Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013"

Transkript

1 Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Indledning Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde - det viser denne undersøgelse af lærernes efteruddannelse. I 2011 gennemførte GL en lignende undersøgelse af lærernes efteruddannelse. Undersøgelsen viste bl.a. at skolerne kun i meget begrænset omfang arbejder med lærernes kompetenceudvikling, fx i form af MUS, skønt skolerne har både midler og forpligtigelse til at sikre lærernes kompetenceudvikling. Gymnasielærernes kompetenceudvikling og skolernes arbejde med kompetenceudvikling er central for kvalitet og udvikling i gymnasieuddannelserne. For at uddybe de muligheder og dilemmaer undersøgelsen rejser ift. skolernes arbejde med kompetenceudvikling, opfølges denne spørgeskemaundersøgelse af fokusgruppeinterviews på en række skoler. Indhold Indledning... 1 Konklusioner... 2 Anbefalinger... 2 Metode... 3 Deltagelse i efteruddannelse... 3 Søgning og bevilling af kurser... 4 Barrierer for efteruddannelse... 6 Lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet... 8 Finansiering og faste normer... 9 Temaer for efteruddannelse og skolebaseret / ikke skolebaseret Efteruddannelsens betydning for lærerne

2 Konklusioner Gymnasielærere deltager i efteruddannelse og får den i hovedreglen bevilliget og finansieret af arbejdsgiver. o Tre ud af fire gymnasielærere deltog i efteruddannelse eller udviklingsprojekter i 2012/2013. o Kun 13 % har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de sidste tre år. Til sammenligning har 43 % af DM s medlemmer ikke deltaget i efteruddannelse de sidste tre år. o 82 % af efteruddannelsen finansieres af arbejdsgiver. o Kun få får afslag, 82 % af de kurser lærerne søger, bliver bevilliget af skolerne. o Niveauet for efteruddannelse er uændret siden Lærerne vil helst have efteruddannelse der er tæt knyttet til fag og undervisning og får det. Efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde. OK13 påvirker ikke lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet i 2013/2014. Hver tredje efteruddannelsesdag foregår på egen skole. Efteruddannelse består især af korte kurser. Faste normer, tradition og manglende fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen bremser for mere omfattende efteruddannelse. o 69 % havde to til seks dages efteruddannelse i løbet af 2012/2013. Lærere på erhvervsgymnasier deltager mindre i efteruddannelse end gennemsnittet. Lærere der underviser på stx og hf, herunder hf på VUC, deltager lige meget i efteruddannelse. Lærerne søger ikke den efteruddannelse de ønsker. o Seks ud af ti lærere har indenfor de sidste tre skoleår undladt at søge kurser de gerne ville have været på. o 40 % undlader at søge fordi de regner med at få afslag. Efteruddannelsen medfører ikke konkrete ændringer i fx opgaver og løn. o Kun 40 % angiver at undervisningen ændres. o 14 % angiver specifikt at efteruddannelsen ikke påvirker arbejdet. o Kun i enkelte tilfælde betyder efteruddannelsen nyt job, karrierespring eller højere løn. Mangel på tid angives som væsentligste barriere for efteruddannelse. Anbefalinger Det er afgørende at skolerne afsætter de nødvendige ressourcer, og arbejder ambitiøst med lærernes kompetenceudvikling. Høj kvalitet i undervisningen sikres af lærere med ajourførte faglige og pædagogiske kompetencer. Tidspresset skal anerkendes og skolen skal aktivt støtte op om aftalt efteruddannelse fx med skemalægning, timeflytning og i årets planlægning. Kompetenceudvikling skal indgå som tema i den årlige MUS. Et budget for kompetenceudvikling bør indgå i lærernes opgaveportefølje. Skolerne skal arbejde med lærernes mulighed for at få konkret udbytte af efteruddannelse. Det skal være muligt at sætte nye kompetencer og ideer i spil i undervisningen og andre arbejdsopgaver. Det kan fx betyde at skolerne har fokus på tid til efterbehandling og omsætning af efteruddannelsen til den praktiske undervisning, på rammer omkring opfølgende lærersamarbejde mm. 2

3 Skolernes arbejde med kompetenceudvikling bør ikke handle om at fastsætte en fast norm indenfor hvilken efteruddannelse godkendes. Bevilling af efteruddannelse må tage udgangspunkt i lærernes ønsker og behov for efteruddannelse. Lærerne skal søge den efteruddannelse de har behov for. Metode Rapporten bygger på data fra et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af GL s medlemmer i oktober Undersøgelsen har i alt 363 respondenter og en svarprocent på 31. Respondenterne svarer i køns- og alderssammensætning til GL s medlemsskare. Alder: Undersøgelsen GL s medlemmer 35 år eller yngre 21 % 23 % år 31 % 31 % år 18 % 18 % år 28 % 25% 66 år eller ældre 3 % 3 % Deltagelse i efteruddannelse 72 % af respondenterne har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter det seneste skoleår. Det svarer til at ca. tre ud af fire lærere har deltaget i kompetenceudvikling. Ser man på de seneste tre år stiger andelen naturligt nok 87 % af i løbet af de tre sidste skoleår deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter. Kun 13 % har ikke deltaget i kompetenceudvikling i løbet af de sidste tre år. Til sammenligning viste en undersøgelse fra Dansk Magisterforening i marts 2013 at kun 57 % af DM s medlemmer har deltaget i efteruddannelse indenfor de seneste tre år. Har du deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter? 72% 87% 13% Jeg har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår Ja, i løbet af sidste skoleår ( ) Ja, i løbet af de tre sidste skoleår ( ) Blandt de lærere der var på efteruddannelse i 2012/2013, var der store individuelle forskelle på hvor mange kursusdage de brugte. Langt hovedparten, 69 % af de lærere der var på efteruddannelse, var af sted i to seks dage. Men der er også ganske mange, 13 % af de der var på efteruddannelse, der var på 10 eller flere efteruddannelsesdage (pædagogikumkandidater er trukket ud af undersøgelsen og indgår ikke i disse tal). 3

4 Antal lærere Gymnasielærernes efteruddannelse 2013 Hvor mange efteruddannelsesdage var lærerne på i 2012/2013? Antal kursusdage En sammenligning af niveauet for efteruddannelse blandt typiske lærere på efteruddannelse, målt som de der var på 1 9 dages efteruddannelse, viser at niveauet er uændret siden Både i 2011 og i 2013 var denne gruppe i gennemsnit på efteruddannelse i fire dage i løbet af et skoleår. Søgning og bevilling af kurser Er der kurser du søgte om at komme på, men ikke fik bevilliget indenfor de sidste tre skoleår? 82% 17% Ja Nej Langt hovedparten, 82 %, af de kurser der søges bliver også bevilliget. Men ikke alle ønskede kurser bliver søgt. Seks ud af ti lærere angiver at der er kurser de ikke søger, på trods af at de ønsker efteruddannelsen. 4

5 Er der kurser du gerne ville have været på, men ikke søgte, indenfor de tre sidste skoleår? 59% 40% Ja Nej Som hovedbegrundelse for ikke at søge nævnes mangel på tid. I fritekstsvarene uddybes dette, fx: hverdagen på en skole er så pakket med opgaver, der SKAL løses inden for en begrænset tidshorisont, at det er svært at være væk på kursus: Der ligger altid en bunke af virtuelle opgaver el. lign. og venter, når man kommer hjem, så man reelt skal arbejde dobbelt eller mere for at efteruddanne sig. Det er ikke holdbart Man skal også af sted på kursus for at få ny inspiration og følge med i de nye spændende tiltag, der sker på undervisningsområdet, men det er altså dræbende så at blive mødt af en mur af ekstra lektioner, når man kommer hjem. Det er stressende at være væk, der er stor belastning på i kursusperioden - og fuldt knald på, når man kommer hjem for at nå at samle alting op.... Det fremgår af fritekstsvarene ovenfor at den samlede mængde af opgaver kan være for stor til at der også er tid til efteruddannelse. Men det fremgår også at manglen på tid kan skyldes den daglige dag til dag planlægning af arbejdet og manglende støtte fra skolens side til fx at flytte arbejdsopgaver. Et andet ømt punkt er at mange opgiver at søge. Fire ud af ti lærere angiver at de ikke søgte fordi de regnede med at få afslag. Søger lærerne ikke den ønskede efteruddannelse, er behovet usynligt for ledelsen. 5

6 Hvad er årsagen til at du ikke søgte de ønskede kurser? 61% 40% 24% 10% Jeg havde ikke tid Jeg regnede med at få afslag Prisen Jeg kunne ikke finde et kursus der matchede mine behov Barrierer for efteruddannelse Barrierer for efteruddannelse Jeg oplever ikke, at der er nævneværdige barrierer Jeg kan ikke finde tiden Kursusudbuddet matcher ikke mine behov Min ledelse vil ikke give tiden Kursusafgiften - min ledelse vil ikke betale De kurser, jeg gerne vil på, prioriteres ikke af ledelsen Jeg har pt ikke behov for efteruddannelse 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Mangel på tid angives som den helt dominerende barriere for efteruddannelse. De der ikke har været på efteruddannelse de seneste tre år, angiver parallelt hermed at den vigtigste årsag er mangel på tid. Som uddybet ovenfor af fritekstsvar, kan mangel på tid skyldes en samlet for stor opgaveportefølje og/eller manglende mulighed for at skabe tid, fx i en tæt presset undervisningsperiode, også selvom den samlede opgaveportefølje er uproblematisk. 6

7 Årsager til at du ikke har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre år - sæt højst tre krydser (N=43) Jeg har ikke kunnet finde tiden Jeg har lige været i pædagogikum Jeg har ikke haft behov for kompetenceudvikling Kursusudbuddet matcher ikke mine behov Min ledelse har ikke villet give tiden De kurser, jeg gerne vil på, prioriteres ikke af ledelsen Min ledelse har ikke villet betale kursusafgift og/eller transportudgifter Jeg har været på barsel eller orlov en stor del af tiden Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% Nogle grupper skiller sig ud i forhold til deltagelse i kompetenceudvikling, nemlig lærerne på hhx og htx samt lærere der er fastansat på deltid. Begge grupper er i undersøgelsen ganske små så data bygger på 37 besvarelser, både for de deltidsansatte lærere og for hhx/htx-lærerne, og resultatet er således behæftet med stor usikkerhed. 80% Deltagelse, udvalgte grupper 70% 60% 50% 40% Jeg har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår 30% 20% 10% 0% Alle respondenter Deltid, fastansat Lærer på hhx/htx Jeg har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter i løbet af sidste skoleår ( ) For lærerne på hhx og htx er forskellen fra gennemsnittet så markant at det ikke blot kan tilskrives usikkerhed i tallene. Blandt disse lærere angiver 35 % at de hverken har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår, mens kun 13 % af undersøgelsens samlede lærere angiver dette. 7

8 Barrierer for efteruddannelse hhx/htx Manglende tid, betaling og/eller prioritering fra ledelse Jeg kan ikke finde tiden Jeg oplever ikke, at der er nævneværdige barrierer Kursusudbuddet matcher ikke mine behov Jeg har pt ikke behov for efteruddannelse hhx/htx alle 0% 20% 40% 60% De barrierer for efteruddannelse som hhx- og htx-lærerne angiver, adskiller sig også fra gennemsnittet. En større andel af lærerne på hhx og htx angiver ledelsens manglende prioritering, vilje til at betale og vilje til at give tid til efteruddannelse som barrierer for efteruddannelse. Samtidig er der også flere lærere på hhx og htx der angiver at de ikke har behov for efteruddannelse. Talmaterialet for hhx og htx er spinkelt, og konklusionerne bør ikke trækkes for hårdt op. Undersøgelsen peger dog på at der kan være en anden kultur omkring lærernes efteruddannelse på de erhvervsgymnasiale uddannelser. For de fastansatte lærere på deltid er forskellen fra gennemsnittet mindre markant. 19 % angiver at de hverken har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår mod den samlede undersøgelses 13 %. De deltidsansatte læreres svar omkring barrierer for efteruddannelse adskiller sig især fra gennemsnittets ved at flere (22 % mod gennemsnittets 10 %) vælger kategorien andet og uddyber med at nyansættelse, barsel og sygdom er barrierer for deres deltagelse i efteruddannelse. Lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet Ca. halvdelen, 46 % af lærerne, forventer at efteruddannelsesniveauet i dette skoleår vil være det samme som sidste skoleår, og forventningerne til kommende skoleår er uændret, når man sammenligner med hvad lærerne svarede for to år siden. En ny overenskomst har således ikke påvirket lærernes forventning om efteruddannelse. Et fritekstsvar lyder: Lidt interessant om og hvordan den nye OK vil påvirke efteruddannelsesaktiviteten - noget sker helt sikkert. Andre fritekstsvar uddyber forventningen: Vi skal betale al tiden selv af egen forberedelsestid Jeg kan ikke finde tiden, fordi ledelsen (formodentlig, som udmeldingerne er pt.) ikke vil give tiden som merarbejde. Svarene kredser således om den problematik at hvis der er tvivl om hvordan evt. merarbejde håndteres, sikrer man sig som lærer ved at undgå ekstra arbejdsopgaver der kan sætte tidsforbruget op. Det generelle billede er dog, som angivet, at lærernes efteruddannelsesforventning ikke er påvirket. 8

9 Forventning til næste skoleåres efteruddannelse 50% 49% 46% 40% 30% 20% 23% 24% 25% 29% Forventning til 2011/2012 (svar afgivet 2011) Forventning til 2013/2014 (svar afgivet 2013) 10% 0% Mindre end i dette skoleår Samme som i dette skoleår Mere end i dette skoleår Finansiering og faste normer 82 % angiver at både arbejdstid, transportudgift og kursusudgift betales af arbejdsgiver. 14 % finansieres delvist (eller i enkelte tilfælde udelukkende) af lærerne selv. Hvem finansierede din efteruddannelse i skoleåret 2012/2013? Helt finansieret af arbejdsgiver (arbejdstid, transportudgift, kursusafgift) 82% Delvist finansieret af arbejdsgiver 13% Finansieret på anden vis (fx EU-midler el. lign.) 3% Helt finansieret af dig selv 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mange fritekstsvar handler om udlandskurser og peger på en type kurser hvor det er udbredt at lærerne finansierer hele eller dele af efteruddannelsen. Min skole betaler ikke kurser i udlandet, surt for en sproglærer 9

10 For ringe dækning af udgifter i forbindelse med udlandskurser fra skolens side Kursusafgiften ved udlandskurser er høj Vores skole benytter sig af egenbetaling, dvs. især nogle af de dyrere rejsekurser betaler læreren % Ovenstående citater er blot eksempler fra fritekstsvarene. Svarene peger på et problem der rækker ud over fx sproglæreres problemer med at komme på relevante udlandskurser. Mange skoler har nemlig en meget fast årlig norm per medarbejder. GL s efteruddannelsesundersøgelse fra 2011 pegede på at frem for lærernes efteruddannelsesønsker og -behov, var det skolernes normer i kroner og timer pr. år der var bestemmende for omfanget af den enkelte lærers efteruddannelse. Denne aktuelle undersøgelse bekræfter dette billede. Mange fritekstsvar kredser om at skolen har en fastsat, årlig norm som man skal holde sig indenfor. Fx: Min skole har bestemt at hver medarbejder højst kan få betalt 5 kursusdage om året Ledelsen har i vores årsnorm i dette skoleår tildelt 37 timer til kurser inklusive skolens pædagogiske dage så der er da 15 timer til kurser ud af huset. "Mit" budget er allerede opbrugt Efteruddannelsesbehovet hos den enkelte lærer kan ikke forventes at være det samme fra år til år. En lærer beskriver dette i et fritekstsvar: Det er helt fint med et par år med nogle endagskurser i mine to fag. (ca. 1 pr. fag pr. semester), inden jeg igen vil søge et af de længere kurser. Det er væsentligt at der budgetteres med efteruddannelse i lærernes opgaveportefølje, og her kan det være fornuftigt at benytte gennemsnitstal. Men bevilling af efteruddannelse bør altid ske med udgangspunkt i lærerens ønsker og behov, frem for en på forhånd fastlagt gennemsnitlig norm. Det er langt mere konstruktivt når den enkelte lærers behov er styrende, og et skiftende efteruddannelsesbehov tages der bedst hånd om når ledelse og lærere arbejder sammen om efteruddannelsen. Som tidligere nævnt angiver fire ud af ti lærere at de ikke søgte efteruddannelse fordi de regnede med at få afslag. Det kunne tyde på at ledelsen mange steder er kommet igennem med at efteruddannelse skal ligge indenfor en bestemt økonomisk og tidsmæssig ramme hvis den skal foregå i arbejdstiden. Den udmelding ønsker man måske ikke som lærer at udfordre, og det er ærgerligt. Er der behov for efteruddannelse der sprænger normen, er det nødvendigt at synliggøre det, og det sker ikke hvis lærerne pålægger sig selvcensur i ansøgningen om efteruddannelse. Temaer for efteruddannelse og skolebaseret / ikke skolebaseret Lærerne bruger mest tid på efteruddannelse der giver faglig ajourføring og inspiration i fagene. Herudover er det IT i undervisningen og nye undervisningsformer der er de store temaer i efteruddannelsen. 10

11 Hvad har du brugt flest kursusdage på i skoleåret 2012/2013? Faglig ajourføring og inspiration i dit / dine fag It i undervisningen, fx smartboard, tablet, sociale medier, e-læring mm. Nye undervisningsformer, fx cooperative learning, undervisningsdifferentiering Ny skriftlighed, feedback og vejledning i skriftligt arbejde, omlagt skriftlighed mm. Fagsamarbejde / fagligt samspil Klasserumsledelse, teamledelse mm. Kurser knyttet til en jobfunktion, fx læsevejleder, ledelse mm. Tutor-/mentorfunktion, elevsamtale, coaching mm. Universitetskurser med henblik på at få et ekstra undervisningsfag Specialpædagogik, fx til elever/kursister med diagnoser, konflikthåndtering, relationskompetence Udviklingsprojekter eller kurser i andre temaer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Temaerne for den afholdte efteruddannelse stemmer fornuftigt overens med lærernes ønsker til efteruddannelse. Når lærerne selv skal bestemme, har faglig ajourføring og inspiration i faget en klar førsteplads efterfulgt at IT i undervisningen og nye undervisningsmetoder. Lærerne prioriterer dog undervisningsmetoder over IT. 11

12 Hvilke emner vil du helst have kompetenceudvikling i? Faglig ajourføring og inspiration i dit / dine fag It i undervisningen, fx smartboard, tablet, sociale medier, e-læring mm. Nye undervisningsformer, fx cooperative learning, undervisningsdifferentiering Ny skriftlighed, feedback og vejledning i skriftligt arbejde, omlagt skriftlighed mm. Fagsamarbejde / fagligt samspil Klasserumsledelse, teamledelse mm. Kurser knyttet til en jobfunktion, fx læsevejleder, ledelse mm. Tutor- /mentorfunktion, elevsamtale, coaching mm. Universitetskurser med henblik på at få et ekstra undervisningsfag Specialpædagogik, fx til elever/kursister med diagnoser, konflikthåndtering, relationskompetence 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Hver tredje kursusdag afholdes på egen skole. Med andre ord fylder den skolebaserede efteruddannelse meget i efteruddannelsesbilledet. Langt det meste af efteruddannelsen afholdes naturligt nok i Danmark; dog angiver 11 % af lærerne at de i 2012/2013 var på efteruddannelse i udlandet. 12

13 Hvor foregik din efteruddannelse i skoleåret 2012/2013? I udlandet 11% På din skole 30% Andre steder i Danmark 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Efteruddannelsens betydning for lærerne Nye tilgange til arbejdet, Personligt udbytte og Større arbejdsglæde er topscorere når lærerne bliver spurgt hvad deres efteruddannelse har betydet for dem. Det er vigtige resultater fordi arbejdsglæde og evnen til at anskue arbejdet fra nye vinkler er med til at skabe rum for kvalitet og udvikling. Hvad har din efteruddannelse betydet for dig? Nye tilgange til arbejdet Personligt udbytte Større arbejdsglæde Ændret undervisningspraksis Nye opgaver Ingen konkret påvirkning på mit arbejde Højere løn Karrierespring Nyt job 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Få oplever konkrete ændringer som følge af efteruddannelsen i form af fx nye opgaver, nyt job eller løneller karrierespring. 40 % svarer at efteruddannelsen har betydet at de har ændret undervisningspraksis, og dermed tegner ændret undervisningspraksis sig for langt de fleste svar omkring konkrete ændringer som følge af efteruddannelsen. Som de fremgår af afsnit om temaer for efteruddannelsen, er langt hovedparten af efteruddannelsen relateret til undervisningen og undervisningspraksis. Set i det lys er det overraskende at efteruddannelsen kun har betydet konkrete ændringer i undervisningen for 40 %. GL s efteruddannelsesundersøgelser 2011 viste at opfølgning på efteruddannelsen, fx i MUS, mange steder mangler. Der bør være plads til at temaer fra efteruddannelsen efterfølgende kan implementeres i undervisningen. 13

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten

Læs mere

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier

TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier 1 TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier Djøf, DM og IDA har som et led i opfølgningen med Styrelsen for Videregående Uddannelser af indførelsen af årsnorm og tidsregistrering ved

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Forord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler

Forord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.

Læs mere

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen GL 2011 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Pædagogikum efter 2009-ordningen... 3 1.1.1 Uddannelsens indhold og omfang... 3 1.2

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen 20. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen De vigtigste konklusioner er: 86 % af FOAs medlemmer oplever, at deres arbejde i nogen eller høj grad er styret af tillid.

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om efteruddannelse, 213 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 91% (N=134)Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 78 Mand 632 Svar i alt 134 8 Er du: 7 6 5 4 3 78 632 2 1 Kvinde Mand Hvor gammel

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien er foldet ud gennem drøftelser af, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal bestride på THL. THL har defineret nogle nøglekompetencer,

Læs mere

KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING

KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden giver støtte til kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i staten.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015.

Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. Lægeforeningen Den 27. jan. 2016/ssj Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS Sammenfatningsrapport Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. 1. rykkermail: Udsendt til 73 personer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse over 2013

Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Spørgeskema VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse har til formål at afdække tilfredsheden med kvaliteten af konsulenternes rådgivning og vejledning. 104 virksomheder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING.DK

KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK13 (2013-2015) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetencefonden.dk Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen

Efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen Undervisningsministeriet Efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen Rapport Januar 2007 Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Strategi 2010-2013 Opfølgningsrapport 1 (marts 2011)

Strategi 2010-2013 Opfølgningsrapport 1 (marts 2011) Strategi 2010-2013 Opfølgningsrapport 1 (marts 2011) Uddannelsesområde: Ansvarlig chef/leder: Undervisningen Innovative arbejdsformer: - Helhedsundervisning - E-læring m.v. Handlingsplaner Succeskriterier

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer 5.2 Efteruddannelse Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer To tredjedele af respondenterne (66 %) har deltaget i en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens Efteruddannelse inden

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Forberedelsestid Understøttende undervisning Undervisning Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Gribskov Lærerkreds og Gribskov Kommune er blevet

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Det udvidede klasserum Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Vejen til Det udvidede klasserum Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere