Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED"

Transkript

1 Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER Afgangsprojekt i Specialpædagogik Skrevet af Michael Kørup Jensen - Studienummer: og Ann Askgren Nielsen - Studienummer: Vejleder: Censor: Dato for aflevering: Dato for eksamen: Susan Nielsen Eilif Tommy Johansen 24.nov dec.2011

2 Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne i UC-Sjælland Navn: Michael Kørup Jensen Ann Askgren Nielsen Uddannelse: Specialpædagogik Modultitel: Afgangsprojekt i Specialpædagogik Titel på opgaven: Fra projektbeskrivelse til virkelighed Vejleder: Susan Nielsen Antal sider/anslag: Forside til opgaven 2 sider indholdsfortegnelse 32 sider opgaven 2 sider Litteraturliste 1 side bilagsoversigt = totale sider 38 sider Afleveringsdato: 24.november 2011 Side 2 af 59

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING... 6 PROBLEMFORMULERING... 8 METODE... 8 EMPIRI / FRONESIS / PRAKSISVIDEN del Tekstanalyse del Empirisk Undersøgelsesmetode del Analyse af vores empiriske materiale... 9 TEORI / EPISTEME SOFIA / FORSKNINGSVIDEN... 9 System teori:... 9 Borgerperspektiv... 9 Autismebegrebet... 9 Handicapsyn... 9 Pædagogperspektiv... 9 Læringsprocesser Læringsprocesser i praksis Pædagogen i Specialtilbuddet Institutionsperspektiv Edgar H. Schein Pierre Bourdieu Harmoni- og konfliktmodellen EMPIRI DEL TEKSTANALYSE Specialtilbuddet Nysted projektbeskrivelse DEL EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE Spørgeskemaundersøgelse DEL ANALYSE AF VORES EMPIRISKE MATERIALE TEORI System teori Autopoiese Kybernetik Konstruktivisme Socialkonstruktionismen BORGERPERSPEKTIVET Autisme Side 3 af 59

4 Handicapsyn Den biologiske handicapforståelse Den funktionalistiske handicapforståelse Den humanistiske-eksistentielle handicapforståelse Den kulturelle handicapforståelse Den dialektiske handicapforståelse PÆDAGOGPERSPEKTIVET Læringsprocesser Læringsprocesser i praksis Pædagogen i Specialtilbuddet INSTITUTIONSPERSPEKTIVET Edgar H. Scheins kulturanalysemodel Pierre Bourdieu, fransk sociolog Harmonimodellen og konfliktmodellen ANALYSE OG DISKUSSION BORGERPERSPEKTIVET PÆDAGOGPERSPEKTIVET INSTITUTIONSPERSPEKTIVET KONKLUSION PERSPEKTIVERING EPILOG LITTERATURLISTE BILAG Side 4 af 59

5 Forord Vi Michael og Ann arbejder til daglig i Den Sociale Virksomhed Guldborgsund 1, hvor vi henholdsvis arbejder i Specialtilbuddet Nysted 2 og Projekt NORMA 3. Vi har aldrig arbejdet sammen, men vidst hvem hinanden var i virksomheden. Vi opdagede meget hurtigt i diplomforløbet, at vi matchede hinanden fagligt. Vi har i hele forløbet arbejdet sammen, skrevet opgaverne, været hinandens undervisere og sparringspartnere et samarbejde af høj faglig kvalitet. Nu begynder vi at kunne se afslutningen på dette frugtbare samarbejde afgangsprojektet. Inden vi helt fordyber os i vores afgangsprojekt, vil vi kort beskrive vores diplomforløb. De små landsbyer, i det gamle Grækenland (Antikken), sendte observatører theoros til det årlige hellige festspil på Olympos. Observatørenes opgave var at komme tilbage til landsbyen med beretninger teorier om hvad landsbyens beboere kunne forvente sig af det kommende år. Beretningerne var brugbare, indtil nye observatører blev sendt af sted og kom tilbage fra det årlige festspil med nye syn og sagn. Vi betragter os selv, som disse observatører, der har bevæget os til Specialpædagogikkens bjerg, for at højne vores egen faglighed og for derefter at vende tilbage til vores kolleger og berette om specialpædagogikken af i dag. For at nå dette bjerg, har vi været på vandring igennem en del lande for at høre om de beretninger/ teorier, der gør sig gældende på det specialpædagogiske felt. Vi startede vores vandring i august 2009, hvor vores første færd gik til Videnskabsteoriernes land, hvor vi bl.a. stiftede bekendtskab med store tænkere/ teoretikere, så som filosoffen Aristoteles og sociologen Pierre Bourdieu. Herefter bevægede vi os ind i De specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelsers land, hvor bl.a. Lorna Wings triade blev italesat. August 2010 gik vandringen til Samfundets land, her satte New Public Management og Katrine Hjorts pædagogen i krydspres, sine spor i vores bevidsthed. Næste land der skulle besøges var Supervision og vejledningens land, system teori og Gregory Bates bliver en del af bekendtskabet. August 2011 stifter vi bl.a. bekendtskab med Aaron Antonovskys salotugenetiske synsvinkel på individet i Individets land. Nu står vi ved foden af Specialpædagogikkens bjerg og skal til at starte vores opstigning. Vi vil nu invitere læseren med på vores vandring op af Specialpædagogikkens bjerg. Den Sociale Virksomhed Guldborgsund hører under fagområdet Social og Sundhed, som er en del af området Social og Arbejdsmarked under Guldborgsund Kommune. 2 Se Bilag1. 3 Er et projekt udarbejdet af Jobcentret Guldborgsund; borgere der er visiteret til projektet er kontanthjælpsmodtagere, matchgr. 2 og 3 Side 5 af 59

6 Indledning Den vandring vi nu vil bevæge os ud på, starter her med vores indledning, hvor vi lægger ud med et tilbageblik til 1980 erne. I 1980 erne introduceres New Public Management en ny offentlig ledelsesform i Danmark. Denne nye ledelsesform implementeres i de offentlige institutioner dvs., at institutionerne nu overgår til selvejende institutioner med bl.a. virksomhedsplaner, kontraktstyringer, kvalitetskontrol, effektivitet etc. Med begrebet effektivitet i tankerne, kan vi få sammenlægningerne/ fusionerne indenfor vores socialpædagogiske område til at hænge sammen; disse sammenlægninger kommer vi ind på senere i indledningen. Vores socialpædagogiske område og synet på det handicappede menneske har ændret sig markant igennem historien, og denne historie kunne også være rigtig spændende at fordybe sig i, men vores første nedslag i historien bliver året I 1993 udstikker FN De Forenede Nationer en række regler, som omhandler lige muligheder for handicappede. Danmark underskriver disse regler i 1994 og forpligter sig hermed til at overholde dem. FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her hedder det: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. Fra regler på globalt plan for borgere med handicap vil vi nu lade vores blik falde på det lokale Danmark og erne her i landet, som har betydning for borgere med handicap. Her i Danmark beskrev den tidligere Bistandslov, hvilke ydelser borgere med handicap kunne tilbydes. Men d.1.juli 1998 blev Bistandsloven erstattet med Lov om social service, hvor borgere med handicap nu er beskrevet, som mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De ydelser som borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i daglige tale udviklingshæmmede, som er et ønske fra de udviklingshæmmede selv iflg. de Udviklingshæmmedes LandsForbund s formand Lisbeth Jensen kan tilbydes ift. vores socialpædagogiske regi, beskrives i dag i 104 af Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126342#k15 Side 6 af 59

7 Disse aktivitets- og samværstilbud blev før 2003 ydet i mange små institutioner rundt om på Falster. Institutionerne fusionerede nu med beskæftigelsesområdet ( 103) og Den sociale Virksomhed Falster så dagens lys. Aktivitets- og samværstilbudene blev samlet på én matrikel Københavnsvej i Nykøbing Falster. Tilbuddet har igennem årene oprettet grupper, som har forsøgt at tilgodese den enkelte borger og ladet borgeren indgå i det fælleskab, som matchede dem. Men sammenlægningernes tid er endnu ikke overstået i januar 2007 så storkommunerne dagens lys, dvs. mange små kommuner på Falster og Lolland blev sammenlagt til Guldborgsund Kommune. Denne sammenlægning får endnu en gang betydning for vores socialpædagogiske område; Den Sociale Virksomhed Falster og Den Sociale Virksomhed Saxenhøj sammenlægges til Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (DSVG). En af Den Sociale Virksomhed Guldborgsunds kerneydelser er som sagt, at tilbyde et aktivitets- og samværstilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgerne er visiteret via kommunen og kommunen yder økonomisk tilskud afhængig af funktionsevnens karakter og sværhedsgrad hos den enkelte borger. En gruppe af borgerne på Københavnsvej har over tid segregeret sig selv, dvs. at de har udskilt sig fysisk og psykisk fra de øvrige borgere, og de bar tydeligt præg af, at de ikke profiterede af dette tilbud. Denne problematik blev taget seriøst af en gruppe af ledere og pædagogisk personale, som satte sig for at udarbejde/ beskrive et projekt for denne borgergruppe; borgergruppen viste sig, at omhandle borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker. Projektbeskrivelsen blev omsat til handling Specialtilbuddet Nysted, som iværksættes d.8.november 2010 i en af kommunens ejendomme i Nysted. Vi har benyttet os af projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted igennem vores diplomforløb i specialpædagogik, da den for os, har været yderst relevant at inddrage i diverse afsluttende opgaver. Der er flere udsagn i projektbeskrivelsen, som vi kunne gribe fat i, men vi har udvalgt én specifik: På lang sigt handler det om, at Den Sociale Virksomhed Falster udvikler et specialtilbud, som er unikt. I dette udsagn ligger der, i vores optik, en pædagogisk faglighed for Specialtilbuddet Nysted, som vi vil analysere/ undersøge nærmere. Her slutter vores indledning, og nu vil vi begive os op på det teoretiske plateau, og følgende problemformulering kommer til at være det styrende omdrejningspunkt for vores opgave: Side 7 af 59

8 Problemformulering Hvordan udvikles og øges den pædagogiske faglighed inden for et specialpædagogisk tilbud og på hvilken måde har Specialtilbuddet Nysted levet op til egne mål? Metode Vi synes, at det er spændende, hvordan historien sætter sine spor og hvordan vi stadig kan hente inspiration helt tilbage fra Antikken. Derfor vælger vi, at opbygge vores metodeafsnit ud fra Aristoteles, græsk filosof ( f.kr.) 4 vidensformer 4, da vi finder at vidensformerne er hinandens forudsætninger i at generere viden indenfor vores kundskabsfelt. Derudover vælger vi system teorien ift. en tredeling, hvor vi lægger et perspektiv ned over henholdsvis borger, pædagog og institution. Empiri / Fronesis / Praksisviden Vi tager udgangspunkt i projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted, hvor vi vælger at undersøge projektbeskrivelsen ud fra en tekstanalyse og en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, som skal være med til at belyse tilbuddets faglige intention. 1. del Tekstanalyse Vi vil foretage en tekstanalyse af projektbeskrivelsen ud fra Åge Rokkjærs 7 pædagogiske forhold: Samfunds-, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, tilrettelæggelse, metode og pædagogens rolle og hans sidste forhold evaluering. Vi har valgt, denne fremgangsmåde for at analysere os frem til om projektet bl.a. lever om op til egne mål om faglighed og om vi kan udlede dette ud fra vores tredeling i borger-, pædagogog institutionsperspektiv. Vi vil yderligere foretage en kvalitativ og kvantitativ spørgeundersøgelse, for at understøtte vores tekstanalyse. 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode Denne undersøgelsesform vil omhandle et kvalitativ og kvantitativ spørgeskema, der tager udgangspunkt i nogle af de beskrevne intentioner for projektet. Undersøgelsen tager yderligere udgangspunkt i vores tre perspektiver; borger pædagog og institution. 4 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten, red. Af; Vidensformer pædagogik sundhed, s.44 Side 8 af 59

9 3. del Analyse af vores empiriske materiale Vi vil foretage en analyse, hvor vi vil holde vores spørgeskemaundersøgelse op mod vores tekstanalyse, for at undersøge om de intentioner tekstanalysen lægger op til bliver omsat i praksis. Teori / Episteme Sofia / Forskningsviden System teori: Vi har valgt, at lægge os op af grundtankerne i systemisk tænkning ved Gregory Bateson, da den bygger på væsentlige begreber/ teorier så som autopoise, kybernetik, konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Disse begreber/ teorier har betydning for alle tre perspektiver, som vi vil undersøge i vores opgave. Begreberne er yderligere med til at give et teoretisk perspektiv for pædagogernes nuværende faglige ståsted og udvikling af ny viden og hvad der har betydning for denne. Borgerperspektiv Vi er bevidste om det diagnostiske perspektiv i projektbeskrivelsen, som har betydning for den pædagogiske tilgang/ den pædagogiske praksis. Men vi er også bevidste om, at det diagnostiske perspektiv ikke kan stå alene, derfor inddrager vi de forskellige handicapsyn og hvordan de kan komme i spil. Autismebegrebet Vi har valgt at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk tilgang og vha. Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Handicapsyn Med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi, vil vi kort, belyse de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. Pædagogperspektiv Vi synes, at det kunne være spændende at undersøge den pædagogiske faglighed. Vi vil starte ud fra et metaperspektiv på de processer, som gør sig gældende for lærering, og hvordan disse lærerprocesser er med til at udvikle pædagogen fra nybegynder til ekspert. Vi vil herefter undersøge, hvordan den kompetente pædagog skal kunne navigere i praksis. Side 9 af 59

10 Læringsprocesser Vi vil komme ind over assimilation og akkommodation ved Knud Illeris. Læringsprocesser i praksis Her vil vi inddrage Dreyfuss og Dreyfuss, som er med til at illustrere fra nybegynder til ekspert. Pædagogen i Specialtilbuddet Her vil inddrage Birgit Kirkebæks betragtning af pædagogens evne til at navigering mellem af almagt og afmagt. Institutionsperspektiv I vores miniforskningsprojekt, er vi bevidste om institutionskulturens betydning for fagligheden både på ydersiden/ den samfundsmæssige og indersiden/ interaktion pædagogerne imellem. Vi mener, at vi ikke kan se bort fra at inddrage harmoni- og konfliktmodellen i vores forsøg på at højne fagligheden i et specialtilbud. Edgar H. Schein Vi har valgt at bruge social- og organisationspsykologen Edgar H. Scheins kulturmodel, som analysemodel med hovedvægten på den interne verden, vi er dog opmærksomme på modellens dialektik. Pierre Bourdieu For at få et sociologisk perspektiv på institutionens faglighed, har vi valgt at benytte os af centrale begreber fra sociologen Pierre Bourdieus praxeologiske teori. De centrale begreber, der har betydning for fagligheden, er efter vores opfattelse bl.a. doxa begrebet, den kulturelle kapital og habitus. Harmoni- og konfliktmodellen Vi inddrager yderligere Susanne Idum Mørks forståelse af harmoni- og konfliktmodellen i opgaven. Disse to socialiseringsforståelser vil vi holde op imod udvikling af en faglig institutionskultur. Empiri På vores vandring er vi nu kommet til plateauet Fronesis, som omhandler det partikulære, det som kan være anderledes og som er vores praksisviden. Fronesis omhandler vores empiriske afnit. Side 10 af 59

11 1. del Tekstanalyse Specialtilbuddet Nysted projektbeskrivelse I vore tekstanalyse vil vi som sagt analysere ud fra de 7 pædagogiske forhold: samfundssyn menneskesyn pædagogiske mål pædagogiske principper tilrettelæggelse metoder og pædagogens rolle og evaluering. Derudover har vi valgt, at finde andre omdrejningspunkter/ knudepunkter, som indeholder fagtermer, som har betydning for vores problemformulering. Samfundssynet vil vi sammenskrive til, at DSV Falster opfylder den samfundsmæssige opgave, som E. Scheins (ES) omtaler, som ydersiden af institutionskulturen. Den statslige/ kommunale opgave består i at opfylde Lov om social Service 104, dvs. at tilbyde borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne et aktivitets- og samværstilbud. Samfundssynet har vi tidligere været inde på i vores indledning, hvor vi kan se at projektbeskrivelsen lever op til de samfundsmæssige krav. Efter vores opfattelse ligger menneskesynet implicit i 104 det funktionelle handicapsyn som stemmer overens med FN s Handicapkonvention og som vi yderligere har stiftet bekendtskab med gennem L. Bøttchers (LB) og J. Dammeyers (JD) 5 Vi kan se, at en af grundtankerne for 104 har været en række stordriftsfordele, disse ord taler for, at vi kan drage paralleller til New Public Management, som bl.a. omhandler effektivisering af midlerne. Det menneskesyn projektet lægger optil, kan vi udlede af disse sætninger En gruppe borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker, har dog haft vanskeligt ved at profitere af tilbuddet og kompenserende støtte,, her kan vi relatere til LB og JD beskrivelser af bl.a. den biologiske, den funktionelle og den humanistiske-eksistentielle handicapforståelser. Som vi forstår vores pædagogiske profession af i dag, arbejder vi ikke kun ud fra ét perspektiv på mennesket, men i en vekselvirkning mellem flere handicapforståelser afhængig af den situerede kontekst. De pædagogiske mål beskrives i følgende sætning Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling for de borgere, der ikke passer ind andre steder. Vi kan se, at projektet, tager udgangspunkt i dette mål ved at ville oprette et mindre tilbud/ miljø, hvor de pædagogiske principper at skabe forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed (s.6/9), vil give borgeren den mulighed at udvikles at lære strategier til brug i hverdagen,, (s.3/9). Vi kan se en vis overlapning mellem de pædagogiske mål og principper, da de er hinandens fortsatte. Her kan vi 5 Bøttcher, Louise og Dammeyer Jesper, Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser, Samfundslitteratur 2010, s Side 11 af 59

12 se en lighed mellem den neurologiske forklaringsmodels dialektik mellem theory of mind eksekutive funktioner central coherence ved at skabe strategier og udvikling for den enkelte. Den pædagogiske rolle og tilrettelæggelse ser vi bl.a. i opstartsfasen hvor Personalet har en opstartsfase over 1 uge, hvor de uden borgere sætter rammerne for kulturen, pædagogikken og miljøet. Hvis vi ser på dette udsagn, vil vi atter kunne inddrage ES, men denne gang indersiden af kulturen i institutionen og yderligere P. Bourdieus (PB) doxa begreb, som omhandler et perspektiv på det førbevidste i fællesskabet. I følgende citater Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed. (s.6/9) og Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne. (s.7/9) ligger den pædagogiske rolle, her kan vi se en sammenhæng mellem PB kulturelle kapitaler jf. pædagogens faglige kompetencer og habitus; de personlige forudsætninger. Desuden slutter vi os til projektbeskrivelsens kompetence- og uddannelsesprofil (s.7-8/9) af pædagogen, som ligger i tråd med et højt specialfagligt tilbud og den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis er tilrettelagt ud fra medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb. (s.5/9). Hvilket bringer os frem til den metodiske tilgang. Projektet omtaler (s.5/9), at den pædagogiske metode der arbejdes ud fra er, en struktureret visualiseret pædagogisk tilgang til den enkelte borger,. Her kan vi se en sammenhæng mellem metodevalg og Theo Peeters beskrivelse af metoder i arbejdet med mennesker med Autisme i bogen Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Åge Rokkjær har yderlige udtænkt et 8.forhold evaluering som vi kan se, ønsker man en evaluering af målene et år efter opstart (s.7/9). Vi har nu foretaget en tekstanalyse ud fra de beskrevne forhold og vil nu undersøge de faktiske forhold via en spørgeskemaundersøgelse. 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode Spørgeskemaundersøgelse Vi har valgt, at foretage en empirisk spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Specialtilbuddet ud fra projektbeskrivelsens intentioner. Undersøgelsen vil vi sidenhen sammenholde med vores tekstanalyse, for at se om der er sammenhæng mellem retorik og praksis. Det pædagogiske personale har vist imødekommenhed overfor vores initiativ og udtrykt villighed i, at udfylde vores kvalitative og kvantitative spørgeskema. Side 12 af 59

13 Vores spørgeskema tager i første omgang udgangspunkt i: Borgerperspektivet ved kvantitative spørgsmål. Pædagogens perspektiv på praksis ved kvalitative spørgsmål. Institutionsperspektiv ved kvalitative spørgsmål. Uddannelsesprofil ved kvantitative spørgsmål. Inden vi gennemgår besvarelserne fra vores spørgeskema, vil vi blot nævne, at vi har en besvarelse på 100 %, hvilket vi synes er flot. Borgerperspektivet ved kvantitative spørgsmål. Det pædagogiske personale skal her vurdere, hvor enige/ uenige de er, i en skala fra1 til 6, i de intentionelle målsætninger, et år efter projektets opstart. Under spørgsmålet om: færre magtanvendelser og spørgsmålet om udvikling på det handleplans prioriterede udviklingsparameter, kan vi se en tendens til status quo ift. til borgernes tidligere tilbud. Under spørgsmålene om: udvikling frem for vedligeholdelse er mere rolig har overskud til at vælge til og fra viser oftere glæde, har vi valgt, at slå følgende besvarelser sammen. For trods vores tenderen af status quo i de to ovenstående besvarelser, synes vi her, at se en tendens mod udvikling. Dette gør vi ud fra at hovedparten af det pædagogiske personale har deres besvarelser i 4 eren. Spørgsmålene omhandlende: impliceret i /oversag til færre konflikter - registrerede overgreb fra målgruppen, kan vi her se, at der er en uenighed i påstanden blandt det pædagogiske personale, da besvarelsen hovedsagelig ligger på et 2-tal. Pædagogens perspektiv på praksis ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene vedrører det pædagogiske personales individuelle beskrivelser af, hvordan de opfatter den pædagogiske praksis ud fra hvad projektet lægger op til, og som den pædagogiske praksis vil kendetegnes ved. Vi vil uddrage essensen af besvarelserne, som vi synes er relevante for opgaven. Vi kan ud fra spørgeskemaerne se, at den specialpædagogiske praksis som projektbeskrivelsen lægger op til, kommer til udtryk i følgende sammenfatning. Side 13 af 59

14 Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Det påpeges dog af to af besvarelserne, at nogle borgere ikke profiterer af metoden. Færre sanseindtryk kommer bl.a. til udtryk i hvide vægge uden udsmykning identiske afskærmet arbejdspladser daglig udflugter/aktiviteter i små grupper. En af intentionerne af den pædagogiske praksis, er en fast personalegruppe. Men ud fra besvarelserne kan vi se, at der ikke har været en fast personalegruppe igennem det sidste år pga. stor udskiftning / ferier / kurser / skole etc. Ustabiliteten er utrygskabende for borgerne, dog forberedes borgerne af billeder af vikaren. Vi kan se, at der i to af spørgsmålene er en divergering i tolkningen af spørgsmålene. I spørgsmålet omkring overskuelighed bliver der af to besvaret overbebyrder borger med ting, og Hvad den enkelte borger magter/kan rumme. Hvorimod der er tre besvarelser, der skriver Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte og en enkelt har ikke svaret. Denne divergering går yderligere igen i spørgsmålet om, så få andre borgere at forholde sig til som muligt, her lægger 50 % af det pædagogiske personale perspektivet på borgeren, og den anden halvdel lægger perspektivet på pædagogens forholden sig til borgeren. Institutionsperspektiv ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er omkring samarbejdet i institutionen, hvilket vil være med til at give os et indblik i, hvilken kultur der evt.er på stedet. Uddannelsesprofil ved kvantitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er i ja og nej form. Spørgsmålene omhandler de uddannelser projektet lægger op til, at alt tilknyttet pædagogisk personale skal besidde inden opstart. Og yderligere hvilken uddannelsesprofil hver enkelt pædagog skal besidde. 6 Har du uddannelse indenfor: Konflikthåndtering Ja Nej XXXXXX Containing Ja Nej XXXXXX PECS Ja Nej XXXXXX Autisme Ja XX Nej XXXX TEEACH Ja XX Nej XXXX 6 Bilag 2 Side 14 af 59

15 Tegn Til Tale Ja XX Nej XXXX Har der været Hus kursus ved konsulent fra Autismecentret Ja XXX Nej X Vordingborg Uddannelses profil Har du været på: Diplom i Specialpædagogik? Ja X Nej XXXXX På kursus i Autisme Ja XX Nej XXXX På kursus i dokumentation/evaluering? Ja Nej XXXXXX På kursus i konflikt håndtering? Ja Nej XXXXXX På kursus i afværge og frigørelsesteknikker? Ja Nej XXXXXX Mener du at du har den fornødne viden i relevante kommunikationsformer Ja Nej XXXXXX Hvilke faglige kompetencer mener du at du mangler i dit arbejde? Autismekursus Tegn Til Tale konflikthåndtering frigørelsesteknikker Opfølgning: Tegn Til Tale konflikthåndtering autisme frigørelsesteknikker Se ovenstående besvaret af 3 personaler - Minus en besvarelse Vi har valgt, at indsætte besvarelserne for uddannelsesprofilen på det pædagogiske personale, da vi bl.a. vil give et helhedsindtryk af de nuværende kompetencer. 3. del Analyse af vores empiriske materiale Vi vil nu foretage en analyse af vores spørgeskemaundersøgelse holdt op i mod tekstanalysen. Denne analyse vil vi senere gå i dybden med i vores analyse og diskussion ud fra de tre perspektiver borger-, pædagog- og institutionsperspektiv. Vi synes, at kunne se en tendens i besvarelserne ift. borgerne. Denne tendens er rettet mod udvikling, hvilket vi synes, at kunne læse ud fra spørgsmålene: udvikling frem for vedligeholdelse er mere rolig har overskud til at vælge til og fra viser oftere glæde. Her har størstedelen af personalet deres besvarelser i 4 eren. Hvis vi sammenholder dette med vores tekstanalyse stemmer det overens med vores udledning af det pædagogiske mål: Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling, Personalet er dog ikke enige i, at konflikter og overgreb er faldet. Sammenholder vi dette med tekstanalysen, for de borgere der ikke passer ind andre steder. ; kan vi se at der stadig er en udfordring i, at alle profiterer af Specialtilbuddet. Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Ud fra vores tekstanalyse kan vi se, at den pædagogiske metode, der arbejdes ud fra, er En struktureret, visualiseret pæda- Side 15 af 59

16 gogisk tilgang til den enkelte borger. Vi kan her se en sammenhæng mellem den pædagogiske metodes intentioner og den faktiske pædagogiske praksis. I vores undersøgelse er der en divergering i tolkningen af de stillede spørgsmål: Så få andre borgere at skulle forholde sig til og Overskuelighed. Vi vælger, at lægge fokus på Overskuelighed, hvor vi kan se en manglende konsensus i begrebsforståelsen i følgende udsagn overbebyrder borger med ting,., og Hvad den enkelte borger magter/kan rumme. Hvorimod der i tre af besvarelserne skrives: Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte. Holder vi dette op imod vores tekstanalyse, hvor vi har udledt de pædagogiske principper: at skabe forudsigelighed, genkendelig og overskuelighed. Kan vi her se en divergerende begrebsforståelse af de pædagogiske principper. I vores besvarelser kan vi se, at der stadig er borgere, som ikke profiterer af de nuværende metoder, dette vil analysere nærmere på under borgerperspektivet. Fra spørgsmålet, som omhandler samarbejdet i institutionen, har vi valgt, at uddrage Et godt samarbejde, da vi kan se at 50 % af besvarelser omhandler et godt samarbejde. Vi vil benytte os af denne besvarelse i vores diskussion og analyse ift. institutionskulturen. Vores uddannelsesprofil, vil vi holde op imod tekstanalysens betragtning på pædagogens rolle. Som vi bl.a. ser udtrykt i følgende sætninger: Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne. og medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb, for derigennem at kunne skabe Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogiske faglighed. Disse intentioner vil analysere og diskutere videre under pædagogperspektivet. Nu er vores empiriske materiale udarbejdet og på denne baggrund, vil vi nu præsentere, for os, de relevante teoretiske teorier, som vil være med til at synliggøre og understøtte vores problemformulering. Teori Det andet plateau på vores vandring op af bjerget vil omhandle Episteme og Sofia det universelle/ metaperspektivet; hvor vores forskningsviden udspringer. Vi har valgt, at lægge system teo- Side 16 af 59

17 rien og vores tre perspektiver ned over dette plateau borgerperspektivet pædagogperspektivet og institutionsperspektivet. System teori Vi er vores opgave derfor falder det os naturligt, at have system teorien/ den systemiske tankegang med, da vi er så meget infiltreret i vores opgave, i form af vores subjektivitet. Inden vi fordyber os i den systemiske tankegang, vil vi komme med en lille kort historik ift. system teorien/ den systemiske tankegang, da den nuanceres over tid og nye teoretikere kommer ind over med deres tanker. I begyndelsen af 1950 erne blev Gregory Bateson og hans medarbejdere (Palo-Alto-gruppen) inspireret af informations- og kommunikations teori, kybernetik, generel system teori og logiske typer 7. Men system teorien/ den systemiske tankegang er ikke kun tilknyttet en specifik retning, den ses i relation til bl.a. psykologien, pædagogikken, familie terapien og psykiatrien. Vores forståelse understøttes i følgende udsagn: Systemteori er en samlebetegnelse for en tværvidenskabelig tankemåde, som omfatter forskellige teorier: informations-, kontrol-, spilteori-, generel systemteori og kybernetik. 8 En yderligere definition: Et system af noget, som internt hænger sammen og som afgrænser sig udad mod en omverden eller mod andre systemer. Et menneske er et system, men det er klassen og samfundet også. 9 Som vi nu forstår systemisk teori/ systemiske tankegang, er der tilknyttet flere teorier og centrale begreber. Vi har valgt at trække essensen ud af de teorier, som har betydning for os i følgende begreber/ teorier autopoisen, kybernetikken, konstruktivismen og socialkonstruktionismen. Da de som sagt har betydning for det enkelte perspektiv som kan betragtes som et enkelt system, og som vi vil reflektere over vores analyse og diskussion. Vi har valgt nedslag i følgende passusser indenfor: Autopoiese Et væsentligt begreb, inden for den systemiske tankegang, er autopoiese dvs. at levende systemer er cirkulært lukkede, selvskabende og selvrefererende 10. Her kan vi referere til de enkelte perspektiver og yderligere inddrage os selv ift. opgaven. 7 Hermansen, Mads; Petersen, Vibeke og Løw, Ole, Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer, Akademisk Forlag 2004, s.26 8 Ibid. s.25 9 Ibid. s Ibid. s Side 17 af 59

18 Kybernetik Systemlovmæssigheder beskrives i begreber som feedback og kybernetik., Førsteordens kybernetikken er umiddelbar og regulerende feedback i et principielt lukket system. Vi har valgt at lægge vores fokus ned over andenordens kybernetikken, som omhandler at metakommunikere eller til at forholde til sig selv med henblik på med et blik fra siden, at se om førsteordens korrektionerne virkede, da vi her kan se den reflekterende pædagog. Man kan ikke styre andre, men nok samskabe mulighed for forandring ved at iscenesætte en dialogisk kontekst, og at individet kan se det formålstjenlige i forstyrrelsen 11. Konstruktivisme Alle menneskelige fænomener må ses i deres kulturelle, sproglige og historiske kontekster. Vi konstruerer hver især vores mentale verden, hvilke betyder, at vi er forskellige som mennesker. Vi erkender ikke verden objektivt, og vi kan derfor ikke tage forgivet, at vi har samme forståelse af tingene. 12 Socialkonstruktionismen Sidst i 1980 erne blev socialkonstruktionismen lanceret af Gergen for at understrege, at erkendelse af verden er social konstrueret gennem sproget. Denne position lægger særligt vægt på sprogets betydning i meningsdannelsesprocessen. Det er en central pointe, at mening skabes i sprog, og at sprog er socialt. Ord får deres mening i en kontekst, der udgøres af relationer mellem mennesker, siges det med reference til både Lev Vygotskij og Mikhal Bakhtin. En anden central pointe i socialkonstruktionismen er, at vi organiserer og bevarer vores erkendelse gennem narrativer, 13 Borgerperspektivet Vi mener, at borgerperspektivet er af stor betydning for fagligheden i Specialtilbuddet, for at forstå og tilgodese den enkelte borger. Derfor har vi valgt, at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk grundlag, og vha. TEACCH og Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Desuden vil vi med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi kort åbne op for de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. 11 Hassing, Jakob red. Af; Perspektiver på supervision en erhvervspsykologisk antologi, Dansk Psykologisk forlag 2008, s Ibid. s Bog: Ole Løw, Pædagogisk vejledning facilitering af læring i pædagogiske kontekster, s.151 Side 18 af 59

19 Autisme Vi begynder med at definere autisme herefter en fremstilling af teorier om autisme beskrivelse af arbejdet med autisme og til sidst at åbne op for andre perspektiver/ handicapsyn på borgeren. Autisme bliver diagnosticeret ud fra det International Classification of Diseases (ICD-10), WHO, som en gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F84). Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. 14 ASF drejer sig om en gruppe af forstyrrelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er, som sagt gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer. 15 Nedenstående er et sammendrag fra de neuropsykologiske forklaringsmodeller 16 og det er indenfor disse tre områder der forekommer forstyrrelser. Theory of mind/ social kognition Empati eller mentaliseringsevne Social intuition Social kommunikation Social interaktion Social forestilling Eksekutive funktioner Udøvende funktioner/ neurologiske processer Central coherence Kognitiv stil Simultan og intuitiv forarbejdning Består af tre fundamentale funktioner 1. Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli 2. Evnen til at fastholde en plan i tid og rum 3. Fleksibilitet i handlinger Bliver yderligere defineret i følgende fire trin: At få en idé - At planlægge - At udføre - At vurdere og evt. justere = at handle målrettet og problemløsende Den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer som vi opfatter i dagligdagen: den sproglige bearbejdning og den visuelle bearbejdning Som derigennem skaber en meningsfuld sammenhæng Se bilag 2 Efter:ICD-10, som står for den tiende udgave af WHO s International Classification of Diseases. 16 Se bilag 3 Udleveret materiale af Jannik Beyer: Modul Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, 2009 Side 19 af 59

20 De neurologiske forklaringsmodeller er det teoretiske fundament, hvorfra forståelsen af individet med ASF og tilgangen til den pædagogiske metode/ praksis udspringer. Vi har valgt at inddrage Theo Peeters bog Autisme fra teori til praksis, da vi kan binde praksis fra projektbeskrivelsen op imod hans teoriforståelse. Theo Peeters skriver: Hvis vi siger at TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children) er en god model for os, er det primært, fordi vi ønsker kontinuitet i vores behandlingstilbud for personer med autisme i alle aldre og på alle udviklingsniveauer. 17 Vi har valgt at uddybe TEACCH-metoden ud fra Servicestyrelsens hjemmeside Autisme.dk, for at synliggøre metoden: Grundlæggende handler TEACCH om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. TEACCH går altså ikke ind og ændrer på det autistiske barns adfærd, men stræber efter at gavne de underliggende forhold, der gavner barnets indlæring. Der er tre grundlæggende idéer i TEACCH: Forældrene medinddrages og har indflydelse på alle beslutninger, der tages i løbet af behandlingen. Støtten er livslang og kontinuerlig. Eksperterne, der varetager behandlingen, er virkelig eksperter på autismeområdet og kan derfor bedre sætte sig ind i personen med autismes tankegang. Undervisningen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. Der tages højde for det enkelte barns behov. Yderligere information kan findes på. Vi ser en konkretisering af metoden i form af nedenstående 18 : 1. Det, som er for abstrakt, kan gøres konkret via billeder, skitser eller genstande, som har et lavere abstraktionsniveau, og derfor ikke er så forskelligt fra det, der opfattes bogstaveligt, hvilket er det grundlæggende problem for mennesker med autisme. Det forholder sig sådan, at det mest abstrakte niveau almindeligvis ikke er det bedste. Derimod vil det bedste niveau være det, som de kan klare uden hjælp. 2. På denne måde kan man kommunikere ting, som ikke kan forstås på andre måder. For dem er det virkelig kommunikation. Tale er sølv, men at synliggøre er guld. 3. Visuelle hjælpemidler lærer mennesker med autisme at håndtere forandringer og gøre deres må- 17 Peeters, Theo, Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, Videnscenter for Autisme 1999, s Ibid. s Side 20 af 59

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund 2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Førstehjælp i teori og metode. En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange

Førstehjælp i teori og metode. En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange Førstehjælp i teori og metode En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange Hvad adskiller teori og metode? Helt grundlæggende kan man sige, at teori er et niveau dybere end metode. Det

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50 Uddannelsesplan for pædagog studerende Boenheden Højtoftevej 50 Med denne beskrivelse vil vi byde dig velkommen, som pædagogstuderende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om, hvem vi er,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Autismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser

Autismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenter -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenteret er fysisk placeret på Arresø Skole, Kregme i Halsnæs Kommune. Autismecenteret er et heldagstilbud og dækker dermed

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere