Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1"

Transkript

1 Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviewet som metode. v/civilingeniør, Ph.D. studerende Marlene Rishøj Kjær, Danmarks TransportForskning Fokusgruppeinterviews bliver brugt i flere og flere sammenhænge også inden for forskningen. Dette indlæg beskriver, hvorledes man kan benytte et fokusgruppeinterview som led i en empiriindsamling i et forskningsprojekt. Fokusgruppeinterviewet vil derfor blive eksemplificeret ved at undersøge, hvorledes ældre bilister vurderer deres egenrisiko og risikoen for, at andre ældre bilister kommer til skade i trafikken. Fokusgruppestudiet skal danne grundlag for en opfølgende spørgeskemaundersøgelse, og undersøgelsen forventes at være færdig senere på året. Dette studie er en del af et PhD projekt ved Danmarks TransportForskning og Lunds Tekniske Højskole, der handler om ældre bilisters risikoopfattelser. Baggrund Ældre bilisters mobilitet og uheld er emner, der har fået mere og mere opmærksomhed gennem de seneste år. Befolkningen har i de seneste årtier haft et stadigt stigende transportforbrug, og også de ældre bilister kører mere i bil end tidligere generationer. Antallet af ældre bilister med kørekort er stadigt stigende, da flere ældre har og beholder deres kørekort i længere tid. Dertil kommer, at vi lever længere end tidligere, og derfor også benytter bilen som transportmiddel i længere tid. Forskningen inden for ældres bilisme har primært fokuseret på at kortlægge deres typiske uheldssituationer, kompensationsstrategier før og under bilkørsel samt at estimere de ældre bilisters uheldsrisiko. Især den finske forsker Liisa Hakamies-Blomqvist har beskæftiget sig med at estimere de ældres uheldsrisiko. Nogle af hendes slutsatser er, at de ældre bilister ikke er farlige bilister, og at de ikke har en forhøjet uheldsrisiko, når man tager højde for de ældres ture og turformål [OECD, 2001]. En ny svensk uheldsanalyse viser, at inden for de seneste år er der kommet flere ældre bilister på vejene, samtidigt med at deres uheldsrisiko er faldet. [Hakamies-Blomqvist et al, 2005]. Når man kigger på ældres uheldsrisiko skal det nævnes, at uheldsrisikoen for at komme til skade i et trafikuheld med bil, er langt mindre end uheldsrisikoen for fodgængere, cyklister eller brugere af den kollektive trafik [Bernhoft et al., 2003]. Hertil kommer, at køreopgaven ikke kræver så megen udholdenhed eller styrke som andre former for transport. Størrelsesordenen af den fysiske og psykiske opgave kan være afgørende for om den ældre kommer uden for deres bolig. Mange ældre bliver hurtigere trætte og udmattede på grund af aldersrelaterede problemer eller sygdomme. En undersøgelse af, hvor de ældre bilister føler sig utrygge og hvilke situationer, de oplever som farlige, kan give informationer om hvorledes man kan gøre det lettere for de ældre bilister at anvende bil. Dette vil blive undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor fokusgruppestudiet vil blive brugt som et baggrundsstudie til udformningen af spørgeskemaet. Fokusgruppestudiet bruges som en eksplorativ metode til at få kendskab til de situationer som de ældre bilister oplevere som problematiske. Situationerne kan både være velkendte og nye, som forskningen ikke allerede kender til. Meget af den viden, der findes om ældre bilisme, stammer fra udenlandske studier. På baggrund af den viden, der kommer frem under Trafikdage på Aalborg Universitet

2 fokusgruppeinterviewene, opstilles forskellige eksempler på uheldssituationer, som den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse skal verificere og rangordne. Fokusgruppeinterviewmetoden Fokusgruppeinterviews eller fokusgruppestudier er en kvalitativ forskningsmetode, man med fordel kan benytte til at indsamle induktive data gennem gruppesamtale og gruppeinteraktion. Fokusgruppestudier er særligt gode at benytte, hvis man skal vurdere behov, skabe vidensgrundlag til udformning af spørgeskemaer eller for at finde ud af hvordan folk beslutter, om de vil benytte sig af en service eller et produkt. Ved hjælp af fokusgruppestudiet kan man få et indblik i komplekse emner, hvor holdninger har stor betydning eller som berører flersidede adfærdsmønstre eller motivationer. Der findes forskellige varianter af fokusgruppestudiet, men som ved alle andre studier er det formålet med studiet, der er afgørende for dets udformning. Et fokusgruppestudie består af en serie fokusgruppeinterviews, der er udformet til at skabe indblik og frembringe viden om et specifikt emneområde i dette tilfælde ældre bilisters oplevelse af deres risiko i trafikken. Fokusgruppestudier kunne lige så godt kaldes for fokusgruppe-diskussioner, da de bærer mere præg af at være en fokuseret diskussion i stedet for at være et interview i traditionel forstand. Dette skyldes, at forskerens rolle er langt mere tilbagetrukken, og den bærer mere præg af at være moderator end interviewer. Forskeren beslutter emnet og de overordnende samtaleemner, men al input og output kommer fra interviewdeltagerne. Dette betyder ligeledes, at forskeren ikke deltager i selve interviewets diskussioner, men skal holde sin viden og holdning udenfor gruppen. Al information fra interviewet stammer fra deltagerne og skal mindst muligt forurenes af forskerens viden og holdninger. Dette betyder, at der under interviewet kan dukke emner op, som forskeren ikke kendte til. Det er moderatorens rolle at sørge for, at der under interviewet er plads til at diskussionen udvikler sig og kan bevæge sig frit, samtidigt med styre gruppen således at den holder sig indenfor de udstukne rammer Formålet med fokusgruppeinterview er ikke at foretage en række interviews på individuel basis eller at fokusgruppen skal opnå konsensus. Tanken bag fokusgruppestudiet er at finde frem til så mange forskellige aspekter og holdninger som muligt, som der kan findes indenfor en bestemt subgruppe. Derfor bør der foretages mindst 3 fokusgruppeinterviews med ensartede deltagere for at sikre at emnet er rimeligt afdækket. Fokusgruppens størrelse og karakteristika bør nøje overvejes. En fokusgruppes størrelse varierer mellem 3-18 deltagere, hvor medlemmerne besidder de karakteristika, som undersøgelsen lægge vægt på. Selve interviewet opbygges som et semistruktureret gruppeinterview. Denne struktur understøtter ligeledes, at deltagerne kan udnytte friheden i interviewet til at introducere emner, som de oplever er relevante frem for emner, som er besluttet på forhånd af forskeren. Netop denne egenskab ved fokusgruppeinterviewene giver forskeren mulighed for at udforske nye områder og finde ny viden. Spørgeguiden Forskeren opstiller en ramme eller afgræsning for interviewet ved hjælp af en interviewguide. Guiden skal hjælpe med at skabe en fokuseret diskussion og lede deltagerne til mere detaljerede diskussioner med mere specifikke emner/tema. Krueger & Casey, (2000) anbefa- Trafikdage på Aalborg Universitet

3 ler at en interviewguide har en let begyndelse, er trinopdelt, bevæger sig fra generelle til mere specifikke forhold. Spørgeguiden kan være opdelt i fem trin; Åbningsspørgsmål er isbryderen. Her skal deltagerne lære hinanden lidt at kende således at gruppekohæsionen øges. Det er vigtigt, at alle deltagere kommer til orde, og medlemmerne opdager, at de har meget til fælles. Her skal ikke svares på faktaspørgsmål, men deltagerne kan præsentere sig selv. Introduktionsspørgsmål skal bestå af åbne spørgsmål, og hvis større problematikker eller diskussioner kommer frem her, rykkes de af moderatoren til senere. Her introduceres emnet. Overgangsspørgsmål skal give deltagerne indblik i et større perspektiv. Nøglespørgsmål er de dybere spørgsmål, her skal der benyttes mere tid. Disse ligger typisk efter en tredjedel eller halvdelen af tiden er gået. De afsluttende spørgsmål handler om at få sluttet interviewet, men også om at tage de sidste kommentarer med til interviewet, her kommer der ofte noget op, som har ligget udenfor spørgerammen [Wibeck, 2000]. Et eksempel på en spørgeguide kan ses i nedenstående figur. I dette eksempel fokuserer spørgeguiden på ældre bilisters subjektive risikooplevelse. En grovskitseret spørgeguide Åbningsspørgsmål: Præsenter dig selv Introduktionsspørgsmål: Hvordan oplever du det at være trafikant? Overgangsspørgsmål: Hvordan oplever du det at køre bil? Er det sikkert for dig at køre bil? Synes du at det er sikkert for ældre at køre bil? Nøglespørgsmål: Kan du give eksempler på hvor du ikke kan lide at køre bil eller undgår at køre bil? Er der situationer hvor du ikke længer køre bil i? Kan du give eksempler på, situationer hvor du tror ældre bilister har problemer med at køre bil eller undgår at køre henne? Kan du give eksempler på situationer hvor du synes det er farligt at køre i bil i? Afsluttende spørgsmål: Er der noget vi ikke har fået talt om eller mangler at tale om? Er der nogen der har yderligere kommentarer? Figur 1. Et eksempel på en spørgeguide Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Rekruttering og stratificering af deltagerne Fokusgruppeinterviewet benytter gruppedynamik som en vigtig drivkraft til at gennemføre interviewet. Gruppens størrelse og sammensætning har derfor stor betydning for, hvorledes interviewet falder ud. Gruppen skal være lille nok til, at hver enkelt deltager har mulighed for at fremsætte sine synspunkter samtidigt med, at gruppen er stor nok til, at der kan fremsættes forskelligartede ideer. På denne måde er deltagerne i stand til at influere hinandens holdninger og viden gennem uddybende spørgsmål, kommentarer og diskussion. En optimal gruppe til et fokusgruppeinterview har både homogene og heterogene karakteristika. Homogeniteten bevirker, at deltagere hurtigere føler sig trygge og har mere lyst til dele deres erfaringer og synspunkter med hinanden. De homogene egenskaber, en fokusgruppe bør bygge på, er; social baggrund, uddannelse, erfaringsgrundlag. De heterogene træk åbner op for gruppens diskussion og de uddybende spørgsmål. Da der ofte sker personfrafald til interviewet, kan det anbefales at indbyde mindst en ekstra deltagere mere til interviewene end den minimumsgrænse, forskeren har sat for gennemførsel af interviewet. En andet godt råd er at give deltagerne en venlig påmindelse om interviewet et par dage før interviewet skal finde sted. I dette studie er der lagt vægt på at foretage fokusgruppeinterviewene i forskellige typer af byer. Dette er sket udfra en betragtning af, at bystrukturen og bylokaliseringen spiller en rolle for, hvilke situationer ældre bilister vurderer som farlige eller usikre. Byerne varierer i indbyggertal, tilgængelighed til forskellige vejtyper, lokalisering. Deltagerne til fokusgruppeinterviewene er rekrutteret gennem hobbyaktiviteter for ældre. Aktiviteterne er opdelt i to kategorier; bilistkurser og andet. Formålet med denne opdeling er, at se om der er forskel på de to gruppers trafiksikkerhedsopfattelser. Alle potentielle deltagere har modtaget en invitation til at deltage i fokusgruppeinterview sammen med et kort spørgeskema med 18 baggrundsspørgsmål om deres køn, alder, kørekort, transportmønstre, og deres selvrapporterede helbredstilstand. Ved hjælp af spørgeskemabesvarelserne er de deltagere, som skal sidde i fokusgruppen, udvalgt. Rekrutteringsmetoden betyder, at der skabes kontakt med aktive ældre bilister. Wibeck (2000) og Krueger & Casey (2000) gør begge opmærksom på faren ved at benytte eksisterende grupper, primært på grund af to ting; der kan ligger viden gemt i gruppen, som ikke kommer frem under interviewet, fordi den ligger implicit i deltagernes udtalelser. Derudover kan der i gruppen allerede være skabt et hierarkisk system, som kan afholde deltagere med lavere status fra at udtale sig eller kun komme med udtalelser, der stemmer overens med gruppens eller lederens holdning. Disse forhold bør ikke være gældende for disse fokusgruppeinterviews, da deltagerne primært kommer fra store tilfældige grupper eller er sammensat fra flere mindre aktivitetshold. Alle de valg, der foretages i forhold til rekrutteringen og stratificeringen af fokusgrupperne, påvirker både interviewets forløb, den efterfølgende analyse og hvad resultaterne kan bruges til. Gennem valgene opnår og mister forskeren forskellige muligheder, derfor bør disse valg vælges med stor omtanke. Udførelse af interviewet Fokusgruppeinterviews bør gennemføres på neutral grund, således at ingen af deltagerne er mere på hjemme- eller udebane end andre. Længden af interviewet bør ikke overstige 2 timer, og det er vigtigt at lægge en rumlig tidsplan for spørgeguiden, da det ofte er i slutningen Trafikdage på Aalborg Universitet

5 i et interview, at de vigtigste emner tages op. For at skabe en god og afslappet stemning under interviewene, kan der med fordel serveres en forfriskning. Interviewene kan dokumenteres ved brug af båndoptagere, videooptagere eller ved hjælp af en sekretær. Benyttes bånd- eller videooptagere bør deltagere på forhånd og under introduktionen til interviewet orienteres om dette og kun gennemføres med deres accept. Optagelser af fokusgruppeinterview kan gøre analysen lettere, da forskeren har mulighed for at genhøre sekvenser flere gange eller genlæse en transskriberet version. Under selve analysen bør forskeren være mere varsom og tage hensyn til interviewets kontekst. Kvale (1997) minder om agtsomhed ved brug af udskrevne interviews og kalder udskriften for en bastard, en hybrid mellem mundtlig diskurs, der udfolder sig i tid, ansigt til ansigt i en levet situation hvor det der siges, er henvendt til en bestemt tilstedeværende tilhører - og en skreven tekst, er skabt for et alment, ikke tilstedeværende publikum [Kvale 1997, p. m181] Der findes forskellige måder og metoder til at analysere fokusgruppeinterviews, se endvidere Wibeck (2000) og Krueger & Casey (2000). I denne undersøgelse benyttes en tematisk analyse, der kan være med til at opstille scenarier af trafikale situationer, som ældre bilister oplever som farlige. Nøglespørgsmålene fra spørgeguiden udgør kernen i den tematiske analyse, hvorved der kan opstilles hovedkategorier med forskellige scenarier i. Afsluttende kommentar Dette indlæg har kort gennemgået fokusgruppestudiet som metode eksemplificeret ved en undersøgelse af ældre bilisters subjektive uheldsrisiko. Nogle af fordelene ved at benytte fokusgrupper er, at det er muligt at indsamle meget information på relativt kort tid. Da metoden er eksplorativ, kan der indsamles informationer, som forskeren på forhånd ikke havde kendskab til. En af de vigtigste faldgruber ved fokusgruppestudiet er, som ved mange andre kvalitative metoder, at der indsamles store mængder af materiale, som kan være svært at overskue. Det er derfor vigtigt for forskeren at gøre sig klart, hvad studiet ønsker at udforske og opsætte rammer for interviewet gennem spørgeguiden og stratificeringen af deltagerne. Dette studie benytter fokusgruppeinterview til at indsamle viden hos de ældre bilister om hvilke forhold og situationer, de oplever som farlige i trafikken. Analysen af fokusgruppeinterviewene skal transformere forskellige udsagn til at opstille en række uheldsscenarier i et spørgeskema. Spørgeskemaet udsendes til ældre bilister i Danmark, der på denne baggrund skal verificere og rangordne de forskellige scenarier. Litteratur: Bernhoft, IM.; Carstensen, G.; Lund, H. (2003) "Ældre fodgængere og cyklister i byerne" Rapport 3, Danmarks TransportForskning, Denmark Hakamies-Blomqvist, Liisa; Wiklund, Mats; Henriksson, Per (2005) "Predicting older drivers accident involvement Smeed s law revisited Accidents Analysis and Prevention 37 (2005) s Krueger, Richard A. & Casey, Mary Anne (2000) Focus groups: A practical guide for applied research 3rd Edition, Sage Publications, Inc, Thousand Oaks, CA Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Kvale, Steinar (1997) Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag a/s, København 1997 OECD (2001) Ageing and Transport, mobility needs and safety issues OECD Wibeck, Victoria (2000) Fokusgrupper : om fokuserade gruppintervjuer som undersökningsmetod Studentlitteratur, Lund 2000 Trafikdage på Aalborg Universitet

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Trafikal adfærd hos unge bilister

Trafikal adfærd hos unge bilister Trafikal adfærd hos unge bilister - unge sætter ord på deres bilkørsel Af cand. psych. ph.d. studerende Mette Møller, Danmarks TransportForskning (Gentofteafdeling) Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte. Tlf.

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview

Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview Formål Undersøgelse af medarbejdertrivsel og det psykiske arbejdsmiljø med henblik på at kvalificere OSD s arbejde med det psykiske arbejdsmiljø/indsatsområder.

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelsens baggrund og formål Den kvalitative undersøgelse af studiemiljø på humaniora er en del af en samlet undervisningsmiljøvurdering,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kørselsafgifter. -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

Kørselsafgifter. -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Kørselsafgifter -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning af Civilingeniør Malene Kofod Nielsen, Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister Notat 23. februar 2015 ANM Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister 2014-2015 Ældre 1 cyklisters uheldsrisiko Ældre kommer mere alvorligt til skade i uheld Det er vigtigt at være

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Cykling blandt 50+ årige

Cykling blandt 50+ årige Cykling blandt 50+ årige Foto: Mikkel Østergaard Af Annette Meng & Martin Mora Knudsen Forord I dette notat afrapporteres resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om cykling blandt de 50+ årige. Undersøgelsen

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger

Læs mere

At være aktiv i lupusforskningen

At være aktiv i lupusforskningen At være aktiv i lupusforskningen Anja Berggreen Karin Sørig Hougaard I projektet: Håndtering af træthed hos kvinder med lupus - et studie med inddragelse af patientforskningspartnere Øvrige deltagere:

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Interviewguide, skoleleder

Interviewguide, skoleleder Bilag 1 Interviewguides Interviewguide, skoleleder Forskningsspørgsmål Tema 1: Rammesætning Interviewspørgsmål Introduktion: Interviewet vil handle om Understøttende undervisning her på Bavnehøj skole

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune.

Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune. Næstved Kommune Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune. Dette notat indeholder de væsentligste konklusioner fra spørgeskemaet: Busserne i Næstved

Læs mere

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Af Mette Møller, Forsker, Danmarks TransportForskning, mm@dtf.dk Bedre uddannelse af bilister anses for at være et af midlerne

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Jeanette Østergaard Forsker, Ph.d. jea@sfi.dk 1 Kvalitetssikring af spørgeskemaundersøgelser Ingen statistik er stærkere end sit

Læs mere

Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015

Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015 Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015 Louise Nymann Pedersen, fysioterapeut, Cand. Scient. San. Susanne Valbjørn Nielsen,

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

0HWRGHUWLOVWXGLHUDIWUDQVSRUWDGI UG

0HWRGHUWLOVWXGLHUDIWUDQVSRUWDGI UG 3DSHUWLO7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW v. seniorforsker, sociolog Mette Jensen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 0HWRGHUWLOVWXGLHUDIWUDQVSRUWDGI UG,QGKROG 1. Indledning 2. Kvalitative

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere