BACHELOROPGAVE. Navne: Bettina Brøndum Jensen Randi Borschau Hansen Brian Seneca Schmidt Mona Gehrt

Transkript

1 Radiografuddannelsen, University College Lillebælt BACHELOROPGAVE Navne: Bettina Brøndum Jensen Randi Borschau Hansen Brian Seneca Schmidt Mona Gehrt Opgaven må udlånes og anvendes til uddannelsesmæssige formål samt gøres tilgængelig på institutionens intranet, hjemmeside o.lign. Dato: 6. Juni 2011 Vejleder: Susanne Vernegreen Antal anslag: Underskrifter: 1

2 Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Undertegnede erklærer hermed at denne opgave er udarbejdet af undertegnede samt at der ikke er modtaget uretsmæssig hjælp til udarbejdelsen af denne opgave, herunder afskrift fra andre opgaver, bøger, artikler og lignende. Underskrifter: 2

3 Forord Denne opgave er et bachelorprojekt, udarbejdet i perioden fra d. 1. februar til d. 6. juni 2011, ved radiografuddannelsen på UC Lillebælt, under vejledning af underviser Susanne Vernegreen. For at gøre opgaven så læsevenlig som muligt, og bevare sprogstilen er størstedelen af opgaven skrevet i fællesskab. Enkelte afsnit er dog skrevet individuelt, da det er et krav, at hver studerende skal lægge navn til en del af opgaven. Af den grund vil der i opgaven være knyttet et afsnit til hver af os. Som referencemetode til opgaven benyttes der Vancouver systemet, da det er mere overskueligt for læseren at læse hovedteksten, endvidere tidsbesparende at finde en kilde i litteraturlisten, da referencerne er listet numerisk. Empirien som opgaven bygger på, har vi indsamlet fra 3 radiologiske afdelinger i Danmark. Med deres store hjælp og samarbejde har det været lettere, at indhente empirisk materiale til videre bearbejdelse af opgaven. Derfor siger vi mange tak til de 3 afdelinger. Yderligere ønsker vi at takke FRD (Michael Dreyer), der har ydet hjælp til bl.a. lovmæssige paragraffer samt videregivelse af kontakter. Randi Borschau Hansen, Brian Seneca Schmidt, Mona Gehrt, og Bettina Brøndum Jensen. 3

4 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING NØGLEBEGREBER FORSKNINGSSPØRGSMÅL DESIGN KILDEKRITIK KRITISK STILLINGTAGEN TIL VALGT LITTERATUR TIL EMPIRISK STUDIE KRITISK STILLINGTAGEN TIL VALGT LITTERATUR TIL TEORI KRITISK STILLINGTAGEN TIL VALG AF ARTIKLER VALG AF METODE PARADIGMER VIDENSKABSKRAV I FORHOLD TIL SPØRGESKEMAET METODISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL SPØRGESKEMA UDFØRELSE AF SPØRGESKEMA OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED DATABEHANDLING AF SPØRGESKEMA METODISKE OVERVEJELSER TIL UDFØRSEL AF INTERVIEW ETISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL DET EMPIRISKE STUDIE (MONA) TEORI DEFINITION AF VOLD OG TRUSLER ARBEJDSMILJØ- OG STRAFFELOVEN (BRIAN) RETNINGSLINJER (RANDI) ANMELDELSE (BETTINA) VOLD MOD OFFENTLIGT ANSATTE ARTIKLER REFERAT AF ARTIKLEN; VIOLENCE AT WORK: A MAJOR RADIOGRAPHIC ISSUE REFERAT AF ARTIKLEN; SYGEPLEJERSKER UDSÆTTES FOR VOLD OG TRUSLER EMPIRIAFSNIT RESULTATER AF SPØRGESKEMA RESULTAT OG ANALYSE AF INTERVIEW SAMMENDRAG AF INTERVIEWENE BIAS BIAS I FORHOLD TIL SPØRGESKEMAET BIAS I FORHOLD TIL INTERVIEW DISKUSSION OG ANALYSE

5 11.0. REFLEKTIONSAFSNIT KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

6 1.0. Indledning Hver femte offentlig ansat har været udsat for trusler eller vold (1). Citatet stammer fra en artikel baseret på en undersøgelse udført af FTF i FTF er hovedorganisationen for offentlige og private ansatte. Undersøgelsen viste yderligere at for jordmødre, ergoterapeuter og sygeplejersker har 15 %, været udsat for vold og trusler på arbejdspladsen (1). De hyppigste følgevirkninger ved at have været udsat for vold eller trusler, er angst og stress. Dette kan udtrykkes i form af angst for mørke, for at være alene eller ikke kunne magte arbejdet. Hvis hjælpen og støtten ikke er tilstrækkelig, kan angsten udvikle sig så voldsomt, at medarbejderen følelsesmæssigt og socialt invalideres for livet (2). Vi har igennem undervisningen på studiet ikke stiftet bekendtskab med emnet vold og trusler på arbejdspladsen, men fik igennem de kliniske ophold, øjnene op for, at det forekommer på radiologisk afdeling. Til trods for at radiograferne bliver udsat for vold og trusler, fik vi ikke fornemmelsen af, at der åbent blev snakket om det på afdelingerne. Indtrykket var, at det er et tabubelagt emne. Derfor valgte vi i 5. interne opgave (bilag 1) på 6. semester, at tage udgangspunkt i emnet vold og trusler mod radiografer på ét sygehus. Her viste det sig at 42 % af respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen, havde været udsat. Dette pilotprojekt viste yderligere, at der på sygehus X var klar tendens til underrapportering. Det gjorde, at vi fandt interesse i at undersøge, om dette var gældende på andre sygehuse, og hvad der kunne være årsag til underrapporteringen. Dermed blev grundstene lagt til denne bacheloropgave. 6

7 Formålene med opgaven er derfor, at kortlægge omfanget af vold og trusler på radiologisk afdeling, og at kende årsagerne samt holdninger til anmeldelse. Yderligere er formålet at finde radiografernes kendskab til retningslinjerne og hvordan radiografens oplevelse af en voldseller trusselsepisode har indflydelse på anmeldelse. Dette som et led i kvalitetsudviklingsprocessen på et uudforsket område Problemfelt I dette afsnit redegør vi for valg af fokusområde til bachelorprojektet. I efterfølgende delafsnit vil problemformuleringen, nøglebegreber samt forskningsspørgsmål fremtræde. Nøglebegreberne fra problemformuleringen vil præcisere, hvilken betydning de har i opgaven, så dette står klart for læseren. Forskningsspørgsmålene er dannet ud fra operationaliseringens 3 trin (bilag 2). Disse vil være inddelt efter om de besvares på grundlag af teori eller empiri. Der er lavet adskillelige undersøgelser omkring emnet vold og trusler, inden for faggrupper som sygeplejersker, læger, ambulancefolk og socialrådgivere, men for radiografer, er der ikke foretaget nogen officielle undersøgelser. Også af denne grund valgte vi på 6. semester, at tage udgangspunkt i emnet vold og trusler mod radiografer (bilag 1). Via pilotprojektet erfarede vi, at der på sygehus X, var en hidtil ukendt problemstilling, som blev synliggjort, idet 42 % af respondenterne havde været udsat for vold og eller trusler (bilag 1). Det skærpede vores interesse i området, da resultaterne overraskede os. Vold og trusler er stadig et uafdækket område inden for radiografien i Danmark. Pilotprojektet viste ligeledes, at der i høj grad blev underrapporteret, idet ingen af episoderne var anmeldt, selvom det at registreringen, anmeldelsen og bearbejdningen er vigtige redskaber i det forebyggende arbejde (3 s. 179). I 2002 blev der udfærdiget en artikel som indgår i en ph.d. afhandling omkring vold og trusler mod sygeplejersker i Danmark. Denne viser en stigning i antallet af episoder, samt underrapportering heraf. Artiklen påpeger at underrapportering er en væsentlig hindring for at måle hyppigheden af vold og trusler. Desuden risikerer den enkelte, som ikke har anmeldt, at 7

8 stå alene med byrden, da det forbliver en privatsag, og derved vil det øge skadevirkningen (Bilag 3 s. 6-7). En irsk undersøgelse viser også en tendens til, at radiografer udsættes for vold og trusler, samt hvilke faktorer der har indflydelse på dette (Bilag 4 s. 13 ). De europæiske arbejdsmarkedsparter indgik en rammeaftale, som definerer arbejdsgiverens pligt til at beskytte personale mod vold og chikane på arbejdspladsen. Denne indebærer at der i Europa fremover fokuseres på problemer med vold og trusler, samt at der dannes rammer for identifikation, forebyggelse og håndtering på arbejdspladsen. Aftalen skulle implementeres senest i år 2010 (4). Den henleder til at der udfærdiges specifikke retningslinjer vedr. vold og trusler på de enkelte afdelinger. På de medvirkende sygehuse i denne opgave, har retningslinjerne omkring vold og trusler, alle til formål, at medarbejderne skal kende til, hvordan de skal håndtere og forebygge en voldelig eller truende situation, fx at det bør anmeldes (Bilag 5,6,7). Dette for at medarbejderne er bedre udrustet, hvis de skulle ende i sådan situation. Radiografernes kendskab til hvad der står i disse retningslinjer, sætter vi spørgsmålstegn ved, bl.a. fordi der i pilotprojektet ikke var anmeldt nogen episoder. Derudover har vi en formodning om, at radiografernes kendskab til retningslinjerne er begrænset, idet de bliver præsenteret for en stor mængde retningslinjer og protokoller, som de skal læse og forholde sig til i deres dagligdag på arbejdet. Antallet af voldsanmeldelser for offentlige ansatte er stigende, mens voldsanmeldelserne i det omkringliggende samfund falder. Anmeldelserne giver ikke det korrekte billede af hvor mange der egentlig er udsat for vold og trusler. Mange vælger ikke at anmelde, derfor er voldsanmeldelserne muligvis kun en lille del af det reelle tal. Det er derfor vigtigt som arbejdsplads, at have fokus på området, eksempelvis ift. anmeldelse og registrering. Derved belyses problemets omfang, og man kan bruge de enkelte episoder til at gennemanalysere, for forebyggelse af lignende episoder. Dette for at afdelingen bedre kan håndtere vold og trusler, og derved skabe de bedste arbejdsbetingelser for den enkelte radiograf (2). De overstående punkter styrker vores interesse i at undersøge omfanget af volds- og trusselsepisoder på flere sygehuse, og at kende de afgørende årsager til, hvorfor radiografer 8

9 vælger at anmelde eller ikke anmelde en episode. På denne måde ønsker vi desuden, at belyse anmeldelse af vold og trusler ift. hvad afdelingernes retningslinjer siger herom. Antagelse: Med udgangspunkt i pilotprojektet (bilag 1) der viste, at mængden af vold og trusler mod radiografer var større end forventet, og at episoderne ikke blev anmeldt på Sygehus X, antager vi derfor, at det er et alment problem på radiologiske afdelinger. Ovenstående problemstilling samt antagelse, henleder os til følgende problemformulering Problemformulering Hvorledes er omfanget af vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling, et problem, samt hvordan har radiografernes oplevelse af vold og trusler indflydelse på, om episoderne bliver anmeldt eller ej? 2.2. Nøglebegreber Vold og trusler Ved vold og trusler mod radiografer, er der tale om vold eller trusler påført af patienter eller dennes pårørende. Vold: Aktivt påført vold som fx slag, niv, spark, spytte, bid, kast med genstande og kvælningsforsøg. Trusler: Verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, hån, ydmygelse m.m. Radiografer Radiografer i denne opgave, dækker over både radiografer og røntgensygeplejersker, da disse har samme arbejdsfunktion. 9

10 Anmeldelse: Hermed menes at der kan anmeldes en episode til: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens forsikringsselskab, Arbejdsskadestyrelsen, politiet og til medarbejderens fagforbund, eller blot en registrering til ledelsen. Samtidig med anmeldelsen er det vigtigt, at arbejdspladsen selv systematisk registrerer vold og trusler Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål til besvarelse på grundlag af teori: Hvordan defineres vold og trusler? Hvad foreskriver loven omkring vold og trusler på arbejdspladsen? Hvad foreskriver retningslinjerne på de forskellige sygehuse omkring anmeldelse af volds- og trusselsepisoder? Hvordan har voldsanmeldelser for offentlige ansatte udviklet sig de sidste 50 år? Forskningsspørgsmål til besvarelse på grundlag af empiri: Hvor udbredt er vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling? Hvordan oplever og håndterer radiograferne vold og trusler på radiologisk afdeling? Hvad har indflydelse på om en volds- eller trusselsepisode anmeldes eller ej? Har radiograferne kendskab til afdelingens retningslinjer vedr. vold og trusler? Er vold og trusler et problem på radiologisk afdeling? 3.0. Design For at give læseren et overblik over opgaven, vil vi i dette afsnit beskrive, i hvilken rækkefølge de forskellige afsnit optræder i opgaven. Indledningsvis er der et afsnit om kildekritik, hvor valg af litteratur og artikler valideres. Herefter vil metodeafsnittet fremstå, hvilket indeholder forskellige delafsnit omhandlende 10

11 paradigmer, samt metodiske og etiske overvejelser ift. spørgeskema og interview. Efterfølgende vil teorifremstillingen, der skal besvare forskningsspørgsmålene omkring vold og trusler, retningslinjer fra de pågældende sygehuse, love om vold og trusler på arbejdspladsen, samt udviklingen af vold mod offentligt ansatte, fremstå. Derefter kommer et afsnit med referater af artiklerne. Dernæst i empiriafsnittet, vil resultaterne præsenteres, og give svar på forskningsspørgsmålene derom. Herefter vil der være et afsnit, hvor vi beskriver relevante bias ift. empirien. Afsnittene omkring teori, artikler og empiri, vil i et afsnit derefter analyseres og diskuteres. Heri inddrages egen praktisk erfaring fra klinikken. Efter dette fremkommer et refleksionsafsnit, hvori vi beskriver hvilke erfaringer vi har opnået igennem projektet. Slutteligt er der et afsnit med konklusion og til sidst en perspektivering Kildekritik Her vil vi vurdere den centrale litteratur til opgaven, både bøger, artikel og materiale fra internettet. Vi har for så vidt muligt valgt litteratur af nyere dato, for at sikre aktualitet. Foruden disse indgår sekundær litteratur, som underbygger emnet vold, trusler og anmeldelse. Den specifikke validering optræder ikke i opgaven, men er velovervejet. Vi henviser til disse når de anvendes, og de vil dermed fremgå af litteraturlisten Kritisk stillingtagen til valgt litteratur til empirisk studie Til at belyse dele af den kvalitative empiri anvendes bl.a. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (5) af Emil Kruuse der er dannet på baggrund af forelæsninger, som han har holdt om forskningsmetoder for studerende på Danmarks Lærerhøjskole. Bogen henvender sig til unge forskere, som skal i gang med empiriske undersøgelser, hvor fænomenologien og hermeneutikken er i centrum. Bogen beskriver kvalitative forskningsmetoder, og hvordan der kan opsættes idealer for de empiriske studier. Af disse årsager findes bogen valid og relevant til anvendelse i opgaven. 11

12 Forskning om og med mennesker (6) af Laila Launsø (dr.scint.soc.) og Olaf Rieper (mag.scient.soc.). Hun forsker bl.a. inden for området exceptionelle sygdomsforløb. Han har en ph.d. i organisationsteori, og forsker inden for felterne offentlig organisation og evalueringsmetoder. Bogens målgruppe er studerende og yngre forskere, hvor mennesket er i fokus. Formålet med bogen er at give indblik i forskningsprocessens forskellige faser og bindingen mellem metode, forskningstype og paradigme. Da vi i opgaven arbejder med kvalitetssikring og forskning, findes bogen relevant. Videnskabsteori (7) af Jacob Birkler, uddannet cand. mag. i filosofi og psykologi. Han underviser på University College Syddanmark, i videnskabsteori og forskningsmetodologi, filosofi og etik samt psykologi. Bogen er udarbejdet som grundbog til studerende på sundhedsuddannelser. Fokus rettes mod de mest grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og hovedretninger med betydning for den sundhedsfaglige praksis. Bogen er valgt til at beskrive videnskabsteorien, og vil hermed kunne bruges konkret i opgaven. Psykologiske og pædagogiske metoder Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis (8) af Torben Bechmann Jensen og Gerd Christensen. Afsnittet om spørgeskemaer som anvendes, er skrevet af Tom Teasdale og Henriette Svendsen. Han er uddannet fil.dr. og lektor ved Institut for Psykologi på Københavns universitet. Psykologiske tests og kvantitative forskningsmetoder er fag, han underviser i. Hun er cand. psych. og ph.d. studerende ved Institut for Psykologi og Center for Hjerneskade. Bogens formål er, at gå i dybden med metodetilgange og deres udfoldelse i praksis, og at give fagkundskab mellem forskning, metode og videnskabsteori på en sådan måde, at studerende kan hente viden til empiriske studier. Af disse årsager finder vi bogen yderst aktuel, da det er det vi arbejder med i opgaven. Til at belyse de etiske aspekter i forbindelse med de empiriske studier i opgaven, anvendes bogen Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (9), som er udarbejdet af 12

13 Sykepleiernes Samarbeide i Norden. Den omhandler de elementære videnskabsetiske krav og principper ud fra FN s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen. Principperne som berører mennesker, angiver hovedretningslinjerne for god etisk standard i forskning. Da der ikke er fremstillet etiske retningslinjer for forskning i radiografien, benyttes disse i stedet. Derudover anvendes Tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver, som er det etiske regelsæt fra Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Vejledning om brugerundersøgelser (10) er i 2002 udgivet af Finansministeriet. Vejledningen giver gode råd om hvordan brugerundersøgelser tilrettelægges og fuldføres. Den henvender sig til medarbejdere i den offentlige sektor som selv skal foretage en brugerundersøgelse. Vejledningen bruges i forbindelse med spørgeskemametoden. Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (11) udarbejdet af Steinar Kvale, som er professor i pædagogisk psykologi. Han er tidligere medstifter og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling på Psykologisk Institut i Århus. Han anses som en pioner inden for udarbejdelse af litteratur omkring kvalitative forskningsmetoder. Bogen henvender sig til studerende og aktive forskere, og giver bl.a. nyttig information omkring retningslinjer ang. udførelse af interviews. Derfor finder vi bogen yderst relevant ift. udarbejdelsen af et kvalitativt forskningsinterview, som vi anvender til at indsamle empiri. Til bearbejdning og analyse af de kvantitative data fra spørgeskemaet anvendes Survey Xact, der er et online computerprogram, til behandling af spørgeskemaundersøgelser. Survey Xact er en enhed i konsulentvirksomheden Rambøll Management Consulting, der har mere end 20 års erfaring med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser for offentlige og private virksomheder. Det er i dag et af de førende spørgeskemasystemer i Skandinavien (12). Af denne grund, anser vi Survey Xact som værende et troværdigt redskab til behandling af spørgeskemaresultaterne. 13

14 4.2. Kritisk stillingtagen til valgt litteratur til teori Til teorien om anmeldelse anvendes bogen Forstå og forebyg vold (3), skrevet af Marian Popp og Michael Munch Hansen. Han er cand. psych, og hans arbejdserfaring ligger inden for arbejdsmiljø, voldsforebyggelse og konflikthåndtering. Hun har siden 1998 arbejdet som konsulent på arbejdsmiljøområdet, hvor hovedfokus er voldsforebyggelse ved bl.a. forflytning og kropslig konflikthåndtering. Denne bog benytter vi, grundet forfatternes indsigt i vold og trusler på arbejdspladsen og vigtigheden i voldsforebyggende arbejde ift. anmeldelse, hvilket er yderst relevant i opgaven. Vold mod offentligt ansatte (13) er skrevet af Peter Kruize (ph.d. i kriminologi), David W.M. Sorensen (ph.d i kriminologi) og David Dreyer Larsen (ph.d. i økonomi), og er tilknyttet Københavns universitet. Bogen er skrevet med støtte fra Rockwool Fonden, hvilket har til formål at skaffe ny viden om aktuelle samfundsproblemer. Den er et forskningsprojekt, som omhandler udviklingen af straffeovertrædelse for vold mod offentligt ansatte ifølge 119 og stigning i anmeldelse. Vi har anvendt bogen i forbindelse med anmeldelse af vold og trusler på arbejdspladsen og dennes udvikling. Der er desuden brugt statistisk materiale fra bogen til anvendelse i opgaven. Til at belyse de retningslinjer og love der er gældende indenfor sygehuse vedr. vold og trusler, benyttes Arbejdsmiljøloven (14) og Straffeloven (15). Arbejdsmiljøloven er godkendt af Beskæftigelsesministeriet d. 07/09/2010 ved Inger Støjberg. Straffeloven er godkendt af Justitsministeriet d. 26/10/2010 ved Lars Barfoed. Vi anser kilderne som værende yderst valide, da det er Danmarks riges gældende love. Til definition af begreberne vold og trusler har vi anvendt Arbejdstilsynets hjemmeside (16), da denne er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet arbejder ud fra 14

15 Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, og bidrager til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Kritisk stillingtagen til valg af artikler For at finde relevante artikler til opgaven, har vi anvendt forskellige søgemaskiner. Artiklen violence at work: A major radiographic issue (bilag 4), fandt vi via Science Direct (17), som er en videnskabelig søgemaskine på internettet, der indeholder forskningsartikler, inden for bl.a. human - og naturvidenskaben. I søgefeltet all fields indtastedes ordene: violence og radiographer, og herved kom denne artikel frem, som nr. 3 på listen. Artiklen er udgivet for The society of Radiographers i Artiklens forfattere er J. Healy, P.C. Brennan og J.P. Costelloe, og deres uddannelsesgrader er hhv. Diplom Management, PhD og B rad (radiograf). De er alle tilknyttet University College Dublin. Artiklen finder vi relevant, da dennes formål er at undersøge omfanget af vold og trusler mod radiografer på radiologiske afdelinger. De valgte sygehuse er de 5 største sygehuse i og uden for Dublin, hvor vi i denne undersøgelse har valgt 3 store sygehuse i Danmark. Dette gør populationerne sammenlignelige. Undersøgelsen i Irland var som denne, også den første omkring vold og trusler mod radiografer. Danmark og Irland er 2 europæisk sammenlignelige lande, da begge er mindre lande, med næsten samme befolkningsstørrelse. Desuden består begge lande af solide parlamentariske og demokratiske traditioner, samt en følelse af national identitet og social stabilitet (18). Kritikken til artiklen findes i, at der ikke er undersøgt om volds og trusselsepisoderne blev anmeldt, som vi undersøger i dette bachelorprojekt. Desuden er undersøgelsen udelukkende kvantitativ i form af spørgeskema, hvor der i dette bachelorprojekt også indgår kvalitative spørgsmål i spørgeskemaet, samt kvalitative interviews. Der er forskel i populationerne, idet vi har taget udgangspunkt i alle radiografer ansat på radiologisk afdeling, hvor den irske undersøgelse har taget udgangspunkt i radiografer ansat på skadestue og akutmodtagelse. Til forskel fra vores undersøgelse, ser de på tilfælde af vold og trusler, som er sket indtil max. 2 år 15

16 tilbage i tiden, hvor vores er ubegrænset. Den irske undersøgelse bygger på samme definition af vold og trusler som vores, hvilket gør undersøgelserne sammenlignelige. Til analyse af den irske artikel, hvor der tages udgangspunkt i Toulmins udvidede argumentationsmodel har vi anvendt, Den gode opgave af Lotte Rienecker (Cand. Psych.) og Peter Jørgensen (Cand. Phil.). Bogen er skrevet af undervisere med erfaring i vejledning og opgaveskrivning på videregående uddannelser (19). Denne argumentation af artiklen er vedlagt i bilag (bilag 8). Efter forgæves søgning af andre relevante videnskabelige artikler, fandt vi artiklen Sygeplejersker bliver udsat for vold (bilag 3), som er skrevet til sygeplejerskernes fagblad. Vi startede med at google vold mod sygeplejersker. Derefter valgte vi nr. 7 på listen, som henviste til et udkast af en ph.d. om vold mod sygeplejersker. Her var den fulde artikel ikke tilgængelig, som derfor henledte os til at gå ind på Dansk sygeplejeråds hjemmeside (20), hvor vi indtastede sygeplejersker bliver udsat for vold i søgefeltet. Der kom 418 artikler frem, hvor vi valgte artikel nr. 2, hvor hele artiklen var tilgængelig. Den er skrevet af Lars Peter Andersen, cand. psyk. d. 1. februar Artiklen bygger på undersøgelser fra USA, England og Danmark, og indeholder teoretisk viden i form af artikler, bøger og hjemmesider. Artiklen fokuserer på sygeplejerskers underrapportering af vold og trusler, hvilke konsekvenser vold og trusler har og hvor udsat en faggruppe sygeplejerskerne er. Artiklen har relevans for vores opgave, idet den omhandler underrapportering, samt voldens konsekvenser. Kritikken til artiklen er, at den ikke er videnskabelig, og der henvises flere gange til andre forskeres resultater, uden at det fremgår, om der er set kritisk på disse resultater. Desuden er artiklen fra før implementeringen af sygehusenes nuværende voldspolitik. Trods disse kritikpunkter, findes artiklen relevant da den understreger vigtigheden af anmeldelse, og da sygeplejersker er den faggruppe, som radiografer er tættest beslægtet med. 16

17 5.0. Valg af metode I dette hovedafsnit redegør vi kort for valg og fravalg af metode. I de efterfølgende delafsnit, argumenterer vi for valg af paradigmer, og der gives udtryk for metodiske overvejelser ift. spørgeskema og interview. Desuden vil der være overvejelser omkring videnskabskrav og etiske aspekter ift. den valgte empiri. For at få bedst mulig svar på problemformuleringen, har vi valgt at benytte spørgeskema - og interviewmetoden. Argumentationen for disse valg, kommer i senere delafsnit. Ved interview fravælger vi det kvantitative interview, da det ikke på uddybende vis vil belyse holdninger, reaktioner og erfaringer (11 s ). Ligeledes fravælger vi fokusgruppeinterview, da vold og trusler kan være et personligt emne, som kan være ubehageligt at snakke om til sine kolleger. Desuden er der risiko for at respondenternes udtalelser påvirker hinanden, så der forekommer en skævvridning af egentlige følelser og synspunkter (5, s. 138) Paradigmer I denne opgave tager vi udgangspunkt i sundhedsvidenskaben, hvor der inddrages de humanistiske og naturvidenskabelige perspektiver. Dvs. vi benytter den positivistiske tilgang, som er den kvantitative del, og den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, som refererer til det kvalitative. Det kvantitative belyser mængden af volds- og trusselstilfælde. Det kvalitative afdækker bl.a. respondentens subjektive opfattelse og oplevelse af vold og trusler samt holdning til anmeldelse. Dette for at få målbare oplysninger suppleret med radiografernes individuelle holdninger og følelser (7, s ). Vi anvender metodetriangulering, idet vi har valgt et fortrinsvist kvantitativt spørgeskema og et kvalitativt interview til at belyse problemformuleringen. Dvs. vi ser på dele af det belyste fra flere forskellige vinkler. Ved metodetriangulering sikres en øget validitet i undersøgelsen, hvis der er konsensus mellem de kvantitative og kvalitatives undersøgelsesresultater (5 s ). 17

18 Det positivistiske repræsenterer den filosofiske grundholdning, at alt viden er målbar, altså logikken og matematikken er det styrende element. Videnskaben stræber efter objektivitet, hvor forskeren forholder sig neutralt, og dermed ikke involverer sig i respondenternes situation (7 s. 52). Målet for fænomenologien er, at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden, der betragtes som særegen for hvert enkelt individ. I fænomenologiske undersøgelser, er det selve oplevetheden fra den enkelte der søges (7 s ). Hermeneutikkens grundlæggende forudsætning er, at det er vigtigt at fortolke for at kunne forstå. For-forståelsen er opstået ud fra ens livserfaringer, viden, samspil med andre mennesker og refleksioner over tilværelsen. For-forståelsen er et produkt af den livsverden den enkelte er indlejret i, og er det perspektiv, som individet fortolker og forstår ud fra (7 s ) Videnskabskrav i forhold til spørgeskemaet I forbindelse med vurderingen af de empiriske studier anvender vi videnskabskrav. Disse krav sikrer at empirien er brugbar, for derigennem at tilstræbe en så præcis besvarelse på problemformuleringen som mulig. Da spørgeskemaet hovedsageligt er kvantitativt, lægger vi her fokus på den kvantitative forskning, hvori videnskabskravene; validitet, reliabilitet og generaliserbarhed anvendes. Disse 3 begreber vil løbende optræde gennem opgaven. Validitet: Validitet står for gyldighed eller sandheden i en undersøgelse. For at sikre at undersøgelsen er valid, er spørgsmålene gjort klare, så respondenterne forstår og svarer på spørgsmålene korrekt, så resultaterne kan fortolkes. Vi har forsøgt at få flest mulige antal respondenter til at besvare spørgeskemaerne, for derved at højne validiteten (5 s. 60). 18

19 Reliabilitet: Reliabitet betyder at man skal kunne regne med resultaterne, og undersøgelsen skal præcist måle på det den måler. Hvis undersøgelsen gentages, skal der kunne opnås de samme resultater, med de samme metoder udført af andre. Høj reliabilitet er ikke altid ensbetydende med at validiteten er høj, da man kan måle rigtigt, men måle på det forkerte (6 s. 14 ). For at sikre at undersøgelsen er pålidelig, har vi udført pilottests, for at teste om spørgsmålene var klare og forståelige, således de besvares og dermed måles på det ønskede. Generaliserbarhed: Generaliserbarhed henleder til, i hvilket omfang vi kan bruge undersøgelsen til, at drage slutninger ud fra få tilfælde, til samtlige tilfælde. Jo større populationen er samt resultaternes ensartethed af de undersøgtes sygehuse imellem, jo bedre kan vi generalisere ud fra resultatet af undersøgelsen, til andre sygehuse (5 s ) Metodiske overvejelser i forhold til spørgeskema Spørgeskemametoden er velegnet, da den ikke kræver stort tidsforbrug til indsamling og analyse af data. Desuden kan der indhentes empiri fra et stort antal respondenter, der øger validiteten, og derved også generaliserbarheden. En anden fordel ved denne metode er, at den hyppigt anvendes til forskellige undersøgelser, og derved er de fleste bekendt med den. Dette gør, at det for respondenten er let at deltage i denne metodeform, og de kan være mere villige til at deltage, ift. hvis det er en metode de ikke har erfaring med, fx observation og interview, som samtidigt ikke er anonym over for forskeren (8 s ). Spørgeskemaet kan i visse tilfælde mangle fleksibilitet fx ved de lukkede spørgsmål, hvor der er fastsatte svarkategorier. For at undgå misforståelser skal spørgsmålene være korte og præcise. Ligeledes skal svarkategorierne være korte og præcise, for at lette analysearbejdet, men 19

20 ulempen er, at de kan blive overfladiske, og muligheden for at gå i dybden med et specifikt emne minimeres (8 s.30). Hvad angår svarprocenten, er der risiko for at radiografernes engagement til at deltage er lille, grundet andre spørgeskemaundersøgelser fra medstuderende i samme periode. Svarprocenten fra de deltagende afdelinger bør ligge på %, for at undersøgelsen er valid. Svarprocenten beregner vi ud fra populationen, som er radiografer ansat på radiologiske afdelinger. Radiografer på barsel eller længerevarende sygemelding har vi ikke medtaget i populationen, da disse ikke vil have mulighed for at deltage i undersøgelsen (8 s.63-64). Denne population har vi valgt, da det er omfanget af vold og trusler mod radiografer, samt disses holdninger og oplevelser vi søger at afdække. Samtidig er der ikke foretaget undersøgelser specifikt på denne faggruppe. Vi har udvalgt 3 større sygehuse i Danmark, for at opnå en stor population, og derved undladt at inddrage mindre sygehuse, hvilket gør det mindre repræsentativt ift. alle radiografer i Danmark. Fælles for sygehusene er, at de har akutfunktion. Disse 3 sygehuse har forskellige specialeområder, hvilket gør at de repræsenterer et bredt udsnit af patienttyper, og som gør at der udføres mange undersøgelser på sygehusene. Dette danner baggrund for, at vi kan generalisere og drage tendenser af empirien. Vi har ift. undersøgelsen af omfanget af vold og trusler, valgt at der ikke skal være tidsbegrænsning. Dvs. vi tager udgangspunkt i alle volds-og trusselsepisoder respondenterne har oplevet, så længe de har arbejdet som radiograf. Dette fordi, at når man først har været udsat for vold eller trusler, er der risiko for at man er påvirket i længere tid. Derfor er det ikke altafgørende om det er sket for 10 år siden, eller en uge siden, da det kan påvirke ens arbejdsliv, måske for altid. Vi har foretaget en pilottest af spørgeskemaet på 10 radiografstuderende fra 7. semester. På denne måde afklarede vi om spørgsmålene var forståelige og entydige, om svarmulighederne var fyldestgørende, og om det var overskueligt at udfylde. Yderligere gav pilottesten indtryk af hvor lang tid udfyldelsen ville tage. (8 s.63-64). 20

21 Udlevering af spørgeskemaer og introduktion af undersøgelsen, udførte vi på afdelingernes morgenmøder. Radiograferne der deltog i undersøgelsen, var dem som var på arbejde i de dage hvor spørgeskemaerne var på afdelingen. For yderligere at øge radiografernes motivation til at deltage, havde vi medbragt slik. Returneringstiden for spørgeskemaet var 5 dage, som vi havde udvalgt for at der blev dækket hverdagsvagter samt weekendvagter, og for at få flest mulige deltagere. Fordelen ved personligt fremmøde på alle afdelinger, var at det kunne øge deltageinteressen, da en fysisk tilstedeværelse og dialog mennesker imellem, virker mere fangende end en skriftlig opfordring (10 s. 50) Desuden havde radiograferne mulighed for at stille spørgsmål under introduktionen og de efterfølgende timer, hvis de var i tvivl om noget omkring spørgeskemaet, hvilket styrker reliabiliteten. Langt de fleste spørgsmål er kvantitative, hvilket gør bearbejdning af svarene lettere at fortolke på, og fremvise deskriptivt, idet populationen er stor. Kvantitative spørgsmål, dvs. de lukkede spørgsmål, er lette og tilgængelige spørgsmål, som derfor er de første spørgsmål respondenterne bliver præsenteret for i spørgeskemaet. De lukkede spørgsmål giver kun mulighed for at besvare spørgsmålene inden for låste svarkategorier. Derfor har vi suppleret med åbne og halvåbne spørgsmål, således subjektiviteten kommer til udtryk, hvilket repræsenterer det kvalitative aspekt i spørgeskemaet. Ved de åbne spørgsmål kan respondenterne detaljeret formulere det de mener og føler. Herved indsamles data, som ikke er forudbestemt i form af lukkede svarkategorier. De åbne svarmuligheder, gør det dog mere kompliceret at analysere og fortolke data (10 s. 32) Udførelse af spørgeskema Der er på den første side af spørgeskemaet, en kort præsentation af undersøgelsen, så respondenterne ved hvad spørgeskemaet omhandler (bilag 9). Vi har forsøgt at benytte et ordvalg i spørgeskemaet med så lille en betydningsvidde som mulig. Fx defineres i spørgeskemaet ordene vold og trusler. Ved at definere dette, bliver det mere konkret for 21

22 respondenterne, hvad det handler om, hvilket vil øge validiteten og reliabiliteten, da risikoen for mistolkning af spørgsmålene nedsættes (10 s. 17). Følgende forskningsspørgsmål søges svar på i spørgeskemaet: - Hvor udbredt er vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling? - Er vold og trusler et problem på radiologisk afdeling? - Har radiograferne kendskab til afdelingens retningslinjer vedr. vold og trusler? - Hvad har indflydelse på om en volds- eller trusselsepisode anmeldes eller ej? Der er i bilag vedlagt overvejelser i forbindelse med, hvorfor vi har valgt at inddrage de forskellige spørgsmål i spøgeskemaet (bilag 10). Disse overvejelser er med til at øge stringensen i spørgeskemaet, samt sikre at alle forskningsspørgsmålene bliver besvaret. På denne måske sikre vi, at der ikke spørges ind til noget udenfor vores fokusområde, så det er i overensstemmelse med de etiske retningslinjer (9) Overvejelser i forbindelse med databehandling af spørgeskema Til bearbejdning af de kvantitative data anvender vi et online computerprogram, Survey Xact (12). Radiograferne udfyldte spørgeskemaet i papirform, da det derved er lettere at udfylde skemaet, frem for at skulle finde en ledig computer og logge sig ind for at udfylde skemaet elektronisk. Dette for at højne svarprocenten, og derved validiteten og generaliserbarheden. Spørgeskemabesvarelserne tastede vi manuelt ind i Survey Xact. Ved at benytte dette program højnes validiteten af databehandlingen, da programmet var indstillet til ikke at kunne gemme indtastninger før, bestemte spørgsmål var udfyldt. På denne måde sikrede vi, at der ikke blev sprunget spørgsmål over, hvilket kunne ændre på de reelle resultater. Trods der ved den manuelle indtastning kan have forekommet tastefejl, giver programmet et overblik over data, som ville være svært at skabe ved manuel bearbejdning. Samtidig kunne vi krydse forskellige svarkategorier, og derudfra lave deskriptivt statistisk materiale (21). For at minimere risikoen for tastefejl, har vi dobbelttjekket indtastningen, ved at der foruden skribenten, også sad en observatør. 22

23 Til analyse af de kvalitative spørgsmål benytter vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, som giver et overblik over den enkeltes livsverden, oplevethed og for-forståelse. Først inddeler vi de kvalitative spørgsmål vha. meningskategorisering, hvor vi tillægger spørgsmålene forskellige farver, svarende til forskellige kategorier. Derefter laver vi en meningskategorisering og meningskondensering ud fra farvekodningen. Dette betyder at essensen af de enkelte svar i kategorierne sammenfattes, således lange udsagn bliver kortere og giver overblik (11 s ) Metodiske overvejelser til udførsel af interview Det semistrukturerede interview har vi bl.a. valgt for at komme i dybden med, hvordan en episode har indflydelse på, om der bliver anmeldt eller ej. Der tages udgangspunkt i en konkret episode, som gør det er muligt, at forstå den enkeltes radiografs holdning, tanker og følelser der ligger bag valget af anmeldelse eller ej. Dette er ikke muligt at opnå i spørgeskemaet, trods der dér også er åbne svarmuligheder. Det er nemmere at diskutere emnet ansigt til ansigt, end at forklare en masse ting i et spørgeskema, hvilket dog gør det svært at analysere. I interviewet kan der stilles uddybende spørgsmål, hvis der er tvivl om det fortalte. Endvidere bliver der i god tid aftalt tid til interviewet, hvilket er nyttigt for interviewet, idet radiografen sætter sine tanker i gang om emnet, og derved er velforberedt til samtalen (6 s ). Interview egner sig især til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden. Ved interviewmetoden tilegner man sig viden via menneskers beskrivelse af deres oplevelser og selvforståelse, samt afklarer og uddyber deres perspektiv af livsverdenen, hvilket de hermeneutiske og fænomenologiske tilgange lægger vægt på, og som ønskes i opgaven (11 s. 111). Da det er den enkelte radiografs livsverden, vi søger belyst, er det derfor det kvalitative interview vi vælger (11 s. 108). Idet vi interviewer 3 personer, ønsker vi ligeledes synliggjort, om der er generelle tendenser eller forskelle, der gør sig gældende hos disse 3 og deres syn på anmeldelse, og om de syntes vold og trusler er et problem på radiologisk afdeling. 23

24 Hvor spørgeskemaet giver et hurtigere og mere overordnet billede af udvalgte felter, giver interviewet uddybende oplysninger omkring de samme felter, som ikke fås ved spørgeskemaet alene, hvor svarkategorierne er mere kvantitative. Endvidere giver et interview mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål med det samme.(11 s. 129). Til at strukturere interviewforløbet benytter vi Kvales 7 metodestadier. Denne tilgang er et værktøj til at sikre stringens, så den oprindelige vision fastholdes gennem hele undersøgelsen (11 s. 94, 95). 7 metodestadier af Kvale: 1. Tematisering: Formålet med interviewet er at kende radiografernes holdninger til anmeldelse, ved at gå i dybden med den enkelte radiografs oplevelse af en volds eller trusselsepisode. Der kan tilegnes viden via radiografens beskrivelse af dennes oplevelser og selvforståelse, hvilket den hermeneutiske tilgang lægger vægt på, og som er væsentlig for vores opgave (11 s. 99, 111). Følgende forskningsspørgsmål søges besvaret via interview: Er vold og trusler et problem på radiologisk afdeling? Har radiograferne kendskab til afdelingens retningslinjer vedr. vold og trusler? Hvordan oplever og håndterer radiograferne vold og trusler på radiologisk afdeling? Hvad har indflydelse på om en volds- eller trusselsepisode anmeldes eller ej? 2. Design: Vi har udarbejdet en interviewguide der indeholder forslag til spørgsmål, som dækker over temaerne vold, trusler og anmeldelse af episoder (bilag 11). Det semistrukturerede interviews form og rækkefølge kunne ændres undervejs, således vi 24

25 kunne forfølge de svar og oplevelser radiografen bød ind med. Endvidere gav interviewene mulighed for at afklare evt. tvivlsspørgsmål med det samme.(11 s. 95,129). Vi inddrog 3 interviews, med én radiograf, som har været udsat for vold eller trusler, fra hvert af de 3 sygehuse. Grunden til dette valg skyldes, at deres viden om vold og trusler, kan være forskellig (11 s. 129). Hos de 3 interviewede radiografer var der spredning i alder, anciennitet, etnicitet, tidspunktet episoden fandt sted på døgnet, samt hvor længe det er siden at episoden skete. Alle disse faktorer er med til, at påvirke udfaldet af empiriresultaterne, idet det er disse variabler, som danner baggrund for den enkelte radiografs for-forståelse og livsverden. Ift. kønsfordelingen, udspecificeres denne ikke, da det strider imod det etiske aspekt om anonymitet. Alle 3 interviews omhandler trusler, hvor det ville have været ønskværdigt, at både vold og trusler var repræsenteret. Der var 3 radiografer der meldte sig som interviewdeltagere, hvoraf 2 af disse henvendte sig personligt, og den sidste via . Idet interviewpersonerne havde meldt sig frivilligt, var disse velmotiverede og samarbejdsvillige. (11 s. 150). Vi har benyttet samme interviewer og interviewobservatør, for at spørgeteknikken og den kontekstuelle interviewsituation skulle være så ens og stringent som muligt. Intervieweren var den styrende interviewer, hvor den observerende interviewer, tog noter og holdt øje med det tekniske udstyr. Interviewobservatøren kunne afslutningsvis komme med supplerende eller uddybende spørgsmål. På denne måde højnes validiteten og reliabiliteten, og vi kan drage tendenser fra interviewene. For at sikre at der i interviewet spurgtes ind til de rette temaer, og at intervieweren hurtigt kunne træffe valg, således spørgsmålene forfulgte radiografens svar, har vi pilottestet interviewguiden på 3 forskellige personer, der har været udsat for vold eller trusler. Herved blev vi forberedt på, at et spørgsmål kan tage en anden drejning, og derved opnå bedre evne til at sætte sig ind i radiografens sproglige stil. Desuden vil 25

26 gentagelse, og øvelse i håndteringen af interviewet, højne reliabiliteten og validiteten (11 s. 151). Idet vi har været bevidste om vores fremtoning, kropssprog, toneleje, tøj m.m., har vi mindsket risikoen for interviewereffekten, som kan påvirke radiografens svarlyst og åbenhed under interviewet (11 s. 99). 3. Interview: De af os som har udført pilotinterviewene, var hovedpersonerne bag interviewguiden, da den var redskabet til udførelsen af interviewet (11 s ). Hvert interview har varet ca. 20 minutter, og er blevet lydoptaget, for at lette analysen af interviewene, og at intervieweren i stedet for at tage notater, kunne koncentrere sig om spørgsmål og svar til interviewede, og derved skabe en god kontakt (11 s. 161). Vi havde forinden interviewet gjort opmærksom på, at der under interviewet blev lydoptaget, og interviewpersonerne havde givet sit skriftlige samtykke dertil (bilag 12). Til interviewene havde vi stillet kaffe, te og snack til rådighed, for at gøre atmosfæren mere afslappet. Vi havde booket et lokale, hvor der var ro og fred. For at forhindre uforudsete forstyrrelser, havde vi sat en seddel på døren, hvorpå der var skrevet: Møde, vil ikke forstyrres. Tak. Interviewene foregik på sygehusene i arbejdstiden eller kort efter. Havde interviewene fundet sted udenfor sygehusene i mere neutrale omgivelser, kunne radiograferne have endnu lettere ved at åbne sig op. Det at blive interviewet på arbejdspladsen, kan være med til at stresse radiografen, da vedkommende skal gå fra sine arbejdsfunktioner. I kraft af at interviewene foregik på afdelingerne, var det svært at bevare anonymiteten overfor afdelingen. Rammefaktorerne er af stor betydning for interviewenes indhold. Radiograferne sad i uniform, hvorimod vi var civil påklædt. Det vides ikke om dette har skabt en afstand mellem interviewer og radiograf (11 s. 131). Som tak for deltagelsen gav vi en æske chokolade til interviewdeltagerne. Interviewet blev baseret på interviewguiden (bilag 11), der er inddelt i indledende, før episoden, selve episoden, efter episoden og afsluttende spørgsmål. Derudover har vi benyttet forskellige spørgsmålstyper såsom opfølgende og fortolkende spørgsmål samt 26

27 tavshed. De indledende spørgsmål, gav radiografen mulighed for at komme med spontane svar, baseret på deres livsverden. Derefter brugte vi opfølgende spørgsmål, som uddybede det foregående. De fortolkende spørgsmål anvendte vi for at minimere misforståelser, idet intervieweren opsummerede det sagte ved at stille spørgsmålet tilbage. Der blev tilladt tavshed under interviewet, for at give radiografen tid til at reflektere og bygge videre på foregående svar (11 s ). Formålet med interviewguiden (bilag 11) var, at strukturere selve interviewet, og bruge guiden undervejs, således vi kunne sikre ensartede interviews. Interviewspørgsmålene var inddelt i afsnit som optrådte kronologisk, fra kort introduktion til afslutning af interviewet. Intervieweren introducerede radiografen til interviewets emne og indhold (11 s. 117). Introduktionen og de indledende spørgsmål brugte vi til at skabe tryghed i interviewsituationen. De afsluttende spørgsmål resumerede interviewet, og bekræftede os i, at det var de rigtige svar, der blev givet, samt at det var forstået rigtigt. Disse spørgsmål skulle desuden vise, om der evt. skete en holdningsændring undervejs, og tilført ny viden om emnet (11 s ). 4. Transskribering: Transskriberingen har til formål at overføre det båndede interview til skrevne tekster, for på denne måde at gøre materialet anvendelig til analysearbejdet. For at lette overgangen mellem interview og transskribering, har vi efter interviewene brugt 10 minutters tid på at reflektere og gøre notater over samtalen og svarene, for at lære af de umiddelbare indtryk, som senere bruges i analysearbejdet (11 s. 133). Transskriberingen udførte vi inden for 24 timer efter interviewet fandt sted, for på bedst mulig måde at kunne memorere og genskabe interviewsituationen. Transskriberingen har vi af etiske årsager ikke vedlagt som bilag i opgaven, da der er oplysninger, som kan afsløre de interviewedes identiteter og de pågældende sygehuse (11 s. 166). 27

28 5. Analyse: Til analyse af interviewet benyttede vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, som gav et overblik over den enkeltes for-forståelse, livsverden samt oplevethed af vold og trusler. Som i analysen af den kvalitative del af spørgeskemaet, anvendte vi til analysen af interviewet, meningskategorisering samt meningskondensering. For at sikre at vi ikke mistede værdifuld empiri, kiggede vi transskriberingerne igennem for udtalelser, som lå udenfor meningskategorierne. Dette gør at analysen blev mere nuanceret og valid (11 s ). 6. Verificering: Verificering omhandler undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, og derved om undersøgelsen anses som værende videnskabelig. I denne undersøgelse gør disse begreber sig gældende: Validitet: Validiteten i interviewet udtrykkes ved, at undersøgelsesmetoden skal beskrive det der ønskes beskrevet. Tematiseringen i interviewguide og interviewspørgsmål, skal altså stemme overens med de forskningsspørgsmål der ønskes besvaret via interview. Yderligere er interviewet semistruktureret og derved fleksibelt som gør, at forskningsspørgsmålene belyses nuanceret, således emnet afdækkes tilstrækkeligt (5 s. 45). Reliabilitet: Det er ikke muligt at reproducere interviewet pga. at sammenspillet mellem intervieweren og radiografen ikke kan genskabes præcist. Der er opnået gennemsigtighed, ved at interviewene beskrives så præcist som muligt. Altså hvordan interviewet er foregået, samt hvilke overvejelser der er gjort før, under og efter interviewet, ift. til de 7 metodestadier for interview. For at resultaterne kan udmunde i en høj intersubjektiv gentagelighed, og derved øge reliabiliteten, har vi 28

29 forsøgt at gøre kategoriseringen objektiv, således udenforstående vil kunne opnå samme kategorisering af svarene (11 s. 180). Generalisebarhed: Vi har benyttet samme fremgangsmåde til interviewene, både konteksten hvori interviewene foregik, samt samme interviewguide (bilag 11). Derved højner vi muligheden for at generalisere, således resultaterne opnået i én kontekst i ét interview, kan overføres til de andre interviews. Altså om interviewet og resultatet med den enkelte radiograf, er sammenligneligt, ift. et andet interview, med en anden radiograf, hvilket kaldes analytisk generaliserbarhed (11 s. 228). Resultaterne kan ikke generaliseres til samtlige radiografer, men viser en tendens interviewene imellem. 7. Rapportering: Undersøgelsens resultater vil fremgå i denne opgave, således de respektive afdelinger kan se resultaterne, og eventuelt drage nytte heraf, i tilfælde af at de finder dette relevant. De interviewede vil ikke kunne genkendes, da de enkelte episoder ikke nævnes. Herved bibeholdes anonymiteten, og det etiske princip om autonomi (11 s. 95) Etiske overvejelser i forhold til det empiriske studie (Mona) Ved brug af empiriske studier, skal der gennem de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden (9) være overensstemmelse. De har udarbejdet fire principper, som angiver hovedretningslinjer for god etisk standard i forskning, som har med mennesker at gøre. 1. Princippet om autonomi: For at sikre accepten af undersøgelserne på de respektive afdelinger, og deres ret til selvbestemmelse, har vi søgt tilladelse af overradiograferne tilknyttet 29

30 afdelingerne, til at udføre undersøgelserne. Forinden dette har vejleder, til dette bachelorprojekt, givet os tilladelse til at kontakte afdelingerne. Vi har via et brev (bilag 13) til overradiograferne på de respektive afdelinger, beskrevet formål, baggrund, etiske overvejelser og metodevalg for projektet. Efter godkendelse af dette, blev der aftalt en dag, hvor vi via et morgenmøde på afdelingerne kunne informere om undersøgelsen til radiograferne. Her nævnte vi udover introduktionen til spørgeskemaet, at hvis man havde været udsat for vold eller trusler, og havde lyst til at deltage i et interview, kunne man via eller telefonnummer, tilkendegive sin interesse, og lave en aftale derom. I spørgeskemaet havde vi ligeledes efterspurgt en interviewdeltager. Af hensyn til dem som ikke var til stede ved morgenmødet, havde vi hængt en A4 side op på afdelingen med information om undersøgelsen, samt efterspørgsel af interviewdeltager. Både i spørgeskema, på A4 siden, og på spørgeskemakassen, var der kontaktoplysninger, i tilfælde af spørgsmål til undersøgelsen eller interesse i deltagelse i interview. Spørgsmålene i spørgeskemaet var formuleret, så det ikke er muligt at udtænke hvem respondenterne er. For at bevare anonymiteten, havde vi opstillet en plomberet kasse, til returnering af spørgeskemaerne. Interviewdeltagerne gav deres skriftlige samtykke til at ville indgå i interviewet (bilag 12). De er ved begge undersøgelser introduceret til projektet, og er blevet informeret om, at det er anonymt, og at deltagelse er frivillig. Resultaterne fra spørgeskemaet og interviewet er behandlet fortroligt, og vil ikke kunne føres tilbage til enkeltpersoner såvel som de respektive afdelinger (9). 2. Princippet om at gøre godt: Projektet kan gøre godt i og med, at afdelingerne er involveret, og vil få kendskab til resultaterne. Dette kan vække fokus på emnet vold og trusler, som måske ikke er et debatteret emne. Omfanget af volds- og trusselsepisoder på de respektive afdelinger, og retningslinjerne omkring anmeldelse af vold og trusler bearbejdes 30

31 og diskuteres. Disse resultater kan afdelingerne drage nytte af, hvis der fx findes behov for at kvalitetsudvikle på området (9). 3. Princippet om ikke at gøre skade: Oplysningerne fra undersøgelserne, som for nogen kan være personlige og følsomme, vil ikke på nogen måde kunne afsløre den enkelte radiograf og sygehus i opgaven. Som tidligere beskrevet er der lagt stor vægt på, at oplyse respondenterne om anonymiteten, for derved at sikre at der ikke gøres skade. Der blev lagt vægt på at deltagerne til enhver tid kunne sige fra (9). 4. Princippet om retfærdighed: Respondenterne til spørgeskemaet og de interviewede blev kun adspurgt om det, der netop har relevans for projektet, og blev på ingen måde udnyttet ift. irrelevante spørgsmål (9). Vi har et videnskabeligt ansvar for, at undersøgelsen frembringer den viden der er værd at vide ift. emnet. Dette blev gjort ved at interviewet blev struktureret i form af interviewguiden, og at intervieweren havde fokus på formålet med undersøgelsen (11 s. 123) Teori I dette afsnit belyser vi teorier angående; definition af vold og trusler, Arbejdsmiljøloven, Straffeloven, uddrag af retningslinjer om vold og trusler for de 3 sygehuse, teori om anmeldelse og vold mod offentligt ansatte. 31

32 6.1. Definition af vold og trusler Arbejdstilsynet der er den danske myndighed for arbejdsmiljøet, underlagt beskæftigelsesministeriet, definerer vold og trusler, hvorpå der skelnes mellem fysisk og psykisk vold (16): ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som fx slag, Spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Der kan også være tale om, at medarbejderne bliver involveret i et røveri. ved psykisk vold er der tale om episoder, hvor medarbejderen bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse m.m. Begge typer af vold kan være rettet direkte mod medarbejderen eller medarbejderens familie og venner (16) Arbejdsmiljø- og straffeloven (Brian) Vold og trusler mod radiografer på deres arbejdsplads, er en del af arbejdsmiljøet, derfor er der i Folketinget udarbejdet love i hh. til dette, som bygger på rapporter lavet af Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet (14). 1 i Arbejdsmiljøloven, skal sikre: Stk. 1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt Stk. 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med en vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet (14). 32

33 Et uddrag af 15a foreskriver, at der skal være en prioriteret og opstillet handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemerne. Herunder skal der være retningslinjer for sygehusets og afdelingernes forebyggelse og håndtering af arbejdsmiljøproblemerne, hvorunder vold og trusler er tilhørende (14). Til offentligt ansatte der er i tjeneste, er der i straffelovens 119 og 121, fremsat regler der skal sikre juridisk beskyttelse mod vold og trusler for tjenestemænd i funktion. Nedenstående viser uddrag af disse (15). 119 stk. 1 i Straffeloven foreskriver at folk der med vold eller trusler herom overfalder nogen der er i offentlig tjenestehandling, eller tvinges til at udføre en tjeneste, kan idømmes bøde eller fængselsdom indtil 8 år (15). 121 i Straffeloven foreskriver at folk der med hån, skældsord eller anden form for fornærmende tiltale overfalder personer der i offentligt hverv søger at udføre deres tjeneste, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder (15) Retningslinjer (Randi) For at forebygge vold og trusler på en arbejdsplads, bør radiograferne have viden om, hvad der karakteriserer vold og trusler (16). Derfor er det vigtigt at radiograferne er gjort opmærksom på dette, som der også foreskrives tidligere i 15a. Sygehus A, siger om anmeldelse og registrering, at en episode: Skal registreres vha. skema, som er vedlagt retningslinjerne Kan anmeldes til politiet Anmeldes til Arbejdstilsynet Anmeldes til forsikringsselskab/arbejdsskadeforsikring ved mistanke om arbejdsskade 33

34 Derudover skal afdelingsledelsen og sikkerhedsrepræsentanten kontaktes hurtigst muligt, samt kollegerne skal orienteres om episoden. Vold og trusler betragtes som et fælles ansvar mellem sikkerhedsgruppen, ledelsen og den ansatte. Der nævnes at det betragtes som vold og trusler, uanset om voldsmanden er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser. Som eksempler nævnes at voldspersonen kan være senil, konfus, vred, eller ikke overholde reglerne. Det er den enkeltes oplevelse der er afgørende for om der er tale om vold og trusler. Endvidere er vold, mobning og chikane uacceptabelt på sygehus A (bilag 5). Sygehus B, siger om anmeldelse og registrering, at en episode: Skal registreres og der holdes samtale mellem leder og skadelidte, hvor der også udfyldes en skadeanmeldelse Til enhver tid kan anmeldes til politiet af den skadelidte Kan anmeldes til politiet af afdelingsledelsen, ved tvivlstilfælde, præventive forhold, og hvor skadelidte ikke ønsker anmeldelse Ifølge sygehus B, er vold og trusler aldrig et privat problem, men et arbejdspladsproblem, og opstår som en del af arbejdssituationen, hvilket hænger sammen med en række andre forhold, som den enkelte ansatte ikke alene har indflydelse på. Der lægges vægt på, at kolleger og ledelse tager volds- og trusselsepisoder alvorligt. På sygehus B er voldelig og truende adfærd mod personalet uacceptabelt (bilag 6). Sygehus C, siger om anmeldelse og registrering af episoder, at: Den skadelidte eller kollega hertil skal underrette ledelsen Lederen i samråd med skadelidte skal tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse. Dette skal ske inden 24 timer efter episoden har fundet sted. Anmeldelse må aldrig ske uden samtykke fra den skadelidte 34

35 Leder/arbejdsmiljørepræsentant i samråd med skadelidte, skal anmelde episoden som en arbejdsulykke, også selvom det ikke medfører sygefravær Skadelidte skal anmelde til eget forsikringsselskab Arbejdsmiljøgruppen bør inddrage registrerede arbejdsulykker i det forbyggende arbejde Yderligere kan nævnes, at der efter en episode skal foregå et møde med alle medarbejdere i den pågældende afdeling, hvor episoden drøftes og der tages hånd om og følges op på evt. psykologiske reaktioner i medarbejdergruppen. Retningslinjen for sygehus C, tager udgangspunkt i den overordnede for hele sygehuset, da der ikke er udarbejdet en lokal retningslinje for radiologisk afdeling (bilag 7) Anmeldelse (Bettina) Anmeldelse er vigtig bl.a. for at kunne synliggøre problemets omfang af vold og trusler, så årsager kan analyseres og dermed udarbejdes handleplaner for at forebygge. Når man registrerer anmeldelserne, vil man derved hurtigere kunne få et overblik over områder, hvor der er særlig behov for at gøre en indsats (3 s. 179). Vold og trusler på arbejdspladsen er ligestillet med arbejdsulykker. Derved indtræder en vejledning fra december AT nr. F.o.5 Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder. I vejledningen står der bl.a. at sikkerhedsgruppen skal forsøge, at finde årsager til ulykken, og iværksætte tiltag der kan hindre lignende ulykker (22). Medfører volds- eller trusselsepisoden én sygedag, så skal episoden anmeldes til Arbejdstilsynet, ifølge ovenstående vejledning. Hvis den forulempede senere hen reagerer med psykiske symptomer, kan det være svært at påvise, at symptomerne er forårsaget af voldseller trusselsepisoden. Hvis hændelser sker gentagende gange, kan det give konsekvenser for den ansatte (3 s. 182). Det kan være svært at vide, hvornår man skal anmelde. Hvor går grænsen? Der er tendens til at arbejdsulykker underrapporteres, men ifølge Arbejdstilsynet er det bedre at anmelde for meget end for lidt, da risikoen ikke er større end at anmeldelsen ikke anerkendes (3 s

36 183). Det at skulle anmelde, kan for mange være ubehageligt, idet at det kan føles som om, at man anmelder personen, der forvoldte skaden. Dette er ikke tilfældet, da det er arbejdsskaden, man anmelder og derved ikke voldsmanden. Hvis man vælger at anmelde episoden til politiet, er situationen anderledes, da straffeloven kan være overtrådt (3 s. 183). Ligegyldigt hvordan episoden er forekommet, så bør arbejdspladsen træde til, ift. Arbejdsmiljøloven. Desuden for at forebygge vold og trusler, og til sidst for at vise, at vold og trusler ikke er den ansattes problem, men et problem for arbejdspladsen (3 s. 183) Vold mod offentligt ansatte Kriminologer anslår at, af alle voldssager i Europa, anmeldes der mindre end halvdelen til politiet, hvor der ved trusler om vold kun anmeldes 29 % af tilfældene. Generelt menes der at jo mere alvorlig karakteren af forbrydelsen er, jo større er sandsynligheden for at det anmeldes til politiet og registreres (13 s. 27). Ifølge den eksisterende statistik ang. 119 (jf. teoriafsnit 6.2), er volden, fra år 1960 til 2006, mod offentligt ansatte, steget med næsten en fyrredobling. I 1960 blev der efter 119, anmeldt 78 voldsepisoder, hvor der i 2006 blev anmeldt tilfælde. Figuren neden for viser denne udvikling (13 s.9). Figur 1 36

37 Udviklingen af de stigende voldsepisoder begyndte i 1960érne, og er fortsat lige siden. Forklaringen på denne stigning, kan skyldes der er sket en dalende respekt overfor autoriteter, kombineret med en stigende tendens til at anmelde voldelige episoder. Samtidig kan der over tid, være sket en ændring i hvad man opfatter som vold. Denne opfattelse kan være forskellig fra person til person, eller fra arbejdsplads til arbejdsplads (13 s. 12). Følgende figur viser udviklingen af anmeldte voldsepisoder mod offentlige ansatte fra år 2007 og frem til i dag. Søjlerne er opdelt i kvartaler. Figur 2 (23). Ifølge figuren ses, at fra år 2007 og frem til i dag, er antallet af anmeldte voldssager ikke længere stigende, men derimod stagnerende Artikler Til yderligere validering af undersøgelsen anvendes der kilde-triangulering, da der foruden spørgeskema og interview anvendes en irsk artikel, samt en dansk artikel som belyser samme problematik i forhold til vold og trusler. Denne krydsvalidering af data fra forskellige kilder gør 37

38 undersøgelsen mere valid, hvis der er overensstemmelse mellem resultaterne fra flere kilder. (5 s. 217). I det følgende afsnit vil der fremgå et referat af hver af de 2 artikler Violence at work: a major radiographic issue (bilag 4) og Sygeplejersker udsættes for vold og trusler (bilag 3). I bilag er der vedlagt en vurdering ud fra Toulmins udvidede argumentationsmodel af den videnskabelige artikel, Violence at work: a major radiographic issue (bilag 8) Referat af artiklen; Violence at work: a major radiographic issue Artiklen tager udgangspunkt i fysisk og psykisk vold mod radiografer på irske sygehuse. Artiklen belyser at der i Irland er foretaget flere undersøgelser omkring vold mod læger, sygeplejersker og ambulancefolk, men at der ikke findes data omkring dette, specifikt henvendt til radiografer. Undersøgelsen blev udført på 5 store sygehuse, 3 i Dublin og 2 udenfor Dublin, for at kortlægge omfanget og graden af den fysiske og psykiske vold mod radiografer. Artiklen inddeler vold i to kategorier: fysisk og psykisk vold, hvor den psykiske indebærer trusler og nedladende tiltale. Undersøgelsen viste, at der gennemsnitligt var 63 % radiografer på de 5 sygehuse, som havde oplevet en voldsepisode inden for de sidste to år. Heraf havde 70 % været udsat for psykisk vold, 8 % for fysisk vold og 22 % for både fysisk og psykisk vold (bilag 4) Referat af artiklen; Sygeplejersker udsættes for vold og trusler Artiklen beskriver hvor meget sygeplejersker udsættes for vold og trusler i deres arbejde. Hver 5. der tager kontakt til Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med en akut arbejdsskade, har været udsat for vold eller trusler. Artiklen anser antallet af anmeldelser, som kun værende toppen af isbjerget, idet at episoder, som ikke har medført én eller flere sygedage, højst sandsynligt ikke er blevet anmeldt eller registreret nogen steder. 38

39 Det er hovedsageligt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger, der er voldsomt udsat for vold og trusler, bl.a. grundet den meget tætte patientkontakt og psykiske ustabile patienter. Det er op til den enkelte medarbejder at afgøre om en episode er af voldelig eller truende karakter. Dette kan medføre en problematik i form af, at medarbejderens personlige grænse gøres til et personligt problem. Vold og trusler belaster afdelingens arbejdsmiljø, moralen blandt medarbejderne, samt er med til at skabe frygt, vrede, stress og udbrændthed (bilag 3) Empiriafsnit I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra den indsamlede empiri, i form af deskriptiv statistik indeholdende tabeller, grafer og tekst. Første delafsnit omhandler spørgeskema og efterfølgende delafsnit omhandler interview Resultater af spørgeskema Svarprocenten for de forskellige sygehuse: Sygehus A: 72 %. Heraf er 3 besvarelser forkastet Sygehus B: 63 %. Heraf er 4 besvarelser forkastet Sygehus C: 58 %. Heraf er 5 besvarelser forkastet Svarprocenten for sygehus A, B og C ligger samlet på 63 %. Der har i undersøgelsesperioden været ansat 293 radiografer på sygehus A, B og C, heraf har 186 radiografer deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf der er forkastet 7 % af besvarelserne. 174 besvarelser ligger til grund for resultaterne. Årsagerne til at disse spørgeskemaerne er forkastet er bl.a. besvarelser der ikke passer til spørgsmålet, samt spørgsmål der ikke er udfyldt. Forkastelserne er enkeltstående tilfælde, idet der ikke er sammenhæng i hvilke steder i spørgeskemaerne respondentens svar går galt. 39

40 Til spørgsmålet Har du været udsat for vold og/ eller trusler i arbejdstiden, mens du har arbejdet som radiograf, fremgår følgende figurer. Figur 3 Figuren viser at 44 % af respondenterne på sygehus A, B og C har været udsat for vold, trusler eller begge dele. Figur 4 Figuren viser udsatte fordelt på sygehus A, B og C. Det ses at der på sygehus A, er flest der har været udsat for vold og trusler. På sygehus B forekommer der færrest episoder. Dog Ligger de procentvise tal ret ens, hhv. 49 %, 38 % og 43 %. 40

41 Fordelingen af de forskellige episoder på de 3 sygehuse, afbilledes via næste figur. Figur 5 Figuren viser procentfordelingen af respondenter som hhv. ikke har været udsat, og som har været udsat for trusler, vold og trusler og kun vold, fordelt på sygehus A, B og C. Af de i alt 44 % udsatte, har 69 % været udsat for trusler, 9 % for vold, og 22 % for både vold og trusler. Det observerede minimum og maksimum af hvor mange gange man har været udsat, var ved trusler hhv. 1 og 10, hvor det ved vold var 1 og 5. Jf. spørgsmålet Hvor længe har du arbejdet som radiograf, krydset med spørgsmålet Har du været udsat for vold og/eller trusler i arbejdstiden, mens du har arbejdet som radiograf? - vises følgende figur: Figur 6 Figuren viser sammenhængen mellem anciennitet, og om man har været udsat for vold eller trusler. Det fremgår at 30 % af de respondenter der har arbejdet fra 0-3 år har været udsat