Solsikken i Gentofte Kommune

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Solsikken i Gentofte Kommune 2012

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: 2 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier I solsikken ønsker vi at skabe et miljø, hvor tryghed, respekt, omsorg, nærhed, glæde, selv- og medbestemmelse, udfordringer, oplevelser og ansvar er kodeord, som i praksis danner grundlag for det pædagogiske arbejde. Vi opfatter indholdet i disse begreber som nødvendige ingredienser for børns mulighed for trivsel og udvikling. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Vi har ikke lagt os fast på nogen enkelt pædagogisk retning, men i langt højere grad set på forskellige pædagogiske teorier som grundlag for den pædagogiske praksis. Her skal nævnes Margrethe brun Hansen, Howard Gardner, Berit Bae og indenfor psykologien tilknytningsteori. Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling. personlige kompetencer: > selvværd/selvtillid > mærke sine egne behov og derved andres > opnå kendskab til egne evner og formåen > robusthed Hvilke metoder vil vi eksempelvis benytte os af i relation til personlige kompetencer: > anerkendelse af barnet > få barnet til at prøve nye ting > optimal frustration/nærmeste udviklingszone sætte ord på følelser Peter leger med en bil, Hans kommer og tager bilen fra ham. Peter tager bilen igen og Hans begynder at græde. Den voksne siger: "Hans, jeg kan godt forstå, at du er ked af ikke at have bilen, men Peter legede med den først. Kom vi finder en anden bil til dig". Et barn vil ikke have tøj på, når alle skal ud på legepladsen. Så vil vi oftest vente med at hjælpe dette barn indtil alle andre er gået ud, for da kan vi gå i dialog med barnet og finde frem til den måske bagvedliggende årsag. 3

5 De sociale kompetencer. sociale kompetencer: > venskaber > håndtere konflikter > selvværd/selvtillid > kunne begå sig Hvilke metoder vil vi eksempelvis benytte os af i relation til sociale kompetencer: > fri for mobberi > rollelege > være gode eksempler > tage hensyn til andre > konfliktløsninger Ved en konfliktsituation mellem to børn vil vi først se, om de kan løse konflikten selv. Ellers hjælper vi dem med at sætte ord på deres følelser. Vi lærer børnene at tage hensyn til hinanden, når de er her i Solsikken, og tage hensyn til andre mennesker i f.eks. busser, tog, på museer og andre offentlige arenaer. For at være gode forbilleder selv, tiltaler og behandler de voksne hinanden på en pæn og respektfuld måde. Den sproglige udvikling. sprog: > udtrykke følelser > udtrykke deres behov > kommunikere > skabe legerelationer Hvilke metoder vil vi eksempelvis benytte os af i relation til sprog: > rim og remser > sange og musik > højtlæsning > kropssprog Vi laver rytmik, hvor vi bl.a. arbejder med rim, remser og rytme. Til en morgensamling mødes alle børnene. Her taler vi ved en navne leg om, hvem der er til stede. Synger sange om fx dyr, hvor navnet på dyret siges og hvilken lyd dyret siger. Under frokosten leger vi ofte "gæt" et dyr det træner både ordforråd, viden om dyr og sproglige kategorier 4

6 Krop og bevægelse. krop og bevægelse: > bruge kroppen > røre sig på forskellige måder > hvad kroppen kan bruges til > finde ud af hvor kroppens grænser er Hvilke metoder vil vi eksempelvis benytte os af i relation til krop og bevægelse: > rytmik > tegne > spille bold > tage tøj på Til rytmik får børnene mulighed for at bruge kroppen på mange forskellige måder hoppe, kravle, trille, klappe, slå kolbøtter m.v. Lære kroppens grænser ved at snurre rundt, til man bliver svimmel, eller sige stop, når tumle legen bliver for voldsom. Alle børn er udenfor på legepladsen mindst én gang om dagen, da der her er bedre plads til at bruge sin krop til at løbe, klatre, gå balance og meget mere. Naturen og naturfænomener. naturen og naturfænomener: > opleve forskellighed i naturen skov, strand, parker, årstider > lære at bruge naturens muligheder > respekt for levende væsner > kategorisere Hvilke metoder vil vi eksempelvis benytte os af i relation til naturen og naturfænomener: > collager af naturmaterialer > kartoffelfælde til smådyr > strand og skovtur > spirre-projekt Vi vender sten i skoven og ser, hvad der lever under dem. Snakker med børnene om, at de ikke må mase/træde på små dyr. Bygger snemænd, pjasker i vandpytter, sparker og ruller os i blade, sopper og bygger sandslotte. Tager ned til stranden og samler alle de ting, som kan findes på en strand, og tager hjem og laver en collage 5

7 Kulturelle udtryksformer og værdier. kulturelle udtryksformer og værdier: > viden om højtider og traditioner > introduceres til forskellig musik og bevægelse > arbejde med forskellige materialer > mangfoldighed er en styrke Hvilke metoder vil vi eksempelvis benytte os af i relation til kulturelle udtryksformer og værdier: > fejre højtider > musik og sang fra forskellige kulturer > male og tegne > teater > bibliotek, museer Vi pynter op til højtiderne, slår katten af tønden, jule hygger i hele december, finder påskeæg. Holder påskefrokost, hvor vi fortæller, hvorfor vi holder påske og hvad ægget symboliserer det nye liv der kommer med foråret. Tager på museer Louisiana, Statens Museum for Kunst,Lejre, Legetøjsmuseet, Rundetårn. Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Sårbare børn: Børn er forskellige og som følge heraf har vi i Solsikken børn med mange forskellige behov. Nogle børn har i kortere eller længere perioder et særligt behov. Hvilke børn er sårbare Alle børn kan komme i en situation hvor de er sårbare og derfor har brug for noget særligt. Der kan være mange årsager til at barnet bliver sårbart, det kan være en permanent eller en kortvarig ændring eller det kan være noget, der sker lige her og nu. Hvilke situationer kan gøre barnet sårbart De konkrete årsager, der kan gøre et barn sårbart kan for eksempel være følgende: bedste kammeraten flytter - barnet flytter - kæledyret dør - en nær slægtning bliver syg - dødsfald i den nærmeste omgangskreds - blive storebror/søster - skilsmisse - et handicap - barnet følger ikke den gængse udvikling. Hvad gør vi Oplever vi, at et barn reagerer anderledes, end det plejer og ikke trives, vil vi altid kontakte jer. Så kan vi evt. lave en aftale for et møde, hvor vi sammen drøfter barnet og de ændringer, der evt. har fundet sted og dermed måske været årsag til, at barnet er sårbart, og kræver noget andet/mere end det plejer. 6

8 Samarbejde med forældrene For at arbejdet omkring barnet kan blive så optimalt som muligt, er samarbejdet med jer afgørende - det er ved en fælles indsats at der opnås de bedste resultater for barnet. Derfor er det også meget vigtigt, at I kommer til os og fortæller, hvis der er sket noget derhjemme, der kan påvirke barnet, så vi kan være særligt opmærksomme på barnets signaler. Samarbejdspartnere Vi kan som pædagoger arbejde pædagogisk med barnet. Oplever vi, at der er behov for en mere målrettet indsats, har vi mulighed for at benytte os af Gentofte Kommunes tilbud om: -observationspædagog - talepædagog psykolog - fysioterapeut. Dokumentation Hvordan arbejder dagtilbuddet med inklusion i forbindelse med at kunne rumme sårbare børn? Solsikken deltager i Fri for Mobberi Børnehaven deltager i VIDA Dokumentation af Pædagogiske Læreplaner: For at forældrene kan få så stor indsigt og overblik som muligt i, hvad barnets dagligdag har indeholdt, laver hver stue en kort beskrivelse af dagen. Derudover laver vuggestuegrupperne en 14 dagsplan, hvor det vil fremgå hvilke emner der arbejdes med, hvilke dage og hvilke aktiviteter der vil være. Børnehavegrupperne laver hver en månedsplan, hvor der ligeledes er oplysninger om læreplansemner og andre aktiviteter. I nyhedsbreve fra stuerne (som lægges ud på Børne Genvej når det fungere) vil der, hvis der konkret har været arbejdet med f.eks. socialeeller personlige kompetencer, være en beskrivelse af dette. På stuerne findes også en dokumentationsmappe/bog, hvor der er forskelligt materiale, billeder og andet, dels af hensyn til børnene, men også således at man sammen med sit barn kan kigge i mappen og tale om, hvad det tidligere har lavet. Stuerne hænger også billeder op af aktiviteter med børnene, da det giver forældrene et godt billede af, hvad deres barn har oplevet. Endelig vil ikke mindst den daglige dialog, især i vuggestuen, give forældrene indsigt i Solsikken og deres barns færden. Evaluering Vi har konkret arbejdet med at uddybe den eksisterende læreplan, dels for at opdaterer den og samtidig få implementeret de seneste indsatsområder 7

9 med dokumentation og evaluering. Vi har løbende evalueret de pædagogiske aktiviteter og tilbud, i forhold til det udbytte og den erfarings dannelse der sker og opleves af børnene, over tid. Dvs. fx når et barn har vanskeligt ved at kravle på trapper, opfordre vi barnet, med hjælp, til gang på gang at forsøg sig. Oplever vi efterfølgende at barnet selv tager initiativ til at forsøg trappekunsten, ser vi det som at indsatsen har givet pote. Fx når børnene har været i lejre, og de efterfølgende med stor iver fortæller deres mor og far, hvordan man maler mel, så ser vi det som læringen har fæstet sig. Fx Når en barn løber og falder på legepladsen, og de andre børn kommer til, og henter en voksen, så har de lært hvad omsorg kan betyde. Vi evaluere løbende på personale og bestyrelsesmøder de forskellige aktiviteter og dokumentationen herfor. Senest har vi evalueret de enkelte kompetenceområder på vores personaledag i april Vi synes for nuværende, at formen, som vi har valgt at arbejde med, er god. Vi gør konkret det, at stuerne individuelt vælger hvilke områder, der i den kommende måned skal arbejdes med. Det betyder, at hver stue kan tilrettelægge forløbet efter børnenes behov, årstidernes muligheder med videre. Stuerne sørger for, at når året er gået, har hvert område af Pædagogiske Læreplaner fået lige meget tid tildelt, således at alle børn får præsenteret alle områder. Èn ting er dog sikkert, vi vil uden tvivl finde på nye og spændende måder at strukturere arbejdet med de Pædagogiske Læreplaner på hvilket er med til at skabe engagerede og opmærksomme voksne, hvilket børnene til alle tider vil profitere af. Vi vil løbende arbejde med praksisfortællinger på vores personalemøder. Vi vil helt sikkert også bruge flere arbejdsdage på at evaluere og justere vores arbejde det er jo det, der gør det pædagogiske arbejde så spændende, udfordrende og udviklende for både børn og voksne. 8

10 Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Beskriv dagtilbuddets mål for arbejdet med egne særlige fokusområder Vi ønsker at styrke mulighederne for børnenes motoriske udvikling dels i vuggestuen og dels i børnehaven. I vuggestuen har vi, rede gynge, ringe, snurretop, trapper og rutchebane og laver løbende rytmik. I børnehaven har vi også gynge, snurretop, rippe, og forhindringsbane, og vi deltager i Gentofte Kommunes rend og hop projekt. Vi tager ofte i skoven. 9