Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED"

Transkript

1 Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER Afgangsprojekt i Specialpædagogik Skrevet af Michael Kørup Jensen - Studienummer: og Ann Askgren Nielsen - Studienummer: Vejleder: Censor: Dato for aflevering: Dato for eksamen: Susan Nielsen Eilif Tommy Johansen 24.nov dec.2011

2 Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne i UC-Sjælland Navn: Michael Kørup Jensen Ann Askgren Nielsen Uddannelse: Specialpædagogik Modultitel: Afgangsprojekt i Specialpædagogik Titel på opgaven: Fra projektbeskrivelse til virkelighed Vejleder: Susan Nielsen Antal sider/anslag: Forside til opgaven 2 sider indholdsfortegnelse 32 sider opgaven 2 sider Litteraturliste 1 side bilagsoversigt = totale sider 38 sider Afleveringsdato: 24.november 2011 Side 2 af 59

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING... 6 PROBLEMFORMULERING... 8 METODE... 8 EMPIRI / FRONESIS / PRAKSISVIDEN del Tekstanalyse del Empirisk Undersøgelsesmetode del Analyse af vores empiriske materiale... 9 TEORI / EPISTEME SOFIA / FORSKNINGSVIDEN... 9 System teori:... 9 Borgerperspektiv... 9 Autismebegrebet... 9 Handicapsyn... 9 Pædagogperspektiv... 9 Læringsprocesser Læringsprocesser i praksis Pædagogen i Specialtilbuddet Institutionsperspektiv Edgar H. Schein Pierre Bourdieu Harmoni- og konfliktmodellen EMPIRI DEL TEKSTANALYSE Specialtilbuddet Nysted projektbeskrivelse DEL EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE Spørgeskemaundersøgelse DEL ANALYSE AF VORES EMPIRISKE MATERIALE TEORI System teori Autopoiese Kybernetik Konstruktivisme Socialkonstruktionismen BORGERPERSPEKTIVET Autisme Side 3 af 59

4 Handicapsyn Den biologiske handicapforståelse Den funktionalistiske handicapforståelse Den humanistiske-eksistentielle handicapforståelse Den kulturelle handicapforståelse Den dialektiske handicapforståelse PÆDAGOGPERSPEKTIVET Læringsprocesser Læringsprocesser i praksis Pædagogen i Specialtilbuddet INSTITUTIONSPERSPEKTIVET Edgar H. Scheins kulturanalysemodel Pierre Bourdieu, fransk sociolog Harmonimodellen og konfliktmodellen ANALYSE OG DISKUSSION BORGERPERSPEKTIVET PÆDAGOGPERSPEKTIVET INSTITUTIONSPERSPEKTIVET KONKLUSION PERSPEKTIVERING EPILOG LITTERATURLISTE BILAG Side 4 af 59

5 Forord Vi Michael og Ann arbejder til daglig i Den Sociale Virksomhed Guldborgsund 1, hvor vi henholdsvis arbejder i Specialtilbuddet Nysted 2 og Projekt NORMA 3. Vi har aldrig arbejdet sammen, men vidst hvem hinanden var i virksomheden. Vi opdagede meget hurtigt i diplomforløbet, at vi matchede hinanden fagligt. Vi har i hele forløbet arbejdet sammen, skrevet opgaverne, været hinandens undervisere og sparringspartnere et samarbejde af høj faglig kvalitet. Nu begynder vi at kunne se afslutningen på dette frugtbare samarbejde afgangsprojektet. Inden vi helt fordyber os i vores afgangsprojekt, vil vi kort beskrive vores diplomforløb. De små landsbyer, i det gamle Grækenland (Antikken), sendte observatører theoros til det årlige hellige festspil på Olympos. Observatørenes opgave var at komme tilbage til landsbyen med beretninger teorier om hvad landsbyens beboere kunne forvente sig af det kommende år. Beretningerne var brugbare, indtil nye observatører blev sendt af sted og kom tilbage fra det årlige festspil med nye syn og sagn. Vi betragter os selv, som disse observatører, der har bevæget os til Specialpædagogikkens bjerg, for at højne vores egen faglighed og for derefter at vende tilbage til vores kolleger og berette om specialpædagogikken af i dag. For at nå dette bjerg, har vi været på vandring igennem en del lande for at høre om de beretninger/ teorier, der gør sig gældende på det specialpædagogiske felt. Vi startede vores vandring i august 2009, hvor vores første færd gik til Videnskabsteoriernes land, hvor vi bl.a. stiftede bekendtskab med store tænkere/ teoretikere, så som filosoffen Aristoteles og sociologen Pierre Bourdieu. Herefter bevægede vi os ind i De specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelsers land, hvor bl.a. Lorna Wings triade blev italesat. August 2010 gik vandringen til Samfundets land, her satte New Public Management og Katrine Hjorts pædagogen i krydspres, sine spor i vores bevidsthed. Næste land der skulle besøges var Supervision og vejledningens land, system teori og Gregory Bates bliver en del af bekendtskabet. August 2011 stifter vi bl.a. bekendtskab med Aaron Antonovskys salotugenetiske synsvinkel på individet i Individets land. Nu står vi ved foden af Specialpædagogikkens bjerg og skal til at starte vores opstigning. Vi vil nu invitere læseren med på vores vandring op af Specialpædagogikkens bjerg. Den Sociale Virksomhed Guldborgsund hører under fagområdet Social og Sundhed, som er en del af området Social og Arbejdsmarked under Guldborgsund Kommune. 2 Se Bilag1. 3 Er et projekt udarbejdet af Jobcentret Guldborgsund; borgere der er visiteret til projektet er kontanthjælpsmodtagere, matchgr. 2 og 3 Side 5 af 59

6 Indledning Den vandring vi nu vil bevæge os ud på, starter her med vores indledning, hvor vi lægger ud med et tilbageblik til 1980 erne. I 1980 erne introduceres New Public Management en ny offentlig ledelsesform i Danmark. Denne nye ledelsesform implementeres i de offentlige institutioner dvs., at institutionerne nu overgår til selvejende institutioner med bl.a. virksomhedsplaner, kontraktstyringer, kvalitetskontrol, effektivitet etc. Med begrebet effektivitet i tankerne, kan vi få sammenlægningerne/ fusionerne indenfor vores socialpædagogiske område til at hænge sammen; disse sammenlægninger kommer vi ind på senere i indledningen. Vores socialpædagogiske område og synet på det handicappede menneske har ændret sig markant igennem historien, og denne historie kunne også være rigtig spændende at fordybe sig i, men vores første nedslag i historien bliver året I 1993 udstikker FN De Forenede Nationer en række regler, som omhandler lige muligheder for handicappede. Danmark underskriver disse regler i 1994 og forpligter sig hermed til at overholde dem. FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her hedder det: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. Fra regler på globalt plan for borgere med handicap vil vi nu lade vores blik falde på det lokale Danmark og erne her i landet, som har betydning for borgere med handicap. Her i Danmark beskrev den tidligere Bistandslov, hvilke ydelser borgere med handicap kunne tilbydes. Men d.1.juli 1998 blev Bistandsloven erstattet med Lov om social service, hvor borgere med handicap nu er beskrevet, som mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De ydelser som borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i daglige tale udviklingshæmmede, som er et ønske fra de udviklingshæmmede selv iflg. de Udviklingshæmmedes LandsForbund s formand Lisbeth Jensen kan tilbydes ift. vores socialpædagogiske regi, beskrives i dag i 104 af Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126342#k15 Side 6 af 59

7 Disse aktivitets- og samværstilbud blev før 2003 ydet i mange små institutioner rundt om på Falster. Institutionerne fusionerede nu med beskæftigelsesområdet ( 103) og Den sociale Virksomhed Falster så dagens lys. Aktivitets- og samværstilbudene blev samlet på én matrikel Københavnsvej i Nykøbing Falster. Tilbuddet har igennem årene oprettet grupper, som har forsøgt at tilgodese den enkelte borger og ladet borgeren indgå i det fælleskab, som matchede dem. Men sammenlægningernes tid er endnu ikke overstået i januar 2007 så storkommunerne dagens lys, dvs. mange små kommuner på Falster og Lolland blev sammenlagt til Guldborgsund Kommune. Denne sammenlægning får endnu en gang betydning for vores socialpædagogiske område; Den Sociale Virksomhed Falster og Den Sociale Virksomhed Saxenhøj sammenlægges til Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (DSVG). En af Den Sociale Virksomhed Guldborgsunds kerneydelser er som sagt, at tilbyde et aktivitets- og samværstilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgerne er visiteret via kommunen og kommunen yder økonomisk tilskud afhængig af funktionsevnens karakter og sværhedsgrad hos den enkelte borger. En gruppe af borgerne på Københavnsvej har over tid segregeret sig selv, dvs. at de har udskilt sig fysisk og psykisk fra de øvrige borgere, og de bar tydeligt præg af, at de ikke profiterede af dette tilbud. Denne problematik blev taget seriøst af en gruppe af ledere og pædagogisk personale, som satte sig for at udarbejde/ beskrive et projekt for denne borgergruppe; borgergruppen viste sig, at omhandle borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker. Projektbeskrivelsen blev omsat til handling Specialtilbuddet Nysted, som iværksættes d.8.november 2010 i en af kommunens ejendomme i Nysted. Vi har benyttet os af projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted igennem vores diplomforløb i specialpædagogik, da den for os, har været yderst relevant at inddrage i diverse afsluttende opgaver. Der er flere udsagn i projektbeskrivelsen, som vi kunne gribe fat i, men vi har udvalgt én specifik: På lang sigt handler det om, at Den Sociale Virksomhed Falster udvikler et specialtilbud, som er unikt. I dette udsagn ligger der, i vores optik, en pædagogisk faglighed for Specialtilbuddet Nysted, som vi vil analysere/ undersøge nærmere. Her slutter vores indledning, og nu vil vi begive os op på det teoretiske plateau, og følgende problemformulering kommer til at være det styrende omdrejningspunkt for vores opgave: Side 7 af 59

8 Problemformulering Hvordan udvikles og øges den pædagogiske faglighed inden for et specialpædagogisk tilbud og på hvilken måde har Specialtilbuddet Nysted levet op til egne mål? Metode Vi synes, at det er spændende, hvordan historien sætter sine spor og hvordan vi stadig kan hente inspiration helt tilbage fra Antikken. Derfor vælger vi, at opbygge vores metodeafsnit ud fra Aristoteles, græsk filosof ( f.kr.) 4 vidensformer 4, da vi finder at vidensformerne er hinandens forudsætninger i at generere viden indenfor vores kundskabsfelt. Derudover vælger vi system teorien ift. en tredeling, hvor vi lægger et perspektiv ned over henholdsvis borger, pædagog og institution. Empiri / Fronesis / Praksisviden Vi tager udgangspunkt i projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted, hvor vi vælger at undersøge projektbeskrivelsen ud fra en tekstanalyse og en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, som skal være med til at belyse tilbuddets faglige intention. 1. del Tekstanalyse Vi vil foretage en tekstanalyse af projektbeskrivelsen ud fra Åge Rokkjærs 7 pædagogiske forhold: Samfunds-, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, tilrettelæggelse, metode og pædagogens rolle og hans sidste forhold evaluering. Vi har valgt, denne fremgangsmåde for at analysere os frem til om projektet bl.a. lever om op til egne mål om faglighed og om vi kan udlede dette ud fra vores tredeling i borger-, pædagogog institutionsperspektiv. Vi vil yderligere foretage en kvalitativ og kvantitativ spørgeundersøgelse, for at understøtte vores tekstanalyse. 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode Denne undersøgelsesform vil omhandle et kvalitativ og kvantitativ spørgeskema, der tager udgangspunkt i nogle af de beskrevne intentioner for projektet. Undersøgelsen tager yderligere udgangspunkt i vores tre perspektiver; borger pædagog og institution. 4 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten, red. Af; Vidensformer pædagogik sundhed, s.44 Side 8 af 59

9 3. del Analyse af vores empiriske materiale Vi vil foretage en analyse, hvor vi vil holde vores spørgeskemaundersøgelse op mod vores tekstanalyse, for at undersøge om de intentioner tekstanalysen lægger op til bliver omsat i praksis. Teori / Episteme Sofia / Forskningsviden System teori: Vi har valgt, at lægge os op af grundtankerne i systemisk tænkning ved Gregory Bateson, da den bygger på væsentlige begreber/ teorier så som autopoise, kybernetik, konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Disse begreber/ teorier har betydning for alle tre perspektiver, som vi vil undersøge i vores opgave. Begreberne er yderligere med til at give et teoretisk perspektiv for pædagogernes nuværende faglige ståsted og udvikling af ny viden og hvad der har betydning for denne. Borgerperspektiv Vi er bevidste om det diagnostiske perspektiv i projektbeskrivelsen, som har betydning for den pædagogiske tilgang/ den pædagogiske praksis. Men vi er også bevidste om, at det diagnostiske perspektiv ikke kan stå alene, derfor inddrager vi de forskellige handicapsyn og hvordan de kan komme i spil. Autismebegrebet Vi har valgt at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk tilgang og vha. Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Handicapsyn Med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi, vil vi kort, belyse de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. Pædagogperspektiv Vi synes, at det kunne være spændende at undersøge den pædagogiske faglighed. Vi vil starte ud fra et metaperspektiv på de processer, som gør sig gældende for lærering, og hvordan disse lærerprocesser er med til at udvikle pædagogen fra nybegynder til ekspert. Vi vil herefter undersøge, hvordan den kompetente pædagog skal kunne navigere i praksis. Side 9 af 59

10 Læringsprocesser Vi vil komme ind over assimilation og akkommodation ved Knud Illeris. Læringsprocesser i praksis Her vil vi inddrage Dreyfuss og Dreyfuss, som er med til at illustrere fra nybegynder til ekspert. Pædagogen i Specialtilbuddet Her vil inddrage Birgit Kirkebæks betragtning af pædagogens evne til at navigering mellem af almagt og afmagt. Institutionsperspektiv I vores miniforskningsprojekt, er vi bevidste om institutionskulturens betydning for fagligheden både på ydersiden/ den samfundsmæssige og indersiden/ interaktion pædagogerne imellem. Vi mener, at vi ikke kan se bort fra at inddrage harmoni- og konfliktmodellen i vores forsøg på at højne fagligheden i et specialtilbud. Edgar H. Schein Vi har valgt at bruge social- og organisationspsykologen Edgar H. Scheins kulturmodel, som analysemodel med hovedvægten på den interne verden, vi er dog opmærksomme på modellens dialektik. Pierre Bourdieu For at få et sociologisk perspektiv på institutionens faglighed, har vi valgt at benytte os af centrale begreber fra sociologen Pierre Bourdieus praxeologiske teori. De centrale begreber, der har betydning for fagligheden, er efter vores opfattelse bl.a. doxa begrebet, den kulturelle kapital og habitus. Harmoni- og konfliktmodellen Vi inddrager yderligere Susanne Idum Mørks forståelse af harmoni- og konfliktmodellen i opgaven. Disse to socialiseringsforståelser vil vi holde op imod udvikling af en faglig institutionskultur. Empiri På vores vandring er vi nu kommet til plateauet Fronesis, som omhandler det partikulære, det som kan være anderledes og som er vores praksisviden. Fronesis omhandler vores empiriske afnit. Side 10 af 59

11 1. del Tekstanalyse Specialtilbuddet Nysted projektbeskrivelse I vore tekstanalyse vil vi som sagt analysere ud fra de 7 pædagogiske forhold: samfundssyn menneskesyn pædagogiske mål pædagogiske principper tilrettelæggelse metoder og pædagogens rolle og evaluering. Derudover har vi valgt, at finde andre omdrejningspunkter/ knudepunkter, som indeholder fagtermer, som har betydning for vores problemformulering. Samfundssynet vil vi sammenskrive til, at DSV Falster opfylder den samfundsmæssige opgave, som E. Scheins (ES) omtaler, som ydersiden af institutionskulturen. Den statslige/ kommunale opgave består i at opfylde Lov om social Service 104, dvs. at tilbyde borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne et aktivitets- og samværstilbud. Samfundssynet har vi tidligere været inde på i vores indledning, hvor vi kan se at projektbeskrivelsen lever op til de samfundsmæssige krav. Efter vores opfattelse ligger menneskesynet implicit i 104 det funktionelle handicapsyn som stemmer overens med FN s Handicapkonvention og som vi yderligere har stiftet bekendtskab med gennem L. Bøttchers (LB) og J. Dammeyers (JD) 5 Vi kan se, at en af grundtankerne for 104 har været en række stordriftsfordele, disse ord taler for, at vi kan drage paralleller til New Public Management, som bl.a. omhandler effektivisering af midlerne. Det menneskesyn projektet lægger optil, kan vi udlede af disse sætninger En gruppe borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker, har dog haft vanskeligt ved at profitere af tilbuddet og kompenserende støtte,, her kan vi relatere til LB og JD beskrivelser af bl.a. den biologiske, den funktionelle og den humanistiske-eksistentielle handicapforståelser. Som vi forstår vores pædagogiske profession af i dag, arbejder vi ikke kun ud fra ét perspektiv på mennesket, men i en vekselvirkning mellem flere handicapforståelser afhængig af den situerede kontekst. De pædagogiske mål beskrives i følgende sætning Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling for de borgere, der ikke passer ind andre steder. Vi kan se, at projektet, tager udgangspunkt i dette mål ved at ville oprette et mindre tilbud/ miljø, hvor de pædagogiske principper at skabe forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed (s.6/9), vil give borgeren den mulighed at udvikles at lære strategier til brug i hverdagen,, (s.3/9). Vi kan se en vis overlapning mellem de pædagogiske mål og principper, da de er hinandens fortsatte. Her kan vi 5 Bøttcher, Louise og Dammeyer Jesper, Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser, Samfundslitteratur 2010, s Side 11 af 59

12 se en lighed mellem den neurologiske forklaringsmodels dialektik mellem theory of mind eksekutive funktioner central coherence ved at skabe strategier og udvikling for den enkelte. Den pædagogiske rolle og tilrettelæggelse ser vi bl.a. i opstartsfasen hvor Personalet har en opstartsfase over 1 uge, hvor de uden borgere sætter rammerne for kulturen, pædagogikken og miljøet. Hvis vi ser på dette udsagn, vil vi atter kunne inddrage ES, men denne gang indersiden af kulturen i institutionen og yderligere P. Bourdieus (PB) doxa begreb, som omhandler et perspektiv på det førbevidste i fællesskabet. I følgende citater Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed. (s.6/9) og Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne. (s.7/9) ligger den pædagogiske rolle, her kan vi se en sammenhæng mellem PB kulturelle kapitaler jf. pædagogens faglige kompetencer og habitus; de personlige forudsætninger. Desuden slutter vi os til projektbeskrivelsens kompetence- og uddannelsesprofil (s.7-8/9) af pædagogen, som ligger i tråd med et højt specialfagligt tilbud og den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis er tilrettelagt ud fra medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb. (s.5/9). Hvilket bringer os frem til den metodiske tilgang. Projektet omtaler (s.5/9), at den pædagogiske metode der arbejdes ud fra er, en struktureret visualiseret pædagogisk tilgang til den enkelte borger,. Her kan vi se en sammenhæng mellem metodevalg og Theo Peeters beskrivelse af metoder i arbejdet med mennesker med Autisme i bogen Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Åge Rokkjær har yderlige udtænkt et 8.forhold evaluering som vi kan se, ønsker man en evaluering af målene et år efter opstart (s.7/9). Vi har nu foretaget en tekstanalyse ud fra de beskrevne forhold og vil nu undersøge de faktiske forhold via en spørgeskemaundersøgelse. 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode Spørgeskemaundersøgelse Vi har valgt, at foretage en empirisk spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Specialtilbuddet ud fra projektbeskrivelsens intentioner. Undersøgelsen vil vi sidenhen sammenholde med vores tekstanalyse, for at se om der er sammenhæng mellem retorik og praksis. Det pædagogiske personale har vist imødekommenhed overfor vores initiativ og udtrykt villighed i, at udfylde vores kvalitative og kvantitative spørgeskema. Side 12 af 59

13 Vores spørgeskema tager i første omgang udgangspunkt i: Borgerperspektivet ved kvantitative spørgsmål. Pædagogens perspektiv på praksis ved kvalitative spørgsmål. Institutionsperspektiv ved kvalitative spørgsmål. Uddannelsesprofil ved kvantitative spørgsmål. Inden vi gennemgår besvarelserne fra vores spørgeskema, vil vi blot nævne, at vi har en besvarelse på 100 %, hvilket vi synes er flot. Borgerperspektivet ved kvantitative spørgsmål. Det pædagogiske personale skal her vurdere, hvor enige/ uenige de er, i en skala fra1 til 6, i de intentionelle målsætninger, et år efter projektets opstart. Under spørgsmålet om: færre magtanvendelser og spørgsmålet om udvikling på det handleplans prioriterede udviklingsparameter, kan vi se en tendens til status quo ift. til borgernes tidligere tilbud. Under spørgsmålene om: udvikling frem for vedligeholdelse er mere rolig har overskud til at vælge til og fra viser oftere glæde, har vi valgt, at slå følgende besvarelser sammen. For trods vores tenderen af status quo i de to ovenstående besvarelser, synes vi her, at se en tendens mod udvikling. Dette gør vi ud fra at hovedparten af det pædagogiske personale har deres besvarelser i 4 eren. Spørgsmålene omhandlende: impliceret i /oversag til færre konflikter - registrerede overgreb fra målgruppen, kan vi her se, at der er en uenighed i påstanden blandt det pædagogiske personale, da besvarelsen hovedsagelig ligger på et 2-tal. Pædagogens perspektiv på praksis ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene vedrører det pædagogiske personales individuelle beskrivelser af, hvordan de opfatter den pædagogiske praksis ud fra hvad projektet lægger op til, og som den pædagogiske praksis vil kendetegnes ved. Vi vil uddrage essensen af besvarelserne, som vi synes er relevante for opgaven. Vi kan ud fra spørgeskemaerne se, at den specialpædagogiske praksis som projektbeskrivelsen lægger op til, kommer til udtryk i følgende sammenfatning. Side 13 af 59

14 Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Det påpeges dog af to af besvarelserne, at nogle borgere ikke profiterer af metoden. Færre sanseindtryk kommer bl.a. til udtryk i hvide vægge uden udsmykning identiske afskærmet arbejdspladser daglig udflugter/aktiviteter i små grupper. En af intentionerne af den pædagogiske praksis, er en fast personalegruppe. Men ud fra besvarelserne kan vi se, at der ikke har været en fast personalegruppe igennem det sidste år pga. stor udskiftning / ferier / kurser / skole etc. Ustabiliteten er utrygskabende for borgerne, dog forberedes borgerne af billeder af vikaren. Vi kan se, at der i to af spørgsmålene er en divergering i tolkningen af spørgsmålene. I spørgsmålet omkring overskuelighed bliver der af to besvaret overbebyrder borger med ting, og Hvad den enkelte borger magter/kan rumme. Hvorimod der er tre besvarelser, der skriver Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte og en enkelt har ikke svaret. Denne divergering går yderligere igen i spørgsmålet om, så få andre borgere at forholde sig til som muligt, her lægger 50 % af det pædagogiske personale perspektivet på borgeren, og den anden halvdel lægger perspektivet på pædagogens forholden sig til borgeren. Institutionsperspektiv ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er omkring samarbejdet i institutionen, hvilket vil være med til at give os et indblik i, hvilken kultur der evt.er på stedet. Uddannelsesprofil ved kvantitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er i ja og nej form. Spørgsmålene omhandler de uddannelser projektet lægger op til, at alt tilknyttet pædagogisk personale skal besidde inden opstart. Og yderligere hvilken uddannelsesprofil hver enkelt pædagog skal besidde. 6 Har du uddannelse indenfor: Konflikthåndtering Ja Nej XXXXXX Containing Ja Nej XXXXXX PECS Ja Nej XXXXXX Autisme Ja XX Nej XXXX TEEACH Ja XX Nej XXXX 6 Bilag 2 Side 14 af 59

15 Tegn Til Tale Ja XX Nej XXXX Har der været Hus kursus ved konsulent fra Autismecentret Ja XXX Nej X Vordingborg Uddannelses profil Har du været på: Diplom i Specialpædagogik? Ja X Nej XXXXX På kursus i Autisme Ja XX Nej XXXX På kursus i dokumentation/evaluering? Ja Nej XXXXXX På kursus i konflikt håndtering? Ja Nej XXXXXX På kursus i afværge og frigørelsesteknikker? Ja Nej XXXXXX Mener du at du har den fornødne viden i relevante kommunikationsformer Ja Nej XXXXXX Hvilke faglige kompetencer mener du at du mangler i dit arbejde? Autismekursus Tegn Til Tale konflikthåndtering frigørelsesteknikker Opfølgning: Tegn Til Tale konflikthåndtering autisme frigørelsesteknikker Se ovenstående besvaret af 3 personaler - Minus en besvarelse Vi har valgt, at indsætte besvarelserne for uddannelsesprofilen på det pædagogiske personale, da vi bl.a. vil give et helhedsindtryk af de nuværende kompetencer. 3. del Analyse af vores empiriske materiale Vi vil nu foretage en analyse af vores spørgeskemaundersøgelse holdt op i mod tekstanalysen. Denne analyse vil vi senere gå i dybden med i vores analyse og diskussion ud fra de tre perspektiver borger-, pædagog- og institutionsperspektiv. Vi synes, at kunne se en tendens i besvarelserne ift. borgerne. Denne tendens er rettet mod udvikling, hvilket vi synes, at kunne læse ud fra spørgsmålene: udvikling frem for vedligeholdelse er mere rolig har overskud til at vælge til og fra viser oftere glæde. Her har størstedelen af personalet deres besvarelser i 4 eren. Hvis vi sammenholder dette med vores tekstanalyse stemmer det overens med vores udledning af det pædagogiske mål: Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling, Personalet er dog ikke enige i, at konflikter og overgreb er faldet. Sammenholder vi dette med tekstanalysen, for de borgere der ikke passer ind andre steder. ; kan vi se at der stadig er en udfordring i, at alle profiterer af Specialtilbuddet. Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Ud fra vores tekstanalyse kan vi se, at den pædagogiske metode, der arbejdes ud fra, er En struktureret, visualiseret pæda- Side 15 af 59

16 gogisk tilgang til den enkelte borger. Vi kan her se en sammenhæng mellem den pædagogiske metodes intentioner og den faktiske pædagogiske praksis. I vores undersøgelse er der en divergering i tolkningen af de stillede spørgsmål: Så få andre borgere at skulle forholde sig til og Overskuelighed. Vi vælger, at lægge fokus på Overskuelighed, hvor vi kan se en manglende konsensus i begrebsforståelsen i følgende udsagn overbebyrder borger med ting,., og Hvad den enkelte borger magter/kan rumme. Hvorimod der i tre af besvarelserne skrives: Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte. Holder vi dette op imod vores tekstanalyse, hvor vi har udledt de pædagogiske principper: at skabe forudsigelighed, genkendelig og overskuelighed. Kan vi her se en divergerende begrebsforståelse af de pædagogiske principper. I vores besvarelser kan vi se, at der stadig er borgere, som ikke profiterer af de nuværende metoder, dette vil analysere nærmere på under borgerperspektivet. Fra spørgsmålet, som omhandler samarbejdet i institutionen, har vi valgt, at uddrage Et godt samarbejde, da vi kan se at 50 % af besvarelser omhandler et godt samarbejde. Vi vil benytte os af denne besvarelse i vores diskussion og analyse ift. institutionskulturen. Vores uddannelsesprofil, vil vi holde op imod tekstanalysens betragtning på pædagogens rolle. Som vi bl.a. ser udtrykt i følgende sætninger: Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne. og medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb, for derigennem at kunne skabe Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogiske faglighed. Disse intentioner vil analysere og diskutere videre under pædagogperspektivet. Nu er vores empiriske materiale udarbejdet og på denne baggrund, vil vi nu præsentere, for os, de relevante teoretiske teorier, som vil være med til at synliggøre og understøtte vores problemformulering. Teori Det andet plateau på vores vandring op af bjerget vil omhandle Episteme og Sofia det universelle/ metaperspektivet; hvor vores forskningsviden udspringer. Vi har valgt, at lægge system teo- Side 16 af 59

17 rien og vores tre perspektiver ned over dette plateau borgerperspektivet pædagogperspektivet og institutionsperspektivet. System teori Vi er vores opgave derfor falder det os naturligt, at have system teorien/ den systemiske tankegang med, da vi er så meget infiltreret i vores opgave, i form af vores subjektivitet. Inden vi fordyber os i den systemiske tankegang, vil vi komme med en lille kort historik ift. system teorien/ den systemiske tankegang, da den nuanceres over tid og nye teoretikere kommer ind over med deres tanker. I begyndelsen af 1950 erne blev Gregory Bateson og hans medarbejdere (Palo-Alto-gruppen) inspireret af informations- og kommunikations teori, kybernetik, generel system teori og logiske typer 7. Men system teorien/ den systemiske tankegang er ikke kun tilknyttet en specifik retning, den ses i relation til bl.a. psykologien, pædagogikken, familie terapien og psykiatrien. Vores forståelse understøttes i følgende udsagn: Systemteori er en samlebetegnelse for en tværvidenskabelig tankemåde, som omfatter forskellige teorier: informations-, kontrol-, spilteori-, generel systemteori og kybernetik. 8 En yderligere definition: Et system af noget, som internt hænger sammen og som afgrænser sig udad mod en omverden eller mod andre systemer. Et menneske er et system, men det er klassen og samfundet også. 9 Som vi nu forstår systemisk teori/ systemiske tankegang, er der tilknyttet flere teorier og centrale begreber. Vi har valgt at trække essensen ud af de teorier, som har betydning for os i følgende begreber/ teorier autopoisen, kybernetikken, konstruktivismen og socialkonstruktionismen. Da de som sagt har betydning for det enkelte perspektiv som kan betragtes som et enkelt system, og som vi vil reflektere over vores analyse og diskussion. Vi har valgt nedslag i følgende passusser indenfor: Autopoiese Et væsentligt begreb, inden for den systemiske tankegang, er autopoiese dvs. at levende systemer er cirkulært lukkede, selvskabende og selvrefererende 10. Her kan vi referere til de enkelte perspektiver og yderligere inddrage os selv ift. opgaven. 7 Hermansen, Mads; Petersen, Vibeke og Løw, Ole, Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer, Akademisk Forlag 2004, s.26 8 Ibid. s.25 9 Ibid. s Ibid. s Side 17 af 59

18 Kybernetik Systemlovmæssigheder beskrives i begreber som feedback og kybernetik., Førsteordens kybernetikken er umiddelbar og regulerende feedback i et principielt lukket system. Vi har valgt at lægge vores fokus ned over andenordens kybernetikken, som omhandler at metakommunikere eller til at forholde til sig selv med henblik på med et blik fra siden, at se om førsteordens korrektionerne virkede, da vi her kan se den reflekterende pædagog. Man kan ikke styre andre, men nok samskabe mulighed for forandring ved at iscenesætte en dialogisk kontekst, og at individet kan se det formålstjenlige i forstyrrelsen 11. Konstruktivisme Alle menneskelige fænomener må ses i deres kulturelle, sproglige og historiske kontekster. Vi konstruerer hver især vores mentale verden, hvilke betyder, at vi er forskellige som mennesker. Vi erkender ikke verden objektivt, og vi kan derfor ikke tage forgivet, at vi har samme forståelse af tingene. 12 Socialkonstruktionismen Sidst i 1980 erne blev socialkonstruktionismen lanceret af Gergen for at understrege, at erkendelse af verden er social konstrueret gennem sproget. Denne position lægger særligt vægt på sprogets betydning i meningsdannelsesprocessen. Det er en central pointe, at mening skabes i sprog, og at sprog er socialt. Ord får deres mening i en kontekst, der udgøres af relationer mellem mennesker, siges det med reference til både Lev Vygotskij og Mikhal Bakhtin. En anden central pointe i socialkonstruktionismen er, at vi organiserer og bevarer vores erkendelse gennem narrativer, 13 Borgerperspektivet Vi mener, at borgerperspektivet er af stor betydning for fagligheden i Specialtilbuddet, for at forstå og tilgodese den enkelte borger. Derfor har vi valgt, at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk grundlag, og vha. TEACCH og Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Desuden vil vi med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi kort åbne op for de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. 11 Hassing, Jakob red. Af; Perspektiver på supervision en erhvervspsykologisk antologi, Dansk Psykologisk forlag 2008, s Ibid. s Bog: Ole Løw, Pædagogisk vejledning facilitering af læring i pædagogiske kontekster, s.151 Side 18 af 59

19 Autisme Vi begynder med at definere autisme herefter en fremstilling af teorier om autisme beskrivelse af arbejdet med autisme og til sidst at åbne op for andre perspektiver/ handicapsyn på borgeren. Autisme bliver diagnosticeret ud fra det International Classification of Diseases (ICD-10), WHO, som en gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F84). Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. 14 ASF drejer sig om en gruppe af forstyrrelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er, som sagt gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer. 15 Nedenstående er et sammendrag fra de neuropsykologiske forklaringsmodeller 16 og det er indenfor disse tre områder der forekommer forstyrrelser. Theory of mind/ social kognition Empati eller mentaliseringsevne Social intuition Social kommunikation Social interaktion Social forestilling Eksekutive funktioner Udøvende funktioner/ neurologiske processer Central coherence Kognitiv stil Simultan og intuitiv forarbejdning Består af tre fundamentale funktioner 1. Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli 2. Evnen til at fastholde en plan i tid og rum 3. Fleksibilitet i handlinger Bliver yderligere defineret i følgende fire trin: At få en idé - At planlægge - At udføre - At vurdere og evt. justere = at handle målrettet og problemløsende Den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer som vi opfatter i dagligdagen: den sproglige bearbejdning og den visuelle bearbejdning Som derigennem skaber en meningsfuld sammenhæng Se bilag 2 Efter:ICD-10, som står for den tiende udgave af WHO s International Classification of Diseases. 16 Se bilag 3 Udleveret materiale af Jannik Beyer: Modul Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, 2009 Side 19 af 59

20 De neurologiske forklaringsmodeller er det teoretiske fundament, hvorfra forståelsen af individet med ASF og tilgangen til den pædagogiske metode/ praksis udspringer. Vi har valgt at inddrage Theo Peeters bog Autisme fra teori til praksis, da vi kan binde praksis fra projektbeskrivelsen op imod hans teoriforståelse. Theo Peeters skriver: Hvis vi siger at TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children) er en god model for os, er det primært, fordi vi ønsker kontinuitet i vores behandlingstilbud for personer med autisme i alle aldre og på alle udviklingsniveauer. 17 Vi har valgt at uddybe TEACCH-metoden ud fra Servicestyrelsens hjemmeside Autisme.dk, for at synliggøre metoden: Grundlæggende handler TEACCH om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. TEACCH går altså ikke ind og ændrer på det autistiske barns adfærd, men stræber efter at gavne de underliggende forhold, der gavner barnets indlæring. Der er tre grundlæggende idéer i TEACCH: Forældrene medinddrages og har indflydelse på alle beslutninger, der tages i løbet af behandlingen. Støtten er livslang og kontinuerlig. Eksperterne, der varetager behandlingen, er virkelig eksperter på autismeområdet og kan derfor bedre sætte sig ind i personen med autismes tankegang. Undervisningen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. Der tages højde for det enkelte barns behov. Yderligere information kan findes på. Vi ser en konkretisering af metoden i form af nedenstående 18 : 1. Det, som er for abstrakt, kan gøres konkret via billeder, skitser eller genstande, som har et lavere abstraktionsniveau, og derfor ikke er så forskelligt fra det, der opfattes bogstaveligt, hvilket er det grundlæggende problem for mennesker med autisme. Det forholder sig sådan, at det mest abstrakte niveau almindeligvis ikke er det bedste. Derimod vil det bedste niveau være det, som de kan klare uden hjælp. 2. På denne måde kan man kommunikere ting, som ikke kan forstås på andre måder. For dem er det virkelig kommunikation. Tale er sølv, men at synliggøre er guld. 3. Visuelle hjælpemidler lærer mennesker med autisme at håndtere forandringer og gøre deres må- 17 Peeters, Theo, Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, Videnscenter for Autisme 1999, s Ibid. s Side 20 af 59

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Stokholtbuen 13-23, 2730 Herlev. Tlf.: 44 77 62 01

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Stokholtbuen 13-23, 2730 Herlev. Tlf.: 44 77 62 01 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Faglighed i perspektiv

Faglighed i perspektiv Afsluttende diplom modul i specialpædagogik - Foråret 2012 Opgaven skrevet af: Jannik Jensen (Studienummer: 136593) (Studienummer: 136592) Vejleder: Pia Beier Lund Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Mosaikken og Thrigesvej

Mosaikken og Thrigesvej Mosaikken og Thrigesvej Mosaikken: Ringkøbingvej 112 7400 Herning 96 28 48 52 Thrigesvej: Thrigesvej 17 7400 Herning 96 28 48 81 2 specialiserede døgntilbud under Herning Kommune SSB Handicap og Psykiatri

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen

EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen INKLUSION Et pædagogisk udviklingsarbejde EN PROCES Lisbeth Mortensen, Jeanne Jacobsen og Helle Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Problemformulering 4 Metode 4 Kulturanalyse 5 Inklusion

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere