Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1"

Transkript

1 Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviewet som metode. v/civilingeniør, Ph.D. studerende Marlene Rishøj Kjær, Danmarks TransportForskning Fokusgruppeinterviews bliver brugt i flere og flere sammenhænge også inden for forskningen. Dette indlæg beskriver, hvorledes man kan benytte et fokusgruppeinterview som led i en empiriindsamling i et forskningsprojekt. Fokusgruppeinterviewet vil derfor blive eksemplificeret ved at undersøge, hvorledes ældre bilister vurderer deres egenrisiko og risikoen for, at andre ældre bilister kommer til skade i trafikken. Fokusgruppestudiet skal danne grundlag for en opfølgende spørgeskemaundersøgelse, og undersøgelsen forventes at være færdig senere på året. Dette studie er en del af et PhD projekt ved Danmarks TransportForskning og Lunds Tekniske Højskole, der handler om ældre bilisters risikoopfattelser. Baggrund Ældre bilisters mobilitet og uheld er emner, der har fået mere og mere opmærksomhed gennem de seneste år. Befolkningen har i de seneste årtier haft et stadigt stigende transportforbrug, og også de ældre bilister kører mere i bil end tidligere generationer. Antallet af ældre bilister med kørekort er stadigt stigende, da flere ældre har og beholder deres kørekort i længere tid. Dertil kommer, at vi lever længere end tidligere, og derfor også benytter bilen som transportmiddel i længere tid. Forskningen inden for ældres bilisme har primært fokuseret på at kortlægge deres typiske uheldssituationer, kompensationsstrategier før og under bilkørsel samt at estimere de ældre bilisters uheldsrisiko. Især den finske forsker Liisa Hakamies-Blomqvist har beskæftiget sig med at estimere de ældres uheldsrisiko. Nogle af hendes slutsatser er, at de ældre bilister ikke er farlige bilister, og at de ikke har en forhøjet uheldsrisiko, når man tager højde for de ældres ture og turformål [OECD, 2001]. En ny svensk uheldsanalyse viser, at inden for de seneste år er der kommet flere ældre bilister på vejene, samtidigt med at deres uheldsrisiko er faldet. [Hakamies-Blomqvist et al, 2005]. Når man kigger på ældres uheldsrisiko skal det nævnes, at uheldsrisikoen for at komme til skade i et trafikuheld med bil, er langt mindre end uheldsrisikoen for fodgængere, cyklister eller brugere af den kollektive trafik [Bernhoft et al., 2003]. Hertil kommer, at køreopgaven ikke kræver så megen udholdenhed eller styrke som andre former for transport. Størrelsesordenen af den fysiske og psykiske opgave kan være afgørende for om den ældre kommer uden for deres bolig. Mange ældre bliver hurtigere trætte og udmattede på grund af aldersrelaterede problemer eller sygdomme. En undersøgelse af, hvor de ældre bilister føler sig utrygge og hvilke situationer, de oplever som farlige, kan give informationer om hvorledes man kan gøre det lettere for de ældre bilister at anvende bil. Dette vil blive undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor fokusgruppestudiet vil blive brugt som et baggrundsstudie til udformningen af spørgeskemaet. Fokusgruppestudiet bruges som en eksplorativ metode til at få kendskab til de situationer som de ældre bilister oplevere som problematiske. Situationerne kan både være velkendte og nye, som forskningen ikke allerede kender til. Meget af den viden, der findes om ældre bilisme, stammer fra udenlandske studier. På baggrund af den viden, der kommer frem under Trafikdage på Aalborg Universitet

2 fokusgruppeinterviewene, opstilles forskellige eksempler på uheldssituationer, som den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse skal verificere og rangordne. Fokusgruppeinterviewmetoden Fokusgruppeinterviews eller fokusgruppestudier er en kvalitativ forskningsmetode, man med fordel kan benytte til at indsamle induktive data gennem gruppesamtale og gruppeinteraktion. Fokusgruppestudier er særligt gode at benytte, hvis man skal vurdere behov, skabe vidensgrundlag til udformning af spørgeskemaer eller for at finde ud af hvordan folk beslutter, om de vil benytte sig af en service eller et produkt. Ved hjælp af fokusgruppestudiet kan man få et indblik i komplekse emner, hvor holdninger har stor betydning eller som berører flersidede adfærdsmønstre eller motivationer. Der findes forskellige varianter af fokusgruppestudiet, men som ved alle andre studier er det formålet med studiet, der er afgørende for dets udformning. Et fokusgruppestudie består af en serie fokusgruppeinterviews, der er udformet til at skabe indblik og frembringe viden om et specifikt emneområde i dette tilfælde ældre bilisters oplevelse af deres risiko i trafikken. Fokusgruppestudier kunne lige så godt kaldes for fokusgruppe-diskussioner, da de bærer mere præg af at være en fokuseret diskussion i stedet for at være et interview i traditionel forstand. Dette skyldes, at forskerens rolle er langt mere tilbagetrukken, og den bærer mere præg af at være moderator end interviewer. Forskeren beslutter emnet og de overordnende samtaleemner, men al input og output kommer fra interviewdeltagerne. Dette betyder ligeledes, at forskeren ikke deltager i selve interviewets diskussioner, men skal holde sin viden og holdning udenfor gruppen. Al information fra interviewet stammer fra deltagerne og skal mindst muligt forurenes af forskerens viden og holdninger. Dette betyder, at der under interviewet kan dukke emner op, som forskeren ikke kendte til. Det er moderatorens rolle at sørge for, at der under interviewet er plads til at diskussionen udvikler sig og kan bevæge sig frit, samtidigt med styre gruppen således at den holder sig indenfor de udstukne rammer Formålet med fokusgruppeinterview er ikke at foretage en række interviews på individuel basis eller at fokusgruppen skal opnå konsensus. Tanken bag fokusgruppestudiet er at finde frem til så mange forskellige aspekter og holdninger som muligt, som der kan findes indenfor en bestemt subgruppe. Derfor bør der foretages mindst 3 fokusgruppeinterviews med ensartede deltagere for at sikre at emnet er rimeligt afdækket. Fokusgruppens størrelse og karakteristika bør nøje overvejes. En fokusgruppes størrelse varierer mellem 3-18 deltagere, hvor medlemmerne besidder de karakteristika, som undersøgelsen lægge vægt på. Selve interviewet opbygges som et semistruktureret gruppeinterview. Denne struktur understøtter ligeledes, at deltagerne kan udnytte friheden i interviewet til at introducere emner, som de oplever er relevante frem for emner, som er besluttet på forhånd af forskeren. Netop denne egenskab ved fokusgruppeinterviewene giver forskeren mulighed for at udforske nye områder og finde ny viden. Spørgeguiden Forskeren opstiller en ramme eller afgræsning for interviewet ved hjælp af en interviewguide. Guiden skal hjælpe med at skabe en fokuseret diskussion og lede deltagerne til mere detaljerede diskussioner med mere specifikke emner/tema. Krueger & Casey, (2000) anbefa- Trafikdage på Aalborg Universitet

3 ler at en interviewguide har en let begyndelse, er trinopdelt, bevæger sig fra generelle til mere specifikke forhold. Spørgeguiden kan være opdelt i fem trin; Åbningsspørgsmål er isbryderen. Her skal deltagerne lære hinanden lidt at kende således at gruppekohæsionen øges. Det er vigtigt, at alle deltagere kommer til orde, og medlemmerne opdager, at de har meget til fælles. Her skal ikke svares på faktaspørgsmål, men deltagerne kan præsentere sig selv. Introduktionsspørgsmål skal bestå af åbne spørgsmål, og hvis større problematikker eller diskussioner kommer frem her, rykkes de af moderatoren til senere. Her introduceres emnet. Overgangsspørgsmål skal give deltagerne indblik i et større perspektiv. Nøglespørgsmål er de dybere spørgsmål, her skal der benyttes mere tid. Disse ligger typisk efter en tredjedel eller halvdelen af tiden er gået. De afsluttende spørgsmål handler om at få sluttet interviewet, men også om at tage de sidste kommentarer med til interviewet, her kommer der ofte noget op, som har ligget udenfor spørgerammen [Wibeck, 2000]. Et eksempel på en spørgeguide kan ses i nedenstående figur. I dette eksempel fokuserer spørgeguiden på ældre bilisters subjektive risikooplevelse. En grovskitseret spørgeguide Åbningsspørgsmål: Præsenter dig selv Introduktionsspørgsmål: Hvordan oplever du det at være trafikant? Overgangsspørgsmål: Hvordan oplever du det at køre bil? Er det sikkert for dig at køre bil? Synes du at det er sikkert for ældre at køre bil? Nøglespørgsmål: Kan du give eksempler på hvor du ikke kan lide at køre bil eller undgår at køre bil? Er der situationer hvor du ikke længer køre bil i? Kan du give eksempler på, situationer hvor du tror ældre bilister har problemer med at køre bil eller undgår at køre henne? Kan du give eksempler på situationer hvor du synes det er farligt at køre i bil i? Afsluttende spørgsmål: Er der noget vi ikke har fået talt om eller mangler at tale om? Er der nogen der har yderligere kommentarer? Figur 1. Et eksempel på en spørgeguide Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Rekruttering og stratificering af deltagerne Fokusgruppeinterviewet benytter gruppedynamik som en vigtig drivkraft til at gennemføre interviewet. Gruppens størrelse og sammensætning har derfor stor betydning for, hvorledes interviewet falder ud. Gruppen skal være lille nok til, at hver enkelt deltager har mulighed for at fremsætte sine synspunkter samtidigt med, at gruppen er stor nok til, at der kan fremsættes forskelligartede ideer. På denne måde er deltagerne i stand til at influere hinandens holdninger og viden gennem uddybende spørgsmål, kommentarer og diskussion. En optimal gruppe til et fokusgruppeinterview har både homogene og heterogene karakteristika. Homogeniteten bevirker, at deltagere hurtigere føler sig trygge og har mere lyst til dele deres erfaringer og synspunkter med hinanden. De homogene egenskaber, en fokusgruppe bør bygge på, er; social baggrund, uddannelse, erfaringsgrundlag. De heterogene træk åbner op for gruppens diskussion og de uddybende spørgsmål. Da der ofte sker personfrafald til interviewet, kan det anbefales at indbyde mindst en ekstra deltagere mere til interviewene end den minimumsgrænse, forskeren har sat for gennemførsel af interviewet. En andet godt råd er at give deltagerne en venlig påmindelse om interviewet et par dage før interviewet skal finde sted. I dette studie er der lagt vægt på at foretage fokusgruppeinterviewene i forskellige typer af byer. Dette er sket udfra en betragtning af, at bystrukturen og bylokaliseringen spiller en rolle for, hvilke situationer ældre bilister vurderer som farlige eller usikre. Byerne varierer i indbyggertal, tilgængelighed til forskellige vejtyper, lokalisering. Deltagerne til fokusgruppeinterviewene er rekrutteret gennem hobbyaktiviteter for ældre. Aktiviteterne er opdelt i to kategorier; bilistkurser og andet. Formålet med denne opdeling er, at se om der er forskel på de to gruppers trafiksikkerhedsopfattelser. Alle potentielle deltagere har modtaget en invitation til at deltage i fokusgruppeinterview sammen med et kort spørgeskema med 18 baggrundsspørgsmål om deres køn, alder, kørekort, transportmønstre, og deres selvrapporterede helbredstilstand. Ved hjælp af spørgeskemabesvarelserne er de deltagere, som skal sidde i fokusgruppen, udvalgt. Rekrutteringsmetoden betyder, at der skabes kontakt med aktive ældre bilister. Wibeck (2000) og Krueger & Casey (2000) gør begge opmærksom på faren ved at benytte eksisterende grupper, primært på grund af to ting; der kan ligger viden gemt i gruppen, som ikke kommer frem under interviewet, fordi den ligger implicit i deltagernes udtalelser. Derudover kan der i gruppen allerede være skabt et hierarkisk system, som kan afholde deltagere med lavere status fra at udtale sig eller kun komme med udtalelser, der stemmer overens med gruppens eller lederens holdning. Disse forhold bør ikke være gældende for disse fokusgruppeinterviews, da deltagerne primært kommer fra store tilfældige grupper eller er sammensat fra flere mindre aktivitetshold. Alle de valg, der foretages i forhold til rekrutteringen og stratificeringen af fokusgrupperne, påvirker både interviewets forløb, den efterfølgende analyse og hvad resultaterne kan bruges til. Gennem valgene opnår og mister forskeren forskellige muligheder, derfor bør disse valg vælges med stor omtanke. Udførelse af interviewet Fokusgruppeinterviews bør gennemføres på neutral grund, således at ingen af deltagerne er mere på hjemme- eller udebane end andre. Længden af interviewet bør ikke overstige 2 timer, og det er vigtigt at lægge en rumlig tidsplan for spørgeguiden, da det ofte er i slutningen Trafikdage på Aalborg Universitet

5 i et interview, at de vigtigste emner tages op. For at skabe en god og afslappet stemning under interviewene, kan der med fordel serveres en forfriskning. Interviewene kan dokumenteres ved brug af båndoptagere, videooptagere eller ved hjælp af en sekretær. Benyttes bånd- eller videooptagere bør deltagere på forhånd og under introduktionen til interviewet orienteres om dette og kun gennemføres med deres accept. Optagelser af fokusgruppeinterview kan gøre analysen lettere, da forskeren har mulighed for at genhøre sekvenser flere gange eller genlæse en transskriberet version. Under selve analysen bør forskeren være mere varsom og tage hensyn til interviewets kontekst. Kvale (1997) minder om agtsomhed ved brug af udskrevne interviews og kalder udskriften for en bastard, en hybrid mellem mundtlig diskurs, der udfolder sig i tid, ansigt til ansigt i en levet situation hvor det der siges, er henvendt til en bestemt tilstedeværende tilhører - og en skreven tekst, er skabt for et alment, ikke tilstedeværende publikum [Kvale 1997, p. m181] Der findes forskellige måder og metoder til at analysere fokusgruppeinterviews, se endvidere Wibeck (2000) og Krueger & Casey (2000). I denne undersøgelse benyttes en tematisk analyse, der kan være med til at opstille scenarier af trafikale situationer, som ældre bilister oplever som farlige. Nøglespørgsmålene fra spørgeguiden udgør kernen i den tematiske analyse, hvorved der kan opstilles hovedkategorier med forskellige scenarier i. Afsluttende kommentar Dette indlæg har kort gennemgået fokusgruppestudiet som metode eksemplificeret ved en undersøgelse af ældre bilisters subjektive uheldsrisiko. Nogle af fordelene ved at benytte fokusgrupper er, at det er muligt at indsamle meget information på relativt kort tid. Da metoden er eksplorativ, kan der indsamles informationer, som forskeren på forhånd ikke havde kendskab til. En af de vigtigste faldgruber ved fokusgruppestudiet er, som ved mange andre kvalitative metoder, at der indsamles store mængder af materiale, som kan være svært at overskue. Det er derfor vigtigt for forskeren at gøre sig klart, hvad studiet ønsker at udforske og opsætte rammer for interviewet gennem spørgeguiden og stratificeringen af deltagerne. Dette studie benytter fokusgruppeinterview til at indsamle viden hos de ældre bilister om hvilke forhold og situationer, de oplever som farlige i trafikken. Analysen af fokusgruppeinterviewene skal transformere forskellige udsagn til at opstille en række uheldsscenarier i et spørgeskema. Spørgeskemaet udsendes til ældre bilister i Danmark, der på denne baggrund skal verificere og rangordne de forskellige scenarier. Litteratur: Bernhoft, IM.; Carstensen, G.; Lund, H. (2003) "Ældre fodgængere og cyklister i byerne" Rapport 3, Danmarks TransportForskning, Denmark Hakamies-Blomqvist, Liisa; Wiklund, Mats; Henriksson, Per (2005) "Predicting older drivers accident involvement Smeed s law revisited Accidents Analysis and Prevention 37 (2005) s Krueger, Richard A. & Casey, Mary Anne (2000) Focus groups: A practical guide for applied research 3rd Edition, Sage Publications, Inc, Thousand Oaks, CA Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Kvale, Steinar (1997) Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag a/s, København 1997 OECD (2001) Ageing and Transport, mobility needs and safety issues OECD Wibeck, Victoria (2000) Fokusgrupper : om fokuserade gruppintervjuer som undersökningsmetod Studentlitteratur, Lund 2000 Trafikdage på Aalborg Universitet

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Af Mette Møller, Forsker, Danmarks TransportForskning, mm@dtf.dk Bedre uddannelse af bilister anses for at være et af midlerne

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Jeanette Østergaard Forsker, Ph.d. jea@sfi.dk 1 Kvalitetssikring af spørgeskemaundersøgelser Ingen statistik er stærkere end sit

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning Interviewrapport Den 18. november 2009 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 Fællesønske... 4 Baggrund... 4 Kondensering og kategorisering...

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse

Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse Specialets omfang: 215.598 anslag med mellemrum Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...0 1 Abstract...3 2 Indledning...4

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER Hvad er et poli:sk laboratorium? Et poli:sk laboratorium er det rum vi giver hinanden :l at undersøge og udforske et poli:sk emne/spørgsmål. Laboratoriet er også det

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER TRIVSELSMÅLINGER NYTTER DET NOGET, OG HVAD ER ALTERNATIVET? 14/1 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet.

Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet. Turi Neubauer & Vibe Jelsbak Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet. 1. artikel af 6 om Design af kommunikationsplatform 2009 Fokusgruppeinterview som metode

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

TEORI OG ANALYSE...46

TEORI OG ANALYSE...46 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMFELT OG -STILLING...2 Problemformulering...6 Afgrænsning...6 Arbejdsspørgsmål...8 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER...10 PROJEKTETS VIDENSKABELIGE KONTEKST...15

Læs mere

KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?

KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? 78 79 80 81 82 Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere