Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv"

Transkript

1 Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

2 Indhold Metodiske overvejelser... 3 Ontologiske og Epistemologiske overvejelser... 3 Virkningsevaluering... 4 Empirisk design... 5 Mixed methods... 6 Empiriindsamlingsteknikker... 6 Deltagende observation... 8 Semi-struktureret interviews... 8 Spørgeskemaundersøgelse Litteraturliste

3 Metodiske overvejelser For at sikre forståelsen af de metodiske valg, der er taget i denne undersøgelse, vil vi starte med beskrivelsen af det verdenssyn, de for-forståelser og de ideer, som ligger bag den valgte metodologiske tilgang. Dette gøres, for at gøre det klart for læseren hvilke ontologiske og epistemologiske overvejelser, der guider projektets forståelser af forskning og etik i forhold til undersøgelsens fokus. Undersøgelsens interne validitet og reliabilitet er afhængige af disse for-forståelser af forskningens tilgang til hvad, der eksisterer og hvordan det kan studeres. Ontologiske og Epistemologiske overvejelser Denne undersøgelse er baseret på den opfattelse, at vi alle er under indflydelse af vores respektive kulturelle kontekst, der er med til at forme vores verdenssyn og forståelse af hvad virkelighed er, hvordan den er formet og hvordan man definerer sandhed. Verdenen, som vi kender den, er et produkt af hvordan vi subjektivt opfatter og fortolker den, altså en social konstruktion produceret af det enkelte individs subjektive forståelser (Mills, Bonner, & Francis, 2006, s. 2). Der forekommer altså en ubevidst subjektivitet i forskerens antagelser om det observerede. Dette kan fortolkes således at vi, som forskere, altid vil være påvirket af en vis grad af etnocentrisme, som derfor vil have en indflydelse på vores analyse af undersøgelsens empiriske materiale, selvom der altid bevidst stræbes mod, at se på empirien objektivt og uden for-forståelser (Mills, Bonner, & Francis, 2006, s. 2). Da vi, som forskere, ikke kan distancere os fra vores etnocentrisme og ubevidste forforståelser er det dermed også umuligt, at samle og analysere empirisk data fuldstændigt objektivt. Empirien fortolkes igennem vores sociale, personlige og uddannelsesmæssige optik, og det er derfor vigtigt at vi, som forskere, er opmærksomme på eventuelle bias, der følger denne optik og udtrykker dette eksplicit, således at andre kan forholde sig til relativt til forskningen og dens resultater. På samme måde bliver den viden, der kan samles omkring verdenen altså også et resultat af den kontekstuelle baggrund den udspilles i. Dette forskningsprojekt er derfor udført med stor respekt for den relativitet, der konstant spiller ind i livet og vores forståelse af det. Netop fordi vi forholder os til verden som værende skabt i beskuerens øjne, er det vigtigt at forholde sig til den sammenhæng, begivenheder udfoldes i. Det er vigtigt at understrege at disse subjektive for-forståelser og den kontekstuelle indflydelse ikke betyder, at der er taget en normativ tilgang til, hvad en korrekt form for dannelse er. Normativitet er når man analyserer ud fra normer, dvs. at man bruger en fastsat ide om hvordan noget skal eller bør være som analytisk pejlemærke. Definitionen af dannelse og de processer og effekter Nepal rejsen har på efterskole eleverne er i stedet opbygget igennem en teoretisk ramme, hvorudfra, der kan udarbejdes en kritisk teoretisk analysetilgang til empirien (se bilag 1). Teorien bliver altså her den optik og ramme, som empirien er sat i for at kunne forstå de dannelses- og udviklingsprocesser og -effekter, der undersøges. Vi arbejder ud fra en hermeneutisk tilgang til undersøgelsens empiri og analyse. Dette betyder, i forlængelse af ovenstående ontologiske gennemgang, at vi altid forstår data i forhold til de fortolkningslag, der yder indflydelse på et givet dataset. Epistemologisk set sker empiriindsamling og behandling derfor indenfor, hvad der klassisk bliver betegnet for en hermeneutisk forståelse af hvordan vi kan producere og hvordan vi forstår viden (Marsh & Stoker, 2002, s ). Det afgørende her er en forståelse af og opmærksomhed omkring de lag af fortolkning, der påvirker analysegrundlaget. Når empirien, der indsamles består af de undersøgtes egne udsagn eller fortolkninger (af sig selv eller en relevant situation), hvilket er tilfældet i teknikker så som interviews og spørgeskemaer, fortolker vi som forskere de undersøgtes fortolkninger. Forskeren, som observatør i et interview, fortolker de svar, der fremkommer af de stillede spørgsmål, mens den interviewedes svar er en fortolkning af det givne emne på baggrund af deres for-forståelser. Dermed kommer forskeren til at fortolke det, der allerede er fortolket og der opstår flere lag af fortolkning. Der bliver altså her tilføget endnu et lag af hermeneutisk forståelse også kaldet dobbelt hermeneutik (Marsh & Stoker, 2002, s. 19). 3

4 Denne dobbeltfortolkning betyder, at man aldrig kommer i en position, som total neutral observatør og derfor aldrig for en total refleksion af den sande virkelighed, men den virkelighed, der er konstrueret igennem observatøren og den observeredes fortolkninger. Forskeren bliver på den måde altså selv en del af den viden der produceres ud fra forskningen, i stedet for at fungere som udefrastående observatør. Virkningsevaluering Formålet med denne undersøgelse er kort beskrevet, at vurdere hvilken dannelsespåvirkning Ranum Efterskoles rejser til Nepal har på de elever der deltog. Ranum Efterskoles rejser til Nepal skal i denne forbindelse forstås bredt som omfattende de relevante aktiviteter, der er tilknyttet rejsen. For Ranum Efterskoles elever betyder det således at rejsen også skal forstås, som de aktiviteter i Danmark som leder op til og afslutter profilfaget der er koblet sammen med rejsen. Evalueringen af elevernes dannelsesmæssige udbytte af Ranum Efterskoles Nepal rejser er en virkningsevaluering (Dahler, 2006), hvilket betyder at evalueringen er en realitets test af Ranum Efterskoles egne virkningsforestillinger om hvordan denne rejse til Nepal influere deres elever. Målet er at undersøge hvorfor og hvordan de opsatte rejseformer, mål og aktiviteter der konstituere rejsen virker for enten, at be eller afkræfte og videreudvikle på de virkningsforestillinger, der på forhånd er opsat omkring rejsen. Hensigten er altså at forbedre indsatsen igennem en læringsproces (Dahler, 2006). Denne læringsproces faciliteres i en virkningsevaluering ved, at gøre klart hvordan Ranum Efterskoles egne virkningsforestillinger omkring rejsen hænger sammen med det værdiggrundlag, der fra skolens egen side ligger baggrund for hensigten med rejsen til Nepal og de mål der er opsat for elevernes udbytte af rejsen og skoleopholdet. Det der testes i denne virkningsevalueringen er altså hvordan og hvorfor bestemte aktiviteter eller situationer på Nepal rejsen resultere i et dannelsesmæssigt udbytte for den enkelte elev. Dette er den konkrete virkningsforestilling Ranum Efterskole har opstillet omkring rejsen i forhold til skolens eget værdiggrunlag og det er derfor også fokus for denne virkningsevaluering. Arbejdsspørgsmålet for evalueringen kan derfor formuleres på følgende måde: Hvilke dannelsesmæssige virkninger havde Nepalrejsen på efterskoleeleverne? I en virkningsevaluering indgår både at virke dvs. en proces, og virkning i betydningen effekten (Dahler, 2006). Denne evaluering fokuserer hovedsagelig på hvilken virkning eller effekt rejsen har haft på Ranum efterskoles elever men inddrager proces at virke, hvor det naturligt er relevant i forhold til undersøgelsens empiriske data. Det vigtigste for enhver evalueringen er, at der er et klart mål med den efterfølgende anvendelsesproces. Denne evaluering er i første omgang produceret til, at blive anvendt af Ranum Efterskole til at selvevaluere Nepal rejsens form og mål. Ud fra denne selvevaluering kan skolen trække paralleller imellem denne virkningsevaluerings konklusioner og skolens andre dannelsesrejser. På denne måde kan Nepal rejsens evaluering hjælpe Ranum Efterskole til, at påbegynde en diskussion af deres andre rejsers form og mål i en proces, hvor denne evaluerings konklusioner og skolens ansattes egne erfaringer kan sammenfattes til, at forbedre dannelsesrejsernes form og indhold så de overordnede mål for rejserne bedre kan realiseres. Udover den interne anvendelse af evalueringen på Ranum Efterskole, er det evalueringens mål, at hjælpe til en kvalificering af udenlandsrejsens mål og form i efterskoleverden generelt gennem fælles offentlig debat af evalueringsresultaterne. 4

5 Empirisk design De følgende afsnit præsenterer de metodiske tilgange og teknikker, der er blevet brugt i undersøgelsens indsamling af empiri. Empirien er indsamlet via en blanding af kvantitative og kvalitative metodeteknikker. Både den kvalitative og kvantitative data der er blevet genereret i forbindelse med denne undersøgelse, er hvad der normalt betegnes som primær data, og i dette afsnit vil vi konkret præsentere hvordan og hvilke konsekvenser det valgte empiriske design for undersøgelsen har. Præsentationen starter med en grafisk afbildning af undersøgelsens overordnede design, herefter giver den en gennemgang af den valgte metodiske tilgang, mixed methods, der beskriver hvordan og hvorfor undersøgelsen kombinerer kvalitative og kvantitative teknikker. Derefter vil de individuelle kvalitative og kvantitative metodiske teknikker blive gennemgået, og der vil blive forklaret hvordan og hvorfor de er brugt i undersøgelsen. Undersøgelsens empiriske design kan illustreres således: Figur 1: Undersøgelsens empiriske design: Ud fra figuren kan man undersøgelsen af rejsens dannelses påvirkning på eleverne empiriske design. Dannelsesvirkning på eleverne Virkningsevaluering Mixed methods Deltagende observation Klassisk eksperimentelt design Semistrukturerede interviews Spørgeskemaundersøgelse 5

6 Mixed methods Da vi i dette projekt bruger mixed methods, altså blander kvalitative og kvantitative metodeteknikker, er det vigtigt at forklare hvorfor netop denne kombination resulterer i et metodisk valg, der stemmer overens med denne undersøgelses overordnede design og målet med den viden, der produceres som resultat heraf. Dette skal gøres, da den overordnede kvalitet af undersøgelsen er afhængig af hvor godt det overordnede design stemmer overens med det man vil undersøge. Ved brugen af mixed methods er der i denne undersøgelse lagt størst vægt på kvalitative teknikker, ud fra den overbevisning, at de vil give det mest dybdegående empiriske udbytte i undersøgelsen af Nepal rejsernes dannelsesvirkning på efterskole eleverne. Vi bruger altså en mixed methods tilgang for, at afdække det mest holistiske perspektiv muligt (Marsh & Stoker, 2002, s. 202) af forløbet omkring efterskolens dannelsesrejse til Nepal. Ved at kombinere de kvalitative og de kvantitative metodiske tilgange forbedres chancerne for, at dække så mange sider af evalueringens arbejdsspørgsmål som muligt. Denne form for metodisk helgardering af ens empiriindsamling via flere metodiske tilgange bliver også kaldt en triangulering af metoder (Marsh & Stoker, 2002, s. 238). De to metodiske tilgange og deres respektive teknikker støtter og tjekker hinandens resultater, men bruges også som forskellige led i undersøgelsen. Kvantitative data er ofte gode til at finde mere generelle tendenser i dataene, hvor de kvalitative metoder derefter kan uddybe og finde baggrunde bag disse tendenser. På denne måde bruges de to metoder til at komplimentere hinanden. Dette kan blandt andet ske ved, at de kvalitative og kvantitative teknikker kan konstituerer forskellige referencepunkter, der igennem fokusering på specifikke emner i forskningen, kan validere de samme tendenser i dataene. Konkret hjælper teknikkerne altså hinanden enten ved at verificere fundne tendenser eller falsificere dem, ved at undersøge den samme variabel med forskellige teknikker. Dette er f.eks. gældende når vi undersøger den samme problemstilling via et spørgeskema, semistruktureret interview og deltagende observation. Denne form for metodeteknisk triangulering øger validiteten af den samlede empiri og derved også de undersøgte problemstillinger ved at sikre, at der er mindre chance for fejlfortolkninger eller fejlanalyser fra observatøren eller den observeredes side, hvilket som beskrevet har betydelig indflydelse, jf. beskrivelsen af vores hermeneutiske tilgang. Empiriindsamlingsteknikker I udarbejdelsen af denne undersøgelse har vi brugt følgende epiriindsamlings teknikker. Deltagende observation Semi-strukturerede interviews Spørgeskemaundersøgelse Som beskrevet tidligere, danner den teoretiske begrebsafklaring grundlag for empiriindsamlingen, således at spørgsmål til interviews og spørgeskemaer bygger på de respektive diskussioner af hvordan dannelse kan måles. Teknikkerne og denne specifikke kombination af teknikker er altså baseret på et forløbende dokumentstudie af det teoretiske materiale der omhandler dannelse og hvordan dette tidligere er blevet operationaliseret til konkrete undersøgelser. På baggrund af dette dokumentstudie i den sekundære litteratur, er den følgende kombination af teknikker altså blevet vurderet til, at kunne give det mest holistiske perspektiv på undersøgelsens arbejdsspørgsmål. Den nedenstående Figur 2 viser et overblik af undersøgelsens tidslinje fra december 2011 til maj 2012, samt hvornår specifikt de metodiske teknikker anvendes i undersøgelsen. 6

7 Figur 2: Undersøgelsens tidslinje >2012: metoder og teknikker Kontinuerlig deltagende observation december januar Februar marts april Pre rejse fase: Første Spørgeskema runde: Alle elever på skolen forventninger og forberedelse Første semi - struktureret interviews om forventninger og forberedelse 2. januar: afgang til Nepal Jan indsamling af udviklingsdata i landsbyer og skoler Samt Forberedelse af elev ankomst. 11 Jan elev ankomst: Dannelses data indsamling (deltagende observation, og semistrukturerede interviews) Jan afslutning i Nepal og rejsen tilbage. Post rejse fase: Anden spørgeskema runde: Alle elever på skolen (indtryk, oplevelser) Opfølgning af tendenser i spørgeskema data via semistruktureret interviews. Semi-strukturede interviews med gamle elever. Begyndende data behandling fra Nepal rejsen, sammenligning af kvalitativ og kvantitativ data. (Refleksion, efterbehandling, dannelse proces) Analyse påbegyndes og afsluttes. Formidlingsopga ve: Offentliggørelse af evalueringens resultater Seminar Workshops, Diskussion, Foredrag 7

8 Deltagende observation Som vist ovenfor i Figur 2 blev, der brugt kvalitative metoder kontinuerligt igennem hele studiet, blandt andet ved at være til stede og følge de processer eleverne og lærerne gennemgår i forberedelsen, under og efter rejsen. Dette skete igennem deltagende observation af hele rejseprocessen, men også undersøgelsens semistrukturerede interviews, der vil blive gennemgået i afsnittet nedenfor. Deltagende observation betyder, at man som forsker lader sig fordybe, i de social omgivelser, den gruppe af mennesker man undersøger, befinder sig i. Dette gøres for at kunne lave regelmæssige observationer over en længere periode og derved teste sine antagelser i forhold til den undersøgte problemstilling. Man deltager altså i de sociale omgivelser for, at kunne have uformelle samtaler, og små ustrukturerede interviews med den undersøgte gruppe mennesker. Denne deltagelse udmunder i, at man som forsker forstår de sociale omgivelser, man har deltaget i, og derved kan forstå den givne gruppe af menneskers meninger og adfærd i forhold til denne kontekst (Bryman, 2004, s ). At bruge deltagende observation kræver altså, at man kan følge og deltage i den hverdag der undersøges, og interagere med de personer man undersøger over en længere periode (Payne & Payne, 2004, s. 166). Denne undersøgelse har gjort dette, ved at interagere og inkludere forskerne i elevernes hverdag og hele processen der omhandlede rejsen til Nepal. Brugen af deltagende observation gav denne undersøgelse en unik mulighed for, at kunne følge hele processen omkring Ranum Efterskoles rejse til Nepal. Ved at deltage i den normale hverdag på skolen kunne vi følge med i elevernes hverdag, og ikke mindst rejsens indledende profilfag, der specifikt omhandlede forberedelsen af rejsen til Nepal. Igennem deltagende observation kunne vi både følge forberedelsesprocessen og efterbehandlingsprocessen af rejsen sammen med elever. Vigtigst gav det samtidigt mulighed for, at følge eleverne tæt på selve Nepal rejsen, hvor deres umildbare personlige reaktioner og handlinger kunne observere på tæt hold. Den inklusion vi, som forskere havde i elevernes hverdag i to måneder før afrejsen hjalp os med bedre, at kunne forstå elevernes personlige reaktioner og handlinger på og efter rejsen, da vi på forhånd havde lært langt de fleste af eleverne, at kende og derfor kunne sætte deres reaktioner i en personlig kontekst. Den viden vi samlede fra den deltagende observation er også blevet brugt i undersøgelsens fortolkning af de spørgeskemaer og semi-struktureret interviews, der senere gennemførtes for at undersøge den dannelsesmæssige virkning af rejsen. Det personlige nærvær med skolen og eleverne betød, at vi som forskere ikke kom til at stå, som fremmede for både lærer og elever i hele undersøgelsesprocessen, hvilket resulterede i at samtaler (ustrukturerede interviews) omkring de undersøgte emner forløb meget mere naturlige (Bryman, 2004, s ). Sidst, men vigtigst, gav den deltagende observation os mulighed for at aflæse de ændringer, der skete hos eleverne løbende over hele rejseprocessen, fordi vi havde lært dem at kende før rejsen. Dette var afgørende for undersøgelsen særligt på grund af dannelsesudviklingens subtile virken. Det ville være utopi at forvente, at man vil kunne se valide ændringer på baggrund af den type øjebliksbilleder som undersøgelsens andre teknikker giver, uden samtidig at benytte løbende observation. Semi-struktureret interviews Den semi-strukturerede interviewform er en fleksibel form for interview, hvor den interviewede bliver stillet meget åbne spørgsmål, der giver stor frihed til at formulere svar. Formen giver samtidigt også intervieweren stor frihed til at følge og spørge ind til spændende svar der søges at uddybet i interviewet. Intervieweren har før interviewet lavet en interviewguide, der består af en række emner, og spørgsmål, der er formuleret på baggrund af det undersøgte problem. Denne interviewguide bliver så fulgt i hvert interview og måden spørgsmålene bliver stillet på vil udmunde i omtrent det samme i hvert interview, men formen er stadig meget fleksible og kan uden problemer diskutere emner udenfor guidens struktur. Interviewguidens opsatte emner og spørgsmål sikrer også at man komparativt kan sammenligne forskellige interviews afholdt på kryds af personer og steder (Bryman, 2004, s ). De semi-strukturerede interviews har i denne undersøgelse af dannelsespåvirkningen været afholdt af to planlagte omgange samt løbende under den undersøgte rejse. Begge planlagte omgange af semi-strukturerede 8

9 interviews er afholdt efter hver, af de to runder af spørgeskemaundersøgelser, dvs. en runde af interviews før og efter rejsen til Nepal, jf. vores anvendelse af det eksperimentelle design i næste afsnit omkring spørgeskema undersøgelsen. Denne planlægning er gjort for, at inkludere de tendenser, der udfolder sig fra spørgeskemaerne i de semi-strukturerede interviews. Udover de planlagte semi-strukturerede interviews blev der løbende lavet semi-strukturerede interviews med eleverne under og efter rejsen. Forud for hver interviewrunde, og før rejsen blev der konstrueret interviewguides formuleret ud fra undersøgelsens teoretiske begrebsafklaring, af dannelse (se Bilag 1). Spørgsmålene er altså grundet i en teoretisk forståelse omkring, hvad der indikerer dannelsesprocesser og dannelsesindikatorer. Før rejsen blev der udarbejdet en speciel interviewguide, der indeholdte fem overordnede kernespørgsmål til at afholde interviews med elever under turen. Interviewguiden er vist nedenfor. Kernespørgsmål 1. Hvilken oplevelse har betydet mest for dig på rejsen indtil nu? (Er der nogle af oplevelserne indtil videre på rejsen du har gået og tænkt over? det var fedt eller det var grænseoverskridende eller?) 2. Har denne oplevelse fået dig til at overveje den måde du normale gør/ser på xxx? 3. Hvad har været den største udfordring på rejsen indtil nu? 4. Er der noget som ikke har været som du havde forventet, og hvordan har du oplevet det? 5. Har der været situationer hvor det har været vigtigt for dig at kunne diskutere noget med en af de voksne på rejsen, og hvordan har du oplevet det? Under rejsen til Nepal blev der løbende lavet interviews ud fra ovenstående interviewguide med så mange elever som det var muligt. Målet var, at dække det brede spektrum, af forskellige elever der deltog på turen. Vi fik ca. interviewet 80 % af alle eleverne, der deltog på rejsen, hvilket også var en nødvendighed for at dække den diverse elevgruppe der var med på rejsen, og derved sikre den empiriske data var repræsentativ. Bedømmelsen af, hvilke elever der hørte til hvilken af disse grupper var baseret på vores egen personlige kendskab til eleverne, der var blevet opbygget gennem den deltagende observation i månederne før afrejsen til Nepal. Udover, at sikre validiteten af vores data var disse interviews også analytisk nødvendige, da vi ud fra dem fik et billede af, hvordan forskellige elever oplevede de forskellige udfordringer og forandringer turen kunne byde på. Det var altså her vi fandt ud, af hvad der virker for hvem under turen og hvorfor. De to planlagte semi-struktureret interviewrunder, der blev afholdt umildbart efter hver spørgeskemaundersøgelse foregik ved, at der blev udvalgt en gruppe af eleverne der skulle med på turen, da det ressourcemæssigt ikke var muligt at interviewe alle 80+ elever enkeltvis i minutter. Udvælgelsen af de elever der blev interviewet før rejsen foregik tilfældigt, da disse interview foregik tidligt i undersøgelsens proces. I anden runde af de semi-strukturerede interviews efter rejsen skete udvælgelsen af eleverne efter ønske om, at dække så mange perspektiver som muligt fra den diverse elevgruppe dvs. at udvælgelsen af eleverne foregik efter, hvad tidligere interview og observationer havde indikeret. Udvælgelsen skete konkret efter det parameter, der hed vi skal dække alle elevgrupper der var med på turen. Ud fra de interviews vi havde lavet med elever under rejsen kunne vi så udvælge interviewgruppen til, at inkludere alle de forskellige perspektiver vi havde dokumenteret under rejsen. Enkelte elever blev i denne interviewrunde udvalgt ud fra den præmis, at de havde konstitueret analytisk spændende eksempler under rejsen i forhold deres relative dannelsesmæssige udbytte. Dette var både positive og negative eksempler. Begge interviewrunder blev også brugt, som muligheder til at følge op på de to spørgeskemaundersøgelser. Alle interviews blev optaget på diktafoner for, at sikre et naturligt, ugeneret flow i interviewsne og samtidig undgå den risiko der er for at glemme eller fejlfortolke i øjeblikket når interviewet ellers ville skulle dokumenteres efter dets gennemførsel. 9

10 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelserne følger i undersøgelsen et eksperimentelt design. Det eksperimentelle design betyder for det første, at vi udfører flere runder af spørgeskemaundersøgelser: en før den eksperimentelle gruppe (Nepal elev holdet) bliver påvirket af eksperimentets intervention (Nepal Rejsen), og en efter intervention (rejsen) er udført for at måle, hvilken dannelses påvirkning rejserne har haft på eleverne. For det andet betyder det eksperimentelle design også, at vi udover den eksperimentelle gruppe (Nepal elev holdet) har en kontrol gruppe, hvilket i denne undersøgelse konstitueres af alle andre elever på Ranum efterskole, der dog også skal ud og rejse, men ikke har samme destination (se Tabel 1). Nogle af de andre rejsehold har destinationer, der er meget kulturelt sammenlignelige med Danmark f.eks. skiferien til Norge, mens andre er kulturelt er helt anderledes. Ranum Efterskoles andre rejser kan derfor bruges som målestok imod Nepal rejsen, fordi de indholds og aktivitetsmæssigt tager en anden form en Nepal rejsen. Da det har været muligt, at spørge alle elever før, under og efter rejsen er det derfor også muligt at stille forskellige kontrolgrupper op i form af elever som rejser til hhv. Norden, Miami, Ghana og Indien og altså udsættes for andre påvirkninger end gruppen som rejser til Nepal. Tabel 1: Klassisk eksperimentelt design, inspireret af (de Vaus 2001, 49) Pre-undersøgelse Intervention (Nepalrejse) Post-undersøgelse Eksperimentel gruppe Kontrol grupper Vurdering af effektvariabel (Dannelse) Vurdering af effektvariabel (Dannelse) Påvirkning Ingen/anden påvirkning Vurdering af effektvariabel (Dannelse) Vurdering af effektvariabel (Dannelse) I alt er der gennemført to runder af spørgeskemaundersøgelser, der gav konkrete øjebliksbilleder af opfattelser, forventninger, og refleksioner før og efter rejsen til Nepal og de andre rejser på Efterskolen. Første runde spørgeskemaundersøgelse blev distribueret umildbart før rejsen dvs. i de sidste uger før juleferien. Den fokuserede på emner som bl.a. forventninger til rejsen, grunde til valg af rejsedestination, evaluering af forberedelsen, og specifikke dannelses indikatorer osv (se bilag 2). Der var nogle specifikke spørgsmål, der gik igen igennem begge runder af spørgeskemaer, nemlig de som er designet til at lade eleven selvevaluere sit dannelsesniveau ud fra en række personlige spørgsmål, der direkte er baseret på skemaet i undersøgelsens teoretiske begrebsafklaringen af dannelse. Disse spørgsmål gik igen i de to undersøgelser, og gav derved mulighed for, via krydsfordelinger og sammenligning af frekvenser, at fastslå om eleverne ifølge deres egen selvindsigt og forståelse af spørgsmålene har udviklet sig over rejseforløbet. Anden runde af spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført da eleverne havde færdiggjort deres formidlingsopgave (foredrag, artikel skrivning, producerring af korte film, dagbøger) og derved har haft mulighed for at reflektere over rejsen. Spørgeskemaerne blev udformet og distribueret i programmet Survey Exact og omfordelt til skolens elever via e- mail. I alt var 250 elever involveret i spørgeskemaundersøgelserne, hvilket ikke er en stor respondent størrelse til at lave signifikante kvantefiseringer, der kan formuleres generaliserbare konklusioner ud fra. Derimod komplimenterede spørgeskemaerne, som beskrevet de andre kvalitative teknikker og højnede derved validiteten af undersøgelsens empiri i sin helhed. Vi lagde vægt på, at elevernes deltagelse i undersøgelsen ikke var tvunget, da det er vores opfattelse at dette kunne have en yderst negativ og forvrængende effekt på de svar der gives. Det er vores overbevisning, at de svar der udformes på frivillig basis er mere ærlige og mere grundige besvaret, hvilket vil højne validiteten af den data der udformes af spørgeskemaet. Efter at have fulgt denne tilgang i første runde af spørgeskemaundersøgelsen kunne vi dog konstatere at resulteret var at kun 70 % 10

11 efterskolens elever svarede, hvilket har en negativ effekt på reliabilliteten af undersøgelsen, da det ikke er alle eleverne der har svaret og man kan derfor ikke basere undersøgelsens konklusioner på totale repræsentative data. I spørgeskemarunden efter rejsen forsøgte vi derfor at forbedre respondent besvarelsen ved at gøre besvarelsen tvungen. Dette gav flere respondenter, men kan have haft en negativ effekt ved at der måske modsat første runde blev besvaret lidt forhastet på undersøgelsen for nogle af respondenternes vedkommende, hvilket sænker validiteten af besvarelserne en smule, men som sagt sikrede en højere procent af respondenter der gennemfører undersøgelsen. 11

12 Litteraturliste Bryman, A. (2004). Social Research Methods. New York: Oxford University Press. Dahler, P. l. (2006). Selvevalueringens Hvide Sejl. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Danida. (2006). Evaluation Guidelines. København: Udenrigsministeriet. Davies, R., & Dart, J. (2005). The 'Most Significant Change' Technique - A Guide to its use. Care, Oxfam, Ibis and Lutheran World Relief. de Vaus, D. (2001). Reseearch Design in Social Research. London: Sage. Garbarino, S., & Holland, J. (2009). Quantitative and Qualitative Methods in Impact Evaluation and Measuring Results. Governance and Social Development Research Centre. Marsh, D., & Stoker, G. (2002). Theory and Methods in Political Science Second edition. New York: Palgrave. Mills, J., Bonner, A., & Francis, K. (2006). The Development of Constructivist. International Journal of Qualitative Methods 5. OECD. (15. november 2006). OUTLINE OF PRINCIPLES OF IMPACT EVALUATION. Paris. Payne, G., & Payne, J. (2004). Key Concepts in Social Research. London: Sage. Serrat, O. (januar 2009). The Most Significant Change Technique. Manila: Asian Development Bank. 12

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Virkningsevaluering af Ranum Efterskoles elevrejser til Nepal Peter Skøtt Pedersen & Trine Bargsteen 30 marts 2012 Yderligere information For yderligere information

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere