Implementering af miljøarbejde i daginstitutioner INDLEDNING INSTITUTIONELLE RAMMER VIDENSKABSTEORETISK TILGANG OG METODE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af miljøarbejde i daginstitutioner INDLEDNING...2 1. INSTITUTIONELLE RAMMER...4 2. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG OG METODE..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING INSTITUTIONELLE RAMMER VIDENSKABSTEORETISK TILGANG OG METODE VIDENSKABSTEORETISK TILGANG METODE EGEN DATAINDSAMLING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DATA MÅLGRUPPE-UNDERSØGELSEN PILOTGRUPPE-UNDERSØGELSEN VURDERING AF DATAINDSAMLINGEN OG DATA HÆMMENDE OG FREMMENDE FAKTORER RAMMER VIDEN MENING MOTIVATION LØSNINGSFORSLAG TIL FREMME AF MILJØARBEJDE RAMMER VIDEN MENING MOTIVATION FORMIDLINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER FORMIDLINGSMÆSSIGT INDHOLD FORMIDLINGSKANAL HANDLINGSPLAN...42 KONKLUSION...44 REFERENCELISTE...47 BILAGSOVERSIGT...51 BILAG 1

2 Indledning I 1992 vedtog EU, herunder Danmark, Agenda 21-konventionen, en handlingsplan for bæredygtighed. Bæredygtighed beskrives som en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland-kommisionen 1988, s. 51). Agenda 21 forpligter de lokale myndigheder til at arbejde for bæredygtighed, bl.a. ud fra en miljømæssig tilgang (Bondesen & Kjærgård 1997, s. 342ff). Mange amter og kommuner har valgt at arbejde med miljøstyring i egne forvaltninger og institutioner som led i det lokale Agenda 21 arbejde (Anderson 1997, s. 56). I forsøget på at sikre en bæredygtig udvikling arbejder Frederiksberg Kommune på at nedsætte ressourceforbruget og foregå med et godt eksempel. Arbejdet varetages af kommunens miljøafdeling, som har følgende målsætninger: - at medvirke til at mindske miljøbelastningen fra offentlige og private aktiviteter, herunder især den del, der er adfærdsmæssigt betinget - at Frederiksberg Kommunes borgere og virksomheder kender deres adfærds indvirken på miljøet (Frederiksberg Kommune 2003, s. 14). Som led i at mindske den offentlige miljøbelastning har Frederiksberg Kommune gennemført et pilotprojekt, hvor fire daginstitutioner har arbejdet med grønne regnskaber og miljø. Kommunen har nu besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber. I den forbindelse har miljøafdelingen og kulturdirektoratet, som daginstitutionerne hører under, et ønske om, at miljøarbejde bliver implementeret frivilligt i institutionerne, hvilket er bachelorprojektets emne. Bachelorprojektets formål er derfor at forbedre miljøindsatsen i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner ved at komme med forslag til, hvordan miljøarbejde kan implementeres i institutionerne, så de grønne regnskaber suppleres med miljøbevidst handling. Gennem mange år har diverse pjecer og håndbøger opfordret til frivilligt miljøarbejde, også i daginstitutioner. Alligevel er miljøarbejde ikke blevet fuldt implementeret i mange daginstitutioner, så frivillig handling fra institutionernes side har det knebet med. I et forsøg på at undgå, at bachelorprojektets forslag bliver tilføjet rækken af ofte virkningsløse initiativer, vil udgangspunktet for projektets forslag være en undersøgelse af, hvad der får institutionerne til at handle eller ikke handle i forbindelse med miljø. 2

3 Bachelorprojektet er således et værktøj til at få en dybere indsigt i emnet; en indsigt, som Frederiksberg Kommune kan anvende til at iværksætte målrettede initiativer. På den baggrund bliver projektets problemformulering følgende: Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Ovenstående problemformulering søges besvaret gennem følgende underspørgsmål: - Hvilke barrierer og muligheder ser målgruppens daginstitutioner for miljøarbejde? - Hvilke faktorer har henholdsvis hæmmet og fremmet miljøarbejdet i pilotprojektets daginstitutioner? - Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Afgrænsning og præcisering Med miljøarbejde menes adfærd og handlinger, daglige som enkeltstående, hvori miljøhensyn er indtænkt og implementeret. Det vil sige, at handlinger udføres på en måde, som belaster miljøet mindre. Miljø afgrænses til kun at omfatte det ydre miljø, naturen. Når der i teksten omtales målgruppe, menes der Frederiksberg Kommunes ca. 80 daginstitutioner med undtagelse af de fire pilotprojekt-institutioner. Pilotprojektets daginstitutioner henviser til fire institutioner, som har arbejdet med grønne regnskaber og andet miljøarbejde som led i et pilotprojekt under kommunens miljøafdeling. Daginstitution dækker over vuggestuer, børnehaver og kombinerede institutioner, hvor sidstnævnte er en kombination af vuggestuer og børnehaver. Daginstitution omfatter ikke puljeinstitutioner, specialinstitutioner, dagplejere samt fritidshjem, da de er få i antal og har andre rammer end de øvrige. Når der i bacheloropgaven skrives kommune, refereres der til Frederiksberg Kommunes miljøafdeling og kulturdirektorat. 3

4 Kommunen har besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber via en standard-skabelon (bilag 1). Skabelonens udformning ligger fast, så bachelorprojektet vil ikke komme med forslag til ændringer, men blot reflektere over, hvorvidt skabelonen er fremmende eller hæmmende for miljøarbejdet. Det er ikke projektets opgave direkte at fremme udfyldelsen af skabelonen for grønne regnskaber. Sigtet er, at de grønne regnskaber bliver suppleret med miljøbevidst handling i daginstitutionerne, hvorfor denne proces er projektets fokus. 1. Institutionelle rammer Frederiksberg Kommunes ønske om implementering af miljøarbejde i alle daginstitutioner udspringer af politiske budgetmålsætninger for En af budgetmålsætningerne var, at mindst tre daginstitutioners regnskab for 2002 skulle aflægges som grønt regnskab med fokus på forslag til besparelser i 2003 inden for energiforbrug, affaldsmængder, miljørigtige indkøb m.v. På den baggrund gennemførte kulturdirektoratet i samarbejde med miljøafdelingen et pilotprojekt med frivillig deltagelse af fire daginstitutioner. Pilotprojektet forløb fra maj 2002 til medio 2003, og institutionerne var repræsenteret af lederne. Projektets formål var, som det fremgik af budgetmålsætningen, at få udarbejdet grønne regnskaber og opnå forslag til ressourcebesparelser. Institutionerne blev i projektet tilbudt temamøder, bygnings- og affaldsgennemgang samt registreringssystemet Keep Focus til løbende overvågning af el-, vand- og varmeforbrug. Der blev ikke stillet krav til miljøarbejdet i institutionerne, udover kravet om udfyldelse af skabelonen til grønt regnskab. I 2003 indeholdt budgetmålsætningerne ikke krav om udbredelse af grønne regnskaber, men kulturdirektoratet har besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber i februar Formålet er at give kommunen et fingerpeg om, hvilke behov institutionerne har inden for miljøarbejde. Det er kun udfyldelse af skabelonen, der er et krav, men ønsket er, at miljøarbejde bliver implementeret i institutionerne. Beslutningen, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber, er som nævnt foretaget af kulturdirektoratet, dvs. på forvaltningsniveau, hvorfor en eventuel finansiering skal komme herfra. Beslutningen gennemføres i samarbejde med miljøafdelingen, som i denne situation har en rådgivende stabsfunktion på tværs af forvaltningerne, hvorfor de ingen beslutningsmyndighed har. Miljøafdelingen har et Agenda 21-budget på kr., som afdelingen selv administrerer. Miljøafdelin- 4

5 gen kan således vælge at støtte implementeringen af miljøarbejde i daginstitutionerne med midler herfra. F.eks. valgte miljøafdelingen at finansiere opsætning af Keep Focus i pilotprojektet. De tilbud, pilotinstitutionerne har fået, kan af økonomiske årsager ikke umiddelbart overføres til alle institutioner, hvorfor støtten her må være en anden. Udbredelse af grønne regnskaber til alle daginstitutioner og frivillig implementering af miljøarbejde er et fælles mål for kulturdirektoratet og miljøafdelingen. Formålet er for miljøafdelingen at opnå miljøforbedringer, mens det for kulturdirektoratet også er at opnå økonomiske besparelser, hvorfor interesserne i at støtte institutionernes miljøarbejde kan være forskellige. 2. Videnskabsteoretisk tilgang og metode Følgende er en redegørelse for den videnskabsteoretiske tilgang, som er udgangspunkt for bachelorprojektet. Desuden redegøres for projektets metoder. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Det er som nævnt bachelorprojektets formål at undersøge, hvordan miljøarbejde kan implementeres i daginstitutioner. Da miljøarbejdet skal opnås ved frivillig handling fra institutionernes side, er det væsentligt at forstå, hvilke faktorer, der ifølge målgruppen styrer deres handlinger i forhold til miljøarbejde. En sådan tilgang lægger sig op af hermeneutisk videnskabsteori, idet hermeneutikken søger viden, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Baggrunden er, at handlinger opfattes som intentionelle og styret af den enkeltes subjektivitet (Launsø & Rieper 2000, s. 54). Det er grundlæggende i al hermeneutisk forståelse, at den, der undersøger, selv deltager aktivt i forståelsesprocessen. Objektiv undersøgelse er derfor ikke mulig, idet undersøgerens forforståelse vil indgå i forståelsen. Fremkomst af bachelorprojektets datamateriale samt behandlingen heraf vil uundgåeligt bære præg af undersøgernes forforståelse (Thurén 2002, s. 50ff). 5

6 2.2 Metode Metodemæssigt tager bachelorprojektet udgangspunkt i en forstående undersøgelse, hvor målgruppens subjektivitet er det væsentlige datamateriale. Formålet er at afdække målgruppens holdninger i en specifik kontekst ved konkret at undersøge, hvilken mening målgruppen tillægger miljøarbejde i daginstitutioner. Det subjektive datamateriale bliver behandlet på et beskrivende niveau, hvor der gives en sammenfatning af målgruppens forståelse af emnet. Efterfølgende inddrages empiri og teori, så der gennem refleksion opnås en forståelse, der rækker ud over målgruppens forståelse. For at opnå et så sammenligneligt grundlag som muligt anvendes empiriske erfaringer fra evalueringsrapporter om miljøarbejde i såvel mindre private virksomheder som i kommunale institutioner, udarbejdet af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og andre. Der vil kun blive anvendt danske evalueringsrapporter, da disse vurderes brugbare og tilstrækkelige. Teorier til at opnå forståelsen vil udspringe af de faktorer, målgruppen og pilotgruppen peger på. Analysen vil således forsøge at afdække bagvedliggende forhold og dermed fange den dybereliggende betydning af målgruppens mening (Launsø & Rieper 2000, s. 22ff). Et eksempel på denne analyseform er, når en psykoanalytiker ved hjælp af psykologiske teorier tolker sin patients udtalelser som værende et udtryk for traumatiske barndomsoplevelser, et forhold, patienten ikke selv var bevidst om. Gennem analysen opnås mulighed for at præcisere hæmmende og fremmende faktorer for miljøarbejde. Denne indsigt skal anvendes til at iværksætte målrettede initiativer og derigennem opnå handling hos målgruppen. En forstående undersøgelse kan rumme vanskeligheder, idet det subjektive datamateriale kan være mangelfuldt eller fordrejet pga. tilbageholdte oplysninger og ubevidste forhold. Det er vigtigt at være opmærksom herpå ved dataindsamlingen og analysen, bl.a. gennem inddragelse af de rammer, som målgruppens holdninger påvirkes af (Launsø & Rieper 2000, s. 24f & 105). Endnu en vanskelighed er, at opgavens analyse skal fortolke og samtidig forholde sig loyal overfor målgruppens udtalelser Egen dataindsamling I forstående undersøgelser er målgruppens subjektivitet som nævnt det væsentlige datamateriale, hvorfor der må indsamles subjektive data. Bachelorprojektets egen dataindsamling vil be- 6

7 stå af to undersøgelser en i pilotprojekt-gruppen og en i målgruppen. Fremover vil de to undersøgelser blive betegnet pilotgruppe-undersøgelsen og målgruppe-undersøgelsen. Pilotgruppe-undersøgelsen udføres til trods for, at kommunen har foretaget en evaluering af deres pilotprojekt (bilag 2). Begrundelsen er, at evalueringen ikke giver fyldestgørende svar på den del af bachelorprojektets problemformulering, som vedrører hæmmende og fremmende faktorer for miljøarbejde. Desuden vil bachelorprojektets dataindsamling modsat kommunens evaluering være baseret på anonymitet og udenforstående undersøgere, hvilket kan give mulighed for nye oplysninger. Pilotgruppen vurderes derudover at have nogle erfaringer til forskel fra målgruppen, som kan udvide forståelsen for implementering af miljøarbejde. Til undersøgelsen udvælges alle fire institutioner, som har deltaget i pilotprojektet. Data fra pilotgruppe-undersøgelsen skal anvendes til forståelse af den endelige målgruppe, som er Frederiksberg Kommunes øvrige daginstitutioner. Målgruppe-undersøgelsen udføres, fordi den valgte videnskabsteoretiske tilgang og metode lægger op til afdækning af målgruppens holdning, hvilket kan søges via dataindsamling. Målgruppen forventes desuden at have nogle andre holdninger til miljøarbejde end de institutioner, der har deltaget i pilotprojektet, hvorfor de bør indgå i undersøgelsen. Ved udvælgelse af institutioner til undersøgelsen har kommunen valgt at fjerne 11 belastede daginstitutioner, som enten er uden fast ledelse eller er under sammenlægning. Desuden fjernes de fire pilotprojektinstitutioner, så totalpopulationen udgør i alt 60 institutioner. Totalpopulationen stratificeres, dvs. grupperes, for at sikre, at alle institutionstyper bliver repræsenteret pga. en uvidenhed om, hvorvidt typerne har forskellige holdninger. Derved fremkommer 15 vuggestuer, 11 børnehaver og 34 kombinerede institutioner. Af den stratificerede population udtrækkes tilfældigt fire institutioner - en vuggestue, en børnehave samt to kombinerede institutioner, svarende til forholdsantallet typerne imellem. At der udtrækkes fire institutioner, skyldes et ønske om et ens antal informanter i de to undersøgelser. Desuden antages målgruppen at have nogenlunde ens kontekst, hvorfor kendetegn ved de fire informanter vurderes at kunne genfindes hos totalpopulationen. Der er desuden taget hensyn til et ønske fra kommunens side om ikke at belaste daginstitutionerne med tidskrævende deltagelse i bachelorprojektets undersøgelser. 7

8 For begge undersøgelser gælder, at daginstitutionernes ledere er valgt som genstandsfelt; de vil fremover blive betegnet informanter. Valget af lederne skyldes, at kommunen allerede på et daginstitutionsledermøde d har præsenteret lederne dels for grønne regnskaber og dels for ønsket om mere miljøarbejde i daginstitutionerne. Desuden er det lederne, der er budgetansvarlige og har ansvaret for, at deres institution arbejder efter kommunens forskrifter. Endvidere vurderes daginstitutionerne at have flad organisationsstruktur, hvor lederne ofte selv indgår i alle arbejdsopgaver (Bech 2002, s. 12), hvorfor deres opfattelser formodes at tangere medarbejdernes. Da det desuden formodes, at miljøarbejde i daginstitutioner afhænger af lederens holdning til emnet, er lederne valgt som informanter. Formodningen bygger på udsagnet om, at jo mere ledelsen er involveret i et projekt, jo større er sandsynligheden for, at den nødvendige tid og energi er til stede (Christensen & Molin 1994, s. 19). En ulempe ved at vælge lederne er, at deres logik eller de briller, de ser med, kan være anderledes end personalets. De udvalgte daginstitutionsledere bliver kontaktet med brev. Telefonisk henvendelse som første kontakt er fravalgt, da den potentielle informant skal have mulighed for at overveje sin deltagelse og samtidig kunne genlæse alle informationer. Da Frederiksberg Kommune har besluttet, at brevkorrespondance mellem kommunen og dens institutioner så vidt mulig skal foregå pr. mail, udsendes brevene via mail. Der er udarbejdet to forskellige breve, ét til pilotdeltagerne og ét til målgruppen, da deres forudsætninger er forskellige (bilag 3 & 4). Brevene indeholder en præsentation af undersøgerne, undersøgelsens formål og varighed, oplysning om anonymitet samt opfordring til tilbagemelding. Anonymiteten indebærer, at det ikke vil fremgå, hvilken informant, der står bag de enkelte udsagn. Brevene er skrevet på miljøafdelingens brevpapir for at give undersøgelsen troværdighed. Målgruppen blev på daginstitutionsledermødet d desuden præsenteret for bachelorprojektets formål af én fra kommunens miljøafdeling. Undersøgelserne gennemføres som kvalitative interview, da formålet er at få nuancerede beskrivelser af subjektive perspektiver med henblik på forståelse af meninger, hvilket kvalitative undersøgelser giver mulighed for (Kvale 2002, s. 41). Desuden er det en formodning, at der ved interview vil fremkomme flere detaljerede oplysninger end ved brug af spørgeskemaer. Fokusgruppeinterview er fravalgt for ikke at risikere, at de subjektive holdninger påvirkes af 8

9 andres, samt det faktum, at interview bedre kan gennemføres på informantens præmisser, hvilket følger kommunens ønske om mindst mulig belastning af målgruppen. Observation er fravalgt, da bachelorprojektets formål er at afdække holdninger og ikke aktuelle handlinger. Interviewene vil blive udført som delvist strukturerede og standardiserede interview, hvor intervieweren har en vis styring, for at sikre, at ønskede emner bliver belyst. For at opnå denne styring udarbejdes en interviewguide til hver undersøgelse (bilag 5 & 6). Interviewguiderne består af en række formulerede spørgsmål, som skal besvares - ikke nødvendigvis i rækkefølge - og intervieweren vil være åben overfor andre informationer og vil kunne stille uddybende spørgsmål (Andersen 1999, s. 193 & 206). Der lægges op til åbne svarmuligheder, så ja/nejbesvarelser undgås og fokus lægges på forståelse. Som tidligere nævnt bliver dataindsamlingen påvirket af undersøgernes forforståelse, bl.a. ved udarbejdelse af spørgsmålene. Spørgsmålene er således udarbejdet ud fra en formodning om, at faktorer som holdninger, viden og rammer er styrende for institutionernes handlinger i forbindelse med miljøarbejde. De to første spørgsmål i begge interviewguider er kvantitative baggrundsvariable, der kan beskrive noget om målgruppen uden dog at have direkte sammenhæng med miljøarbejde (Andersen 1999, s. 118f). De øvrige interviewspørgsmål er fremkommet ved at operationalisere bachelorprojektets underspørgsmål, jf. figur 1 og 2. Registrering af interviewene vil foregå ved notatskrivning under og efter interviewene, da det vurderes, at båndoptagning vil være generende for informanterne og kan påvirke deres udtalelser. 9

10 Figur 1: Udarbejdelse af interviewspørgsmål til pilotgruppe-undersøgelsen. Problemformulering Underspørgsmål Interviewspørgsmål Hvorfor har I valgt at arbejde med miljø? Har du oplevet noget, I selv har gjort, der har sat gang i miljøarbejdet? Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Frit efter Launsø 2000, s Hvilke faktorer har henholdsvis hæmmet og fremmet miljøarbejdet i pilotprojektets daginstitutioner? Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Har du oplevet nogle ting, der har hæmmet miljøarbejdet? Hvad synes du om de initiativer, kommunen har tilbudt jer i pilotprojektet? Hvem tager sig af miljøarbejdet? Har du nogle forslag til, hvordan kommunen fremover kan hjælpe jer med miljøarbejdet? Er der nogle emner inden for miljø, som I især har haft brug for viden om? Hvordan vil du foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde? Figur 2: Udarbejdelse af interviewspørgsmål til målgruppe-undersøgelsen. Problemformulering Underspørgsmål Interviewspørgsmål Hvad synes du om at skulle arbejde med miljø i institutionen? Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Frit efter Launsø 2000, s Hvilke barrierer og muligheder ser målgruppens daginstitutioner for miljøarbejde? Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Har du nogle ideer til, hvad institutionen selv kan gøre for at komme i gang med miljøarbejdet? Ser du nogen barrierer for at arbejde med miljø i din institution? Hvem forestiller du dig skal tage sig af miljøarbejdet? Har du nogle forslag til, hvordan kommunen kan hjælpe jer med miljøarbejdet? Er der nogle emner inden for miljø, som I især har brug for viden om? Hvordan vil du foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde? 10

11 3. Beskrivelse og vurdering af data Følgende er et sammendrag af de data, der er fremkommet ved målgruppe- og pilotgruppeundersøgelserne. Det komplette datamateriale fremgår af bilag 7 og 8. Kapitlet afsluttes med en vurdering af dataindsamlingen og de opnåede data. 3.1 Målgruppe-undersøgelsen Informanterne i målgruppeundersøgelsen blev spurgt, hvad de syntes om at skulle arbejde med miljø i institutionen. Generelt var holdningen positiv, da informanterne mente, at deres rolle er at være med til at påvirke børnene i en miljømæssig retning og derigennem skabe bevidsthed og værne om miljøet. Samtidig havde informanterne dog et vist forbehold overfor miljøarbejde, idet de mente, det er problematisk at nå det hele. En informant pegede på, at det kan være svært at få solgt ideen til medarbejderne, og en anden informant kunne ikke se, hvordan de kan blive mere grønne. På spørgsmålet om, hvorvidt informanterne havde nogle ideer til, hvad institutionen selv kan gøre for at komme i gang med miljøarbejdet, var det generelle svar idefattigt. Én oplevede, at det vil blive svært at få overbevist og motiveret medarbejderne, når kommunen får den økonomiske gevinst, og de hele tiden bliver pålagt nye ting, de ikke har ressourcer til. En anden havde foretaget tiltag, som dog måtte opgives, idet hygiejnen blev anfægtet. Informanterne så en del barrierer for miljøarbejde i institutionerne. Bl.a. vil det tage tid fra børnene, og en informant udtrykte, at der er mange fokuspunkter, både interne og kommunale, som gør det svært at få tid til miljøarbejdet. En anden barriere, der nævntes af en informant, var praktiske forhold, som manglende mulighed for at komme af med affald. Der var generel enighed om, at ressourcemangel, herunder økonomi, forhindrer miljøarbejde. For at der kan ske noget, mente de, det kræver tildeling af økonomiske ressourcer, for deres økonomi er meget stram. Flere nævnte desuden, at miljøarbejde vil kræve noget ekstra af personalet. Én påpegede, at det bliver svært at få overbevist medarbejderne om, at det hører med i deres jobbeskrivelse, og at det er en barriere, at kommunen får den økonomiske gevinst. Som en anden sagde, er penge desværre en gulerod. I forlængelse heraf nævntes det, at man skal kunne se, at der spares på el, vand og varme. 11

12 Informanterne forestillede sig, at en eller flere af medarbejderne samt lederen skal tage sig af miljøarbejdet. Det skal ifølge en af informanterne være nogen, som brænder for det, så entusiasmen kan sprede sig til hele institutionen. De forslag, informanterne havde til, hvordan kommunen kan hjælpe dem i miljøarbejdet, var primært af økonomisk karakter. F.eks. vil en økonomisk gevinst være motiverende for medarbejderne, ligesom et eventuelt sparet overskud bør tilfalde institutionen, da der i øjeblikket reelt ikke er motiv for at slukke lyset, når kommunen betaler regningen. Desuden vil en institution gerne have praktisk hjælp i form af bedre muligheder for at komme af med affald, og to informanter udtrykte ønske om at få Keep Focus, så man kan se, det kan betale sig. To informanter foreslog, at medarbejderne kan blive tilbudt et miljøkursus. Andre forslag var at danne netværksgrupper og udveksle erfaringer. På spørgsmålet om, hvorvidt der var nogle emner inden for miljø, som informanterne især har brug for viden om, svarede tre med nogle konkrete forslag som sølvpapir, plastikposer, papirsortering, beskæftigelsesmaterialer og rengøringsmidler. Én gav udtryk for et stort vidensbehov, mens en anden ikke vidste, hvad hun skal vide og mente, at institutionen allerede er grøn. Informanterne ville alle foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform, f.eks. som små korte pjecer, et katalog eller en håndbog. Papirformen foretrækkes frem for en hjemmeside af hensyn til, at personale og forældre også skal have mulighed for at læse det. En af informanterne sagde dog, at hun sagtens selv kan hente det ned fra nettet, mens en anden påpegede, at det tager for lang tid. En tredje fastslog, at hun først lige er blevet bekendt med computeren og afviste blankt at modtage miljøoplysninger ad den vej. Hun gjorde også opmærksom på, at der ikke må være for meget læsestof, da de ikke får det læst. På forespørgslen om, hvorvidt temamøder vil være anvendelige som formidlingskanal, svarede tre af informanterne, at det er en god ide at tage et tema op og lade de miljøansvarlige mødes og udveksle erfaringer. Den fjerde informant stillede sig dog modvillig pga. personaleerstatning, men på spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne forestille sig at få besøg af en miljømedarbejder på institutionen, var hun positiv og nævnte oplæg på personalemøder. Det mente hun, vil virke motiverende på personalet. 12

13 3.2 Pilotgruppe-undersøgelsen Tre af institutionerne i pilotundersøgelsen har arbejdet med miljø forud for kommunens pilotprojekt og har det som en del af deres virksomhedsplan. Årsager til, hvorfor de har valgt at arbejde med miljø, er en bevidsthed om, hvad børnene får at spise, en personlig holdning blandt personalet, samt at pilotprojektet gjorde miljøarbejdet let at gå til. Desuden fremhævede én, at grønne regnskaber er med til at skabe bevidsthed, men samtidig gjorde hun opmærksom på, at institutionen ikke ønsker at være rigid i forhold til miljøarbejdet. Informanterne blev dernæst spurgt, om de havde oplevet noget, institutionen selv har gjort, der har fremmet miljøarbejdet, hvortil de nævnte affaldssortering, batteriindsamling og pædagogiske tiltag som sparesange og dyrkning af krydderurter. Nogle af institutionerne har desuden udnævnt en eller to miljøansvarlige blandt personalet, og en institution har valgt at give vedkommende et funktionstillæg efter ny løn-ordningen. En informant nævnte, at de er kommet på andenpladsen i elbesparelse, hvilket har virket fremmende for yderligere besparelser. En institution har ansat en kok, der har hjulpet dem til at blive 100 % økologiske for færrest penge. På spørgsmålet om, hvorvidt informanterne har oplevet nogle hæmmende faktorer for miljøarbejdet, svarede én nej, da hun har overtaget fra en tidligere leder midt i processen. De øvrige tre påpegede flere ting, heriblandt økonomi og tid. En af informanterne nævnte en undersøgelse, der viser, at pædagoger bruger 48 % af tiden på andet end børnene og pointerede, at de ofte ikke har tid, da børnene er deres fokusområde. Desuden nævntes, at det er et problem, at kommunen ikke affaldssorterer, og at institutionerne ikke kan komme af med pap, hvilket sætter en stopper for sorteringen. Af interne barrierer nævntes, at det ofte er et dilemma at skulle prioritere mellem miljøhensyn og personalets ønsker, idet ikke alle gennemfører miljøtankegangen, og holdningsbearbejdning hele tiden er nødvendig. Det efterfølgende spørgsmål drejede sig om, hvem der tager sig af miljøarbejdet i institutionen, og i to tilfælde deler lederen og en medarbejder ansvaret, mens miljøarbejdet i de to andre institutioner varetages af henholdsvis lederen og en medarbejder. I tre tilfælde diskuterer de ansvarlige personer miljøspørgsmål med det øvrige personale. 13

14 Tre informanter var meget positive omkring de initiativer, kommunen har tilbudt dem i pilotprojektet, mens den fjerde ikke syntes, der har været initiativer nok. Alle fire fremhævede dog Keep Focus som værende rigtig godt. Bygningsgennemsyn nævntes positivt af én informant, mens temamøder af to nævntes som værende positive pga. mulighed for erfaringsudveksling. En informant mente ikke, at pilotprojektet har givet tilstrækkelig information om indkøb i forbindelse med beskæftigelsesmaterialer og økologisk kost. Kommunens holdning til fælles indkøb af økologiske varer blev beskrevet som uklar, og kommunen skruer ifølge informanten ikke bissen nok på. En anden informant nævnte desuden, at projektet en overgang gik i stå pga. udskiftning af kommunens miljømedarbejder, hvilket satte en stopper for miljøarbejdet i institutionen. Informanterne havde flere forslag til, hvordan kommunen fremover kan hjælpe dem med miljøarbejdet. En informant nævnte, at kommunen kan uddanne folk til økologisk køkkenomlægning og koordinere økologisk indkøb. Generelt mente informanten, at kommunen bør udsende miljøfif, så hver institution ikke behøver undersøge de samme emner. Desuden ville hun gerne have en liste over beskæftigelsesmaterialer og ønskede, at kommunen prioriterer miljøarbejdet højere ved at give institutionerne nogle penge. Samtidig foreslog hun, at kommunen ved nybygning af institutioner indtænker miljørigtighed fra start, og hun påpegede, at kommunen godt må bestemme noget mere og tvinge institutionerne til noget, der er let at gå til, som f.eks. papir- og glassortering. En anden informant mente ikke, at det primært er kommunen, der kan hjælpe, men derimod, at institutionerne indbyrdes skal udveksle erfaringer, hvilket kan ske i samarbejde med kommunen, så de kan høste af erfaringerne. En tredje informant ønskede, at kommunen får afklaret forhold omkring kompostering og affaldsordning, og at alle får Keep Focus. Informanten foreslog, at kommunen laver et system, så besparelser kommer institutionerne direkte til gode, men vedkommende havde dog forbehold for at overtage varmeudgifter, da institutionen har til huse i en gammel bygning. Den sidste informant ønskede, at kommunen bliver mere tydelig i, hvad den vil med miljøarbejdet, samt at kommunen giver resultater og ros til medarbejderne. To informanter nævnte Albertslund Kommune som en mulig inspirationskilde for Frederiksberg Kommune. 14

15 På spørgsmålet om, hvorvidt der var nogle emner inden for miljø, institutionerne har haft brug for viden om, nævnte tre, at det var der ikke, idet de selv henter viden og information bl.a. fra et blad. Den fjerde informant nævnte beskæftigelsesmaterialer og indkøb. Informanterne vil foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform eller via nettet, som de så selv kan printe fra. Flere nævnte foldere eller pjecer, da de er lette at læse, og man med dem sikrer, at al personale har adgang til oplysningerne. Folderne må ikke blive for omfangsrige, så der skal afsættes ekstraordinær tid til læsning, der vil gå fra børnene. En informant foreslog, at der i folderne appelleres mere til personalet. Indholdet bør ifølge informanterne være nogle miljøfif om indkøb, projekter med børnene og nedskæring på el, vand og varme samt forslag til, hvordan man kommer i gang og letter processen. På spørgsmålet om temamøder som formidlingsform nævnte informanterne, at møder generelt er et godt forslag, hvor medarbejdere kan inviteres, så de føler sig medinddraget. Dog pointeredes det, at det kun skal være en gang imellem og ikke må tage for lang tid. 3.3 Vurdering af dataindsamlingen og data Der findes ingen almene retningslinier for kvalitetsvurdering af data fra kvalitative undersøgelser, hvorfor de mere positivistiske kriterier, validitet og reliabilitet, ofte anvendes (Henriksen, 2003 s. 10f). Hvorvidt undersøgelsernes data er valide afhænger af i hvilken grad, der er definitionsvaliditet og reliabilitet, dvs., om der er overensstemmelse mellem problemformulering og data. Det vurderes, at de indsamlede data er forholdsvis valide, idet der menes at være sammenhæng mellem problemformuleringen og de operationaliserede interviewspørgsmål, dvs., definitionsvaliditeten er høj. Desuden vurderes reliabiliteten, forholdet mellem spørgsmålene og dataene, at være forholdsvis høj (Andersen 1999, s. 109f). Der er dog ikke er fuld reliabilitet, da der bl.a. ved transskriberingen mistes data, ligesom en vis selektion ikke kan undgås, bl.a. pga. interviewernes forforståelse. En anden årsag til den ufuldstændige reliabilitet er, at der i begge undersøgelser ikke er sammenhæng mellem holdningsdataene fra tredje spørgsmål og selve spørgsmålet, dvs. der er ikke altid opnået svar på spørgsmålet. Det kan skyldes, at spørgsmålet er upræcist, intervieweren ikke har været god nok til at spørge ind, eller at det har været svært for informanterne at udtrykke en præsis holdning. 15

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

SKABELON TIL RISIKOANALYSE

SKABELON TIL RISIKOANALYSE For lav svarprocent To sprogede børn forældre der ikke taler dansk

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere