Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet
|
|
- Ida Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviewet som metode. v/civilingeniør, Ph.D. studerende Marlene Rishøj Kjær, Danmarks TransportForskning Fokusgruppeinterviews bliver brugt i flere og flere sammenhænge også inden for forskningen. Dette indlæg beskriver, hvorledes man kan benytte et fokusgruppeinterview som led i en empiriindsamling i et forskningsprojekt. Fokusgruppeinterviewet vil derfor blive eksemplificeret ved at undersøge, hvorledes ældre bilister vurderer deres egenrisiko og risikoen for, at andre ældre bilister kommer til skade i trafikken. Fokusgruppestudiet skal danne grundlag for en opfølgende spørgeskemaundersøgelse, og undersøgelsen forventes at være færdig senere på året. Dette studie er en del af et PhD projekt ved Danmarks TransportForskning og Lunds Tekniske Højskole, der handler om ældre bilisters risikoopfattelser. Baggrund Ældre bilisters mobilitet og uheld er emner, der har fået mere og mere opmærksomhed gennem de seneste år. Befolkningen har i de seneste årtier haft et stadigt stigende transportforbrug, og også de ældre bilister kører mere i bil end tidligere generationer. Antallet af ældre bilister med kørekort er stadigt stigende, da flere ældre har og beholder deres kørekort i længere tid. Dertil kommer, at vi lever længere end tidligere, og derfor også benytter bilen som transportmiddel i længere tid. Forskningen inden for ældres bilisme har primært fokuseret på at kortlægge deres typiske uheldssituationer, kompensationsstrategier før og under bilkørsel samt at estimere de ældre bilisters uheldsrisiko. Især den finske forsker Liisa Hakamies-Blomqvist har beskæftiget sig med at estimere de ældres uheldsrisiko. Nogle af hendes slutsatser er, at de ældre bilister ikke er farlige bilister, og at de ikke har en forhøjet uheldsrisiko, når man tager højde for de ældres ture og turformål [OECD, 2001]. En ny svensk uheldsanalyse viser, at inden for de seneste år er der kommet flere ældre bilister på vejene, samtidigt med at deres uheldsrisiko er faldet. [Hakamies-Blomqvist et al, 2005]. Når man kigger på ældres uheldsrisiko skal det nævnes, at uheldsrisikoen for at komme til skade i et trafikuheld med bil, er langt mindre end uheldsrisikoen for fodgængere, cyklister eller brugere af den kollektive trafik [Bernhoft et al., 2003]. Hertil kommer, at køreopgaven ikke kræver så megen udholdenhed eller styrke som andre former for transport. Størrelsesordenen af den fysiske og psykiske opgave kan være afgørende for om den ældre kommer uden for deres bolig. Mange ældre bliver hurtigere trætte og udmattede på grund af aldersrelaterede problemer eller sygdomme. En undersøgelse af, hvor de ældre bilister føler sig utrygge og hvilke situationer, de oplever som farlige, kan give informationer om hvorledes man kan gøre det lettere for de ældre bilister at anvende bil. Dette vil blive undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor fokusgruppestudiet vil blive brugt som et baggrundsstudie til udformningen af spørgeskemaet. Fokusgruppestudiet bruges som en eksplorativ metode til at få kendskab til de situationer som de ældre bilister oplevere som problematiske. Situationerne kan både være velkendte og nye, som forskningen ikke allerede kender til. Meget af den viden, der findes om ældre bilisme, stammer fra udenlandske studier. På baggrund af den viden, der kommer frem under Trafikdage på Aalborg Universitet
2 fokusgruppeinterviewene, opstilles forskellige eksempler på uheldssituationer, som den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse skal verificere og rangordne. Fokusgruppeinterviewmetoden Fokusgruppeinterviews eller fokusgruppestudier er en kvalitativ forskningsmetode, man med fordel kan benytte til at indsamle induktive data gennem gruppesamtale og gruppeinteraktion. Fokusgruppestudier er særligt gode at benytte, hvis man skal vurdere behov, skabe vidensgrundlag til udformning af spørgeskemaer eller for at finde ud af hvordan folk beslutter, om de vil benytte sig af en service eller et produkt. Ved hjælp af fokusgruppestudiet kan man få et indblik i komplekse emner, hvor holdninger har stor betydning eller som berører flersidede adfærdsmønstre eller motivationer. Der findes forskellige varianter af fokusgruppestudiet, men som ved alle andre studier er det formålet med studiet, der er afgørende for dets udformning. Et fokusgruppestudie består af en serie fokusgruppeinterviews, der er udformet til at skabe indblik og frembringe viden om et specifikt emneområde i dette tilfælde ældre bilisters oplevelse af deres risiko i trafikken. Fokusgruppestudier kunne lige så godt kaldes for fokusgruppe-diskussioner, da de bærer mere præg af at være en fokuseret diskussion i stedet for at være et interview i traditionel forstand. Dette skyldes, at forskerens rolle er langt mere tilbagetrukken, og den bærer mere præg af at være moderator end interviewer. Forskeren beslutter emnet og de overordnende samtaleemner, men al input og output kommer fra interviewdeltagerne. Dette betyder ligeledes, at forskeren ikke deltager i selve interviewets diskussioner, men skal holde sin viden og holdning udenfor gruppen. Al information fra interviewet stammer fra deltagerne og skal mindst muligt forurenes af forskerens viden og holdninger. Dette betyder, at der under interviewet kan dukke emner op, som forskeren ikke kendte til. Det er moderatorens rolle at sørge for, at der under interviewet er plads til at diskussionen udvikler sig og kan bevæge sig frit, samtidigt med styre gruppen således at den holder sig indenfor de udstukne rammer Formålet med fokusgruppeinterview er ikke at foretage en række interviews på individuel basis eller at fokusgruppen skal opnå konsensus. Tanken bag fokusgruppestudiet er at finde frem til så mange forskellige aspekter og holdninger som muligt, som der kan findes indenfor en bestemt subgruppe. Derfor bør der foretages mindst 3 fokusgruppeinterviews med ensartede deltagere for at sikre at emnet er rimeligt afdækket. Fokusgruppens størrelse og karakteristika bør nøje overvejes. En fokusgruppes størrelse varierer mellem 3-18 deltagere, hvor medlemmerne besidder de karakteristika, som undersøgelsen lægge vægt på. Selve interviewet opbygges som et semistruktureret gruppeinterview. Denne struktur understøtter ligeledes, at deltagerne kan udnytte friheden i interviewet til at introducere emner, som de oplever er relevante frem for emner, som er besluttet på forhånd af forskeren. Netop denne egenskab ved fokusgruppeinterviewene giver forskeren mulighed for at udforske nye områder og finde ny viden. Spørgeguiden Forskeren opstiller en ramme eller afgræsning for interviewet ved hjælp af en interviewguide. Guiden skal hjælpe med at skabe en fokuseret diskussion og lede deltagerne til mere detaljerede diskussioner med mere specifikke emner/tema. Krueger & Casey, (2000) anbefa- Trafikdage på Aalborg Universitet
3 ler at en interviewguide har en let begyndelse, er trinopdelt, bevæger sig fra generelle til mere specifikke forhold. Spørgeguiden kan være opdelt i fem trin; Åbningsspørgsmål er isbryderen. Her skal deltagerne lære hinanden lidt at kende således at gruppekohæsionen øges. Det er vigtigt, at alle deltagere kommer til orde, og medlemmerne opdager, at de har meget til fælles. Her skal ikke svares på faktaspørgsmål, men deltagerne kan præsentere sig selv. Introduktionsspørgsmål skal bestå af åbne spørgsmål, og hvis større problematikker eller diskussioner kommer frem her, rykkes de af moderatoren til senere. Her introduceres emnet. Overgangsspørgsmål skal give deltagerne indblik i et større perspektiv. Nøglespørgsmål er de dybere spørgsmål, her skal der benyttes mere tid. Disse ligger typisk efter en tredjedel eller halvdelen af tiden er gået. De afsluttende spørgsmål handler om at få sluttet interviewet, men også om at tage de sidste kommentarer med til interviewet, her kommer der ofte noget op, som har ligget udenfor spørgerammen [Wibeck, 2000]. Et eksempel på en spørgeguide kan ses i nedenstående figur. I dette eksempel fokuserer spørgeguiden på ældre bilisters subjektive risikooplevelse. En grovskitseret spørgeguide Åbningsspørgsmål: Præsenter dig selv Introduktionsspørgsmål: Hvordan oplever du det at være trafikant? Overgangsspørgsmål: Hvordan oplever du det at køre bil? Er det sikkert for dig at køre bil? Synes du at det er sikkert for ældre at køre bil? Nøglespørgsmål: Kan du give eksempler på hvor du ikke kan lide at køre bil eller undgår at køre bil? Er der situationer hvor du ikke længer køre bil i? Kan du give eksempler på, situationer hvor du tror ældre bilister har problemer med at køre bil eller undgår at køre henne? Kan du give eksempler på situationer hvor du synes det er farligt at køre i bil i? Afsluttende spørgsmål: Er der noget vi ikke har fået talt om eller mangler at tale om? Er der nogen der har yderligere kommentarer? Figur 1. Et eksempel på en spørgeguide Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Rekruttering og stratificering af deltagerne Fokusgruppeinterviewet benytter gruppedynamik som en vigtig drivkraft til at gennemføre interviewet. Gruppens størrelse og sammensætning har derfor stor betydning for, hvorledes interviewet falder ud. Gruppen skal være lille nok til, at hver enkelt deltager har mulighed for at fremsætte sine synspunkter samtidigt med, at gruppen er stor nok til, at der kan fremsættes forskelligartede ideer. På denne måde er deltagerne i stand til at influere hinandens holdninger og viden gennem uddybende spørgsmål, kommentarer og diskussion. En optimal gruppe til et fokusgruppeinterview har både homogene og heterogene karakteristika. Homogeniteten bevirker, at deltagere hurtigere føler sig trygge og har mere lyst til dele deres erfaringer og synspunkter med hinanden. De homogene egenskaber, en fokusgruppe bør bygge på, er; social baggrund, uddannelse, erfaringsgrundlag. De heterogene træk åbner op for gruppens diskussion og de uddybende spørgsmål. Da der ofte sker personfrafald til interviewet, kan det anbefales at indbyde mindst en ekstra deltagere mere til interviewene end den minimumsgrænse, forskeren har sat for gennemførsel af interviewet. En andet godt råd er at give deltagerne en venlig påmindelse om interviewet et par dage før interviewet skal finde sted. I dette studie er der lagt vægt på at foretage fokusgruppeinterviewene i forskellige typer af byer. Dette er sket udfra en betragtning af, at bystrukturen og bylokaliseringen spiller en rolle for, hvilke situationer ældre bilister vurderer som farlige eller usikre. Byerne varierer i indbyggertal, tilgængelighed til forskellige vejtyper, lokalisering. Deltagerne til fokusgruppeinterviewene er rekrutteret gennem hobbyaktiviteter for ældre. Aktiviteterne er opdelt i to kategorier; bilistkurser og andet. Formålet med denne opdeling er, at se om der er forskel på de to gruppers trafiksikkerhedsopfattelser. Alle potentielle deltagere har modtaget en invitation til at deltage i fokusgruppeinterview sammen med et kort spørgeskema med 18 baggrundsspørgsmål om deres køn, alder, kørekort, transportmønstre, og deres selvrapporterede helbredstilstand. Ved hjælp af spørgeskemabesvarelserne er de deltagere, som skal sidde i fokusgruppen, udvalgt. Rekrutteringsmetoden betyder, at der skabes kontakt med aktive ældre bilister. Wibeck (2000) og Krueger & Casey (2000) gør begge opmærksom på faren ved at benytte eksisterende grupper, primært på grund af to ting; der kan ligger viden gemt i gruppen, som ikke kommer frem under interviewet, fordi den ligger implicit i deltagernes udtalelser. Derudover kan der i gruppen allerede være skabt et hierarkisk system, som kan afholde deltagere med lavere status fra at udtale sig eller kun komme med udtalelser, der stemmer overens med gruppens eller lederens holdning. Disse forhold bør ikke være gældende for disse fokusgruppeinterviews, da deltagerne primært kommer fra store tilfældige grupper eller er sammensat fra flere mindre aktivitetshold. Alle de valg, der foretages i forhold til rekrutteringen og stratificeringen af fokusgrupperne, påvirker både interviewets forløb, den efterfølgende analyse og hvad resultaterne kan bruges til. Gennem valgene opnår og mister forskeren forskellige muligheder, derfor bør disse valg vælges med stor omtanke. Udførelse af interviewet Fokusgruppeinterviews bør gennemføres på neutral grund, således at ingen af deltagerne er mere på hjemme- eller udebane end andre. Længden af interviewet bør ikke overstige 2 timer, og det er vigtigt at lægge en rumlig tidsplan for spørgeguiden, da det ofte er i slutningen Trafikdage på Aalborg Universitet
5 i et interview, at de vigtigste emner tages op. For at skabe en god og afslappet stemning under interviewene, kan der med fordel serveres en forfriskning. Interviewene kan dokumenteres ved brug af båndoptagere, videooptagere eller ved hjælp af en sekretær. Benyttes bånd- eller videooptagere bør deltagere på forhånd og under introduktionen til interviewet orienteres om dette og kun gennemføres med deres accept. Optagelser af fokusgruppeinterview kan gøre analysen lettere, da forskeren har mulighed for at genhøre sekvenser flere gange eller genlæse en transskriberet version. Under selve analysen bør forskeren være mere varsom og tage hensyn til interviewets kontekst. Kvale (1997) minder om agtsomhed ved brug af udskrevne interviews og kalder udskriften for en bastard, en hybrid mellem mundtlig diskurs, der udfolder sig i tid, ansigt til ansigt i en levet situation hvor det der siges, er henvendt til en bestemt tilstedeværende tilhører - og en skreven tekst, er skabt for et alment, ikke tilstedeværende publikum [Kvale 1997, p. m181] Der findes forskellige måder og metoder til at analysere fokusgruppeinterviews, se endvidere Wibeck (2000) og Krueger & Casey (2000). I denne undersøgelse benyttes en tematisk analyse, der kan være med til at opstille scenarier af trafikale situationer, som ældre bilister oplever som farlige. Nøglespørgsmålene fra spørgeguiden udgør kernen i den tematiske analyse, hvorved der kan opstilles hovedkategorier med forskellige scenarier i. Afsluttende kommentar Dette indlæg har kort gennemgået fokusgruppestudiet som metode eksemplificeret ved en undersøgelse af ældre bilisters subjektive uheldsrisiko. Nogle af fordelene ved at benytte fokusgrupper er, at det er muligt at indsamle meget information på relativt kort tid. Da metoden er eksplorativ, kan der indsamles informationer, som forskeren på forhånd ikke havde kendskab til. En af de vigtigste faldgruber ved fokusgruppestudiet er, som ved mange andre kvalitative metoder, at der indsamles store mængder af materiale, som kan være svært at overskue. Det er derfor vigtigt for forskeren at gøre sig klart, hvad studiet ønsker at udforske og opsætte rammer for interviewet gennem spørgeguiden og stratificeringen af deltagerne. Dette studie benytter fokusgruppeinterview til at indsamle viden hos de ældre bilister om hvilke forhold og situationer, de oplever som farlige i trafikken. Analysen af fokusgruppeinterviewene skal transformere forskellige udsagn til at opstille en række uheldsscenarier i et spørgeskema. Spørgeskemaet udsendes til ældre bilister i Danmark, der på denne baggrund skal verificere og rangordne de forskellige scenarier. Litteratur: Bernhoft, IM.; Carstensen, G.; Lund, H. (2003) "Ældre fodgængere og cyklister i byerne" Rapport 3, Danmarks TransportForskning, Denmark Hakamies-Blomqvist, Liisa; Wiklund, Mats; Henriksson, Per (2005) "Predicting older drivers accident involvement Smeed s law revisited Accidents Analysis and Prevention 37 (2005) s Krueger, Richard A. & Casey, Mary Anne (2000) Focus groups: A practical guide for applied research 3rd Edition, Sage Publications, Inc, Thousand Oaks, CA Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Kvale, Steinar (1997) Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag a/s, København 1997 OECD (2001) Ageing and Transport, mobility needs and safety issues OECD Wibeck, Victoria (2000) Fokusgrupper : om fokuserade gruppintervjuer som undersökningsmetod Studentlitteratur, Lund 2000 Trafikdage på Aalborg Universitet
Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko
Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviews som metode Marlene Rishøj j Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Baggrund Dagens Danmark flere ældre bilister flere kørte kilometer
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereFokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereTEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER
Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereHvad er en fokusgruppe?
Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereInterviewguide Interviewerens rolle:
Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereInterviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November
Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til
Læs mere11% Er bosat i det øvrige Region Midtjylland. 4% er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse JEG ER SPLITTERGAL AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF JEG ER SPLITTERGAL Meget positiv 92% Delvist positiv 8% Delvist negativ Meget negativ Neutral JEG ER SPLITTERGAL SES
Læs mereUHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING
UHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING Katrine Meltofte Møller Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Trafikdage 2017, Aalborg HVAD VIL JEG FORTÆLLE JER OM? Sammenfatning
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017 Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereTrivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview
Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview Formål Undersøgelse af medarbejdertrivsel og det psykiske arbejdsmiljø med henblik på at kvalificere OSD s arbejde med det psykiske arbejdsmiljø/indsatsområder.
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereBorgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper
Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereUndersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelsens baggrund og formål Den kvalitative undersøgelse af studiemiljø på humaniora er en del af en samlet undervisningsmiljøvurdering,
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereBIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation
BIBDOK Dag 2 Kursus i effekt og dokumentation Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan Program kl. 09:00-09:30: Kl. 09.30-11.00: Kl. 11.00-11.15: Kl. 11.15-11.45: Kl. 11.45-12.30: Kl. 12.30-13.15: Kl. 13.15-13.30:
Læs mereTrafikal adfærd hos unge bilister
Trafikal adfærd hos unge bilister - unge sætter ord på deres bilkørsel Af cand. psych. ph.d. studerende Mette Møller, Danmarks TransportForskning (Gentofteafdeling) Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte. Tlf.
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereVariable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?
Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereOm indsamling af dokumentation
Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereIVA København 24.November 2010
IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereResume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014
Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereKørselsafgifter. -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Kørselsafgifter -et studie af befolkningens forståelse, accept og holdning af Civilingeniør Malene Kofod Nielsen, Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147
Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvaluering af kursusforløb om sex og kærlighed
Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,
Læs mereJournalisters troværdighed
Journalisters troværdighed Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereEvaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN
Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere
Læs mereDemens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College
Demens Film Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Stina Bjørnskov, Adjunkt Ergoterapeut uddannelsen i Århus & CFAD, VIA University
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mere5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?
Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....
Læs mereFra Corporate Volunteering til innovative practice
Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereUdvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse
Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse
Læs mereProjektbeskrivelse af Frikommuneforsøg. Flytning uden samtykke SEL 129
Projektbeskrivelse af Frikommuneforsøg Flytning uden samtykke SEL 129 Baggrund Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelses livsvilkår forandrer sig i løbet af deres liv. Deres funktionsnedsættelse
Læs mereMobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereMålgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010
Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs mereInterviewguide, skoleleder
Bilag 1 Interviewguides Interviewguide, skoleleder Forskningsspørgsmål Tema 1: Rammesætning Interviewspørgsmål Introduktion: Interviewet vil handle om Understøttende undervisning her på Bavnehøj skole
Læs mereDato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune
Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereHandikap i hverdagen
Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard Indledning:
Læs mere2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær
Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær 1.7 Metodevalg af undersøgelsen i projektet Der planlægges en undersøgelse, der inddrager både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data omfatter
Læs mereBystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs mereAgenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse
Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mere