Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013"

Transkript

1 Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Indledning Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde - det viser denne undersøgelse af lærernes efteruddannelse. I 2011 gennemførte GL en lignende undersøgelse af lærernes efteruddannelse. Undersøgelsen viste bl.a. at skolerne kun i meget begrænset omfang arbejder med lærernes kompetenceudvikling, fx i form af MUS, skønt skolerne har både midler og forpligtigelse til at sikre lærernes kompetenceudvikling. Gymnasielærernes kompetenceudvikling og skolernes arbejde med kompetenceudvikling er central for kvalitet og udvikling i gymnasieuddannelserne. For at uddybe de muligheder og dilemmaer undersøgelsen rejser ift. skolernes arbejde med kompetenceudvikling, opfølges denne spørgeskemaundersøgelse af fokusgruppeinterviews på en række skoler. Indhold Indledning... 1 Konklusioner... 2 Anbefalinger... 2 Metode... 3 Deltagelse i efteruddannelse... 3 Søgning og bevilling af kurser... 4 Barrierer for efteruddannelse... 6 Lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet... 8 Finansiering og faste normer... 9 Temaer for efteruddannelse og skolebaseret / ikke skolebaseret Efteruddannelsens betydning for lærerne

2 Konklusioner Gymnasielærere deltager i efteruddannelse og får den i hovedreglen bevilliget og finansieret af arbejdsgiver. o Tre ud af fire gymnasielærere deltog i efteruddannelse eller udviklingsprojekter i 2012/2013. o Kun 13 % har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de sidste tre år. Til sammenligning har 43 % af DM s medlemmer ikke deltaget i efteruddannelse de sidste tre år. o 82 % af efteruddannelsen finansieres af arbejdsgiver. o Kun få får afslag, 82 % af de kurser lærerne søger, bliver bevilliget af skolerne. o Niveauet for efteruddannelse er uændret siden Lærerne vil helst have efteruddannelse der er tæt knyttet til fag og undervisning og får det. Efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde. OK13 påvirker ikke lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet i 2013/2014. Hver tredje efteruddannelsesdag foregår på egen skole. Efteruddannelse består især af korte kurser. Faste normer, tradition og manglende fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen bremser for mere omfattende efteruddannelse. o 69 % havde to til seks dages efteruddannelse i løbet af 2012/2013. Lærere på erhvervsgymnasier deltager mindre i efteruddannelse end gennemsnittet. Lærere der underviser på stx og hf, herunder hf på VUC, deltager lige meget i efteruddannelse. Lærerne søger ikke den efteruddannelse de ønsker. o Seks ud af ti lærere har indenfor de sidste tre skoleår undladt at søge kurser de gerne ville have været på. o 40 % undlader at søge fordi de regner med at få afslag. Efteruddannelsen medfører ikke konkrete ændringer i fx opgaver og løn. o Kun 40 % angiver at undervisningen ændres. o 14 % angiver specifikt at efteruddannelsen ikke påvirker arbejdet. o Kun i enkelte tilfælde betyder efteruddannelsen nyt job, karrierespring eller højere løn. Mangel på tid angives som væsentligste barriere for efteruddannelse. Anbefalinger Det er afgørende at skolerne afsætter de nødvendige ressourcer, og arbejder ambitiøst med lærernes kompetenceudvikling. Høj kvalitet i undervisningen sikres af lærere med ajourførte faglige og pædagogiske kompetencer. Tidspresset skal anerkendes og skolen skal aktivt støtte op om aftalt efteruddannelse fx med skemalægning, timeflytning og i årets planlægning. Kompetenceudvikling skal indgå som tema i den årlige MUS. Et budget for kompetenceudvikling bør indgå i lærernes opgaveportefølje. Skolerne skal arbejde med lærernes mulighed for at få konkret udbytte af efteruddannelse. Det skal være muligt at sætte nye kompetencer og ideer i spil i undervisningen og andre arbejdsopgaver. Det kan fx betyde at skolerne har fokus på tid til efterbehandling og omsætning af efteruddannelsen til den praktiske undervisning, på rammer omkring opfølgende lærersamarbejde mm. 2

3 Skolernes arbejde med kompetenceudvikling bør ikke handle om at fastsætte en fast norm indenfor hvilken efteruddannelse godkendes. Bevilling af efteruddannelse må tage udgangspunkt i lærernes ønsker og behov for efteruddannelse. Lærerne skal søge den efteruddannelse de har behov for. Metode Rapporten bygger på data fra et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af GL s medlemmer i oktober Undersøgelsen har i alt 363 respondenter og en svarprocent på 31. Respondenterne svarer i køns- og alderssammensætning til GL s medlemsskare. Alder: Undersøgelsen GL s medlemmer 35 år eller yngre 21 % 23 % år 31 % 31 % år 18 % 18 % år 28 % 25% 66 år eller ældre 3 % 3 % Deltagelse i efteruddannelse 72 % af respondenterne har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter det seneste skoleår. Det svarer til at ca. tre ud af fire lærere har deltaget i kompetenceudvikling. Ser man på de seneste tre år stiger andelen naturligt nok 87 % af i løbet af de tre sidste skoleår deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter. Kun 13 % har ikke deltaget i kompetenceudvikling i løbet af de sidste tre år. Til sammenligning viste en undersøgelse fra Dansk Magisterforening i marts 2013 at kun 57 % af DM s medlemmer har deltaget i efteruddannelse indenfor de seneste tre år. Har du deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter? 72% 87% 13% Jeg har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår Ja, i løbet af sidste skoleår ( ) Ja, i løbet af de tre sidste skoleår ( ) Blandt de lærere der var på efteruddannelse i 2012/2013, var der store individuelle forskelle på hvor mange kursusdage de brugte. Langt hovedparten, 69 % af de lærere der var på efteruddannelse, var af sted i to seks dage. Men der er også ganske mange, 13 % af de der var på efteruddannelse, der var på 10 eller flere efteruddannelsesdage (pædagogikumkandidater er trukket ud af undersøgelsen og indgår ikke i disse tal). 3

4 Antal lærere Gymnasielærernes efteruddannelse 2013 Hvor mange efteruddannelsesdage var lærerne på i 2012/2013? Antal kursusdage En sammenligning af niveauet for efteruddannelse blandt typiske lærere på efteruddannelse, målt som de der var på 1 9 dages efteruddannelse, viser at niveauet er uændret siden Både i 2011 og i 2013 var denne gruppe i gennemsnit på efteruddannelse i fire dage i løbet af et skoleår. Søgning og bevilling af kurser Er der kurser du søgte om at komme på, men ikke fik bevilliget indenfor de sidste tre skoleår? 82% 17% Ja Nej Langt hovedparten, 82 %, af de kurser der søges bliver også bevilliget. Men ikke alle ønskede kurser bliver søgt. Seks ud af ti lærere angiver at der er kurser de ikke søger, på trods af at de ønsker efteruddannelsen. 4

5 Er der kurser du gerne ville have været på, men ikke søgte, indenfor de tre sidste skoleår? 59% 40% Ja Nej Som hovedbegrundelse for ikke at søge nævnes mangel på tid. I fritekstsvarene uddybes dette, fx: hverdagen på en skole er så pakket med opgaver, der SKAL løses inden for en begrænset tidshorisont, at det er svært at være væk på kursus: Der ligger altid en bunke af virtuelle opgaver el. lign. og venter, når man kommer hjem, så man reelt skal arbejde dobbelt eller mere for at efteruddanne sig. Det er ikke holdbart Man skal også af sted på kursus for at få ny inspiration og følge med i de nye spændende tiltag, der sker på undervisningsområdet, men det er altså dræbende så at blive mødt af en mur af ekstra lektioner, når man kommer hjem. Det er stressende at være væk, der er stor belastning på i kursusperioden - og fuldt knald på, når man kommer hjem for at nå at samle alting op.... Det fremgår af fritekstsvarene ovenfor at den samlede mængde af opgaver kan være for stor til at der også er tid til efteruddannelse. Men det fremgår også at manglen på tid kan skyldes den daglige dag til dag planlægning af arbejdet og manglende støtte fra skolens side til fx at flytte arbejdsopgaver. Et andet ømt punkt er at mange opgiver at søge. Fire ud af ti lærere angiver at de ikke søgte fordi de regnede med at få afslag. Søger lærerne ikke den ønskede efteruddannelse, er behovet usynligt for ledelsen. 5

6 Hvad er årsagen til at du ikke søgte de ønskede kurser? 61% 40% 24% 10% Jeg havde ikke tid Jeg regnede med at få afslag Prisen Jeg kunne ikke finde et kursus der matchede mine behov Barrierer for efteruddannelse Barrierer for efteruddannelse Jeg oplever ikke, at der er nævneværdige barrierer Jeg kan ikke finde tiden Kursusudbuddet matcher ikke mine behov Min ledelse vil ikke give tiden Kursusafgiften - min ledelse vil ikke betale De kurser, jeg gerne vil på, prioriteres ikke af ledelsen Jeg har pt ikke behov for efteruddannelse 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Mangel på tid angives som den helt dominerende barriere for efteruddannelse. De der ikke har været på efteruddannelse de seneste tre år, angiver parallelt hermed at den vigtigste årsag er mangel på tid. Som uddybet ovenfor af fritekstsvar, kan mangel på tid skyldes en samlet for stor opgaveportefølje og/eller manglende mulighed for at skabe tid, fx i en tæt presset undervisningsperiode, også selvom den samlede opgaveportefølje er uproblematisk. 6

7 Årsager til at du ikke har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre år - sæt højst tre krydser (N=43) Jeg har ikke kunnet finde tiden Jeg har lige været i pædagogikum Jeg har ikke haft behov for kompetenceudvikling Kursusudbuddet matcher ikke mine behov Min ledelse har ikke villet give tiden De kurser, jeg gerne vil på, prioriteres ikke af ledelsen Min ledelse har ikke villet betale kursusafgift og/eller transportudgifter Jeg har været på barsel eller orlov en stor del af tiden Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% Nogle grupper skiller sig ud i forhold til deltagelse i kompetenceudvikling, nemlig lærerne på hhx og htx samt lærere der er fastansat på deltid. Begge grupper er i undersøgelsen ganske små så data bygger på 37 besvarelser, både for de deltidsansatte lærere og for hhx/htx-lærerne, og resultatet er således behæftet med stor usikkerhed. 80% Deltagelse, udvalgte grupper 70% 60% 50% 40% Jeg har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår 30% 20% 10% 0% Alle respondenter Deltid, fastansat Lærer på hhx/htx Jeg har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter i løbet af sidste skoleår ( ) For lærerne på hhx og htx er forskellen fra gennemsnittet så markant at det ikke blot kan tilskrives usikkerhed i tallene. Blandt disse lærere angiver 35 % at de hverken har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår, mens kun 13 % af undersøgelsens samlede lærere angiver dette. 7

8 Barrierer for efteruddannelse hhx/htx Manglende tid, betaling og/eller prioritering fra ledelse Jeg kan ikke finde tiden Jeg oplever ikke, at der er nævneværdige barrierer Kursusudbuddet matcher ikke mine behov Jeg har pt ikke behov for efteruddannelse hhx/htx alle 0% 20% 40% 60% De barrierer for efteruddannelse som hhx- og htx-lærerne angiver, adskiller sig også fra gennemsnittet. En større andel af lærerne på hhx og htx angiver ledelsens manglende prioritering, vilje til at betale og vilje til at give tid til efteruddannelse som barrierer for efteruddannelse. Samtidig er der også flere lærere på hhx og htx der angiver at de ikke har behov for efteruddannelse. Talmaterialet for hhx og htx er spinkelt, og konklusionerne bør ikke trækkes for hårdt op. Undersøgelsen peger dog på at der kan være en anden kultur omkring lærernes efteruddannelse på de erhvervsgymnasiale uddannelser. For de fastansatte lærere på deltid er forskellen fra gennemsnittet mindre markant. 19 % angiver at de hverken har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de seneste tre skoleår mod den samlede undersøgelses 13 %. De deltidsansatte læreres svar omkring barrierer for efteruddannelse adskiller sig især fra gennemsnittets ved at flere (22 % mod gennemsnittets 10 %) vælger kategorien andet og uddyber med at nyansættelse, barsel og sygdom er barrierer for deres deltagelse i efteruddannelse. Lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet Ca. halvdelen, 46 % af lærerne, forventer at efteruddannelsesniveauet i dette skoleår vil være det samme som sidste skoleår, og forventningerne til kommende skoleår er uændret, når man sammenligner med hvad lærerne svarede for to år siden. En ny overenskomst har således ikke påvirket lærernes forventning om efteruddannelse. Et fritekstsvar lyder: Lidt interessant om og hvordan den nye OK vil påvirke efteruddannelsesaktiviteten - noget sker helt sikkert. Andre fritekstsvar uddyber forventningen: Vi skal betale al tiden selv af egen forberedelsestid Jeg kan ikke finde tiden, fordi ledelsen (formodentlig, som udmeldingerne er pt.) ikke vil give tiden som merarbejde. Svarene kredser således om den problematik at hvis der er tvivl om hvordan evt. merarbejde håndteres, sikrer man sig som lærer ved at undgå ekstra arbejdsopgaver der kan sætte tidsforbruget op. Det generelle billede er dog, som angivet, at lærernes efteruddannelsesforventning ikke er påvirket. 8

9 Forventning til næste skoleåres efteruddannelse 50% 49% 46% 40% 30% 20% 23% 24% 25% 29% Forventning til 2011/2012 (svar afgivet 2011) Forventning til 2013/2014 (svar afgivet 2013) 10% 0% Mindre end i dette skoleår Samme som i dette skoleår Mere end i dette skoleår Finansiering og faste normer 82 % angiver at både arbejdstid, transportudgift og kursusudgift betales af arbejdsgiver. 14 % finansieres delvist (eller i enkelte tilfælde udelukkende) af lærerne selv. Hvem finansierede din efteruddannelse i skoleåret 2012/2013? Helt finansieret af arbejdsgiver (arbejdstid, transportudgift, kursusafgift) 82% Delvist finansieret af arbejdsgiver 13% Finansieret på anden vis (fx EU-midler el. lign.) 3% Helt finansieret af dig selv 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mange fritekstsvar handler om udlandskurser og peger på en type kurser hvor det er udbredt at lærerne finansierer hele eller dele af efteruddannelsen. Min skole betaler ikke kurser i udlandet, surt for en sproglærer 9

10 For ringe dækning af udgifter i forbindelse med udlandskurser fra skolens side Kursusafgiften ved udlandskurser er høj Vores skole benytter sig af egenbetaling, dvs. især nogle af de dyrere rejsekurser betaler læreren % Ovenstående citater er blot eksempler fra fritekstsvarene. Svarene peger på et problem der rækker ud over fx sproglæreres problemer med at komme på relevante udlandskurser. Mange skoler har nemlig en meget fast årlig norm per medarbejder. GL s efteruddannelsesundersøgelse fra 2011 pegede på at frem for lærernes efteruddannelsesønsker og -behov, var det skolernes normer i kroner og timer pr. år der var bestemmende for omfanget af den enkelte lærers efteruddannelse. Denne aktuelle undersøgelse bekræfter dette billede. Mange fritekstsvar kredser om at skolen har en fastsat, årlig norm som man skal holde sig indenfor. Fx: Min skole har bestemt at hver medarbejder højst kan få betalt 5 kursusdage om året Ledelsen har i vores årsnorm i dette skoleår tildelt 37 timer til kurser inklusive skolens pædagogiske dage så der er da 15 timer til kurser ud af huset. "Mit" budget er allerede opbrugt Efteruddannelsesbehovet hos den enkelte lærer kan ikke forventes at være det samme fra år til år. En lærer beskriver dette i et fritekstsvar: Det er helt fint med et par år med nogle endagskurser i mine to fag. (ca. 1 pr. fag pr. semester), inden jeg igen vil søge et af de længere kurser. Det er væsentligt at der budgetteres med efteruddannelse i lærernes opgaveportefølje, og her kan det være fornuftigt at benytte gennemsnitstal. Men bevilling af efteruddannelse bør altid ske med udgangspunkt i lærerens ønsker og behov, frem for en på forhånd fastlagt gennemsnitlig norm. Det er langt mere konstruktivt når den enkelte lærers behov er styrende, og et skiftende efteruddannelsesbehov tages der bedst hånd om når ledelse og lærere arbejder sammen om efteruddannelsen. Som tidligere nævnt angiver fire ud af ti lærere at de ikke søgte efteruddannelse fordi de regnede med at få afslag. Det kunne tyde på at ledelsen mange steder er kommet igennem med at efteruddannelse skal ligge indenfor en bestemt økonomisk og tidsmæssig ramme hvis den skal foregå i arbejdstiden. Den udmelding ønsker man måske ikke som lærer at udfordre, og det er ærgerligt. Er der behov for efteruddannelse der sprænger normen, er det nødvendigt at synliggøre det, og det sker ikke hvis lærerne pålægger sig selvcensur i ansøgningen om efteruddannelse. Temaer for efteruddannelse og skolebaseret / ikke skolebaseret Lærerne bruger mest tid på efteruddannelse der giver faglig ajourføring og inspiration i fagene. Herudover er det IT i undervisningen og nye undervisningsformer der er de store temaer i efteruddannelsen. 10

11 Hvad har du brugt flest kursusdage på i skoleåret 2012/2013? Faglig ajourføring og inspiration i dit / dine fag It i undervisningen, fx smartboard, tablet, sociale medier, e-læring mm. Nye undervisningsformer, fx cooperative learning, undervisningsdifferentiering Ny skriftlighed, feedback og vejledning i skriftligt arbejde, omlagt skriftlighed mm. Fagsamarbejde / fagligt samspil Klasserumsledelse, teamledelse mm. Kurser knyttet til en jobfunktion, fx læsevejleder, ledelse mm. Tutor-/mentorfunktion, elevsamtale, coaching mm. Universitetskurser med henblik på at få et ekstra undervisningsfag Specialpædagogik, fx til elever/kursister med diagnoser, konflikthåndtering, relationskompetence Udviklingsprojekter eller kurser i andre temaer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Temaerne for den afholdte efteruddannelse stemmer fornuftigt overens med lærernes ønsker til efteruddannelse. Når lærerne selv skal bestemme, har faglig ajourføring og inspiration i faget en klar førsteplads efterfulgt at IT i undervisningen og nye undervisningsmetoder. Lærerne prioriterer dog undervisningsmetoder over IT. 11

12 Hvilke emner vil du helst have kompetenceudvikling i? Faglig ajourføring og inspiration i dit / dine fag It i undervisningen, fx smartboard, tablet, sociale medier, e-læring mm. Nye undervisningsformer, fx cooperative learning, undervisningsdifferentiering Ny skriftlighed, feedback og vejledning i skriftligt arbejde, omlagt skriftlighed mm. Fagsamarbejde / fagligt samspil Klasserumsledelse, teamledelse mm. Kurser knyttet til en jobfunktion, fx læsevejleder, ledelse mm. Tutor- /mentorfunktion, elevsamtale, coaching mm. Universitetskurser med henblik på at få et ekstra undervisningsfag Specialpædagogik, fx til elever/kursister med diagnoser, konflikthåndtering, relationskompetence 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Hver tredje kursusdag afholdes på egen skole. Med andre ord fylder den skolebaserede efteruddannelse meget i efteruddannelsesbilledet. Langt det meste af efteruddannelsen afholdes naturligt nok i Danmark; dog angiver 11 % af lærerne at de i 2012/2013 var på efteruddannelse i udlandet. 12

13 Hvor foregik din efteruddannelse i skoleåret 2012/2013? I udlandet 11% På din skole 30% Andre steder i Danmark 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Efteruddannelsens betydning for lærerne Nye tilgange til arbejdet, Personligt udbytte og Større arbejdsglæde er topscorere når lærerne bliver spurgt hvad deres efteruddannelse har betydet for dem. Det er vigtige resultater fordi arbejdsglæde og evnen til at anskue arbejdet fra nye vinkler er med til at skabe rum for kvalitet og udvikling. Hvad har din efteruddannelse betydet for dig? Nye tilgange til arbejdet Personligt udbytte Større arbejdsglæde Ændret undervisningspraksis Nye opgaver Ingen konkret påvirkning på mit arbejde Højere løn Karrierespring Nyt job 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Få oplever konkrete ændringer som følge af efteruddannelsen i form af fx nye opgaver, nyt job eller løneller karrierespring. 40 % svarer at efteruddannelsen har betydet at de har ændret undervisningspraksis, og dermed tegner ændret undervisningspraksis sig for langt de fleste svar omkring konkrete ændringer som følge af efteruddannelsen. Som de fremgår af afsnit om temaer for efteruddannelsen, er langt hovedparten af efteruddannelsen relateret til undervisningen og undervisningspraksis. Set i det lys er det overraskende at efteruddannelsen kun har betydet konkrete ændringer i undervisningen for 40 %. GL s efteruddannelsesundersøgelser 2011 viste at opfølgning på efteruddannelsen, fx i MUS, mange steder mangler. Der bør være plads til at temaer fra efteruddannelsen efterfølgende kan implementeres i undervisningen. 13

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Det udvidede klasserum Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Vejen til Det udvidede klasserum Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om efteruddannelse, 213 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 91% (N=134)Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 78 Mand 632 Svar i alt 134 8 Er du: 7 6 5 4 3 78 632 2 1 Kvinde Mand Hvor gammel

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Principper for opgavefordeling for lærere på VHG i skoleåret 2015-16

Principper for opgavefordeling for lærere på VHG i skoleåret 2015-16 Principper for opgavefordeling for lærere på VHG i skoleåret 2015-16 Nærværende principper ligger til grund for ledelsens fordeling af opgaver for alle lærere på Vesthimmerlands Gymnasium og HF for skoleåret

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Uddannelsespolitik for Solgaven

Uddannelsespolitik for Solgaven Uddannelsespolitik for Solgaven Formål med uddannelsespolitikken er: at alle faggrupper ansat på Solgaven er uddannet til at varetage de opgaver, der er i forbindelse med pleje og omsorg af Solgavens blinde

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST

Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Formål med tidsregistreringen... 2 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 2 1.3 Øvrige

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Tidsregistrering - kom godt i gang!

Tidsregistrering - kom godt i gang! Tidsregistrering - kom godt i gang! Lige til historiebøgerne, hvorfor er det nu vi skal til at tidsregistrere? Det skal vi, fordi regnedrengene m/k i Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) var mere

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Aftalens dækningsområde: Lokal aftalen omfatter medarbejdere ansat på LC- og AC-overenskomst i Videncentre, Enheder og Programmer ved CVU København & Nordsjælland,

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 2: Studieparathed. a) Antal elever, der gennemfører adgangsgivende eksamen inden for normal tid. Mål: minimum samme niveau

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Til HR Partner FMI HR Partner FAK HR Partner FER HR Partner HJK HR Partner VFK HR Partner FSU R1FMN skr. 2.kt. 04-544-10

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Personalepolitik på Esbjerg Gymnasium & HF

Personalepolitik på Esbjerg Gymnasium & HF Personalepolitik på Esbjerg Gymnasium & HF Indledning I det følgende beskrives de overordnede rammer og retningslinjer for personalepolitikken på Esbjerg Gymnasium. Personalepolitikken på skolen ligger

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere