, at jo mere aktiv bibliotekaren er som formidler jo mere livlig er debatten. Spørgeskemaundersøgelsen med bibliotekarerne tilknyttet Læseklubben viste, at et vigtigt aspekt i fremtiden bliver at turde lade medlemmerne blive en del af et endnu mere levende og aktivt debatforum i Læseklubben. 2

3 Indledning. Formidling af skønlitteratur har en lang tradition i den danske biblioteksverden og mange formidlingsformer er blevet afprøvet gennem tiderne. Formålet med bibliotekernes formidling generelt er, at fremme det der i bibliotekslovens formålsparagraf kaldes oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Her har bibliotekarens rolle traditionelt set været at være mellemmanden mellem læseren og bogen og med den klassiske opgave at lede den rette bog til den rette læser. Når bøger formidles af forlag, medier og folkebiblioteker er fokus ofte på forfatteren og bogen, men ny litteraturformidling tillægger i dag også læseren stor betydning i processen med at gøre bogen levende. At gøre læseren synlig i litteraturformidlingen er en del af denne opgaves formål. Som aktiv læser af skønlitteratur besøger jeg ofte Litteratursiden.dk for at følge debatterne i Læseklubben, og jeg har ofte spekuleret på, hvilken betydning bibliotekarernes litteraturformidling har for medlemmer. Hvad gør bibliotekarer for at motivere voksne læsere til at deltage i den skønlitterære debat og sætte selve læseoplevelsen i centrum? Derfor er det et vigtigt formål med denne opgave at undersøge brugernes holdning til litteraturformidling i virtuelle læseklubber. Genstanden for denne undersøgelse er Læseklubben på Litteratursiden.dk. Læseklubben er inspireret af det engelske begreb Reader development, hvor fokus er på læser og dennes læseroplevelse. I Læseklubben er det meningen, at læserne skal komme i dialog med hinanden i et debatforum på nettet, hvor læseoplevelser er i fokus. Et andet vigtigt formål med projektet er derfor at undersøge, hvorvidt en formidling der er baseret på læsernes læseoplevelse, har en effekt som modvægt til de traditionelle formidlingsformer bibliotekerne normalt benytter sig af. Ovennævnte betragtninger fører til første del af problemformuleringen: Hvordan oplever medlemmerne i Læseklubben på Litteratursiden.dk litteraturformidling og debat inspireret af Reader development? 3

4 En formidlingsform der er baseret på Reader development stiller bibliotekaren overfor nogle nye udfordringer. En litteraturformidling som vægter det oplevelsesmæssige aspekt stiller nogle nye krav og kompetencer til formidlerrollen. Den anden problemstilling i opgaven er således, at undersøge: Hvordan bibliotekaren ser sine nuværende kompetencer som litteraturformidler, og hvilke formidlingsmæssige kompetencer Reader development kræver af bibliotekaren i Læseklubben på Litteratursiden.dk? Derudover kunne det være spændende at se på, hvorfor interessen for lånerne og læserens læseroplevelser opstår netop i disse år. Metode. I løbet af denne projektperiode har jeg udviklet et produkt i form af en rapport til redaktørerne af Læseklubben på Litteratursiden.dk som indeholder følgende dele: - Kort beskrivelse af formidlingsformen i Læseklubben som er inspireret af Reader development. - Hovedkonklusioner og pointer fra spørgeskemaundersøgelse fra medlemmerne. - Hovedkonklusioner og pointer fra spørgeskemaundersøgelser fra tovholdere, som omhandler de kompetencer, der kræves for formidling og debat på internettet. - Forslag til forbedringer af formidlingsmetoderne? - Evaluering af formidlingsmetoderne. - Nyhedsbrev til samtlige tovholdere i Læseklubben over formidlingstiltag. Selve formålet med undersøgelsen er, at belyse et givent fænomen, i dette tilfælde bibliotekarernes formidling af skønlitteratur i virtuelle læseklubber mere dybdegående. Derfor har jeg valgt, at tilrettelægge undersøgelsen som en kvalitativ undersøgelse og baserer den på fokuserede spørgeskemaundersøgelser med åbne svarmuligheder. Åbne svarmuligheder på den måde, at informanten med egne ord skriver sit personlige svar. Fokuseret fordi spørgeskemaet dækker over væsentlige temaer i undersøgelsen. Grunden til at jeg har valgt den kvalitative metode er, at emnet litteratur og litteraturformidling opfattes meget subjektivt. For at kunne iagttage forskellige holdninger blandt informanterne giver denne metode informanterne tid til at formulere sine meninger skriftligt. 4

5 Kvale beskriver den kvalitative undersøgelse således: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener (Kvale, 2004, s. 41). Kvale belyser her samtalen/interviewet mellem parterne som en vigtig forståelsesramme for fortolkning af den menneskelige livsverden. I min undersøgelse gør jeg dog brug af spørgeskemaundersøgelser i stedet for samtale/interview, fordi mine informanter fordeler sig geografisk over hele landet - og det har derfor ikke været muligt at foretage personlige interview. Mine spørgeskemaundersøgelser giver således skriftlige svar - i stedet for mundtlige - på åbne, fokuserede spørgsmål, og svarene har jeg valgt at gøre gældende som tekster, hvormed jeg undersøger medlemmers livsverden - deres beskrivelser og deres oplevelser. Emnet litteraturformidling i virtuelle læseklubber har jeg valgt at anskue fra to synsvinkler brugernes og bibliotekarernes. Første del af undersøgelsen omhandler medlemmerne i Læseklubben. Sidste del omhandler bibliotekarerne. Jeg har anvendt to forskellige spørgeskemaer til henholdsvis bibliotekarer og medlemmer i Læseklubben. De kvalitative spørgeskemaundersøgelser kombinerer jeg med egne observationer i Læseklubben. Ottar Hellevik opererer med begrebet feltobservation. I en feltobservation observeres et fænomen i sin naturlige sociale sammenhæng og i feltobservationen kan observatøren spille forskellige roller. Ved ikke-deltagende observation er observatøren bare tilskuer til de fænomener hun iagttager, mens hun ved deltagende observation er medlem af det sociale system undersøgelsen foregår indenfor. (Hellevik, 2003, s. 136). Jeg bruger den ikke-deltagende observation for at undersøge medlemmer og bibliotekarernes adfærd, når de debattere i Læseklubben på nettet. Kan man udlede nogen faste mønstre i deres adfærd i det virtuelle rum, og hvilke formidlingstiltag har betydning for brugerne? I min opgave inddrager jeg forskellig teori og baggrundslitteratur. Vigtig er den norske undersøgelse af folkebibliotekarers litterære smag, som er udarbejdet af Jofrid Karner Smidt. Hendes undersøgelse viste, at bibliotekarers litterære smag karakteriseres som mainstreamsmag med den eksperimentelle litteratur på den ene side og den mindre anerkendte populærlitteratur på den anden side. Når der diskuteres formidling af skønlitteratur fra folkebibliotekerne falder snakken 5

6 ofte på populærlitteraturlæsere. Denne problematik vil jeg se på i forhold til den spørgeskemaundersøgelse jeg har med bibliotekarer i Læseklubben. Derudover vil jeg bruge Åse Kristine Tveits bog Innganger - om lesning og litteraturformidling for at belyse formidlerrollen og perspektivere forholdet mellem bibliotekar, bruger og skønlitteratur. Formidlerrollen belyser jeg desuden af Jens Thorhauges artikel Luk op for skønlitteraturen og emnet Reader development har jeg læst om i J. Elkins bog Reading and reader development. Litteraturformidling på folkebibliotekerne. Tveit skriver i hendes bog Innganger (Tveit 2004) om de forskellige formidlingsformer som har gjort sig gældende i Norge gennem tiden, hvilke svare ganske godt til danske forhold. Fra begyndelsen af 1900 tallet og frem til 1960erne prægede den formynderiske bibliotekar formidlingen på bibliotekerne. Formålet med litteraturformidlingen var at give det som folk havde godt af at læse. Det betød at der fandtes bøger som man ikke havde godt af at læse. Bibliotekarerne blev litterære formyndere med en slags opdragerrolle. Jens Thorhauge skriver i Luk op for litteraturen (Thorhauge 1995) at man her i Danmark med betænkning nr. 517 i 1969 tog afstand fra den formynderiske formidlerrolle og det nye ideal blev en bibliotekar, der stillede materialer til rådighed og selv lod folk vælge. Denne formidlerrolle blev til den neutrale bibliotekar. Man ønskede at sikre den fri meningsdannelse og undgå en uønsket påvirkning af lånernes valg. Men ifølge Thorhauge kommer denne neutralitetsrolle i konflikt med bibliotekarens opgave som kulturformidler, når det drejer sig om skønlitteratur, fordi dette område er meget værdiorienteret. Thorhauge mener, at bibliotekarer skal forholde sig personligt til den litteratur de vil formidle. Dermed vil man nå ud til flere lånere i sit formidlingsarbejde. Han ønsker en engageret bibliotekar, der tager tydeligere stilling i formidlingsarbejdet. Postmodernismen tager sin begyndelse i 1980erne og kendetegner situationen i dag. To træk ved det postmoderne samfund er den accelererende teknologiske udvikling og markedstænkning. Kultur er blevet en vare på et marked. For mange kulturinstitutioner er det nu mere nødvendigt end nogensinde at vise gode tal for produktion, effektivitet og publikumsbesøg. De som før var kultursøgende er blevet kunder. Tveit mener om bibliotekarens formidlerrolle i dag, at den har ændret sig i takt med kulturpolitikken, fra at være afsenderstyret til at blive modtagerstyret. I forhold til litteratur og læsning betyder denne ændring, at læserne i større grad vil stille krav om at 6

7 kunne finde den litteratur på biblioteket som de ønsker at læse, selv om dét læserne efterspørger, ikke besidder den kvalitet som formidlerne kunne ønske sig (Tveit, 2004, s ). I England opstod der i slutningen af 1980èrne en ny type formidling. Reader development, som netop har læseren og læseoplevelsen i fokus. I næste afsnit uddyber jeg denne formidlingsform. Reader development. Reader development som begreb startede i England i starten af 1990èrne. Der havde længe været en udbredt holdning om at folkebibliotekerne ikke gjorde nok for at engagere de voksne læsere, med dertil hørende faldende udlånstal. Dermed skete et skift i bibliotekskulturen for at imødekomme de læsere, der er i tvivl om, hvad de ønsker at læse. Man begyndte at opprioritere skønlitteraturens position på bibliotekerne. Reader development begrebet opstod især på baggrund af private firmaer der promoverede læsningen, bl.a firmaet Opening the Book. Der er 4 hovedelementer ved Reader development: At øge fortrolighed og glæde ved læsning At give mulighed for nye og anderledes læsevalg At give mulighed for at dele læseoplevelsen med andre At hæve læsningens status og gøre læsning til en kreativ og skabende aktivitet Det er altså læseren og dennes oplevelse, der er i centrum, ikke forfatteren eller bogen. Man kan tale om at Reader development indeholder et nyt litteratursyn. I flere århundreder har skønlitteraturen haft et dannelsesformål, og der har altid været skelnet mellem høj og lav litteratur. Eksperterne, hvilket vil sige personer, som er tilknyttet den akademiske verden definerede, hvad der kunne betragtes som høj kunst og dermed finlitteraturen. Reader development er efter min mening et opgør med det traditionelle litteratursyn: Personer i den akademiske verden får øjnene op for de potentialer, der ligger hos den almindelige læser. Med de nye principper for Reader development, som tager udgangspunkt i læserens oplevelser udtrykkes et læserorienteret kvalitetsbegreb: Den bedste bog er simpelthen den, man bedst kan lide (Riel 2004, s. 28). Læseren definerer selv, hvad der er god kvalitet, og kunsten opstår i mødet mellem værk og læser. I en formidlingssituation er det nødvendigt at vide noget om hvorfor og hvordan læserne udvælger den litteratur som de ønsker at læse. En interviewundersøgelse af Ross og Chelton (2001) peger på 7

8 fem elementer som er betydningsfulde for læserens valg, og som derfor, i følge Tveit, bør få konsekvenser for formidlingen (Tveit, 2004, s ): 1) Det vigtigste element er hvilken slags erfaringer læseren søger. Det kan være at læseren ønsker noget kendt og trygt, men det kan også være at hun er klar til noget nyt og overraskende. 2) Læseren påvirkes i valg af litteratur, i stor grad også af, hvilke informationskilder læseren bruger for at orientere sig i den litteratur som findes. 3) Det tredje element som påvirker læserens valg er de krav som læseren stiller eksempelvis i form af bestemte temaer eller om bøger skal være korte eller lange etc. 4) For det fjerde er træk ved den enkelte bog som genre, forfatter, titel, omslagsdesign og forlag vigtige elementer ved valg af litteratur 5) Til sidst vurderer læseren tilgængeligheden. Det gælder tilgængeligheden både på det intellektuelle plan og på det rent praktiske plan. Litteraturen kan have forskellige funktioner for den enkelte læser. Den danske litteratursociolog Sven Møller Kristensen skriver om tre læsemåder som afspejler hvordan en tekst bliver læst. En og samme tekst kan udfylde forskellige behov og få forskellig betydning hos forskellige læsere. Han skriver om dette i sit essay: Former for accept (Kristensen 1970). Her beskriver han tre grundlæggende forskellige måder at læse på: Læsemåder Konformativ Formativ Diversiv Kendetegn Bekræfter holdninger, styrker overbevisninger Udfordrer læserens normer, åbner for ændring af holdninger Virkelighedsflugt, søgen efter opfyldelse af drømme Det er også vigtigt at forstå, at vi som læsere søger efter elementer, der kan binde værket sammen til et semantisk hele. Vi vælger bøger som vi tror på kan give os den ønskede helhedsoplevelse, men samtidig undgår vi ting der ikke passer ind i vores erfaringer, hensigter og mod. Vi tager med andre ord meget få chancer som læsere. Det er psykiske barrierer, der afholder os fra at prøve noget nyt; vi tror at bogen er for svær, for lang eller for kedelig. Dermed bliver en af de væsentligste opgaver 8

9 for bibliotekaren i en Reader development formidling at få læseren til at tage chancer. Måden at gøre dette på er blandt andet ved at skabe dialog mellem lånerne, eksempelvis ved læseklubber. Læseklubben på Litteratursiden.dk inspireret af Reader development formidlingsformen. Læseklubben på Litteratursiden.dk er et nyt internetbaseret formidlingstilbud fra de danske folkebiblioteker til læsere der har lyst til at læse skønlitteratur som formidles gennem bibliotekernes fælles formidlingsportal Litteratursiden.dk. I følge Gitte Ballings rapport om virtuelle læseklubber fra 2007, ønsker man i Læseklubben at slå et slag for læselysten hos voksne og at bringe læseren i centrum for læsningen. Læseklubbens litteraturformidling fokuserer på læseoplevelsen snarere end på en akademisk tilgang til litteratur. Det handler ikke om at beherske forskellige analysemodeller eller om at komme frem til en korrekt tolkning, men om den enkeltes læseoplevelse forankret i et levet liv. Målet i Læseklubben er både at skabe en større forståelse af den aktuelle bog der er til debat, men i særdeleshed også, at dele læseoplevelser med andre i Læseklubben for på den måde at øge den 9

10 individuelle læseoplevelse. På et overordnet niveau er målet at øge folks fortrolighed og nydelse ved læsning (Balling 2007, s. 6). I følge Gitte Balling, opleves i dag, en stigende interesse for læseklubber. Fænomenet tiltrækker især kvinder mellem 30 og 65 år, men flere mænd er begyndt at vise interesse for at være medlem af en læseklub og dele deres læseoplevelser med andre. En forklaring på den øgede interesse kan være, at læseklubber tilbyder et fællesskab, hvor geografi og alder ikke spiller nogen rolle, hvor man ikke kun mødes for at diskutere litteratur, men også mødes for at diskutere den samme bog og dele sine oplevelser med andre bogelskere. Medlemmerne fordeler sig over hele landet og har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erhverv. Dog har langt de fleste medlemmer en mellemlang eller en lang uddannelse, og der er en overvægt af studerende, lærere, pædagoger og bibliotekarer blandt medlemmerne (Balling 2007, s. 19). Læseklubbens forskellige klubber præsenteres af den bibliotekar som står for den enkelte læseklub og bibliotekaren formulerer en beskrivende tekst om klubbens tema og om sig selv. På den måde tegner bibliotekaren klubben udadtil med en personlig og individuel profil. De enkelte læseklubber defineres tematisk og genremæssigt - eksempelvis i form af krimi, fantasy og chicklit eller som klubber der kun læser engelsk amerikansk litteratur eller nordiske romaner. Der er således rig mulighed for medlemmer at vælge frit på alle hylder alt efter hvilke krav, genrer og erfaringsmæssige grundlag læseren stiller til litteraturen. Bibliotekaren optræder som tovholder i Læseklubben ved for eksempel at udvælge bøger eventuelt i samråd med klubbens medlemmer, og bibliotekaren formulerer en beskrivende tekst om det aktuelle tema som starter diskussionen og giver retningslinjer i debatten. Bibliotekaren holder gang i diskussionen, leverer relevante links med forfatterportrætter, anmeldelser og lign. Men bibliotekaren deltager også på lige fod som læser, der har haft sin oplevelse med at læse den aktuelle bog. Læseklubben på Litteratursiden.dk er således et initiativ som udtrykker, at bibliotekarer i stigende grad eksponerer litteraturen på en mere offensiv måde, man giver i stigende grad udtryk for sin holdning til litteraturen. Efter denne gennemgang af Læseklubben inspireret af Reader development formidlingsformen vil følgende del af opgaven omhandle selve projektet. 10

11 Projekt- og metodebeskrivelse. Følgende del af projektopgaven handler om de overvejelser og handlinger jeg foretog mig undervejs i projektforløbet. I min undersøgelse tog jeg udgangspunkt i Steiner Kvales 7 stadier til design af en interviewundersøgelse: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (Kvale, 2004, s. 95). Det er her vigtigt at pointere, at jeg gennemfører spørgeskemaundersøgelse i stedet for interview. Følgende gennemgang af de forskellige faser i min undersøgelse vil inddrage disse forskellige stadier. Tematisering og design af spørgeskemaundersøgelse. Jeg har udarbejdet to forskellige spørgeskemaer til henholdsvis bibliotekarer og medlemmer, som tager udgangspunkt i de temaer, som er indeholdt i min problemformulering. Spørgsmålene stillet i spørgeskemaer forsøger at dække centrale temaer. Temaerne i forbindelse med spørgsmål til medlemmer i Læseklubben er personens forhold til skønlitteratur, holdninger til Læseklubbens litteraturformidling, oplevelser af at debattere skønlitteratur på nettet, syn på at dele læseoplevelser med andre samt forslag til hvordan bibliotekarer kan skabe en bedre formidling og debat i Læseklubben. Spørgsmålene til spørgeskemaundersøgelsen som angår bibliotekarerne i Læseklubben omhandler formidlerrollen og de nye muligheder der ligger i, at læseren bliver en del af litteraturformidlingen. Derudover er centrale temaer, hvordan man griber en mere offensiv, debatskabende formidling an og hvilke kompetencer bibliotekaren skal besidde hvis gryden skal holdes i kog og en god debat skal implementeres i bibliotekarernes formidling i Læseklubben. Selve indholdet af begge spørgeskemaerne kan ses i bilag A og bilag B. Etiske overvejelser er vigtige og drejer sig om, at man sikrer fortroligheden. Jeg har derfor sørget for at mine informanter er klar over, at svarene i spørgeskemaundersøgelsen er anonyme, men at indholdet vil blive kendt af min vejleder og jeg samt min kontaktperson på Svendborg Bibliotek: Tina Mortensen som er redaktør af Læseklubben. Datamaterialet. Udvælgelsen af informanter er sket ved, at det skulle være folk som enten er medlem eller bibliotekar tilknyttet Læseklubben som tovholder. Jeg udsendte spørgeskema til alle involverede bibliotekarer tilknyttet de 22 læseklubben og fik 7 svar retur. Ligeledes udsendte jeg spørgeskema 11

12 til samtlige medlemmer i Læseklubben. Meningen var, at min undersøgelse blandt medlemmerne skulle omfatte 4 udvalgte læseklubber: Klassikerklubben, Den engelsk-amerikanske læseklub, Hjertebanken og Chicks, men herfra fik jeg kun 2 besvarelser som begge var fra Hjertebanken. Heldigvis havde jeg garderet mig ved at udsende spørgeskemaer til samtlige 457 medlemmer og fik 11 besvarelser retur i alt. Jeg havde bestræbt mig på, at fravælge genre som fantasy, tegneserie, science fiction og til dels også krimi og målet med dette var, at bevæge mig indenfor et nogenlunde ensartet litteraturfelt; og det lykkedes, selvom jeg måtte ændre lidt i min udvælgelsesproces. Jeg fik besvarelser fra klubberne: Ad libitum, Agatha, Bogfinken, Caffe latte og Hjertebanken. Grunden til, at jeg gerne vil bevæge mig indenfor et nogenlunde ensartet litteraturfelt, skyldes muligheden for at se på læseoplevelser i debatten blandt informanter der har samme interesse for klassikere og den underholdende og/eller realistiske roman. Ser man på datamaterialet vil det fremgå, at alle informanter blandt medlemmer er kvinder, hvilket kan bero på at størstedelen af medlemsantallet i Læseklubben er kvinder, som jeg tidligere har beskrevet ud fra Gitte Ballings undersøgelse fra Aldersspændvidden blandt min undersøgelses kvindelige medlemmer går fra 23 til 71 år, hvilket også svarer nogenlunde til aldersspændvidden i Gitte Ballings undersøgelse på 30 og 65 år. Jeg fik således 11 besvarelser fra kvindelige medlemmer i læseklubben og 7 besvarelser fra bibliotekarer i Læseklubben som sammen med observationer af debatterne omkring den udvalgte skønlitteratur i Læseklubberne danner grundlag for min analyse. Samtlige spørgeskemasvar ligger også hos Tina Mortensen som er ophav til- og redaktør af Læseklubben. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse. De to forskellige spørgeskemaer til henholdsvis bibliotekarer og medlemmer blev udsendt til de enkelte læseklubber over mail. Bibliotekarerne i hver enkelt læseklub sørgede for at spørgeskemaet til medlemmer blev sendt ud til medlemmerne over mail. Returnering af spørgeskema fra både bibliotekarer og medlemmer skete over mail til Tina Mortensen som pr. mail sendte alle spørgeskemasvar tilbage til mig. Verificering, reliabilitet og validitet. I følge Kvale drejer reliabilitet sig om hvor konsistente og pålidelige resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen er (Kvale, 2004, s. 95). Jeg er klar over, at mine informanter kan have skjulte motiver for at give forkerte oplysninger, hovedsageligt fordi spørgeskemasvar skal sendes 12

13 retur til Tina Mortensen som er ophav til- og redaktør af Læseklubben. Da Tina således repræsenterer Læseklubben, kan informanten muligvis være meget positiv omkring bibliotekarens formidling eller hvor ofte informanten deltager i debatten i Læseklubben og samtidig være tilbageholdende med kritik. Ydermere kan det rent praktisk tænkes, at informanterne ikke giver sig den fornødne tid til at svare på spørgsmålene for eksempel på grund af travlhed eller manglende motivation. Ifølge Kvale drejer validitet sig om hvorvidt en metode undersøger det den har til formål at undersøge og ikke mindst i hvilket omfang vore observationer faktisk afspejler de fænomener vi interesserer os for (Kvale, 2004, s. 233). Med andre ord skal jeg stille mig selv spørgsmålet: Undersøger jeg reelt det som jeg påstår, at jeg undersøger? Jeg har forsøgt at reflektere over min undersøgelse ved at stille spørgsmål i mine spørgeskemaer som stemmer overens med de spørgsmål jeg har stillet i min problemformulering. På den måde sikre jeg en overensstemmelse mellem problemformulering og dataindsamling, hvilket højner validiteten. Analyse af spørgeskemaundersøgelser. Udgangspunktet for min analyse af den indsamlede empiri er baseret på analysemetoder beskrevet i Kvale (2004). Han opstiller 5 analysemetoder: 1) Meningskondensering medfører, at meningsudsagn trækkes sammen til kortere formuleringer. Lange udsagn sammenfattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i få ord. 2) Meningskategorisering indebærer, at meningsudsagn kodes i kategorier. Lange udsagn reduceres til simple kategorier som + og, der angiver, om et fænomen forekommer eller ikke forekommer; eller til et tal på en skala fra 1 til 5, for eksempel til angivelse af et fænomens styrke. Kategorisering vil således kunne reducere og strukturere en omfattende tekst til nogle få tabeller og figurer. 3) Narrativ strukturering indebærer, at det er tekstens tidslige og sociale organisation, der får meningen frem. Denne metode fokuserer på de historier, der fortælles i meningsudsagnene og udarbejder deres strukturer og plots. 4) Meningsfortolkning går videre end en strukturering af tekstens betydninger til dybere forståelse af teksten. Forskeren har et perspektiv på, hvad der undersøges, og fortolker teksten ud fra dette perspektiv. Fortolkeren går ud over, hvad der svares direkte med henblik 13

14 på, at udarbejde betydningsstrukturer og relationer, der ikke umiddelbart fremtræder i en given tekst. Dette forudsætter en vis afstand til det, der er sagt, hvilket opnås gennem en metodisk eller teoretisk holdning, der rekontekstualiserer det sagte i en specifik begrebskontekst. 5) Skabelse af mening gennem ad hoc-metoder er en eklektisk metode. Der kan bruges en række common sense-tilgange til teksten såvel som avancerede tekst- eller kvantitative metoder til at få betydningerne frem i forskellige dele af materialet. Resultatet af denne skabelse af mening kan ligge i ord, tal, figurer og rutediagrammer eller kombinationer heraf. Jeg gør brug af meningsfortolkning i min analyse, og sætter ikke kun fokus på spørgeskemaernes svar, men også på sammenhængen, situationen, konteksten og det usagte. Desuden inddrager jeg teori i et løbende og direkte samspil (analyse) med de informationer jeg har indsamlet. Jeg vil belyse mine temaers problemstilling ved hjælp af citater fra spørgeskemaundersøgelsens svar. Fordelen ved at gøre brug af citater er, at læseren af undersøgelsen har større mulighed for at gå undersøgeren kritisk efter i sømmene, hvad angår relevansen af de udvalgte citater. Analyse af spørgeskemaundersøgelse med medlemmerne. Analysens første del indeholder to centrale temaer. Det første tema er medlemmernes holdning til Læseklubbens litteraturformidling og det andet tema er deres holdning til Reader development formidling i Læseklubben, hvor man forsøger at skabe dialog lånerne i mellem. Tema: Læseklubbens litteraturformidling. Generelt udtrykker medlemmerne stor tilfredshed med den formidling de bliver mødt med i Læseklubben: Bibliotekarerne er gode til at stille spørgsmål og provokere.. og komme med mange indlæg (Kvinde, 61 år). Bibliotekarerne i Læseklubben gør brug af en mere synlig og offensiv formidlingsform og det er medlemmerne glade for: Bibliotekaren skal være synlig, bidrage m. oplysninger om f.eks. forfatter eller andre ting, vi andre ikke kan vide noget om (Kvinde, 28 år). Et kvindeligt medlem udtaler, at Bibliotekaren skaber god debat ved at komme med korte oplæg til bogen.. ved at stille spørgsmål og give egne meninger til kende.. plus opfordre til debat (kvinde, 67 år). Citatet viser, at brugeren ønsker en klar kulturformidlende profil og harmonerer med Thorhauges synspunkt om, at bibliotekaren gerne må have en tydeligere profil og gerne må skrive 14

15 personligt om den litteratur, hun vil formidle i Læseklubben Det er altså vigtigt, at tovholderen er synlig og aktiv i sin formidling. Et vigtigt element i Reader development er, at give mulighed for nye og anderledes læsevalg De fleste medlemmer nævner, at bibliotekarens væsentligste opgaver i Læseklubben er, at motivere til at læse bøger som man ellers ikke ville have drømt om at læse: Bibliotekarens væsentligste opgave er, at finde gode bøger bøger jeg ikke nødvendigvis selv ville have fundet (kvinde, 42 år). Tveit skriver i Innganger at der i udvælgelsen af litteratur til grupperne ligger meget af det som gør dem interessante at være med i. Medlemmerne kan få anledning til at læse bøger de ellers ikke ville have valgt, eller slet ikke vidste noget om. De kan få anledning til at læse de dårlige samvittigheder, klassikerne som man gerne vil kende. De får mulighed for at bryde ud af deres sædvanlige præferencer og udvider deres litterære kompetence. Eller bliver bestyrket i deres afsmag (Tveit, 2004, s. 112). Det er ikke kun bibliotekaren der egenrådigt kan få lov til at udvælge bøger - der skal tages hensyn til medlemmers ønsker og forslag. Det er vigtigt, at bibliotekaren vælger bøger, også ud fra medlemmernes forslag, og kommer med inputs om lign bøger, links mm (Kvinde, 40 år). Det ses i ovenstående citater tydeligt, at medlemmer i Læseklubben generelt ønsker, at lade sig påvirke af bibliotekaren i deres valg af litteratur. Læseklubben, med bibliotekaren som tovholder, fungerer således i stor grad som inspirationskilde til at orientere sig i den litteratur der findes. Tema: Holdning til Reader development at dele sine læseoplevelser. Flertallet af de 11 medlemmer i Læseklubben, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, følger debatten hver måned og kommer med indlæg i debatten 1-3 gange pr. måned. Det er tydeligt, at de fleste af de 11 medlemmer savner flere medlemmer at dele læseoplevelser med i debatten: En god debat kræver først og fremmest at folk overhovedet gider kommentere bogen!! (Det kan være lidt sløvt med det) (Kvinde, 40 år). Der kan være mange grunde til at medlemmer ikke deltager i debatten og forholder sig passivt. Nogen kan måske afholde sig fra at deltage, fordi en læseoplevelse kan være en meget kompleks 15

16 sag og svær at udtrykke skriftligt. Det kræver, at man kan udtrykke sin mening og være præcis og konkret og kræver hos mange måske tilvænning. Desuden kan læsning for mange mennesker være noget privat, en individuel og personlig oplevelse som det måske nogen gange kan være svært at dele med andre. Et kvindeligt medlem udtrykker: Jeg debatterer ikke altid, men får noget positivt ud af, at høre andres mening ( Kvinde, 71 år ). Det er tydeligt, at mange af de læsere som melder sig ind i Læseklubben er de etablerede læsere eller læsere der har ressourcer eksempelvis i form af en mellemlang eller lang uddannelsesmæssig baggrund og/eller mennesker som elsker at læse og ofte læser meget. Og det ses af undersøgelsen at de medlemmer som vælger at deltage i debatten er meget bevidste om, at der kræves en indsats for at skabe en god debat - og de forsøger at få andre medlemmer med på banen: Jeg prøver at skrive lidt om alle bøger. Hvis jeg kan stille spørgsmål, så det er nemmere for andre at besvare lige den vinkel (Kvinde, 40 år) Jeg læser flittigt hvad de andre skriver og byder selv ind. Skriver noter mens jeg læser månedens bog, så jeg kan huske hvad jeg synes er vigtigt (Kvinde, 42 år). Medlemmerne synes generelt, at det er spændende at debattere og dele læseoplevelser på nettet. Der tegner sig bl.a. et billede af, at medlemmerne i højere grad end ellers fordyber sig og tager stilling til det læste i debatten: Jeg tager ekstra stilling til bogen når jeg skal skrive et par ord om den, og man får på den måde mere ud af den (Kvinde, 53 år). Tveit skriver i Innganger i forlængelse heraf, at det er en gennemgående mening hos de engelske gruppemedlemmer i Jenny Hartleys undersøgelse af 350 læseklubber i England (2001), at de opdager meget nyt ved at diskutere bøger med andre. Når de læser den aftalte litteratur, mener mange at de læser anderledes, mere opmærksomt, fordi de ved at de skal diskutere teksten med andre (Hartley 2001 s. 127). I min undersøgelse, udtrykker et par af medlemmerne sig om fordele ved at debattere i en læseklub således: Jeg tænker lidt dybere over meningen med bogen end jeg normalt gør (Kvinde, 28 år), Jeg får sat ord på min oplevelse af bogen (Kvinde, 23 år), Jeg bliver klogere på de bøger, jeg læser (Kvinde, 42 år)j Jeg opdager noget, som jeg slet ikke selv var mig bevidst om (Kvinde, 61 år). 16

17 Det er tydeligt, at medlemmerne i Læseklubben søger forskellige erfaringer med litteraturen der debatteres: En god debat indebærer, at teksten kan perspektiveres så man kan identificere sig (Kvinde, 67 år). Kvinden her ønsker, at identificere sig med det læste og søger måske erfaringer med det kendte og det trygge i sit valg af litteratur og læseklub. Der er i Læseklubben også ønsket om litteratur der udfordrer og overrasker i debatten, som citatet her fortæller: En god debat indebærer dybdegående analyse, sammenligninger m. tidligere litteratur (Kvinde, 28 år). Her gør den formative læsemåde sig gældende hos læseren, hvilket indebærer en tilnærmelse til teksten som er præget af en større åbenhed, både for at blive overrasket og udfordret på egne holdninger. En anden ønsker sig såre enkelt morskab i debatten (Kvinde, 45 år). Holdninger til at debattere skønlitteratur blandt medlemmerne bærer således tydeligt præg af, at der er et bredt spektrum af måder at læse på repræsenteret i klubberne, og at der er forskellige vægtninger af oplevelser og erfaringsdannelse. De ovennævnte citater viser noget om, hvordan medlemmer i Læseklubben reflekterer over deres brug af Læseklubben som en ressource. I næste afsnit har jeg forsøgt at observere hvordan de konkret agerer i selve Læseklubben. Observationer i Læseklubben. Som nævnt i metodebeskrivelsen er min observations metode ikke-deltagende felt-observation, hvor jeg som observatøren er tilskuer til de fænomener jeg iagttager. Jeg bruger den ikke-deltagende observation for at undersøge medlemmer og bibliotekarernes adfærd i Læseklubbens debatforum. Mine observationer tager udgangspunkt i Læseklubben som helhed, men jeg koncentrerer mig også om de læseklubber hvorfra jeg har modtaget svar fra medlemmerne, hvilke er: Ad libitum, Agatha, Bogfinken, Caffe Latte og Hjertebanken. Gitte Balling har studeret Læseklubben som helhed med henblik på bl.a. at undersøge medlemmernes og bibliotekarernes oplevelser af at diskutere litteratur i et virtuelt rum, og hun har fundet frem til følgende konklusioner (Balling 2007): Kendetegnet for de fleste klubber er en overvægt af kvinder i forhold til mænd. Gitte Ballings undersøgelse viser at 84 % af antallet af medlemmer er kvinder og 16 % er mænd. Ser man på aldersfordelingen blandt medlemmerne er selv meget unge læsere (ned til år) repræsenteret. 17

18 Medlemskab foregår ved indmeldelse, en fremgangsmåde der skulle betyde at man får et tilhørsforhold og føler sig forpligtet til at deltage i debatten. Imidlertid tyder det ikke på at medlemmerne tager denne forpligtigelse særligt alvorligt. Klubbernes alvorligste problem er nemlig ikke antal af medlemmer, men snarere at kun et mindretal af medlemmerne deltager i debatten (anslået 33 % af det samlede antal medlemmer deltager i debatten). Jeg ville undersøge, om der tegnede sig de samme mønstre i Læseklubben på nuværende tidspunkt. På trods af, at man ikke kan lave nogen form for generalisering ud fra 5 klubbers adfærd, tegnede der sig alligevel et mønster hos de observerede klubber i min undersøgelse: Agatha: I Agatha læser de krimier, både nye og gamle. Romanen Liv og legeme af Elsebeth Egholm er til debat i okt. og nov. måned. Agatha har 40 medlemmer som alle er kvinder mellem 18 og 70 år. Der er skrevet 8 indlæg i skrivende stund (fra d. 1. nov. til d. 20. nov.). Der er skrevet 0 indlæg fra tovholder og 8 indlæg i alt fra 6 medlemmer med henholdsvis 2, 2,1,1,1,1 indlæg hver især. Ca. 14 % af medlemmerne, inkl. tovholder, deltager i debatten. Den lave deltagelsesprocent blandt medlemmerne kan måske bl.a. skyldes at tovholderen ikke er aktiv, men nok mest, som nævnt før, fordi:.der er grænser for fortolkning af en krimi) (Kvindeligt medlem, 40 år). Hjertebanken: I hjertebanken læser de bøger som indeholder alt hvad hjertet kan begære af spænding, gys, kærlighed og besættelse. Romanen En amerikaners lidelser af Siri Hustvedt er til debat i nov. og dec. måned. Hjertebanken har 13 medlemmer som alle er kvinder mellem 18 og 60 år. Der er skrevet 8 indlæg i debatten i skrivende stund (fra d. 15. nov. til den 28. nov.). Der er skrevet 5 indlæg fra læseklubbens to tovholdere og 3 indlæg i alt fra medlemmer med henholdsvis 2 og 1 indlæg hver især. Ca. 15 % af medlemmerne, inkl. tovholder, deltager i debatten. 18

19 Debatten i Hjertebanken adskiller sig fra debatten i Ad libitum, Agatha, Caffe latté og Bogfinken ved, at den er startet d. 15. nov., hvor debatten i de andre læseklubber er startet d. 1. nov., hvilket er med til at forklare de relativt få indlæg ind til nu. Ad libitum: I Ad libitum læser de tankevækkende bøger med et lille sideantal. Romanen Eventuelle pårørende af Dorthe de Neergaard læses til debat som månedens bog i november. Forfatteren er med som gæst i debatten Ad libitum har 13 medlemmer som alle er kvinder mellem 29 og 71 år. Der er skrevet 35 indlæg i debatten i skrivende stund (fra d. 1. nov. til d. 20. nov.). Der er skrevet 10 indlæg fra tovholder, 10 indlæg fra forfatter og 15 indlæg i alt fra 5 medlemmer med henholdsvis 9, 2,2,1,1 indlæg hver især. Ca. 35 % af medlemmerne, inkl. tovholder, deltager i debatten. Den relativt høje deltagelses procent blandt medlemmerne - sammenlignet med Agatha, kan bl.a. skyldes, at forfatteren deltager i debatten og tovholderen med sine 10 indlæg er meget aktiv. Caffe latte: I Caffé latte læser de samtidslitteratur uanset genre udgivet efter Romanen Paradis af Camilla Christensen er til debat i nov. måned. Caffé latte har 7 medlemmer som alle er kvinder mellem 20 og 54 år. Der er skrevet 27 indlæg i skrivende stund (fra d. 1. nov. til d. 20. nov.). Der er skrevet 14 indlæg fra tovholder og 13 indlæg i alt fra 4 medlemmer med henholdsvis 6, 3, 3, 1 indlæg hver især. 50 % af medlemmerne, inkl. tovholder, deltager i debatten. Den høje deltagelsesprocent blandt medlemmerne - sammenlignet med Agatha, kan bl.a. skyldes at tovholderen med sine 14 indlæg er meget aktiv og det er en lille gruppe af medlemmer. Bogfinken: I Bogfinken læser de nordisk litteratur. Romanen Sorgforstøveren af Louise Kringelbach er til debat i november. Forfatteren er med som gæst i debatten 19

20 Bogfinken har 23 medlemmer som alle er kvinder. Der er skrevet 23 indlæg i debatten i skrivende stund (fra d. 1. nov. til d. 20. nov.). Der er skrevet 6 indlæg fra de to tovholdere, 5 indlæg fra forfatter, og 13 indlæg i alt fra 7 medlemmer, hvoraf 2 er gæster udefra, med henholdsvis 4 (gæst), 3, 2, 1 (gæst), 1, 1, 1 indlæg hver især. Ca. 30 % af medlemmerne, inkl. tovholder, deltager i debatten. Den relativt høje deltagelse blandt medlemmerne - sammenlignet med Agatha, kan bl.a. skyldes, at forfatteren deltager i debatten og 2 gæster besøger Bogfinken for at give deres besyv med. Analyse af spørgeskemaundersøgelse med bibliotekarer. Følgende analysedel er opdelt i to tematiske afsnit. Første afsnit belyser bibliotekarernes syn på deres rolle som litteraturformidler i Læseklubben. Andet afsnit omhandler specifikt deres syn på, hvilke kompetencer der er vigtige i Læseklubbens formidlingsform som er inspireret af Reader development. Informanterne er bibliotekarer som er tovholdere i de enkelte læseklubber. Tema: Bibliotekaren som litteraturformidler i Læseklubben. Et væsentligt tema i undersøgelsen var at se på, hvordan bibliotekarerne ser på deres rolle som litteraturformidler i Læseklubben. Bibliotekarernes formidlingsform bærer tydeligt præg af at være offensiv og personlig sammenlignet med tidligere tiders neutralitet. Den offensive og personlige formidlingsform i Læseklubben handler i stor grad om at give udtryk for egne meninger og holdninger til litteraturen blandt tovholderne: Jeg giver klart udtryk for mine egne oplevelser ved litteraturen og det er netop det som medlemmerne kan lide. For så bliver det legalt at have en mening og give udtryk for den (Tovholder)... Jeg er ikke bange for at sige min mening. En vag snak frem og tilbage uden holdning til noget bliver hurtigt kedelig, så man skal ikke være bange for at komme ud af busken og fortælle om sine læseoplevelser (Tovholder). Litteraturformidling i Læseklubben handler i stor grad om indlevelsesevne fra bibliotekarernes side: 20