Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport"

Transkript

1 Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1

2 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns Amt. Formålet med denne arbejdsrapport er at give en generel indføring i, hvilke kvantitative og kvalitative metoder, der kan anvendes i forbindelse med selvevaluering. Intentionen med denne arbejdsrapport er, at den kan indgå som et redskabskatalog for den lokale kvalitetsgruppe i planlægningen af selvevalueringerne. Denne arbejdsrapport er desuden et supplement til den Amtslige administrative vejledning for selvevaluering og til selvevalueringsguides over opgørelser af indikatorer for standarder. Ligeledes supplerer rapporten uddannelsen af nøglepersoner om selvevaluering. Kvalitetsenheden Maj

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kvantitative metoder Spørgeskema Registreringsskema Kvalitative metoder Interview...7 Bilag 1: Eksempel på spørgeskema...11 Bilag 2: Eksempel på registreringsskema...14 Bilag 3: Eksempel på spørgsmål i interviewguide til brugere/pårørende

4 1 Indledning Der kan bruges både kvantitative og kvalitative metoder til at indsamle oplysninger i forbindelse med selvevaluering. De kvantitative metoder kan anvendes til at evaluere udbredelsen af en indsats, et fænomen, en holdning etc. Der vil være en række spørgsmål, vi gerne vil vide have viden om blandt mange personer som eksempelvis personalets kendskab til en lokal vejledning. Kvalitative metoder kan anvendes, når vi ønsker at få en helhedsforståelse af et afgrænset område, en specifik arbejdsgang osv. Disse metoder er kendetegnet ved, at vi har mange spørgsmål, vi gerne vil have en uddybende viden om, og derfor spørger vi få personer. Kvantitative metoder anvendes således, når vi ønsker en oversigt, mens kvalitative metoder anvendes, når vi ønsker at opnå en indsigt. 2 Kvantitative metoder Et spørgeskema og et registreringsskema er relevante kvantitative metoder til at opgøre en indikator, der skal bruges til at give en oversigt over en given kvalitetsdimension. I det nedenstående er de to metoder gennemgået. 2.1 Spørgeskema En spørgeskemaundersøgelse bruges til at give en slags temperaturmåling, således at den aktuelle status på et afgrænset felt kan opgøres. Det kan eksempelvis være en status på borgeres tilfredshed med at besøge en institution eller botilbud forud for en indflytning. Fordelen ved spørgeskemaer er, at det er muligt at spørge præcist ind til de forhold, emner, holdninger osv., som en undersøgelsesgruppe gerne vil vide noget om. Et spørgeskema består i en række spørgsmål, hvor der oftest er lukkede svarkategorier. Det vil sige, at den, der udfylder spørgeskemaet, kaldet respondenten, kan vælge sit svar imellem få på forhånd definerede svarmuligheder. En spørgeskemaundersøgelse bygger således på et standardiseret undersøgelsesdesign, hvor den, der konstruerer spørgeskemaet, har afgørende indflydelse på, hvilke oplysninger/data, der følger af besvarelserne. Der kan også være spørgsmål, der har åbne svarmuligheder, således at respondenten med egne ord kan formulere sit svar. At lave et spørgeskema stiller derfor store krav til formuleringer af spørgsmål og formuleringer af svarmuligheder. Spørgsmålene skal være forståelige, ikkeledende, korte og entydige. Der skal samtidig kun være de spørgsmål, der er relevante for at belyse undersøgelsesemnet. Svarmulighederne skal være hinanden gensidigt udelukkende, så det er muligt at adskille det ene svar fra det andet, og svarene skal kunne angives på én af følgende måleskalaer: 4

5 Tabel 1. Oversigt over måleskalaer. MÅLESKALA /nej-svar Kategorisvar EKSEMPEL Er du medlem af en lokal kvalitetsgruppe? ja nej Hvilket køn har du? mand kvinde Hvilken fagafdeling hører den driftsenhed du arbejder på under? psykiatriafdelingen handicapafdelingen børne- og ungeafdelingen Rangordnet svar Intervalskala Hvor tilfreds er du med samarbejdet med din ledelse? meget tilfreds tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds Hvor mange timer bruger du på medicinophældning om ugen? Angiv i halve timer: Hvor gammel er du? Angiv alder i hele år: Når spørgeskemaet er formuleret er det ofte en god ide at afprøve spørgeskemaet på nogle mulige respondenter, gerne fra målgruppen for undersøgelsen, for at se, om de forstår spørgsmålene, og om svarmulighederne er meningsfulde, tilstrækkelige og gensidigt udelukkende. Hvis et spørgeskema hovedsageligt har lukkede svarkategorier er det vigtigt, at der sidst i spørgeskemaet er mulighed for, at respondenten kan supplere med egne kommentarer. Det kan være, at der er forhold, som undersøgelsesgruppen ikke har tillagt nogen relevans og derfor ikke har spurgt til, men som respondenterne tillægger stor betydning. Når spørgeskemaet er blevet afprøvet og eventuelt rettet til ud fra de forslag som forsøgs-respondenterne har, udsendes/uddeles spørgeskemaet til alle relevante respondenter, fx alle borgere, der har besøgt et botilbud forud for indflytning i første halvår af Svarfristen på et spørgeskema vil normalt være dage med mulighed for at forlænge fristen med typisk en uge. Når svarfristen er overstået skal svarene analyseres. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt at taste svarene ind i et regneark (fx Excel), hvor det er muligt at tælle svarene sammen på forskellige måder og lave forskellige grafiske af- 5

6 bildninger af respondenternes svar. Analysen kan også gennemføres manuelt, hvis undersøgelsen ikke er så stor. I forbindelse med analysen af spørgeskemaerne er det vigtig at gennemgå, om der er nogle grupper blandt respondenterne, der systematisk har udeladt at besvare spørgeskemaet. Fx om der relativt er flere kvindelige brugere, der ikke har svaret end mandlige brugere. Sådanne mønstre blandt de, der ikke har svaret, kan være med til at sige noget om, hvor pålidelige resultaterne er. Hvis der systematisk er grupper, der ikke har svaret på et spørgeskema, er det nødvendigt kritisk at gennemgå spørgeskemaet for at tjekke, om der bliver spurgt om de rigtige emner på de rigtige måder i skemaet. Hvis spørgeskemaet skal anvendes igen, og der er fundet systematisk fejl i skemaet, er det nødvendigt at foretage en revidering af spørgeskemaet. Se bilag 1 for eksempel på spørgeskema. 2.2 Registreringsskema Hvordan arbejdsgange eller sagsgange forløber kan dokumenteres med et registreringsskema. Fordelen ved at bruge registreringsskemaer er, at det er muligt at standardisere den måde, som eksempelvis en arbejdsgang eller sag bliver målt på. Derved er det muligt at sammenligne udviklinger og ændringer i de måder eksempelvis en arbejdsgang om medicinhåndtering forløber inden for en driftsenhed eller på tværs af driftsenheder. Eksempelvis kan et registreringsskema bruges til at opgøre omfanget af medicinskemaer, der er udfyldt i overensstemmelse med en læges ordination. En undersøgelsesgruppe kan en gang i kvartalet foretage denne registrering og vurdere om arbejdsgangen lever op til kravene i standarden for korrekt overførsel af medicinordination. Hvis arbejdsgangen ikke lever op til kravene, kan der på den baggrund analyseres og besluttes, hvad der kan ændres ved arbejdsgangen. Et registreringsskema kan også bruges i forbindelse med en gennemgang af dokumenter. Fx kan en udpeget medarbejder hvert halve år opgøre, hvor mange medarbejdere, der har dokumenterede kompetencer for aktiv lytning, hvordan disse kompetencer er erhvervet, og hvilke kompetencegivende kurser medarbejdere er påbegyndt og indstillet til. Ligeledes kan udgangspunktet for en registrering være brugeres handleplaner, når der skal ske individuelle dokumentationer af eksempelvis indsatser og ydelser. Endelig kan registreringsskemaer bruges i forbindelse med faglige vurderinger. De kan fx være en nøgleperson, der en gang om måneden vurderer om omgivelser for ophældning af medicin er forsvarlige og sikre. Denne registrering kræver, at forsvarlige og sikre omgivelser operationaliseres til forhold, der kan registreres som eksempelvis: Aflåsning af rum, hvori ophældningen af medicin foregår 6

7 Aflåsning af medicinskab At nøgler til medicinskab og rum til ophældning ikke er tilgængelige for beboerne/brugerne. Analyse af registreringsskemaer kan ske ved at indtaste oplysninger i skemaer i et regneark og efterfølgende foretage forskellige relevante sammentællinger. Se bilag 2: Eksempel på registreringsskema. 3 Kvalitative metoder Relevante kvalitative metoder i forbindelse med en selvevaluering er interview, herunder brugerinterview, nøglepersonsinterview, fokusgruppeinterview og telefoninterview. I det nedenstående gennemgås først nogle generelle retningslinjer for interview og dernæst præsenteres de fire former for interview, der er relevante i en selvevaluering. 3.1 Interview Et interview er en struktureret samtale med én eller flere udvalgte personer. Der er et specifikt formål med samtalen, der skal lede til at opnå et indblik i den interviewedes, kaldet informantens, erfaringer, holdninger og vurderinger inden for et specifikt emneområde med henblik på at fortolke disse beskrivelser. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en såkaldt interviewguide, der er med til at strukturere interviewet. I en interviewguide kan beskrives de overordnede emner, som skal belyses og med fordel kan centrale og væsentlige spørgsmål fremgå af interviewguiden. Den lokale kvalitetsgruppe kan vælge at gennemføre interviewene med en stram struktur, hvor samtlige spørgsmål er formuleret og en rækkefølge af spørgsmålene er bestemt forud for interviewet. På den måde kan man sikre, at samtlige informanter får stillet de samme spørgsmål, så det udvalgte emne for interviewet bliver belyst på samme måde, uanset hvem der interviewes. Den lokale kvalitetsgruppe kan også vælge at have en mere løs struktur, hvor interviewguiden består af nogle temaer og centrale spørgsmål, der skal belyses i interviewet. På den måde kan interviewet brede sig og omfatte samtaleemner som undersøgelsesgruppen på forhånd ikke havde tænkt over eller planlagt, men som har stor betydning for informanten. Interviewet vil derved have en større grad af fri samtale over sig end interviewet med en klar defineret spørgeramme. Fordelen ved denne fleksible interviewmåde er, at informanten har mulighed for at fortælle om forhold og omstændigheder, som vedkommende lægger stor vægt på. Interviewet kan gennemføres ved, at intervieweren har en referent med til interviewet, hvor referentens rolle er at notere informantens svar. En anden måde at gennemføre interviewet på er ved at medbringe en optager, således at hele interviewet optages på bånd eller lignende. Fordelen ved at optage interviewet 7

8 eller få en anden person til at tage noter er, at intervieweren kan koncentrere sig om selve interviewsituationen og hele tiden være opmærksom på, hvad informanten siger og følge op på disse udtalelser. Efter interviewet er det nødvendigt at lave et skriftligt referat af interviewet eller at udskrive interviewet i fuld længde. Det vil være en meget tidskrævende proces at udskrive et helt interview. Derfor er det ofte være et referat, der udarbejdes, og i Den Fælles Kvalitetsmodel vil et referat ofte være tilstrækkeligt for den efterfølgende analyse. Når interviewene er refereret, gennemlæses de af én eller flere fra den lokale kvalitetsgruppe med henblik på analyse af interviewene. Der er forskellige metoder til at analysere interviewene for at finde frem til de meninger og essenser som informanterne har givet udtryk for. Relevant i forhold til selvevaluering er, at der sker en meningskategorisering eller meningskondensering af interviewene. Meningskategorsering vil sige, at interviewudsagnene samles i tværgående kategorier, og at forskelligheden i interviewene kommer frem i disse kategorier. Kategorierne kan være formuleret på forhånd på baggrund af fx faglige betragtninger. Kategorierne kan også opstå undervejs i analysen. Hvis nogle borgere er interviewet om deres holdning og tilfredshed med at besøge et botilbud eller døgninstitution forud for en indflytning, kan en kategori være etablering af mødeaftale, en anden kategori kan være introduktion til rutiner på stedet, og en tredje kategori kan være oplevelse af atmosfæren på stedet. Meningskondensering består i at sammenfatte lange interviewudsagn i korte udsagn, hvor det helt centrale i udsagnet fremgår og er omformuleret med få og præcise ord. Fortolkning af interviewmaterialet kan være tidskrævende, omfangsrigt og i princippet uendeligt. Derfor vil det være nødvendigt hele tiden at huske på, hvad formålet med interviewundersøgelsen er, og hvilken viden der er søgt med interviewene, så omfanget af analysen af interviewene afstemmes med behovet for viden og informationer og den til opgaven afsatte tid Brugerinterview Interview med brugere eller borgere er en interviewform, der anvendes, når det der skal evalueres, er i direkte berøring med borgere. Det kan fx være kommunikation mellem en pædagog og en beboer på et botilbud, eller en forvaltnings praksis med at informere en borger om baggrunden for afslag på en ansøgning. Brugerinterview kræver, at intervieweren er i stand til at skabe en fortrolighed og tillid i interviewsituationen. Det er ofte således, at brugere ikke er vant til at blive interviewet og derfor kan situationen være overvældende eller behæftet med en usikkerhed for dem. Mange brugere kan endvidere være bekymrede for, om deres svar er gode nok. Det er derfor vigtigt, at intervieweren kan minimere denne bekymring og skabe en situation, hvor brugeren tør fortælle sin historie. 8

9 Det er derfor væsentligt at overveje, hvor interviewet skal gennemføres, hvordan det gennemføres, og hvordan der kan skabes ro og tryghed i interviewsituationen. Endelig er det vigtigt at overveje, hvem der skal interviewe hvilke brugere. Udvælgelse af personer til brugerinterview beror på, at en bredde i den aktuelle brugergruppe bliver afspejlet. Den bredde kan være relateret til erfaringer med emnet, køn, alder, funktionsniveau, diagnose osv Nøglepersoninterview 1 Interview med en nøgleperson er en relevant interviewform, når fagpersoner skal interviewes om en specifik praksis, arbejdsgang etc. Nøglepersoner er udvalgt på baggrund af deres viden eller på baggrund af deres rolle i en arbejdsgang. Eksempelvis kan en medarbejder, der har ansvar for at tilrettelægge arbejdet med at opmåle medicin, være en relevant nøgleperson at interviewe om praksis med medicinhåndtering. Interview med nøglepersoner kan være lettere at gennemføre end brugerinterview, fordi informanten og intervieweren kender det faglige felt og bruger de samme begreber og referencer. Omvendt kan det være vanskeligt at interviewe en kollega, som intervieweren måske kender godt i forvejen, fordi der er meget viden mellem kollegaer, der tages for givet Fokusgruppeinterview Et fokusgruppeinterview kan være velegnet, hvis en praksis eller et specifikt emneområde skal afdækkes. Informanterne udveksler meninger og vurderinger i relation til et afgrænset emne, og målet er ikke at opnå konsensus, men at få forskelligheder og nuancer gjort tydelige. Fokusgrupper er gode til at frembringe data om informanternes fortolkninger, interaktioner og normer og til at give ideer. Fordelen ved et fokusgruppeinterview er endvidere, at det kan skabe læring og refleksion i gruppen. Det vil oftest være hensigtsmæssigt, at der er to fra undersøgelsesgruppen til at forestå et fokusgruppeinterview. Den ene leder fokusgruppen, interviewer, stimulerer debatten og er ordstyrer. Den anden sikrer, at alle planlagte emner berøres og tager referat (evt. suppleret med båndoptagning). Udfordringen ved et fokusgruppeinterview er at styre, at de relevante delemner bliver belyst, og at alle informanter kommer til orde. Interviewet skal hele tiden holdes på rette spor, men rækkefølgen af interviewemner er ikke afgørende; kun at samtlige emner berøres. Tre eller fire informanter til et fokusgruppeinterview vil oftest være en tilstrækkelig stor gruppe til, at en diskussion og udveksling af holdninger finder sted. Det kan ikke anbefales at gruppen er større end otte personer. 1 Nøglepersoner, der udvælges til et interview, er ikke at forveksle med de lokale udpegede nøglepersoner til kvalitetsudvikling. 9

10 3.1.4 Telefoninterview Et telefoninterview er velegnet, hvis den indsats, der skal evalueres, ikke er omfangsrig eller kompleks. Eksempelvis er et telefoninterview hensigtsmæssigt, hvis en undersøgelsesgruppe ønsker at vide, om de breve som en fagafdeling sender ud til borgerne er forståelige og bidrager til en større gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Et telefoninterview er kortvarigt, fx minutter, og spørgsmålene til informanten er ofte faktuelle, lette og få. I et telefoninterview er det ikke muligt at skabe en fortrolighed og tillid mellem interviewer og informant som, når interviewer og informant sidder overfor hinanden. Derfor skal de spørgsmål, som informanten stilles, ikke være af en følelsesmæssig eller meget personlig karakter, men håndgribelige og konkrete. Se bilag 3: Eksempel på interviewguide. 10

11 Bilag 1: Eksempel på spørgeskema Dette spørgeskema indeholder en række spørgsmål om din oplevelse og vurdering af den information du har modtaget fra Københavns Amt i forbindelse med, at du er blevet tilbudt en bolig. Der er desuden spørgsmål om, hvordan du oplever, at amtets tilbud om bolig/institutionsplads stemmer overens med dine behov for støtte. Endelig er der spørgsmål om, hvorvidt du har besøgt de botilbud/institutioner, hvor du er blevet tilbudt plads, og hvordan du vurderer den information du har modtaget under besøget. Er der spørgsmål eller kommentarer til spørgeskemaet kan de rettes til medarbejder på tlf XXXX eller 1) Har du eller dine pårørende modtaget skriftlig information om den tilbudte bolig/ institutionsplads fra amtet? Ved ikke 2) Hvordan vurderer du eller dine pårørende informationsmateriale? Er informationsmaterialet til at forstå Ved at læse informationsmaterialet har jeg/vi fået et godt indblik i hvad botilbuddet kan tilbyde Ved at læse informationsmaterialet ved jeg/vi, hvad jeg/vi kan forvente af at flytte ind på botilbuddet 3) Har du eller dine pårørende søgt information om botilbud/institution udover det du har modtaget fra amtet? Ved ikke 11

12 4) Har du besøgt botilbud/institution? Planlægger at besøge botilbuddet/institutionen Hvis nej, gå til spørgsmål 7 Hvis planlægger, gå til spørgsmål 9 5) Under dit/dine pårørendes besøg på botilbuddet/institutionen modtog du skriftlig materiale om stedet? Ved ikke 6) Hvordan vurderer du eller dine pårørende besøget på botilbuddet/institution? Jeg/vi fik en god rundvisning på botilbuddet/institutionen Jeg/vi fik en god orientering om botilbuddet/institutionen Jeg/vi fik svar på de spørgsmål vi stillede Jeg/vi ved efter besøget, hvad jeg/vi kan forvente af at flytte ind 7) Vurderer du, at tilbud om bolig/institution passer til dine behov for støtte? Hvis ja, gå til spørgsmål 9 Ved ikke Hvis ved ikke, gå til spørgsmål 9 8) Uddyb venligst, hvorfor du/dine pårørende vurderer, at amtets tilbud om bolig/institutionsplads ikke passer til dine behov. 9) Hvem har udfyldt dette skema? Kommende bruger Pårørende (inklusiv hjælpere) Kommende bruger og pårørende (inklusiv hjælpere) 12

13 10) Hvilke institutioner/botilbud har du besøgt? 11) Hvis du har øvrige kommentarer, kan du skrive dem her: Det udfyldte spørgeskema bedes returneres i vedlagte svarkuvert. Mange tak for hjælpen! Med venlig hilsen Driftsenhed og Fagafdeling Københavns Amt 13

14 Bilag 2: Eksempel på registreringsskema Dette registreringsskema skal bruges til at opgøre omfanget af medicinskemaer, der er udfyldt i overensstemmelse med lægens ordination i form af recepter, doseringsskemaer, medicinudskrifter eller anden skriftlig information. Gennemgang af alle driftsenheders aktuelt anvendte medicinskemaer samt dokumentation for lægens ordination. Antal aktuelt anvendte medicinskemaer, der er udfyldt i overensstemmelse med lægens ordination: I alt: Antal aktuelt anvendte medicinskemaer, der IKKE er udfyldt i overensstemmelse med lægens ordination: I alt: Antal medicinskemaer i alt: 14

15 Bilag 3: Eksempel på spørgsmål i interviewguide til brugere/pårørende Introduktion til informanten om, hvad interviewet handler om. Tema1 Brugernes oplevelse af, at der tages hensyn til kommunikative forudsætninger (indikator 1 i standard om systematisk afdækning af brugernes forudsætninger for kommunikation) 1. Forstår du altid hvad personalet siger? a. Hvis ja, kan du give nogle eksempler? b. Hvis nej, hvordan kan det være? 2. Oplever du, at personalet forstår, hvad du siger? a. Hvis ja, kan du give nogle eksempler? b. Hvis nej, hvordan kan det være? Tema 2 Medarbejderne forstår, kender og interesserer sig for brugere/pårørendes situation (indikator 1 i empatisk kommunikation) 2.1 Hvem har du snakket med om, hvad du har lyst til og kan lide? 2.2 Synes du at personalet hører efter, hvad du siger til dem? 2.3 Er der nogen af de ansatte, der kender dig godt? 2.4 Er der nogen, der kender dig bedre end andre? 2.5 Hvem snakker du med, hvis du er ked af det eller trist? Tema 3 Medarbejdernes kommunikation i svære og nemme situationer (indikator 1 i respektfuld kommunikation) 3.1 Er der noget, du synes er svært at tale med de ansatte om? a. kan du give nogle eksempler 3.2 Hvordan oplever du, at de ansatte taler med dig i sådanne situationer? 3.3 Er der nogen ansatte, du foretrækker at snakke med frem for andre? 3.4 Hvordan kan det være? 3.5 Synes du at personalet taler med dig på en ordentlig måde? a. kan du give nogle eksempler? b. kan du give nogle eksempler på at de ikke gør? Afslutning 4.1. Er der noget vi ikke har snakket om, men som du synes, at jeg skal vide? 15

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69 Indhold 1.0 Forord til kvalitetsstandarderne... 3 1.1 Sådan læses kvalitetsstandarderne... 3 1.2 Sådan evalueres kvalitetsstandarderne... 3 2.1 Kvalitetsstandard for korrekt overførelse af medicin... 4

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Inden samtalen gik i gang, fik tilsynet forevist hvor og hvordan medicin bliver opbevaret på tilbuddet.

Inden samtalen gik i gang, fik tilsynet forevist hvor og hvordan medicin bliver opbevaret på tilbuddet. Region Hovedstaden - Handicap UANMELDT TILSYN 2009 Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48205000 Direkte 48 20 53 66 Fax 48205527 Mail handicap@regh.dk Web www.handicap-regionh.dk

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV.

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. HØJESTERET 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført i

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier?

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier? Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier? Hvad er formålet? Beskriv kortest muligt det overordnede formål med din virksomhed tilstedeværelse på sociale medier. Hvad er succeskriterierne? Noter

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere