Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv"

Transkript

1 Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

2 Indhold Metodiske overvejelser... 3 Ontologiske og Epistemologiske overvejelser... 3 Virkningsevaluering... 4 Empirisk design... 5 Mixed methods... 6 Empiriindsamlingsteknikker... 6 Deltagende observation... 8 Semi-struktureret interviews... 8 Spørgeskemaundersøgelse Litteraturliste

3 Metodiske overvejelser For at sikre forståelsen af de metodiske valg, der er taget i denne undersøgelse, vil vi starte med beskrivelsen af det verdenssyn, de for-forståelser og de ideer, som ligger bag den valgte metodologiske tilgang. Dette gøres, for at gøre det klart for læseren hvilke ontologiske og epistemologiske overvejelser, der guider projektets forståelser af forskning og etik i forhold til undersøgelsens fokus. Undersøgelsens interne validitet og reliabilitet er afhængige af disse for-forståelser af forskningens tilgang til hvad, der eksisterer og hvordan det kan studeres. Ontologiske og Epistemologiske overvejelser Denne undersøgelse er baseret på den opfattelse, at vi alle er under indflydelse af vores respektive kulturelle kontekst, der er med til at forme vores verdenssyn og forståelse af hvad virkelighed er, hvordan den er formet og hvordan man definerer sandhed. Verdenen, som vi kender den, er et produkt af hvordan vi subjektivt opfatter og fortolker den, altså en social konstruktion produceret af det enkelte individs subjektive forståelser (Mills, Bonner, & Francis, 2006, s. 2). Der forekommer altså en ubevidst subjektivitet i forskerens antagelser om det observerede. Dette kan fortolkes således at vi, som forskere, altid vil være påvirket af en vis grad af etnocentrisme, som derfor vil have en indflydelse på vores analyse af undersøgelsens empiriske materiale, selvom der altid bevidst stræbes mod, at se på empirien objektivt og uden for-forståelser (Mills, Bonner, & Francis, 2006, s. 2). Da vi, som forskere, ikke kan distancere os fra vores etnocentrisme og ubevidste forforståelser er det dermed også umuligt, at samle og analysere empirisk data fuldstændigt objektivt. Empirien fortolkes igennem vores sociale, personlige og uddannelsesmæssige optik, og det er derfor vigtigt at vi, som forskere, er opmærksomme på eventuelle bias, der følger denne optik og udtrykker dette eksplicit, således at andre kan forholde sig til relativt til forskningen og dens resultater. På samme måde bliver den viden, der kan samles omkring verdenen altså også et resultat af den kontekstuelle baggrund den udspilles i. Dette forskningsprojekt er derfor udført med stor respekt for den relativitet, der konstant spiller ind i livet og vores forståelse af det. Netop fordi vi forholder os til verden som værende skabt i beskuerens øjne, er det vigtigt at forholde sig til den sammenhæng, begivenheder udfoldes i. Det er vigtigt at understrege at disse subjektive for-forståelser og den kontekstuelle indflydelse ikke betyder, at der er taget en normativ tilgang til, hvad en korrekt form for dannelse er. Normativitet er når man analyserer ud fra normer, dvs. at man bruger en fastsat ide om hvordan noget skal eller bør være som analytisk pejlemærke. Definitionen af dannelse og de processer og effekter Nepal rejsen har på efterskole eleverne er i stedet opbygget igennem en teoretisk ramme, hvorudfra, der kan udarbejdes en kritisk teoretisk analysetilgang til empirien (se bilag 1). Teorien bliver altså her den optik og ramme, som empirien er sat i for at kunne forstå de dannelses- og udviklingsprocesser og -effekter, der undersøges. Vi arbejder ud fra en hermeneutisk tilgang til undersøgelsens empiri og analyse. Dette betyder, i forlængelse af ovenstående ontologiske gennemgang, at vi altid forstår data i forhold til de fortolkningslag, der yder indflydelse på et givet dataset. Epistemologisk set sker empiriindsamling og behandling derfor indenfor, hvad der klassisk bliver betegnet for en hermeneutisk forståelse af hvordan vi kan producere og hvordan vi forstår viden (Marsh & Stoker, 2002, s ). Det afgørende her er en forståelse af og opmærksomhed omkring de lag af fortolkning, der påvirker analysegrundlaget. Når empirien, der indsamles består af de undersøgtes egne udsagn eller fortolkninger (af sig selv eller en relevant situation), hvilket er tilfældet i teknikker så som interviews og spørgeskemaer, fortolker vi som forskere de undersøgtes fortolkninger. Forskeren, som observatør i et interview, fortolker de svar, der fremkommer af de stillede spørgsmål, mens den interviewedes svar er en fortolkning af det givne emne på baggrund af deres for-forståelser. Dermed kommer forskeren til at fortolke det, der allerede er fortolket og der opstår flere lag af fortolkning. Der bliver altså her tilføget endnu et lag af hermeneutisk forståelse også kaldet dobbelt hermeneutik (Marsh & Stoker, 2002, s. 19). 3

4 Denne dobbeltfortolkning betyder, at man aldrig kommer i en position, som total neutral observatør og derfor aldrig for en total refleksion af den sande virkelighed, men den virkelighed, der er konstrueret igennem observatøren og den observeredes fortolkninger. Forskeren bliver på den måde altså selv en del af den viden der produceres ud fra forskningen, i stedet for at fungere som udefrastående observatør. Virkningsevaluering Formålet med denne undersøgelse er kort beskrevet, at vurdere hvilken dannelsespåvirkning Ranum Efterskoles rejser til Nepal har på de elever der deltog. Ranum Efterskoles rejser til Nepal skal i denne forbindelse forstås bredt som omfattende de relevante aktiviteter, der er tilknyttet rejsen. For Ranum Efterskoles elever betyder det således at rejsen også skal forstås, som de aktiviteter i Danmark som leder op til og afslutter profilfaget der er koblet sammen med rejsen. Evalueringen af elevernes dannelsesmæssige udbytte af Ranum Efterskoles Nepal rejser er en virkningsevaluering (Dahler, 2006), hvilket betyder at evalueringen er en realitets test af Ranum Efterskoles egne virkningsforestillinger om hvordan denne rejse til Nepal influere deres elever. Målet er at undersøge hvorfor og hvordan de opsatte rejseformer, mål og aktiviteter der konstituere rejsen virker for enten, at be eller afkræfte og videreudvikle på de virkningsforestillinger, der på forhånd er opsat omkring rejsen. Hensigten er altså at forbedre indsatsen igennem en læringsproces (Dahler, 2006). Denne læringsproces faciliteres i en virkningsevaluering ved, at gøre klart hvordan Ranum Efterskoles egne virkningsforestillinger omkring rejsen hænger sammen med det værdiggrundlag, der fra skolens egen side ligger baggrund for hensigten med rejsen til Nepal og de mål der er opsat for elevernes udbytte af rejsen og skoleopholdet. Det der testes i denne virkningsevalueringen er altså hvordan og hvorfor bestemte aktiviteter eller situationer på Nepal rejsen resultere i et dannelsesmæssigt udbytte for den enkelte elev. Dette er den konkrete virkningsforestilling Ranum Efterskole har opstillet omkring rejsen i forhold til skolens eget værdiggrunlag og det er derfor også fokus for denne virkningsevaluering. Arbejdsspørgsmålet for evalueringen kan derfor formuleres på følgende måde: Hvilke dannelsesmæssige virkninger havde Nepalrejsen på efterskoleeleverne? I en virkningsevaluering indgår både at virke dvs. en proces, og virkning i betydningen effekten (Dahler, 2006). Denne evaluering fokuserer hovedsagelig på hvilken virkning eller effekt rejsen har haft på Ranum efterskoles elever men inddrager proces at virke, hvor det naturligt er relevant i forhold til undersøgelsens empiriske data. Det vigtigste for enhver evalueringen er, at der er et klart mål med den efterfølgende anvendelsesproces. Denne evaluering er i første omgang produceret til, at blive anvendt af Ranum Efterskole til at selvevaluere Nepal rejsens form og mål. Ud fra denne selvevaluering kan skolen trække paralleller imellem denne virkningsevaluerings konklusioner og skolens andre dannelsesrejser. På denne måde kan Nepal rejsens evaluering hjælpe Ranum Efterskole til, at påbegynde en diskussion af deres andre rejsers form og mål i en proces, hvor denne evaluerings konklusioner og skolens ansattes egne erfaringer kan sammenfattes til, at forbedre dannelsesrejsernes form og indhold så de overordnede mål for rejserne bedre kan realiseres. Udover den interne anvendelse af evalueringen på Ranum Efterskole, er det evalueringens mål, at hjælpe til en kvalificering af udenlandsrejsens mål og form i efterskoleverden generelt gennem fælles offentlig debat af evalueringsresultaterne. 4

5 Empirisk design De følgende afsnit præsenterer de metodiske tilgange og teknikker, der er blevet brugt i undersøgelsens indsamling af empiri. Empirien er indsamlet via en blanding af kvantitative og kvalitative metodeteknikker. Både den kvalitative og kvantitative data der er blevet genereret i forbindelse med denne undersøgelse, er hvad der normalt betegnes som primær data, og i dette afsnit vil vi konkret præsentere hvordan og hvilke konsekvenser det valgte empiriske design for undersøgelsen har. Præsentationen starter med en grafisk afbildning af undersøgelsens overordnede design, herefter giver den en gennemgang af den valgte metodiske tilgang, mixed methods, der beskriver hvordan og hvorfor undersøgelsen kombinerer kvalitative og kvantitative teknikker. Derefter vil de individuelle kvalitative og kvantitative metodiske teknikker blive gennemgået, og der vil blive forklaret hvordan og hvorfor de er brugt i undersøgelsen. Undersøgelsens empiriske design kan illustreres således: Figur 1: Undersøgelsens empiriske design: Ud fra figuren kan man undersøgelsen af rejsens dannelses påvirkning på eleverne empiriske design. Dannelsesvirkning på eleverne Virkningsevaluering Mixed methods Deltagende observation Klassisk eksperimentelt design Semistrukturerede interviews Spørgeskemaundersøgelse 5

6 Mixed methods Da vi i dette projekt bruger mixed methods, altså blander kvalitative og kvantitative metodeteknikker, er det vigtigt at forklare hvorfor netop denne kombination resulterer i et metodisk valg, der stemmer overens med denne undersøgelses overordnede design og målet med den viden, der produceres som resultat heraf. Dette skal gøres, da den overordnede kvalitet af undersøgelsen er afhængig af hvor godt det overordnede design stemmer overens med det man vil undersøge. Ved brugen af mixed methods er der i denne undersøgelse lagt størst vægt på kvalitative teknikker, ud fra den overbevisning, at de vil give det mest dybdegående empiriske udbytte i undersøgelsen af Nepal rejsernes dannelsesvirkning på efterskole eleverne. Vi bruger altså en mixed methods tilgang for, at afdække det mest holistiske perspektiv muligt (Marsh & Stoker, 2002, s. 202) af forløbet omkring efterskolens dannelsesrejse til Nepal. Ved at kombinere de kvalitative og de kvantitative metodiske tilgange forbedres chancerne for, at dække så mange sider af evalueringens arbejdsspørgsmål som muligt. Denne form for metodisk helgardering af ens empiriindsamling via flere metodiske tilgange bliver også kaldt en triangulering af metoder (Marsh & Stoker, 2002, s. 238). De to metodiske tilgange og deres respektive teknikker støtter og tjekker hinandens resultater, men bruges også som forskellige led i undersøgelsen. Kvantitative data er ofte gode til at finde mere generelle tendenser i dataene, hvor de kvalitative metoder derefter kan uddybe og finde baggrunde bag disse tendenser. På denne måde bruges de to metoder til at komplimentere hinanden. Dette kan blandt andet ske ved, at de kvalitative og kvantitative teknikker kan konstituerer forskellige referencepunkter, der igennem fokusering på specifikke emner i forskningen, kan validere de samme tendenser i dataene. Konkret hjælper teknikkerne altså hinanden enten ved at verificere fundne tendenser eller falsificere dem, ved at undersøge den samme variabel med forskellige teknikker. Dette er f.eks. gældende når vi undersøger den samme problemstilling via et spørgeskema, semistruktureret interview og deltagende observation. Denne form for metodeteknisk triangulering øger validiteten af den samlede empiri og derved også de undersøgte problemstillinger ved at sikre, at der er mindre chance for fejlfortolkninger eller fejlanalyser fra observatøren eller den observeredes side, hvilket som beskrevet har betydelig indflydelse, jf. beskrivelsen af vores hermeneutiske tilgang. Empiriindsamlingsteknikker I udarbejdelsen af denne undersøgelse har vi brugt følgende epiriindsamlings teknikker. Deltagende observation Semi-strukturerede interviews Spørgeskemaundersøgelse Som beskrevet tidligere, danner den teoretiske begrebsafklaring grundlag for empiriindsamlingen, således at spørgsmål til interviews og spørgeskemaer bygger på de respektive diskussioner af hvordan dannelse kan måles. Teknikkerne og denne specifikke kombination af teknikker er altså baseret på et forløbende dokumentstudie af det teoretiske materiale der omhandler dannelse og hvordan dette tidligere er blevet operationaliseret til konkrete undersøgelser. På baggrund af dette dokumentstudie i den sekundære litteratur, er den følgende kombination af teknikker altså blevet vurderet til, at kunne give det mest holistiske perspektiv på undersøgelsens arbejdsspørgsmål. Den nedenstående Figur 2 viser et overblik af undersøgelsens tidslinje fra december 2011 til maj 2012, samt hvornår specifikt de metodiske teknikker anvendes i undersøgelsen. 6

7 Figur 2: Undersøgelsens tidslinje >2012: metoder og teknikker Kontinuerlig deltagende observation december januar Februar marts april Pre rejse fase: Første Spørgeskema runde: Alle elever på skolen forventninger og forberedelse Første semi - struktureret interviews om forventninger og forberedelse 2. januar: afgang til Nepal Jan indsamling af udviklingsdata i landsbyer og skoler Samt Forberedelse af elev ankomst. 11 Jan elev ankomst: Dannelses data indsamling (deltagende observation, og semistrukturerede interviews) Jan afslutning i Nepal og rejsen tilbage. Post rejse fase: Anden spørgeskema runde: Alle elever på skolen (indtryk, oplevelser) Opfølgning af tendenser i spørgeskema data via semistruktureret interviews. Semi-strukturede interviews med gamle elever. Begyndende data behandling fra Nepal rejsen, sammenligning af kvalitativ og kvantitativ data. (Refleksion, efterbehandling, dannelse proces) Analyse påbegyndes og afsluttes. Formidlingsopga ve: Offentliggørelse af evalueringens resultater Seminar Workshops, Diskussion, Foredrag 7

8 Deltagende observation Som vist ovenfor i Figur 2 blev, der brugt kvalitative metoder kontinuerligt igennem hele studiet, blandt andet ved at være til stede og følge de processer eleverne og lærerne gennemgår i forberedelsen, under og efter rejsen. Dette skete igennem deltagende observation af hele rejseprocessen, men også undersøgelsens semistrukturerede interviews, der vil blive gennemgået i afsnittet nedenfor. Deltagende observation betyder, at man som forsker lader sig fordybe, i de social omgivelser, den gruppe af mennesker man undersøger, befinder sig i. Dette gøres for at kunne lave regelmæssige observationer over en længere periode og derved teste sine antagelser i forhold til den undersøgte problemstilling. Man deltager altså i de sociale omgivelser for, at kunne have uformelle samtaler, og små ustrukturerede interviews med den undersøgte gruppe mennesker. Denne deltagelse udmunder i, at man som forsker forstår de sociale omgivelser, man har deltaget i, og derved kan forstå den givne gruppe af menneskers meninger og adfærd i forhold til denne kontekst (Bryman, 2004, s ). At bruge deltagende observation kræver altså, at man kan følge og deltage i den hverdag der undersøges, og interagere med de personer man undersøger over en længere periode (Payne & Payne, 2004, s. 166). Denne undersøgelse har gjort dette, ved at interagere og inkludere forskerne i elevernes hverdag og hele processen der omhandlede rejsen til Nepal. Brugen af deltagende observation gav denne undersøgelse en unik mulighed for, at kunne følge hele processen omkring Ranum Efterskoles rejse til Nepal. Ved at deltage i den normale hverdag på skolen kunne vi følge med i elevernes hverdag, og ikke mindst rejsens indledende profilfag, der specifikt omhandlede forberedelsen af rejsen til Nepal. Igennem deltagende observation kunne vi både følge forberedelsesprocessen og efterbehandlingsprocessen af rejsen sammen med elever. Vigtigst gav det samtidigt mulighed for, at følge eleverne tæt på selve Nepal rejsen, hvor deres umildbare personlige reaktioner og handlinger kunne observere på tæt hold. Den inklusion vi, som forskere havde i elevernes hverdag i to måneder før afrejsen hjalp os med bedre, at kunne forstå elevernes personlige reaktioner og handlinger på og efter rejsen, da vi på forhånd havde lært langt de fleste af eleverne, at kende og derfor kunne sætte deres reaktioner i en personlig kontekst. Den viden vi samlede fra den deltagende observation er også blevet brugt i undersøgelsens fortolkning af de spørgeskemaer og semi-struktureret interviews, der senere gennemførtes for at undersøge den dannelsesmæssige virkning af rejsen. Det personlige nærvær med skolen og eleverne betød, at vi som forskere ikke kom til at stå, som fremmede for både lærer og elever i hele undersøgelsesprocessen, hvilket resulterede i at samtaler (ustrukturerede interviews) omkring de undersøgte emner forløb meget mere naturlige (Bryman, 2004, s ). Sidst, men vigtigst, gav den deltagende observation os mulighed for at aflæse de ændringer, der skete hos eleverne løbende over hele rejseprocessen, fordi vi havde lært dem at kende før rejsen. Dette var afgørende for undersøgelsen særligt på grund af dannelsesudviklingens subtile virken. Det ville være utopi at forvente, at man vil kunne se valide ændringer på baggrund af den type øjebliksbilleder som undersøgelsens andre teknikker giver, uden samtidig at benytte løbende observation. Semi-struktureret interviews Den semi-strukturerede interviewform er en fleksibel form for interview, hvor den interviewede bliver stillet meget åbne spørgsmål, der giver stor frihed til at formulere svar. Formen giver samtidigt også intervieweren stor frihed til at følge og spørge ind til spændende svar der søges at uddybet i interviewet. Intervieweren har før interviewet lavet en interviewguide, der består af en række emner, og spørgsmål, der er formuleret på baggrund af det undersøgte problem. Denne interviewguide bliver så fulgt i hvert interview og måden spørgsmålene bliver stillet på vil udmunde i omtrent det samme i hvert interview, men formen er stadig meget fleksible og kan uden problemer diskutere emner udenfor guidens struktur. Interviewguidens opsatte emner og spørgsmål sikrer også at man komparativt kan sammenligne forskellige interviews afholdt på kryds af personer og steder (Bryman, 2004, s ). De semi-strukturerede interviews har i denne undersøgelse af dannelsespåvirkningen været afholdt af to planlagte omgange samt løbende under den undersøgte rejse. Begge planlagte omgange af semi-strukturerede 8

9 interviews er afholdt efter hver, af de to runder af spørgeskemaundersøgelser, dvs. en runde af interviews før og efter rejsen til Nepal, jf. vores anvendelse af det eksperimentelle design i næste afsnit omkring spørgeskema undersøgelsen. Denne planlægning er gjort for, at inkludere de tendenser, der udfolder sig fra spørgeskemaerne i de semi-strukturerede interviews. Udover de planlagte semi-strukturerede interviews blev der løbende lavet semi-strukturerede interviews med eleverne under og efter rejsen. Forud for hver interviewrunde, og før rejsen blev der konstrueret interviewguides formuleret ud fra undersøgelsens teoretiske begrebsafklaring, af dannelse (se Bilag 1). Spørgsmålene er altså grundet i en teoretisk forståelse omkring, hvad der indikerer dannelsesprocesser og dannelsesindikatorer. Før rejsen blev der udarbejdet en speciel interviewguide, der indeholdte fem overordnede kernespørgsmål til at afholde interviews med elever under turen. Interviewguiden er vist nedenfor. Kernespørgsmål 1. Hvilken oplevelse har betydet mest for dig på rejsen indtil nu? (Er der nogle af oplevelserne indtil videre på rejsen du har gået og tænkt over? det var fedt eller det var grænseoverskridende eller?) 2. Har denne oplevelse fået dig til at overveje den måde du normale gør/ser på xxx? 3. Hvad har været den største udfordring på rejsen indtil nu? 4. Er der noget som ikke har været som du havde forventet, og hvordan har du oplevet det? 5. Har der været situationer hvor det har været vigtigt for dig at kunne diskutere noget med en af de voksne på rejsen, og hvordan har du oplevet det? Under rejsen til Nepal blev der løbende lavet interviews ud fra ovenstående interviewguide med så mange elever som det var muligt. Målet var, at dække det brede spektrum, af forskellige elever der deltog på turen. Vi fik ca. interviewet 80 % af alle eleverne, der deltog på rejsen, hvilket også var en nødvendighed for at dække den diverse elevgruppe der var med på rejsen, og derved sikre den empiriske data var repræsentativ. Bedømmelsen af, hvilke elever der hørte til hvilken af disse grupper var baseret på vores egen personlige kendskab til eleverne, der var blevet opbygget gennem den deltagende observation i månederne før afrejsen til Nepal. Udover, at sikre validiteten af vores data var disse interviews også analytisk nødvendige, da vi ud fra dem fik et billede af, hvordan forskellige elever oplevede de forskellige udfordringer og forandringer turen kunne byde på. Det var altså her vi fandt ud, af hvad der virker for hvem under turen og hvorfor. De to planlagte semi-struktureret interviewrunder, der blev afholdt umildbart efter hver spørgeskemaundersøgelse foregik ved, at der blev udvalgt en gruppe af eleverne der skulle med på turen, da det ressourcemæssigt ikke var muligt at interviewe alle 80+ elever enkeltvis i minutter. Udvælgelsen af de elever der blev interviewet før rejsen foregik tilfældigt, da disse interview foregik tidligt i undersøgelsens proces. I anden runde af de semi-strukturerede interviews efter rejsen skete udvælgelsen af eleverne efter ønske om, at dække så mange perspektiver som muligt fra den diverse elevgruppe dvs. at udvælgelsen af eleverne foregik efter, hvad tidligere interview og observationer havde indikeret. Udvælgelsen skete konkret efter det parameter, der hed vi skal dække alle elevgrupper der var med på turen. Ud fra de interviews vi havde lavet med elever under rejsen kunne vi så udvælge interviewgruppen til, at inkludere alle de forskellige perspektiver vi havde dokumenteret under rejsen. Enkelte elever blev i denne interviewrunde udvalgt ud fra den præmis, at de havde konstitueret analytisk spændende eksempler under rejsen i forhold deres relative dannelsesmæssige udbytte. Dette var både positive og negative eksempler. Begge interviewrunder blev også brugt, som muligheder til at følge op på de to spørgeskemaundersøgelser. Alle interviews blev optaget på diktafoner for, at sikre et naturligt, ugeneret flow i interviewsne og samtidig undgå den risiko der er for at glemme eller fejlfortolke i øjeblikket når interviewet ellers ville skulle dokumenteres efter dets gennemførsel. 9

10 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelserne følger i undersøgelsen et eksperimentelt design. Det eksperimentelle design betyder for det første, at vi udfører flere runder af spørgeskemaundersøgelser: en før den eksperimentelle gruppe (Nepal elev holdet) bliver påvirket af eksperimentets intervention (Nepal Rejsen), og en efter intervention (rejsen) er udført for at måle, hvilken dannelses påvirkning rejserne har haft på eleverne. For det andet betyder det eksperimentelle design også, at vi udover den eksperimentelle gruppe (Nepal elev holdet) har en kontrol gruppe, hvilket i denne undersøgelse konstitueres af alle andre elever på Ranum efterskole, der dog også skal ud og rejse, men ikke har samme destination (se Tabel 1). Nogle af de andre rejsehold har destinationer, der er meget kulturelt sammenlignelige med Danmark f.eks. skiferien til Norge, mens andre er kulturelt er helt anderledes. Ranum Efterskoles andre rejser kan derfor bruges som målestok imod Nepal rejsen, fordi de indholds og aktivitetsmæssigt tager en anden form en Nepal rejsen. Da det har været muligt, at spørge alle elever før, under og efter rejsen er det derfor også muligt at stille forskellige kontrolgrupper op i form af elever som rejser til hhv. Norden, Miami, Ghana og Indien og altså udsættes for andre påvirkninger end gruppen som rejser til Nepal. Tabel 1: Klassisk eksperimentelt design, inspireret af (de Vaus 2001, 49) Pre-undersøgelse Intervention (Nepalrejse) Post-undersøgelse Eksperimentel gruppe Kontrol grupper Vurdering af effektvariabel (Dannelse) Vurdering af effektvariabel (Dannelse) Påvirkning Ingen/anden påvirkning Vurdering af effektvariabel (Dannelse) Vurdering af effektvariabel (Dannelse) I alt er der gennemført to runder af spørgeskemaundersøgelser, der gav konkrete øjebliksbilleder af opfattelser, forventninger, og refleksioner før og efter rejsen til Nepal og de andre rejser på Efterskolen. Første runde spørgeskemaundersøgelse blev distribueret umildbart før rejsen dvs. i de sidste uger før juleferien. Den fokuserede på emner som bl.a. forventninger til rejsen, grunde til valg af rejsedestination, evaluering af forberedelsen, og specifikke dannelses indikatorer osv (se bilag 2). Der var nogle specifikke spørgsmål, der gik igen igennem begge runder af spørgeskemaer, nemlig de som er designet til at lade eleven selvevaluere sit dannelsesniveau ud fra en række personlige spørgsmål, der direkte er baseret på skemaet i undersøgelsens teoretiske begrebsafklaringen af dannelse. Disse spørgsmål gik igen i de to undersøgelser, og gav derved mulighed for, via krydsfordelinger og sammenligning af frekvenser, at fastslå om eleverne ifølge deres egen selvindsigt og forståelse af spørgsmålene har udviklet sig over rejseforløbet. Anden runde af spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført da eleverne havde færdiggjort deres formidlingsopgave (foredrag, artikel skrivning, producerring af korte film, dagbøger) og derved har haft mulighed for at reflektere over rejsen. Spørgeskemaerne blev udformet og distribueret i programmet Survey Exact og omfordelt til skolens elever via e- mail. I alt var 250 elever involveret i spørgeskemaundersøgelserne, hvilket ikke er en stor respondent størrelse til at lave signifikante kvantefiseringer, der kan formuleres generaliserbare konklusioner ud fra. Derimod komplimenterede spørgeskemaerne, som beskrevet de andre kvalitative teknikker og højnede derved validiteten af undersøgelsens empiri i sin helhed. Vi lagde vægt på, at elevernes deltagelse i undersøgelsen ikke var tvunget, da det er vores opfattelse at dette kunne have en yderst negativ og forvrængende effekt på de svar der gives. Det er vores overbevisning, at de svar der udformes på frivillig basis er mere ærlige og mere grundige besvaret, hvilket vil højne validiteten af den data der udformes af spørgeskemaet. Efter at have fulgt denne tilgang i første runde af spørgeskemaundersøgelsen kunne vi dog konstatere at resulteret var at kun 70 % 10

11 efterskolens elever svarede, hvilket har en negativ effekt på reliabilliteten af undersøgelsen, da det ikke er alle eleverne der har svaret og man kan derfor ikke basere undersøgelsens konklusioner på totale repræsentative data. I spørgeskemarunden efter rejsen forsøgte vi derfor at forbedre respondent besvarelsen ved at gøre besvarelsen tvungen. Dette gav flere respondenter, men kan have haft en negativ effekt ved at der måske modsat første runde blev besvaret lidt forhastet på undersøgelsen for nogle af respondenternes vedkommende, hvilket sænker validiteten af besvarelserne en smule, men som sagt sikrede en højere procent af respondenter der gennemfører undersøgelsen. 11

12 Litteraturliste Bryman, A. (2004). Social Research Methods. New York: Oxford University Press. Dahler, P. l. (2006). Selvevalueringens Hvide Sejl. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Danida. (2006). Evaluation Guidelines. København: Udenrigsministeriet. Davies, R., & Dart, J. (2005). The 'Most Significant Change' Technique - A Guide to its use. Care, Oxfam, Ibis and Lutheran World Relief. de Vaus, D. (2001). Reseearch Design in Social Research. London: Sage. Garbarino, S., & Holland, J. (2009). Quantitative and Qualitative Methods in Impact Evaluation and Measuring Results. Governance and Social Development Research Centre. Marsh, D., & Stoker, G. (2002). Theory and Methods in Political Science Second edition. New York: Palgrave. Mills, J., Bonner, A., & Francis, K. (2006). The Development of Constructivist. International Journal of Qualitative Methods 5. OECD. (15. november 2006). OUTLINE OF PRINCIPLES OF IMPACT EVALUATION. Paris. Payne, G., & Payne, J. (2004). Key Concepts in Social Research. London: Sage. Serrat, O. (januar 2009). The Most Significant Change Technique. Manila: Asian Development Bank. 12

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 - beskrivelse af processen fra A til Z Dea Sommer 23-09-2011 1. Formål og mål Formålet med TU er: At vi som organisation

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Intro til psykologiske metoder på psykologi C

Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro... 2 Lidt basis begreber... 3 Kvalitativ og kvantitativ forskning... 4 Etiske overvejelser i forbindelse med forskning... 4 Den eksperimentelle metode...

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere